Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 14. december 2020
Mødested: Teams-møde

Dagsordenpunkter

240. Spildevandstilladelse til DNV Gødstrup

Sagsnr.: 06.01.15-P19-11-19 Sagsbehandler: Trine Grud Fisker  

Spildevandstilladelse til DNV Gødstrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Martin Klejs Skøtt

Sagsresume

Region Midt har ansøgt om spildevandstilladelse til DNV Gødstrup. Regionen ønsker en midlertidig tilladelse, bl.a. for at få mulighed for at kortlægge indholdet af lægemidler i spildevandet. Resultaterne af kortlægningen skal danne grundlag for en endelig tilladelse og bidrage til afklaring af, hvordan spildevandet fra sygehuset skal renses, herunder om en ”faktor 10” renseløsning på Herning Renseanlæg kan accepteres.


Forvaltningen anbefaler, at der meddeles en midlertidig spildevandstilladelse med en gyldighed på 2-3 år, og at der først tages stilling til hvilken renseløsning, der skal etableres (central eller decentral), når spildevandets indhold af lægemidler er nærmere undersøgt.

Sagsfremstilling

Region Midt har ansøgt om spildevandstilladelse til det nye supersygehus – DNV Gødstrup. Sygehuset forventes taget i brug medio 2021, og der vil være fuldskaladrift fra okt./nov. 2021, hvor alle patienter forventes at være overflyttet til DNV. Onkologisk afdeling flytter dog først senere.


Spildevand fra sygehuse adskiller sig væsentlig fra almindeligt husspildevand, fordi det stammer fra mange forskellige aktiviteter og afdelinger: En del af spildevandet er sanitært spildevand fra patienter og fra ansatte og besøgende. Denne del af spildevandet indeholder typisk en høj koncentration af medicinrester, bl.a. antibiotika, kontrastmidler og medicin fra kræftbehandling, som er udskilt via fæces og urin. Det indeholder også sundhedsfarlige mikroorganismer (resistente bakterier). Herudover kommer der spildevand fra rengøring og desinfektion, fra vandbehandlingsanlæg, fra køkken/kantine, fra apotek, fra laboratorier, fra værksted, regnvand fra Helipad mm.


Det forventes, at der skal afledes ca. 116.000 m3 spildevand om året fra DNV, men den endelige mængde og sammensætning af spildevandet kendes ikke endnu.


Regionen ønsker en midlertidig spildevandstilladelse. Regionen anfører i ansøgningen følgende argumenter herfor:

  • Manglende viden om mængden af lægemidler og antibiotika-resistente bakterier i spildevandet fra hospitalet
  • Usikre retningslinjer og standarder for regulering af spildevand fra de nye supersygehuse
  • Mulighed for at afvente teknologimodning på markedet, herunder resultater af pilotforsøg på Herning Renseanlæg (er nærmere beskrevet nedenfor).


Regionen foreslår, at der tages prøver af spildevandet, som bl.a. analyseres for 86 forskellige lægemidler. Prøverne skal tages af spildevandet fra DNV og fra onkologisk afdeling. Desuden skal der til sammenligning tages prøver fra indløb og udløb på Herning Renseanlæg. På den måde får man både belyst indholdet i spildevandet fra sygehuset og i det almindelige oplandsspildevand, samt det eksisterende renseanlægs effekt på indholdet.


Forvaltningen har gennem en lang periode været i dialog med Regionen og Herning Vand om den kommende afledning af spildevand. Forvaltningen er indstillet på at meddele en midlertidig tilladelse til afledning af spildevandet for at give mulighed for at få kortlagt indholdet af medicinrester mm i spildevandet fra sygehuset.


Når resultaterne af alle analyser af spildevandet foreligger, skal der træffes beslutning om, hvilken renseløsning, der skal etableres (central eller decentral). Regionen skal ansøge om en endelig spildevandstilladelse og forvaltningen skal træffe afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles endelig spildevandstilladelse til den ansøgt renseløsning.


Baggrund og lovgivning
Der er stor fokus på spildevand fra sygehuse på grund af indholdet af medicinrester. En del lægemidler er skadelige for vandmiljøet (for smådyr og fisk) og er hormonforstyrrende, og det er derfor problematisk, hvis de udledes med spildevandet til vandmiljøet. Hvis lægemidlerne ender i slammet på renseanlæg, kan det desuden begrænse anvendelsen af slammet.


I Danmark har der også været stor fokus på, hvordan forbruget af lægemidler fordeler sig. Forbruget er højst i primærsektoren, dvs. i hjemmene, hvor op til 96 % af forbruget sker. I hospitalssektoren er forbruget ca. 4 %. Det kunne give indtryk af, at forbruget i hospitalssektoren er af mindre betydning. En del patienter behandles ambulant, og det betyder, at de tager medicinen med hjem, så den primære udskillelse sker hjemme. En del lægemidler benyttes imidlertid udelukkende eller i overvejende grad på sygehusene, f.eks. visse typer antibiotika, der gives intravenøst. Spildevand fra sygehuse indeholder derfor en anden blanding af lægemiddelrester end almindeligt oplandsspildevand, og man kan ikke kategorisere spildevand fra et hospital ud fra, at der kun bruges få procent af den samlede mængde lægemidler på hospitalet. Man er nødt til at se specifikt på, hvilke lægemidler, der er tale om, og i hvilket omfang de findes i spildevandet.


Lovgivning
Afledning af spildevand kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven (MBL, kap. 4). I forbindelse med ansøgning om spildevandstilladelse skal der redegøres for, at det ansøgte bygger på brug af BAT – Best Available Techniques (MBL, § 3). Forurening skal så vidt muligt forebygges og i øvrigt begrænses ved kilden ved anvendelse af den bedste tilgængelige renseteknologi. Der er ikke krav om, at man skal bruge én bestemt teknik, men man skal sørge for at forureningen begrænses svarende til det niveau, som det er muligt at opnå ved brug af BAT.


Specifikt i forhold til spildevand fra hospitaler har Miljøstyrelsen i april 2019 bl.a. præciseret, at:

  • Hvis spildevandet fra et hospital ikke adskiller sig væsentlig fra husspildevand, kan spildevandet tilsluttes til et renseanlæg, uden at der stilles specielle krav vedr. lægemidler i spildevandstilladelsen
  • Hvis spildevandet fra et hospital vurderes at være væsentligt anderledes end husspildevand (på grund af lægemidlernes koncentration, giftighed og miljøbelastning) skal hospitalet betragtes som punktkilde, på lige fod med andre virksomheder, og der er krav om brug af BAT
  • Der er udviklet renseteknikker inden for en økonomisk opnåelige ramme, der kan rense spildevandet fra hospitaler til et niveau, så det kan udledes direkte til recipient. Der eksisterer derfor et opnåeligt BAT.


Forvaltningen vurderer umiddelbart, at spildevandet fra DNV adskiller sig væsentlig fra husspildevand pga. hospitalets størrelse og mange forskellige specialer, og dermed skal hospitalet betragtes som en punktkilde. Miljøstyrelsen har mundtligt tilkendegivet en tilsvarende vurdering.


Men for at give mulighed for at få kortlagt indholdet af medicinrester mm i spildevandet fra sygehuset er forvaltningen som nævnt indstillet på at give en midlertidig tilladelse til afledning af spildevandet til Herning Rensningsanlæg. Der kan først tages beslutning om den endelige renseløsning og gives en endelig spildevandstilladelse, når resultatet af kortlægningen foreligger.

Renseteknikker
Flere kommuner arbejder med strategier for rensning af hospitalsspildevand, enten decentralt eller centralt:


Decentrale løsninger
Ved Herlev Hospital er der etableret rensning ved kilden (en ”BioBooster”): Alt spildevand fra hospitalet renses i en fuldskala renseløsning, der renser spildevandet til et niveau, så det kan udledes direkte i en nærliggende bæk. Anlægget fjerner mere end 99 % af medicinresterne. Det er niveauet for denne decentrale renseløsning, som Miljøstyrelsen har defineret som BAT.
Ved flere hospitaler planlægges decentrale renseløsninger svarende til den i Herlev, bl.a. ved Universitetshospital Aalborg.


Centrale løsninger – faktor 10
Herning Vand A/S har sammen med en række andre interessenter deltaget i projekter med det rådgivende ingeniørfirma Krüger og har testet muligheden for at etablere en renseløsning på Herning Renseanlæg. Denne renseløsning er en central løsning og er dermed et alternativ til den ovenfor nævnte decentrale løsning. I projektet er noget af spildevandet fra Herning renseanlæg blevet renset for medicinrester ved biologisk rensning, hvor bakterier omsætter resterne af lægemidler. Projektet har vist god fjernelsesgrad for visse lægemidler, mens andre fjernes dårligt, hvis der alene renses biologisk. Det kan derfor være nødvendigt at tilsætte ozon for at få opnå høj fjernelsesgrad for alle lægemidler, fordi ozon kan nedbryde de sidste rester af tungtnedbrydelige lægemiddelrester. Biologisk rensning prioriteres fremfor ozonbehandling, da den er langt billigere.


Projektet forventes at kunne danne grundlag for projektering af et såkaldt faktor 10 anlæg, hvor en vandmængde, der er ca. 10 gange større end den, der kommer fra DNV, kan renses for medicinrester.


Et faktor 10 anlæg vurderes ikke umiddelbart at være en løsning, der opfylder kravet om BAT. Et faktor 10 anlæg kan rense en vandmængde, der er ca. 10 gange større end den mængde, der kommer fra DNV. Det betyder, at ca. 1,5 mio m3 spildevand kan renses for medicinrester på Herning renseanlæg. Det spildevand, der renses, vil være en blanding af spildevand fra DNV og fra oplandet i øvrigt. Mængden, der renses, udgør dog kun ca. 10 % af den samlede vandmængde på Herning renseanlæg, og dermed bliver ca. 90 % af spildevandet fra renseanlægget ikke renset for medicinrester, herunder 90 % af spildevandet fra DNV med særlige hospitalsmedicinrester.


Herning Vand A/S forventer at kunne finansiere et faktor 10 anlæg via særbidragsbetaling fra DNV for afledning af spildevand. Det er dog ikke endeligt afklaret, om dette er muligt.


Centrale løsninger – faktor 100
Der er flere kommuner, som forventer, at der etableres centrale løsninger til rensning for medicinrester: Hillerød Kommune, Slagelse Kommune og sandsynligvis også Køge Kommune. Men i disse tilfælde forventes, at der etableres renseløsninger på forsyningens renseanlæg, hvor
alt spildevand på renseanlæggene renses for medicinrester (faktor 100).


I Hillerød Kommune er der lagt op til, at udgifter til etablering og drift af renseløsningen skal deles mellem sygehuset og forsyningen. Forsyningens udgifter vil afhænge af den fordelingsnøgle, som parterne enes om. Det vil være nødvendigt for forsyningen at dække udgifterne med en generel takststigning, som anslås til 0,5-1,2 kr/m3 .

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles en midlertidig spildevandstilladelse til DNV med en gyldighed på 2-3 år, og at der først tages stilling til hvilken renseløsning, der skal etableres (central eller decentral), når spildevandets indhold af lægemidler er nærmere undersøgt.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillinger tiltrådt.