Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 26. oktober 2020
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

201. Orientering om okkeranlæg

Sagsnr.: 06.02.35-G01-1-20 Sagsbehandler: Dagmar Hedvig Fog Bjerre  

Orientering om okkeranlæg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Dan Overgaard

Sagsresume

Herning Kommune har ansvaret for drift af 53 okkeranlæg fordelt ud over hele kommunen.


Der redegøres i sagen for økonomi og praksis vedrørende driften af kommunens 53 okkeranlæg, og de udfordringer kommunen oplever med at finde egende arealer til deponi og udspredning af slam fra okkeranlæg.

Udvalget er tidligere blevet orienteret i oktober 2017, pkt. 195.


Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har ansvaret for drift af 53 okkeranlæg fordelt ud over hele kommunen.


Okkeranlæggene er etableret løbende gennem de sidste 15-20 år af det tidligere Ringkøbing Amt og sammenlægningskommunerne i nuværende Herning Kommune.


Formålet med etablering af okkeranlæggene er at rense vandet fra de okkerbelastede vandløb. Okker og jernforbindelser udgør tilsammen en trussel for vandløbenes dyre- og planteliv.


Okkeranlæggene er sammen med øvrige tiltag i vandløbene med til at sikre, at vandløbene nedstrøms okkeranlægget kan opnå miljømålet ”god økologisk tilstand” jf. Vandområdeplanerne.


Opbygning og funktion

De fleste okkeranlæg i kommunen er opbygget med lavvandede grødefyldte sedimentationsbassiner og et dybere bundfældningsbassin.


Det er vigtigt, at okkeranlæggene vedligeholdes, herunder oprenses med års mellemrum for at kunne opnå optimal renseeffekt. De enkelte okkerrensningsanlæg bør oprenses for at have optimal effekt, behovet for oprensning varierer alt efter størrelse og udformning på anlægget. Sker den nødvendige oprensning ikke, vil det medføre, at anlæggets funktion med tiden falder eller helt ophører. Er bundfældningsbassinet helt fyldt op, vil det opløste okker flyde videre over i vandløbet.


Forvaltningen har i 2013-2014 fået lavet en undersøgelse af effektiviteten af 50 okkeranlæg i kommunen. Undersøgelsen viser okkeranlæggenes rensegrad mht. totaljern og opløst jern samt tilstanden af vandløbene målt på smådyrsfaunaen (DVFI - DanskVandløbsFaunaIndeks) umiddelbart opstrøms og nedstrøms okkeranlæggene.


På baggrund af undersøgelsen var det ud fra bl.a. okkeranlæggenes nuværende rensegrad muligt at lave en prioriteret rækkefølge af hvilke anlæg, der burde oprenses først.


Praksis for oprensning af okkeranlæg

Der er afsat ca. 696.000 kr./år til vedligeholdelse af okkeranlæg. Dette svarer til, at ca. 3-4 okkeranlæg kan oprenses pr år afhængig af omfanget. Ved seneste budgetforlig er der yderligere afsat 700.000 kr/år i henholdsvis 2021 og 2022.


I år oprenses anlæggene i Egebæk, Haurkjær Bæk samt Ndr. og Sdr. afløb Sønderåes. Anlæggene i Bredvig Bæk og Mosebæk oprenses også, hvis det er muligt tidsmæssigt. Haurkjær Bæk og Ndr. og Sdr. afløb Sønderåes oprenses for overførte 2019 midler.


Da de nuværende anlæg blev etableret, blev der ved de fleste skrevet i tilladelsen, at de skulle oprenses i et bestemt interval f.eks. hvert 5. år. Det har senere vist sig ikke at være hensigtsmæssigt, da nogle anlæg kræver oprensning oftere, hvor andre stort set ikke kræver oprensning. Der prioriteres derfor ud fra anlæggenes rensegrad og ikke efter et fast interval.


Udfordringer i forbindelse med vedligeholdelse af okkeranlæg

Det er en forudsætning for oprensning af okkeranlæggene, at der kan indgås frivillig aftale med lodsejerne i området med hensyn til udspredning af okker- og sandsediment.


Dette har vist sig at være en udfordring, da flere lodsejere ikke ønsker at modtage det oprensede materiale.

Dette bunder blandt andet i følgende forhold:

  • Anvendes arealerne til udspredning af gylle fra svine- eller kvægproduktioner, kan der ligeledes opstå udfordring med at overholde gældende begrænsninger for udspredning af fosfor
  • Det opgravede materiale har ikke nogen gødningsmæssig værdi, men kan i visse tilfælde medvirke til at forsure jorden. Der er hermed ikke noget direkte incitament fra lodsejerne til at modtage materialet
  • Hvilke afgrøder, der dyrkes på marken og tidsperioden, hvori oprensningen kan foregå i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3. Arealer, der anvendes til produktion af kartofler til kartoffelmels-centralen, må ikke modtage nogen former for slam. Der har tidligere været en dialog med kartoffelmels-centralen dog uden endelig aftale.


Der har også tidligere været problemer med, at mælkeproducenter, der leverer til Arla, ikke har måttet modtage nogen former for slam. Der tillades nu, at de må modtage oprenset materiale fra okkeranlæg, så længe det overholder grænseværdierne for tungmetaller.


En anden problemstilling er, at der for flere af anlæggene ikke er etableret en adgangsvej, der skal derfor også laves en frivillig aftale om denne. Dette kan også være problematisk grundet afgrøder eller indhegninger.


Derudover er der i det seneste år også opstået en problematik, enkelte steder, med bævere, som har taget ophold i okkeranlæggene. Da disse ikke må forstyrres, betyder det, at anlæg, hvori en bæver har taget ophold, ikke kan oprenses, før bæverne igen har forladt anlægget.


Flere af disse udfordringer forsøges der at blive taget hånd om ved etablering af fremtidige okkeranlæg ved at indtænke vedligeholdelsen i etableringsfasen, således at udspredningsarealer og adgangsveje er tinglyst sammen med selve anlægget, samt at arealerne er pålagt genopdyrkningsret i det omfang det er relevant.


Der arbejdes med udarbejdelse af en overordnet plan for drift af okkeranklæg, herunder drift og eventuel udfasning, samt en opdateret prioriteringsliste for oprensning af de enkelte anlæg.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen taget til efterretning.

Bilag

  • Okkerbassiner