Strategi for byfornyelse

Her finder du den strategi, vi har lagt for, hvordan vi vil forny byen fra 2017-2028.

Kulturarv og bevaring

Efter kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overdraget rollen som den største varetager af kulturarven i Danmark.

Kulturarv består af både bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Kulturarv har ikke en bestemt alder, og det er ikke nødvendigvis den arkitektoniske bearbejdning og kvalitet af et område eller en bygning, der er afgørende, men også om et område eller en bygning afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

At en bygning, et bymiljø, et landskabselement eller lignende er bevaringsværdigt, betyder ikke, at det ikke kan ændres, men at eventuelle ændringer bør ske med respekt for den oprindelige arkitektur og de kulturhistoriske træk.

Bevaringsværdien fastsættes ved brug af SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment), hvor der vurderes ud fra fem parametre: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand.

Der skelnes mellem høj (1-3), middel (4-6) og lav (7-9) bevaringsværdi. En bygning eller et bymiljø karakteriseres som bevaringsværdigt, jf. Byfornyelsesloven, når bygningen eller bymiljøet er registreret med en bevaringsværdi på 1-4. I Herning Kommuneatlas fra 1992 er byggeri fra før 1940 registreret.

Atlasset omfatter dog kun den del af kommunen, som tilhørte den tidligere Herning Kommune. Herudover er der registreret bevaringsværdige bygninger, bymiljøer mm. i en række lokalplaner.

Herning Kommune registrerer desuden løbende bygninger og kulturmiljøer som en del af planarbejdet, og vurderer blandt andet bygningers bevaringsværdi i forbindelse med nedrivningsansøgninger.