Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 9. januar 2014
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

7. Motorvej Herning - Holstebro, tilslutningsanlæg ved Sinding

Sagsnr.: 05.01.11-P19-1-09 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Motorvej Herning - Holstebro, tilslutningsanlæg ved Sinding

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Martin Skøtt

Sagsresume

I forbindelse med høringssvar omkring linjeføringen af motorvejen mellem Herning og Holstebro, er Sinding Borgerforening fremkommet med et ønske om, at tilslutningsanlægget ved Sinding bliver rykket 20-30 meter længere mod syd.

 

Forvaltningen vurderer at denne løsning vil være mere hensigtsmæssig fordi den giver

mulighed for at etablere en 4-benet rundkørsel på Sinding Hovedgade.

 

Flytning af tilslutningsanlægget vil få nogle økonomiske konsekvenser for Herning Kommune.

 

Forvaltningen anbefaler at flytte rampeanlægget 20 - 30 meter mod syd og som følge heraf frafaldes kravet til Vejdirektoratet om refundering af de foreløbige byggemodningsomkostninger på ca. 200.000 kr..

Sagsfremstilling

Sinding Borgerforening har i høringssvar til motorvejsprojektet Herning - Holstebro anmodet om at få flyttet tilslutningsanlægget ved Sinding 20 - 30 meter længere mod syd. Begrundelse herfor er, at denne løsning vil tilgodese de direkte berørte lodsejere og samtidig give mulighed for at etablere en rundkørsel på Sinding Hovedgade.

 

[image]

 

Konsekvensen ved at rykke tilslutningsanlægget længere med syd er, at vejanlægget placeres på nogle byggegrunde som delvist er byggemodnet.
Det er vurderet at disse byggegrunde i forvejen kommer til at ligge så tæt på tilslutningsanlægget, at det ikke vil være muligt at sælge dem. Som alternativt til disse grunde kan der byggemodnes vest for Sinding Hovedgade.

Herning Kommune har anmodet Vejdirektoratet om at få de foreløbige byggemodningsomkostninger dækket, såfremt rampeanlægget flyttes mod syd.
 
Sinding Borgerforening har desuden ønsket, at tilslutningen af rampeanlægget til Sinding Hovedgade skal ske i en rundkørsel, et ønske som Vejdirektoratet har afvist at medtage i motorvejsprojektet.
En rundkørsel vil give en trafiksikker krydsløsning for rampeanlægget, det vestlige boligområde og Sinding Hovedgade, og vil samtidig virke som en byport/fartdæmper.

 

Vejdirektoratet har oplyst at en flytning af rampeanlægget mod syd vil medføre en fordyrelse af motorvejsprojektet. Derfor vil Vejdirektoratet, i forbindelse med liniebesigtigelsen i uge 5, over for kommissarius anbefale, at rampen ikke flyttes længere mod syd.

 

Dog er Vejdirektoratet indstillet på at flytte rampeanlægget mod syd såfremt Herning Kommune frafalder kravet om at få refunderet de foreløbige byggemodningsomkostninger på ca. 200.000 kr..

Vejdirektoratet har gjort opmærksom på, at der bør etableres en trafiksikker 4-benet krydsløsning i form af en rundkørsel på Sinding Hovedgade, pris ca. 1.000.000 kr..

Økonomi

Herning Kommune købte byggemodningsarealet i 1986 for 400.000 kr. 

 

Der er vurderet på følgende 3 muligheder for placering af rampeanlægget med forskellige økonomiske konsekvenser for Herning Kommune:

 

1. Rampeanlægget flyttes ikke længere mod syd. Ingen direkte udgifter for Herning Kommune.

 

2. Rampeanlægget flyttes 20 - 30 meter længere mod syd og Herning Kommune frafalder krav til Vejdirektoratet om refundering.

Herning Kommune mister de 200.000 kr. som er investeret i byggemodning af området på serviceområde 01 Byggemodning, Ørrevænget. Dog forventes der en indtægt ved salg af areal til Vejdirektoratet, anslået til ca. 100.000 kr.. Behovet for en rundkørsel vurderes efter motorvejens etablering.

 

3. Som pkt. 2 med den tilføjelse at der etableres en rundkørsel på Sinding Hovedgade i 2017.

Udgiften til rundkørslen på 1.000.000 kr. søges indarbejdet på investeringsoversigten i 2017.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at flytte motorvejsrampeanlægget ved Sinding 20 - 30 meter mod syd,

 

at kravet til Vejdirektoratet om refundering af de foreløbige byggemodningsomkostninger på ca. 200.000 kr. frafaldes,

 

at indtægten ved salg af en del af byggemodningsarealet til rampeanlæg tilskrives serviceområde 01 Byggemodning, Ørrevænget.

 

at behovet for en rundkørslen på Sinding Hovedgade vurderes efter motorvejens etablering.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.