Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 24. september 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

178. Mødekalender 2013

Sagsnr.: 00.00.00-P19-692-09 Sagsbehandler: Lotte Vinter  

Mødekalender 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 (x)
 (x)

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Forslag til datoer for afholdelse af Teknik- og Miljøudvalgets møder i 2013.

Sagsfremstilling

Januar 14.

Februar 18.

Marts 18.

April 29.

Maj 27.

Juni 24.

Juli - ferie

August 12.

September 2.

Oktober 7.

November 25.

December - ingen

 

Mødestart kl.8.30.

 

Temadage og faglige studieture søges indpasset efter behov.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forslag til mødedatoer for 2013 godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Mødekalender TMU 2013
 

179. Høring om ændring af kundens egenbetaling for Flextur

Sagsnr.: 13.05.00-Ø40-1-12 Sagsbehandler: Edith Blynning  

Høring om ændring af kundens egenbetaling for Flextur

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Midttrafik har på bestyrelsesmødet 17. august behandlet taksterne (kundens egenbetaling) på Flextur, idet ordningen er blevet for dyr for kommunerne med tilbud om kørsel med Flextur til lav takst. Bestyrelsen vil derfor foreslå taksterne ændret.

 

Midttrafik gennemfører derfor nu en høring blandt bestillerne om at ændre taksterne på kundens egenbetaling på Flextur.


Midttrafiks bestyrelse vil på bestyrelsesmøde 2. november 2012 træffe beslutning om ændring af taksterne med virkning fra januar 2013.


Forvaltningen anbefaler, at forslag til høringssvar godkendes.

Sagsfremstilling

Midttrafik udbyder Flextur i alle kommuner.
Flextur er et tilbud om bestilt kørsel fra dør til dør, ligesom taxa.
Flextur adskiller sig fra taxakørsel ved, at kørslen koordineres med Midttrafiks øvrige kørselsformer, og derfor kan der være andre kunder i bilen, som også kan køre en mindre omvej. Kunden betaler dog altid for den direkte vej.
Alle kan benytte Flextur til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre formål. Flextur kører alle dage fra kl. 6.00 - 24.00 (dog ikke 24. og 31. december).
 
Der er i øjeblikket 3 takster for kundernes egenbetaling: 3 kr., 7 kr. eller 14 kr. pr. kilometer (minimum 20, 35 og 70 kr. pr. tur).
Ved 14 kr. pr. km. dækker brugerens betaling omkostningerne, og servicen koster ikke kommunen noget.
3 kr. pr. km svarer omtrent til en kontantbillet i almindelig kollektiv trafik, og således kan Flextur tilbuddet ligestilles med, at der er kollektiv trafiktilbud til borgerne.
 
Hver enkelt kommune kan vælge, om man ønsker at give tilskud og sætte taksten til enten 3 eller 7 kr. pr. km. Kommunen betaler i så fald for forskellen til den faktiske driftsudgift til turen inkl. administration.
Hvis der er flere kunder med på samme tur (samme start- og slutadresse) betales fuld takst for én kunde og kun 10 % for de efterfølgende.
 
Kunderne kan i Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Ringkøbing-Skjern Kommuner samt en del af Århus Kommune køre til 3 kr. pr. km.
I Lemvig, Struer, Skive, Viborg, Silkeborg, Ikast-Brande og Hedensted Kommuner er taksten 7 kr. pr. km.
I de resterende 7 kommuner i Region Midtjylland - herunder Herning Kommune - betaler kunderne 14 kr. pr. km, hvilket er udgiftsneutralt for kommunerne.
 
Erfaringen fra de seneste år, hvor man har kørt med laveste takst, har nu vist, at bestillingen af Flextur er blevet så stor en succes, at det økonomisk er blevet en udfordring for kommunerne. Tendensen fortsætter, idet udgifterne for det første halvår af 2012 også er stigende.
 
Midttrafiks bestyrelse har ønsket at ændre taksterne på 3 forskellige måder:
1. Hæve den laveste takst fra 3 til 4 kr. pr. km.
2. Fjerne ledsagerrabatten.
3. Ændre minimumsbetalingen til en opstartsbetaling.
 
ad.1.
Ved at hæve minimumstaksten til 4 kr. pr. km, får de kommuner med laveste egenbetaling en mindre nettoudgift.
 
ad.2.
Ved at fjerne ledsagerrabatten giver man ikke kunderne mulighed for rabat, som der er i øvrig kollektiv trafik. Man fjerner også tilskyndelse til, at flere skal rejse sammen, hvilket også giver en miljøgevinst.
 
ad.3.
Ved at tillægge et opstartgebyr vil kunden altid skulle betale en meromkostning for turen, også de kunder, der kører længere end minimumsbetalingen i dag dækker. Fordelen kan være, at det tilskynder flere til at rejse sammen.
 
Herning Kommune giver i dag ikke tilskud til Flextur, og de omtalte forslag til ændringer betyder derfor økonomisk ikke noget for kommunen.
 
Forvaltningen anbefaler, at Herning Kommune i høringssvaret svarer Midttrafik:
 
'”Da Herning Kommune ikke for nuværende giver tilskud til Flextur, skal Herning Kommune undlade at forholde sig til de konkrete forslag til takstændringer. Det skal dog bemærkes, at enhver takstændring, der mindsker den kommunale udgift til Flextur, vil være positiv i forhold til Herning Kommunes mulighed for i fremtiden at måtte vælge at betale tilskud til Flextur.


Ud fra et miljømæssigt hensyn bør der fastholdes en ledsagerrabat i et eller andet omfang”.

Økonomi

Herning Kommune giver ikke for nuværende tilskud til Flextur.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at  forslag til høringssvar godkendes og tilsendes Midttrafik.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Udvalget ønsker at drøfte Flextur på et temamøde i januar forud for fremlæggelse på budgetkonferencen i foråret 2013.

Bilag

  • Forslag til høringssvar om ændring af egenbetaling til Flextur
 

180. Cykelsti langs Linåvej i Sunds

Sagsnr.: 05.01.11-P19-2-09 Sagsbehandler: Kim Grarup  

Cykelsti langs Linåvej i Sunds

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen og Niels Madsen

Sagsresume

Med henblik på at færdiggøre et sammenhængende cykelstisystem langs Linåvej og Skalmejevej foreslås etableret en ca. 165 m lang cykelsti langs Linåvejs nordside mellem Skivevej og Præstegårdsvej.

 

Forvaltningen anbefaler, at cykelstien medtages i anlægsprojektet til kommunale følgearbejder i forbindelse med etableringen af Sunds Omfartsvej, og at udgiften på 250.000 kr. afholdes indenfor det frigivne rådighedsbeløb i 2012.

Sagsfremstilling

I forbindelse med etablering af et nyt boligområde nord for Linåvej er der etableret en ny cykelsti langs vejens nordside finansieret af byggemodningen. Stien har ikke forbindelse til Skivevej.  

 

Etablering af de manglende 165 m cykelsti vil skabe et sammenhængende cykelstisystem i området, som vil øge sikkerheden for skolebørn.

 

[image] 

Gul er den omtalte cykelsti. Grøn er eksisterende cykelsti. Blå er under opførelse. Rød/orange er kommende cykelsti.

Økonomi

Det anbefales, at cykelstien medtages under anlægsprojektet for de kommunale følgearbejder i forbindelse med etableringen af Sunds Omfartsvej, og at den forventede udgift på 250.000 kr. afholdes indenfor den frigivne anlægsbevilling.

 

Den samlede anlægsbevilling udgør 27,229 mio. kr. og rådighedsbeløbet i 2012 er 18,327 mio. kr. Udgiften kan afholdes indenfor det afsatte rådighedsbeløb i 2012.

 

Afledt drift kan holdes indenfor driftsbudgettet på serviceområde 09, Trafik.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der anlægges en ny ca. 165 m lang cykelsti langs Linåvejs nordside mellem Skivevej og Præstegårdsvej, og indgår i anlægsprojektet på Serviceområde 09 Trafik, Sunds Omfartsvej - følgearbejde,

 

at udgiften på 250.000 kr. i 2012 afholdes indenfor anlægsbevillingen på Serviceområde 09 Trafik, sted nr. 222074, Sunds Omfartsvej - følgearbejde.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

181. Omklassificering af hovedlandevej 429 - Sunds Hovedgade

Sagsnr.: 05.01.11-P19-2-09 Sagsbehandler: Kim Grarup  

Omklassificering af hovedlandevej 429 - Sunds Hovedgade

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Niels Madsen

Sagsresume

Vejdirektoratet omklassificerer hovedlandevej 429 - Sunds Hovedgade fra statsvej til kommunevej i forbindelse med åbningen af Sunds Omfartsvej den 8. oktober 2012.

 

Forvaltningen anbefaler, at Sunds Hovedgade omklassificeres fra statsvej til kommunevej, og at vejdriftsrammen forhøjes med 560.000 kr. fra 2013 og frem til finansiering  af de tre veje Hjejlevej, Skalmejevej og Sunds Hovedgade.

.

Sagsfremstilling

Sunds Hovedgade nedklassificeres fra statsvej til kommunevej i forbindelse med at Sunds Omfartsvej forventes taget i brug den 8. oktober 2012. 

 

Der er afholdt forhandlinger med Vejdirektoratet den 31. august 2012 omkring vilkårene for overdragelsen af Sunds Hovedgade. Her er det aftalt, at Herning Kommune modtager et samlet refusionsbeløb på 122.400 kr. til et nyt asfaltslidlag på den nordlige del af vejstrækningen.

 

Aftalen er indgået med forbehold for Byrådets accept.

 

Samtidig med åbningen af Sunds Omfartsvej ibrugtages de 2 nye kommunale veje - Hjejlevejs forlængelse og Skalmejevej.

Økonomi

Den afledte årlige udgift til drift af de 3 vejstrækninger er beregnet til 560.000 kr. fordelt med 350.000 kr. til Sunds Hovedgade og 210.000 kr. til Hjejlevej og Skalmejevej.

 

Den afledte årlige driftudgift indgår i de igangværende budgetforhandlinger, og udgiften skal således kunne indeholdes i driften i det vedtagne budget for 2013 og frem.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at omklassificeringen af Sunds Hovedgade fra statsvej til kommunevej tages til efterretning,

 

at aftalen mellem Vejdirektoratet og Herning Kommune vedrørende det samlede refusionsbeløb på 122.400 kr. godkendes,

 

at den afledte driftøkonomi indgår i de igangværende budgetforhandlinger.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

182. Reservering af parkeringspladser til delebilordning i Herning

Sagsnr.: 05.14.09-G00-1-12 Sagsbehandler: Rasmus Bartholdy Jensen  

Reservering af parkeringspladser til delebilordning i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Ældresagen arbejder sammen med Delebilfonden på at etablere en delebilordning i Herning Kommune. Tilsvarende ordninger findes allerede i København og Århus.

Projektet vil bidrage til opfyldelse af målene i kommunens klimaplan. Delebilordningen vil blive lanceret i september med ekstra fokus på projektet i Grøn Herning Uge, som løber af stablen i uge 39 fra den 24. - 30. september.

 

Forvaltningen anbefaler, at kommunen i en forsøgsperiode på 1 år støtter projektet ved at reservere to parkeringspladser til delebiler i nærheden af banegården.

Sagsfremstilling

Borgerne tilmelder sig delebilordningen og betaler tilmeldingsgebyr, kontingent og en afgift pr. kørt km. Delebilfonden står for leasing, administration, vedligehold, forsikring mv. Bilerne står placeret centrale steder i byen. Som medlem af delebilordningen har man automatisk adgang til delebiler i andre byer under ordningen.
 
Der skal omkring 8 medlemmer til at etablere en delebil.
Hvis man kører mellem 1.000 og 15.000 km om året, er det en økonomisk fordel at køre delebil.
 
En delebil erstatter 4 – 8 privatejede biler, og det vurderes, at det årlige udslip af CO2 vil blive reduceret med 0,52 til 1,04 tons per medlem. Delebilerne er desuden nye, bliver vedligeholdt optimalt og er valgt efter den bedst mulige brændstoføkonomi.
 
Der vil alt andet lige være en sundhedseffekt af det reducerede antal biler og de tilsvarende færre kørte kilometer i byer med veletablerede delebilordninger. Ligesom delebiler har en positiv effekt på trafiksikkerhed, fremkommelighed, og behov for færre p-pladser.

På sigt er det muligt at etablere elbiler som delebiler. Det er allerede sket i København og er desuden et indsatsområde i Herning Kommunes klimaplan
 
Herning Kommune vil kunne støtte projektet ved at reservere 2 parkeringspladser i nærheden af banegårdspladsen i Herning by. Det er relevant, at placere bilerne nær stationen for at medlemmer af delebilfonden fra Århus og København kan koble offentlig transport med brug af delebiler.
 
Klimanetværk Herning støtter op om projektet og vil sammen med Ældresagen, delebilfonden og kommunens grønne guide, være med til at gøre en indsats for udbredelse af en delebilordning i Herning Kommune.

Økonomi

Stillepladser til delebiler kan etableres på eksisterende p-pladser. Omkostninger hertil omfatter ny markering og skiltning vurderet til 7.000 kr./plads.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der reserveres to p-pladser i relativ kort afstand fra Banegårdspladsen til delebiler,

 

at engangsudgifter til ny markering og skiltning af to p-pladser reserveret til delebiler afholdes af driftsmidler, serviceområde 09 Veje og Trafik,

 

at forsøgsordningen evalueres efter 1 år.

 

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Notat om delebilordning
 

183. Dispensation til ny beplantning i HI-Park

Sagsnr.: 01.02.17-P20-2-12 Sagsbehandler: Carsten Thomsen  

Dispensation til ny beplantning i HI-Park

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

I forbindelse med lokalplan nr. 31.E7.1 for daværende Skovby Erhvervspark (i dag HI-Park), blev der udarbejdet en masterplan for området. Masterplanen blev godkendt af kommunalbestyrelsen i 1994. Masterplanen for de grønne områder samt lokalplanerne for HI-Park er ikke længere i overensstemmelse, og masterplanen er forældet i forhold til HI-Parks anvendelse. Herudover har det vist sig, at plantevalget i de gældende lokalplaner har været uhensigtsmæssigt.

 

Forvaltningen anbefaler, at der gives dispensation til andre træarter end den i gældende planer angivne.

Sagsfremstilling

Lokalplan nr. 31.E7.1 blev vedtaget i 1993 som den første lokalplan for erhvervsområdet. Der blev i 1994 udarbejdet en masterplan for de grønne områder i HI-Park, daværende Skovby Erhvervspark. Der er udarbejdet lokalplan nr. 31.E7.2 i 1998 og 31.E7.4 i 2010 for området.
 
I masterplanen fra 1994 for de grønne områder er den dominerende træart popler, som er plantet langs vejene efterhånden som disse er blevet færdige. Popler har meget kraftige rødder, der ødelægger/løfter omkringliggende belægninger, beskadiger kloakledninger og bygningsfundamenter. De steder, hvor poplerne har stået siden midten af 90´erne, er de begyndt at vælte og løfte belægninger.
 
Poppeltræer er hurtigvoksende, men har til gengæld en kort levetid i forhold til andre træer. Der er derfor udarbejdet en ny beplantningsplan for vejtræer. Planen er vedlagt som bilag.
 
Masterplanen og lokalplan 31.E7.1 anviser endvidere, at der skal etableres diverse beplantning mellem grundene, specifikke beplantninger og stier, samt større grønne områder. Men på grund af udstykningernes efterhånden store størrelser, finder bestemmelserne ikke længere praktisk anvendelse. Forvaltningen anbefaler i stedet, at der i forbindelse med den videre udstykning, gradvist indpasses grønne og rekreative områder, som afpasses til brugen og behovet i området.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der gives dispensation til at plante andre træarter i forhold til lokalplan nr. 31.E7.1 §9.1: ”…overholdelse af landskabsmanualen….” der angiver: ”Som allé-træer anvendes poppel,”
at der gives dispensation til at plante andre træarter i forhold til lokalplan nr. 31.E7.2 §9.1: ”…overholdelse af landskabsmanualen….” der angiver: ”Som allé-træer anvendes poppel,”

 

at gældende masterplan fra 1994 for de grønne områder aflyses,

 

at grønne og rekreative områder indpasses i den videre udstykning i HI-Park, som udlagt i lokalplanerne.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Masterplan 1994 Skovby Erhvervspark
  • HI Park Beplantning (2012) kortbilag
  • HI Park Beplantning (2012)
 

184. Opførelse af husstandsmølle, Rugbjergvej 28, Aulum

Sagsnr.: 02.34.02-P19-18-12 Sagsbehandler: Jesper Leding  

Opførelse af husstandsmølle, Rugbjergvej 28, Aulum

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Forvaltningen har modtaget ansøgning om at få sag vedrørende opstilling af husstandsmølle på ejendommen Rugbjergvej 28, Aulum, behandlet i Teknik- og Miljøudvalget efter administrativt afslag.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles afslag på det ansøgte med begrundelse i at møllen vil være beliggende ca. 85 m syd for nabobeboelse, og dermed give anledning til gener som vurderes at være væsentlige.

Sagsfremstilling

Herning Kommune modtog i januar 2012 ansøgning fra Thy Møllen om opsætning af en 25 m høj husstandsmølle på ejendommen med en placering ca. 55 m fra ejendommens bygninger.

Forvaltningen fremsendte efterfølgende den 23. januar 2012 afslag på ansøgte.

Afslaget blev begrundet med møllens placering i forhold til ejendommens bygninger og med afstand til nabobeboelse og vej.

Bygninger og anlæg i det åbne land skal placeres inden for de hidtidige bebyggelsesarealer, således at ejendommen udgør en hensigtsmæssig helhed. I henhold til planlovens landzonebestemmelser betyder dette 20 m fra en bygning i den samlede bebyggelse på ejendommen. Praksis er, at denne afstand altid skal overholdes, (dog således, at afstand tillades op til max. 25 m).

Det blev i afslaget beskrevet, at møllen, ved en placering efter retningslinjerne i landzonebestemmelserne inden for 25 m fra den samlede bebyggelse, ville komme for tæt på nabobeboelsen.

Baggrunden for vurderingen er, at da en mølle er i bevægelse, kan der opstå gener for nabobeboelser, der får udsigt til møllen. Der findes i gældende lovgivning ikke (ud over støjpåvirkning) afstandskrav til husstandsmøller, hvorfor afgørelser beror på konkrete skøn. For store vindmøller er afstandskravet 4 gange møllens totalhøjde. Dette afstandskrav er dog i mange tilfælde vurderet at være for lille for husstandsmøller på grund af synlighed.

 

Da det blev vurderet, at der ikke kunne placeres en husstandsmølle på ejendommen, uden at nabobeboelsen blev påvirket væsentligt deraf, blev der ikke foretaget naboorientering.

 

Afgørelsen blev ikke påklaget af ansøger inden for klagefristen.

Forvaltningen modtog den 25. maj 2012 igen ansøgning om placering af husstandsmølle med samme placering, hvilket forvaltningen den 29. maj 2012 beskrev for ansøger ikke ændrede ved den tidligere afgørelse.

Den 7. juni 2012 modtog forvaltningen en ny ansøgning med samme mølle, der nu ønskes placeret 25 m fra nærmeste bygning på ejendommen. Møllen vil her være placeret 80 – 85 m fra nabobeboelsen mod nord, og ca. 35 m fra offentlig vej.

Ansøger anmoder samtidig om, at sagen bliver forelagt Teknik- og Miljøudvalget til afgørelse, idet forvaltningen i afgørelse af 23. januar 2012 skønnede, at der på ejendommen ikke bør meddeles tilladelse til opførelse af husstandsmølle grundet afstand og dermed synlighed fra nabobeboelse og offentlig vej.
 
Forvaltningen vurderer, at den nye placering på ejendommen ikke ændrer ved problemstillingen i forhold til tidligere afgørelse.

 

Naboer er forud for sagens behandling blevet hørt og der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til den ønskede placering.

 

Forvaltningen har i forbindelse med sagsbehandlingen kontaktet flere kommuner med henblik på at afklare erfaringer med placering af husstandsmøller tæt på nabobeboelser og opholdsarealer. Bl.a. Lemvig, Skive, Ringkøbing-Skjern, Struer, Thisted, Ikast-Brande. Der foreligger imidlertid ingen entydige erfaringer i disse kommuner, men flere oplyser at husstandsmøller med placering indenfor 100 m fra naboejendomme, har givet anledning til afslag med henvisning til støjgener og der er desuden eksempler på afledte klagesager vedr. støj fra husstandmøller med tilsvarende tæt beliggehed.  


Det vurderes, at møllens højde og placering vil påvirke nabobeboelsen i væsentlig grad, og forvaltningen er derfor af den opfattelse, at opførelse af husstandsmølle på ejendommen ikke bør tillades.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forvaltningens afslag på det ansøgte fastholdes med begrundelse i, at møllen med en placering på 85 m fra naboejendom vil give anledning til væsentlige gener for denne.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at imødekomme ansøgning om opstilling af husstandsvindmølle på Rugbjergvej 28 i Aulum, med placering om vist i ansøgning modtaget i forvaltningen 7. juni 2012.

Bilag

  • Rugbjergvej 28 Mølleplacering
  • Rugbjergvej 28 Skitse mølle
 

185. Orientering: Vedligeholdelse af offentlige vandløb i Herning Kommune

Sagsnr.: 15.00.00-G01-215-11 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Orientering: Vedligeholdelse af offentlige vandløb i Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Anders Debel

Sagsresume

Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 29. maj 2012 fået en orientering om resultatet af udbuddet af vedligeholdelse af offentlige vandløb (pkt. 96). Forvaltningen ønsker at give en orientering om praksis og mulighederne i den næste 4 årige kontraktperiode.

Sagsfremstilling

Ordet ”grøde” er en fællesbetegnelse for de planter, der vokser i vandløb. Både de planter, der vokser vanddækket ude i vandet eller oprette langs bredderne, og de, der vokser over vandet, på vandløbenes brinker.

 

Som vandløbsmyndighed er det kommunens opgave at gennemføre en grødeskæring, der på den ene side giver en forbedring af vandføringsevnen som beskrevet i regulativerne, og som på den anden side ikke er mere omfattende, end at miljømålene stadig vil være opfyldt eller kan opfyldes.

 

Forvaltningen vil på mødet orientere om, hvordan den nye 4 årige kontraktperiode på vandløbsvedligeholdelse med 5 forskellige entreprenører gribes an. Orienteringen vil blandt andet indeholde noget om tilsyn og kontrol, arbejdsplaner, metoder, oplysninger på hjemmesiden, lodsejerlaug og riskoen for oversvømmelser i by og på land.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

 

Udvalget beder forvaltningen udarbejde forslag til brugerundersøgelse af vandløbsvedligeholdelse i Herning Kommune.

 

Forslaget forelægges udvalget i februar/marts 2013.

 

186. Orientering: Møde i Grønt Råd 16. august 2012

Sagsnr.: 00.00.00-P19-560-06 Sagsbehandler: Louise Berg Hansen  

Orientering: Møde i Grønt Råd 16. august 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

Der er afholdt ordinært møde i Grønt Råd 16. august 2012

Sagsfremstilling

På mødet blev drøftet:

  • Randzoner omkring vandløb

  • Status på kommunens vandløbsrestaurering

  • Status på naturplejepuljen

  • Status på bjørneklobekæmpelsen

  • Indlæg om arbejdet med 15 highlights langs Skjern Å

  • Status for borgerprojekter, parkpuljen

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • Referat fra møde. 16. aug. 2012
 

187. Jordforurening på Skjernvej 205, Sørvad

Sagsnr.: 09.08.05-P19-95-07 Sagsbehandler: Eric Farley  

Jordforurening på Skjernvej 205, Sørvad

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Anders Debel

Sagsresume

Herning Kommune har fra Topdanmark i brev af 6. september 2012 modtaget anmodning om garantistillelse for 875.000 kr. i forbindelse med oprensning på den private ejendom Skjernvej 205, Sørvad.
 
Herning Kommune er juridisk forpligtet til at dække udgifter over 2,0 mio. kr. inkl. moms i forbindelse med oprensningen. Udgifter på op til 2,0 mio. kr. afholdes via en automatisk forsikringsordning.
 
Der er ikke afsat budgetmidler til afholdelse af udgiften, og det indstilles derfor, at udgiften i første omgang finansieres som en tillægsbevilling via de likvide aktiver.
 
Når oprensningen er godkendt af Herning Kommune, kan der søges refusion via en statslig pulje på 35 mio. kr. Midlerne uddeles efter først til mølle princippet, hvorfor det er vigtigt, at Herning Kommune kan imødekomme TopDanmarks anmodning hurtigst muligt, således at det resterende oprensningarbejde kan igangsættes.
 
Det anbefales, at forvaltningen hurtigst muligt meddeler Topdanmark, at man vil forudbetale de udgifter, Herning Kommune skal afholde, og at sagen efterfølgende fremsendes til politisk behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 1. oktober 2012.

Sagsfremstilling

Der er sket en forurening af jorden fra ejendommens olietank i november 2004.
Trehøje Kommune gav påbud om afværgeforanstaltninger, og Hedeselskabet udførte i november/december 2004 en akut afværge med delvis oprydning af forurening, der omfattede opgravning af tanken og forurenet jord omkring tanken.
 
I maj/juni 2006 udførte Orbicon supplerende afværge på ejendommen, der omfattede opboring af forurenet jord mellem huset og vejen, samt etablering af et aktivt ventilationsanlæg under kældergulvet. Orbicon udførte supplerende undersøgelser af restforurening efter påbud fra Herning Kommune.
 
Det blev vurderet, at restforureningen ikke udgjorde en miljømæssig risiko for grundvandet, og at den etablerede aktive ventilation under huset forebyggede tilsvarende risici vedrørende indeklimaet i huset. På den baggrund afsluttede Herning Kommune sagen med et brev den 30. januar 2008. Grundejere Jytte og Jan Hedegaard påklagede Herning Kommunes afgørelse til Miljøklagenævnet.


Den 16. november 2010 har Herning Kommune ligeledes afsluttet indeklimasagen på ejendommen, hvorefter det aktive ventilationsanlæg blev afmonteret.
Fire års målinger viste et væsentligt fald i de målte koncentrationer, og ved den sidste måling var koncentrationen af kulbrinter under det, der kan måles.
 
Natur- og Miljøklagenævnet ændrede den 15. juli 2011 Herning Kommunes afgørelse af 30. januar 2008 til et påbud om at udarbejde et projekt for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen, således at den miljø- og sundhedsmæssige risiko fra forureningen herved fjernes.
 
Den 29. juni 2012 gav Herning Kommune påbud om oprydning af forurening. Der skal fjernes olieforurenet jord under boligen på Skjernvej 205. Påbuddet skal være efterkommet senest 29. december 2012.

Økonomi

Oprensning og økonomi
Der er en automatisk forsikringsordning, der dækker udgifter til oprydning af jordforurening fra villaolietanke. Forsikringen dækker indtil 2. mio. kr. inkl. moms. Udgifter herudover skal ifølge jordforureningsloven dækkes af kommunen. Der er til dato brugt i alt 1.812.500 kr. inkl. moms i forureningssagen.
 
I november 2011 er beløbsgrænsen hævet til 4 mio. kr. for nye sager. I denne forbindelse er der af Oliebranchen og Miljøministeren afsat en pulje på 35 mio. kr., som skal yde kommunerne tilskud til ”igangværende sager” til dækning af udgifter mellem 2 og 4 mio. kr. Skjernvej 205 er en ”igangværende sag”.

 

Midlerne fra puljen kan først søges, når kommunen kan godkende, at påbuddet er efterkommet. Ifølge Miljøstyrelsen er der endnu penge i puljen. Puljen fordeles efter først til mølle princippet.
 
Den 6. september 2012 har Topdanmark bedt om en sikkerhedsgaranti på 875.000 kr. til dækning af de udgifter til efterkommelse af påbuddet, der overstiger 2 mio. kr. Oliebranchens Miljøpulje vil ikke iværksætte oprydningsprojektet, inden sikkerheden er på plads.
 
Topdanmark har accepteret at indgå en aftale, så Herning Kommune betaler beløbet forud i passende rater, i stedet for at stille med en sikkerhedsgaranti.
 
Herning Kommune er bundet af jordforureningsloven til at finansiere udgifterne til påbudsprojektet udover de 2 mio. kr. Forvaltningen vurderer, at hvis projektet gennemføres uden forsinkelse, har Herning Kommune størst mulig chance for at få refusion fra den afsatte pulje, når projektet er gennemført.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der indgås en aftale med Oliebranchens Miljøpulje og Topdanmark om, at Herning Kommune forudbetaler udgifter op til 875.000 kr. i passende rater i forbindelse med oprydningen, med henblik på hurtig oprensning og derved øge sandsynligheden for at opnå refusion for udgiften,

 

at udgifterne i 2012 afholdes på serviceområde 04, Miljø, Jordforurening (Funktion 00.52.81). Udgifterne forventes at kunne finansieres via den forventede refusion fra den landsdækkende pulje,

 

at såfremt udgiften ikke kan finansieres via den landsdækkende pulje, skal der findes en finansiering af udgiften i forbindelse med overførselssagen ved afslutning af regnskab 2012, alternativt i forbindelse med 1. budgetopfølgning pr. 31. marts 2013,

 

at finansiering findes via kompenserende besparelser indenfor serviceområdet, alternativt via de likvide aktiver,

 

at sagen på ny vil blive fremlagt til politisk behandling.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

188. Orientering: Grøn Herning Uge 2012

Sagsnr.: 00.00.00-P19-279-10 Sagsbehandler: Line Thastum  

Orientering: Grøn Herning Uge 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Line Thastum

Sagsfremstilling

I uge 39, fra den 22. - 30. september, sætter Herning Kommune fokus på miljø, klima, energi og grøn livsstil. - Det er fjerde år i træk der afholdes Grøn Herning Uge, som er ved at blive en tradition med flere og flere deltagere.

 

Grøn Herning Uge afholdes i samarbejde med Klimanetværk Herning, et netværk med over 40 lokale, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger mv. Desuden bidrager flere andre lokale aktører.

 

Fra egne rækker bidrager, ud over Grøn Guide, bl.a. Veje og Trafik, Genbrug og Affald samt Natur og Grønne områder.

 

I år er der særlig fokus på cykler, idet Grøn Uge benyttes til at fejre, at Herning Kommune er blevet cykelby. Derfor er der arrangeret 9 cykelture hen over ugen, og tirsdag holdes der cykelfest på Torvet.

 

En anden væsentlig ting, som lanceres i Grøn Uge er en ny hjemmeside; http://www.klimabevidst.dk/ som Herning Kommune har været med til at udvikle sammen med Klimabevidst.dk, Københavns universitet og Ålborg og Skanderborg Kommuner. Projektet er støttet økonomisk af midler fra CIDEA-projektet under Københavns Universitet. CIDEA er en forkortelse af Citizen Driven Environmental Action.

 

Grøn Herning Uge er kommunens største borgerrettede miljø-formidlingsaktivitet.

 

Pressemeddelelse og program for Grøn Herning Uge er vedlagt, samt program for fejring af Herning som årets cykelby tirsdag den 15. september.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • Grøn Herning uge - program 2012
 

189. Orientering: Referat fra Landsbykontaktudvalget den 4. september 2012

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1841-09 Sagsbehandler: Mette Berggreen  

Orientering: Referat fra Landsbykontaktudvalget den 4. september 2012

 

190. Køb af jord til vejformål

Sagsnr.: 05.01.11-P19-2-09 Sagsbehandler: Kim Grarup  

Køb af jord til vejformål

 

191. Arealerhvervelse

Sagsnr.: 00.00.00-P19-951-07 Sagsbehandler: Jens Arne Olesen  

Arealerhvervelse

 

192. Tildeling af tilladelse til taxikørsel

Sagsnr.: 22.11.02-P19-2-12 Sagsbehandler: Eva Freidahl Graae  

Tildeling af tilladelse til taxikørsel

 

193. Orientering: Referat af kvartalsmøde med taxivognmænd

Sagsnr.: 22.11.00-G00-1-12 Sagsbehandler: Eva Freidahl Graae  

Orientering: Referat af kvartalsmøde med taxivognmænd

 

194. Orientering: Politianmeldelse for manglende efterkommelse af indskærpelse om kontrol af drikkevand

Sagsnr.: 13.02.02-K08-46-12 Sagsbehandler: Lucia Aagaard  

Orientering: Politianmeldelse for manglende efterkommelse af indskærpelse om kontrol af drikkevand

 

195. Meddelelser

Sagsnr.: 00.00.00-P19-692-09 Sagsbehandler: Lotte Vinter  

Meddelelser