Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 20. februar 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

25. Frigivelse af anlægsbevilling til Sunds omfartsvej - følgearbejder

Sagsnr.: 05.01.11-P19-2-09 Sagsbehandler: Kim Grarup  

Frigivelse af anlægsbevilling til Sunds omfartsvej - følgearbejder

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Niels Frede Madsen

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af anlægsbevilling på 9.834.000 kr. til fortsættelse af igangværende projekt.
 
Anlægsprojektets årlige afledte driftsudgift fra 2013 og fremefter er beregnet til 560.000 kr.

 

Forvaltningen anbefaler, at er meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb  til forbrug i 2012, at udgiften finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, samt at der i forbindelse med budgetforhandlinger for 2013 laves en justering af driftsrammen, således budgettet for vejvedligeholdelse udvides fra 2013 og frem.

Sagsfremstilling

Der anmodes om frigivelse af anlægsbevilling på 9.834.000 kr. til fortsættelse af igangværende projekt med gennemførelse af Herning Kommunes følgearbejder i forbindelse med Statens anlæggelse af Sunds Omfartsvej.
 
Følgearbejderne omfatter en forlængelse af Hjejlevej og Skalmejevej.
 
De nye vejes årlige afledte driftsudgift fra 2013 og fremefter er beregnet til 560.000 kr.
 
Finansieringen af de kommende afledte driftsudgifter kan enten findes indenfor den eksisterende budgetramme eller via en omprioritering af budgetrammerne i forbindelse med budget 2013.
 
Såfremt den afledte driftsudgift skal findes indenfor den eksisterende budgetramme får det konsekvenser for vedligeholdelsesniveauet på kommunens øvrige veje.
 
Det vil konkret betyde, at flere af kommunens mindre veje vil blive endnu mindre vedligeholdt.
 
Forvaltningen anbefaler, at den kommende afledte driftsudgift i forbindelse med Sunds omfartsvej indgår i budgetforhandlingerne for 2013. Der skal laves en justering af driftsrammen, således budgettet for vejvedligeholdelse udvides med 560.000 kr. fra 2013 og frem.

Økonomi

De nye vejes afledte driftsudgift fra 2013 og fremefter er beregnet til 560.000 kr. og søges indarbejdet i vejdriftsbudgettet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles yderligere anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 9.834.000 kr. til Serviceområde 09 Trafik, sted nr. 222074 Sunds Omfartsvej - følgearbejde, til forbrug i 2012,

 

at udgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 9.834.000 kr. i 2012 på Serviceområde 09 Trafik, samme sted nr.  

 

at der i forbindelse med budgetforhandlinger for 2013 laves en justering af driftsrammen, således budgettet for vejvedligeholdelse udvides med 560.000 kr. fra 2013 og frem.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

26. Frigivelse af anlægsbevilling til forlængelsen af Vesterholmvej

Sagsnr.: 05.01.00-P19-3-11 Sagsbehandler: Kim Grarup  

Frigivelse af anlægsbevilling til forlængelsen af Vesterholmvej

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Niels Frede Madsen

Sagsresume

Frigivelse af anlægsbevilling på 19 mio. kr. til Vesterholmvejs forlængelse frem til det nye regionshospital i Gødstrup.
 
Anlægsprojektets årlige afledte driftsudgift fra 2015 og fremefter er beregnet til 670.000 kr.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb til forlængelsen, at udgiften finansieres af det afsatte rådighedsbeløb samt at der i forbindelse med budgetforhandlinger for 2015 justeres i driftsrammen, således at budget for vejvedligeholdelse udvides fra 2015 og frem.

Sagsfremstilling

Med henblik på at skabe vejadgang direkte fra Herning og frem til det nye regionshospital i Gødstrup anlægges en forlængelse af Vesterholmvej med mulighed for tilslutning til en ny vestlig omfartsvej omkring Herning.
 
På investeringsoversigten for budget 2012, 2013 og 2014 er der på serviceområde 09 Trafik, stednr. 222037 afsat henholdsvis 19 mio. kr., 22 mio. kr. og 39 mio. kr.
 
Der anmodes om frigivelse af anlægsbevilling på 19 mio. kr. til følgende arbejder i 2012:

  • Ekspropriering af jord

  • Arkæologiske undersøgelser

  • Projektering af vej og bygværker

  • Opstart på bygværker/broer

 

Vejanlæggets afledte driftsudgift er beregnet til 670.000 kr. årligt.
Finansieringen af de kommende afledte driftsudgifter kan enten findes indenfor den eksisterende budgetramme eller via en omprioritering af budgetrammerne i forbindelse med budget 2015.
 
Såfremt den afledte driftsudgift skal findes indenfor den eksisterende budgetramme får det konsekvenser for vedligeholdelsesniveauet på kommunens øvrige veje.
 
Det vil konkret betyde, at flere af kommunens mindre veje vil blive vedligeholdt endnu mindre.
 
Forvaltningen anbefaler, at den kommende afledte driftsudgift i forbindelse med forlængelse af Vesterholmsvej indgår i budgetforhandlingerne for 2015. Der skal laves en justering af driftsrammen, således budgettet for vejvedligeholdelse udvides med 670.000 kr. fra 2015 og frem.

Økonomi

Der anmodes om frigivelse af anlægsbevilling på 19 mio. kr. til følgende arbejder i 2012:
 

  • Ekspropriering af jord

  • Arkæologiske undersøgelser

  • Projektering af vej og bygværker

  • Opstart på bygværker/broer

 
Vejanlæggets afledte driftsudgift er beregnet til 670.000 kr. og udgiften søges indarbejdet i vejdriftsbudgettet fra og med 2015.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 19.000.000 kr. i 2012 til Serviceområde 09 Trafik, sted nr. 222037 – Vesterholmvejs forlængelse, 

 

at udgiften på 19.000.000 kr. finansieres af det under samme serviceområde og sted nr. i 2012 til formålet afsatte rådighedsbeløb,

 

at den afledte driftudgift på 670.000 kr. indarbejdes i vejdriftsbudgettet fra og med 2015,

 

at der i forbindelse med budgetforhandlinger for 2015 laves en justering af driftsrammen, således budgettet for vejvedligeholdelse udvides med 670.000 kr. fra 2015 og frem.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

27. Anlægsregnskab for modernisering af bybusbetjeningen samt udskiftning af bro i Nybro

Sagsnr.: 05.03.00-G00-2-10 Sagsbehandler: Kim Grarup  

Anlægsregnskab for modernisering af bybusbetjeningen samt udskiftning af bro i Nybro

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Børge Nielsen, Tommy Jonassen, Niels Frede Madsen

Øvrige sagsnumre: 13.05.00-G00-8-10

Sagsresume

Forvaltningen fremsender anlægsregnskab på modernisering af bybusbetjeningen i Herning samt udskiftning af bro over Storåen i Nybro
 
Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet følgende anlægsregnskaber:
 

Sted nr.
Anlæg
  Bevilling
   Forbrug
    Forskel
222075
Modernisering af bybusbetjeningen
1.018.000
 1.148.639
 - 130.639
223087
Udskiftning af bro, Aulumvej, Nybro
2.930.000
 2.848.395
     81.605

 
Bemærkninger: Sted nr. 222075. Modernisering af bybusbetjeningen.
Byrådet besluttede den 22. juni 2010, at bevilge midler til implementering af det nye bybusnet ved oprettelse nye stoppesteder og fjernelse af andre som blev overflødige.

 

Derudover er der gennemført en modificering af bump samt andre mindre nødvendige tilretninger af vejanlægget for at busserne kunne køre på de nye ruter efter køreplanskiftet i sommeren 2010.


Der er et merforbrug på 130.639 kr. og grunden er primært, at det viste sig nødvendigt at ombygge to eksisterende busslusegrave, således at minibusserne kan passere.
 
Bemærkninger: Sted nr. 223087. Udskiftning af bro, Aulumvej, Nybro
Byrådet den 12. april 2011 at bevilge midler til udskiftning af broen over Storåen på Aulumvej, da den eksisterende bro var nedbrudt i et omfang, så den ikke kunne genopbygges. Arbejdet er udført i 2011 som planlagt.

 

Der er et mindreforbrug på 81.605 kr.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

28. Høring om tilslutning til Rejsekortet

Sagsnr.: 13.05.00-G00-13-08 Sagsbehandler: Edith Blynning  

Høring om tilslutning til Rejsekortet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Steen Brokær, Niels Frede Kargaard Madsen

Sagsresume

Det elektroniske rejsekort er ved at blive indført i tog, metro og busser i Danmark. Rejsekortet er allerede indført i i busser på Sjælland og i Nordjylland, og fra starten af 2012 vil det blive indført landsdækkende i alle tog i Danmark.

 

Midttrafik har tidligere haft beslutning om tilslutning sendt i høring, hvor Herning Kommune principielt mente at kunne tilslutte sig beslutningen om Rejsekortet.

 

Midttrafik valgte dog at udsætte tilslutningen i 2009 indtil rejsekortet havde vist sig at virke i større skala, og indtil økonomien var belyst tilfredsstillende. Det vurderer Midttrafik nu er opfyldt, og sender derfor beslutning om indførelse af rejsekort i Midtjylland i høring blandt kommuner og regionen.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles fuld tilslutning til rejsekortprojektet som tidligere fremsendt i 2009, og at Midttrafik anmodes om at finde en mere fair fordelingsløsning på driftsomkostninger i lighed med Sydtrafiks løsning, samt at Midttrafik arbejder for at kunne indføre en kommende "bus light" udgave i busser med lavt passagertal.

 

Det anbefales endvidere, at Midttrafik udfordrer Rejsekortselskabet på økonomien og forhandler en reduceret udgift for kommuner ved tilslutning til rejsekortet.

Sagsfremstilling

Historik

 

I 2003 blev Rejsekort A/S stiftet for at udvikle og stå for driften af et dansk rejsekortsystem, og i 2005 blev der indgået kontrakt med en leverandør af rejsekortsystemet.

 

Beslutning om Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet har tidligere været sendt i høring. Senest i 2009, hvor sagen blev behandlet i Byrådet 31. marts 2009, pkt. 74.

 

Høringssvaret fra Herning Kommune til Midttrafik blev godkendt med disse anbefalinger:

- at meddele fuld tilslutning til rejsekortprojektet med henvisning til de mange fordele,       samt at det er vanskeligt at se, hvilke andre alternativer Midttrafik har,

- at anbefale delvis lånefinansiering af de samlede udgifter til rejsekortet.

 

For Herning Kommune var udgiften til rejsekortet i 2009 ved delvis lånefinansiering ca. 450.000 kr. årligt (2008 priser).

 

På baggrund af høringssvarene i 2009 besluttede bestyrelsen for Midttrafik at vente med at tage stilling, indtil rejsekortet har vist sig at virke i større skala, til økonomien er belyst tilfredsstillende, og til der er opnået en bred opbakning fra kommunerne og regionen i Midtjylland.

 

Det er målet, at der skal indføres rejsekort i alle landets busser og tog. De eneste områder, der mangler at træffe beslutning for busserne, er Midtjylland, Fyn og Bornholm.

 

Rejsekortet er ved at blive udrullet på Sjælland og i Nordjylland i både busser og tog. Med 75.000 solgte rejsekort og med 1,6 mio. gennemførte rejser, er det vurderingen, at rejsekortet virker i større skala.

 

I starten af 2012 er det planen at åbne for brug af rejsekort fra alle DSB/Arriva stationer i landet (også i Midtjylland), og ved udgangen af 2012 skal det være fuldt udrullet i de tilsluttede områder, dog i prøvedrift i busserne i Sydjylland.

 

Økonomiske konsekvenser ved tilslutning

Siden 2009 er rejsekortet blevet dyrere, dels på grund af en ikke opnået rabat på godt 20 mio. kr. ved at tilslutte sig rejsekortet i 2009, og dels på grund af flere udviklingsomkostninger, der er påløbet i mellemtiden.

 

Midttrafik har fremsendt en business case - Rejsekortet som reinvesteringsprojekt i Midttrafik (2. december 2011), som beskriver de økonomiske konsekvenser for Midttrafik og bestillerne ved fuld tilslutning til projektet. Den indeholder også en beskrivelse af, hvad rejsekortprojektet går ud på, hvilke fordele det giver, men også hvilke udfordringer og risici det medfører. Business casen er bilag til sagen.

 

Midttrafik arbejder nu ud fra en økonomiberegning baseret på delvis lånefinansieret vilkår, idet Indenrigsministeriet har givet dispensation til, at trafikselskaberne kan optage lån på op til 75% af deres investeringsudgifter uden at skulle deponere. Lånefinansieringen betyder en større udjævning af Herning Kommunes udgifter over årene.

 

Midttrafiks samlede likviditetsbehov ved delvis lånefinansiering fra 2012 til 2028 er beregnet til i alt: 

 
           mio. kr.
1. Investeringer (aktier, lån, udstyr)
             65,5
2. Lån og forrentning af lån
           204,4
3. Driftsudgifter (beregnet på antal busser)
           544,8
4. Ændrede udgifter/indtægter i administrationen
          -140,5
Nettoudgift i alt for perioden 2012 - 2028 
           674,2

 

 

 

 

 

Herning Kommunes forventede andel heraf forventes at samlet at udgøre:

 
            mio. kr.
1+2. Investeringer (beregnet på køreplantimer)
              6,76
3.     Driftsudgifter (beregnet på antal busser)
            13,443
4.     Ændrede udgifter/indtægter i administrationen
             -0,486
Nettoudgift i alt for perioden 2012 - 2028
            19,716

 

Herning Kommunes nettoudgift fordeles således de første 4 år:

       År
      mio. kr.
   2012
      1,073
   2013
      0,716
   2014
      1,162
   2015
      1,276

 

I den resterende periode 2016 - 2028 svinger de årlige udgifter for Herning Kommune mellem ca. 1,0 mio. kr. og 1,35 mio. kr.

 

Der er i budget 2012 afsat 38,6 mio. kr. til den kollektive trafik. Den af Midttrafik fremsendte budgetjustering for 2012 udviser et negativt beløb på ca. 0,5 mio. kr. i forhold til det afsatte budget. Denne afvigelse forventes håndteret indenfor rammen på serviceområde 09.

 

I budget 2012 er der ikke afsat midler til rejsekortet, hvorfor udgiften som udgangspunkt ikke kan finansieres indenfor rammen. Det anbefales, at finansieringen i 2012 vurderes nærmere, når Herning Kommunes regnskab for 2011 for Serviceområde 09, Trafik, Kollektiv Trafik foreligger, og slutafregningen fra Midttrafik vedr. 2011 er modtaget. Det forventes at kunne ske senest til april måned.

Først på det tidspunkt er det endelig afklaret, om udgiften kan afholdes indenfor rammen i 2012.
 
Tilsvarende indgår udgiften i 2013 og årene fremover ikke i overslagsårene i det vedtagne budget, og det er ikke muligt at anvise kompenserende besparelser på nuværende tidspunkt. Det anbefales, at udgifterne til Rejsekortet fra 2013 og fremefter bør indgå i budgetforhandlingerne for 2013. Der bør ske en justering af drifts- og anlægsrammen, således budgettet for Kollektiv Trafik udvides med de årlige nettoudgifter til rejsekortet

 
Der er i sagen om tidlig risikovurdering af budget 2012 (Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 23. januar 2012 pkt. 5) gjort opmærksom på udgifterne til deltagelse i Rejsekortet, og at de ikke indeholdes i vedtagne budget. De oplyste tal er dog baseret på en kontantmodel, hvor udgifterne i 2012 og 2013 er væsentlig højere (hhv. 4,4 mio. kr. i 2012 og 2,4 mio. kr. i 2013).

 

Driftsomkostningerne er en usikkerhedsfaktor, da Midttrafik som udgangspunkt har valgt, at andel af busser med rejsekortudstyr er bestemmende for fordelingen af driftsudgifterne. Med en forventning om en større udskiftning end forudsat i opgørelsen, vil den samlede andel af driftsudgifterne formentlig blive større end de beregnede 19,716 mio. kr.

 

Udstyret i de mere sekundære busser med færre passagerer, hvor der er takstsamarbejde med regionale ruter, kunne være en kommende "bus light" udgave, der vil være billigere i indkøb og installering. Denne udgave forventes anvendt hos Movia og Nordjyllands Trafikselskab. Til forskel for fuldt monteret rejsekortudstyr i busserne, er "bus light" ikke fastmonteret, og kan flyttes fra bus til bus.

 

"Bus light" udgaven er endnu ikke færdigudviklet, og derfor har Midttrafik valgt ikke at anbefale og anvende denne løsning i fremsendte business case.

 

Det tidligere trafikselskab VAT (Vejle Amts Trafikselskab) deltog økonomiske i rejsekortprojektet. Der er ikke taget højde for hidtil afholdte udgifter til rejsekortprojektet knyttet til VAT-delen. Dette bliver først afklaret sammen med beslutning om fuld tilslutning. 

 

Fordelingsnøgle på driftsomkostningerne 

Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en mere fair fordelingsnøgle på driftsomkostningerne. Bl.a. har Movia og Sydtrafik en mere nuanceret udgave af fordelingen af driftsomkostningerne.
 
Movia har indtil videre valgt at fordele driftsudgifterne til det centrale system efter passagertallet pr. busrute, hvor de forudsætter, at der skal rejsekortudstyr i alle Movia busser.
 
Sydtrafik har valgt, at de tilsvarende udgifter indtil videre fordeles efter bestillernes andel af køreplantimer. Men også, at finansieringen af udgifterne til det centrale system vil blive fordelt blandt bestillerne efter andel af rejseomsætning, når data foreligger. Konsekvensen er, at bestillerne med ruter, hvor der er mange rejser med rejsekort, kommer til at dække en større forholdsmæssig andel af de løbende udgifter.
 
Midttrafiks fremsendte høring rummer et oplæg til en samlet bestillerfordelingsmodel vedrørende Midttrafiks udgifter til rejsekortet ved eventuel fuld tilslutning. På baggrund af høringssvar og efter forberedelse og dialog mellem Midttrafik og bestillerne, skal der indgås en konkret aftale om finansieringen af rejsekortsamarbejdet.

 

Fordele og ulemper ved rejsekortet

Fordele:
Enkel i brug

Ét fælles system, der binder hele Danmark sammen

Større grad af selvbetjening

Rabat og pris følger forbruget

Mindre snyd

Forbedret datagrundlag for analyse og planlægning og pengestømme

 

Ulemper:

Dyrt
Giver kun nytte i områder med meget kollektiv trafik
Giver ikke værdi i områder med svag kollektiv trafik
Stor ændring for kunderne
Fortsat projektrisici

 

Konsekvens ved ikke at være med 

Når rejsekortet er udrullet, vil det være i brug i tog i hele landet, busser i hele landet undtaget i Midttrafiks område, på Fyn og på Bornholm.
I Midtjylland er der stor omstigning mellem bus og tog.
 
Bus-togsamarbejdet, som er det takst- og billetsamarbejde, der med succes har eksisteret siden 1997, vil fremover være bygget op om rejsekortet.
 
Hvis Midttrafik beslutter ikke at indføre rejsekortet, vil der ikke være takstsamarbejde med fri omstigning mellem bus og tog. Der vil være 2 billet- og takstsystemer, og kunder, der skal skifte mellem bus og tog, skal betale for omstigning - kun kontantbilletten er gyldig som omstigning.
 
Det vil generelt opfattes som et tilbageskridt for den kollektive trafik.

 

Alternativer

Business casen beskriver to alternativer til Rejsekortet:

 

1. Indførelse af et elektronisk kortsystem, som det Fynbus indførte til bustrafikken på Fyn i 2002. Det kan ikke bruges i tog, og kan ikke umiddelbart integreres med rejsekortsystemet.
Et sådant system vil koste Midttrafik ca. 192 mio. kr. i investering. Til sammenligning vil Midttrafik have udgifter til system og udstyr ved Rejsekortet på ca. 225. mio. kr.
Dtiftsomkostningerne skønnes at ligge højere ved Rejsekortet, end hvad Fynbussystemet koster i løbende drift.
Midttrafik skønner, at der vil være en begrænset besparelse ved anskaffelse af et nyt elektronisk kort svarende til det på Fyn, sammenlignet med rejsekortet. Driftsudgifterne vil dog være mindre, men det vil ikke sikre kunderne fri omstigning mellem bus og tog.
 
2. Opgradering af det nuværende system.
Et alternativ er at forlænge levetiden for det eksisterende billetteringsudstyr.
Dele at det nuværende system er 20-30 år gammelt, dog er der installeret nyt system i bybusserne i Herning i 2010, da det gamle system ikke mere var driftssikkert i bybussystemet.
Dette udstyr er flyttet ud til de lokale ruter i landområderne, hvor hovedparten af passagererne er skoleelever med årskort. Herved belastes billetteringsudstyret ikke meget, og det forventes at køre rimelig driftsikkert i disse ruter.

Midttrafik har opgjort, at over en 10 års periode vil en forlængelse af levetiden af det nuværende billetteringsudstyr koste 50 mio. kr.
Der vil ikke være takstsamarbejde med fri omstigning mellem bus og tog. På den baggrund skal der tages højde for et tab på yderligere ca. 50 mio. kr. over 10 år i kraft af reduceret overførsel af indtægter fra DSB/Arriva togene.
Det giver en samlet omkostning på ca. 100 mio. kr. eller ca. 10 mio. kr. om året i gennemsnit.

Økonomi

Under forudsætning af Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet, vil Herning Kommune pålægges en øget omkostning til dette på ca. 1 mio. kr. årligt fra og med 2012 stigende til 1,276 mio. kr. i 2015.

I den resterende periode 2016 - 2028 svinger de årlige udgifter for Herning Kommune mellem ca. 1,0 mio. kr. og 1,35 

 

Udgiften i 2012 vurderes, når Herning Kommunes og  Midttrafiks regnskab for 2011 foreligger.

Beløbet fra 2013 og frem indarbejdes i budgetlægningen på Serviceområde 09 Trafik, busdrift.

 

Forslag til høringssvar:

På baggrund af tidligere indstilling fra 2009, har Herning Kommune udarbejdet et høringssvar med bl.a. følgende anbefalinger:

 

at   meddele fuld tilslutning til rejsekortprojektet som tidligere fremsendt i 2009,

at   anmode Midttrafik om at finder en mere fair fordelingsløsning på driftsomkostninger

      i lighed med Sydtrafiks løsning,

at   Midttrafik arbejder for at kunne indføre en kommende "bus light" udgave i busser

      med lavt passagertal,

at   Midttrafik udfordrer Rejsekortselskabet på økonomien og forhandler en reduceret

     udgift for kommuner ved tilslutning til rejsekortet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Herning Kommune meddeler tilslutning til rejsekortprojektet som tidligere fremsendt i 2009,

 

at Midttrafik anmodes om at finde en fair fordelingsløsning på driftsomkostninger i lighed med Sydtrafiks løsning,

 

at Midttrafik anmodes om at arbejde for at kunne  indføre en kommende 'bus light' udgave i busser med lavt passagertal,

 

at Midttrafik opfordres til at optage forhandling med Rejsekort A/S om at reducere de samlede udgifter til rejsekortprojektet, både hvad angår indskud af aktiekapital og ansvarlig lånekapital, anskaffelse af udstyr samt de årlige driftsudgifter.

 

at ovenstående indarbejdes i et høringssvar til Midttrafik,

 

at muligheden for finansiering af udgiften til rejsekortet på ca. 1 mio. kr. i 2012 vurderes nærmere, når Midttrafiks og Herning Kommunes regnskab for 2011 foreligger,

 

at udgiften til rejsekortet fra 2013 og fremefter indarbejdes i driftsbudgettet på Serviceområde 09 Trafik, busdrift, når og hvis Midttrafik har truffet beslutning om tilslutning til rejsekortet.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Business case - Rejsekortet som reinvesteringsprojekt i Midttrafik, 2. december 2011
  • Høringssvar om tilslutning til rejsekortprojektet
 

29. Frigivelse af anlægsbevilling byggemodning 2012

Sagsnr.: 00.00.00-P19-48-11 Sagsbehandler: Karin Skov-Aggerholm  

Frigivelse af anlægsbevilling byggemodning 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Jens Ole Skov, Jan Märcher, Pia Colstrup

Sagsresume

Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 65,4 mio. kr. i 2012 til Serviceområde 01 byggemodning under Teknik- og Miljøudvalget.

 

Forvaltningen anbefaler frigivelse af rådighedsbeløb.

Sagsfremstilling

Der blev i budget 2012 afsat et samlet rammerådighedsbeløb på 79,028 mio. kr. på serviceområde 01 Byggemodning.

 

Der søges om frigivelse af 65,4 mio. kr. af de afsatte rådighedsbeløb, som dels afsættes til nye byggemodningsområder og dels til større færdiggørelsesarbejder i specifikke udstykninger. Færdiggørelser omfatter bl.a. kantsten og slidlag, belysning samt beplantning. Samtidig søges om tillæg til anlægsbevillingen således at denne er i overensstemmelse med frigivne rådighedsbeløb.

 

I nedenstående tabel ses en oversigt over anlægsprojekter og rådighedsbeløb til frigivelse samt bevillingsændringer. Forbruget i 2012 er inkl. overførsler fra 2011, som søges overført i den samlede overførselssag fra 2011 til 2012.

 

Efter tabellen beskrives de enkelte udstykningsområder.

 

Tabel. Frigivelse af bevilling - Byggemodning 2012

 

[image]

 

 Boligområder

 

Fuglsang Sø, Tjørring, stednr. 002014

Forventet forbrug i 2012: 5,640 mio. kr.

Der udføres forberedende anlæg på Fuglsang Toft til nyt plejecenter (4,0 mio. kr.)

Der etableres legeplads på Søfronten og beplantninger, herunder opstart på allébeplantning på Fuglsang Allé (færdiggørelser i alt 1,640 mio. kr.). 

 

Gilmosevænget/Højgårdvænget, Tjørring, stednr. 002018
Forventet forbrug i 2012: 1,350 mio. kr.

Højgårdvænget færdiggøres med slidlag, legeplads og beplantning.

Der etableres stiforbindelse fra Højgårdvænget til tunnel under Gilmosevej.

 

Fejerskovparken, Lind, stednr. 002019

Forventet forbrug i 2012: 4,182 mio. kr.

Der udføres forberedende anlæg af 2. etape i Fejerskovparken og udbydes 25 boliggrunde (2,575 mio. kr.). Der etableres slidlag, legeplads og beplantning på 1. etape (færdiggørelser i alt 1,607 mio. kr.)

 

Søtoften/Søengen, Sunds, stednr. 002020
Forventet forbrug i 2012: 1,665 mio. kr.

Færdiggørelsesarbejder omfatter bl.a. legeplads, beplantning og slidlag. Desuden etableres sti langs Linåvej til ny Skalmejevej.

 

Hørmarken, Hammerum, stednr. 002030

Forventet forbrug i 2012: 7,253 mio. kr.
Jens Mathiasens Vej forlænges, og Bjødstrupvej lukkes ved Tangsøgård (6,500 mio. kr.). Der udføres slidlag på stamveje med henblik på overdragelse til grundejerforening i 2012 (færdiggørelser i alt 0,753 mio. kr).

 

Ørskovbakken, Snejbjerg, stednr. 002032

Forventet forbrug i 2012: 6,830 mio. kr.

Der blev i 2011 udbudt to storparceller til detailudstykning og etableret stamvej til området. Da storparcellerne ikke blev solgt, foretages nu detailudstykning og forberedende anlæg på den ene storparcel. Der udbydes 16 boliggrunde (6,605 mio. kr.).

Der udføres færdiggørelsesarbejder på Ørskovvænget med henblik på overdragelse til grundejerforeningen (færdiggørelser i alt 0,225 mio. kr.)

 

Holing, Tjørring, stednr. 002077

Forventet forbrug i 2012: 17,062 mio. kr.

Der byggemodnes et område til 23 boliggrunde på Elmebakken og Ahornbakken. Grundene blev udbudt i 2011 med overtagelse den 1.6.2012. Nærværende sag er uden konsekvenser for sag om sødannelse.

Jf. Byrådsbeslutning af 23. august 2011 blev der til udbetaling af a conto erstatninger ifm. ekspropriationer tilført Holing projektet ialt 10,062 mio. kr. i 2011 fra Fuglsang projektet samt rammerådighedsbeløbet på byggemodningsområdet. Beløbet tilbageføres til Fuglsang projektet samt rammerådighedsbeløbet på stednr. 002003 i 2012.  

   

I alt boligområder:

Forventet forbrug udgør 43,982 mio. kr. Der afsættes rådighedsbeløb på 51,341 mio. kr. til forventet forbrug inkl. overførsler fra 2011, som søges overført i den samlede overførselssag fra 2011 til 2012.
 

 

Erhvervsområder 

Birk Centerpark, Herning, stednr. 003010

Forventet forbrug i 2012: 3,125 mio. kr.

Der udføres forberedende anlæg til nyt erhvervsbyggeri (2,5 mio. kr.). Desuden afsættes beløb til drift samt til færdiggørelsesarbejder med henblik på oprettelse af grundejerforening i området vest for Birk Centerpark (0,625 mio. kr.)

 

Mørupvej, Herning, stednr. 003015
Forventet forbrug i 2012: 4,0 mio. kr.
En delstrækning af Mørupvej forlægges, og der udbydes ca. 27 ha til erhverv. 

 

HI Park 2. etape, Hammerum, stednr. 003029

Forventet forbrug i 2012: 2,100 mio. kr.
Der er afsat beløb til allé beplantning langs de nye veje, samt beplantning af nye bakker mod N.O. Hansens Vej. Herudover er der afsat til slidlag på en delstrækning samt ny adgangsvej i forbindelse med grundsalg.

 

HI Park 3. etape, Hammerum, stednr. 003034

Forventet forbrug i 2012: 8,562 mio. kr.

Der er afsat penge til resterende arbejder på Logistikvej og Transportbuen, herunder vejbelysning, samt beplantning langs færdigetablerede veje. 

 

I alt erhvervsområder:

Forventet forbrug udgør 17,787 mio. kr. Der afsættes rådighedsbeløb på 14,059 mio. kr. til forventet forbrug inkl. overførsler fra 2011, som søges overført i den samlede overførselssag fra 2011 til 2012.  

 

Herefter resterer der et afsat rådighedsbeløb på Serviceområde 01, Byggemodning på i alt 13,628 mio. kr. i 2012.

 

Indtægtsbudget på byggemodningsområdet
På byggemodningsområdet skal indtægter og udgifter til byggemodning ses i sammenhæng, idet indtægter og udgifter for de enkelte byggemodningsområder over tid skal balancere.

Det korrigerede budget på indtægtssiden på Serviceområde 01, Byggemodning er i 2012 49,310 mio. kr. Hertil kommer forventet overførsel af mindreindtægter fra 2011 på 15,935 mio. kr., således at den samlede indtægtsbevilling efter forventede overførsler fra 2011 er på 65,25 mio. kr.
 
Der fremsendes separate prisfastsættelsessager til politisk behandling inden salget af de enkelte udstykningsområder påbegyndes. I prisfastsættelsessagerne anmodes der om bevillinger til indtægter fra grundsalget.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der afsættes rådighedsbeløb i 2012 på i alt 65,4 mio. kr. til serviceområde 01 byggemodning, Teknik- og Miljøudvalget til følgende stednumre:

 

stednr. 002014 Fuglsang Sø 5,456 mio. kr.

stednr. 002018 Gilmosevænget/Højgårdvænget 0,870 mio. kr.

stednr. 002019 Fejerskovparken 6,014 mio. kr.

stednr. 002020 Søtoften/Søengen 2,271 mio. kr.

stednr. 002030 Hørmarken, Hammerum 5,968 mio. kr.

stednr. 002032 Ørskovvænget 9,623 mio. kr.

stednr. 002077 Holing, Tjørring 21,139 mio. kr.

stednr. 003010 Birk, Herning 3,812 mio. kr.

stednr. 003015 Mørupvej 4,276 mio. kr.

stednr. 003029 HI Park 2. etape 1,949 mio. kr.

stednr. 003034 HI Park 3. etape 4,022 mio. kr.

 

at de afsatte rådighedsbeløb finansieres af følgende rådighedsbeløb på Serviceområde 01, Byggemodning i 2012:

 

stednr. 002032 Ørskovvænget 5,0 mio. kr.

stednr. 002070 Fejerskovparken, Lind 6,620 mio. kr.

stednr. 002076 Udgårdsvej Skibbild 0,6 mio. kr.

stednr. 002077 Holing, Tjørring 31,2 mio. kr.

stednr. 003015 Mørupvej 4,0 mio. kr.

stednr. 003034 HI Park, 3. etape 0,9 mio. kr.

stednr. 002003 rammerådighedsbeløb 17,080 mio. kr.

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling i 2012 på i alt 24,529 mio kr. til serviceområde 01 byggemodning, Teknik- og Miljøudvalget til følgende stednumre:

  
stednr. 002014 Fuglsang Sø -5.208 mio. kr.
stednr. 002018 Gilmosevænget/Højgårdvænget -5,763 mio. kr.
stednr. 002019 Fejerskovparken 7,179 mio. kr.
stednr. 002020 Søtoften/Søengen -4,096 mio. kr.
stednr. 002030 Hørmarken, Hammerum -4,521 mio. kr.
stednr. 002032 Ørskovvænget 13,008 mio. kr.
stednr. 002077 Holing, Tjørring 21,139 mio. kr.

stednr. 003010 Birk -5,429 mio. kr.
stednr. 003015 Mørupvej 8,692 mio. kr.
stednr. 003029 HI Park 2. etape 8,509 mio. kr.
stednr. 003034 HI Park 3. etape -8.981 mio. kr.

 

at forventede mer- og mindreforbrug i 2011 på de nedenfor nævnte stednumre på i alt -3,631 mio. kr. på Serviceområde 01, Byggemodning overføres til 2012 i den samlede overførselssag vedrørende overførsel af uforbrugte midler fra 2011 til 2012:

 

stednr. 002014 Fuglsang Sø 0,184 mio. kr.
stednr. 002018 Gilmosevænget/Højgårdvænget 0,480 mio. kr.
stednr. 002019 Fejerskovparken -1,832 mio. kr.
stednr. 002020 Søtoften/Søengen -0,606 mio. kr.
stednr. 002030 Hørmarken, Hammerum 1,285 mio. kr.
stednr. 002032 Ørskovvænget - 2,793 mio. kr.  
stednr. 002077 Holing, Tjørring -4,077 mio. kr.

stednr. 003010 Birk, -0,687 mio. kr.
stednr. 003015 Mørupvej -0,276 mio. kr.
stednr. 003029 HI Park 2. etape 0,151 mio. kr.
stednr. 003034 HI Park 3. etape 4,540 mio. kr.

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

30. Anlægsregnskab for Vandløbsrestaureringsprojekter i 2009

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1582-08 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Anlægsregnskab for Vandløbsrestaureringsprojekter i 2009

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Niels Frede Madsen

Sagsresume

Byrådet gav på møde den 4. maj 2009 (pkt. 110) bevilling til vandløbsrestaurering til en række vandløb i 2009. Bevillingen er brugt til en lang række vandløbsforbedringer med økonomisk støtte fra Staten.

 

Forvaltningen anbefaler, at regnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der kan gå rigtig lang tid fra idéen opstår, til de involverede lodsejere er modne til at være med, til Staten giver tilsagn om støtte, til projektet faktisk udføres, til en eventuel tinglysning er udført og til støtten udbetales. 

 

Der er blevet udført en lang række vandløbsprojekter, som dels har karakter af okkerbegrænsende foranstaltninger, hvor der er lavet okkerbassiner, og dels har karakter af egentlige vandløbsrestaureringer, hvor vandløb er blevet genslynget eller på anden vis har fået forbedret tilstanden. Det drejer sig om følgende vandløb:


Sunds Nørreå, Højris Å, Lækmose Bæk, Hodsager Lilleå, Højsgård Bæk og Birkmose Bæk.

 

Projekterne har i vid udstrækning fået støtte fra Skov- og Naturstyrelsen eller Fiskeplejen, som administreres af FødevareErhverv.

 

Stednr.
Anlæg
     Bevilling
  Forbrug
Forskel
071095
Vandløbsrestaurering 2009  
    1.186.000                     0
1.548.648         -317.833
- 362.648       317.833  
Netto
   
    1.186.000
1.230.815
  - 44.815

 
Bemærkninger:
Der er en merudgift på 44.815 kr.
 
Når kommunen har modtaget tilsagn om støtte, gives det som regel som en procentdel af udgiften med loft. Bliver et projekt dyrere end planlagt, hæves støtten ikke, men hvis et projekt bliver billigere, udbetales kun den valgte procentdel af udgiften.


Der er ikke meddelt indtægtsbevilling. Forbruget er tilrettelagt efter de givne tilsagn om støtte.
 
Idet bruttoudgifterne for de enkelte anlægsregnskaber er under 2 mio. kr. aflægges regnskabet alene for Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomi

Anlægsregnskaberne vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede årsregnskab for 2011.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at regnskabet for Vandløbsrestaureringsprojekter i 2009 godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

31. Udarbejdelse af kommunale handleplaner i forbindelse med Vand- og Natura 2000 planerne

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1645-07 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Udarbejdelse af kommunale handleplaner i forbindelse med Vand- og Natura 2000 planerne

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Sten Rønhave, Erik Skibsted

Sagsresume

De 23 vandplaner og 246 Natura 2000-planer i Danmark blev offentliggjort i december 2011. Kommunerne har herefter et halvt år til at lave forslag til handleplaner, som skal være endelig vedtaget i december 2012.

 

Forvaltningen anbefaler, at prioriteringskriterierne godkendes.

Sagsfremstilling

Handleplan (vandplaner)

 

Kommunen skal nu udarbejde et forslag til en handleplan for, at nå målene i vandplanerne 6 måneder efter, at de endelige vandplaner er offentliggjort (senest den 22. juni 2012). Forslaget til handleplan skal herefter i offentlig høring i mindst 8 uger, før det kan vedtages endeligt. Kommunen skal vedtage sin handleplan 1 år efter, at vandplanerne er offentliggjort (senest den 22. december). Herefter skal kommunen sætte handling bag planen i de følgende 3 år.

 

Vandplanerne udpeger hvilken indsats vi skal lave, og hvor den skal laves (se bilag). I vandløbene er der følgende virkemidler: Ændret vandløbsvedligeholdelse, frilægning af vandløb, fjernelse af spærringer og restaurering. I søer er der følgende virkemidler: Fosforfældning og biomanipulation. På spildevands-området er der følgende virkemidler: Ændring af renseanlæg, ændring af regnvandsbetingede udløb fra fælles kloak, spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme og forbedringer af rensning på dambrug. Omkring grundvand er der følgende virkemidler: Reduktion/flytning af kildepladser og kompensationsudpumpning til vandløb. Vi skal desuden fortsætte arbejdet med etablering af vådområder via Vandoplandsstyregrupperne. Hertil kommer en række generelle virkemidler, som f.eks. etablering af 10 m randzoner og ændrede regler omkring efterafgrøder.


Forvaltningen forslår at bruge følgende prioriteringskriterier ved planlægning af indsatsen:

  • Den gode dialog - fremkommelighed – ønsker fra lodsejere og de grønne organisationer

  • Tæthed på opfyldelse af miljømålsætning

  • Spildevandsbelastede vandløb

  • Samling af indsater i deloplande (f.eks. i regulativenheder)

  • Synergi til Natura 2000-planer

  • Samarbejde med andre kommuner

  • Rekreative hensyn og sundhedsfremme

  • Klimahensyn

  •  

Der er en lang række forhold omkring administrationsmodel og økonomi, der endnu er uafklarede, og det er uvist, hvornår dette sker. I denne forbindelse udtaler KL, at der er manglende ”overensstemmelse mellem mål, virkemidler og finansiering”.

 

På mødet vil der dog blive givet et bud på, hvordan processen kan komme til at foregå.

Handleplaner (naturplaner)  

Kommunen skal nu være med til at udarbejde 7 handleplaner for, hvordan vi vil nå målene i Natura 2000-planen. Da flere af planerne vedrører flere kommuner, er den kommune, der har det største kortlagte areal i planen valgt som tovholder. Det er Naturstyrelsen, som udarbejder input for de fredskovpligtige skovbevoksede arealer samt de statsejede arealer. Forslag til handleplaner skal i offentlig høring i mindst 8 uger 6 måneder efter Natura 2000-planens offentliggørelse (senest den 8. juni 2012). Handleplanerne skal vedtages 1 år efter, at Natura 2000 planerne er offentliggjort (senest den 8. december 2012). Herefter skal vi sætte handling bag planerne i de følgende mange år.

 

Der er ikke, som for vandplanerne, sat en tidsfrist for målopfyldelsen.

 

Der er følgende forventede metoder og forvaltningstiltag til at nå målene:
Lysåbne naturtyper: Rydning af uønsket opvækst, forbedring af hydrologi, græsning eller høslæt og afskrælning eller afbrænding.
Skovnaturtyper: Skovnaturtypebevarende drift og pleje og urørt skov
Arter: Restaurering og nygravning af vandhuller
Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire sigtelinjer:

  1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter

  2. Sikring af de små naturarealer

  3. Sikring af naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttede

  4. Indsats for truede naturtyper og arter

 
De fire sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som skal gennemføres, og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode.
Vand- og Natura 2000 planerne rummer en lang række retningslinjer, som skal skrives ind i den kommende kommuneplan, og erstatte de tidligere retningslinjer fra Regionplanen på området.
Forvaltningen udarbejder forslagene til handleplaner parallelt og fremlægger dem til godkendelse på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. april.

 

Der er planlagt orienteringsmøde for Det Grønne Råd og Landbrugsrådet den 1. marts.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at prioriteringskriterierne godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt med den tilføjelse, at der afholdes orienterende borgermøder i høringsperioden.

 

Bilag

  • VandogNatura2000planer
 

32. Nedlæggelse af stemmeværker og fødekanal ved Karstoft Fiskeri ved Karstoft Å

Sagsnr.: 06.02.03-P20-1-12 Sagsbehandler: Winnie Post  

Nedlæggelse af stemmeværker og fødekanal ved Karstoft Fiskeri ved Karstoft Å

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Charlotte Højbjerre, Ole Damgaard, Erik Skibsted

Sagsresume

Projektskitse for nedlæggelse af stemmeværker og fødekanal ved Karstoft Fiskeri ved Karstoft Å har været udsendt i høring i 4 uger.

Forvaltningen har modtaget indsigelser indenfor høringsfristen.

 

Indsigelserne drejer sig om afledning af vand fra Karstoft Plantage og bekymring for øget vandføring under privat bro ved Blåhøjvej, med eventuelle materielle skader til følge.

 

Karstoft Plantage vil fortsat kunne udlede drænvand til den nuværende kanal, der forbliver åben.


Broen over Blåhøjvej vil ikke belastes med store mængder yderligere vand eftersom fødekanalen allerede på nuværende tidspunkt leder vand tilbage til Karstoft Å på to lokaliteter opstrøms broen.


Forvaltningens samlede vurdering er derfor, at nedlæggelse af Karstoft Fiskeri får uvæsentlig betydning i forhold til indsigelsernes bemærkninger.  

 

Forvaltningen anbefaler, at projektet vedtages uden ændringer.

Sagsfremstilling

Under høringsperioden for reguleringsprojekt ved Karstoft Fiskeri i Karstoft Å (bilag 1) har forvaltningen modtaget indsigelse fra to lodsejere (bilag 2). Indsigelserne er indgivet via advokat, som modtog uddybende svar på indsigelserne (bilag 3).

 

Karstoft Plantage

Lodsejer Niels Arkil stiller spørgsmålstegn ved om dræning af Karstoft Plantage bliver påvirket efter en lukning af fødekanal/vandindtag til Karstoft Fiskeri.
 
Forvaltningens bemærkninger
I forhold til drænforhold for arealer ved Karstoft Plantage, vil nærværende projekt ikke påvirke afvandingen fra skovområdet. Den eksisterende fødekanal bliver ikke tildækket i sin fulde længde, blot de øverste ca. 50 meter ved stemmeværket tildækkes. Resten af det eksisterende forløb forbliver åbent, og der etableres, som beskrevet i skitseprojektet, et rørudløb fra kanalen og til Karstoft Å. Herved vil eksisterende drænafløb til kanalen fra de nærliggende plantagearealer stadig kunne aflede vand.  

 

 

 

Blåhøjvej 73

Niels Erik Topbjerg påpeger, at der ved ændring af indtag til Karstoft Fiskeri vil ske en væsentlig stigning i vandstanden under privat bro ved Blåhøjvej, på en måde der vil være ødelæggende for broen.

Indsiger stiller som vilkår, at Herning Kommune skal finansiere en ny bro i forbindelse med nærværende projekt.

 

Forvaltningens bemærkninger

Skitseprojekt for nedlæggelse af stemmeværker og fødekanal ved Karstoft Fiskeri er udarbejdet, fordi ejerne af Karstoft Fiskeri ønsker at nedlægge dambrugsdriften på ejendommen.

 

I henhold til dambrugsbekendtgørelsens kap. 3 § 7 skal " vand, som ikke benyttes, afgives gennem hovedstemmeværket", hvilket i praksis vil sige til vandløbet. Ved opkøb af Karstoft Fiskeri og nedlæggelse af dambrugsdriften på ejendommen skal den fulde vandføring derfor ledes tilbage til hovedløbet i Karstoft Å.

 

I 2006 fik dambruget fornyet sin vandindvindingstilladelse og dermed reduceret sit vandindtag væsentligt. I 2007 blev dambruget ramt af virus og vandet blev dermed ført uden om dambruget. Disse to forhold har ikke haft nogen væsentlig indflydelse på broens tilstand.   

I [image]

Billede af privat bro, der ønskes erstattet i forbindelse med nedlæggelse af Karstoft Fiskeri (af 18. januar 2012).

 

Etablering af ny bro til ejendommen Blåhøjvej 73 er derfor ikke inkluderet i finansieringen af dette projekt, derimod er en ny bro til ejendommen Blåhøjvej 73 indbefattet i vådområdeprojektet ved Karstoft Å.


Realisering af projektet med nedlæggelse af Karstoft Fiskeri
Indsigelserne giver ikke anledning til en ændring af projektet med nedlæggelsen af dambruget. Fjernelse af stemmeværkerne vil afvente en eventuel afgørelse, såfremt denne skulle blive påklaget. Dambruget vil dog under alle omstændigheder lukke for produktionen, og med henvisning til dambrugsbekendtgørelsen lukke vandet uden om dambruget.

 

Herning Kommune har aftalt et borgermøde med Karstoft Borgerforening

i februar måned 2012, hvor hele vådområde projektet ved Karstoft Å vil blive fremlagt for alle borgere i Karstoft by. Nærværende projekt er en forudsætning for gennemførelse af vådområdet.

 

Samlet vurdering

Karstoft Plantage vil fortsat kunne udlede drænvand til den nuværende kanal, der forbliver åben.

Broen over Blåhøjvej vil ikke blive belastet med store mængder yderligere vand eftersom fødekanalen allerede på nuværende tidspunkt leder vand tilbage til Karstoft Å på to lokaliteter opstrøms broen.

 

Forvaltningens samlede vurdering er derfor, at nedlæggelse af Karstoft Fiskeri får uvæsentlig betydning i forhold til indsigelsernes bemærkninger.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at projektet vedtages uden ændringer.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt med den tilføjelse, at forvaltningen løbende vil følge vandstanden i åen.

Bilag

  • Indsigelser
  • Skitseprojekt Karstoft Å 11-11-2011
  • Svar på indsigelser til projekt ved Karstoft Fiskeri
 

33. Orientering: "Mere Økologi" - projekt med Økologisk Landsforening

Sagsnr.: 00.17.15-A06-2-12 Sagsbehandler: Winnie Post  

Orientering: "Mere Økologi" - projekt med Økologisk Landsforening

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Line Thastum, Anders Debel

Sagsfremstilling


Forvaltningen har fået en henvendelse fra Økologisk Landsforening om at deltage i et omlægningsprojekt, hvor udvalgte landmænd tilbydes professionel bistand til at vurdere den enkelte landmands muligheder for omlægning fra konventionel til økologisk produktion.
 
Kommunens andel af projektet handler om at udpege områder, hvor andre interesser kan understøttes af økologisk jordbrug. Der er identificeret tre områder ud fra kriterier som f.eks. tæthed af eksisterende økologiske bedrifter, sammenhængende naturområder og grundvandsbeskyttelse.
 
Projektet bidrager desuden til, at Herning Kommune opfylder sine mål for økologi (Green Cities samarbejdet).

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

 


Herning Kommune er valgt som en en velstatueret landbrugskommune. I 2010 blev  ca. 12 % af landbrugsjorden dyrket økologisk i Herning Kommune mod 7 % på landsplan. Arealet er vokset med 733 ha fra 2008 til 2010. Det forventes derfor, at der er et godt potentiale for at øge den økologiske produktion at fødevarer yderligere i kommunen.


Der er udpeget tre prioriterede fokusområder indenfor Herning Kommune. Indenfor disse geografiske afgræsninger vil Økologisk Landsforening kontakte landmænd med tilbud om et orienteringsmøde. Mødet vil omhandle den enkelte landmands muligheder for produktion, økonomi samt udfordringer og fremtidsudsigter i forbindelse med omlægning fra konventionel til økologisk produktion.

Målet er at give den enkelte landmand et så oplyst beslutningsgrundlag for omlægning som muligt med udgangspunkt i egen bedrift.

 

Økologisk Landsforening kører dette omlægningsprojekt over en tre årig periode med afsluttende evaluering af, hvor mange der har anvendt bedriftsgennemgangen til omlægning i praksis.

 

Der er ikke på nuværende tidspunkt noget mål for antal omlægninger af ejendomme eller arealer.

 

De 3 udpegede områder er beskrevet ud fra faglige vurderinger omkring blandt andet tæthed af eksisterende økologiske bedrifter, vandløbsmålsætninger, beskyttede naturområder, sammenhængende spredningskorridorer, grundvandsbeskyttelse og andre offentlige interesser som kan understøttes af økologisk jordbrug.

De udpegede områder i prioriteret rækkefølge omfatter (se kortbilag):
1. Område omkring Vind og Vind Hede
2. Område syd for Skjern Å i forlængelse af Skjern Å Nationalpark
3. Område omkring Ørre, Sinding og Oustrup Hede.

 

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

 

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • Udpegede områder
 

34. Orientering: Parkindsatsen 2011 og prioritering for 2012

Sagsnr.: 04.01.00-G00-6-07 Sagsbehandler: Anne Kirstine Kjær  

Orientering: Parkindsatsen 2011 og prioritering for 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted 

Sagsfremstilling

Forvaltingen orienterer om indsatsen for at realisere målene i Herning Kommunes parkpolitik i 2011.  


I 2010 vedtog Byrådet Herning Kommunes parkpolitik og en handlingsplan for 2010-2012. Forvaltningen har som opfølgning udarbejdet en status over den indsats, der er udført i 2011 for at realisere målene, samt en prioritering af indsatsen for 2012 (se vedlagte bilag). Det bemærkes, at mængden af gennemførte projekter i 2011 afspejler, at der blev overført ubrugte midler fra 2010-budgettet til 2011.

 

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

 
Ud fra de 10 målsætninger i parkpolitikken skal de væsentligste opgaver i 2011 nævnes:


For nærmere beskrivelse se bilag.
 
1. Udvikling af grønne områder
De grønne områder er byernes lunger. Det er vigtigt at fastholde og udvikle dem for at bevare et varieret miljø i byerne. Velholdte grønne områder og grønne elementer i byen giver en oplevelse af kvalitet og overskud. De bidrager til, at byen opleves positivt af både borgere og besøgende.


I 2011 er der bl.a. gennemført en rydning af underplantning og renovering af springvandet i Vestre Anlæg, ligesom der er sket en renovering og udvikling af andre grønne anlæg i kommunen, f.eks. Aulum Anlæg. Ved Tjørring ny skole er der anlagt et nyt idrætsanlæg.

 

Opgaver i 2012:

  • Vestre Anlæg – udviklingsplan for rosenhaven

  • Helhedsplan for Lysgaard Sø, Vildbjerg

  • Fuglsang Sø – dispositionsplan med vægt på beplantning

  • Udviklingsplan for Jens Jensens Anlæg, Haderup

  • Vi vil i udviklingsplanerne arbejde for at omlægge driften, hvor det er relevant, for at frigøre midler til at sikre kvaliteten af plejeniveauet i andre grønne områder


2. Bevaring af grønne områder
Forvaltningen yder faglig rådgivning ved udarbejdelse af bl.a. lokalplaner, kommuneplantillæg og byggemodningsprojekter med formålet at bevare eller skabe nye grønne områder. Blandt konkrete projekter findes det nye regionshospital i Gødstrup og kommende motorvejsstrækning Herning-Holstebro. Derudover er der i 2011 udarbejdet en grøn strukturplan, som skal indarbejdes i kommuneplanen.

 

Opgaver i 2012:

  • Indarbejdelse af parkpolitik og grøn struktur i Kommuneplan 2013

  • Udpegning af særligt bevaringsværdige grønne anlæg til Kommuneplan 2013 med henblik på sikring af disse

 
3. Træer i byerne
Der er gennemført en række projekter til forskønnelse af Herning midtby og til sikring af træerne i Østergade, beplantning i Fonnesbechsgade, Den Glemte Gade m.fl.


Opgaver i 2012

  • Udarbejdelse af vejledning for etablering af træer i byerne

  • Renovering/etablering af mindst én ny vejplantning

  • Udpegning af bevaringsværdige træer i Herning by til Træregistranten


4. Kort afstand til grønne områder
Afstanden til grønne områder, herunder legepladser, er afgørende for hvor meget og ofte de bruges. Forvaltningen arbejder for, at målet i parkpolitikken realiseres, så der ikke er over 300 m. til et grønt område. I forlængelse heraf er der ved Thrigesvej etableret et nyt lege- og opholdsareal.
 

Opgaver i 2012

  • Parkteamet arbejder tæt sammen med Byggemodning om udvikling hhv. sikring af grønt område i nær tilknytning til nye boligområder

  • Registrering af alle små grønne områder og kortlægning af afstand til boligområder

 

5. Stier i de grønne områder
Tilgængeligheden til de grønne områder er vigtig for brugen af dem. Det er målet at have stier af god kvalitet både belægningsmæssigt og i forhold til oplevelsen, når man færdes på dem. I forlængelse heraf er beplantningen langs Glentestien renoveret og fornyet, mens stierne ved Vildbjerg Søpark er renoveret. 

 

Opgaver i 2012

  • Opgradering af mindst ét nyt grønt stiforløb i bynært område


6. Grønne indfaldsveje
Byen præsenterer sig smukt, når indfaldsvejene begrønnes med en markant beplantning. I anledning af Giro d’Italia er der langs byens større indfaldsveje etableret løgplantninger, som byen vil få glæde af mange år frem, og som også vil være synlig ved købstadsjubilæet i 2013.

 

Opgaver i 2012

  • Udviklingsplan til forskønnelse af Dronningens Boulevard

 

7. En stærk grøn profil
Herning er landskendt for en stærk grøn profil med parker og grønne byrum af høj arkitektonisk kvalitet. Dette positive kendetegn skal fastholdes. I 2011 er nogle af de sekskantede temahaver i Mindeparken renoveret og fornyet, og der er udarbejdet en folder til formidling af haven.

 

Opgaver i 2012

  • Sikring af høj arkitektonisk kvalitet i planen for Vestre Anlæg

     Formidling og markedsføring af De Geometriske Haver – aktivere området for                 borgerne via kulturelle arrangementer

  • Gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelse


8. Sikre en mangfoldighed af oplevelser
For at udvide brugsværdien af området ved Fuglsang Sø er der foretaget en opgradering med anlæg af badebro, fitnessfaciliteter og ved genopførelse af en toiletbygning, som blev bortsprængt for nogle år siden.


Opgaver i 2012

  • Generelt arbejde for differentiering af byens grønne områder

  • I forbindelse med projekt Brug Byen vil vi arbejde for en differentieret brug af parker og bynære grønne områder

  • Bevarings- og vedligeholdelsesplan for kommunens legepladser


9. Klimaet og de bynære grønne områder
En klimatilpasningsplan er under udarbejdelse. På det konkrete niveau er der anlagt flere regnvandsbassiner, hvor anlæggene, udover at fungere som regnvandsopsamling, også har en rekreativ værdi.
 

Opgaver i 2012

  • Klimatilpasningsplan

  • Bidrag til konstruktive løsninger af kommende vandproblematikker. I løsningerne vil vi arbejde for, at løsningerne tilføres rekreativ værdi

  • Vi forventer at bidrage til rejsning af min. 1 ha. bynær skov

  • Begrønning af byens rum


10. Borgersamarbejde
Der er gennemført en række projekter i løbet af 2011, som er baseret på borgersamarbejde. Udover fordelen ved at være flere om at bære udgifterne til nyanlæg bidrager projektformen til et bedre ejerskab. Projekterne har i 2011 overvejende handlet om etablering/renovering af legepladser.

 

Opgaver i 2012

  • Via borgersamarbejdspuljen inddrager vi borgerne i samarbejde om min. 3 projekter i løbet af 2012.

 

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

 

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • Parkindsatsen 2011 og prioritering 2012
 

35. Orientering: Naturindsatsen i Herning Kommune 2011

Sagsnr.: 01.05.12-P22-1-12 Sagsbehandler: Torbjørn Tarp  

Orientering: Naturindsatsen i Herning Kommune 2011

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted  

 

Sagsfremstilling

I 2011 er der gennemført en lang række driftsopgaver samt naturgenopretnings- og naturplejeprojekter af både våd og tør natur. Desuden er der lavet forbedringer for friluftslivet flere steder. Alle de gennemførte aktiviteter bidrager til opfyldelse af målene i Herning Kommunes naturpolitik.

 

I redegørelsen for naturindsatsen i 2011, er de gennemførte projekter, plejetiltag, forbedringsprojekter m.m., adskilt i afsnit 1-10, som hver for sig relaterer sig til de 10 mål og indsatsområder i naturpolitikken. Forvaltningen vil løbende anvende indholdet i vedlagte bilag i pressemeddelelser og på kommunens hjemmeside, så borgerne gøres opmærksom på de mange opgaver, der hvert år løses af Herning Kommune.

 

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. 

Kort resumé af bilaget i form af de 10 udviklingsmål og de opnåede resultater:

1. Sammenhængende natur
Udviklingsmål:
Den grønne struktur indarbejdes i kommuneplanen. Hvert år skabes 1-2 sammenhænge, så den grønne struktur er en realitet i 2025. 

Opfyldelse af udviklingsmål: Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2011.

 

2. Ansvarsarter

Udviklingsmål: 2-3 indsatsarter udvælges om året. Arterne beskyttes gennem generelle tiltag eller projekter på konkrete lokaliteter. 2 ud af 3 udvalgte arter skal sikres fremgang indenfor de første 4 år. 

Opfyldelse af udviklingsmål: Udviklingsmålene for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2011.

 

3.Vandløb og Søer

Udviklingsmål: De fysiske forhold i vandløb og søer forbedres på ca. 1 km af de mest trængende vandløb, og der oprenses eller nyanlægges min. 1 sø hvert år.

 

Opfyldelse af udviklingsmål: Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2011.

 

4. Ådale, enge og moser

Udviklingsmål: Rydning af enge- og mosearealer i ådale for at fastholde det lange kig og genskabelse af levesteder for den tilknyttede særlige flora og fauna. 5-10 ha enge- og mosearealer ryddes om året og ekstensiv græsning etableres. 

Opfyldelse af udviklingsmål: Målet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2011.

 

5. Skove

Udviklingsmål: I plantagerne konverteres 100 ha pr. år til hede, løvskov, naturnær skovdrift eller anden natur. Skovarealet øges fra 17 % til 25 % over en skovgeneration (80 år).

 

Opfyldelse af udviklingsmål: Udviklingsmålet gælder dels på kommunens egne arealer og dels for privatejede skovarealer (bl.a. skovrejsningsindsatsen). Det kan derfor være vanskeligt at dokumentere, hvorvidt målene er opfyldt. Med certificeringsprocessen, og de driftsmæssige følger det har, er Herning Kommune godt på vej til at opfylde udviklingsmålet for egne arealer.

 

6. Heder og overdrev

Udviklingsmål: Større heder sikres på lang sigt ved at forbedre tilstanden på 50 ha hede om året. Der sikres gunstig bevaringstilstand uden tilgroning, død lyng m.v.

 

Opfyldelse af udviklingsmål: Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2011.

 

7. Agerlandet

Udviklingsmål: Kommune og landbrug laver i samarbejde naturplejeprojekter med dyrehold hvert år. Der udpeges områder, hvor lodsejere og kommune vil pleje eller genoprette naturen. Lodsejere informeres om naturpolitikken og ønsket om frivilligt samarbejde. Brug af pesticider nedbringes, og de sprøjtefri zoner øges. Der udpeges landbrugsudviklingsområder. 

Opfyldelse af udviklingsmål: Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes af ressourcemæssige årsager ikke opfyldt i 2011.

 

8. Bynær natur

Udviklingsmål: Der udarbejdes ”et grønt strukturkatalog” baseret på den nye kommuneplan, som sikrer en sammenhængende grøn struktur for de større byer. Inden 3 år udpeges naturelementer eller sammenhængende områder med særlig status, som udgår af den regelmæssige pleje af bynære arealer.  

Opfyldelse af udviklingsmål: Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2011.

 

9. Friluftsliv og kulturmiljøer

Udviklingsmål: Borgerne skal ud i naturen og lære kulturen og landskabets fortællinger at kende. Der skabes 2 nye rekreative sammenhænge eller støttepunkter om året i de kommende 4 år med tilhørende information på hjemmesiden og på stedet. 

Opfyldelse af udviklingsmål: Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2011. Antallet af plejede gravhøje er dog under gennemsnittet pga. modvilje hos lodsejere og dårlige vejrforhold i det tidlige forår.

 

10. Nationalpark Skjern Å

Udviklingsmål: Arbejdet med realisering af naturpolitikken koordineres med Nationalpark Skjern Å. 

Opfyldelse af udviklingsmål: Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2011.

 

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

 

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • TM Naturindsatsen i Herning Kommune 2011
 

36. Orientering: Naturformidlingsindsatsen i 2011 og prioriteringer for 2012

Sagsnr.: 00.00.00-P19-647-07 Sagsbehandler: Dorte Langborg-Hansen  

Orientering: Naturformidlingsindsatsen i 2011 og prioriteringer for 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsfremstilling

Naturformidlingen har til formål at nå ud til den brede befolkningsgruppe med henblik på at få flere til at bruge kommunens natur og parker. I 2011 har der derfor været fokus på udgivelse af hjemmeside, bookning via mobiltelefon, Løvbakke Naturcenter, offentlige arrangementer samt indvielser, der igen har været en stor succes.

 

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

 

Internet og mobilformidling har været i fokus i naturformidlingen i 2011. Her er udgivet en opdateret hjemmeside for kommunens natur og parker, hvor der blandt andet også er mulighed for at få overblik over gode oplevelsessteder via kort. Samtidig er det blevet muligt at booke kommunens shelters via mobiltelefoner. Derved er det lettere, som bruger, at planlægge en overnatning i det fri, mens Herning Kommune får indblik i hvilke shelterpladser, der bruges. Endelig er der lavet mobilformidling i Mindeparken, hvor man kan ringe op og høre pensioneret stadsgartner Lars Østerbye fortælle parkens spændende historier.

 

Indvielser

Indvielse af Løvbakke Naturcenter og O-løbsposter ved Præstbjerg Naturcenter trak begge mere end 500 gæster til. I Løvbakkerne havde foreninger lagt mere end 2000 frivillige arbejdstimer i etableringen af vikingehytte, guidede ture, biarrangementer og meget mere. Et stort arbejde, der resulterede i, at en lang række lokale foreninger var med til at markere de mange nye muligheder i Løvbakkerne på Skovens Dag.

 

Projektet blev gennemført i et samarbejde med Naturstyrelsen Midtjylland samt en lang række lokale foreninger og var støttet af Miljøministeriets Lokale Grønne Partnerskaber samt Friluftsrådet. Fra maj 2011 til medio januar 2012 har mere end 37.500 besøgt naturcentrets udstilling.

 

Også i Præstbjerg var der tilslutning, da mere en 500 personer mødte op for at markere Herning Orienteringsklub og Herning Kommunes indvielse af 65 faste poster. Et arrangement der også vakte interesse hos pressen, da både aviser og tv mødte op. Mere end 56.000 har besøgt Præstbjerg i 2011, hvilket er flere end de to foregående år.

 

Naturvejledning

Mere end 1.500 personer har været med på kommunens offentlige ture. Her har der været udbudt ture i forbindelse med det Blå Flag ved Fuglsang Sø, indvielser ved Løvbakkerne og Præstbjerg. Endvidere var mere end 450 gæster mødt op til ”Levende mus og dukketeater”, ”Dådyrbrunst og hjortekød” samt ”Hedenisser og julefår”.

 

Kommende Nationalpark Skjern Å

Trods udskydelsen af udnævnelse af Skjern Å til nationalpark, er der sket en række ting i Skjern Å området. Jørn Rønnaus landart "Laks" er blevet færdig og ligger klar til indvielse i marts 2012. Der har været afholdt guidekursus for lokale formidlere, hvor 18 personer blev klædt på med naturformidlingsteknikker, oplevelsesøkonomi, interessemodsætninger, færdsel i naturen og meget mere. Endelig bliver der arbejdet med udviklingen af en applikation til smartphones, så gæster får lettere ved at finde de gode og spændende steder i området.

  

I 2012 vil der udover de ovennævnte projekter også være fokus på udviklingen af Feldborg-området, formidlingen af Søby, Gødstrup samt kulturmiljøerne i Ørre-Nybro med Helenes Hus, Nasaret og Nygaard Gl. Skole. Endvidere vil der blive arbejdet på opgradering af formidling i forhold til kulturmiljøer, videreudvikling af mobil og smartphone formidling samt udvikling af hjemmesiden, så endnu flere får mulighed for at opleve de grønne perler, der er i Herning Kommune.

  

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

 

at  orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • Evaluering Formidlerforum Skjern Å 2011
  • Evaluering naturformidling 2011
 

37. Varmeprojektforslag for boligområde ved Vestre Søvej i Sunds

Sagsnr.: 13.03.00-P19-3-09 Sagsbehandler: Birgit Thorup Eriksen  

Varmeprojektforslag for boligområde ved Vestre Søvej i Sunds

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget et varmeprojektforslag fra Sunds Vand og Varmeværk for fjernvarmeforsyning af et nyt boligområde og eksisterende sommerhuseområde ved Vestre Søvej, Sunds.

 

Varmeprojekforslaget viser positiv samfundsøkonomi, positiv brugerøkonomi og mindre udledning af CO2 i forhold til jordvarme, men projektet viser negativ selskabsøkonomi for forsyningsselskabet.

 

Hovedprincippet i Varmeforsyningsloven er, at kommunen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

 

Det vurderes, at projektet bør godkendes, dog først med realisering i takt med byggemodningen af det nye boligområde. Såfremt godkendelsen ikke er udnyttet inden 2 år skal den bortfalde.

 

Skitse over det område projektet omfatter findes i det vedhæftede bilag.

 

Forvaltningen anbefaler, at varmeprojektforslaget godkendes.

Sagsfremstilling

Herning Kommune varslede i 2011 Sunds Vand- og Varmeværk påbud om at indsende et varmeprojektforslag for område omfattet af Lokalplan nr. 21.B17.1. Efterfølgende har Herning Kommune modtaget et varmeprojektforslag fra Sunds Vand- og Varmeværk. Varmeprojektforslaget vurderes at leve op til kravene i projektbekendtgørelsen.
 
EnergiGruppen Jylland Varme A/S fungerer som Herning Kommune’s kontakt til Sunds Vand- og Varmeværk.

 
Varmeforsyningen i Sunds er baseret på kraftvarme fra Herningværket (96,8%) og EnergiGruppen Jylland Varme A/S naturgaskedler (1,8%) samt gasolie på egne kedler ved spidslastning (0,1%).
 
Projektet omfatter fjernvarmeforsyning af et nyt boligområde ved Vestre Søvej og eksisterende sommerhusområde, Vestre Søvej og Nordstien. Sommerhusene har mulighed for at overgå til helårsboliger.
 
Der er etableret fjernvarme til Vestre Søvej 4-34. Etableres der forsyning til den resterende del af Vestre Søvej, Nordstien og nyudstykningen vil 40 boliger få mulighed for at tilslutte sig fjernvarmeforsyningen.
 
Projektforslagets gennemførelse kræver udskiftning og opdimensionering af eksisterende fjernvarmeledning fra Linåvej til området og etablering af nye ledninger til den resterende del af Vestre Søvej, Nordstien og nyudstykningen.
 
I projektet er der som reference til fjernvarme anvendt jordvarmeanlæg.
Der er regnet med en tilslutnings-% på 85 for den nye udstykning og 80 for sommerhusene. Tilslutningen er regnet foretaget nogenlunde jævnt over 10 år.
 
Projektet (fjernvarme) viser et samfundsøkonomisk overskud på 375.000.kr. over 20 år i forhold til referencen (jordvarmeanlæg).
 
Selskabsøkonomisk viser projektet at ville medføre SVV et underskud på 684.000.kr. over 20 år.
 
Den brugerøkonomiske fordel ved fjernvarme i forhold til jordvarme er ca. 1000-4000 kr. pr. år pr. bolig - svarende til mellem 10% og 35%.
 
Miljømæssigt, regnet over 20 år, er projektfordelen for emissionerne af CO2-ækv. og SO2 hhv. 993 tons og 228 kg (svarene til en forskel på 97% og 88%). Mht. udledning af NOx har referencen en fordel på 613 kg - svarende til en forskel på 86%.
 
Bestyrelsen for Sunds Vand- og Varmeværk anmoder i forbindelse med behandlingen af sagen om, at Herning Kommune tager hensyn til at planlagte projekter vil blive udskudt, hvis der skal foretages investeringer i projektet vedr. Vester Søvej. Det gælder bl.a. en forbindelsesledning mellem de to varmecentraler i byen og et kloakrenoveringsprojekt i Kvalsholmskvarteret. Det oplyses, at budgetmæssigt vil de afsatte midler til renovering og nyanlæg blive halveret, hvis projektet skal udføres. Alternativt vil det betyde, at SVV må hæve varmepriserne. Det er ikke nødvendigt at øge kapaciteten i ledningen til at dække varmebehovet hos eksisterende og enkelte nye varmekunder på Vester Søvej. Sunds Vand- og Varmeværk mener ikke, at der er vækst i Sunds i disse år, der gør, at det er ansvarligt at foretage investeringer i Sunds i det omfang projektet beskriver. Samtidigt oplyses, at Sunds Vand- og Varmeværk har overvejelser vedr. forsyningsområdet i den sydlige del af Sunds, der i dag er forsynet med naturgas. Sunds Vand- og Varmeværk har estimeret at varmebehovet i området svarer til 18% af det nuværende varmesalg i Sunds. Sunds Vand- og Varmeværk oplyser derudover, at der er individuelt opvarmede boliger i området, der også kunne konverteres til fjernvarme.
 
Af Energitilsynets prisoversigt fra 18. juni 2011 fremgår at fjernvarmeprisen for et standard-enfamiliehus, der varmeforsynes fra Sunds Vand- og Varmeværk er 10.960 kr./år, hvor gennemsnitsprisen for landets fjernvarmeværker er ca. 16.000 kr./år. Fjernvarme fra Sunds Vand- og Varmeværk ligger som et af landets billigste - som nr. 40 ud af 453 danske fjernvarmeforsyningsselskaber. Ifølge prisoversigten er varmeprisen for et standard-enfamilieshus i EnergiGruppen Jylland Varme A/S forsyningsområde (Herning-området) 11.476 kr./år. Bortset fra 0,1%, så produceres varmen i Sunds på samme anlæg som i Herning. 


Herning Kommune har med udgangspunkt i projektforslaget foretaget en simpel beregning, der viser at varmepriserne vil stige med knapt 40 kr. om året for et standard-enfamilieshus, hvis Sunds Vand- og Varmeværk vælger at fordele udgifterne på selskabets kunder frem for at udskyde renoveringer og nyanlæggelser. EnergiGruppen Jylland Varme A/S vurderer, at den anskuelse, der er anvendt ved beregningen ser fornuftig ud.
 
Vurdering
Varmeforsyningslovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder mest miljøvenlige, anvendelse af energi til opvarmning og forsyning med varmt vand.
 
HK har i Klimaplanen fastlagt mål om i 2015 at have reduceret CO2-udledningen med 25% i forhold til 2007.
 
Fjernvarme udgør i projektforslaget, med de opstillede forudsætninger, den bedste samfundsøkonomiske løsning. I den samfundsøkonomiske beregning indgår en kapitalisering af den miljømæssige belastning.
 
Derudover viser projektforslaget, at fjernvarmeforsyning af området ved Vestre Søvej vil bidrage positivt til Herning Kommunes klimamål om nedbringelse af CO2-udledningen.
 
Sunds Vand- og Varmeværks varmepriser er meget lave i forhold til landets gennemsnit. Forvaltningen vurderer derfor, at det er muligt for Sunds Vand- og Varmeværk at hæve fjernvarmepriserne, så underskuddet i forbindelse med realisering af projektforslaget dækkes. Selv når den beregnede prisstigning, pga. usikkerhed, gangens med en faktor 2, så vurderes prisstigningen fortsat at være rimelig i forhold til, at nye fjernvarmekunder i Sunds også vil få del i den billige og klimavenlige fjernvarme. Prisstigningen kan evt. foretages i en kombination med omprioritering af planlagte etablerings- og renoveringsprojekter.
 
I overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsparagraf om at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi til opvarmning og forsyning med varmt vand, vurderer forvaltningen, at projektforslaget skal godkendes.
 
Af hensyn til både samfundsøkonomi og selskabsøkonomi er det hensigtsmæssigt at realisering af projektet skal foretages i takt med bygemodningen af nyudstykningen.
 
Energistyrelsen udmelder som regel nye forudsætninger for den samfundsøkonomiske beregning en gang årligt. Forvaltningen vurderer derfor at godkendelsen af projektforslaget bør bortfalde, såfremt den ikke er udnyttet senest 2 år efter den er meddelt. Herning Kommune skal så indhente et nyt projektforslag hos Sunds Vand- og Varmeværk med opdaterede beregningsforudsætninger.
 
Konvertering til fjernvarme i andre områder

Sunds Vand- og Varmeværk har i forbindelse med sagen oplyst, at man gør sig overvejelser om konvertering af området i den sydlige del af Sunds fra individuel naturgas til fjernvarme. Viser et konverteringsprojekt positiv samfundsøkonomi vil det være i overensstemmelse med Varmeforsyningslovens formålsparagraf. Herudover vil en konvertering være i overensstemmelse med HK’s klimaplan om reduktion af CO2-udledningen. Sunds Vand- og Varmeværk oplyser, at der er et stort kundepotentiale i det nuværende forsyningsområde, der i dag fyrer med olie eller har elvarme. Forvaltningen vil i overensstemmelse med Klimaplanen indlede dialog med Sunds Vand og Varmeværk om evt. udarbejdelse af et konverteringsprojekt fra naturgas til fjernvarme samt tilslutningsprojekt for ikke tilsluttede bygninger indenfor det eksisterende forsyningsområde.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at varmeprojektforslaget for fjernvarmeforsyning af området omfattet af lokalplan 21.B17.1 godkendes, dog først med realisering i takt med byggemodning af den nye udstykning af parcelhusgrund,

 

at godkendelsen, såfremt projektet ikke er udført, bortfalder 2 år efter den er meddelt.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • 2011_PROJEKTFORSLAG_Vestre Søvej
 

38. Orientering: Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævn

Sagsnr.: 09.00.00-P19-11-06 Sagsbehandler: Kirsten Marie Brødbæk  

Orientering: Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævn

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsfremstilling

Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Herning Kommunes § 12 afgørelse om godkendelse på Bredvigvej 9, 7400 Herning.

 

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

 
Herning Kommune meddelte den 4. februar 2009 miljøgodkendelse til svinebruget på Bredvigvej 9, Herning. Miljøgodkendelsen blev påklaget af Det Økologiske Råd. Det fremgår af afgørelsen, hvilke punkter i Miljøgodkendelsen, som Det Økologiske Råd påklagede.
 
Den 12. december 2011 modtog Herning Kommune et udkast til afgørelse. I dette udkast vurderede Natur- og Miljøklagenævnet, at dyretrykket i Nissum Fjord er stigende, og derfor må udvaskningen fra arealerne ikke overstige udvaskningen fra et plantebrug.
Nedenstående tabel viser, udviklingen i dyretrykket til Nissum Fjord.
 
[image]
 
Herning Kommune udarbejdede et høringssvar, der hovedsageligt drejede sig om, hvilken statistisk metode, der kan anvendes til vurdering af dyretrykkets udvikling i oplandene. Høringssvaret er vedlagt.

 

I den endelige afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet blev vurderingen ændret, således at Natur- og Miljøklagenævnet nu vurderer jvf. Miljøstyrelsens vejledning af 23. december 2011, at dyretrykket ikke er stigende, og derfor skal der ikke stilles vilkår til at udvaskningen af kvælstof til Nissum Fjord ikke må overstige udvaskningen fra et plantebrug.
 
Udover dyretrykket indeholder afgørelsen vurdering af klagepunkterne i klagen fra Det økologiske Råd. Det medfører, at godkendelsen tilføjes 3 ekstra vilkår. Disse drejer sig hovedsagelig om præcisering af forhold i godkendelsen.

 

At Natur- og Miljøklagenævnet ændrer opfattelse, bla. på baggrund af forvaltningens høringssvar, på så væsentligt et punkt som udvikling i dyretryk, er yderst tilfredsstillende.  

 

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

 

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • Afgørelse NMK-132-00061
  • 2006030699-1-Vurdering af statistisk metode anvendt af Miljø og Naturklagenævnet ved behandling af miljøgodkendelse til
 

39. Orientering: Ændring af regulativ for tømning af bundfældningstanke

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1808-07 Sagsbehandler: Lucia Aagaard  

Orientering: Ændring af regulativ for tømning af bundfældningstanke

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsfremstilling

Regulativet ændres, idet tømningsordningen for bundfældningstanke (septiktank) administreres af Herning Vand for Herning Kommune, og det skal fremgå af regulativet.

 

Øvrige væsentlige ændringer:

Der er tilføjet regler for maksimal vægt af dæksel og maksimal afstand fra kørefast vej. Der er mulighed for nedsat tømningsfrekvens ved fritidshuse, jagthytter og lignende.

Der vil blive opkrævet ekstra betaling for tømninger på mere end 3 m3, ved tunge dæksler og ved forgæves kørsler.

Der betales et administrationsbidrag for ejendomme som vælger en anden entreprenør.

Takster for tømning, adminstration mm. fremgår af Herning Vands takstblad som er godkendt på Byrådets møde 31. januar 2012 pkt. 32.

 

Ved bestilt bundtømning er ejer ansvarlig for opfyldning af tanken med 3/4 vand for egen regning.

 

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

 

at  orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • Udkast til ændret tømningsregulativ
 

40. Orientering: Referat fra Landbrugsrådsmøde den 7. december 2011

Sagsnr.: 27.00.00-G01-449-03 Sagsbehandler: Lene Kimø  

Orientering: Referat fra Landbrugsrådsmøde den 7. december 2011

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Kirsten Haugaard Wermuth, Anders Debel og Kirsten Brødbæk

Sagsfremstilling

Referat fra Landbrugsrådsmøde afholdt den 7. december 2011 på Herning Rådhus. Referatet med bilag er vedhæftet til dagsordnen.

 

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

 

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • Endelig Referat for Landbrugsrådsmøde 07-12-2011
  • Sten Laursen Vandløb – rettigheder og pligter
  • Lise Kjær Poulsen præsentation til landbrugsrådet dec 2011
  • Landbrugsrådsmøde 7 dec 2011 velkomst
  • Kirsten Brødbæk Landbrugsrådsmøde 2011
  • Bjarne Kallesø Genbrugspladsmodel_Herning051211
  • 20110316 Folder Tilskud til naturg og naturplejeprojeker
  • Søren Brandt oplæg Mødeilandbrugsrådet2011
 

41. Orientering om Herning Kommunes grundsalg

Sagsnr.: 13.06.02-G12-1-12 Sagsbehandler: Anne Mette Skjærlund Knudsen  

Orientering om Herning Kommunes grundsalg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsfremstilling

Det følger af de politisk godkendte retningslinjer for grundsalg, at statistik for grundsalg forelægges de respektive fagudvalg til orientering to gange årligt. Udover grundsalgsstatistikken vil der blive orienteret om Herning Kommunes udbud af grunde i de enkelte udstykningsområder. Økonomi- og Erhvervsudvalget er senest blevet orienteret om grundsalgsstatisk på mødet den 15. august 2011.
 

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Salgsstatistik for boliggrunde:
Herning Kommune har pr. 31. december 2011 solgt i alt 20 boliggrunde i 2011. Budgettet for et normalt salg er 80 boliggrunde pr. år. Ud af de 20 solgte byggegrunde er der solgt 3 grunde i Tangssøparken i Hammerum, men inden i de øvrige to nyere udstykninger i henholdsvis Stoubækparken i Hodsager, og Åbjergparken i Vildbjerg.
 
Der er i 2011 i alt foretaget 3 tilbagekøb af tidligere solgte grunde. Tilbagekøb vedrører grunde, der er solgt i tidligere år.
 
Salget i første, andet, tredje og fjerde kvartal 2011, fordeler sig som følger i Tabel A i bilag 1.
 
Det kan på det foreliggende grundlag konstateres, at der i 2011 er sket et markant fald i salget sammenholdt med foregående år. Samtidig kan det konstateres, at kommunen stadig foretager tilbagekøb af tidligere solgte grunde, dog ikke i mange som det var tilfældet i 2009 og 2010. Byrådet tog på mødet den 13. december 2011 beslutning om, at kommunen i fremtiden som udgangspunkt ikke tilbagekøber grunde.
 
Som det kan ses i Tabel B i bilag 1 solgte Herning Kommune i 2010 i alt 77 byggegrunde og i 2011 i alt 20 byggegrunde. Det flotte salg i 2010 kan skyldes de nye momsregler som trådte i kraft 1. januar 2011. Det var derfor også forventet at salget i 1. og 2. kvartal 2011 ville være påvirket negativt af dette, da mange købere fremrykkede beslutningen om køb for at handle inden de nye momsregler trådte i kraft. Dette sammenholdt med at der kun er udbudt 7 nye grunde i 2011 med overtagelse i 2011 forklarer faldet i salget. Det forventes at der vil ske en stigning i salget i 2012 når der udbydes nye grunde i Lind og Snejbjerg.
 
Grundsalget er formentlig også stadig påvirket af den økonomiske recession.
 
I Arnborg, Haunstrup og Sørvad er der private udbydere af boliggrunde.
 
Salgsstatistik for erhvervsgrunde:
Der er pr. 31. december 2011 solgt 69.801 m2 erhvervsjord. Salget af erhvervsjord fordeler sig som det fremgår af Tabel C i bilag 1. 


I 2012 udbydes nye erhvervsarealer ved Mørupvej i Herning.  


I Tabel D i bilag 1 fremgår Herning Kommunes salg af erhvervsgrunde i perioden 2006-2011. Herning Kommunes salg af erhvervsgrunde var særdeles godt i 2010, hvor der blev solgt i alt 209.726 m2 erhvervsjord.


Herning Kommunes boliggrundsalg sammenlignet med andre kommuner
Faldet i salget af boliggrunde må formodes at være en konsekvens af den økonomiske recession.

 

Som det fremgår af nedenstående Tabel E og F i bilag 1 er salget af boliggrunde faldet i samtlige af de udvalgte kommuner. Faldet i salget af boliggrunde i Herning Kommune er i 2008, 2009 og 2010 ikke så stort som i de fleste andre kommuner. Men i 2011 er faldet markant som i de fleste andre kommuner. Det er kun i Horsens Kommune at faldet ikke er markant, men det er det til gengæld i 2008 og 2009. Konklusionen er at alle kommunerne som indgår i sammenligningen er berørt at et stort fald i boliggrundsalget som følge af den generelle økonomiske situation.


I tabel F i bilag 1 sammenlignes tallene fra tabel E ved hjælp af indekstal. Tabellen viser således de procentvise ændringer i talrækken med udgangspunkt i år 2007. Det vil sige at solgte grunde i 2007 sættes lig med 100 for alle kommuner. Indekstallene fremkommer ved at dividere udgangsårets tal op i alle de andre tal i tabellen og gange med 100. 


I tabel G i bilag 1 sammenlignes salget af boliggrunde i de udvalgte kommuner ligeledes. Men i denne tabel er der taget hensyn til antallet af indbyggere. Det vil sige tallene viser hvad de enkelte kommuner havde solgt hvis alle kommuner havde 86.321 indbyggere som det er tilfældet i Herning Kommune. For eksempel ville Århus Kommune have solgt 19 grunde hvis kommunens indbyggertal var 86.321.
 
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,
 
at orienteringen tages til efterretning.
 

Beslutning

Orienteringen taget til efterrretning.

Bilag

  • Bilag 1 TMU 20022012
 

42. Ekspropriation til vejformål

Sagsnr.: 01.04.00-P19-62-10 Sagsbehandler: Keld Bruun Hansen  

Ekspropriation til vejformål

 

43. Orientering: Anmeldelse for overproduktion af kvæg

Sagsnr.: 15.00.00-P19-80-08 Sagsbehandler: Pernille Kjeldsen  

Orientering: Anmeldelse for overproduktion af kvæg

 

44. Orientering: Politianmeldelse for manglende efterkommelse af påbud om forbedret spildevandsrensning

Sagsnr.: 06.00.00-P19-7-05 Sagsbehandler: Karina Amdi Sørensen  

Orientering: Politianmeldelse for manglende efterkommelse af påbud om forbedret spildevandsrensning

 

45. Meddelelser

Sagsnr.: 00.00.00-P19-692-09 Sagsbehandler: Lotte Vinter  

Meddelelser