Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 13. marts 2017
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

59. Endelig vedtagelse af Natura 2000-handleplaner for 2. planperiode 2016-2021

Sagsnr.: 01.05.18-G01-1-16 Sagsbehandler: Louise Berg Hansen  

Endelig vedtagelse af Natura 2000-handleplaner for 2. planperiode 2016-2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted                

Sagsresume

Natura 2000-handleplanerne har været i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet 8 høringssvar. Handleplanerne for 2. planperiode er blevet tilrettet i forhold til høringssvarene, og forvaltningen anbefaler, at planerne endeligt vedtages og offentliggøres på kommunens hjemmesiden senest den 20. april 2017.

 

Forvaltningen anbefaler, at Natura 2000-handleplanerne godkendes og sendes til endelig vedtagelse i Byrådet. 

Sagsfremstilling

Høringssvar

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 19. september 2016, pkt. 206, at sende udkast til Natura 2000-handleplaner i høring i 8 uger fra den 20. oktober 2016. Høringen blev afsluttet den 15. december 2016, og der er indkommet 8 høringssvar. 6 af høringssvarene er kommet fra Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen) og 2 bemærkninger er indkommet fra borgere. Høringssvarene er alle blevet gennemgået, og handleplanerne er nu rettet til for at imødekomme bemærkningerne i høringssvarene. I bilaget "Oversigt over høringssvar", findes et sammendrag af indholdet i høringssvarene, ligesom alle høringssvar i deres helhed er vedlagt som bilag til sagen.

 

Høringssvarene fra Miljøstyrelsen handler primært om, at man ønsker redegørelsen for allerede gennemførte initiativer for den senest gennemførte planperiode tydeliggjort. Dette er blevet gjort for samtlige handleplaner. I et tilfælde (handleplanen for Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder) har styrelsen gjort indsigelse imod planen. En indsigelse betyder, at Byrådet ikke kan vedtage planforslaget, før der er opnået enighed med Miljøstyrelsen om forslagets indhold, jf. Miljømålslovens § 46 e. Indsigelsen går på, at man ikke kan se opgavefordelingen i forbindelse med etablering af lavbundsprojekter. Den endelige plan er blevet suppleret med en tabel, der viser fordelingen af opgaven imellem myndighederne. Miljøstyrelsen ophæver, med skrivelse af 13. februar 2017, indsigelsen. Denne skrivelse er vedlagt som bilag.

 

En borger har spurgt, hvorfor fisken stalling ikke er beskrevet i Skjern Å-handle-planen. Svaret er, at stalling ikke er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, og derfor er den ikke beskrevet. Bemærkningen fra den anden borger gik på stavemåden i et områdenavn. Dette er rettet i handleplanen.

 

Når Natura 2000-handleplanerne er vedtaget i Byrådet, vil der blive truffet afgørelse iht. Miljømålsloven om, at planerne er vedtaget. Afgørelsen sendes til en række interessenter, heriblandt  Miljøstyrelsen. De 2 borgere, som har afgivet høringssvar, har fået svar umiddelbart efter kommunen modtog deres bemærkninger. Den ene telefonisk og den anden via mail. Svarene til borgerne er vedlagt som bilag.

 

De tilrettede Natura 2000-handleplaner skal nu endeligt vedtages politisk, hvorefter de offentliggøres på kommunens hjemmeside inden fristen den 20. april 2017. De tilrettede Natura 2000-handleplaner er vedlagt som bilag.

 

Baggrund

Den 20. april 2016 offentliggjorde staten Natura 2000-planer for perioden 2016-21. Efter offentliggørelsen har kommunerne 12 måneder til at udarbejde kommunale handleplaner for hvordan natura 2000-planerne kan gennemføres.

 

Herning Kommune har andel i 7 Natura 2000-områder, hvoraf Herning Kommune er tovholder og dermed ansvarlig for udarbejdelse af planer for 2 områder, nemlig Skjern Å og Ovstrup Hede med Røjen Bæk. Et område, Sdr. Feldborg Plantage, er udelukkende statsejet. Naturstyrelsen laver selv handleplan for dette område, hvorfor der kun er planer for 6 af de 7 områder, der ligger i Herning Kommune. Områderne kan ses på nedenstående kort:

 

Natura 2000-områder i Herning Kommune: 40. Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder, 63. Sønder Feldborg Plantage, 64. Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede, 67. Borris Hede, 68. Skjern Å, 75. Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage og 225. Ovstrup Hede med Røjen Bæk.

 

Stort set alle Natura 2000-områder i Herning Kommune overskrider kommunegrænsen til vore nabokommuner. Planerne er derfor udarbejdet i samarbejde med vores nabokommuner.

 

Handleplanernes indhold

Handleplanerne for alle områderne er bygget op på samme måde. De indeholder alle følgende 3 elementer:

 

1.   En oversigt over hvilke indsatser, der er gjort i området siden vedtagelsen

af handleplanen for 1. planperiode.

2.   En opgørelse over behovet for indsats i planperiode 2 samt fordeling

mellem de aktører, der findes i området.

3.   En plan for hvilke initiativer kommunen forventer at tage, samt en plan

for inddragelse af interessenter.

 

Indsatserne, der er gennemført i Herning Kommune, spænder over en række naturplejetiltag i form af rydninger og etablering af græsning. Tillige er der lavet et forundersøgelsesprojekt, som afdækker mulighederne for at optimere hydrologien i nogle udvalgte moser langs Karup Å. Behovet for indsats i Natura 2000-områderne er en generel indsats for at fastholde og forbedre den naturtilstand, der er på arealerne i dag. Det forventes at omfatte rydning og græsning i moser, enge, på overdrev og heder. Indsatserne på de privatejede arealer kan udelukkende gennemføres med frivillige aftaler med lodsejeren.

 

Forvaltningen forventer at drøfte Natura 2000-handleplanerne med Grønt Råd løbende igennem planperiode 2.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Natura 2000-handleplanerne godkendes og sendes til endelig vedtagelse i Byrådet inden 20. april 2017,

 

at Natura 2000-handleplanerne offentliggøres på kommunens hjemmeside efter vedtagelsen i byrådet.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Oversigt over hørringssvar
  • Hørringssvar fra Hans Thybo
  • Hørringssvar fra Ole Olesen - Ovstrup Hede
  • Svar til Ole Olesen - Ovstrup Hede
  • Høringssvar vedr. forslag til kommunal handleplan for Karup Å
  • Høringssvar vedr. forslag til kommunal handleplan for Skovbjerg Bakkeø
  • Høringssvar vedr. forslag til kommunal handleplan for Borris Hede
  • Høringssvar vedr. forslag til kommunal handleplan for Harrild Hede
  • Høringssvar vedr. forslag til kommunal handleplan for Skjern Å
  • Høringssvar vedr. forslag til kommunal handleplan for Ovstrup Hede
  • Ophævelse af indsigelse imod handleplan for Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder
  • Natura 2000-handleplan 2016-2021 nr. 40 Karup Å Kongenshus og Hessellund Heder - tilrettet efter off. høring
  • Natura 2000-plan Skovbjerg Bakkeø Idom Å Ormstrup Hede - Tilrettet efter off. høring
  • Natura 2000 handleplan 2016-2021 Borris Hede - Tilrettet efter off. høring
  • Natura 2000 handleplan 2016-2021 Harrild Hede - Tilrettet efter off. høring
  • Natura 2000-handleplan 2016-2021 - Oustrup Hede og Røjen Bæk - tilrettet efter off. hørring