Dagsordener og referater

Udvalg: Handicaprådet
Mødedato: 3. september 2020
Mødested: G0.05

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 18.20.00-A00-1-19 Sagsbehandler: Mette Skærbæk  

Bevæg dig for livet - Handicapidræt

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR












Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har lavet en aftale med DGI og DIF, hvor målet er at få flere borgere i bevægelse. Aftalen har fået navnet Bevæg dig for livet.

Sagsfremstilling

Temadrøftelse.


Herning Kommune, DGI og DIF har sammen indgået en 5-årig visionsaftale gældende fra 2020-2025.


Aftalens formål er at få flere borgere i bevægelse, og visionen er støttet af TrygFonden og Nordea-fonden.


Visionsaftalen tager afsæt i 5 temaer:

  • Det skal være lettere at blive del af et aktivt fællesskab
  • Overgange mellem livsfaser og livssituationer
  • Engagerende fællesskaber og foreningsliv for alle
  • Bevægelsesglæde, kropsbevidsthed og motorik gennem hele livet
  • Rum og rammer


Mette Skærbæk vil fortælle om projektet - specielt med sigte mod handicapområdet.

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at temadrøftelsen gennemføres.

Beslutning

Temadrøftelsen gennemført.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-20 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Budget - forslag 2021-2024

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR












Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Budgetforslaget for 2021-24 og høringsprocessen drøftes.

Sagsfremstilling

Budgetmaterialet er fremsendt til Handicaprådet pr. mail (bilagsdel). Det består af budgetbemærkninger og politiske mål for de enkelte serviceområder.


Høring af budgetforslaget foregår i perioden 26. august - 16. september 2020. I høringsperioden etableres en "Budgethotline", som er specielt rettet mod de høringsberettigede. Det vil sige ældre- og handicaprådene samt bestyrelser på skoler, daginstitutioner og specialinstitutioner.


Høringssvar sendes pr. mail i pdf-format med underskrift og med emnet "Høringssvar". Mailadressen er Budgethotline@herning.dk. Sidste frist for at sende ind er den 16. september 2020 kl. 9.00.


Høringssvarene indgår i Byrådets 2. behandling af budget 2021-24.

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at budgetforslaget drøftes med henblik på evt. afgivelse af høringssvar

Beslutning

Drøftet. Der afgives høringssvar.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-20 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Budget 2021 for Handicapkørsel - høring

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR












Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Midttrafik har den 19. juni 2020 fremsendt forslag til budget 2021 i politisk høring hos bestillerne. Budgettet omfatter blandt andet handicapkørsel, som hører under Serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Bemærkninger til forslaget skal fremsendes til Midttrafik senest den 31. oktober 2020 til endelig godkendelse i Midttrafiks bestyrelse.


Sagsfremstilling

Midttrafik har fremsendt forslag til budget 2021, herunder budgettet for handicapkørsel. Det fremgår, at der forventes et fald i antallet af handicapkørsler i forhold til 2020 pga. Coronakrisen. Faldet i aktiviteten medfører et lille fald i de samlede kørselsudgifter. Taksten pr. tur stiger fra 229 kr. til 234 kr.


Det er visitationen i Sundhed og Ældre, der bevilger individuel handicapkørsel. Ordningen er til borgere med svært bevægelseshandicap, og som ikke kan benytte det ordinære kollektive trafiksystem.


Økonomi

Midttrafiks samlede budget 2021 er vedlagt som bilag. Budgettet for handicapkørsel fremgår på side 21 og udgør følgende:



Regnskab 2019

Budget 2020

Budget 2021

1. behandling

Difference budget 20/21

Vognmandsbetaling

2.590.503

2.874.000

2.787.000

-87.000

Indtægter

-527.545

-588.000

-544.000

44.000

Hensættelse til NOP (nyt bestillingssystem)

0

27.000

38.000

11.000

Antal ture

9.275

10.000

9.600

-400

Pris/tur

222

229

234

5

Nettoudgifter, ekskl. NOP

2.062.958

2.313.000

2.281.000

-32.000


Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at Midttrafiks budget for handicapkørsel drøftes med henblik på evt. afgivelse af høringssvar.

Beslutning

Drøftet. Der afgives høringssvar.

 

Sagsnr.: 27.69.48-A00-1-20 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Handicapprisen 2020: procesplan

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR












Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der fremlægges forslag til procesplan for Handicapprisen 2020.

Sagsfremstilling

Handicaprådet besluttede på møde 29. august 2019 ny proces for udvælgelse af kandidater til Handicapprisen. Med udgangspunkt heri fremlægges følgende procesplan for Handicapprisen 2020 til Handicaprådets godkendelse:


  • Branding af Handicapprisen og præmisser/processer:
    • Pressemeddelelse. Tidligere prismodtagere opremses i en faktaboks (uge 41)
    • Nyheden lægges på herning.dk (uge 41)
    • Videointerview med formanden for Handicaprådet på Facebook (uge 41)
    • Indlæg til Herning Folkeblad, hvor formanden for Handicaprådet fortæller om prisen, procedure m.v. (uge 41)
    • Mail til organisationerne (uge 41)
  • Tidligere prismodtagere præsenteres på herning.dk som inspiration: Hvorfor fik de prisen? Hvad har deres bedrift betydet for borgere med handicap i Herning Kommune? (uge 41)
  • Deadline for indstillinger (uge 44)
  • Handicaprådet nominerer max. fire personer (uge 45 - på ekstraordinært møde eller pr. mail)
  • Præsentation af de nominerede på Facebook (fra uge 46)
  • Handicaprådet beslutter på møde 19. november 2020, hvem der skal modtage Handicapprisen 2020
  • Prisen uddeles på FNs internationale handicapdag 3. december 2020
  • Vinderen offentliggøres umiddelbart efter prisuddelingen (Facebook m.v.)

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at procesplanen godkendes.

Beslutning

Procesplan godkendt.

 

Sagsnr.: 27.00.00-P05-5-20 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Kapacitetsplan for Handicap og Psykiatri

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR




x








Øvrige sagsbehandlere: Mie Klarsø og Steen Holk Bank

Sagsresume

Herning Kommunes Social- og Sundhedsudvalg godkendte den 22. januar 2020 et udviklingskatalog for handicap- og psykiatriområdet. Udviklingskataloget indeholder fire spor, som sætter retningen for den fremtidige udvikling af området. Det indgår i udviklingsplanens spor 1, at ”der udarbejdes en kapacitetsplan, som skal være med til at sikre, at Herning Kommune har de rette og de nødvendige tilbud til herningborgere”.


Forslaget til kapacitetsplan for Handicap og Psykiatri blev godkendt på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. august 2020, hvor det blev besluttet at sende sagen til orientering i Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af Handicap og Psykiatris udviklingsplan er det besluttet, at kapaciteten i Herning Kommunes egne tilbud skal udvikles, så flere herningborgere kan få deres tilbud i kommunen i stedet for at flytte langt fra familie og venner. Kapacitetsplanen for Handicap og Psykiatri skal bidrage til at udvikle flere tilbud til egne borgere indenfor kommunens egen drift.


Det udarbejdede forslag til kapacitetsplan omhandler boliger i botilbudslignende rammer, som drives af Handicap og Psykiatri. I planen beskrives den eksisterende kapacitet, og de seneste års udvikling i behovet for boliger til handicap- og psykiatriområdet. Endvidere præsenteres to scenarier for den fremtidige udvikling i kapacitetsbehovet, samt udvalgte forhold, som forventes at påvirke udviklingen i særlig grad.


På baggrund af de to scenarier samt øvrige forhold, som forventes at påvirke kapacitetsbehovet, fremsætter forvaltningen følgende anbefalinger:


1. Udvidelse af boligkapaciteten med 20 pladser


2. Udvidelse af dagtilbudskapaciteten i takt med boligkapaciteten


3. Oprettelse af fleksibel kapacitetspulje



1. Udvidelse af boligkapaciteten med ca. 20 pladser


På relativt kort sigt kan kapacitetsudvidelser fx skabes gennem nyopførelse af boliger (evt. som udvidelser af eksisterende tilbud) eller ved etablering af nye tilbud i eksisterende bygninger, ejet eller lejet af Herning Kommune.


Det anbefales, at boligerne etableres med en overvægt at kommunalt finansierede boliger, og at der i mindre omfang etableres almene boliger. Det skal sikre den fornødne fleksibilitet i HOP’s fremtidige boligmasse, både i forhold til at sikre mulighed for at boligerne over tid kan anvendes til forskellige typer af botilbud og i forhold til at sikre, at boligerne kan gøres tilgængelige for de borgere og målgrupper, som til enhver tid har behov for boligerne. Tilgængelighed af byggegrunde og tilgængelighed af egnede bygninger med en hensigtsmæssig beliggenhed er afgørende for, hvilken model, som vælges i den enkelte situation.


På længere sigt kan øget kapacitet skabes, ved at pladser i HOP’s tilbud, som i dag sælges til andre kommuner, anvendes til herningborgere.


Et erfaringsbaseret overslag, baseret på den seneste etablering af nye boliger på botilbuddet Rosenholm, indikerer, at udgifterne til etablering (nyopførelse) af 20 boliger på ca. 50m2 plus servicearealer beløber sig til ca. 30 mio. kr.


Det skal bemærkes, at der i finansieringen af konkrete anlægsprojekter må tages højde for udsving i udgifterne til byggegrund, konjunktursvingninger, samt udbud og efterspørgsel på materialer, arbejdskraft m.v.


2. Udvidelse af dagtilbudskapaciteten i HOP


Når borgere visiteres til et botilbud, sker det ofte, at de samtidig også visiteres til et dagtilbud. Det anbefales derfor, at det i takt med udvidelsen af boligkapaciteten sikres midler til, at der kan ske den nødvendige udvidelse af kapaciteten i HOP’s dagtilbud.


Det konkrete behov for eventuelt at opføre nyt dagtilbud afhænger af, hvordan boligkapaciteten udvides, og det aktuelle pres på de eksisterende dagtilbudspladser.


Et erfaringsbaseret overslag, baseret på den seneste etablering af nyt dagtilbud, Kridthuset, ved botilbuddet Rosenholm, indikerer, at udgifterne til etablering (nyopførelse) af lokaler til dagtilbud med 20 pladser, beløber sig til ca. 8. mio. kr.


3. Oprettelse af fleksibel kapacitetspulje


Den traditionelle model for at afsætte anlægsmidler i det kommunale budget, hvor der afsættes anlægsmidler til specifikke anlægsopgaver, vurderes ikke at være hensigtsmæssig i forhold til at sikre den rette kapacitet i HOP i fremtiden. Der er behov for nytænkning og en høj grad af fleksibilitet i budgettet, hvis HOP skal have mulighed for at skabe kapacitet til at løse de opgaver som ligger forude.


Det anbefales derfor, at der oprettes en ny type anlægspulje – en fleksibel kapacitetspulje – til finansiering af kapacitetsudvidelser i HOP.


Den fleksible kapacitetspulje skal

- sikre den fornødne fleksibilitet og fremdrift i den løbende udvidelse af boligkapaciteten i HOP

- sikre muligheden for løbende revurdering af behovet for antal, type, målgruppe og prisniveau for nye boliger.




Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller, 12. august 2020, pkt. 77:

at Social- og Sundhedsudvalget godkender det fremlagte forslag til kapacitetsplan for Handicap og Psykiatri

at kapacitetsplanen forelægges Handicaprådet til orientering.



Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 12. august 2020, pkt. 77:

Godkendt som indstillet.


Social- og Sundhedsudvalget videresender sagen til orientering for Økonomi- og Erhvervsudvalget idet der på nuværende tidspunkt ikke er afsat midler til løsningen af kapacitetsudfordringen (som er et væsentligt element i den vedtagne udviklingsplan).

Økonomi

For at sikre finansiering til kommende udvidelser af kapaciteten i HOP’s boligmasse og dagtilbud, anbefales at der afsættes følgende beløb i den fleksible kapacitetspulje:


  • Finansiering af boliger: 30 mio. kr.
  • Finansiering af dagtilbud: 8 mio. kr.


Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at Handicaprådet tager orienteringen om kapacitetsplanen for Handicap og Psykiatri til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.60.00-P00-1-19 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Fælles hjælpemiddeldepot mellem Herning og Ikast-Brande Kommuner

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR





x








Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune godkendte på udvalgsmøder i januar og februar 2020, at der arbejdes på at etablere et fælles hjælpemiddeldepot mellem de to kommuner. I forlængelse heraf skulle der udarbejdes en enkel, retfærdig og gennemskuelig samarbejdsmodel, der kan sikre en effektiv og borgervenlig depotdrift i et ligeværdigt mellemkommunalt samarbejde.


Hovedlinjerne i en sådan samarbejdsmodel blev præsenteret for Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 17. juni 2020. Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med et fælles hjælpemiddeldepot mellem Herning og Ikast-Brande Kommuner, hvor der bygges på den midterste samarbejdsmodel.


Sagen forelægges til orientering hos Ældrerådet, Handicaprådet og medarbejderne på hjælpemiddeldepotet.

Sagsfremstilling

Samarbejdsmodel

Et fælles hjælpemiddeldepot vil kunne realiseres på forskellig vis med forskellige fordele og ulemper til følge. Man kan således tale om en række af mulige løsninger.

  • I den ene ende af spektret er den stærkt formaliserede løsning med et hjælpemiddeldepot, der etableres som et § 60-selskab separat fra Ikast-Brande og Herning Kommune.
  • I midten er en løsning, der indebærer etableringen af et forpligtende samarbejde omkring et fælles hjælpemiddeldepot, der organisatorisk er forankret i den ene kommune, men løser depotopgaven for begge kommuner. Grundlaget for samarbejdet vil være en gensidigt forpligtende samarbejdsaftale, der rummer den nødvendige fleksibilitet.
  • I modsat ende kan der peges på en løsning, hvor der er en fælles bygning med to separate hjælpemiddeldepoter med egen drift og personale, som deles om udvalgte funktioner.


Administrationerne vurderer, at yderpolerne er uinteressante, da førstnævnte vurderes at være både ufleksibel, bureaukratisk og fordyrende, mens der ikke er nævneværdige gevinster at hente ved sidstnævnte. Et fælles hjælpemiddeldepot anbefales derfor at bygge på den midterste model.


Administrationernes vurdering er dog, at der på nuværende tidspunkt ikke er lovhjemmel til at indgå en sådan samarbejdsaftale. Dette skyldes, at Social- og Indenrigsministeriet i en udtalelse fra oktober 2019 har vurderet, at en samarbejdsaftale indgået mellem to kommuner om madproduktion ikke var lovlig. Etableringen af det juridiske grundlag for en samarbejdsmodel forventes derfor at kræve en lovændring. Dette forventes tidligst at være på plads i 2021. Regeringen og KL er jf. økonomiaftalen for 2021 enige om at se på muligheden for en mere fleksibel organisering af tværkommunale samarbejder på både myndigheds- og driftsområder med henblik på at forbedre mulighederne for at udnytte ekspertise og stordriftsfordele på tværs af kommunegrænserne.


På baggrund af afdækningen er der opstillet en række hovedprincipper for, hvordan et effektivt og fleksibelt depotsamarbejde bør se ud:

  • Der etableres en fælles depotbygning, hvorfra alle opgaver forbundet med hjælpemidler undtagen visitering så vidt muligt håndteres for begge kommuner. Da ejerskabet over hjælpemidlerne bevares hos den enkelte kommune, etableres der separate lagre i depotet, mens alle øvrige faciliteter er fælles, herunder biler og andet udstyr.
  • Depotet forankres i den ene kommune, således at denne kommune ejer/lejer bygningerne, mens den anden kommune lejer sig ind hos førstnævnte. Ligeværdigheden mellem de to kommuner sikres gennem en samarbejdsaftale. Placeringen og forankring afhænger af, hvad der driftsmæssigt er mest optimalt.
  • Driftsudgifterne fordeles mellem de to kommuner efter en enkel model. Driftsudgiften vil eksempelvis kunne fordeles efter befolkningstal eller efter antallet af borgere over en vis alder.
  • Alle medarbejdere på depotet skal have samme ansættelsessted og leder, og de betjener de to kommuner på lige fod uanset deres tidligere ansættelsessted. I de nuværende hjælpemiddeldepoter er der i begge kommuner ansat medarbejdere på særlige vilkår, det vil også være tilfældet i et nyt fælles depot.
  • Der indføres et fælles serviceniveau for depotets betjening af borgerne i de to kommuner. Serviceniveauet kan tilpasses efter gensidig aftale. Serviceniveau for bevilling af hjælpemidler samstemmes ikke.
  • Plejecentre, institutioner o. lign. i de to kommuner har ret til den samme service fra depotet, men der vil være forskel på, hvilke opgaver depotet udfører ift. kommunale samarbejdsparter i de to kommuner. Depotets leder vil indgå i tæt dialog med ledere på social- og sundhedsområdet i begge kommuner.
  • I samarbejdsaftalen beskrives, hvordan ejerskab, økonomi mv. skal håndteres i tilfælde af at samarbejdet ophører.


Placering

På nuværende tidspunkt har Herning Kommune et hjælpemiddeldepot på Wedellsborgvej i Tjørring, mens Ikast-Brande Kommune har på Grøddevej i Ikast. Der er set på to mulige alternative placeringer af et fælles depot, Birk Centerpark og HI-Parken. Disse fire alternativer er blevet sammenlignet. Resultaterne af afdækningen fremgår i tabellen nedenfor.


Set fra Herning Kommunes synspunkt er den nuværende placering på Wedellsborgvej det bedste af de fire alternativer, da den gennemsnitlige afstand fra depot til borger her er mindst. På samme vis er den nuværende placering på Grøddevej bedst set fra et Ikast-Brande perspektiv. Fra et fælles perspektiv vil den bedste alternative placering være i Birk Centerpark. Placeringen vil dog stadig øge det samlede kørselsbehov med hhv. 15,9 procent for Herning Kommune og 17,5 procent for Ikast-Brande Kommune. Det estimeres, at dette øgede kørselsbehov vil give en samlet merudgift på ca. 142.000 kr. årligt.



Gennemsnitlig afstand mellem hjælpemiddeldepot og borgere - opgjort i kilometer

Procentuel merkørsel ved flytning af depot til anden placering fra nuværende placering

Herning borgere

Ikast-Brande borgere

Fælles perspektiv

Herning borgere

Ikast-Brande borgere

Hernings nuværende depot (Wedellsborgvej 8, 7400 Herning

10,7

26,2

15,5

-

57,8 %

Ikast-Brandes nuværende depot (Grøddevej 27B, 7430 Ikast

22,5

16,6

20,6

110,3 %

-

Birk Centerpark, Herning

12,4

19,5

14,6

15,9 %

17,5 %

HI-Parken, Herning

15,7

17,4

16,3

46,7 %

4,8 %


Økonomi - drift

Det er for nuværende ikke muligt at udarbejde et fuldstændigt driftsbudget for et fælles depot, da alle driftsmæssige forudsætninger ikke er fastlagt. Det har særligt betydning, at man endnu ikke kender hverken detaljerne i samarbejdskonstruktionen, depotets beliggenhed eller stand og karakter af den konkrete depotbygning. Med disse forbehold in mente er der udarbejdet et overslag på driftsøkonomien. Der er i overslaget taget udgangspunkt i et fælles hjælpemiddeldepot med fælles serviceniveau og en placering i Birk.


Administrationernes vurdering er, at et fælles depot ikke vil medføre en driftsbesparelse. Vurderingen er, at et fælles depot vil betyde en samlet merdriftsudgift på ca. 246.000 kr. for de analyserede udgiftsposter. Merudgifterne vedrører for begge kommuner øget kørselsbehov, mens det for hhv. Herning og Ikast-Brande også vedrører ændret ledelsestilrettelæggelse og udligning af lønforskelle. For Ikast-Brandes vedkommende opvejes merudgifterne tilnærmelsesvis af stordriftsfordele på personale, dette er ikke tilfældet for Herning, da man allerede vurderes at have stordrift i dag. De analyserede udgiftsposter peger således på, at et fælles hjælpemiddeldepot vil betyde ekstra driftsomkostninger på 227.000 kr. for Herning Kommune.

Via de fælleskommunale indkøbsaftaler, er der allerede stordrift på indkøb i begge kommuner i dag.

Som det fremgår, er der en række ubekendte faktorer omkring etableringen, som kan betyde, at mer- og mindreudgifterne både kan blive større og mindre end beregnet. Hertil vil der være opstartsudgifter i forbindelse med fusion af depoterne, særligt i form af tidsforbrug.


Jf. hovedprincipperne for samarbejdet er det en forudsætning, at driftsudgifterne fordeles efter en enkel model. Ved en fordeling efter befolkningstal eller efter antallet af borgere over en vis alder, vil udgiften blive fordelt med 67,4-68,3 % til Herning Kommune og modsat 31,7-32,6 % til Ikast-Brande Kommune.


Økonomi - anlæg

Et hjælpemiddeldepot består af en eller flere lagerbygninger med tilhørende værksted, vaskerum, kontorer mv. Administrationerne vurderer, at kvadratmeterbehovet til et fælles depot med den beskrevne samarbejdsmodel er 2.375. kvadratmeter. Det skal bemærkes, at der er tale om behovet, som det ser ud med de to kommuners nuværende befolkningssammensætning, og at behovet forventes at stige i takt med den demografiske udvikling. Der skal derfor også være mulighed for at udbygge depotet, ligesom at kvadratmeterbehovet øges, hvis et værnemiddelslager skal inkluderes. Der er overordnet set tre scenarier for, hvordan et fælles hjælpemiddeldepot rent bygningsmæssigt kan etableres: 1) Leje og ombygning, 2) Køb og ombygning, 3) Nybyggeri.


Både administrationen i Herning- og Ikast-Brande Kommune har tidligere identificeret bygninger til salg eller leje, som kunne ombygges til et tidssvarende hjælpemiddeldepot. Et fælles depot skal dog være større end de tidligere identificerede bygninger, og en langtidsholdbar løsning forudsætter som nævnt, at der er plads til at bygge til. Sådanne bygninger er ikke nødvendigvis tilgængelige. Man kan derfor risikere at komme til at stå i en situation, hvor nybyggeri er eneste mulighed.


Der er ikke foretaget en konkret vurdering af, hvad det vil koste at bygge et fælles hjælpemiddeldepot. Et groft overslag vil være en pris på mellem 40 og 50 mio. kr. På kort sigt vil det formentligt være billigere at leje eller købe en eksisterende bygning. Det er ikke muligt give et konkret bud på udgifterne til køb/leje og ombygning før en konkret bygning er identificeret.


Serviceniveau

Et fælles depot forudsætter at serviceniveauet for depotets borgerbetjening samstemmes, og at der tages stilling til, hvordan depotet skal bistå øvrige kommunale interessenter. Den anbefalede løsning på dette præsenteres nedenfor.


1) Borgerbetjening

Administrationerne i de to kommuner vurderer, at det er en forudsætning for at have et fælles hjælpemiddeldepot, at der indføres et fælles serviceniveau for depotets betjening af borgerne. De nuværende serviceniveauer er derfor afdækket, og der er udarbejdet forslag til et fælles serviceniveau. Begge dele fremgår i sin helhed af notatet. Der er ikke store forskelle på de to kommuners nuværende serviceniveau på depotdrift. Det foreslåede serviceniveau vil derfor kun betyde mindre ændringer. Der vil primært være tale om ændringer for borgerne i Ikast-Brande, de væsentligste af disse ændringer er:

  • Fremrykning af den formelle deadline for bestilling af udbringning fra kl. 14 til kl. 11.
  • Borgeren får mulighed for at tilkøbe hjælp til af klargøring af hjemmet. Klargøring er ellers en opgave, borger/pårørende skal varetage.
  • Borgeren skal selv betale for vedligehold af sine hjælpemidler. Reparationer betales fortsat af kommunen.
  • Borgere, der har fået bevilget et hjælpemiddel, får mulighed for at benytte sig af en vagtordning, hvor en ekstern reparatør i særlige situationer kan tilkaldes uden for Hjælpemiddeldepotets åbningstid.


2) Depotets opgaver på plejecentre, institutioner mv.

De to nuværende hjælpemiddeldepoter har en lang række opgaver for andre enheder i den kommunale organisation. Opgaverne og særligt arbejdsfordelingen mellem de forskellige enheder varierer i høj grad kommunerne imellem. Disse forskelle gør, at det hverken er enkelt eller ønskværdigt at lave et fælles serviceniveau for disse opgaver, hvor man beskriver, hvilke konkrete opgaver depotet skal udføre for de to kommuner.


Løsningen er at indføre et fælles serviceniveau på et mere principielt plan i form af et generelt princip om, at kommunerne har ret til den samme service fra depotet. Det betyder ikke, at kommunerne i praksis skal benytte disse muligheder på samme vis. Kommunerne vil således kunne inddrage depotet i opgaveløsningen på de områder, hvor det opleves som meningsfuldt, og dette vil med de nuværende forskelle in mente alt andet lige variere kommunerne imellem. Modellen bygger på den enkelthed, som for begge kommuner har været en præmis for at gå ind i et samarbejde. Det er desuden i det tætte og fleksible samarbejde ind i kommunens øvrige drift, at hjælpemiddeldepotet i dag bidrager med værditilvækst og effektivitet ved at have fokus på helheden i samspillet.


Fordele og ulemper ved et fælles hjælpemiddeldepot

Set fra Ikast-Brandes side vil fordelene ved et fælles depot være øget driftssikkerhed, flere medarbejderkompetencer og løsning på de nuværende bygningsmæssige udfordringer. Ulemperne vil være tab af fleksibilitet og ledelsesmæssig styring af depotet. For Herning Kommune vil fordelen primært være, at et fælles depot er anledningen til at få nye og tidssvarende depotbygninger. Ulemperne vil være tab af fleksibilitet og øgede driftsudgifter.

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 02.00.00-A00-2-20 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Generationernes Hus

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR












Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

I budgetforliget for 2020 er det aftalt, at der skal opføres et "Generationernes Hus" i Herning. Som et led i udmøntningen af plejeboligplanen skal byggeriet indeholde 54 plejeboliger. Ud over plejeboligerne kan forskellige andre boligtyper tænkes ind i byggeriet - eksempelvis familieboliger, ungdomsboliger, seniorboliger og ældreboliger. Social- og Sundhedsudvalget har fået opgaven med at udvikle projektet.

Sagsfremstilling

Hen over foråret 2020 er der gennemført en proces, der har haft til formål at afdække, hvad Herning Kommune ønsker sig af et "Generationernes Hus" – og hvilken forskel Generationernes Hus skal gøre - dels for dets beboere, men også for Herning by og kommunen som helhed. Målet med processen har været at danne grundlag for udarbejdelsen af en vision for, hvad byggeriet skal kunne. Visionen udgør herefter rammen for det videre arbejde med det konkrete byggeri og det hverdagsliv, der skal leves der.


Processen er gennemført som en åben og inddragende proces, hvor borgerne i Herning Kommune, forskellige foreninger i lokalsamfundet, faggrupper og andre fagudvalg og forvaltninger i kommunen er blevet inviteret til at give input. Indholdet i visionen bygger på udsagn og ønsker fra borgere i Herning Kommune og erfaringer fra andre lignende projekter.


Byplanudvalget, Kultur og Fritidsudvalget og Børne og Familieudvalget har fået mulighed for at komme med input og refleksioner til indholdet i resultaterne af processen.


Social- og Sundhedsudvalget har på sit udvalgsmøde den 12. august 2020 godkendt visionen med den ændring at projektet fremadrettet betegnes ”Generationernes kvarter”.


Visionen er vedhæftet som bilag til dagsordenen.

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning. Handicaprådet stiller sig gerne til rådighed for yderligere sparring i det videre forløb.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.69.48-G01-1-18 Sagsbehandler: Käthe Skov Eriksen  

Meddelser fra formanden

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR












Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Ingen bemærkninger.

 

Sagsnr.: 27.69.48-G01-1-18 Sagsbehandler: Käthe Skov Eriksen  

Meddelelser fra andre

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR












Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

  • Administrationen orienterede om, at Børne- og Familieudvalget på mødet den 19. august 2020, punkt 100, har forholdt sig til Handicaprådets høringsbrev til spareplan for merforbruget på Tjørringhus. På mødet den 19. august 2020 besluttede Børne- og Familieudvalget ikke at spare på antallet af sygeplejestuderene.

  • Anne Marie Christensen orienterede om møde/workshop vedrørende frivillige på Handicap- og Psykiatriområdet. Et projekt i et samarbejde mellem Frivillighedscentret og Herning Kommune.

  • Lise Lotte Bjerre orienterede om konferencen arrangeret af DH den  11. januar 2021. "Tæt samarbejde og tillid i centrum på handicapområdet" (link  https://handicap.dk/nyheder/saet-samarbejde-tillid-centrum-paa-handicapomraadet). Interesserede bedes give besked til Käthe Skov Eriksen med henblik på afklaring af Handicaprådets eventuelle deltagelse i konferencen.
 

Sagsnr.: 27.69.48-G01-1-18 Sagsbehandler: Käthe Skov Eriksen  

Eventuelt

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR












Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Ingen bemærkninger.