Tilbage

Strategi for rekruttering af Social- og Sundheds (SOSU)-personale til Sundhed og Ældre frem mod 2030

Rekruttering af tilstrækkeligt sundhedspersonale i Sundhed og Ældre er en af de største strategiske udfordringer for Sundhed og Ældre i de kommende år. Det handler primært om social- og sundhedspersonale, men dernæst også om køkken- og servicepersonale samt sygeplejersker.
12. november 2021

Hvad skal der til for at rekruttere tilstrækkeligt personale nu og i fremtiden? 

Det overordnede strategiske mål er sikre personale til at løse opgaven. Det gøres ved at arbejde med:

  • at rekruttere flere elever på SOSU-uddannelserne
  • at elever, som kan og vil, faget gennemfører sundhedsuddannelsen
  • at skabe attraktive arbejdspladser, som tiltrækker flere kvalificerede ansøgere til ledige jobs
  • at højne stolthed, tilfredshed og engagement hos medarbejdere og ledere

Forskellige undersøgelser, analyser samt dialog med medarbejdere i fx MED-systemet i organisationen viser, at der kan være mange veje til at opnå dette. Fire forhold er afgørende:

  • Attraktive arbejdspladser
  • Uddannelsesfokus for elever og medarbejdere
  • Branding af området og fortællingen af de gode historier
  • En inddragende kultur på arbejdspladserne

Et job i Sundhed og Ældre skal være et tilvalg for den enkelte på linje med andre karrierevalg. Vi vil tilbyde meningsfulde jobs og udviklingsmuligheder i et kompetent miljø og ordnede forhold på arbejdspladsen.

Vores mål er at sikre et  højt kompetenceniveau, der sikrer den bedste opgaveløsning for borgerne og gør den enkelte medarbejder istand til at løse opgaven professionelt, reflektere over egen indsats og resultaterne af indsatsen.

En foranderlig hverdag med nye borgere, opgaveglidning og øget kompleksitet fordrer kompetente, nysgerrige og løsningsorienterede medarbejdere. Det stiller krav til organisationen om udviklingsmulighed både i opgaveløsningen og i jobbet. Vi arbejder for en kultur og et læringsmiljø, hvor det er naturligt, at vi deler faglig viden. Her skal være rum for at lære af borgerne og af hinanden. Vi vil stille krav til os selv og hinanden om høj faglighed, og vi er tydelige i, hvad vi forventer af hinanden. Endvidere vil vi arbejde målrettet med efter- og videreuddannelse.

At udbrede kendskab til dagligdagen i et meningsfuldt SOSU-job er væsentligt. Samtidig vil vi være nysgerrige på, hvad der tiltrækker nye kollegaer. Gennem tæt involvering vil vi arbejde med elevers glædeover deres uddannelsesvalg og give dem lyst til at blive i Herning Kommune efter endt uddannelse.

Kulturen på vores arbejdspladser skal kunne ses og mærkes på den gode måde. Vi er opmærksomme på sproget, og på hvordan vi taler til og om hinanden, borgerne og opgaven. Vi vil tage åbent imod den enkelte, lytte og imødekomme den enkeltes forventninger om at blive mødt med interesse og respekt. Vi ser på de kvaliteter, og det potentiale de enkelte medarbejder har, fremfor hvilken baggrund medarbejderen kommer med. Vi udfordrer os selv på nye sammensætninger af holdet. Vi er åbne overfor frivillige, unge og andre, der viser interesse for vores arbejdsområde. Vi viser vores gode arbejdspladser frem, og vi skaber rammer der fremmer faglig, og personlig glæde og stolthed over at være en del af vores hold.

Vi skaber attraktive arbejdspladser ved at arbejde med:

  • Godt arbejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning
  • Arbejdstilrettelæggelse med fleksibilitet i forhold til vagter, arbejdstid, timetal
  • Tid til borgeropgaver og stolthed i at gøre en forskel
  • Høj faglighed
  • Seniorordninger
  • Afbalancerede lønforhold

Vi skaber uddannelsesfokus for elever og medarbejdere ved at arbejde med:

  • Læringskultur, høj faglighed og kompetenceudvikling
  • Godt uddannelsesmiljø - et "Toptunet uddannelsesmiljø"
  • Fælles ansvar for uddannelse af elever, og struktur og indhold i uddannelsen
  • Koordinerende praktikvejledere samt sparring og støtte til vejledere og elever
  • Karrieremuligheder

Vi brander vores områder og fortæller den gode historie ved at arbejde med:

  • Fortællingen om hverdagen og et realistisk billede af uddannelse og job
  • Tiltrækning af nye grupper med interesse for området
  • Mulighed for brancheskifte
  • Omsorgsvalgfag i folkeskolen
  • Fritidsjob på plejecentre
  • Synlighed i rekruttering

Vi skaber en inddragende kultur på arbejdspladserne ved at arbejde med:

  • Kultur på arbejdspladsen, der understøtter et godt arbejdsfællesskab med plads til alle
  • Vi tager godt imod nye elever og kolleger, så de føler sig godt tilpas
  • Vi har en åben kultur - vi er åbne for omverdenen - alle kan kigge ind til os.  
  • Vi har et tværfagligt fokus på at forskellighed gør stærk

Fem indsatsområder

Lige nu har vi særlig fokus på følgende fem indsatsområder:

Udenlandsk arbejdskraft

Vi ønsker at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Det kan både være tilflyttere og nuværende borgere i Herning Kommune.

Vi er undersøgende på hvad, der skal til for at tiltrække medarbejdere både på kort og langt sigte.

Vi vil arbejde på at fjerne hindringer for tilknytning til arbejdsmarkedet for udenlandske borgere i Herning Kommune. Sprogudfordringer, manglende viden om dansk kultur og det danske arbejdsmarked, og kultur kan være nogle af årsagerne til, at disse borgere ikke allerede er i job.

Vi tilbyder afklaringsforløb, jobpraktikker, uddannelse, studievejledning mv. Vi støtter op og hjælper med at planlægge individuelle forløb i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Vi arbejder med at gøre hele organisationen parat til at tage imod og arbejde med udviklingsmuligheder.

Brancheskifte

Sundhed og Ældre vil være et attraktivt arbejdsmarked for borgere, som overvejer brancheskifte. Vi tilbyder meningsfulde jobs og fleksible rammer.

Vi arbejder med en tilgang som signalerer, at vil du os - så hjælper vi med det rette match.

Vi tilbyder afklaringsforløb, jobpraktikker, uddannelse, studievejledning mv. Vi støtter op og hjælper med at planlægge individuelle forløb i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Vi udbreder viden om, "Hvordan er det at arbejde i dette meningsfulde arbejdsfelt?", "Hvordan kan en hverdag se ud ?", "Hvem møder medarbejderne ?", "Hvordan arbejder vi selvstændigt samtidig med, at vi aldrig er alene om opgaven ?" osv.

Toptunet uddannelsesmiljø og implementering af fælleskvalitetstandard

Vi uddanner kompetente medarbejdere til organisationen, og vi viser dem en kultur og et arbejdsmiljø, hvor de selv ønsker ansættelse efter gennemført uddannelse.

Vi implementerer Toptunet uddannelsesmiljø med struktur, rolleafklaring og læringskultur, så eleverne får de bedste læringsbetingelser samtidig med, at medarbejderne bevarer motivationen til at arbejde med uddannelse. Den kommende fælles kvalitetsaftale for uddannelsessamarbejdet omkring SOSU-skolen vil blive implementeret, og den vil bidrage til et fælles højt fagligt niveau samt genkendelige rammer.

Ansættelse af elever på GF2

Vi tilbyder alle kommende elever ansættelse på grundforløb GF2. Vi arbejder med uddannelsesparthed og tilknytning til Herning kommune allerede på grundforløbet.

I tæt samarbejde med SOSU-skolen tilrettelægger vi forløb, så den enkelte elev er uddannelsespart, når eleven fortsætter på hovedforløbet som Social- og sundhedshjælperelev eller Social- og sundhedsassistent elev. Det giver mere stabilitet i forløbene, og bevirker en endnu forbedret mulighed for eleverne kan dygtiggøre sig.

Seniorudfordringen

Gennemsnitsalderen er høj for Social- og sundhedspersonalet i Herning Kommune, og vi er undersøgende på, hvad der skal til for at få kompetente medarbejdere til at udskyde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Vi arbejder med kulturen på arbejdspladserne, synlighed og anerkendelse af seniorer, og vi tilbyder fleksibilitet i forhold til at tilpasse jobbet til den enkelte medarbejder i forskellige livsfaser.