Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 24. oktober 2016
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

229. Bekæmpelse af invasive arter, status og forslag til nye indsatser

Sagsnr.: 04.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler: Louise Berg Hansen  

Bekæmpelse af invasive arter, status og forslag til nye indsatser

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

Det 4-årige forsøg med bekæmpelse af glansbladet hæg er afsluttet. Forsøget viser, at en opløsning på 10 % af det aktive stof glyphosat er effektivt til at bekæmpe glansbladet hæg. Forvaltningen foreslås at gøre ordningen permanent.

 

Store pileurter er et stigende problem i skov- og naturområder i kommunen. Planterne er meget svære at bekæmpe med mekaniske metoder. Forvaltningen foreslår derfor, at det bliver muligt at bekæmpe kæmpe-pileurt og japansk pileurt med sprøjtemiddel.

 

En status for bekæmpelsen af bjørneklo viser, at en vedholdende bekæmpelse af denne plante er nødvendig. Forvaltningen foreslår, at fortsætte bekæmpelsen som beskrevet i indsatsplanen, samt at indsatsplanen forlænges til 2024.

 

Signalkrebs er et stigende problem i flere vandløb. Forvaltningen foreslår, at der informeres om signalkrebs, hvor de forekommer og om hvordan de bekæmpes og hvordan deres spredning forhindres.

 

Forvaltningen anbefaler, at den tilrettede version af indsatsplanen godkendes og forlænges til 2014, at flere invasive arter bekæmpes med sprøjtemiddel, samt at der informeres om bekæmpelse og indsats mod spredning af signalkrebs.

Sagsfremstilling

Glansbladet Hæg

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012, pkt. 171, blev det besluttet, at iværksætte en forsøgsordning med bekæmpelse af glansbladet hæg. Forsøgsordningen skulle forløbe i 4 år og gælde for udvalgte natur- og skovområder.

 

Forsøget viser at udbredelsen af glansbladet hæg kan mindskes i et område ved hjælp af sprøjtemiddel. Når forekomsten er minimeret kan forekomsten holdes nede mekanisk og uden brug af sprøjtemiddel.

 

På baggrund af forsøget, foreslår administrationen at ordningen gøres permanent og udvides til at omfatte andre skov- og naturområder også. Det er ikke muligt at behandle med sprøjtemiddel i alle områder hvor der findes glansbladet hæg. Der vil altid skulle foretages en konkret vurdering af det enkelte område, inden en behandling med sprøjtemiddel sættes i gang. Det skal bl.a. vurderes om det er forsvarligt i forhold til grundvandsbeskyttelsen og vandmiljøet at anvende sprøjtemiddel i det enkelte område.

 

Store pileurter

Kæmpe-pileurt og japansk pileurt kan også give problemer for den oprindelige natur. Disse planter danner en tæt skov af stængler og kan blive op til et par meter høje. De levner ikke plads til andre planter, og de breder sig villigt. Derfor er det et problem, hvis de vokser i naturarealer, langs vandløb, stier osv.

 

For at undgå at problemet med pileurt bliver uoverstigeligt stort, foreslår administrationen at der bliver lavet en permanent ordning med bekæmpelse af pileurt med sprøjtemiddel. Ordningen foreslås lavet på samme måde som ordningen for glansbladet hæg. Inden igangsætning af sprøjtning, laves en konkret vurdering af det pågældende areal. Det skal vurderes, hvor stor en trussel pileurten på arealet udgør, vil den ødelægge værdifuld natur, vil den kunne sprede sig til andre arealer, vil sprøjtning udgøre en risiko for grundvandet, vandmiljøet osv.

 

Bjørneklo

Bjørneklo er blevet bekæmpet systematisk siden 2009, hvor en vedtaget en kommunal indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo trådte i kraft. Indsatsplanen er gældende indtil 2018.

 

Generelt er indtrykket, at forekomsten af bjørneklo er stabil. Kendte bestande af bjørneklo bliver stødt mindre, mens der ind imellem opdages nye bestande. Tidsforbruget til bekæmpelsen er nogenlunde konstant, mens giftforbruget har stabiliseret sig på et lavt niveau.

 

Det er vigtigt at indsatsen med at bekæmpe bjørneklo opretholdes. Frøene fra bjørneklo er spiredygtige i mange år og man se ofte en opblomstring i områder hvor jorden bliver blottet. Bjørneklo bliver nok aldrig udryddet, men ved konstant at bekæmpe de planter der findes, kan man holde arten nede på et fornuftigt niveau. Administrationen foreslår derfor at indsatsen imod bjørneklo fortsætter uændret og forlænges til 2024. En tilrettet version af den gældende indsatsplan vedlægges som bilag.

 

Signal-krebs

Signalkrebs stammer fra det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada og lever i vandløb og søer. Den blev indført i 1970'erne til opdræt, men er siden sluppet ud i naturen. Den er en invasiv art i Danmark og ønskes bekæmpet.

 

Forvaltningen anbefaler, at der informeres om den invasive signalkrebs, og om hvordan den kan bekæmpes.  

 

I notatet, "Evaluering af bekæmpelse af invasive arter", findes yderligere information om de invasive arter, forsøg og bekæmpelsesmetoder. Notatet er vedlagt som bilag.

Økonomi

Indsatsen til bekæmpelse af bjørneklo, glansbladet hæg og pileurter afholdes indenfor den ordinære driftsramme på serviceområde 04, Grønne områder.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at glansbladet hæg, japansk pileurt og kæmpe-pileurt kan bekæmpes med sprøjtemiddel,

 

at den tilrettede version af den gældende indsatsplan for bekæmpelsen af bjørneklo godkendes og forlænges til 2024,

 

at der informeres om den invasive art signalkrebs, hvordan de bekæmpes og hvordan spredning forhindres.  
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Revideret indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo-ny
  • Evaluering af bekæmpelse af invasive arter