Digitaliseringsstrategi

Her finder du vores digitaliseringsstrategi. Det er også her, du finder den fælles strategi for digital infrastruktur.

Indledning

Digitaliseringsstrategien favner hele Herning Kommune og er en del af den fællesoffentlige og fælleskommunale strategi.

Med den digitale strategi ønsker vi at sætte fokus på vækst i de næste år. Vækst for både borgere og virksomheder. Digitaliseringsstrategien sætter rammerne for den indsats, vi gør for at udnytte de muligheder, digitaliseringen giver.

Digitalisering i Herning Kommune skal udvikle, effektivisere og understøtte kommunens kerneydelser til borgere og virksomheder.

Digitaliseringen kan for eksempel:

  • Give borgerne og virksomheder mulighed for lettere at arbejde sammen med kommunens ansatte via digitale platforme.
  • Give mulighed for, at syge borgere nemmere kan få "besøg" af sundhedsfaglige eksperter.
  • Give mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.

Alle tre eksempler har potentiale til at give flere borgere et godt liv. Vi skal med andre ord lære at navigere i den digitale tidsalder. Herning Kommune forventer, at alle bidrager til at få mest muligt ud af de digitale muligheder, som hele tiden vokser sig større. Kommunikationen med borgere og virksomheder er en del af digitaliseringsstrategien.

Den primære kommunikation er digital, mens den sekundære imødekommer borgere uden digitale kompetencer. Velfærdsteknologien er en naturlig del af Digitaliseringsstrategien i Herning Kommune.