Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 9. oktober 2017
Mødested: Søby Brunkulsmuseum

Dagsordenpunkter

183. Drøftelse af ny lov om taxikørsel

Sagsnr.: 22.11.00-G00-1-17 Sagsbehandler: Peter Jørgensen  

Drøftelse af ny lov om taxikørsel

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

   X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Eva Freidahl Graae

Sagsresume

Forslag til ny taxilov forventes at træde i kraft den 1. januar 2018. Med den nye taxilov overgår myndighedsansvaret fra kommunerne til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

 

Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter forventede konsekvenser og eventuelle indsatser, og at sagen tages til orientering.

Sagsfremstilling

På baggrund af indholdet i udkast til en ny lov om personmæssig erhvervstransport præsenteres udvalget for hovedtrækkene i den kommende lov.

 

Link til Forslag til Taxilov

 

På mødet redegør forvaltningen for det nye forslag til taxilov. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget ønsker at ændre orienteringssagen til en beslutningssag.

 

Udvalget besluttede, at der skal være mulighed for udstedelse af tilladelser op til rammen på de 48 tilladelser i indeværende år, samt mulighed for fornyelse af eksisterende tilladelser inden 31. december 2017.

 

Overdragelse af tilsynsforpligtelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen pr. 1. januar 2018 med virkning fra 1. juli 2018. 

 

184. Orientering om kvartalsmøde med taxa

Sagsnr.: 22.11.00-G00-1-17 Sagsbehandler: Peter Jørgensen  

Orientering om kvartalsmøde med taxa

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

   x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Eva Freidahl Graae

Sagsresume

Forvaltningen afholder hvert kvartal et møde med bestyrelsen for Herning Taxa og Vognmanden udenfor bestillingskontoret.

 

Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Referat fra mødet den 4. september 2017 er vedlagt.

 

Næste kvartalsmøde er torsdag den 23. november 2017 med politisk deltagelse.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

  • Referat - kvartalsmøde den 04.09.17.pdf
 

185. Orientering om omkostningsmodeller for koordinerede vej- og kloakprojekter

Sagsnr.: 05.01.08-A26-1-17 Sagsbehandler: Tommy Jonassen  

Orientering om omkostningsmodeller for koordinerede vej- og kloakprojekter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Forvaltningen har udarbejdet en oversigt over omkostningsmodeller ved renovering af veje i forbindelse med koordinerede vej- og kloakprojekter, hvor store dele af vejkonstruktionen opgraves.

 

Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til orientering. 

Sagsfremstilling

Herning Vands aktiviteter omkring renovering af kommunens kloaksystemer er generelt øget de seneste år, og der forventes fortsat et højt aktivitetsniveau de kommende år.

 

Kloakrenoveringerne medfører, at mange veje graves helt eller delvist op alt efter omfanget af kloakrenoveringen og øvrige ledningsrenoveringer (varme, vand, el, tele).

Billedet herunder viser et koordineret vej- og ledningsrenoveringsprojekt på Silkeborgvej.

 

 

De opgravede veje er ofte nedslidte og derfor vil det være økonomisk fordelagtig at udskifte dele af vejkonstruktionen i forbindelse med ledningsrenoveringerne, herunder udskiftning af rendestensbrønde, stikledninger, asfalt, kantsten og fortovsfliser.

 

Det kan også vise sig, at det af trafiksikkerhedsmæssige årsager kan være en fordel at ændre på vejkonstruktionen, eventuelt ved etablering af cykelstier, når vejen allerede er opgravet. Derudover kan der være et ønske om at få vejen forskønnet med nye belægningstyper, beplantning m.v., som for nylig er gennemført på Silkeborgvej og Tjørring Hovedgade.

 

Der kan anvises følgende omkostningsmodeller for Herning Kommune på renovering af veje i forbindelse med ledningsopgravninger:

 

Der arbejdes med en omkostningsmodel, hvor 100 % svarer til et projekt, hvor der bliver lagt nyt asfalt, skiftet fortovsfliser samt kantsten. Forskønnelse af vejen i form af ny beplantning, gadelys, byinventar osv. indgår ikke i de 100 %.

 

Omkostningsmodeller

Omkostningsniveau set ud fra model 3

1.

Absolut minimums omkostningsniveau for Herning Kommune. Såfremt slidlaget er nyt, er der som udgangspunkt ingen udgift til asfalt for Herning Kommune - men oftest er slidlaget af ældre dato, og derfor skal Herning Vand kun betale en andel i forhold til restlevetiden. Derudover er der typisk knækkede fortovsfliser samt punktvis udskiftning/justering af kantsten, hvor udgiften også skal afholdes af Herning Kommune. Økonomisk belastning er vurderet til 30-40 %.

30 - 40 %

2.

Omkostningsniveau, hvor der er fokus på funktionaliteten - dvs. også udskiftning af rendestensbrønde samt asfalt. Her er det samme udgangspunkt som under punkt 1 + udgifter til rendestensbrønde samt manglende asfalt. Økonomisk belastning er vurderet til 60-70 %

60 - 70 %

3.

Omkostningsniveau, hvor hele vejprofilen bliver "løftet", hvilket svarer til en 100 % belastning.

100 %

4.

Omkostningsniveau, hvor der også indgår forskønnelseselementer (beplantning, gadelys, byinventar, trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, evt. nyt vejprofil osv. Økonomisk belastning er vurderet til 150 - 200 %. Eksempler er Tjørring Hovedgade, Silkeborgvej, Park Alle i Vildbjerg.

150 - 200 %

 

Bemærkninger til de enkelte modeller:

 

  1. Modellen kan ikke anbefales, da der er stor risiko for, at der skal udføres dyre reparationer fremadrettet på rendestensbrønde/stikledninger. Anvendes derfor kun når det ikke er muligt at finde finansiering til model 2, hvilket afhænger meget af Herning Vand´s aktivitetsniveau det pågældende år.

 

  1. Den mest anvendte model. Udfordringen med modellen er at det ofte vil være økonomisk fordelagtigt at udskifte hele belægningen som anført i model 3. Modellen møder ofte kritik fra borgerne som forventer et nyt fortov når dele af fortovet i forvejen er opgravet.

 

  1. Modellen der som oftest vil være økonomisk fordelagtig for Herning Kommune ud fra en samlet levetidsbetragtning. Hvor de enkelte ledningsejere bidrager økonomisk til en samlet løsning.

 

  1. Modellen kan anbefales særlige steder eksempelvis indfaldsveje til byer. 

Økonomi

Det er ikke muligt indenfor vejdriftsbudgettet at håndtere de økonomiske følgeomkostninger i forbindelse med kloakprojekterne. Der er derfor på investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb på henholdsvis 5 mio. kr. i 2020 og 2021 til koordinerede vej- og kloakprojekter.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen taget til orientering.

 

186. Godkendelse af overdragelsesaftale for hovedlandevej 422 Holstebro - Herning ved Aulum

Sagsnr.: 05.01.11-P19-1-09 Sagsbehandler: Tommy Jonassen  

Godkendelse af overdragelsesaftale for hovedlandevej 422 Holstebro - Herning ved Aulum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

 Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

I lov om anlæg af Holstebro-motorvejen fremgår det, at den nuværende hovedlandevej 422 skal nedklassificeres til kommunevej på strækningen fra Løven Å syd for Aulum til Ringvejen i Holstebro, når motorvejen er anlagt.

 

Forvaltningen anbefaler, at overdragelsesaftalen med Vejdirektoratet godkendes.

Sagsfremstilling

 Den 5,1 km lange vejstrækning, som Herning Kommune får overdraget, er vist med rødt på nedenstående oversigtskort.

 

 

Der er tale om en 8 meter bred ubelyst 2-sporet landevej i åbent land med grøn rabat i begge sider, 2 rundkørsler og et større brobygværk over banen. Desuden er der et større rastepladsanlæg i begge sider ved kommunegrænsen.

 

Der er afholdt overdragelsesforretning med Vejdirektoratet, og tidspunktet for overdragelse til Herning Kommune er fremrykket til den 27. november 2017, på grund af motorvejsstrækningens færdiggørelse før tid.

 

Overdragelsesaftalen er vedlagt som bilag. 

Økonomi

De årlige drift- og vedligeholdelsesudgifter til belægninger, renhold, udstyr, vintertjeneste m.v. er beregnet til 350.000 kr., dog ekskl. toiletbygningen, som er besluttet nedlagt. Driftsudgifterne forventes at indgå i arbejdet med investeringsoversigten for 2019-2022, under afledt drift.

 

Brobygværket over banen har en nyværdi på ca. 20 mio. kr. og en forventet levetid på 100 år. Bygværket er opført i 1960 og er i god stand. Udgiften til renovering/udskiftning af bygværket er ikke indeholdt i ovenstående drift- og vedligeholdelsesudgift, idet udgiften vil skulle indarbejdes i investeringsoversigten i lighed med øvrige bygværksudskiftninger.

 

Det er aftalt, at Herning Kommune modtager et refusionsbeløb på 924.000 kr. som forventes udbetalt i 2018. Refusionsbeløbet vil bl.a. skulle anvendes til asfaltarbejder.  

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at overdragelsesaftalen godkendes,

 

at der afsættes driftsbudget til indtægter fra Vejdirektoratet på 924.000 kr. i 2018 samt driftsbudget til tilsvarende udgifter på 924.000 kr. i 2018 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 203007 Arbejder for fremmed regning, ny gruppering 508 Vejstrækning ved Aulum,

 

at driftsudgifterne forventes at indgå i arbejdet med investeringsoversigten fra 2019-2022, under afledt drift.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Aftale Herning Kommune og Vejdirektoratet - omklassificering af del af vej 422
 

187. Godkendelse af anlægsregnskab for CEU - infrastruktur

Sagsnr.: 05.13.00-G00-5-08 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Godkendelse af anlægsregnskab for CEU - infrastruktur

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for forbedring af infrastrukturen omkring Herningsholm Erhvervsskole på Lillelundvej.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for stednr. 222070 "Tilskud til CEU - Infrastruktur" på Serviceområde 09 Trafik.

 

Byrådet bevilgede den 15. december 2009, pkt. 326, 5,762 mio. kr. i udgift til etablering af signalregulering i krydset Lillelundvej/Viborgvej, etablering af belysningsanlæg på sti mellem H.P. Hansens Vej og Tingvej, trafiksikring af Lillelundvej samt etablering af bussluse på Tingvej.

 

Sagen er yderligere blevet behandlet på byrådsmøder den 18. december 2012 pkt. 333 og den 26. januar 2016 pkt. 27, hvor anlægsbevillingen samlet set er nedskrevet med 2,190 mio. kr. med henblik på bl.a. at finansiere anlægsprojekter indenfor Herning Cykler. 

Økonomi

 

Samlet set er der et mindreforbrug på 592.106 kr., hvilket primært skyldes, at trafiksikringen på Lillelundvej ikke blev så dyr, som forventet, fordi der er blevet fundet en anden løsning end oprindelig tænkt.

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

188. Godkendelse af anlægsregnskab for etablering af stitunnel under Trehøjevej

Sagsnr.: 05.01.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Godkendelse af anlægsregnskab for etablering af stitunnel under Trehøjevej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for etablering af stitunnel under Trehøjevej.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for stednr. 222093 "Stitunnel under Trehøjevej" på Serviceområde 09 Trafik.

 

Byrådet bevilgede den 28. april 2014, pkt. 136, 1.000.000 kr. i udgift til etablering af en stitunnel under Trehøjevej. På byrådsmødet den 22 juni 2015 pkt. 186 blev der bevilget yderligere 833.00 kr. til projektet, pga. uforudsete forhold omkring oldtidsfund, jordbundsforhold og højt grundvandsspejl.  

Økonomi

 

Samlet set er der et merforbrug på 197.837 kr., hvilket skyldes omprojektering og flytning af tunnel på grund af højt grundvandsspejl.

 

Idet anlægsregnskabet viser en større afvigelse i forhold til bevillingen og anlægsregnskabet er over 2 mio. kr., fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

189. Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af broer i 2016

Sagsnr.: 05.01.02-P20-2-16 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af broer i 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for renovering af en række broer i 2016.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for stednr. 223048 "Renovering af broer i 2016" på Serviceområde 09 Trafik.

 

Byrådet bevilgede den 30. august 2016, pkt. 221, 2.218.000 kr. til renovering af i alt 8 broer. Broerne er beliggende på Skovsborgvej, Sdr. Feldingvej, Bækvej, Hodsagervej, Søndergade, Nybovej, Søbysøvej og Hammerumvej. Der er som udgangspunkt skiftet kantbjælker samt udført mindre reparationer. Broen på Kragsnapvej blev der ikke råd til at lave. 

Økonomi

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

190. Godkendelse af anlægsregnskab for intelligent signalstyring på Silkeborgvej

Sagsnr.: 05.00.00-P20-1-13 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Godkendelse af anlægsregnskab for intelligent signalstyring på Silkeborgvej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for etablering af intelligent signalstyring på Silkeborgvej.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for stednr. 223069 trafikregulering på cityringen i Herning på Serviceområde 09 Trafik.

 

Byrådet bevilgede den 17. september 2013, pkt. 279, 1.200.000 kr. i udgift til trafikregulering på cityringen i Herning, samt 600.000 kr. i indtægt, da Trafikstyrelsen har givet tilsagn om at dække 50% af udgiften.

 

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. august 2014 pkt. 160 blev det besluttet at flytte projektet ud på Silkeborgvej for at opnå en bedre effekt og dermed større tidsbesparelse for den kollektive trafik.  

Økonomi

 

 

Idet bruttoudgifterne er under 2 mio. kr., aflægges anlægsregnskabet alene for Teknik- og Miljøudvalget.

 

Anlægsregnskabet vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede årsregnskab for 2017.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

191. Godkendelse af ændrede vedtægter for Energnist

Sagsnr.: 07.04.04-A00-1-15 Sagsbehandler: Bjarne Kallesø  

Godkendelse af ændrede vedtægter for Energnist

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Steen Dahl Pedersen

Sagsresume

Middelfart, Silkeborg og Varde Kommuner indtræder i Energnist med deres fulde opland, hvorved vedtægternes bilag 6.1 skal ændres.

 

Forvaltningen anbefaler, at ændring af vedtægter for Energnist godkendes.

Sagsfremstilling

Sagen vedrører godkendelse af vedtægtsændring for det fælleskommunale selskab Energnist I/S.

 

Herning Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i Energnist I/S, der blev stiftet den 1. januar 2015 som resultat af fusion af L90 og TAS I/S.

 

Energnist rettede ved brev af 31. august 2016 henvendelse til 3 ejerkommuner, der ikke deltager med kommunens fulde affaldsmængde. Det drejer sig om Middelfart, Silkeborg og Varde Kommuner, som efterfølgende tilkendegav interesse for tilmelding af fuld affaldsmængde.

 

Bestyrelsen i Energnist fastlagde på møde den 5. april 2017 rammen for indmeldelse af resterende affaldsopland som følgende:

 

”At kommuner, der ikke deltager i Energnist med fuldt affaldsopland, tilbydes at indtræde i Energnist med deres fulde affaldsmængde pr. 1. januar 2018 ved samtidig indbetaling til udligning af reservepuljen og historiske overdækningspuljer, opgjort pr. 31. december 2017. Udligning sker i henhold til indbyggertal.”

 

Middelfart, Silkeborg og Varde Kommuner har efterfølgende politisk behandlet sagen og meddelt Energnist ønske om fuld indtræden.

 

Energnist’s opland er defineret i henhold til vedtægternes bilag 6.1 og punkt 2.3:

 

Punkt 2.3:

”Interessenternes ejerandele er opgjort i forhold til indbyggertal hos interessenterne indenfor de oplande, der er defineret i bilag 6.1, pr. 1. januar 2014. Herefter reguleres ejerandelene hvert 4. år i henhold til indbyggertallene i interessentkommunerne opgjort pr. 1. januar i de oplande, der er defineret i bilag 6.1”

 

Ved Middelfart, Silkeborg og Varde Kommuners indtræden skal bilag 6.1 opdateres i henhold hertil, ligesom indbyggertallene generelt vil blive opdateret pr. 1. januar 2018, jf. vedtægternes punkt 2.3.

 

En ændring af bilag 6.1 er at betragte som en vedtægtsændring og skal således godkendes af repræsentantskabet, kommunalbestyrelserne og Ankestyrelsen i henhold til vedtægternes punkt 10.7.

 

Repræsentantskabet i Energnist godkendte vedtægtsændringen på møde den 6. september 2017.

Økonomi

Herning Kommunes ejerandel ændres fra 9,79% til 9,40%

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at ændring af vedtægter for Energnist godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Nyt vedtægtsbilag 6.1
  • Oprindeligt vedtægtsbilag 6.1
 

192. Landsby-pedelordning i Herning Kommune

Sagsnr.: 04.21.00-A00-1-17 Sagsbehandler: Erik Skibsted  

Landsby-pedelordning i Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Anders Nielsen, Mette Berggreen, Pia Colstrup

Sagsresume

Som opfølgning på tidligere fremlagt sag i Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 16. januar 2017, pkt. 28, om forslag til ordning om landsbypedeller, fremlægges forslag til, hvordan der kan igangsættes en landsbypedelordning, som bidrager til fastholdelse af attraktive landsbyer og hjælp til udførelse af ekstra forskønnelsesopgaver i landsbyerne i samarbejde med borgerforeninger.

 

Forvaltningen anbefaler, at en landsbypedelordning sættes i gang primo 2018 som beskrevet i forslag 2 og 3, og med en finansiering som foreslået.

Sagsfremstilling

I forbindelse med høring af kommuneplan 2017 fremkom der forslag fra Haunstrup Borgerforening om, hvorvidt der kunne etableres en landsbypedelordning. En ordning som primært har til formål at sikre attraktive landsbyer, og en ordning, som bidrager til det lidt ekstra ud over sædvanlige ordinære driftsopgaver. På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde i januar 2017 blev det vedtaget, at forvaltningen skulle arbejde videre med at undersøge mulighederne for etablering af en landsby-pedelordning finansieret af de ordinære driftbudgetter.

 

Efter drøftelse af forslaget i Landsbykontaktudvalget, blev der nedsat en arbejdsgruppe med 5 repræsentanter fra landsbyerne Haunstrup, Skarrild, Karstoft og Arnborg samt repræsentanter fra kommunen. Arbejdsgruppen har drøftet forskellige muligheder, som alle ligger inden for de i forvejen afsatte driftbudgetter.

 

Opgaverne kan primært være pedelopgaver, vedligeholdelse, forskønnelse af fælles arealer, udstyr og anlæg for at fastholde et samlet pænt indtryk af byen. Landsbyerne har i dag mulighed for selv at overtage landsbyens kommunale driftopgaver omkring pasning af grønne anlæg eller idrætsanlæg. Med den optimering, der er gennemført på driften og særligt på slåning af græs og med udsigt til indkøb og vedligeholdelse af udstyr som græsklippere m.m., ønsker landsbyerne ikke at overtage de ordinære driftopgaver.

 

Arbejdsgruppen har fundet frem til følgende tre forslag, som kan tages i brug for at understøtte landsbyerne og etablere en eventuel landsbypedelordning. Forslagene er fremlagt for Landsbykontaktudvalget på et møde den 6. september 2017. Der var opbakning fra Landsbykontaktudvalgets medlemmer til at arbejde videre med forslag 2 og 3, som forventes at kunne realiseres fra primo 2018.

 

Forslag 1 - Afsonere i samfundstjeneste 

Kræver aftale med Kriminalforsorgen og én kontaktperson i landsbyen, som har ansvar for tilsyn og anvisning af opgaver. Materialer og udstyr skal være til rådighed. Der foretages indberetning til kriminalforsorgen. Arnborg Borgerforening har gjort sig erfaringer med afsonere i samfundstjeneste. Det afhænger helt af afsoner og indstilling til opgaven, om en stillet opgave løses eller ej. Desuden er der ikke garanti for, hvornår eller hvem der knyttes til landsbyen, hvorfor opgaveudførelsen kan være svær at planlægge.

 

Forslag 2 - Landsbypedeltrailer 

En lukket trailer med robust udstyr til primært grønne opgaver og med en vægt på 750 kg, som kan trækkes af de fleste biler. Traileren kan have base hos Drift, som varetager booking og den løbende vedligeholdelse og servicering. Trailer og udstyr kan bruges på frivillige arbejdsdage og lign., så at private og borgerforeningen ikke selv skal bidrage med maskiner og udstyr, sikkerhedsafmærkninger m.m.

 

Forslag 3 - Landsbypedelordning  

Der søges fundet en løsning med seniorjobber, flexjobber eller lignende. Personen eller personerne tilknyttes Driftafdelingen, så der er en organisation til at varetage arbejdsgiverfunktionen, og som kan bidrage i planlægning m.m. Landsbyerne forventes også selv at bidrage med en frivillig arbejdsindsats til ordningen, så der bliver tale om et 1:1 bidrag. Der skal i Landsbyen findes én koordinator, som kan samle og prioritere de opgaver, som landsbypedelordningen anmodes om hjælp til, og som lokalt kan supplere med frivillige til arbejdstimer af de samlede opgaver.

 

Beskæftigelsesudvalget vedtog på møde 4. oktober 2017, pkt. 62, at der sammen med Drift & Service etableres et samarbejde om småjobs. Ordningen henvender sig til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Formålet er at give disse borgere kompetencer, så de kan blive selvforsørgende. Der er kun tale om opgaver, der ellers ikke vil blive løst, og opgaver, der ligger ud over ordinær drift. Forvaltningen vurderer, at der også kan være tale om ekstra opgaver, der kan udføres i landsbyerne.

 

Øvrige tiltag som kan forbedre samarbejdet med Herning Kommune 

Et antal landsbyer besøges hvert år, så lokale spørgsmål, serviceniveau m.m kan drøftes mellem repræsentanter fra kommunen og borgerforeningen og landsbykoordinatoren, herunder opgaver til landsbypedellerne.

Der er endvidere udarbejdet en kontaktliste med udpegede medarbejdere ved Herning Kommune, som kan modtage landsbyernes henvendelser og bidrage til, at rette opgave/spørgsmål fra landsbyen hurtigt finder frem til rette afdeling og medarbejder ved Herning Kommune.

Alle spørgsmål vedrørende drift, som fx huller i vejen, væltet vejskilt, manglende klipning af græs m.m., sendes fortsat til kommunen via www.herning.dk
- giv-et-praj. Ordningen er lavet sådan, at spørgsmålet hurtigt kan viderestilles til den relevante medarbejder i marken, og så spørger også selv kan følge med i løsning af opgaven.

 

På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, efter drøftelse i Landsbykontakudvalget, at der arbejdes videre med realisering af både forslag 2 og 3. Landsbypdelordningen forventes at kunne starte primo 2018.   

Økonomi

Forslag 1 - Afsonere i samfundstjeneste

Ordningen er udgiftsneutral for Herning Kommune og landsbyer, som eventuelt ønsker at benytte sig af ordningen.

 

Forslag 2 - Landsbypedeltrailer

Indkøb af trailer og udstyr, anslået til 50.000 kr., og herefter en årlig driftsudgift på anslået 10.000 kr./år til vedligeholdelse af udstyr og maskiner. Beløb til indkøb vil kunne afholdes inden for den ordinære driftsramme under Økonomi- og Erhvervsudvalget på Serviceområde 20 Administration, Udvikling af yder- og landdistriktsområder. Det er midler, som også Landsbykontaktudvalget selv bidrager til udlodning af. Den løbende drift, kan derimod ikke afholdes samme sted, da puljen ikke kan anvendes til løn- og driftsudgifter. Den årlige driftudgift afholdes inden for den ordinære driftsramme på SO 04, Grønne områder, parker.

 

Forslag 3 - Landsbypedelordning

Finansiering af løsning med medarbejder i flexjob, seniorjob eller lignende vil skulle afholdes indenfor det ordinære driftsbudget på SO 08, Drift.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at landsbypedelordning sættes i gang primo 2018, som beskrevet i forslag 2 og 3, og med en finansiering som foreslået.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Landsbypedelordningen skal evalueres efter 1 års drift.

 

193. Etablering af friluftsfaciliteter i Søby Brunkulsleje

Sagsnr.: 04.00.00-P20-4-15 Sagsbehandler: Erik Skibsted  

Etablering af friluftsfaciliteter i Søby Brunkulsleje

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Karen-Louise Smidth, Mathias Utoft Jørgensen, Pia Colstrup

Sagsresume

I forbindelse med realisering af fredningen i Søby-området med naturpleje, etablering af diverse publikumsfaciliteter m.m., er der brug for valg af serviceniveau for friluftsfaciliteter særligt ved Vejerboden (benævnes Elmers Hus på oversigtskortet) i Søby.

 

Sagen blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 25. september 2017, pkt. 173. Udvalget udsatte sagen med henblik på besigtigelse og fornyet behandling på udvalgets møde den 9. oktober 2017.

 

Der fremlægges 4 modeller, som graduerer tilbud for ophold og formidling ved Vejerboden.

 

Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter og tager stilling til hvilken model, der skal være ved Vejerboden.   

Sagsfremstilling

I forbindelse med igangværende arbejde med realisering af fredningen i Søby-området med naturpleje, etablering af diverse publikumsfaciliteter m.m., er der brug for fastlæggelse af serviceniveauet omkring friluftsfaciliteter særligt ved Vejerboden. Vedlagt er et bilag, hvor de enkelte faciliteter og serviceniveauer gennemgås.

 

Der samarbejdes med lodsejere, Naturstyrelsen og Brunkulsmuseet om realisering af de samlede ønsker ud fra den allerede vedtagne plan for Søby Brunkulsleje. Planen med tilhørende økonomi jfr. anlægsbevillingen, blev godkendt af Byrådet på mødet den 21. juni 2016, pkt. nr. 190.

  

Planerne har været fremlagt for den nedsatte styregruppe. De lokale har overfor styregruppen udtrykt betænkelighed ved størrelsen af madpakkehuset. Derfor har forvaltningen lavet alternative forslag til et stort madpakkehus, som vil kunne rumme siddepladser til gæster, der kommer i en stor bus/eller to skoleklasser på tur. Desuden har der været udtrykt bekymring om, hvorvidt der er tilstrækkelig økonomi til den fremadrettede drift af anlægget. Indholdet i brevet er vendt med styregruppen og på et lodsejermøde, og forbehold og usikkerheder er afklaret og indarbejdet i modellerne. Der har været afholdt endnu et informations- og dialogmøde med lodsejerne i Søby den 29. august 2017, hvor skitser og løsningsforslag er fremlagt og drøftet.

 

Forvaltningen har, sammen med ekstern arkitekt, udarbejdet skitseforslag med tilhørende overslag over disse anlæg. Det er vurderet, at det bygningsfagligt kan forsvares at istandsætte Vejerboden (en eksisterende bygning, som blandt andet havde funktion som brovægt under brunkulsgravningen) i stedet for eventuelt at fjerne bygningen og opføre en helt ny bygning. Samtidig kan nogle af de fælles funktioner etableres i det historisk autentiske hus, som også bidrager til at give de besøgende en særlig oplevelse.

 

Vejerboden har desuden haft en central betydning for brydning af brunkul i Søby, hvorfor brovægten ved huset, som stadig findes, er en del af den kulturhistoriske fortælling. Der er lavet udkast til indretning og brug af Vejerboden med særudstilling om Vejerboden, naturformidling og et samlet overblik over området. Herudover etableres der to toiletter - et handicapegnet og et almindeligt. Der er opbakning fra Søby Brunkulsmuseum til, at en renovering af Vejerboden vil kunne samarbejde og understøtte museets drift, og som vil give et besøgssted i vinterhalvåret, når museet har lukket. Søby Brunkulsmuseum havde i 2016 15.447 besøgende, så området er et meget benyttet udflugtsmål.

 

Overslagspris for renovering af Vejerboden er 600.000 kr.

 

Dertil er der udarbejdet forslag til to typer madpakkehus (stor og lille model), som borgere og turistbusser frit kan benytte ved et besøg eller et arrangement i Søby Brunkulsleje. En let konstruktion med tagpap og lameller som sider, samt faste borde og bænke, grill- og bordfunktion.

 

Forvaltningen og VisitHerning får ofte spørgsmål om, hvor der i kommunen findes lidt større steder med ly og læ samt toiletter, så der uanset vejret kan der laves en tur eller et arrangement, derfor er dette indtænkt som en mulighed.

 

Madpakkehuset foreslås placeret ved siden af Vejerboden, hvor der tidligere har ligget en smedje. Madpakkehuset er udformet med inspiration fra gamle billeder af smedjen.

 

Ovenstående er sammendraget i 4 modeller, som graduerer, hvad området skal kunne tilbyde.

 

Model 1 - Renovering af Vejerboden og etablering af et madpakkehus (stor model)

Dette niveau bevarer en autentisk bygning til formidling samt udgangspunkt for en tur i området, og skaber ly og læ til større grupper op til 80 personer.

Anslået pris 1.150.000 kr.


Model 2 - Renovering af Vejerboden og etablering af et madpakkehus (lille model)

Dette niveau bevarer en autentisk bygning til formidling samt udgangspunkt for en tur i området, og skaber ly og læ til grupper op til 40-50 personer.

Anslået pris 1.025.000 kr.

 

 

 

Model 3 - Renovering af Vejerboden og opsætning af borde og bænkesæt uden overdækning  

Dette niveau bevarer en autentisk bygning til formidling samt udgangspunkt for en tur i området, og skaber plads til 20-30 personer, men uden ly og læ i form af overdækning og uden grill- og bordfunktion, som er indeholdt i serviceniveau 1-2. Hvis vejret er dårligt, vil der være plads til en lille gruppe inde i selve Vejerboden.

Anslået pris 715.000 kr.

 

Model 4 - Nedrivning af Vejerboden og etablering af et nyt toilethus med borde og bænke

Et besøgssted med overdækkede borde og bænke, et handicapvenligt toilet og et udendørs køkken med vask. Formidling af et samlet overblik over området og en mindre naturformidling på siderne af bygningen.

Anslået pris 550.000 kr. 

 

Udsigtstårn

Der er udarbejdet forslag til et Søby-tårn. Et udsigtstårn, som gør, at man kan se én af de to tilbageværende ørkener i Søby. Samtidig ligger det helt op til jernbanen, Herning-Vejle, og vil også kunne ses fra toget. Udformningen er, som det også fremgår af bilag, inspireret af de maskiner og rester af samme, som stadig kan ses i Søby. Derfor er der tale om en jernkonstruktion.

Anslået pris 650.000 kr.

 

Fugletårn

I samarbejde med Staten søges opført et fugletårn, så besøgende, der ikke kan komme helt tæt på Søby Sø, kan få udsigt til søen og dens fugleliv herfra. Tårnet laves i træ med inspiration fra tilsvarende tårne opført af Naturstyrelsen.

Anslået pris 100.000 kr.

 

Ovenstående aktiviteter vil samlet set løfte besøgsoplevelsen i Søby Brunkulsleje og skabe nogle unikke støttepunkter i det specielle landskab. Forvaltningen anbefaler derfor model 2, som vil skabe en autentisk og speciel oplevelse for en bred gruppe af besøgende.  

Økonomi

Den afsatte anlægssum afsat til projektet Service Område 04, Grønne områder, Søbyfredningen, sted. nr. 050095, udgør i alt 3,188 mio. kr. Byrådet har tidligere, i forbindelse med selve fredningen, bevilget et driftsbudget på 245.000 kr., som er en del af driftbudgettet på Service Område 04, Grønne områder, Skove og naturområder.

 

Nedenfor ses overslagspriser for de enkelte serviceniveauer samt for tårne og skiltedesign i jern.

 

 

Der er i projektet på nuværende tidspunkt brugt 900.000 kr. til blandt andet etablering af stier og rydning af arealer og udsigter. Forvaltningen anbefaler model 2, der sammen med skilte, fugletårn og udsigtstårn vil give en samlet anlægssum på 2.075.000 kr. Dette efterlader 213.000 kr. i projektet, som vil blive anvendt på at færdiggøre de sidste stier og udsigter.

Den nedsatte Styregruppe for Søby Brunkulsleje har fået forelagt og har drøftet den tilhørende driftsøkonomi, så der er skabt indsigt i, at der også er midler til den efterfølgende drift.

 

Udkast til driftsbudget fremlægges og gennemgås på udvalgsmødet.

 

Anlæggene, som er indeholdt i planen, omfattende udsigtspunkt, p-plads, sti m.m. på "affaldsbjerget" ved AFLD, som i øvrigt ikke er omfattet af fredningen, udføres af AFLD, som har afsat egne midler, og som dermed bidrager væsentligt til realisering af de samlede ønsker for området.

 

Forvaltningen har i første omgang peget på en løsning, som foreslået i model 1. Det vurderes, at mange efterspørger faciliteter i kommunen, hvor der både er ly og læ samt toiletter, også i forbindelse med busture, udflugter og større arrangementer. Model 2, 3 og 4 er udarbejdet efter drøftelse i den nedsatte styregruppe, som har ønsket alternative forslag til den store model 1.

 

Forvaltningen vurderer, at model 2 vil skabe en autentisk og speciel oplevelse. Modellen er mindre i udtryk og omfang, men vil stadig kunne dække behovet for langt de fleste besøgende.  

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udvalget drøfter og tager stilling til hvilken model, der skal være ved Vejerboden.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen udsat.

 

Forvaltningen undersøger alternativer til de 4 fremlagte modeller. Fremlægges på udvalgsmødet den 6. november 2017.

Bilag

  • Fredningssag. Brev til Herning Kommune. Juni 2017.
  • Oversigtskort - helhedsplan for Søby Brunkulsleje
  • Søby Brunkulsleje_ oversigt bygningsaktiviteter
  • Referat styregruppemøde_10_08_17
  • Referat fra lodsejermøde d. 29_08_17
 

194. Orientering om og igangsætning af planlægning for klimasikring af Holstebro Midtby mod oversvømmelse fra Storådalen

Sagsnr.: 01.02.15-P16-20-17 Sagsbehandler: Andreas Boyschau  

Orientering om og igangsætning af planlægning for klimasikring af Holstebro Midtby mod oversvømmelse fra Storådalen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

For at beskytte Holstebro by mod oversvømmelser fra Storå, og for at der til enhver tid kan afledes regnvand fra befæstede arealer i Holstebro by til Storå, ønsker Holstebro Byråd at etablere et klimasikringsanlæg til tilbageholdelse af regnvand i oplandet til Holstebro by. En del af det potentielt oversvømmelsestruede areal ligger i Herning Kommune.

 

Anlægget skal VVM-redegøres og miljøvurderes, og der skal udarbejdes lokalplaner samt et tillæg til Holstebro Kommuneplan. Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg til Herning Kommuneplan for det areal der potentielt kan risikeres oversvømmet ind i Herning Kommune.

 

Byplanudvalget behandlede sagen på møde den 18. september pkt. 150, og besluttede, at der igangsættes ny planlægning med kommuneplantillæg for det areal, der potentielt kan risikeres oversvømmet i Herning Kommune.

 

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Anlægget består af et tre-delt kombinationsanlæg til sikring mod oversvømmelse i Holstebro svarende til 100 årshændelse i år 2100. Klimasikringsanlægget har til formål at styre vandføringen gennem byen, så oversvømmelsesrisikoen minimeres. Anlægget virker ved, at der i en oversvømmelsestruende situation tilbageholdes vand i Vandkraftsøen og i ådalen opstrøms byen.

Derfor ønskes et dæmningsanlæg med sluse i ådalen og et nyt dæmnings- og sluseværk foran den eksisterende Vandkraftsø-dæmning til at styre vandgennemstrømningen i åen.

 

Sluserne vil kun være i brug, hvis der er risiko for oversvømmelse, og vandet skal kun tilbageholdes få dage.

 

Ved fuld udnyttelse af vandtilbageholdelse bag dæmningen i ådalen, vil 149 ha af ådalen kortvarigt blive oversvømmet med et vandspejl, der ligger op til 5 meter over åens normale vandspejlskote.En del af det oversvømmede areal - ca. 30 ha - ligger i Herning Kommune.

 

Oversigtskort over kommunegrænse og oversvømmelse ved Kote 20 (100 års hændelse)

 

På mødet den 14. juni 2017, pkt. 11, besluttede Holstebro Kommunes Økonomiudvalg, at Holstebro Kommunes kommuneplan skal søges ændret med henblik på sikring af rammer til selve dæmningsanlægget og sikring af oversvømmelsesarealer gennem rammer eller retningslinjer. På baggrund af beslutningen er der udarbejdet et debatoplæg. Med debatoplægget indkaldes til idéer og forslag forud for den videre planlægning for klimasikringsanlægget. Lodsejerne er orienteret om, at Holstebro Kommune ønsker at gå i gang med planlægningen m.v. Placering af anlæg og oversvømmelsesarealer fremgår af Bilag A - Debatoplæg.

 

Debatfasen strækker sig fra den 6. september 2017 til den 4. oktober 2017, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har mulighed for at fremsætte synspunkter og komme med forslag og idéer, således at flest mulige hensyn kan indgå i det videre arbejde. På baggrund af indkomne idéer og synspunkter vil Teknik og Miljø behandle forslagene i den videre planlægning. Anlægget skal VVM-redegøres og miljøvurderes, og der skal udarbejdes lokalplaner samt et tillæg til Holstebro Kommuneplan. Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg for Herning Kommune, for det areal, der potentielt kan risikeres oversvømmet ind i Herning Kommune.

 

Forvaltningens vurdering

Der skal udarbejdes et tillæg til Herning Kommuneplan 2017-2028 - retningslinjer for klimatilpasning.

 

Forvaltningen anbefalede overfor Herning Kommunes Byplanudvalg, at der igangsættes ny planlægning for det areal, der potentielt kan risikeres oversvømmet i Herning Kommune.

 

Byplanudvalget behandlede sagen på møde den 18. september pkt. 150, og besluttede, at der igangsættes ny planlægning med kommuneplantillæg for det areal, der potentielt kan risikeres oversvømmet i Herning Kommune.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning. 
Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • Bilag A - Debatoplæg
 

195. Praksis for oprensning af okkeranlæg

Sagsnr.: 06.02.35-Ø00-1-17 Sagsbehandler: Nichlas Bøge Øgendahl  

Praksis for oprensning af okkeranlæg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X  

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Annika Sundberg Lauridsen, Erik Skibsted

Sagsresume

Der redegøres i sagen for økonomi og praksis vedr. driften af kommunens 52 okkeranlæg, og de udfordringer kommunen oplever med at finde egnede arealer til deponi og udspredning af slam fra okkeranlæg.

 

Der er ved budgetforliget for 2018 bevilliget 200.000 kr. yderligere til vedligeholdelse af okkeranlæggene, hvilket betyder, at de enkelte anlæg kan oprenses hyppigere. Oprensningerne sker i en prioriteret rækkefølge på baggrund af en nyere okkerrapport, hvor effekten af de enkelte anlæg er vurderet.

 

Forvaltningen anbefaler, at problematikken, om hvordan der findes egnede arealer til udspredning af slam fra okkeranlæg, drøftes med Landbruget og SAGRO på et kommende møde i Landbrugsrådet.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har ansvaret for drift af 52 okkeranlæg fordelt ud over kommunen.

   

Okkeranlæggene er etableret løbende gennem de sidste 15-20 år af det tidligere Ringkøbing Amt og kommunerne.

 

Formålet med etablering af okkeranlæggene er at rense vandet fra de okkerbelastede vandløb. Okker og jernforbindelser udgør tilsammen en trussel for vandløbenes fauna og planteliv.

 

Okkeranlæggene er sammen med øvrige tiltag i vandløbene med til at sikre, at vandløbene nedstrøms okkeranlægget kan opnå miljømålet ”god økologisk tilstand” jf. Vandområdeplanerne 2015-2021. 

 

Opbygning og funktion

De fleste okkeranlæg i kommunen er opbygget med lavvandede grødefyldte sedimentationsbassiner og et dybere bundfældningsbassin.

 

Det er vigtigt, at okkeranlæggene vedligeholdes, herunder oprenses med års mellemrum for at kunne opnå optimal renseeffekt. De enkelte okkerrensningsanlæg bør oprenses med en frekvens på ca. 5-10 år, alt efter størrelse og udformning. Sker den nødvendige oprensning ikke, kan det medføre, at anlæggets funktion med tiden falder, eller helt ophører. Er bundfældningsbassinet helt fyldt op, vil det opløste okker flyde videre over i vandløbet.

 

Forvaltningen har i 2013-2014 fået lavet en undersøgelse af effektiviteten af 50 okkeranlæg i kommunen. Undersøgelsen viser okkeranlæggenes rensegrad mht. totaljern og opløst jern samt tilstanden af vandløbene målt på smådyrsfaunaen (DVFI - DanskVandløbsFaunaIndeks) umiddelbart opstrøms og nedstrøms okkeranlæggene.

 

På baggrund af undersøgelsen vil det ud fra bl.a. okkeranlæggenes nuværende rensegrad være muligt at lave en prioriteret rækkefølge af, hvilke anlæg, der bør oprenses først.

 

Praksis for oprensning af okkeranlæg

Herning Kommune har siden 2007 oprenset okker- og sandsediment fra 15 okkeranlæg i kommunen.

  

Der er på driftbudgettet afsat 550.000 kr. til vedligeholdelse af de eksisterende okkeranlæg. Dette budget svarer til, at der kan oprenses mellem 1-3 okkeranlæg om året alt efter mængden af okker- og sandsediment/slam, der skal oprenses. Fra 2018, er der bevilliget yderligere 200.000 kr. til opgaven, så der fremover kan oprenses lidt hyppigere. Oprensningen foretages i en prioriteret rækkefølge med baggrund i tallene og anbefalingerne fra okkerrapporten.

 

Udfordringer i forbindelse med vedligeholdelse af okkeranlæg

Forud for oprensning udtages en sedimentprøve til analysering for bl.a. tungmetaller m.m., idet okker og sandsediment fra okkeranlæggene skal udspredes på agerjord.

 

Det er en forudsætning for oprensning af okkeranlæggene, at der kan indgås frivillig aftale med lodsejerne i området med hensyn til udspredning af okker- og sandsediment.

 

Der har i forbindelse med oprensning af okkeranlæg vist sig visse udfordringer med at finde lodsejere, der vil modtage det oprensede materiale. Dette bunder i følgende forhold:

  • Mælkebønder, der leverer til Arla, må jævnfør kontrakt ikke modtage nogen former for slam på markerne. Det samme gør sig gældende på marker, der anvendes til produktion af kartofler til kartoffelmels-centralen.
  • Anvendes arealerne til udspredning af gylle fra svine- eller kvægproduktioner, kan der ligeledes opstå udfordring med at overholde gældende begrænsninger for udspredning af fosfor.
  • Det opgravede materiale har ikke nogen gødningsmæssig værdi, men kan i visse tilfælde medvirke til at forsure jorden, der er hermed ikke noget direkte incitament fra lodsejerne til at modtage materialet.

 

Forvaltningen har været i dialog med landbrugsrådgivere hos SAGRO, som tilkendegiver, at man fra erhvervets side er interesseret i at medvirke til at sikre det nødvendige vedligehold af okkeranlæggene.

 

Som det også er belyst ovenfor, er det nødvendigt at finde alternative løsninger på udfordringen med særligt at bortskaffe oprenset materiale fra okkeranlæggene.

 

Det kan betyde, at materialet skal flyttes over længere afstande, eller at der skal ydes lodsejeren kompensation. Samlet vil det betyde øgede omkostninger til vedligeholdelse af okkeranlæggene.

 

Endelig skal det nævnes, at forvaltningen på forsøgsbasis arbejder på, at det oprensede materiale kan anvendes til fældning af svovl i biogasanlæg. Mange biogasanlæg får i dag leveret jernsulfid fra Tyskland, og i takt med at der bliver etableret flere anlæg, bliver dette med tiden dyrere, og løsningen med anvendelse af okkerslam kan måske blive mere attraktiv.

 

Udfordringen er, at slammet indeholder mange urenheder, og derfor kan give problemer i biogasanlæggene. Om det kan, løses vil resultaterne fra praksisforsøg vise. 

Økonomi

Oprensningen finansieres inden for den ordinære driftsramme SO 04, Grønne områder til vandløb.  

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering, og problematikken om, hvordan der findes egnede arealer til udspredning af okkerslam, drøftes med Landbruget og SAGRO på et kommende møde i Landbrugsrådet.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Bilag. Oversigtskort, over okkeranlæg
 

196. Frigivelse af anlægsudgiftsbevilling til udskiftning af fjernvarmeledning i udlejningsboliger

Sagsnr.: 03.00.00-S00-1-12 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Frigivelse af anlægsudgiftsbevilling til udskiftning af fjernvarmeledning i udlejningsboliger

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 0,584 mio. kr. i 2017 afsat til diverse anlægsarbejder, til udskiftning af fjernevarmeledninger i Nørregade-karreen.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives. 

Sagsfremstilling

I 2017 er der afsat 0,584 mio. kr. i investeringsoversigten til diverse anlægsarbejder på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme.

 

Rådighedsbeløbet søges hermed frigivet til udskiftning af den del af fjernvarmeledningen i Nørregade-karreen, Herning, der ikke allerede er udskiftet i forbindelse med tidligere renoveringsarbejder i henholdsvis 2010 og 2011.

 

De fjernvarmeledninger, der udskiftes, er gamle og utidssvarende betonrør. Renoveringsarbejdet udføres af Eniig, som efterfølgende overtager ansvaret for fjernvarmeledningerne.

 

Den del, der mangler udskiftning, er markeret på tegningen nedenfor.  

 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 0,584 mio. kr. i 2017 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, nyt stednr. "Udskiftning af fjernvarmeledning i Nørregade-karreen, Herning",

 

at anlægsudgiften finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 0,584 mio. kr. i 2017 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 011099 00 "Rådighedsbeløb til diverse anlægsarbejder", "Rådighedsbeløb til fordeling".
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

197. Frigivelse af anlægsudgiftsbevilling til udskiftning af køkkener og badeværelser i udlejningsboliger

Sagsnr.: 03.00.00-S00-1-12 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Frigivelse af anlægsudgiftsbevilling til udskiftning af køkkener og badeværelser i udlejningsboliger

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 0,325 mio. kr. i 2017 afsat til udskiftning af køkkener i ejendommen Nørregade 15 A, B og C, Herning.

 

Samtidig anmodes om at udvide anvendelsen af beløbet til også at omfatte udskiftning af badeværelser i ejendommen.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

Sagsfremstilling

I årene 2015-2020 er der afsat i alt ca. 1,5 mio. kr. i investeringsoversigten til løbende udskiftning af køkkener i den kommunale udlejningsejendom beliggende Nørregade 15 A, B og C i Herning.

 

Rådighedsbeløbet på 0,325 mio. kr. i 2017 på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme søges hermed frigivet.


Samtidig anmodes om, at anvendelse af beløbet udvides til også at omfatte renovering af badeværelser i ejendommen.

 

Ejendommen Nørregade 15 A, B og C, Herning består af mindre lejemål, der bebos af borgere, visiteret af Handicap og Psykiatri. Målgruppen har behov for meget stor forudsigelighed i hverdagen, så den igangværende renovering af køkkener foregår typisk i forbindelse med fraflytninger for ikke at genere beboerne unødigt.

 

Efterhånden må det konstateres, at det ikke kun er køkkenerne, der er nedslidte, men også badeværelserne.

 

Da det har vist sig, at udskiftningen af køkkener på grund af fremgangsmåden strækker sig over længere tid end først antaget foreslås, at der fremover i forbindelse med fraflytninger i ejendommen sker renovering af både køkken og badeværelse, og at begge dele finansieres inden for det afsatte rådighedsbeløb.  

 

Renoveringsprisen for et køkken er ca. 70.000 kr. og for et badeværelse ca. 35.000 kr.

 

Med den ændrede anvendelse vil der ikke indenfor det afsatte rådighedsbeløb kunne ske renovering af samtlige køkkener i ejendommen, som oprindeligt planlagt. De resterende køkkener vil blive renoveret løbende som en del af den almindelige vedligehold.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 0,325 mio. kr. i 2017 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 011078 "Udskiftning af køkkener Nørregade 15 A-C", nyt understednr.,

 

at anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 0,325 mio. kr. i 2017 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 011099 06 "Nørregade A, B og C - udskiftning af køkkener",

 

at anvendelse af anlægsbevillingen udvides til også at omfatte renovering af badeværelser.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

198. Orientering om afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet - Egelundvej 6

Sagsnr.: 09.17.00-K02-1-15 Sagsbehandler: Peter Lindhard Birch  

Orientering om afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet - Egelundvej 6

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Herning Kommune har den 28. september 2015 meddelt § 19 tilladelse til etablering af udbringningstank for kartoffelvaskevand på Egelundvej 6, 7470 Karup J.

 

Naboen på Egelundvej 8 har klaget over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, med begrundelse i lugt, fare for forurening af ejendommens drikkevandsboring, fare for forurening af en dam på grunden og værdiforringelse af ejendommen. Klagen er nu afgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ophæver Herning Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Klagenævnet forholder sig i afgørelsen ikke til klagepunkterne fra naboen.

 

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har den 28. september 2015 meddelt § 19 tilladelse til etablering af udbringningstank for kartoffelvaskevand på Egelundvej 6, 7470 Karup J.

 

Naboen på Egelundvej 8 har klaget over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, med begrundelse i lugt, fare for forurening af ejendommens drikkevandsboring, fare for forurening af en dam på grunden og værdiforringelse af ejendommen.

 

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Herning Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven. Klagenævnet forholder sig i afgørelsen ikke til klagepunkterne fra klager, men afgør kun at sagen skal genbehandles af kommunen efter § 33 og ikke § 19 i miljøbeskyttelsesloven. Forvaltningen vurderede umiddelbart, at sagen skulle behandles efter det - lidt lempeligere regelgrundlag - i medfør af MBL § 19 fremfor § 33, men må konstatere at klagenævnet vurderer at sagen i stedet bør behandles efter § 33.

 

Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.a., Engholmsvej 19, leder kartoffelvaskevand via en trykledning til Egelundsvej 6. Afstanden mellem kartoffelmelsfabrikken og udbringningstanken er mindst 6.5 km. På den baggrund præciserer Miljø- og Fødevareklagenævnet i afgørelsen, at Miljøstyrelsen ikke er godkendelsesmyndighed for udbringningstanken på Egelundvej 6, idet virksomheden på Egelundsvej 6 ikke i miljøbeskyttelseslovens og godkendelsesbekendtgørelsens forstand er samme virksomhed som virksomheden på Engholmvej 19, uanset at begge virksomheder har Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.a. som ejer.

 

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Herning Kommunes afgørelse af 28. september 2015 om tilladelse til etablering af udbringningstank til kartoffelvand på Egelundvej 6, 7470 Karup J med virkning fra det tidspunkt, hvor Herning Kommune træffer afgørelse om miljøgodkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven, dog senest den 1. juli 2018. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • Miljø- og Fødeklagenævnets afgørelse
 

199. Godkendelse af nyt fælles regulativ for almene vandværker

Sagsnr.: 13.02.00-P19-412-08 Sagsbehandler: Trine Koch Jakobsen  

Godkendelse af nyt fælles regulativ for almene vandværker

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Der er behov for et nyt fælles regulativ for alle vandforsyninger i Herning Kommune, da det nuværende regulativ ikke beskriver regler i forbindelse med fjernaflæsningsmålere.

 

Alle vandforsyninger har haft mulighed for at kommentere forslaget. Ordlyden er således et resultat af samarbejdet mellem flere vandforsyninger.

 

Nuværende fælles regulativ for vandværkerne er godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 21. maj 2017 pkt. 133.

 

Forvaltningen anbefaler, at nyt fælles regulativ for almene vandforsyninger i Herning Kommune godkendes.

Sagsfremstilling

Herning Kommune skal ifølge vandforsyningslovens § 55 godkende et regulativ for et vandværk (vandforsyningsselskab). Der er i Herning Kommune tradition for at lave et fælles regulativ for alle vandværkerne.

 

Regulativet indeholder bestemmelser for forholdet mellem vandværk og forbruger samt rettigheder og forpligtelser for begge parter.

 

Herning Vand A/S har fremsendt et forslag til nyt fælles regulativ for almene vandværker i Herning Kommune. Forslaget er yderligere bearbejdet af forvaltningen på baggrund af kommentarer fra andre vandværker og lovændringer.

 

Regulativet er lavet på baggrund af nuværende regulativ, med tilføjelse af regler omkring fjernlæsning og tilpasning til ny lovgivning. Nyt regulativ er vedlagt som bilag. I bilaget er markeret med gult, hvor ordlyden i teksten er ændret, eller der er indsat nyt tekst. Rettede lovhenvisninger eller sproglige ændringer er ikke markeret.

  

Alle vandværkerne har haft mulighed for at komme med bemærkninger til et forslag til den nye tekst. Den endelige ordlyd er udarbejdet i samarbejde mellem flere vandværker.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at nyt fælles regulativ for almene vandforsyninger i Herning Kommune godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • fælles regulativ for vandværkerne
 

200. Rottebekæmpelse - økonomi

Sagsnr.: 09.13.01-P19-36-17 Sagsbehandler: Lene Skovmose  

Rottebekæmpelse - økonomi

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj, Pia Colstrup

Sagsresume

Serviceniveau og økonomi for varetagelse af opgaven med forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Herning Kommune blev besluttet af byrådet den 17. maj 2016, pkt. 168.

 

Ændring af lovgivning på området har medført, at der skal gennemføres flere tilsyn ved rotteanmeldelser end tidligere, og dermed kræver opgaven flere resurser end først antaget. Området forventes at udvise et underskud på ca. 535.000 kr. for 2017.

 

Forvaltningen anbefaler derfor, at det nuværende gebyr på 42 kr. pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi for 2018 ændres til 49 kr. pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi fra 2018-2021, således at det aktuelle underskud for 2017 er afviklet over en periode på 4 år. 

Sagsfremstilling

Lovændringen medfører bl.a. et behov for hyppigere opfølgning i forbindelse med giftudlægning på ejendomme med rottetilhold, hvilket giver flere besøg pr. rotteanmeldelse end tidligere. Den ændrede lovgivning har derfor vist sig, at kræve flere resurser end først antaget.

 

Aktivitetstilpasningen, som følge af den ændrede lovgivning, har givet en positiv udvikling i antallet af rotte anmeldelser. Fra sept. 2016 til sept. 2017 er antallet af rotteanmeldelser reduceret fra 3.218 anmeldelser til 2.543 anmeldelser. Dette skyldes primært en effektiv opfølgning på de aktive sager, og at rottebekæmperne nu i højere grad rådgiver omkring forebyggelse til borgerne. På sigt forventes der på den baggrund yderligere nedgang i anmeldelserne.

 

Da opgaven som følge af lovændringen medfører flere tilsyn, og dermed kræver flere resurser end først antaget, udviser det forventede regnskab et underskud på ca. 535.000 kr. i 2017.

 

Forvaltningen anbefaler derfor, at det nuværende gebyr på 42 kr. pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi for 2018 ændres til 49 kr. pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi fra 2018-2021, således at det aktuelle underskud for 2017 er afviklet over en periode på 4 år.  

Økonomi

Nuværende takst på 42 kr. er baseret på et udgiftsniveau på 3 mio. kr.

 

Fra 2018 og frem ser budgettet ud som nedenstående tabel:

 

 

Rottebekæmpelsen er gebyrfinansieret via ejendomsskattebilletten.

 

For en ejendom med en offentlig ejendomsværdi på 1 mio. kr., udgør det årlige gebyr til rottebekæmpelse 42 kr. i 2017.

  

For en ejendom med en offentlig ejendomsværdi på 1 mio. kr. vil det årlige gebyr til rottebekæmpelse fra 2018-2021 udgøre 49 kr.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at gebyret til forebyggelse og bekæmpelse af rotter ændres fra nuværende 42 kr. til 49 kr. pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi fra 2018-2021,

 

at indtægts - og udgiftsbudgettet på Serviceområde 05, Miljøforanstaltninger, funktion 005593 Skadedyrsbekæmpelse forhøjes med 600.000 kr. fra 2018-2021.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

201. Budgetopfølgning pr. 31. august 2017, Teknik og Miljø

Sagsnr.: 00.30.14-Ø00-1-17 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Budgetopfølgning pr. 31. august 2017, Teknik og Miljø

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jonna Sørensen

Sagsresume

Forvaltningen har foretaget budgetopfølgning på det forventede regnskab for 2017.

Opfølgningen bygger på forbruget pr. 31. august 2017.

 

Opfølgningen viser, at Teknik og Miljø området samlet set forventer et merforbrug på driftsbudgettet ekskl. det takstfinansierede område på 8,840 mio. kr.

 

På det takstfinansierede område forventes et netto mindreforbrug på 14,996 mio. kr.

 

På anlæg forventes samlet set et mindreforbrug på 51,104 mio. kr. Heraf vedrører 33 mio. kr. serviceområde 01 Byggemodning.

 

Forvaltningen anbefaler, at budgetopfølgningen pr. 31. august 2017 tages til efterretning.  

Sagsfremstilling

Opfølgningen er opdelt i tre hovedområder: Drift, anlæg og budgetomplaceringer.

 

Drift

Det forventede driftsregnskab for 2017 sammenholdt med det korrigerede budget fremgår af nedenstående skema:

 

 

Som det fremgår af ovenstående skema, forventes samlet set et merforbrug på 8,840 mio. kr. ekskl. det takstfinansierede område. På det takstfinansierede område forventes en netto mindreudgift på 14,996 mio. kr.

 

De væsentligste afvigelser skyldes følgende:

 

Serviceområde 01 Byggemodning

På området forventes et merforbrug på 0,530 mio. kr., som primært skyldes: Øgede ejendomsskatter pga. tilførsel af arealer fra andre serviceområder, færre indtægter på jordleje samt 0,1 mio. kr. mindre i lejeindtægt for H. P. Hansens Vej 100.

 

Serviceområde 05 Miljøforanstaltninger

På området forventes et merforbrug på 0,507 mio. kr. Den væsentligste afvigelse vedrører et forventet merforbrug under skadedyrsbekæmpelse på 0,535 mio. kr., som skyldes ekstra ansættelse af personale grundet ny lovgivning på området, som har medført, at der skal gennemføres flere tilsyn ved rotteanmeldelser end tidligere.

 

Serviceområde 07 Renovation

Under serviceområdet forventes et mindreforbrug/merindtægt på 14,996 mio. kr., som fordeler sig således: 4,5 mio. kr. tilbagebetaling fra affaldsselskabet AFDL. 3 mio. kr. i merindtægt fra renovationsgebyr fra private, merindtægt fra salg af materialer på genbrugspladserne samt merindtægt fra salg af papir fra husstandsindsamling. 1,6 mio. kr. mindre indtægt pga. fjernelse af adm. gebyr til erhverv samt 9 mio. kr. mindre i udgift for behandling af: Dagrenovation, fælles tiltag/forsøgsordninger, kommunikation samt afskrivninger/ikke igangsatte initiativer fra affaldsplanen.

 

Serviceområde 09 Trafik.

På området forventes et merforbrug på 7,904 mio. kr. Under funktion 022811 Vejvedligeholdelse m.v. forventes et merforbrug på vejafvandingsbidrag på 8,258 mio. kr. grundet generelt øget aktivitetsniveau fra Herning Vand i forbindelse med kloakeringer og byggemodning samt et merforbrug på 2,304 mio. kr. under vejbelysning. Under Belægninger m.v. forventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr.

 

Korrigerende handlinger.

Serviceområde 01 Byggemodning.

Der vil blive fremsendt en ny sag med forslag til løsning af udfordringerne på området.

 

Serviceområde 05 Miljøforanstaltninger.

Forslag til løsning af udfordringen under skadedyrsbekæmpelse behandles i selvstændigt punkt på samme møde.

 

Serviceområde 07 Renovation.

På udvalgets møde i november vil der blive fremsendt ny sag vedr. forslag til håndtering af afvigelsen på området.

 

Serviceområde 09 Trafik.

Forslag til løsning af merforbruget under vejafvandingsbidrag vil blive forelagt på udvalgets møde i november 2017.

 

Anlæg

Det forventede anlægsregnskab for 2017 sammenholdt med det korrigerede budget fremgår af nedenstående skema.

 

 

 

Som det fremgår af ovenstående skema, forventes samlet set et mindre forbrug på 51,104 mio. kr.

 

Serviceområde 01 Byggemodning

 

 

På jordforsyningsområdet forventes det at realisere indtægter på 49,844 mio. kr. i 2017, svarende til en merindtægt på 1,497 mio. kr. i forhold til vedtaget budget.

 

Forventet regnskab 2017 for byggemodningsudgifter (ØKE + TMU) udgør i alt 50,401 mio. kr. svarende til vedtaget budget på 42,758 mio. kr. samt 7,643 mio. kr. af overførte mindreudgifter fra 2016 til 2017.

Byrådet har den 6. marts 2012, den 16. april 2013 samt den 26. august 2014 besluttet, at byggemodningsprojekter for 12 mio. kr. afventer igangsættelse og rådighedsbeløb til udgifter hertil er derfor ikke frigivet. Heraf er 6 mio. kr. afsat til erhvervsområdet Mørupvej, som forventes igangsat i 2018, og 6 mio. kr. er afsat til færdiggørelsesarbejder, som forventes igangsat i perioden 2018-20.

Herudover er der reserveret rådighedsbeløb til betingede byggemodningsprojekter, samt større anlægsprojekter, som afventer grundsalg. Der forventes således i alt overført mindreudgifter på 33 mio. kr. fra 2017 til 2018.

 

Budgetomplaceringer

Med henblik på at tilpasse budgettet til de faktiske forhold er der behov for følgende budgetomplaceringer/tillægsbevillinger:

 

Serviceområde 01 Byggemodning.

Boligvej 3 i udstykningen Udgaardsvej, Skibbild blev udbudt til salg som en betinget byggemodning i efteråret 2016. I foråret 2017 blev der solgt en grund, og de 6 grunde på boligvej 3 blev byggemodnet. Nu er der solgt yderligere en grund på Udgaardsvej i Skibbild. Denne er beliggende på boligvej 1, hvor 7 grunde blev udbudt til salg i 2011 - ligeledes som en betinget byggemodning. De forberedende anlægsarbejder på boligvej 1 planlægges udført i efteråret 2017 og hertil anmodes om frigivelse af restrådighedsbeløb på 0,579 mio. kr. til stednr. 002076 Udgaardsvej, Skibbild.

 

Serviceområde 03 Kommunale ejendomme

Stednr. 513089 "Renovering af tage på daginstitutioner" - ændring af anvendelse.

Bevillingen på i alt 0,574 mio. kr. er frigivet til renovering af tage på tre daginstitutioner, herunder Solstrålen, afd. Engen, Frijsenborgvej 14, Tjørring. På denne ejendom var planlagt en udskiftning af taget, da det nuværende tag af diagonalt lagt skifereternit knækker i stort omfang med jævnlige reparationsudgifter til følge.

 

Eftersom bygningen foreslås solgt i programoplæg vedrørende kapacitetstilpasning i Lundgård-området (BFU den 23. august 2017), foreslås tagrenoveringen imidlertid annulleret for nuværende.

Det kan oplyses, at det eksisterende tag hverken er utæt eller på andre måder medfører gener indenfor i bygningen.

Restbevillingen på 0,131 mio. kr. ønskes i stedet anvendt til at påbegynde udskiftningen af en række udtjente vinduer på Markedspladsen 2, Herning (gl. BDO bygning). Det har i forbindelse med reparation af et udhæng udvendigt på bygningen vist sig, at en stor del af vinduerne er i så dårlig stand, at udskiftning er nødvendig.

 

Serviceområde 09 Trafik

Byrådet har den 26. april 2016 meddelt anlægsbevilling på 558.000 kr. til sted nr. 223054 Motorvej Herning - Holstebro, følgeudgifter til etablering af jordvold langs motorvejen ved Snejbjerg samt asfaltering af en grusvej på Ørnhovedvej mellem 2 asfaltstrækninger. I forbindelse med anlæg af motorvejen mellem Herning og Holstebro er der opstået følgeudgifter på ca. 150.000 kr. til ændring af nogle skilte på de kommunale veje, hvorfor formålet ønskes ændret til også at omfatte udgifter hertil. Følgeudgifterne til skiltene kan afholdes indenfor restbevillingen på 157.000 kr. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at budgetopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23. oktober 2017 og i Byrådet den 31. oktober 2017,

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 0,579 mio. kr. i 2017 på Serviceområde 01 Byggemodning, stednr. 002076 Udgaardsvej, Skibbild,
at anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på samme stednr. i 2017,

 

at renovering af taget på Solstrålen, afd. Engen, Frijsenborgvej 14, Tjørring annulleres. Restbevillingen på 0,131 mio. kr. på serviceområde 03 Kommunale ejendomme, stednr. 513089 "Renovering af tage på daginstitutioner" anvendes i stedet til påbegyndelse af udskiftning af vinduer på Markedspladsen 2, Herning,

 

at formålet under serviceområde 09 Trafik, stednr. 223054 Motorvej Herning - Holstebro, følgeudgifter ønskes ændret til også at omfatte ændring af skilte på kommunale veje, samme sted,

 

at forslag til korrigerende handlinger vil blive forelagt udvalget på mødet 6. november 2017. 
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Økonomirapport, anlæg pr. 31/8-17
  • Økonomirapport, drift pr. 31/8-17
 

202. Køb af jord til vejformål

Sagsnr.: 05.01.02-P20-4-15 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Køb af jord til vejformål

 

203. Meddelelser

Sagsnr.: 00.22.04-P35-1-13 Sagsbehandler: Lotte Vinter  

Meddelelser