Højhuspolitik

Herning skal udvikle sig som en levende og sammenhængende by med visioner. Det skal Herning Kommunes højhuspolitik bidrage til.

Højhuse/høje huse i Herning

Der findes ikke en decideret norm for, hvor høj en bygning skal være for at være et højhus.

Det betyder, at en bygning, der markant udskiller sig fra den almindelige bygningshøjde kan betragtes som et højhus. Det indebærer, at det er den bymæssige kontekst en bygning indgår i, der er afgørende for om 6 etager eller 60 etager er højt.

Med udgangspunkt i Hernings nuværende profil med en gennemgående bygningshøjde på 12 - 15 m i bymidten, og kommuneplanens generelle ramme med maksimal bygningshøjde på 3 - 4 etager, er det besluttet at:

  • Høje huse defineres som 6 - 10 etager (21 - 40 m.)
  • Højhuse defineres som 11 etager (40 m.) og derover

Områder for høje huse vil blive indpasset i og omkring byen med tillæg til Kommuneplanen.

Højhuse vil stå i markant kontrast til den omgivende by. Der skal laves rammetillæg til Kommuneplanen, som udpeger områder der kan bære byggeri af højhuse, men højhuse skal altid særskilt planlægges med udgangspunkt i stedet, højde og arkitektur.

Højhusstrategier i Herning

Herning er en robust by med en homogen bystruktur og en klassisk aftrappende byprofil. Byens grænse defineres af den ydre- og blå ring, motorvejen mm. Mange års planlægning har taget afsæt i den naturlige afgrænsning med den ydre- og blå ring, og nye bydele er anlagt som centerbyer på den ydre rings perifer.

Det overordnede mål er, at sikre en byudvikling med sammenhæng, identitet og vision. Det betyder, at en højhusstrategi for Herning skal respektere og bygge videre på de værdier, der er skabt med den planlægning, som er gået forud. Herning ligger inde i landet, på kanten af heden, i et udpræget fladt landskab.

Topologien, det flade landskab, gør, at højhuse vil fremstå meget markant og være synlige vidt omkring. Højhuse placeret koncentreret, som foreslået i nogle af de følgende scenarier, kan derfor medvirke til at tegne en helt ny byprofil og samtidig skabe den byfortætning, der er nødvendig for at skabe en konkurrencedygtig og levende bymidte. Alternativt kan sammenhængende højhusbebyggelser også med fordel bruges til at trække linier i landskabet - skabe helt nye skylines og knytte Herning op på nye byudviklingsområder.

Fire af de fem følgende scenarier vurderes selvstændigt eller i kombination at understøtte nedenstående visioner: 

  • Højhuse skal ses i sammenhæng, så de skaber nye byprofiler, der styrker byens identitet 
  • Højhuse skal medvirke til at give den byfortætning, der er nødvendig for at skabe en konkurrencedygtig og levende bymidte 
  • Højhuse kan bruges som arkitektoniske elementer i større landskabelige 'rum' og skabe visuel og funktionel sammenhæng mellem bymidten og nye byudviklingsområder 
  • Højhuse skal have fokus på den menneskelige skala og skabe nye byrum, der understøtter et levende byliv 
  • Unik arkitektur kan tiltrække investeringer, erhverv, bosætning og besøgende.

Herning Byråd har på baggrund af de vedtagne visioner og høringen om debatoplæg - strategi for byens profil besluttet, at der laves tillæg til kommuneplanen for scenarieområderne 3 - 5.

Brikker i en højhuspolitik - scenarie 1

Polkaprikkerne:

Højhuse tilfældigt placeret, der hvor der er mulighed for at realisere et projekt, er i udgangspunktet ikke en hensigtsmæssig planlægningsstrategi.
Uanset de enkelte bygningsværkers eventuelle kvaliteter vil den projektorienterede strategi skabe et fragmenteret bybillede uden sammenhængskraft og identitet.

Oplæg - Hvor som helst:

Højhuse tilfældigt placeret kan i udgangspunktet placeres hvor som helst, hvor der ikke er særlige plan- eller fredningsmæssige forudsætninger der forhindrer opførelsen. Erfaringsmæssigt opføres de typisk på grunde med stor bymæssig eller landskabelig herlighedsværdi med henblik på at sikre størst muligt udbytte af herlighedsværdien. "Polkaprikkerne" placeres i eksisterende bymæssig sammenhæng, hvor indbliksgener, vind- og skyggeforhold, trafikale forhold m.m. kan være problematiske, og derfor skal bygningen tilpasses de eksisterende forhold ved f.eks. en begrænset højde.

brikker i en højhuspolitik - scenarie 2

Det solitære højhus:

Det solitære højhus defineres som det unikke højhus. Et fritstående bygningsværk med høj symbolværdi. Arkitektonisk kvalitet og sammenhæng mellem bygning, placering og funktion er alt afgørende for oplevelsen af det solitære højhus. De bedste eksempler, som f.eks. Guggenheim i Bilbao eller Turning Torso i Malmø kan profilere byer og regioner internationalt. Dårlige eksempler har på grund af byggeriets signifikans også konsekvenser, -ofte i form af negativ profilering. Der er ingen defineret højdeafgrænsning på det solitære højhus, idet det handler om det rigtige projekt på det rigtige sted.

Oplæg - Hvor som helst:

Det solitære højhus kan i udgangspunktet placeres hvor som helst udfra en vurdering af funktion, placering og arkitektur. Forudsætningsvis kan det solitære højhus ikke placeres integreret i anden højhusbebyggelse. Det solitære højhus skal først og fremmest have et unikt arkitektonisk udtryk og et omfang, så den eksisterende bymæssige sammenhæng må tilpasses det nye projekt.

Brikker i en højhuspolitik - scenarie 3

Høje huse i grupper - tæt formation:

Høje huse placeret i grupper danner nye bykvarterer med en egen identitet. Høje huse i tæt formation har en stærk rytmisk karakter og kan skabe markante skylines. Grupper af høje huse er en relativt ny bygningstypologi, der afføder nye programmatiske udfordringer og nye arkitektoniske idealer og problemer. Den enkelte bygning er ikke så fremtrædende, men den samlede bygningsstruktur bør udtrykke vor tids arkitektur- og byplanidealer.

Oplæg - Dronningens Boulevard/ Dalgasgade:

Høje huse placeret langs Dronningens Boulevard og Dalgasgade vil danne en ny markant byfront. Placeringen vil udgøre en tydelig ankomst til byen og understøtte eksisterende infrastrukturelle forhold. Placeringen kan medvirke til at skabe fortætning af bymidten, samtidig med at bymidtens kulturmiljø med kirketårn, Rådhus osv. bevares.

Bygningerne forudsættes at indeholde blandede funktioner; boliger, erhverv og offentlige/rekreative formål med henblik på at fremme byliv omkring husene og i bymidten. Bolighøjhuse er attraktive for den voksende gruppe af mennesker, der prioriterer arbejdsliv, byliv og kulturelle tilbud. Højhuse i grupper kræver tilknytning til større infrastrukturelle anlæg, plads samt en samlet planlægning, hvor f.eks. større grønne byrum kan give liv til såvel kvarteret som hele byen.

De skal indgå i den eksisterende bymæssige sammenhæng, men have et omfang, som et nyt kvarter i byen, der kan kræve supplerende tiltag i form af parkering, infrastruktur, offentlige rum m.m.

Brikker i en højhuspolitik - scenarie 4

Højhuse i grupper - spredt formation:

Højhuse i grupper i spredt formation kan markere et rumligt forløb og skabe linier og sammenhæng i en landskabelig kontekst. Højhuse i spredt formation sætter fokus på kontrasten mellem høj og lav og kan skabe forbindelser mellem byer og bydele over større afstande. Erhvervshøjhuse i tilknytning til motorveje og andre infrastrukturelle anlæg er meget synlige og har stor symbolværdi.

Oplæg - Silkeborgvej:

Højhuse placeret på linie langs Silkeborgvej kan skabe visuel og funktionel forbindelse mellem Herning by og Birk. Placeringen er landskabelig kraftfuld og understøtter Europan konkurrencens planmæssige intentioner, hvor større arkitektoniske elementer i landskabet skaber forbindelse mellem de to byområder. Placeringen vil skabe en ny skyline, der profilerer ankomsten til Herning og de enkelte bygninger vil ligge markant i landskabet. Arkitektonisk kvalitet og sammenhæng i bebyggelsens udtryk er vigtig for at understrege skylinemotivet.

Brikker i en højhuspolitik - scenarie 5

Medinaen - højhuset nydefineret:

Medinaen, -vinderforslaget fra konkurrencen 'Herning - den levende by'- er en nyfortolkning af højhuset som bygningstypologi. Medinaen er i udgangspunktet en superstruktur i 15 etager, der omslutter den centrale del af bymidten. Medinaen indeholder blandede funktioner, skaber nye byrum, alternative parker og fritids- og kulturfaciliteter. Medinaen som 'superstructure' har katalysatoreffekt.

Oplæg - centralt omkring bymidten:

Placeringen understøtter bymidtefortætning og vil fremme og intensivere byliv centralt i Herning. Medinaen er arkitektonisk kraftfuld som helhed, og kan også anskues som en planmæssig afgrænsning af et område for generel byfortætning med hævelse af eksisterende etagehøjder. Derudover kan den bestå af flere forskellige elementer og former for fortætning som høje huse, parkeringshuse, alternativ udnyttelse af tagflader til offentlige formål m.m. Disse tiltag skal tilpasse sig og indgå i den eksisterende bymæssige sammenhæng som et positivt bidrag til byens liv og mangfoldighed.