Højhuspolitik

Herning skal udvikle sig som en levende og sammenhængende by med visioner. Det skal Herning Kommunes højhuspolitik bidrage til.

Fakta om højhuse

Hvad kan højhuse bidrage med

Højhuse har stor symbolsk værdi som tegn på vækst, dynamik og økonomisk styrke. Højhuse fungerer som katalysatorer for byudviklingens immaterielle faktorer, -og en stærk og markant byprofil kan være med til at forstærke byens image.

Rent økonomisk giver højhuse mulighed for høj udnyttelse af en attraktiv grund. En intensiv arealudnyttelse har også en miljømæssig og bæredygtig side, idet man kan mindske arealudlægget til byvækst for såvel bolig- som erhvervsformål, og samtidig kan udnytte en god placering i forhold til kollektiv trafik og infrastrukturelle anlæg.

Byarkitektonisk kan højhuset bruges til at markere et bestemt punkt, område eller en bymæssig sammenhæng og i samspil med topografien placeres strategisk, alt efter hvilket ønske der er til blandt andet synligheden.

Bystrukturer og arkitektur påvirker immaterielle faktorer som økonomi, miljø, demografi og sociale forhold og dermed kan byarkitekturen være med til at udvikle kommunens øvrige sektorer.

Højhuse som typologi

De første moderne højhuse blev opført i midten af 1800 tallet i USA. Muligheden for at bygge højt i denne skala opstod da stålkonstruktionen afløste stenkonstruktionen, som satte en naturlig afgræsning for højde og udformning af byggeriet.

Stålkonstruktionerne ændrede de byggeteknologiske vilkår, og der opstod nye muligheder for udformning og materialevalg, som gør mange højhusbyggerier til spektakulære byggerier. Overordnet skelner man mellem to højhustypologier; tårnet og blokken. Som bygningstype har blokken sin oprindelse i Europa og tårnet i USA.

De to typer findes i mange forskellige variationer. De første danske højhusbyggerier var boligblokke med referencer til Le Corbusiers "Unité" fra 1930´erne.

Boligblokkene, som f.eks. Høje Gladsaxe, ligger karakteristisk i det åbne landskab og ses som et opgør med industrialismens tætte og usunde by. Tårntypologien er ikke slået igennem på samme måde i Europa som i USA. Af samme grund findes de højeste huse, skyskraberne, i Asien, Mellemøsten og USA.

Dette kan til dels skyldes, at de fleste europæiske storbyer har en anden historisk baggrund og dermed bymæssig kontekst end f.eks. de amerikanske byer. Blokken og tårnets symbolik har forskellig karakter. Tårnets symbolik er knyttet til højde og udtrykker kraft og ambition. Skyskraberen som højhustypologi er et udtryk for stræben efter det spektakulære. Blokkens symbolik har oprindeligt været knyttet til et boligideal og været af mere social karakter.

På trods af, at de europæiske storbyer ikke på samme måde som i USA er præget af højhusbyggerier i bycentrene, er højhuset blevet en markant del af mange moderne byers profil, hvor man tidligere kendte byen på kirketårne og rådhustårne. Højhuset som typologi bærer i dag præg af branding og prestige også i Europa. Desuden ses der i dag flere steder eksempler på hybrider af forskellige bygningstypologier, og de kendte højhustypologier er under forandring. Den solitære fremtræden er blevet idealet både i bolig- og erhvervsbyggeri.

Hvilken effekt har højhuse på kvarteret, byrummet og miljøet?

Højhuset er en anden bygningstypologi end den man traditionelt ser i de danske byer. Højhuset vil skille sig meget ud fra den eksisterende byprofil og have stor virkning både i landskabelig og bymæssig kontekst, men i særdeleshed i det nære byrum ved foden af bygningen, hvor det enkelte menneskes skala er udgangspunktet.

I diskussionen om højhuse er det derfor vigtigt at sætte fokus på de gener og den negative effekt bygningen kan have på byrummet og dermed bylivet. Kvaliteten af byrummet omkring højhuset afhænger i høj grad af bygningens møde med gaden eller pladsen samt den materialemæssige og konstruktive detaljering.

Det er vigtigt med et åbent og varieret udtryk i gadeplan for at skabe nærhed og byrum i menneskelig skala. Kombination af base og tårn kan være med til at formidle skalaskiftet mellem højhus og byrum. Det er oplagt at tænke i nye strategier i forholdet mellem det private og offentlige rum, når en ny typologi som højhuset placeres i byen. Det er vigtigt ikke kun at se højhuset som et landmark og en fysisk markering, men også se højhuset og dets funktioner i kulturel og social sammenhæng.

Offentlige funktioner i stueplan kan tænkes sammen med det omkringliggende byrum, der skal indbyde til ophold og aktiviteter og dermed understøtte den levende by.

Trafikalt giver højhuse i bymidten også udfordringer. Infrastrukturen omkring et højhus skal kunne klare den øgede belastning og parkering kan med stor fordel placeres under jorden.

På den måde frigives arealer til offentlige byrum, som prioriteres højt i bymidten. Dette kan man f.eks. imødekomme ved at koncentrere højhuse i grupper og lave en større sammenhængende bypark i tilknytning hertil. Et højhus vil altid i vores bymæssige kontekst påvirke omgivelserne betydeligt, og det er derfor vigtigt at forholde sig til hvert enkelt projekt.

Man skal tage udgangspunkt i de lokale faktorer og søge at bibeholde eksisterende kvaliteter og samtidig tilføre nye bymæssige kvaliteter.

Klimaet omkring højhuse

En konsekvens ved højhusbyggeri er de skygge- og vindforhold, som opstår i de omkringliggende byrum. Disse gener skal tages alvorligt og søges afhjulpet på bedst mulig måde, hvis byrummet omkring bygningen skal fungere og indbyde til ophold og dermed understøtte en levende by. Ved behandling af højhusprojekter er det derfor vigtigt at tænke på, at den fortætning og sociale intensitet, som højhuse kan tilføre byen, ikke modvirkes af et dårligt lokalt klima og miljø i det omgivende byrum.

De generende vindforhold opstår, når bygningen er meget højere end den omkringliggende bebyggelse. Vinden presses ned langs facaden med høj hastighed og giver turbulens ved foden af højhuset. Generne kan afhjælpes ved at give bygningen en aerodynamisk form, bryde den glatte facade med altaner og karnapper eller arbejde med en bred base, der kan bøje vinden af inden den når jorden.

Skyggegener afhjælpes ved at gøre bygningen slank så skyggen i byrummet ved foden af højhuset er lang/smal i kort tid frem for kort/bred i længere tid. Rent arkitektonisk kan ovennævnte foranstaltninger have stor positiv virkning på bygningen, i det facaden bliver mere varieret og spændende samtidig med, at detaljeringsgraden kan være med til at bevare den menneskelige skala på nært hold.