Grønt Råd

Se her, hvad Grønt Råd laver, hvem der sidder i det og hvornår, vi holder møder.

Referat fra mødet 27. februar 2020

Mødet blev afholdt på Enghavevej 10, 7400 Herning, kl. 15-17 i lokale E0.14.

Dagsorden:

  • Præsentation af Udvalgsformand Joan Hansen
  • Bordet rundt
  • Vandrådsarbejdet
  • Status på nationalparkarbejdet
  • Løvbakkerne - status
  • Helårsgræsning - status
  • Eventuelt

Deltagere:

Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow
Danmarks Naturfredningsforening: Knud Erik Christensen
Danmarks Sportsfiskerforbund: Per Fredskild
Dansk Ornitologisk Forening: Flemming Thomasen
Dansk Skovforening: John Milther
Friluftsrådet: Erik Kjærgaard Pedersen
Hammerum Herreds Plantningsforening: Anders Rahbek
Herning-Ikast Landboforening: Jørgen Krøjgaard
Museum Midtjylland: Martin Winther Olesen
Herning Idrætsråd: Charles Damholt - forlod mødet efter Joans oplæg
Landsbykontaktudvalget: Lærke Neseth
Naturvejlederforeningen i Danmark: Karen-Louise Smidth
Permakultur Herning: Dorte Fløjgaard
Vandløbslaugene i Herning Kommune: Torben Gram
Teknik og Miljøudvalget: Jens Bernhard Knudsen

Afbud:

Teknik og Miljøudvalget: Erling Præstekjær
Naturstyrelsen, Vestjylland: Poul Ravnsbæk

Ikke mødt:

Familielandbruget Midt-Vest: Vagn Mouritsen

Ordstyrer: Dan Overgaard, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune

Sekretær: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune.

Præsentation af Udvalgsformand Joan Hansen

Joan præsenterede sig selv og TMUs arbejde med naturen i Herning Kommune. Joan pointerede, at Jens Bernhard Knudsen og Erling Præstekjær er Rådets direkte indgang til Teknik- og Miljøudvalget. Joan præsenterede kort de områder, som TMU er ansvarlige for. Naturpolitikken, Friluftslivsstrategi, myndighedsbehandling inden for både vand- og naturområdet samt formidling.

Byrådet har ved seneste budgetforlig sat fokus på formidling og skal til budgetkonferencen i april have et oplæg om, hvordan fremtidens formidling kan laves. Formidlingen blev drøftet på Grønt Råds møde i november 2019.

I budgetforliget peges også på, at det kunne være en mulighed at lave en naturpark i området omkring Stråsø og Vind Hede. Dette er ved at blive undersøgt. Riverfisher er også i fokus, og i budgetforliget er der afsat penge til at etablere og drive et nyt havørredens hus ved Karup Å. Fiskeriet i Skjern Å er blevet styrket ved, at Karstoft Å er blevet lukket op for fiskepassage, og der er lavet faciliteter, som understøtter dette i Sdr. Felding.

Herning Kommune er god til naturpolitik, det har DN peget på i en undersøgelse af kommunernes naturpolitikker. Naturpolitikken har eksisteret siden 2008 og rummer 10 mål, som dækker fra biodiversitet, vandløb, moser, heder, skove, bynær natur til kulturhistorie, friluftsliv og formidling. Hvert år bliver der lavet en opsamling på de indsatser, der er gjort, ligesom der peges på kommende indsatser.

Joans gennemgang gav anledning til en kommentar fra Torben Gram om, at indsatser i vandløb skal gennemtænkes, så de ikke kommer til at betyde yderligere problemer med afvanding.

Karen-Louise Smidth efterspurgte politikernes holdning til god formidling. Joan kunne oplyse at det er budgetforligspartierne, der skal forholde sig til, hvordan formidlingen skal styrkes fremover og beder om Grønt Råds tålmodighed indtil dette er blevet drøftet på budgetkonferencen i april 2020. Pengene (0,5 mil. kr.) der er afsat på budgetforliget til forbedret formidling, er til brug til næste år (2021).

Dorte Fløjgaard efterspurgte, om der plantes flere træer for at hindre oversvømmelser. Dorte efterspurgte en langsigtet plan. Joan oplyste at der plantes flere nye skove og oplyste at Teknik- og Miljøudvalget har fokus på emnet.

Anders Rahbek påpegede at landevejene trænger til renovering efter det våde vintervejr. Forvaltningen gør det så godt som muligt. Vinterberedskabet betales efter behov, så der er ikke uforbrugte midler, selvom der ikke har været sne.

Til toppen af siden.

Bordet rundt  

Ole Rønnow, Danmarks Jægerforbund
Ole deltager i vandrådsarbejdet. Kommunen har bevilliget penge til fælder og kameraer til bekæmpelse af mårhunde. Jægerforbundet opfordrer til, at kommunen indgår i dialog med jægerne, når der planlægges nye MTB-spor.

Knud Erik Christensen, Danmarks Naturfredningsforening
Nyt medlem i Grønt Råd i stedet for Bent Rasmussen. DN vil gerne være mere aktive og synlige. Knud Erik nævner en række arrangementer, som DN enten står for eller deltager i, se dem på DNs hjemmeside: https://herning.dn.dk/arrangementer/
DN er opmærksom på mårhundeproblematikken.

Per Fredskild, Danmarks Sportsfiskerforbund
Okker er et problem, især i Karup Å-systemet. Der efterlyses en mere effektiv rensning enten med okkerbassiner eller minivådområder. Mere effektiv kantskæring efterlyses også. Per uddelte en oversigt over mulige tiltag i vandløbene i Karup Å systemet. Det er Ivan Andersen, som er formand for vandplejeudvalget i Karup Å, der har lavet oversigten. Den vedlægges som bilag. Den 17. maj er der lystfiskeriets dag. 6.-7. juni er der lystfiskefestival i Skarrild.

Flemming Thomasen, Dansk Ornitologisk Forening
DOF ønsker ligesom Jægerforbundet at blive inddraget, når der skal planlægges nye MTB-spor i naturen. Det er godt at folk kommer ud, men fuglene bliver forstyrret. Ved god planlægning og intelligente ruter kan alle tilgodeses.

John Milther, Dansk Skovforening
Delte bogen Klima-skoven ud. Den handler om, hvad skov kan gøre for CO2-optag.

Erik Kjærgaard Pedersen, Friluftsrådet
Ved det kommende årsmøde kommer der ny struktur i Friluftsrådet. Erik træder ved denne lejlighed ud af Friluftsrådet og dermed også Grønt Råd.

Anders Rahbek, Hammerum Herreds Plantningsforening
Tilskudsordningen til læplantning nedlægges. Anders bemærker samtidigt at plantning op til §3 er svært at få lov til.

Jørgen Krøjgaard, Herning-Ikast Landboforening
Landboforeningen arbejder med at finde arealer til jordfordeling. Ønsker mulighed for at lave flere sandfang. Der kommer et arrangement, hvor landbruget inviterer til spisning.

Martin Winther Olesen, Museum Midtjylland
Museets arbejde med deres formidlingsprofil skal nu sættes i gang. På Tekstilmuseet arbejdes der med formidling af kulturhistorien i landskabet. Her er der mulighed for at museet og kommunen kan samarbejde. Udgravningerne er flere steder blevet lukket pga. vand.

Charles Damholt, Herning Idrætsråd
Der er oprettet et advisory board om "Bevæg dig for livet" som kommunen også deltager i.

Lærke Neseth, Landsbykontaktudvalget
Landsbykontaktudvalget har drøftet de forskellige puljer, der kan søges hos kommunen: Borgersamarbejdspuljen, Naturplejepuljen og Forskønnelsespuljen.

Karen-Louise Smidth, Naturvejlederforeningen i Danmark
Opfordre til, at de nye formidlere i Herning Kommune kommer på naturvejleder-uddannelsen. Opponere imod, at kommunen ikke længere har en naturvejleder. Hun mener der mangler indhold og faglighed i formidlingen i kommunen.

Dorte Fløjgaard, Permakultur Herning
Intet.

Torben Gram, Vandløbslaugene i Herning Kommune
De oversvømmelser der opleves pt, giver opbakning til, at der skal gøres noget ved vandløbene, så vandet kan komme væk. Det har landbruget arbejdet på de sidste 20 år. Vandparkering på vandmættet jord virker ikke. En sandpude i Ringkøbing Fjord bevirker, at afvanding i Skjern Å ikke fungerer.

Jens Bernhard Knudsen, Teknik og Miljøudvalget
Repræsenterer Teknik- og Miljøudvalget. Har ikke noget nyt, men vil gerne høre Grønt Råds drøftelser.

Dan Overgaard, Herning Kommune
Der har været afholdt Vandløbsmøde hos Herning-Ikast Landboforening med deltagelse af vandløbslaugene, samt Herning og Ikast-Brande Kommune. Okkeranlæg har ikke være mulige at oprense i 2019 pga. vejret. Kommunen har underskrevet brev fra de midt- og vestjyske kommuner til ministeren om mårhundeindsatsplan. Problemet er større end hidtil antaget. Museet vil blive inddraget i formidling. Ansøgninger om skov/læhegn i forbindelse med §3, vil altid bero på en konkret vurdering.

Til toppen af siden.

Vandrådsarbejde ved Daniel Lindvig

De fysiske forhold i vandløbene skal forbedres. Der bevilliges midler fra EU til at lave indsatserne for. Vandrådene er med til at planlægge, hvordan disse midler skal bruges. Der skal sikres god økologisk tilstand i vandløbene, og der bliver målt på smådyr, vandplanter og fisk. Indsatserne kan være åbning af rørlagte strækninger, udlægning af gydegrus, etablering af sandfang og fjernelse af spærringer.

Vandrådets opgave er at rådgive kommunerne i arbejdet med at komme med forslag til fysiske vandløbsindsatser i de vandløb, som er i risiko for ikke at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale i 2027. For oplandet til Ringkøbing Fjord er der 25 millioner kr. plus erstatninger, Limfjorden 75 millioner og Nissum Fjord 16,5 millioner. Pengene skal fordeles, så man får mest muligt ud af dem.

Anbefalingerne skal afleveres inden sommerferien, og så kommer der en politisk behandling derefter. Vil man vide mere om de 3 vandråd i Herning Kommune, kan man besøge følgende hjemmesider:

Limfjorden: https://www.limfjordsraadet.dk/projekter/vandraad/

Nissum Fjord: https://www.holstebro.dk/vandraad

Ringkøbing Fjord: https://www.rksk.dk/om-kommunen/raad-naevn-syn-og-kommissioner/vandraad-ringkoebing-fjord-2019

Det er Folketinget, der har bestilt vandrådsarbejdet.

Der bliver spurgt til, hvordan projekterne påvirker vandføringsevnen? Projekter kan både give bedre afvanding, men også ringere. Det kommer helt an på projektet. Der bliver altid lavet konsekvensberegning på alle projekter. Torben Gram mener, at der bør være mere fokus på vandføringsevnen i forbindelse med alle projekterne. 

Til toppen af siden.

Status på nationalparkarbejdet ved Louise Berg Hansen

I løbet af efteråret 2019 er der afholdt samtaler med 206 lodsejere langs med Skjern Å. Formålet med samtalerne har været at tilvejebringe viden om lodsejernes holdning til projektet, de forskellige elementer i visionen og afdække lodsejernes eventuelle spørgsmål og bekymringer. Lodsejerne er ud fra de svar, de har givet på en række nøglespørgsmål, blevet inddelt i de tre kategorier "Interesseret", "afventer at høre mere" og "ikke interesseret". To ud af tre lodsejere er positive eller vil gerne høre mere.

Flere lodsejere nævner, at jordfordeling i mange tilfælde kunne være nøglen til at komme videre i processen.

Samtidig er flere lodsejere skeptiske over for myndighederne og ikke har tillid til, at nationalparkloven også i fremtiden vil være underlagt f.eks. lokalplaner, landsplandirektivet osv. Derudover er der en generel modvilje mod at lade produktionsjord indgå i nationalparken, ligesom nogle lodsejere fortæller, at de har følt sig presset af naboer til at afvise at indgå i en nationalpark.

I første halvdel af 2020 vil der blive arbejdet videre med lodsejerdialogen i delområderne "Tipperne og Værnengene", "Dejbjerg", "Vorgod Å, Bjørslev Å og Von Å" samt "Søby og Rind Å".

Naturstyrelsen og Forsvaret ejer store arealer indenfor projektområdet. Sekretariatet har længe været i dialog både Naturstyrelsen og Forsvaret. Begge har udvist interesse for at blive holdt orienteret om projektet.

I efteråret 2019 er der desuden udarbejdet en kernefortælling for arbejdet med nationalparken. Denne kernefortælling vil blive formidlet som folder og film.

Torben Gram udtrykte bekymring for, om afvandingen vil blive forringet, hvis Skjern Å bliver nationalpark. Afvandingen vil ikke blive påvirket af, at området evt. bliver udpeget som nationalpark. En nationalpark har ingen myndighed, og alle tiltag og indsatser i området vil fortsat skulle tillades efter den gældende lovgivning.

Til toppen af siden.

Løvbakkerne - status

Løvbakke Dyrehave blev indviet i 2013. Formålet med at oprette dyrehaven er 2 delt: 1) Dyrene skal øge biodiversiteten i skoven, 2) Publikum får mulighed for at opleve hjortevildtet tæt på. Dyrehaven bliver fulgt for at kunne dokumentere udviklingen i biodiversiteten.

Bestanden af dådyr tæller pt. ca. 40-45 dyr. Der er de seneste 3 år kun født få kalve. Årsagen er ikke klarlagt, men kan skyldes flere ting: Manglende dominerende hjort, mineralmangel eller giftige planter på arealerne. Fænomenet med manglende kalve er kendt fra andre dyrehaver.

Rådnepladsen er et sted i dyrehaven, hvor materiale fra opbrækning samt trafikdræbte dyr placeres. Ådsler er en mangelvare i naturen, derfor bidrager området til at øge biodiversiteten. I 2019 blev der fundet en sjælden rovbille netop her. Der er desuden fundet herkulesmyrer i området med stormfældede træer, ligesom hele området er levested for den rødlistede ternet møgbille.

Dyrenes påvirkning på træerne følges løbende. Disse data viser, at de fleste træer mellem 50 og 200 cm er døde. Kimplanter og mindre træer får kun lov at komme op, hvis de står i fodpose af stikkende buske eller liggende grantræer, eller hvis vi har lavet frahegning (og det har vi gjort flere steder). De store træer er ikke påvirkede.

Besøgstal viser, at der årligt kommer ca. 60-70.000 besøgende i udstillingslokalet ved naturskolen.

Til toppen af siden.

Helårsgræsning - drøftelse

For at sikre bedre naturværdier og større biodiversitet, på kommunale afgræssede arealer, arbejdes der på at etablere større græsningsfenner og helårsgræsning. I første omgang forsøger vi et par udvalgte steder.

  • Helårsgræsning er en efterligning af vild natur.
  • Jo større naturarealer desto større er potentialet for vild natur med naturlige processer og vilde planteædere.
  • Vild natur er den mest omkostningseffektive måde at forvalte biodiversiteten på.

Ved helårsgræsning skal dyreantallet tilpasses arealet, så der er mad til dyrene året rundt. Det betyder, at der vil være færre dyr på arealet om sommeren, end man er vandt til at se, når der er sommergræsning. Derved får planterne bedre mulighed for at vokse op og sætte blomst, hvilket er til gavn for insektfaunaen. Til gengæld vil der være perioder om vinteren, hvor de græssende dyr skal ty til vedplanter og bark for at finde føde, ligesom arealerne ofte er mere fugtige. Dermed kan man blive udfordret på dyrevelfærd.

På mødet fortalte kommunen om planerne for et par områder. Grønt Råd drøftede opmærksomhedspunkter omkring helårsgræsning.

Antallet af dyr skal passe til arealet. Dyrene skal levere naturpleje. Kød er et sekundært produkt. Kommunen har kontakt til dyreholdere, som ønsker at have dyr til at græsse naturområder af under disse vilkår.

Dan nævnte at det kunne være interessant, at starte kogræsserlaug op, som frivillige kan køre videre med. Hvis Grønt Råd hører om nogen der kunne være interesserede, hører vi gerne om det.

Til toppen af siden.

Eventuelt

Ole Rønnow hjælper med dagsordenen til mødet den 18. juni 2020

Til toppen af siden.