Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 9. oktober 2017
Mødested: Søby Brunkulsmuseum

Dagsordenpunkter

194. Orientering om og igangsætning af planlægning for klimasikring af Holstebro Midtby mod oversvømmelse fra Storådalen

Sagsnr.: 01.02.15-P16-20-17 Sagsbehandler: Andreas Boyschau  

Orientering om og igangsætning af planlægning for klimasikring af Holstebro Midtby mod oversvømmelse fra Storådalen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

For at beskytte Holstebro by mod oversvømmelser fra Storå, og for at der til enhver tid kan afledes regnvand fra befæstede arealer i Holstebro by til Storå, ønsker Holstebro Byråd at etablere et klimasikringsanlæg til tilbageholdelse af regnvand i oplandet til Holstebro by. En del af det potentielt oversvømmelsestruede areal ligger i Herning Kommune.

 

Anlægget skal VVM-redegøres og miljøvurderes, og der skal udarbejdes lokalplaner samt et tillæg til Holstebro Kommuneplan. Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg til Herning Kommuneplan for det areal der potentielt kan risikeres oversvømmet ind i Herning Kommune.

 

Byplanudvalget behandlede sagen på møde den 18. september pkt. 150, og besluttede, at der igangsættes ny planlægning med kommuneplantillæg for det areal, der potentielt kan risikeres oversvømmet i Herning Kommune.

 

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Anlægget består af et tre-delt kombinationsanlæg til sikring mod oversvømmelse i Holstebro svarende til 100 årshændelse i år 2100. Klimasikringsanlægget har til formål at styre vandføringen gennem byen, så oversvømmelsesrisikoen minimeres. Anlægget virker ved, at der i en oversvømmelsestruende situation tilbageholdes vand i Vandkraftsøen og i ådalen opstrøms byen.

Derfor ønskes et dæmningsanlæg med sluse i ådalen og et nyt dæmnings- og sluseværk foran den eksisterende Vandkraftsø-dæmning til at styre vandgennemstrømningen i åen.

 

Sluserne vil kun være i brug, hvis der er risiko for oversvømmelse, og vandet skal kun tilbageholdes få dage.

 

Ved fuld udnyttelse af vandtilbageholdelse bag dæmningen i ådalen, vil 149 ha af ådalen kortvarigt blive oversvømmet med et vandspejl, der ligger op til 5 meter over åens normale vandspejlskote.En del af det oversvømmede areal - ca. 30 ha - ligger i Herning Kommune.

 

Oversigtskort over kommunegrænse og oversvømmelse ved Kote 20 (100 års hændelse)

 

På mødet den 14. juni 2017, pkt. 11, besluttede Holstebro Kommunes Økonomiudvalg, at Holstebro Kommunes kommuneplan skal søges ændret med henblik på sikring af rammer til selve dæmningsanlægget og sikring af oversvømmelsesarealer gennem rammer eller retningslinjer. På baggrund af beslutningen er der udarbejdet et debatoplæg. Med debatoplægget indkaldes til idéer og forslag forud for den videre planlægning for klimasikringsanlægget. Lodsejerne er orienteret om, at Holstebro Kommune ønsker at gå i gang med planlægningen m.v. Placering af anlæg og oversvømmelsesarealer fremgår af Bilag A - Debatoplæg.

 

Debatfasen strækker sig fra den 6. september 2017 til den 4. oktober 2017, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har mulighed for at fremsætte synspunkter og komme med forslag og idéer, således at flest mulige hensyn kan indgå i det videre arbejde. På baggrund af indkomne idéer og synspunkter vil Teknik og Miljø behandle forslagene i den videre planlægning. Anlægget skal VVM-redegøres og miljøvurderes, og der skal udarbejdes lokalplaner samt et tillæg til Holstebro Kommuneplan. Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg for Herning Kommune, for det areal, der potentielt kan risikeres oversvømmet ind i Herning Kommune.

 

Forvaltningens vurdering

Der skal udarbejdes et tillæg til Herning Kommuneplan 2017-2028 - retningslinjer for klimatilpasning.

 

Forvaltningen anbefalede overfor Herning Kommunes Byplanudvalg, at der igangsættes ny planlægning for det areal, der potentielt kan risikeres oversvømmet i Herning Kommune.

 

Byplanudvalget behandlede sagen på møde den 18. september pkt. 150, og besluttede, at der igangsættes ny planlægning med kommuneplantillæg for det areal, der potentielt kan risikeres oversvømmet i Herning Kommune.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning. 
Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • Bilag A - Debatoplæg