Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 22. januar 2018
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

21. Legalitetsgodkendelse af takster for afledning af spildevand i 2018 for Herning Vand A/S

Sagsnr.: 00.00.00-P19-302-10 Sagsbehandler: Lene Kimø  

Legalitetsgodkendelse af takster for afledning af spildevand i 2018 for Herning Vand A/S

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tove Jakobsen

Sagsresume

Herning Vand A/S har i november 2017 bedt Herning Kommune om at legalitetsgodkende selskabets takster vedr. afledning og rensning af spildevand for 2018.

Forvaltningen anbefaler, at taksterne legalitetsgodkendes.  

Sagsfremstilling

Som følge af Lovbekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber skal Herning Kommune legalitetsgodkende selskabets takster. 

Godkendelsen er en såkaldt legalitetsgodkendelse, idet kommunalbestyrelsen skal tilse, om taksterne er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivningen er i denne forbindelse især betalingsloven og vandsektorloven. 

I forbindelse med legalitetsgodkendelsen har Herning Vand A/S tilsendt følgende for 2018: Takster for afledning af spildevand, selskabets budget og forsyningssekretariatets fastsættelse af "økonomiske rammer" for selskabet.

Konkret skal følgende overholdes:

at

økonomien i spildevandsforsyningen hviler-i-sig-selv. Det betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække i forsyningsselskabets regnskaber,

 

at

taksten ikke overskrider de "økonomiske rammer", fastsat af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Med "økonomiske rammer" fastsættes en indtægtsramme for forsyningsselskabet, og en øvre grænse for selskabets indtægter fra den primære drift i 2018. De "økonomiske rammer" fastsættes i kr. pr. m³.

Takster
Takster for vandafledning for 2018 er vedlagt dagsordenen som bilag 1. Vandafledningsbidraget er opdelt i et fast og et variabelt bidrag. Det faste bidrag opkræves pr. stikledning, der er ført frem til en ejendoms grundgrænse. Beløbet er fastsat efter gældende lovgivning og udgør 601 kr. ekskl. moms for 2018. Det variable vandafledningsbidrag er fastsat til 26,50 kr. pr. m³ for 2018. Det faste bidrag er steget med 1,5 %, og det variable bidrag er steget med 8 % siden 2017.

Taksterne for 2018 er opsplittet i en trappemodel for henholdsvis Vand A/S (betaling for distribution og rensning) og Rens A/S (betaling for rensning alene). Tilslutningsbidraget (pr. bolig eller pr. påbegyndt 800 m² erhvervsgrund) er i 2018 fastsat til 49.781 kr. ekskl. moms, svarende til en stigning på 1 % i forhold til 2017. 
 
Herning Vand A/S overholder med de fastsatte takster indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet (se bilag 2).

Forvaltningen finder, at fastsættelse af taksterne er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning, dvs. at hvile-i-sig-selv princippet og "indtægtsrammen" forventes overholdt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at taksterne for 2018 legalitetsgodkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Bilag 1. Takstoversigt for spildevand 2018
  • Bilag 2. Overholdelse af indtægtsramme for 2018