Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 13. marts 2017
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

56. Etablering af ny bynær skov ved Sunds i samarbejde med Naturstyrelsen

Sagsnr.: 04.10.00-P19-2-11 Sagsbehandler: Lise Kjær Poulsen  

Etablering af ny bynær skov ved Sunds i samarbejde med Naturstyrelsen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

  Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Henrik Steffensen Bach, Pia Colstrup

Sagsresume

Byrådet besluttede i 2012 at lade et kommunalt ejet landbrugsareal ved Sunds overgå til Naturstyrelsen med henblik på at etablere bynær skov. Staten har indtil videre ikke kunnet indfri sin del af aftalen om at erhverve yderligere jord i området til formålet. Der skal derfor tages fornyet stilling til sagen.

 

Området har potentielt stor rekreativ værdi for borgerne i Sunds, og skovrejsningen er med til at beskytte drikkevandet. Desuden rummer arealet en mulighed for at indbygge ren overskudsjord til et rekreativt bakkelandskab.

 

Forvaltningen anbefaler, at der tages stilling til, hvorvidt aftalen med Naturstyrelsen om at rejse bynær skov ved Sunds opretholdes på ændrede vilkår. Der rejses skov i 2017 på de 15 ha Herning Kommune ejer, og kommunen fastholder beslutningen om at overdrage arealet til Staten til formålet. Eller om aftalen frafaldes, så Herning Kommune selv står for anlæg og fremtidig drift, og skoven forbliver kommunal ejendom. Der fremlægges i alt 4 scenarier.

Sagsfremstilling

Baggrund

Herning Kommunes Byråd besluttede på møde den 20. november 2012, pkt. 308, at 15 ha af kommunens landbrugsjord (rødt skraveret) grænsende op til den østlige bygrænse i Sunds, skulle overgå til Staten. Formålet var at rejse mere bynær skov. Sunds Vand & Varme stillede på samme måde et tilstødende areal på ca. 6,2 ha (blåt skraveret) til rådighed til projektet, så i alt 21 ha var klar til at blive plantet til.

 

 

Betingelsen for at overdrage arealerne til Naturstyrelsen var, at Naturstyrelsen skulle etablere og drive offentlig skov på arealerne. Samtidig forpligtede Naturstyrelsen sig til at erhverve et tilsvarende antal ha, altså yderligere 21 ha, også med henblik på skovrejsning. Så der på sigt blev tale om samlet 42 ha statsskov. Arealet skulle erhverves inden for det positive skovrejsningsområde, der er udpeget øst for Sunds (blåt markeret på oversigtskort). Arealerne er samtidig udpeget som arealer med særlige drikkevandsinteresser. Det er ikke en betingelse, at de nyerhvervede arealer skal ligge i tilknytning til kommunens og vandværkets arealer.

 

 

Skovrejsningen vil skabe ny bynær skov i Sunds samtidig med, at drikkevandsinteresser i oplandet til Sunds sikres. Etablering af skov og friluftsmuligheder vil ske som et fælles projekt de tre parter i mellem, hvor også borgere og interessenter inddrages i planlægning, etablering og drift.

 

Seneste udvikling i sagen

Inden for det sidste års tid har Naturstyrelsen forsøgt at erhverve op mod 10 ha ekstra areal for at overholde den allerede indgåede aftale. Naturstyrelsen Midtjylland har derfor talt med nabolodsejere til kommunens og vandværkets arealer. Det er endnu ikke lykkedes at erhverve jord til formålet.


Naturstyrelsen indstiller på baggrund af ovenstående, at samarbejdsprojektet enten helt droppes, eller at Naturstyrelsen igangsætter skovrejsning i 2017 på de 21 ha, som overdrages til Naturstyrelsen fra Herning Kommune og Sunds Vand & Varme, hvorefter styrelsen bekoster etablering af skov og friluftsfaciliteter i dialog med samarbejdsparter, lokale beboere og interessenter. Naturstyrelsen forestår desuden den efterfølgende drift, også af vandværkets nuværende beplantning rundt om boringerne (beliggende mellem Alhedestien og kommunens areal).

 

Naturstyrelsen vil i givet fald forpligtige sig til, at købe op til nu 10 ha, mod de oprindelige 21 ha. Det kan stadig ikke garanteres, at de ekstra 10 ha vil ligge i tilknytning til kommunens og vandværkets arealer. Naturstyrelsen har dog det forbehold, at Naturstyrelsen indgår i aftalen under forudsætning af, at der gives bevilling til statslig skovrejsning på finansloven.

  

Behov for etablering af nyt jorddepot eventuelt i Sunds

Der er i mellemtiden opstået et behov internt i Herning Kommune for at finde arealer til deponering af ren jord fra byggeprojekter. Jorddepotet i Lind er lukket pr. 31. december 2016, da det er fyldt op og anlagt som et rekreativt område. Kommunens areal i Sunds er, på grund af kort afstand til Herning bys centrum og de nordøstlige by- og landområder samt gode adgangsveje m.m., vurderet som et oplagt sted at placere et nyt jorddepot.

Jorddepotet skal alene modtage ren overskudsjord fra byggemodning og andre anlægsprojekter.

Anvendelse af overskudsjord til terrænmodellering inden skovrejsning kan berige områdets oplevelsesværdier og anvendelsen til friluftsliv, samtidig med, at det kan løse et latent problem med anvisning af pladser til overskydende jord i forbindelse med nye anlæg. Der er gode erfaringer med involvering af lokale foreninger i forbindelse med indretning af områderne.

Anlægsperioden vil være afhængig af den tilførte jordmængde, altså afhængig af anlægsprojekter/konjunkturer. Det vurderes at der er plads til ca. 80 - 100.000 m3 jord på de østligste ca. 8 ha af kommunens eksisterende areal.

En forventet anlægsperiode på 10 år er realistisk, idet jordindbygningen/anlægget med fordel vil kunne opdeles i 2 - 3 etaper. Indtægterne fra jorddepotet vil desuden kunne være med til at finansiere skovrejsning og etableringspleje på arealerne. Hvis Herning Kommune på et tidspunkt får mulighed for at overtage også vandværkets ca. 6 ha, vil der være plads til yderligere ca. 80-100.000 m3 jord i området inden tilplantning med skov.

  

Sunds Vand & Varmes indstilling til sagen

Da Naturstyrelsen ikke kan indfri den oprindelig indgåede aftale med vilkår om dobbelt skovareal på samlet op til 42 ha skov, stiller Sunds Vand & Varme sig parat til en fornyet forhandling om overdragelse af arealet.  

 

Sunds Vand & Varme stiller sig på følgende måde i sagen:

  • Hvis betingelser for den indgåede aftale med Naturstyrelsen i 2012 holder, stiller Sunds Vand & Varme sig uændret. Dvs. et samlet skovrejsningsareal på 42 ha.
  • Hvis Naturstyrelsen ikke kan indfri aftalen fra 2012 til fulde, finder Sunds Vand & Varme det rimeligt, at der indgås nye forhandlinger om, hvordan deres del af arealet kan indgå i et skovrejsningsprojekt.

 

 

 

Mulige scenarier

De ændrede forhold stiller Herning Kommune overfor et valg mellem flere muligheder, hvilket beskrives i 4 scenarier nedenfor:

 

Scenarie 1.

Aftalen med Naturstyrelsen fastholdes, dog med godkendelse af de ændrede vilkår, der er beskrevet ovenfor. Resultat: 21 ha bynær skov plantes i 2017, op til 10 ha ekstra forsøges tilkøbt med henblik på skovrejsning efterfølgende. Staten betaler anlæg og drift, skoven ejes af staten.

 

Scenarie 2.

Aftalen med Naturstyrelsen opgives, Herning Kommune står selv for anlæg og drift af skoven på kommunens egen jord, matr. nr. 3h og 4a Torup By, Sunds. Der etableres ikke jorddepot. Sunds Vand og & Varme beholder deres arealer og udgår af projektet.

Resultat: 7-15 ha kommunalt ejet bynær skov.


Scenarier 3.

Aftalen med Naturstyrelsen opgives, og der laves ingen aftale med Sunds Vand & Varme. Halvdelen af det kommunalt ejede areal udlægges som jorddepot for ren jord. Jorden vil berige områdets oplevelsesværdi, da der skabes bakker i et ellers fladt terræn. Skovrejsning foretages i 2017 på arealet nærmest Sunds by. Resultat: 7 ha kommunal bynær skov fra 2017, resten tilplantes med skov, senest efter 10 år, hvor jordtilførslen afsluttes. Samlet skovareal efter 10 år bliver 15 ha.  

 

Scenarie 4
Som scenarie 3 med tilføjelse af, at der indledes forhandling med Sunds Vand & Varme med henblik på, at Herning Kommune overtager deres areal til skovrejsning og muligt jorddepot. Resultat: 21 ha kommunalt ejet bynær skov. Herning Kommune afholder alle omkostninger til anlæg og drift, og bærer omkostninger forbundet med erhvervelse af Sunds Vand & Varmes areal.  

Økonomi

Anlæg af skov anslås at koste:

 

Scenarie

Antal ha skov,

statsskov

Etableringsår

Nuværende ejer

Fremtidig ejer

Anlægsomkostning HK

Finansiering

Bemærkninger

Scenarie 1

21 ha +

2017

Herning Kommune og Sunds Vand & Varme

Natur-

styrelsen

Ingen

Ingen

yderligere

Evt. publikumsfaciliteter er ikke medregnet

 

Antal ha kommunal skov

Etableringsår

Nuværende ejer

Fremtidig ejer

Anlægsomkostning HK

Finansiering

Bemærkninger

 

Scenarie 2

 

7 ha

 

2017

 

Herning Kommune

 

Herning Kommune

 

217.868 kr.

 

Via midler som søges afsat i overførselssagen

 

Jordlejeindtægter for arealet i 2013-2016

+ yderligere 8 ha

 

(I alt 15 ha)

Senest 2028

Herning Kommune

Herning Kommune

250.000 kr.

 

(I alt 467.686 kr. for 15 ha.)

Mangler finansiering. Indgår i arbejdet med investeringsoversigten for 2018

Såfremt projektet ikke prioriteres, tilplantes udelukkende 7 ha.

Scenarie 3

7 ha

2017

Herning Kommune

Herning Kommune

217.868 kr.

Via midler som søges afsat i overførselssagen

Jordlejeindtægter for arealet i 2013-2016

+ yderligere 8 ha

 

(I alt 15 ha)

Senest 2028

Herning Kommune

Herning Kommune

250.000 kr.

 

(I alt 467.686 kr. for 15 ha.)

Finansieres via indtægter fra jorddeponi.

Der etablere skov i takt med at der modtages indtægter

Scenarie 4

(som scenarie 3 tillagt 6 ha)

+ yderligere 6 ha

 

(I alt 21 ha)

Senest 2028

Sunds Vand & Varme

Herning Kommune

Anlægsudgift på 190.000 kr. for etablering af skov

 

Herudover skal arealet erhverves. Prisen er ikke kendt

Finansieres via indtægter fra jorddeponi.

 

Der kan ikke anvises finansiering til køb af arealet

Evt. udgifter til erhvervelse af jord kommer ud over anlægsomkostningerne på 190.000 kr.

 

Priserne tager udgangspunkt i nuværende kendte priser for skovrejsning.

 

Anlægs- og driftsomkostninger til eventuelle publikumsfaciliteter er ikke medregnet. Indtægter fra salg af træ vil komme efter 25-50 år. Driftsudgifter i scenarie 1 finansieres af staten. I scenarie 2-4 finansieres driftsudgifter indenfor det afsatte driftsbudget på Serviceområde 04 Grønne områder, skov. Der søges overført 217.868 kr. fra Serviceområde 01 Byggemodning til Serviceområde 04 Grønne Områder, anlægskonto, nyt stednr. i overførselssagen fra 2016 til 2017, som behandles på møde i Teknik- og Miljøudvalget den 13. marts 2017.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at det drøftes, hvilken af de angivne scenarier Teknik- og Miljøudvalget vil anbefale overfor Byrådet.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Der skal arbejdes videre med scenarie 3 under forudsætning af, at mindreforbruget i 2016 på 217.868 kr. under Serviceområde 01, Byggemodning, drift, via overførselssagen overføres fra 2016 til 2017 til Serviceområde 04, Grønne områder, anlæg. 

 

Der forhandles videre med Sunds Vand & Varme om mulig overdragelse af arealer til projektet.