Dagsordener og referater

Udvalg: Ældrerådet
Mødedato: 6. marts 2013
Mødested: B2.01

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1859-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Godkendelse af referat fra sidste møde

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Referatet godkendt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-20-11 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Nøgletal, Sundhed og Ældre, december 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Lone Juulsgård

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en status hvert halve år på udvalgte nøgletal inden for Sundheds- og Ældreområdet. Formålet med nøgletallene er at præsentere et statistisk overblik over området.
 
Denne status forelægges hermed Ældrerådet til orientering.

 

Lis Bukholt deltager under drøftelsen af punktet.

Sagsfremstilling

Status for udvalgte nøgletal er:

 

  • Langt de fleste hjemmehjælpsmodtagere i Herning Kommune benytter det kommunale tilbud. I oktober 2012 benyttede 78,4 % af hjemmehjælpsmodtagerne den kommunale leverandør, mens 21,6 % benyttede private leverandører. Andelen af borgere, der benytter private leverandører, er steget med 2,0 % siden foråret 2012.

 

  • Antallet af borgere over 65 år, der modtager hjemmehjælp, er faldet fra 1.704 i 2009 til 1.516 i november 2012. Dette samtidig med at antallet af borgere over 65 år er steget med 1.953 borgere i perioden 2009 – november 2012.

 

  • Det samlede antal af plejeboliger (excl. rehabiliteringspladser) i marts 2012 var på 581 pladser, fordelt på 188 pladser i område Nord, 200 pladser i område Vest, 102 pladser i område Øst og 91 pladser i område Syd.

 

  • Pr. 1. november 2012 benyttede 34 borgere fra Herning kommune sig af en bolig på et friplejehjem.

 

  • Andelen af borgere, der benytter privat leverandør på Madserviceområdet, er 20,4 % pr. september 2012. I marts 2012 var andelen på 12,4 %.

 

  • Der er afholdt 196 afklarende samtaler og gennemført 12 holdforløb indenfor kronikerindsatsen i perioden januar – oktober 2012.

 

  • I 2011 havde Herning Kommune 1.099 akutte indlæggelser for borgere over 64 år (forebyggelige indlæggelser). Det er et fald på 113 indlæggelser i forhold til 2010.


Indstilling

Formanden indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Lis Bukholt oplyste, at der vil komme en sag til orientering i Ældrerådet om arbejdet med Det nære sundhedsvæsen.

 

Bilag

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-10-12 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Orientering om bevilling til projektet "Slip sundheden fri"

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Anne Marie Muff Grønkjær

Sagsresume

Herning Kommune (Sundhed og Ældre) har sammen med Holstebro Kommune, Hospitalsenheden Vest og Region Midtjylland (Nære Sundhedstilbud) ansøgt og fået bevilget midler til et projekt vedrørende et eksperiment i forhold til udvikling af et forebyggelses- og behandlingskonsortium.  

Projektansøgningen på et forebyggelses- og behandlingskonsortium blev endelig godkendt primo januar 2013 og igangsættes hurtigst muligt.

 

Ældrerådet orienteres hermed om de foreløbige planer.

Sagsfremstilling

Projektet omhandler innovationsspørgsmålet "hvordan ville vi agere, hvis vi var én organisation og hvordan ville et forløb for en borger/patient i en udvalgt målgruppe så se ud".

 

Det handler om, hvordan vi kan oprette et forebyggelses- og behandlingskonsortium med henblik på at nedbryde institutionelle og organisatoriske barrierer mellem praktiserende læger, kommuner og region.

 

Det er visionen, at vi bevæger os fra det koordinerede sundhedsvæsen til det
integrerende sundhedsvæsen, hvor patienten/borgeren vil opleve at blive givet
den rigtige ydelse på det rigtige tidspunkt.

 

En af projektets store udfordringer vil i den forbindelse være at ændre kultur og mindset i de tre organisationer, så vi kan nå frem til at agere som et integreret sundhedsvæsen. Visionen om et integreret sundhedsvæsen angiver retningen – resten kan justeres undervejs.

 

Projektet er et 1-årigt projekt og den overordnede tidsplan ser pt. således ud:

  • Primo 2013: Kick-off i projektet

  • Fase 1: De indledende faser:
    Ansættelse af projektleder, beskrivelse af prototype for organisationsmodel,
    inddragelse af borger- og medarbejderperspektiver ved kvalificering af
    organisationsmodel (Januar 2013 – Juni 2013)

  • Fase 2: Afprøvning, måling og løbende justering (Juli 2013 – December 2013)

 

Center for Kvalitet, Region Midtjylland, vil endvidere blive tilknyttet projektet som evaluator.

 

Målgruppen i projektet skal defineres nærmere inden for kategorien "den ældre medicinske patient" og i et nærmere afgrænset geografisk område i både Holstebro og Herning kommuner. Da målgruppen ikke er helt på plads endnu, er det ikke muligt at sige noget om, hvor meget kommunalt personale der vil blive berørt af projektet.

Økonomi

Projektet medfører ingen bevillingsmæssige ændringer for Herning Kommune, idet samtlige bevilgede projektmidler på 1,565 mio. kr. tilgår regionen og administreres derfra.

Der forventes at tilgå en del medarbejdertimer i projektet, men det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige noget mere konkret om forbruget. Dette skyldes dels projektets innovative karakter og dels at det ikke helt er afklaret, hvilken målgruppe projektet omhandler. Opgaven forudsættes løst med eksisterende medarbejdere inden for Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.
 

Indstilling

Formanden indstiller,

at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

 

Projektet forlænges til udgangen af 2014 med midler fra Hospitalsenheden Vest, Holstebro Kommune og Herning Kommune.

 

Sagsnr.: 27.00.00-P23-1-12 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Orientering om endelig godkendelse af kvalitetsstandarder for en række paragraffer i Lov om Social Service og anden lovgivning, som Visitationsenheden i Sundhed og Ældre visiterer efter

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget sendte nedenstående kvalitetsstandarder til høring i Ældrerådet. Ældrerådet behandlede kvalitetsstandarderne på sit møde d. 14. november 2012.

 

 Paragraf
 Vedrørende ydelse
§ 95
BPA – Borgerstyret Personlig Assistance
§ 96
BPA – Borgerstyret Personlig Assistance
§ 97
Ledsageordning
§ 98
Særlig kontaktperson til døvblinde
§ 100
Dækning af nødvendige merudgifter
§ 112
Kaldeanlæg og nøglebokse
Kompressionsstrømper
Inkontinenshjælpemidler
§ 118
Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
§ 119-122
Plejevederlag til pasning af døende
§§ 131 og 132
Omsorgstandpleje
§ 141
Handleplaner

 

Hertil kommer anden lovgivning, nemlig:
 

Plejeboliger
(se henvisning til lovene i de enkelte kvalitetsstandarder)
Der enten er bygget efter reglerne for plejehjem (Servicelovens § 192) eller efter Lov om almene boliger eller Lov om friplejeboliger.
- Plejehjem/plejebolig
- Plejebolig med skærmet afsnit
- Ældrebolig, handicapegnet
Lov om almene boliger §§ 54, 57 og 58a
Ældrebolig, alm. indrettet
§ 170 i Sundhedsloven
Kørsel til og fra egen læge/speciallæge – pensionister
§ 11 i lov om trafikselskaber
Handicapkørsel

 

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændring af kvalitetsstanderne.

 

Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde d. 20. februar 2013

endelig godkendt de tidligere fremsendte kvalitetsstandarder.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-384-09 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Kvalitetsstandard for daghjem

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -Elin Mogensen

Sagsresume

I forbindelse med kommunesammenlægningen blev serviceniveauet harmoniseret, og der blev udarbejdet kvalitetsstandarder for en lang række ydelser indenfor serviceloven. Daghjemsområdet indgik i planerne omkring en ny aktivitetscenterstruktur, der blev politisk godkendt i maj 2008. Serviceniveauet for daghjem følger den gamle Herning Kommunes kvalitetsstandard for ophold i daghjem, som godkendtes den 21. november 2000.
 
Social- og Sundhedsudvalget har sender hermed kvalitetsstandarden til høring i Ældrerådet inden en endelig godkendelse i udvalget.

Sagsfremstilling

Formålet med daghjem er primært at aflaste ægtefælle eller nærtstående med henblik på, at borgeren bliver boende i eget hjem, så længe det er hensigtsmæssigt. Daghjem er som udgangspunkt et gruppetilbud, hvor der dog tages individuelle hensyn i planlægning af dagligdagen og de enkelte aktiviteter. Der er tale om borgere, som har svært ved at overskue egen situation, strukturere døgnet og vanskeligt ved at udføre egenomsorg, men som med personalestøtte kan indgå i gruppesammenhænge og modtage stimuli.
 
Der er etableret daghjem i tilknytning til aktivitetscentre i hvert af de fire geografiske plejeområder. Visitatorerne i Sundhed og Ældre har bevillingskompetencen til daghjem, mens demenskonsulenter, sygeplejersker, terapeuter og plejepersonale kan supplere beslutningsgrundlaget med uddybende afdækning af borgerens funktionsniveau.
 
Ved bevilling af en daghjemsplads ses på den enkeltes aktuelle behov, og efter opstart i daghjem kan der fortsat foretages ændringer i, hvor mange hele/ halve dage ugentlig borgeren tilknyttes daghjemmet. Nyvisiterede borgere tilbydes daghjemsophold, hvor der er ledig plads – dog så nær borgerens bopæl som mulig.  

 

Der er generelt stor udskiftning i skaren af daghjemsbrugere. Et øjebliksbillede ultimo januar 2013 viser, at der er tre borgere, som venter på opstart, mens 8 borgere venter på at få øget det ugentlige tidsrum, de er visiteret til daghjem.

Indstilling

Formanden indstiller,

at kvalitetsstandarden for daghjem drøftes med henblik på afgivelse af høringssvar

Beslutning

Høringssvar afgives uden bemærkninger.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-384-09 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Kvalitetsstandard for klubtilbud til yngre demente

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Elin Mogensen

Sagsresume

Som en supplement til det almene daghjemstilbud har Herning Kommune etableret tilbud om daghjem (klub) for yngre demente, som har til formål at forlænge den periode, hvor den yngre demente kan begå sig og fungere selvstændigt i hverdagslivet.

 

Klubtilbuddet blev i udgangspunktet etableret som led i et projekt med eksterne puljemidler. En evaluering efter to års drift viste, at indholdet havde væsentlig betydning for de yngre demente og deres pårørende, hvorfor der efterfølgende er etableret et permanent tilbud inden for de eksisterende økonomiske rammer.

 

Der har ikke tidligere været godkendt en kvalitetsstandard på området.

 

Social- og Sundhedsudvalget sender hermed kvalitetsstandarden til høring hos Ældrerådet.  

Sagsfremstilling

Herning Kommune har etableret tilbud om daghjem (klub) for yngre demente, som har til formål at forlænge den periode, hvor den yngre demente kan begå sig og fungere selvstændigt i hverdagslivet.

 

Klubtilbuddet er et forebyggende tilbud, der medvirker til at skabe netværk med ligestillede og forebygge isolation. Modtagerne af ydelsen er yngre borgere under 65 år som har tendens til at isolere sig og har behov for personalestøtte for at kunne fungere i hverdagsaktiviteter og i sociale sammenhænge. Der er tale om borgere, som typisk har svært ved at planlægge, strukturere og gennemføre hverdagsaktiviteter. Der er ikke tidligere fastlagt og godkendt et politisk serviceniveau herfor.
 
Klubtilbud for yngre demente kan visiteres af kommunens demenskonsulenter i forbindelse med tidlig opsporing. I klubtilbuddet til de yngre demente er plads til 8 brugere én dag ugentligt. Rammerne til drift af klubtilbuddet er etableret via omlægning af daghjemspladser på Aktiv Centret; disse er nedjusteret fra at udgøre 120 til nu 108 halve dage ugentlig.  

 

Social- og Sundhedsudvalget har foreløbig godkendt kvalitetsstandarden.

Indstilling

Formanden indstiller,

at kvalitetsstandarden for klubtilbud til yngre med demens drøftes med henblik på afgivelse af høringssvar

Beslutning

Høringssvar afgives uden bemærkninger.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-G01-4-13 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Pulje til udviklingsinitiativer og velfærdsteknologi i budget 2013 - høring i Ældrerådet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget ønsker høring i Ældrerådet i forhold til anvendelse af den resterende del af pulje på 10 mio. kr. afsat i budget 2013 til udviklingsinitiativer og velfærdsteknologi.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetforliget for budget 2013 blev afsat en pulje på 10 mio. kr. i 2013 til udviklingsinitiativer og velfærdsteknologi inden for ældre, handicap og psykiatri.
 
Puljen disponeres af Social- og Sundhedsudvalget og går på tværs af de to serviceområder 13, Handicap og Psykiatri og 18, Sundhed og Ældre.
 
Social- og Sundhedsudvalget har på møde den 12. december 2012 besluttet at disponere 6,235 mio. kr. til følgende projekter:

  • Forsøgsmidler til koordinationsgruppen for velfærdsteknologi (1 mio. kr.)

  • Videreudvikling og udbredelse af brugen af teknologiske hjælpemidler og IT teknologi i hverdagen (samlet pulje på 2 mio. kr.)

  • Gruppetilbud ADHD (0,720 mio. kr.)  

  • Kognitive IT hjælpemidler (1,2 mio. kr.)

  • Udvikling af telecare (1 mio. kr.)

  • Metode – medicinhåndtering (0,315 mio. kr.)

 
Sagen genoptages på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 24. april 2013, hvor der også foretages status på sagen.
 
Social- og Sundhedsudvalget ønsker sagen sendt til høring og drøftelse i Ældre- og Handicaprådene med henblik på, at rådene kan afgive høringssvar og forslag til prioritering af projekter ud over ovenfor nævnte.
 
Høringssvar skal foreligge til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 24. april 2013.

Indstilling

Formanden indstiller,

at
sagen drøftes,

 

at
der afgives høringssvar, således at dette foreligger til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 24. april 2013.

Beslutning

Følgende høringssvar sendes til udvalget:

 

"Ældrerådet har på møde den 6. marts 2013 drøftet pulje til udviklingsinitiativer og velfærdsteknologi.
 
Ældrerådet var enige om at anbefale 2 initiativer, nemlig udskrivningsbesøg samt visitationsmedarbejdere på sygehuset.
 
Formålet med udskrivningsbesøg er at følge op på en udskrivning fra hospitalet indenfor 24 timer.
 
Formålet med visitationsmedarbejdere på sygehset er at sikre indgåelse af aftaler med hensyn til både pleje, hjælpemidler, genoptræning o.s.v."

 

Sagsnr.: 83.00.00-Ø22-47-12 Sagsbehandler: Anne-Merete Gier  

Høring af kravspecifkationer på Kropsbårne Hjælpemidler 2

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Herning Kommune ønsker at sende udkast til kravspecifikationer vedr. Kropsbårne Hjælpemidler 2 på kompressionsstrømper, ortopædisk fodtøj og parykker i høring hos Ældrerådet.  

 

Se vedhæftede brev for mere baggrundsinformation.  

 

Frist for afgivelse af høringssvar er den 12. april 2013.

Indstilling

Formanden indstiller,

at der afgives høringssvar senest den 12. april 2013.

Beslutning

Høringssvar afgives uden bemærkninger.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1026-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Rerpræsentantskabsmøde i Danske Ældreråd

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Danske Ældreråd sender invitation til Repræsentantskabsmøde i Danske Ældreråd.

Mødet afholdes den 15. maj 2013 på Hotel Nyborg Strand fra kl. 10.00.

Tilmeldingsfrist er den 3. april 2013.

Indstilling

Formanden indstiller,

at deltagelse drøftes.

Beslutning

Peter Olesen, Bent Hansen, Bendt Christensen og Erik Christensen tilmeldes.

 

Der kan gives besked til Lotte frem til den 2. april, hvis man ønsker at deltage.

 

Transport aftales på næste møde.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1026-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Konference for Ældrerådet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Danske Ældreråd sender invitation til konferencen "Ældreomsorg i forandring - God vilje er en forudsætning for god omsorg".

 

Konferencen afholdes den 16. maj 2013 på Hotel Nyborg Strand kl. 9.00 - 15.15.

 

Tilmeldingsfristen er den 3. april 2013.

Indstilling

Formanden indstiller,

at deltagelse drøftes.

Beslutning

Ingen deltagere.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1876-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Nyt fra formanden

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Formanden orienterede om, at han har fået svar fra Teknik og Miljø vedrørende Ældrerådets henvendelse om lyskryds i Th. Nielsensgade og Nørregade.

Teknik og Miljø oplyser, at de har søgt puljemidler til forbedrning af lyskrydset herunder større tidsintervaller.

 

Erik oplyste, at han har været i Borgerservice, hvor der var en ventetid på ca. 45 min.

Han oplyste, at der ikke var stole nok til alle, hvilket var ønskeligt.

På næste møde vil leder af Borgerservice Eva Graae orientere om tiltag i forhold til ventetiden i ekspeditionen.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1877-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Nyt fra rådets medlemmer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Preben oplyste, at han er valgt til byggeudvalget i forbindelse med flytning af Koloritten til Dalgashus. Det videre arbejde afventer blandt andet underskrift af aftale.

 

Henry rejste spørgsmålet om en ny strategi for samarbejde med frivillige skal til høring i Ældrerådet. Sagen er behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.

Ældrerådets øvrige medlemmer mente ikke, at det var en sag for Ældrerådet, da sagen vedrørende alle grupper af frivillige.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1880-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Nyt fra nedsatte udvalg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Erik oplyste, at der er afholdt møde i temadagsudvalget.

 

Der er ikke afholdt møde i arbejdsgruppen vedrørende ældrerådsvalg.

Leif oplyste, at arbejdet med materiale vedrørende valget afventer arbejdsgruppens møder.

 

Erik ønsker, at der både hensyn til valg og temadag indtænkes brug af hjemmeside, så informationerne når ud til flere borgere.

 

Presseudvalget: Intet nyt fra mødet i dag.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1881-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Eventuelt

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Lis Bukholt orienterede om organisationsjustering i Sundhed og Ældre pr. 1. maj 2013. Organisationsplan sendes med referatet.

 

Nyhedsbrev fra Danske Ældreråd blev uddelt.