Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 9. oktober 2017
Mødested: Søby Brunkulsmuseum

Dagsordenpunkter

187. Godkendelse af anlægsregnskab for CEU - infrastruktur

Sagsnr.: 05.13.00-G00-5-08 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Godkendelse af anlægsregnskab for CEU - infrastruktur

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for forbedring af infrastrukturen omkring Herningsholm Erhvervsskole på Lillelundvej.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for stednr. 222070 "Tilskud til CEU - Infrastruktur" på Serviceområde 09 Trafik.

 

Byrådet bevilgede den 15. december 2009, pkt. 326, 5,762 mio. kr. i udgift til etablering af signalregulering i krydset Lillelundvej/Viborgvej, etablering af belysningsanlæg på sti mellem H.P. Hansens Vej og Tingvej, trafiksikring af Lillelundvej samt etablering af bussluse på Tingvej.

 

Sagen er yderligere blevet behandlet på byrådsmøder den 18. december 2012 pkt. 333 og den 26. januar 2016 pkt. 27, hvor anlægsbevillingen samlet set er nedskrevet med 2,190 mio. kr. med henblik på bl.a. at finansiere anlægsprojekter indenfor Herning Cykler. 

Økonomi

 

Samlet set er der et mindreforbrug på 592.106 kr., hvilket primært skyldes, at trafiksikringen på Lillelundvej ikke blev så dyr, som forventet, fordi der er blevet fundet en anden løsning end oprindelig tænkt.

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.