Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 14. december 2020
Mødested: Teams-møde

Dagsordenpunkter

233. Orientering ved AFLD om affaldsbehandling

Sagsnr.: 07.18.06-P00-1-18 Sagsbehandler: Karen Marie Frost Troelsen  

Orientering ved AFLD om affaldsbehandling

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

På mødet vil direktør for det fælleskommunale affaldsselskab AFLD Poul Kristensen redegøre nærmere for, hvad der sker med affaldet, når den nye affaldssortering igangsættes fra januar 2021.


Forvaltningen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med indførelse af ny affaldssortering i Herning Kommune bliver der i perioden fra januar - marts 2021 udskiftet affaldsbeholdere hos samtlige husstande. Implementeringen af affaldssorteringen sker derfor løbende i perioden.


Når borgerne har modtaget de nye affaldsbeholdere, skal borgerne starte med at affaldssortere i følgende affaldstyper:


  • Madaffald
  • Restaffald
  • Papir/pap
  • Metal/plast/mad- og drikkekartoner


Papir/pap afleveres fortsat direkte hos privat aftager, som sender det videre genanvendelse.


Restaffaldet vil fortsat køres til Omlasten på Herning Genbrugsplads, hvorfra restaffaldet køres til forbrænding.


Madaffaldet omlastes i komprimatorcontainere på Herning Genbrugsplads, hvorefter det køres til forbehandlingsanlægget hos AFLD i Fasterholt.


Metal/plast/mad- og drikkekartoner omlastes også i større containere på Herning Genbrugsplads og køres derfra videre til eftersortering.


Omlastningen på Herning Genbrugsplads sker for at begrænset transporten af affaldet til gavn for såvel miljø som økonomi.


Det fælleskommunale affaldsselskab AFLD står for afsætningen af det indsamlede affald.


Direktør for AFLD Poul Kristensen vil på møde orientere om, hvordan og hvor de forskellige affaldstyper afsættes og behandles.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen taget til efterretning.

 

234. FN verdensmål - Grøn kollektiv trafik

Sagsnr.: 00.16.02-A00-1-19 Sagsbehandler: Lene Kimø  

FN verdensmål - Grøn kollektiv trafik

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Teknik- og Miljøudvalget drøftede på mødet den 26. oktober 2020, pkt. 191 forslag til initiativer i forhold til verdensmål 13, samt ønsker og fokus på 4. kvartalsmøde.


Udvalget ønsker, at indhold på 4. kvartalsmøde er grøn kollektiv trafik.


På 4. kvartalsmøde fremlægges et oplæg om status og forslag til initiativer vedrørende grøn kollektiv trafik.


Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager oplægget til orientering og drøfter forslag til initiativer, samt ønsker til fokus på 1. kvartalsmøde i 2021.

Sagsfremstilling

FN´s Verdensmål er på såvel den globale som den nationale og lokale dagsorden. Verdensmålene dækker over 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter medlemslandene til at arbejde med bæredygtighed bredt forstået: social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.


Mål 13, Klimaindsats omhandler bekæmpelse af klimaforandringer og deres konsekvenser.


Vi gør allerede meget i dag både til bekæmpelse men også til forebyggelse af klimaforandringer.


Der er gennemført flere klimatilpasningsprojekter i Herning, ny renovationsordning med affaldssortering, udledningsfri skraldebiler og bybusser, skovrejsning, energirenovering etc.


Med budgetforlig 2021-2022 ønsker forligspartierne, at Herning Kommune, så snart det er muligt, indgår en klimasamarbejdsaftale med Regeringen om grøn kollektiv trafik.


Klimasamarbejdsaftalerne har fokus på omstilling af kollektiv bustrafik samt kommunale køretøjer.


Konkret skal kommunerne forpligte sig til en plan for omstilling af den offentlige bustrafik, hvor målet som udgangspunkt er nulemission og eventuelt CO2 neutral trafik frem mod 2030.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at oplægget tages til orientering
at udvalget drøfter igangsættelse af mulige initiativer i forhold til grøn kollektiv trafik med henblik på at indgå klimasamarbejdsaftale med Regeringen om grøn kollektiv trafik
at udvalget drøfter fokus og indhold til 1. kvartalsmøde i 2021.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen er udsat.

 

235. Godkendelse af anlægsregnskab for etablering af vejbelysningsanlæg på Kaj Zartows Vej i Herning

Sagsnr.: 05.01.12-P20-1-19 Sagsbehandler: Tommy Jonassen  

Godkendelse af anlægsregnskab for etablering af vejbelysningsanlæg på Kaj Zartows Vej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Martin Frandsen, Jonna Sørensen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for etablering af vejbelysningsanlæg på Kaj Zartows Vej i Herning.


Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for stednr. 223033 Vejbelysning Kaj Zartows Vej, Herning på Serviceområde 09 Trafik.


Byrådet bevilgede den 3. marts 2020, pkt. 47 416.000 kr. til etablering af vejbelysning på Kaj Zartows Vej i Herning.


Belysningsanlægget er etableret og i fuld funktion.

Økonomi


Stednr.

Anlæg

Bevilling kr.

Forbrug kr.

Forskel kr.

223033

Vejbelysning Kaj Zartows Vej, Herning

416.000

416.000

0


Anlægsregnskabet vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede årsregnskab for 2020.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

236. Færdiggørelse af privat byggemodning - Nørregade Vildbjerg

Sagsnr.: 13.06.04-P19-54-08 Sagsbehandler: Jesper Enggaard Jensen  

Færdiggørelse af privat byggemodning - Nørregade Vildbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Grønbjerg Grundinvest anmoder om at indgå en aftale om færdiggørelse af Nørregade (stamvejen), der fraviger beskrivelsen i lokalplanen samt vejgodkendelsen i forbindelse med en privat byggemodning.


Det anbefales at vejgodkendelsen fastholdes, dog således at fortovet kan undlades.

Sagsfremstilling

Herning Kommune meddelte den 27. maj 2008 vejgodkendelse til et privat byggemodningsprojekt på Nørregade i Vildbjerg på vilkår af, at byggemodner skal lave en mindre sideudvidelse samt etablere afvanding og fortov på sydsiden af Nørregade på en 300 meter lang strækning, som vist med rødt på nedenstående oversigtsplan.



Derudover skal byggemodner etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger samt gadebelysning. Vejgodkendelsen er vedlagt som bilag.

Lokalplanen for området, 81.B6.1, beskrives i § 4.4, at der langs sydsiden af Nørregade etableres fortov i minimum 1,4 meters bredde på ovennævnte vejstrækning samt hastighedsdæmpende foranstaltninger.

I takt med færdiggørelsen af byggemodningen i lokalplan 81.B6.1 har der været flere forsøg på at få udbygget Nørregade som beskrevet i vejgodkendelsen. Der har ligeledes været en del borgerhenvendelser om udviklingen i området, hvorfor spørgsmålet om der ønskes etableret et fortov på strækningen er sendt i høring ved de to grundejerforeninger omfattet af lokalplan 81.B6.1. Resultatet af høringen, som er vedlagt som bilag, viser, at grundejerforeningerne ønsker fortovet anlagt.

Grønbjerg Grundinvest har meddelt Herning Kommune, at man ikke er indstillet på at etablere en mindre sideudvidelse, fortov, afvanding og hastighedsdæmpende foranstaltninger som beskrevet i vejgodkendelsen, da det vurderes som unødvendigt. Byggemodner er indstillet på at etablere gadebelysning.


Gadefoto fra 2018. Fortovet vil stoppe ved vejadgangen.


Nørregade er nu en lukket stamvej, der betjener hundeskovens gæster samt beboerne i området. Boligområdet er velforsynet med cykel- og gangstier, og det vurderes derfor, at fortovet kan undlades.

Det skal bemærkes, at der ikke er etableret fortov på de første 300 meter af Nørregade fra Park Allé og denne del er heller ikke omfattet af lokalplanen. Der findes ingen aftaler om etablering af fortov på de første 300 meter.

Vejgodkendelse gives ud fra Privat fællesvejs lovens § 27, stk. 1 og Vejlovens § 49.
Såfremt byggemodner ikke gennemfører ovenstående arbejder, indstilles det, at der fremsendes en henstilling efter Vejlovens § 135 pkt. 3 for at tilsidesætte vilkår, for efterfølgende at sende et varsel og et påbud efter § 135 pkt. 4.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at vejgodkendelsen fastholdes, dog således at fortovet kan undlades.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Vejgodkendelsen fastholdes, herunder etablering af vejafvanding og gadebelysning, dog således at fortovet kan undlades.

Bilag

  • tværsnit
  • Vejplan
  • Vejgodkendelse - Byggemodning Nørregade, Vildbjerg 2
  • Høringssvar vedr. etablering af fortov
  • Svar fra øvrige naboer
 

237. Drift og fremtidig pleje af træbeplantninger - H. P. Hansens Vej og Mindeparken

Sagsnr.: 04.01.11-P00-1-20 Sagsbehandler: Anne Kirstine Kjær  

Drift og fremtidig pleje af træbeplantninger - H. P. Hansens Vej og Mindeparken

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Dan Overgaard

Sagsresume

Planlægning af fremtidig pleje af beplantningerne langs H. P. Hansens Vej og i Mindeparken i Herning.


Forvaltningen anbefaler, at træer der er syge eller udgør i sikkerhedsfare fjernes indenfor de næste 3-4 måneder, og at udvalget orienteres om ny udviklingsplan for de to områder i løbet af 2021.

Sagsfremstilling

I forbindelse med drift og pleje af arealerne langs H. P. Hansens Vej og Mindeparken er forvaltningen i gang med at lave langsigtede tyndingsplaner for beplantningen i områderne.


H. P. Hansens Vej

Egetræsbeplantningen langs H. P. Hansens Vej er plantet i 1972 som små træer i grupper.

I de 48 år, træerne har eksistereret, er der med 5-7 års interval foretaget tynding i beplantningen for, at de tilbageblivende træer skulle udvikle sig til de store fuldkronede egetræer, vi ser i dag. Ved denne driftsform har man gennem årene sikret, at træerne har kunnet udvikle sig med den kroneform, som er karakteristisk for egetræer og særligt for træerne langs H. P. Hansens Vej.



Var der ikke igennem årene foretaget gennemgående tyndinger, ville beplantningen ikke have opnået det udtryk og den kvalitet i naturlig kroneform, den har nu. Det skyldes, at træerne ikke kan udvikle sig som fuldkronede træer, hvis de står for tæt. Da træerne endnu ikke har nået deres fulde størrelse, er det derfor nødvendigt at fortsætte denne drift, hvis træerne fortsat skal kunne udvikle sig med det udtryk, de har i dag.


Seneste større tynding blev gennemført for ca. 10 år siden, og flere af trækronerne er begyndt at gro ind i hinanden. Det medfører, at trækronerne vil udvikle sig skævt på den eller de sider, der står op ad et andet træ. Egetræer er ikke gode til at rette op, hvis først skaden er sket. Af samme grund er der steder, hvor det er for sent at tynde.


Der er 425 træer på hele strækningen. I løbet af de næste 10 år vil antallet blive reduceret for at give plads til træernes fortsatte udvikling. I gennemgangen er der lagt vægt på flere forhold: træernes karakter, potentiale og levedygtighed, mulighed for at blive flere 100 år gamle, samt nærhed til naboer, stier, veje og lygtepæle. Der er desuden foretaget en vurdering ihht. lovgivning vedr. beskyttelse af truede arter.


Det skal nævnes, at der i løbet af de 10 år siden seneste tynding er fældet 10-15 træer foranlediget af naboklager samt anden planlægning.



Mindeparken

Mindeparken er landskendt pga.dets størrelse og beplantningens ensartethed i art, alder og karakter, der gør det til noget helt unikt. Forvaltningen har i beplantningens levetid arbejdet for at bevare dens særegenhed og værne om denne arkitektoniske arv.

I forlængelse heraf er forvaltningen begyndt at indplante nye egetræer enkelte steder til foryngelse af anlægget for at undgå, at området en dag kommer til at stå helt bart, fordi hele beplantningen er udlevet. Den tydelige aldersforskel i træernes udtryk vil udjævnes over tid.


I Mindeparken vurderes det at der er et behov for tynding af randbeplantningen for at give plads til de tilbageblivende træers fortsatte kroneudvikling.

Økonomi

Opgaven udføres indenfor den økonomiske ramme for Serviceområde 04.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at træer, der er syge eller udgør i sikkerhedsfare fjernes de næste 3-4 måneder
at udvalget orienteres om ny udviklingsplan for de to områder i løbet af foråret 2021.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

238. Frigivelse af anlægsbevillinger til naturgenopretning ved Staulund Å og Feldborg Bæk

Sagsnr.: 06.02.03-P20-12-20 Sagsbehandler: Annika Sundberg Lauridsen  

Frigivelse af anlægsbevillinger til naturgenopretning ved Staulund Å og Feldborg Bæk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X

Øvrige sagsbehandlere: Kim Iversen, Lennarth Skov Espersen, Pia Colstrup, Dan Overgaard

Sagsresume

Der anmodes om anlægsudgiftsbevilling på 888.000 kr. og anlægsindtægtsbevilling på 200.000 kr. til et naturgenopretningsprojekt i Staulund Å, Feldborg Bæk samt det tidligere dambrugsareal ved Feldborg Bæk. Udgifterne til projektet omfatter detailprojektering, udarbejdelse af udbudsmateriale samt selve anlægsarbejdet.


Naturstyrelsen bidrager med 200.000 kr. til anlægsarbejdet.


Forvaltningen anbefaler, at anlægsbevillingerne frigives på Serviceområde 04 Grønne områder.

Sagsfremstilling

Herning Kommune ønsker i samarbejde med Naturstyrelsen at gennemføre et naturgenopretningsprojekt ved to nedlagte dambrug i henholdsvis Staulund Å og Feldborg Bæk. Projektområdet er beliggende mellem Haderup og Feldborg og i den nordlige del af Herning Kommune.


Under de nuværende forhold medfører den tidligere dambrugsdrift i området, at vandløbene ikke har optimale fysiske forhold.



På den baggrund etableres der i Feldborg Bæk et helt nyt forløb af bækken på de nederste ca. 700 m. Vandløbet slynges terrænnært ned over det tidligere dambrugsarea,l og herved skabes et varieret vandløb med masser af stryg og høller (se bilag).


I Staulund Å fjernes resterne af stemmeværket i vandløbet ved det tidligere Staulund Dambrug, hvorved der sikres optimal faunapassage og derudover etableres en række stryg i vandløbet på strækningen langs det tidligere sambrugsareal (se bilag).


I forbindelse med naturgenopretningsprojektet ved Feldborg Bæk etableres en ”mini-ådal” på det tidligere dambrugsareal, således at terrænet stiger moderat ud mod siderne. Der etableres 4-5 lavninger, som forventes at være fugtige stort set året rundt. Lavningerne forventes at blive brugt bl.a. som sølehuller for områdets krondyr. Derudover etableres en insektvold i den vestlige del af dambrugsarealet, og der udlægges stendynger og større sten til insekter, krybdyr m.m.


På det tidligere dambrugsareal ved Feldborg Bæk forekommer en række uønskede eller invasive planter. Det drejer sig om kæmpebjørneklo, rød hestehov, glansbladet hæg og spirea-arter. Disse planter fjernes for at udgå, at de spreder sig i området.


Projektet vil få en betydelig positiv effekt på planter, fisk og smådyr i området. Dette skyldes, at der skabes langt større vandløbsvariation, samt at der etableres en række stryg, der vil danne gyde- og opvæksthabitater for ørred, lampretter m.v.


Derudover vil det tidligere dambrugsareal ved Feldborg Bæk blive et varieret naturområde med både våde og tørre partier til glæde for bl.a. padder og insekter. Samlet set forventes projektet at kunne sikre, at der fremadrettet er god økologisk tilstand i Feldborg Bæk og Staulund Å.


Lodsejerne indenfor projektområdet er positive omkring planerne for gennemførelse af et vandløbsrestaureringsprojekt i området.

Økonomi

Udgifterne til projektet fordeler sig med ca. 188.000 kr. til rådgiverydelse ifbm. detailprojektrering og udarbejdelse af udbudsmateriale og ca. 700.00 kr. til anlægsarbejdet. De samlede udgifter til projektet er således i alt 888.000 kr.


Naturstyrelsen bidrager med 200.000 kr. til anlægsarbejdet ifbm. vandløbsrestaureringsprojektet. Der anmodes om anlægsindtægtsbevilling til beløbet på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. i 2021.


Herning Kommunes andel af udgifterne til projektet udgør således 688.000 kr., som finansieres af afsat rådighedsbeløb på Serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 071099 rådighedsbeløb vedrørende diverse anlægsarbejder i 2020. Rådighedsbeløbet overføres til 2021 i den samlede sag med overførsel af uforbrugte midler fra 2020 til 2021.


FNs verdensmål

Sagen har relation til bæredygtighed i FNs verdensmål nr. 6: Rent vand og sanitet og nr. 15: Livet på landet, idet der gennem genopretningen sikres en bæredygtig udvikling i vandmiljøet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 888.000 kr. i 2021 på Serviceområde 04 Grønne Områder, nyt stedr. "Vandløbsrestaurering i Staulund Å og Feldborg Bæk" til udarbejdelse af detailprojekt og anlægsarbejdet ifbm. vandløbsrestaureringsprojektet i Staulund Å og Feldborg Bæk
at der til medfinansering fra Naturstyrelsen meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2021 på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stedr. "Vandløbsrestaurering i Staulund Å og Feldborg Bæk". Indtægten medfinansierer anlægsudgiften
at anlægsudgiften delvist finansieres med 688.000 kr. af afsat rådighedsbeløb på Serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 071099 rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder i 2020. Rådighedsbeløbet overføres til 2021 i den samlede sag med overførsel af uforbrugte midler fra 2020 til 2021.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Projekttiltag Staulund Å
  • Projekttiltag Feldborg Bæk
 

239. Påbud om at fjerne forurenet byggeaffald fra Rind Plantage

Sagsnr.: 09.35.00-K08-12-19 Sagsbehandler: Martin Klejs Skøtt  

Påbud om at fjerne forurenet byggeaffald fra Rind Plantage

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X



Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Herning Kommune har den 26. november 2020 modtaget Rind Plantages høringssvar til Herning Kommunes påbud om, at byggeaffaldet på delstrækning 1 og 2 i Rind Plantage skal fjernes.


På baggrund af høringssvaret indstilles det, at udvalget beslutter, om påbuddet om, at byggeaffaldet i Rind Plantage skal fjernes, fastholdes.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget behandlede den 21. september 2020, pkt. 176 sag vedrørende byggeaffald i Rind Plantage. Baggrunden for sagen var, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har oplyst Herning Kommune og Rind Plantage om, at de ikke har fundet hjemmel til at kunne imødekomme klagers anmodning om opsættende virkning. Det er herefter op til Herning Kommune, om sagen skal afvente udfaldet af klagesagen hos Miljø- og Fødevareklagenævnet, eller om det udlagte byggeaffald skal fjernes fra delstrækning 1 og 2, inden klagenævnet træffer afgørelse.


På mødet den 21. september 2020 besluttede udvalget, at byggeaffaldet i Rind Plantage skal fjernes, og at påbudsprocedure igangsættes.


Forvaltningen har haft påbuddet i høring og har den 26. november 2020 modtaget Rind Plantages høringssvar. I høringssvaret oplyser Rind Plantage bl.a.:


Primære påstand

  • Rind Plantage primære påstand er, at det udlagte byggeaffald har kunnet anvendes uden tilladelse, da de har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at byggeaffaldet er tilstrækkelig sorteret, og at byggeaffaldet ikke indeholder miljøfremmede stoffer i sådant et omfang eller af en sådan art og koncentration, at anvendelsen af byggeaffald kan have skadelig virkning på miljøet, grundvand eller menneskers sundhed.
  • Rind Plantage finder de vedlagte billeder af det usorterede byggeaffald misvisende, da de er taget før udlægning, manuel sortering og knusning af byggeaffaldet. Rind Plantage ApS henviser til tre andre sager, hvor Herning Kommune har accepteret sortering af nedknust byggeaffald efter udlægning.


Subsidiære påstand

  • Rind Plantage finder ikke, at Herning Kommune kan ændre praksis med tilbagevirkende kraft, idet Teknik- og Miljøudvalget tidligere har godkendt, at der kan meddeles en lovliggørende §19 tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven.


Økonomiske konsekvenser

  • Rind Plantage anslår prisen for opgravning og bortkørsel af 558 ton affald samt det sand og jord, der følger med, dvs. i alt 700 ton, til 150.000-200.000 kr. + moms. Det oplyses derudover, at AFLD Fasterholt kan modtage byggeaffaldet for 126.000 kr.


Faktuelle oplysninger

  • Rind Plantage oplyser, at den udlagte mængde byggeaffald udgør 558 ton.
  • Rind Plantage ønsker begrundet, hvorfor Herning Kommune ikke længere vil tillade byggeaffaldet genanvendt til fx støjvolde.


Forvaltningen bemærker hertil følgende:

  • Byggeaffaldsmængden i påbuddet er ændret fra den af kommunen tidligere vurderede mængden til den af Rind Plantage oplyste mængde.
  • Herning Kommune har præciseret påbuddet således, at det fremgår, at anlæg omfatter miljøgodkendte støjvolde m.m.


På baggrund af høringssvaret indstilles det, at udvalget beslutter, om påbuddet om, at byggeaffaldet i Rind Plantage skal fjernes, fastholdes.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udvalget beslutter, om påbuddet om, at byggeaffaldet i Rind Plantage skal fjernes, fastholdes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Udvalget fastholder påbuddet om, at byggeaffaldet skal fjernes. Fristen af efterkommelse af påbuddet forlænges svarende til forsinkelsen på grund af det manglende påbudsvarsel.


Karlo Brondbjerg og Erling Præstekjær kunne ikke tiltræde indstillingen og ønsker, at kommunens påbud skal afvente klagenævnets afgørelse af sagen.

Bilag

  • Bemærkninger til varsling af påbud 26112020
 

240. Spildevandstilladelse til DNV Gødstrup

Sagsnr.: 06.01.15-P19-11-19 Sagsbehandler: Trine Grud Fisker  

Spildevandstilladelse til DNV Gødstrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Martin Klejs Skøtt

Sagsresume

Region Midt har ansøgt om spildevandstilladelse til DNV Gødstrup. Regionen ønsker en midlertidig tilladelse, bl.a. for at få mulighed for at kortlægge indholdet af lægemidler i spildevandet. Resultaterne af kortlægningen skal danne grundlag for en endelig tilladelse og bidrage til afklaring af, hvordan spildevandet fra sygehuset skal renses, herunder om en ”faktor 10” renseløsning på Herning Renseanlæg kan accepteres.


Forvaltningen anbefaler, at der meddeles en midlertidig spildevandstilladelse med en gyldighed på 2-3 år, og at der først tages stilling til hvilken renseløsning, der skal etableres (central eller decentral), når spildevandets indhold af lægemidler er nærmere undersøgt.

Sagsfremstilling

Region Midt har ansøgt om spildevandstilladelse til det nye supersygehus – DNV Gødstrup. Sygehuset forventes taget i brug medio 2021, og der vil være fuldskaladrift fra okt./nov. 2021, hvor alle patienter forventes at være overflyttet til DNV. Onkologisk afdeling flytter dog først senere.


Spildevand fra sygehuse adskiller sig væsentlig fra almindeligt husspildevand, fordi det stammer fra mange forskellige aktiviteter og afdelinger: En del af spildevandet er sanitært spildevand fra patienter og fra ansatte og besøgende. Denne del af spildevandet indeholder typisk en høj koncentration af medicinrester, bl.a. antibiotika, kontrastmidler og medicin fra kræftbehandling, som er udskilt via fæces og urin. Det indeholder også sundhedsfarlige mikroorganismer (resistente bakterier). Herudover kommer der spildevand fra rengøring og desinfektion, fra vandbehandlingsanlæg, fra køkken/kantine, fra apotek, fra laboratorier, fra værksted, regnvand fra Helipad mm.


Det forventes, at der skal afledes ca. 116.000 m3 spildevand om året fra DNV, men den endelige mængde og sammensætning af spildevandet kendes ikke endnu.


Regionen ønsker en midlertidig spildevandstilladelse. Regionen anfører i ansøgningen følgende argumenter herfor:

  • Manglende viden om mængden af lægemidler og antibiotika-resistente bakterier i spildevandet fra hospitalet
  • Usikre retningslinjer og standarder for regulering af spildevand fra de nye supersygehuse
  • Mulighed for at afvente teknologimodning på markedet, herunder resultater af pilotforsøg på Herning Renseanlæg (er nærmere beskrevet nedenfor).


Regionen foreslår, at der tages prøver af spildevandet, som bl.a. analyseres for 86 forskellige lægemidler. Prøverne skal tages af spildevandet fra DNV og fra onkologisk afdeling. Desuden skal der til sammenligning tages prøver fra indløb og udløb på Herning Renseanlæg. På den måde får man både belyst indholdet i spildevandet fra sygehuset og i det almindelige oplandsspildevand, samt det eksisterende renseanlægs effekt på indholdet.


Forvaltningen har gennem en lang periode været i dialog med Regionen og Herning Vand om den kommende afledning af spildevand. Forvaltningen er indstillet på at meddele en midlertidig tilladelse til afledning af spildevandet for at give mulighed for at få kortlagt indholdet af medicinrester mm i spildevandet fra sygehuset.


Når resultaterne af alle analyser af spildevandet foreligger, skal der træffes beslutning om, hvilken renseløsning, der skal etableres (central eller decentral). Regionen skal ansøge om en endelig spildevandstilladelse og forvaltningen skal træffe afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles endelig spildevandstilladelse til den ansøgt renseløsning.


Baggrund og lovgivning
Der er stor fokus på spildevand fra sygehuse på grund af indholdet af medicinrester. En del lægemidler er skadelige for vandmiljøet (for smådyr og fisk) og er hormonforstyrrende, og det er derfor problematisk, hvis de udledes med spildevandet til vandmiljøet. Hvis lægemidlerne ender i slammet på renseanlæg, kan det desuden begrænse anvendelsen af slammet.


I Danmark har der også været stor fokus på, hvordan forbruget af lægemidler fordeler sig. Forbruget er højst i primærsektoren, dvs. i hjemmene, hvor op til 96 % af forbruget sker. I hospitalssektoren er forbruget ca. 4 %. Det kunne give indtryk af, at forbruget i hospitalssektoren er af mindre betydning. En del patienter behandles ambulant, og det betyder, at de tager medicinen med hjem, så den primære udskillelse sker hjemme. En del lægemidler benyttes imidlertid udelukkende eller i overvejende grad på sygehusene, f.eks. visse typer antibiotika, der gives intravenøst. Spildevand fra sygehuse indeholder derfor en anden blanding af lægemiddelrester end almindeligt oplandsspildevand, og man kan ikke kategorisere spildevand fra et hospital ud fra, at der kun bruges få procent af den samlede mængde lægemidler på hospitalet. Man er nødt til at se specifikt på, hvilke lægemidler, der er tale om, og i hvilket omfang de findes i spildevandet.


Lovgivning
Afledning af spildevand kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven (MBL, kap. 4). I forbindelse med ansøgning om spildevandstilladelse skal der redegøres for, at det ansøgte bygger på brug af BAT – Best Available Techniques (MBL, § 3). Forurening skal så vidt muligt forebygges og i øvrigt begrænses ved kilden ved anvendelse af den bedste tilgængelige renseteknologi. Der er ikke krav om, at man skal bruge én bestemt teknik, men man skal sørge for at forureningen begrænses svarende til det niveau, som det er muligt at opnå ved brug af BAT.


Specifikt i forhold til spildevand fra hospitaler har Miljøstyrelsen i april 2019 bl.a. præciseret, at:

  • Hvis spildevandet fra et hospital ikke adskiller sig væsentlig fra husspildevand, kan spildevandet tilsluttes til et renseanlæg, uden at der stilles specielle krav vedr. lægemidler i spildevandstilladelsen
  • Hvis spildevandet fra et hospital vurderes at være væsentligt anderledes end husspildevand (på grund af lægemidlernes koncentration, giftighed og miljøbelastning) skal hospitalet betragtes som punktkilde, på lige fod med andre virksomheder, og der er krav om brug af BAT
  • Der er udviklet renseteknikker inden for en økonomisk opnåelige ramme, der kan rense spildevandet fra hospitaler til et niveau, så det kan udledes direkte til recipient. Der eksisterer derfor et opnåeligt BAT.


Forvaltningen vurderer umiddelbart, at spildevandet fra DNV adskiller sig væsentlig fra husspildevand pga. hospitalets størrelse og mange forskellige specialer, og dermed skal hospitalet betragtes som en punktkilde. Miljøstyrelsen har mundtligt tilkendegivet en tilsvarende vurdering.


Men for at give mulighed for at få kortlagt indholdet af medicinrester mm i spildevandet fra sygehuset er forvaltningen som nævnt indstillet på at give en midlertidig tilladelse til afledning af spildevandet til Herning Rensningsanlæg. Der kan først tages beslutning om den endelige renseløsning og gives en endelig spildevandstilladelse, når resultatet af kortlægningen foreligger.

Renseteknikker
Flere kommuner arbejder med strategier for rensning af hospitalsspildevand, enten decentralt eller centralt:


Decentrale løsninger
Ved Herlev Hospital er der etableret rensning ved kilden (en ”BioBooster”): Alt spildevand fra hospitalet renses i en fuldskala renseløsning, der renser spildevandet til et niveau, så det kan udledes direkte i en nærliggende bæk. Anlægget fjerner mere end 99 % af medicinresterne. Det er niveauet for denne decentrale renseløsning, som Miljøstyrelsen har defineret som BAT.
Ved flere hospitaler planlægges decentrale renseløsninger svarende til den i Herlev, bl.a. ved Universitetshospital Aalborg.


Centrale løsninger – faktor 10
Herning Vand A/S har sammen med en række andre interessenter deltaget i projekter med det rådgivende ingeniørfirma Krüger og har testet muligheden for at etablere en renseløsning på Herning Renseanlæg. Denne renseløsning er en central løsning og er dermed et alternativ til den ovenfor nævnte decentrale løsning. I projektet er noget af spildevandet fra Herning renseanlæg blevet renset for medicinrester ved biologisk rensning, hvor bakterier omsætter resterne af lægemidler. Projektet har vist god fjernelsesgrad for visse lægemidler, mens andre fjernes dårligt, hvis der alene renses biologisk. Det kan derfor være nødvendigt at tilsætte ozon for at få opnå høj fjernelsesgrad for alle lægemidler, fordi ozon kan nedbryde de sidste rester af tungtnedbrydelige lægemiddelrester. Biologisk rensning prioriteres fremfor ozonbehandling, da den er langt billigere.


Projektet forventes at kunne danne grundlag for projektering af et såkaldt faktor 10 anlæg, hvor en vandmængde, der er ca. 10 gange større end den, der kommer fra DNV, kan renses for medicinrester.


Et faktor 10 anlæg vurderes ikke umiddelbart at være en løsning, der opfylder kravet om BAT. Et faktor 10 anlæg kan rense en vandmængde, der er ca. 10 gange større end den mængde, der kommer fra DNV. Det betyder, at ca. 1,5 mio m3 spildevand kan renses for medicinrester på Herning renseanlæg. Det spildevand, der renses, vil være en blanding af spildevand fra DNV og fra oplandet i øvrigt. Mængden, der renses, udgør dog kun ca. 10 % af den samlede vandmængde på Herning renseanlæg, og dermed bliver ca. 90 % af spildevandet fra renseanlægget ikke renset for medicinrester, herunder 90 % af spildevandet fra DNV med særlige hospitalsmedicinrester.


Herning Vand A/S forventer at kunne finansiere et faktor 10 anlæg via særbidragsbetaling fra DNV for afledning af spildevand. Det er dog ikke endeligt afklaret, om dette er muligt.


Centrale løsninger – faktor 100
Der er flere kommuner, som forventer, at der etableres centrale løsninger til rensning for medicinrester: Hillerød Kommune, Slagelse Kommune og sandsynligvis også Køge Kommune. Men i disse tilfælde forventes, at der etableres renseløsninger på forsyningens renseanlæg, hvor
alt spildevand på renseanlæggene renses for medicinrester (faktor 100).


I Hillerød Kommune er der lagt op til, at udgifter til etablering og drift af renseløsningen skal deles mellem sygehuset og forsyningen. Forsyningens udgifter vil afhænge af den fordelingsnøgle, som parterne enes om. Det vil være nødvendigt for forsyningen at dække udgifterne med en generel takststigning, som anslås til 0,5-1,2 kr/m3 .

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles en midlertidig spildevandstilladelse til DNV med en gyldighed på 2-3 år, og at der først tages stilling til hvilken renseløsning, der skal etableres (central eller decentral), når spildevandets indhold af lægemidler er nærmere undersøgt.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillinger tiltrådt.

 

241. Dispensation fra afstandskrav til autoværksted - Ringkøbingvej 99, Herning

Sagsnr.: 09.20.02-P25-1-20 Sagsbehandler: Monica Klitgaard Hansen  

Dispensation fra afstandskrav til autoværksted - Ringkøbingvej 99, Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Martin Klejs Skøtt

Sagsresume

Herning Bilcenter ApS og Meyer Nielsen Biler søger om dispensation fra afstandskrav i autoværkstedsbekendtgørelsen.


Forvaltningen vurderer, at der kan meddeles dispensation fra afstandskravet, hvis virksomhederne kan dokumentere, at virksomhedens bidrag til koncentrationen af opløsningsmidler i omgivelserne vil ligge noget under grænseværdien.


Forvaltningen anbefaler, at der meddeles dispensation fra afstandskrav til etablering af undervognsbehandling, hvis det kan dokumenteres, at grænseværdien for bidrag af opløsningsmidler til omgivelserne kan overholdes.

Sagsfremstilling

Herning Bilcenter ApS og Meyer Nielsen Biler søger om dispensation fra afstandskrav i autoværkstedsbekendtgørelsen.


Virksomhederne ønsker at etablere undervognbehandling på eksisterende autoværksted på Ringkøbingvej 99 i Herning. Som udgangspunkt kræver etablering af undervognsbehandling en afstand på mindst 100 meter til et forureningsfølsomt områdes ydre skel. For autoværksteder etableret før 1. januar 1986 har kommunen dog mulighed for at give dispensation fra afstandskravet. Autoværkstedet på Ringkøbingvej 99 er etableret før 1986.


Autoværkstedets beliggenhed, skitsering af 100 m zone, beboede adresser og lokalplanforhold er angivet i bilag til sagen.


Herning Kommune har tidligere givet dispensation fra afstandskravet til Byens Bilpleje Herning ApS, Cypresvej 19 i Herning, i forbindelse med virksomhedens ansøgning om etablering af autolakering. Der gælder samme afstandskrav for undervognsbehandling og autolakering. Dispensationen til Byens Bilpleje Herning ApS blev givet før, der blev etableret boliger nord for Ringkøbingvej.


Begrundelsen for dispensationen var følgende.


"Autolakeringsanlægget placeres i et område, der i kommuneplanen er udlagt til erhverv, og hvor der iht. lokalplanen kun kan gives tilladelse til portnerboliger. Der findes dog tidligere etablerede, selvstændige boliger i området. Nord for erhvervsområdet er etableret en campingplads. "


Kommunen vurderer, at den væsentligste gene fra autolakering er emissionen af opløsningsmidler fra lakeringen. Opløsningsmidlerne emitteres gennem et afkast på 16 m, og beregninger viser, at virksomhedens bidrag til koncentrationen i omgivelserne vil ligge noget under grænseværdien. Det højeste bidrag til omgivelserne beregnes til 0,104 mg/m3 100 m fra afkastet. Grænseværdien er 0,15 mg/m3."


Forvaltningen vurderer, at Herning Bilcenter ApS kan få tilsvarende dispensation med samme begrundelse og på betingelse af, at virksomheden ved beregning dokumenterer, at grænseværdien for bidrag af opløsningsmidler til omgivelserne kan overholdes.


Der gennemføres partshøring inden dispensationen kan meddeles.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles dispensation fra afstandskrav til etablering af undervognsbehandling, hvis det kan dokumenteres, at grænseværdien for bidrag af opløsningsmidler til omgivelserne kan overholdes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillinger tiltrådt.

Bilag

  • Bilag Herning Bilcenter Dispensationsansøgning
 

242. Pesticidfri Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO)

Sagsnr.: 09.08.24-P16-1-19 Sagsbehandler: Trine Koch Jakobsen  

Pesticidfri Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO)

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Martin Skøtt

Sagsresume

Herning Kommune skal gennem frivillige aftaler sikre beskyttelse af alle BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) i kommunen.


Processen og lovgrundlaget er behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 9. marts 2020, pkt. 56. Den konkrete indsats mod brug af pesticider i de enkelte BNBO er behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 8. juni 2020, pkt. 113.


I denne sag gives en status på arbejdet med opgaven omkring frivillige aftaler om pesticidfri boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).


Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter vandrådets beslutning om model for samarbejde om grundvandsbeskyttelse med decentral finansiering af udgifterne.

Sagsfremstilling

Som led i Pesticidstrategien skal kommunerne vurdere behovet for at stoppe erhvervsmæssig brug af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Kommunerne skal inden udgangen af 2022 have aftalegrundlaget for de udpegede BNBO på plads og om muligt via frivillige aftaler.


Teknik- og Miljøudvalget behandlede processen og lovgrundlaget den 9. marts 2020, pkt. 56, hvor de besluttede at pålægge vandselskaberne at oprette et vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse, såfremt vandselskaberne ikke vil tiltræde en frivillig aftale herom.


Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 8. juni 2020, pkt. 113 godkendt behovet for beskyttelse og indsats imod brug af pesticider i de konkrete BNBO-områder. Derudover godkendte udvalget, at forvaltningen bemyndiges til at give et påbud ved manglende frivillige aftaler i de konkrete BNBO.


Proces / rollefordeling

Hvad angår kommunens rolle som myndighed i processen har det tidligere fremgået af sagen (9. marts 2020), at kommunerne i fase 1 så vidt muligt skal forsøge at opnå beskyttelsen gennem frivillige aftaler inden udgangen af 2022.


Forvaltningen er senere blevet opmærksom på, bl.a. på baggrund af anbefaling fra KL, at det i udgangspunktet er den enkelte vandforsyning, der skal indgå den frivillige aftale med lodsejeren og betale erstatning direkte til lodsejer. Denne model giver mulighed for mere fleksible aftaler, hvor der mest muligt tages hensyn til lokale forhold og ønsker. Det betyder, at der påhviler vandforsyningerne et stort ansvar i forhold til indgåelsen af de frivillige aftaler.


Selvom det dermed er vandforsyningerne, der har ansvaret for at indgå de frivillige aftaler med lodsejerne i de respektive BNBO, så vil forvaltningen fortsat styre processen og så vidt muligt deltage i forhandlingerne med lodsejerne. Af vedhæftede tids- og procesplan er det beskrevet, hvordan processen for en forhandling kan forventes at se ud samt hvornår forhandlingen for de enkelte værkers BNBO forventes at gå i gang.


Vandforsyningerne er orienteret om deres rolle på repræsentantskabsmødet den 22. september, hvor der også var en opsamling på de spørgsmål, der var til processen.


Status på vandforsyningernes vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse

Bestyrelsen for Herning Vandråd har bl.a. drøftet sagen på deres bestyrelsesmøde den 27. oktober 2020.


Vandrådet vurderer at opgaven med de frivillige aftaler generelt er en overskuelig opgave og noget som kan løses af de enkelte vandværker. Derudover vurderer vandrådet, at en solidarisk løsning ifm. BNBO ikke er realistisk, da der så vil være mange vandværker, som ikke ønsker at være en del af samarbejdet. Der arbejdes således ikke videre med en ny forening for samarbejde om grundvandsbeskyttelse (et ”vandsamarbejde”).


Vandrådet vil varetage de opgaver et vandsamarbejde skulle, og fungere som sparingsparter for kommunen i forhold til proces, tidsplan og udarbejdelse af skabeloner. Bestyrelsen i vandrådet vil tilbyde vandværkerne en konsulentordning med telefonisk rådgivning og vil, mod betaling, deltage i lodsejermøder. Referatet med denne beslutning er sendt til alle vandforsyninger og vedlagt som bilag.


Forvaltningen har deltaget i møde med vandrådets bestyrelse den 25. november, hvor emnet blev drøftet. Kun ét enkelt vandværk har aktivt reageret negativt på den udmeldte model. Derfor ønsker bestyrelsen at fastholde beslutningen fra bestyrelsesmødet den 27. oktober.


Finansieringsmodel

Bestyrelsen har på baggrund af tilbagemelding fra de øvrige vandværker vurderet, at der er størst tilslutning til en model med decentral finansiering, hvor det enkelte vandværk selv betaler for udgifter til beskyttelse af eget BNBO. Bestyrelsen vurderer ligeledes, at det administrative arbejde i forbindelse med oprettelse af et økonomisk samarbejde er stort, set i forhold til at opgaven er tidsbegrænset.


Forvaltningen har beregnet et overslag på udgiften for de enkelte vandværker, som fremgår af tabellen nedenfor. Erstatning vedr. Herning Kommunes egne arealer er medregnet i overslaget.


Udgiften er beregnet som engangserstatning for pesticidfrit BNBO uden tidsbegrænsning. Erstatningsstørrelse er valgt på baggrund af seneste taksationsafgørelse. Størrelsen af arealet er skønnet og der er ikke taget hensyn til marktype eller lignende. Det er derfor ikke den faktiske udgift, men kan bruges som sammenligning af udgifterne mellem vandværkerne. Udgifter til landmåler, tinglysning m.v. er ikke medregnet i opgørelsen, der alene er et overslag på selve erstatningsbeløbet.


Overslaget på udgiften til den enkelte forbruger er beregnet med udgangspunkt i, at hele udgiften opkræves på ét år over vandprisen eller det faste bidrag.


Vandforsyning

Overslag af samlet udgift / kr.

Fordelt på vandprisen / kr. pr m3

Fordelt på fastbidrag / kr. pr forbruger

Abildå Vandværk

127.000

0,78

801,89

Aulum Vandværk

-

-

-

Fasterholt Vandværk

4.250

0,21

19,86

Feldborg Vandværk

-

-

-

Haderup Vandværk

-

-

-

Hammerum Vandværk

127.500

0,57

64,23

Haunstrup Vandværk

8.500

0,77

68,55

Herning Vand

722.500

0,23

40,48

Karstoft Vandværk

8.500

0,21

55,19

Kibæk Vandværk

-

-

-

Sandet Vandværk

63.750

0,89

758,93

Skarrild Vandværk

85.000

3,45

386,36

Snejbjerg Vandværk

170.000

0,65

85,30

Stakroge Vandværk

110.000

5,33

613,89

Studsgård Vandværk

127.500

2,97

531,25

Sunds Vandværk

-

-

-

Sønder Felding Vandværk

8.500

0,04

9,44

Sørvad Vandværk

-

-

-

Vildbjerg Vandværk

425.000

0,74

143,10

Vind Vandværk

25.500

0,65

158,39

Ørnhøj Vandværk

11.000

0,30

28,85

Samlet udgift

2.025.550



Fordelt ligeligt på alle forbrugere eller m3


0,35

59,78


Det er op til den enkelte vandforsyning at beslutte, om udgiften opkræves over vandprisen eller det faste bidrag, eller en kombination af disse. Opkrævningen kan fordeles ud over flere år, og der kan optages lån, hvis vandværkerne ikke har hensatte midler nok til at dække udgiften til grundvandsbeskyttelsen. Der er mulighed for lån med kommunalgaranti til dette formål.


Herning Kommune har, med udgangspunkt i Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 9. marts 2020, mulighed for at påbyde vandselskaberne, at oprette et vandsamarbejde, hvis det vurderes, at der ikke tiltrædes en frivillig aftale herom. Tilbage i marts blev det vurderet at flere vandselskaber var positive overfor et samarbejde.


Det er fortsat muligt at påbyde et samarbejde, ved at hjælpe de vandværker, der er positive overfor et samarbejde, med lave vedtægter og stiftende generalforsamling. Kommunen kan så efterfølgende påbyde vandværker, der ikke frivilligt melder sig ind i foreningen, at deltage. Vandsamarbejde kan drive en vandfond, der kan støtte vandforsyningerne økonomisk og formålet kan udvides fra kun at omfatte beskyttelse i BNBO til også at omfatte grundvandsbeskyttelse i hele indvindingsoplandet, nødforsyningsledninger, sløjfning af boringer mv.


Forvaltningen har rettet henvendelse til de vandværker, der står til at få den største udgift pr solgt kubikmeter. De er interesserede i en vandfond, men kun ét enkelt har udtryk interesse for aktivt at ville arbejde for oprettelsen af ny forening.


Samlet set bemærkes dog, at det afgørende i henhold til bekendtgørelsen om BNBO er, at der indgås frivillige aftale med lodsejerne inden 2022.


Status for aftaler

Der skal laves aftaler for 16 BNBO med i alt 27 lodsejere. Af vedlagte bilag fremgår det, hvordan arbejdet forventes tilrettelagt inden udgangen af 2022.


Alle lodsejer vil således blive tilbudt en aftale inden udgang af 2022. Hvis ikke aftalerne kan forhandles færdig eller ikke kan gennemføres inden 2023 vil det blive vurderet, om der skal gives et påbud for gennemføre beskyttelsen. Folketinget forventes ved udgangen af 2022 at tage stilling til indførelse af et generelt forbud.


Der er startet på forhandlinger for BNBO ved Herning Vand, Vildbjerg og Vind Vandværker. Der har været møde med 2 lodsejere. Begge var godt forberedte og indstillet på at finde den bedste løsning. Det er målet at nå en endelig aftale med inden udgangen af 2020 med de 3 første vandforsyninger.


Processen kan dog trække ud, da det dels er de første forhandlinger og dels er det vigtigt at lodsejere og vandværker får mulighed for at finde den løsning, der passer dem bedst. På nuværende tidspunkt forventes ikke, at opstart af de øvrige områder udskydes.


Herning Kommune er grundejer for flere matrikler i BNBO. Disse er gennemgået i sag om forpagtninger i BNBO på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 23. november 2020, pkt. 217. Her er det besluttet at pålægge restriktioner om pesticidfri drift på kommunens forpagtningsarealer.


Forvaltningens næste orientering vil være i sidste kvartal af 2021.


FN- verdensmål

Sagen har relation til bæredygtighed i forhold til FNs verdensmål nr. 6: Rent vand og sanitet og nr. 3: Sundhed og trivsel, idet aftaler om pesticidfri BNBO sikrer rent drikkevand til kommunens borgere i fremtiden.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udvalget tager orienteringen til efterretning
at udvalget drøfter vandrådets beslutning om model for samarbejdet om grundvandsbeskyttelse med decentral finansiering af udgifterne.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Orienteringen om sagen blev taget til efterretning.


Udvalget forventer, at der udarbejdes en model for et vandsamarbejde, som alle vandforsyninger er enige om. Kan der ikke opnås enighed om en model, kan Herning Kommune udstede påbud herom.

Bilag

  • Tidsplan og proces for frivillige aftaler
  • Referat bestyrelsesmøde vandrådet - 27.10.2020 (003)
 

243. Langelandsvej 25, Herning - Lovliggørelse af etableret bolig i et baghus

Sagsnr.: 02.34.02-P19-933-20 Sagsbehandler: Louise Sangild Nielsen  

Langelandsvej 25, Herning - Lovliggørelse af etableret bolig i et baghus

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Ejeren af Langelandsvej 25, Herning søger om lovliggørelse af en etableret bolig i et baghus.


Forvaltningen anbefaler, at der på baggrund af en helhedsvurdering gives afslag på lovliggørelse af boligen.

Sagsfremstilling

Langelandsvej 25 blev ved opførelsen i 1934 godkendt med en bolig i stueetagen og en bolig på 1. sal. I 1988 meddeles der dispensation og byggetilladelse til en tilbygning til boligen i stueetagen. Det er denne tilbygning, som for ca. 7-8 år siden blev ombygget til en ekstra bolig og uden tilladelse. Det er dermed den tredje bolig på ejendommen placeret i tilbygningen til stueetagen, der nu søges lovliggjort på ejendommen.


I forbindelse med lovliggørelsen søges der herudover om tilladelse til opsætning af altaner ud mod gaden for boligerne i stuetagen og på 1. sal. Der ønskes også en ny overkørsel fra vejen til tre parkeringspladser. Overkørslen har en længde på ca. 11 meter.


Ejendommen er beliggende i et område, der er omfattet af kommuneplanramme 12.B10, som udlægger området til åben og lav boligbebyggelse. Da kommuneplanrammen ikke har retsvirkning for borgerne, er det bygningsreglementets bestemmelser, der er gældende.


Partshøring:

Da projektet ikke er omfattet af byggeretten i bygningsreglementet, skal der foretages en helhedsvurdering af indvirkningerne på omgivelserne.

Inden udarbejdelse af helhedsvurderingen har projektet været i partshøring hos ejerne af Langelandsvej 23, 26, 27, 28 og 30.

Der er indkommet bemærkninger fra nr. 23, 27, 28 og 30.


Indsigelserne gik primært på:

1. Parkeringsforholdene: Der er bekymring for, om parkering i praksis vil kunne foregå på egen grund. Der etableres kun 4 p-pladser, hvor dybden på parkeringsplads P2 og P3 (4 meter), vurderes at betyde, at bilerne kommer til at holde delvist på fortovet. Bekymringen forstærkes af, at altanen i stueetagen vil forkorte P2 i forhold til det viste på situationsplanen.


2. Altanerne i forhold til indkig til naboejendommen og genboen.


3. 2 terrasser til samme naboskel, bekymret for mængden af støj pga. flere beboere på ejendommen og derved også flere, der benytter terrasserne. Dette kunne undgås ved fastholdelse af 1 lejlighed i stueetagen.


4.Højden og placeringen af cykelskuret .


5. Ejerne af nr. 23 og 27 har fortrudt, at de underskrev et dokument, hvorpå der stod, at de ikke havde noget imod et tredje lejemål på ejendommen.


Efter ejer modtog kopi af høringssvarene har ejer foranlediget et møde med de berørte naboer. Der blev efterfølgende udsendt en mail med opsummering af, hvad de blev enige om.


Tre af ejerne har efterfølgende tilkendegivet, at de ikke længere har noget imod det ekstra lejemål. Ejerne af nr. 27 fastholder deres indsendte høringssvar. Samtidig har de yderligere bemærkninger til opsummeringen fra mødet.

1. Oplyser at P4 kun er 2,45 m bred

2. 3 terrasser er mange i forhold til i dag 1 terrasse i haven.

3. Vinduet i stueplan med udsigt til deres ejendom, vil være generende.

4. De medgav ikke på mødet, at de kunne acceptere 3 lejemål på ejendommen.


Forvaltnings vurdering:

Forvaltningen har efter partshøringen foretaget en helhedsvurdering af projektet. Indsigelserne er medtaget i vurderingen. Se bilag.


Området anvendes primært til fritliggende enfamiliehuse. De få etageejendomme der er i området, er ikke indrettet med boliger i baghusbebyggelse.


Grunden er lille i forhold til anvendelsen for 3 boliger. Der er en snæver indgang til baghuset, især når arealet også skal anvendes til parkering.


Udeopholds arealerne er begrænset til en lille have på 180 m², som skal deles af 3 familier. Dette svarer til ca. 85% af boligarealet og lever ikke op til de 100%, som tilstræbes i kommuneplanrammen.


Der etableres 4 p-pladser på egen grund, heraf har 2 stk. kun en længde på 4 meter. Antallet af pladser lever ikke op til hverken kommuneplanens bestemmelse om 2 p-pladser pr. bolig eller kommunens opdaterede parkeringsnorm fra april 2020 som forskriver 1 ½ parkeringplads pr. bolig. Det er desuden problematisk, at to pladser er ret korte, og at der skal være bakkende trafik ud på vejen i en bredde af 11 meter.


Det er forvaltningens vurdering, at der ud fra helhedsvurderingen ikke bør gives lovliggørende tilladelse til en selvstændig bolig i baghuset.


Baghuset er i 1988 godkendt som en tilbygning til den eksisterende bolig i stueplan og aldrig som en selvstændig bolig. Forvaltningen vurderer, at den ulovlige anvendelse ikke kan danne grundlag for, at baghuset skal godkendes som selvstændig bolig.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der ud fra helhedsvurderingen meddeles afslag til lovliggørelse af selvstændig bolig i baghuset
at baghuset og forhuset skal indrettes til en samlet bolig som oprindeligt godkendt.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Helhedsvurdering
  • Revideret tegninger
  • Alle høringssvar fra naboerne
  • Ejers kommentar til høringssvaret fra naboerne
  • Kommentar fra nr. 27 efter møde med ejer
 

244. Orientering om afgørelse fra Byggeklageenheden, Nævnenes Hus. Klage over byggetilladelse til ombygning af etageboliger på Ole Rømers Vej 1 - 21, Herning (Ørstedgården)

Sagsnr.: 02.00.08-G03-17-18 Sagsbehandler: Sussi Munch Jensen  

Orientering om afgørelse fra Byggeklageenheden, Nævnenes Hus. Klage over byggetilladelse til ombygning af etageboliger på Ole Rømers Vej 1 - 21, Herning (Ørstedgården)

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Byggeklageenheden, Nævnenes Hus, afviser at behandle klagepunktet over indbliksgener i forbindelse med Herning Kommunes afgørelse af 14. september 2016 til ombygning af Ørstedgården, da klager ikke er klageberettiget. Byggeklageenheden giver ikke medhold i den resterende del af klagen omhandlende partshøring.


Sagen er dermed endeligt afgjort.


Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har i en afgørelse af 14. september 2016 givet byggetilladelse til ombygning af 78 etageboliger til 66 etageboliger på adressen: Ole Rømersvej 1-21, 7400 Herning.


I den forbindelse er de lukkede altaner blevet åbnet og enkelte altaner er flyttet på facaden.


Forvaltningen har i forbindelse med behandling af sagen vurderet, at der ikke har været parter i sagen, som skulle høres, og der er derfor ikke foretaget partshøring i forbindelse med afgørelsen.


Efter afgørelsen har en enkelt nabo klaget over Herning Kommunes afgørelse til Byggeklagenævnet, da man mener, at kommunens skøn af indbliksgenerne er forkerte, og at der skulle have været foretaget partshøring.


Byggeklageenheden finder ikke, at klagerne er klageberettigede. De finder ikke grundlag for at antage, at byggetilladelsen udsætter klagerne for konkrete, yderligere væsentlige gener i forhold til de hensyn, som Byggeloven skal varetage.


Byggeklageenheden finder heller ikke anledning til at kritisere forvaltningens vurdering af, at klagerne ikke er parter i sagen, fordi klagerne ikke bliver væsentligt og individuelt berørt.


På den baggrund giver Byggeklageenheden ikke medhold i klagen. Afgørelsen kan ses i bilaget.


Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til orientering.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

  • Afgørelse fra Byggeklageenheden
 

245. Ansøgning om ændring af vejnavn for en strækning af Mørupvej

Sagsnr.: 05.02.05-G01-5-20 Sagsbehandler: Anne Marie Fredslund Schmidt  

Ansøgning om ændring af vejnavn for en strækning af Mørupvej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om ændring af vejnavn for den grusbelagte vejstrækning af Mørupvej fra Dronningens Boulevard til den nyanlagte Mørupvej.

Begrundelsen for vejnavneændringen er, at beredskab, post og vognmænd mv. vil få et bedre grundlag for at finde rundt i området.


Forvaltningen anbefaler, at vejen navngives Mørup Nord.

Sagsfremstilling

Ønsket om vejnavneændring kommer fra ejeren af Mørupvej 42, som bor midt på strækningen.

Efter åbningen af den nyanlagte Mørupvej syd for denne strækning, er der nu 2 indkørsler til Mørupvej fra Dronningens Boulevard. Ejeren oplever ofte, at vognmænd mv. kører forkert og dermed skal forbi hans ejendom.


Syd for Mørupvej er der for nyligt anlagt en ny vej til erhvervsgrunde. Denne vej er navngivet Mørup Syd. En ændring af vejnavn for den grusbelagte strækning til Mørup Nord vil skabe en god sammehæng i området.


Et nyt vejnavn vil medføre adresseændring for 2 ejendomme, transformerstationen, som ligger på jordstykket tæt på Dronningens Boulevard samt 2 jordstykker.

De berørte parter er blevet hørt vedr. indsigelser, bemærkninger eller forslag til nyt vejnavn. Forvaltningen har kun modtaget en postiv tilkendegivelse om ændringen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at vejstrækningen navngives Mørup Nord.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

246. Orientering om ændring af vejnavn for den lukkede del af Løvbakkevej

Sagsnr.: 05.01.01-G01-2-20 Sagsbehandler: Anne Marie Fredslund Schmidt  

Orientering om ændring af vejnavn for den lukkede del af Løvbakkevej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR









X




Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Den nye Løvbakkevej er snart færdig anlagt og åbnes i foråret 2021. I den forbindelse lukkes den eksisterende del af Løvbakkevej, som starter ved Gullestrupvej og forbi Gullestrup Kirke og boligområdet Egebakken, markert med rødt i kortet.


Denne vejstrækning gives derfor et nyt vejnavn, og Byplanudvalget har på deres møde den 8. august 2011, pkt 105, besluttet, at vejen skal navngives Gl. Løvbakkevej.


Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Der er for nylig lavet en høring af de berørte borgere af vejnavneændringen. Der er kommet mange positive tilbagemeldinger og kun en enkelt har sendt et andet forslag til vejnavn, som er vedlagt som bilag.

Forvaltningen er først efter udsendelsen af høringen blevet klar over, at Byplanudvalget faktisk havde taget stilling til Gl. Løvbakkevej i 2011. Derfor denne orintering.


Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at navngivningen til Gl. Løvbakkevej tages til orientering.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Udvalget besluttede, at vejen navngives Gammel Løvbakkevej.

Bilag

  • Bilag-VejnavneForslag_110801
  • Forslag til nyt vejnavn Løvbakkevej
 

247. Orientering om politianmeldelse - manglende separering

Sagsnr.: 06.01.15-K08-1-15 Sagsbehandler: Sisse Redeker  

Orientering om politianmeldelse - manglende separering

 

248. Orientering om dom om ulovlig boligtilmelding

Sagsnr.: 03.01.00-P00-6-19 Sagsbehandler: Jesper Leding  

Orientering om dom om ulovlig boligtilmelding

 

249. Meddelelser

Sagsnr.: 00.22.04-P35-1-17 Sagsbehandler: Nina Skov Lauridsen  

Meddelelser