Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 8. februar 2016
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

24. Regelforenkling

Sagsnr.: 00.15.01-A00-1-15 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Regelforenkling

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Eva Kanstrup

Sagsresume

Byrådet har opfordret kommunens institutioner og øvrige decentrale enheder til at melde tilbage til administrationen, når de oplever unødvendigt bureaukrati. Formålet er at få identificeret mulige områder, hvor regelforenklinger kan gennemføres. Enten af kommunen selv. Eller eventuelt ved at påvirke lovgiverne. Målet er at frigøre ressource decentralt.

 

Alle udvalg opfordres til at give input til, hvor regelforenklingerne kan gennemføres.

Sagsfremstilling

Direktionen har iværksat en proces for at få input fra decentrale institutioner. Supplerende opfordres udvalgene til at byde ind. 

 

Forvaltningen har bl.a. følgende forslag:

 

-

Skovbyggelinjer i et område reduceres automatisk til for eksempel 30 m, når området med vedtagelse af en lokalplan flyttes fra landzone til byzone. Forslaget vil betyde mindre administration og samtidig begrænse modstanden mod rejsning af bynær skov, der i nogle sammenhænge, på grund af 300 m skovbyggelinjer, opfattes som begrænsende for byudvikling i øvrigt. 

En lille offentlig skov på ½ ha udløser pga 300 m skovbyggelinjer restriktioner for et areal på op mod 35 ha, eller administrative opgaver med at dispensere fra eller reducere dem. Det giver ikke mening i områder, hvor man har besluttet, at der skal være by.

-

Kartoffelvand skal ud af Slambekendtgørelsen, således det kan afhændes som gødnignsprodukt. Hvis der gives godkendelse til dette, vil de kommuner (Herning inklusiv), hvor der udspredes kartoffelvand på markerne, ikke længere skulle administrere tilladelser til udspredning af dette produkt. Dermed vil der i forvaltningen være et reduceret tidsforbrug på behandling af slamsager.

-

Flere bemyndigelser fra udvalget til forvaltningen, fx dispensationssager. Vil give en hurtigere sagsbehandling overfor borgere og virksomheder.

 

 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget drøfter eventuelle input til regelforenkling.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Udvalget drøftede forvaltningens forslag.

 

Forslagene vedlægges som bilag til sagens videre behandling.

Bilag

  • Indkome forslag til regelforenkling i Teknik og Miljø
 

25. Orientering om køreplanskifte på lokalrute 140 og 150 i 2016

Sagsnr.: 13.05.22-G01-2-16 Sagsbehandler: Katrine Damsgaard Boye  

Orientering om køreplanskifte på lokalrute 140 og 150 i 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

De lokale ruter 140 og 150 og regionalrute 12 skal i udbud i foråret 2016. Derfor har Midttrafik i samarbejde med Herning Kommune udarbejdet nye køreplaner til ruterne. Der er foretaget tilpasninger inden for den økonomiske ramme.

 

Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Køreplanerne er udarbejdet af Midttrafik i samarbejde med Herning Kommune.

 

Der er i videst muligt omfang taget højde for uddannelsesstedernes behov. Samtidig er der taget højde for korrespondance med tog og andre busforbindelser.

 

De nye køreplaner er udarbejdet ud fra den givne økonomisk ramme, og de tilpasninger, der har været nødvendige at indarbejde, er derfor sket uden udvidelse af kørselsomkostningerne.

 

Køreplanforslaget har været i høring på Midttrafiks hjemmeside, og der er her indkommet bemærkninger, som er gennemgået og om muligt tilgodeset i den færdige køreplan.

 

På Rute 12, som egentlig hører under Region Midtjylland, er der lavet en justering af tiderne om formiddagen og på de sidste eftermiddagsafgange. Det er ligeledes foreslået, at Teletaxa nedlægges mellem Herning og Sinding Ørre. Nedlæggelsen af Teletaxa blev besluttet af Herning Kommune i forbindelse med arbejdet med mulighedskataloget. Dette vil medføre en lille besparelse på det årlige budget.

 

Rute 140 er tilrettelagt efter ringetiderne på Haderup Skole, og herudover er ruten koordineret med toget i Aulum og rute 13 i Haderup. Her foreslåes Teletaxa ligeledes nedlagt som følge af mulighedskataloget. Ændringer i køreplantimer og Teletaxa vurderes at give en bruttobesparelse på ca. 58.000 kr. Ændringerne vurderes ikke at have indflydelse på indtægterne.

 

Der er foretaget en generel ændring af tiderne på rute 150. Mellem Herning og Tjørring og Tjørring og Herning er tiderne på rute 150 på det fleste afgange koordineret med bybuslinjerne 8A og 8B, så afgangene ligger forskudt. Derudover kører rute 150 ikke længere via Fuglsang Sø Centret, som nu bliver betjent af bybuslinie 8B. Bruttobesparelse på 82.000 kr. som følge af reduktion i antallet af køreplantimer. Ændringerne vurderes dog ikke at have konsekvenser for indtægterne.

 

Der er modtaget fire høringssvar til køreplanerne for rute 150. Høringssvarerne tager udgangspunkt i et ønske om afgange fra Herning om aftenen, et ønske om en afgang kl 13.45 på skolefridage fra Herning samt generelle justeringer af køreplantiderne.

 

Det er muligt at genetablere en forbindelse på rute 150 om aftenen. Aftenkørslen blev dog nedlagt, idet der var meget få kunder til disse kørsler samt for at finansiere kørslen via Fuglsang Sø Centret med rute 150 til køreplanskiftet i 2014. De økonomiske konsekvenser ved genindsættelse af aftenkørsel er ca. 150.000 kr. Der er ikke skønnet indtægter, da der jf. erfaringerne fra tidligere stort set ikke var kunder.

 

Rute 150 har et væsentligt tyndere kundegrundlag på skolefridage, derfor er enkelte afgange på rute 150 periodebegrænset, så der kun køres på skoledage. Afgange fra Herning kl. 12.30 og 14.30 kører alle hverdage. Det er muligt også at køre en afgang fra Herning kl. 13.45 alle hverdage. De økonomiske konsekvenser herved er:

 

Udgifter til ekstra køreplantimer 51.500 kr.

Skønnede indtægter ved 10 kunder pr. dag 10.000 kr.

Nettoudgift 41.500 kr.

 

Udover ønsket om kørsel på alle hverdage på afgangen kl. 13.45 fra Herning, er der også et ønske om, at denne afgang lægges lidt senere af hensyn til elever fra Herning Gymnasium, som har fri kl. 13.55. Dette vil dog blandt andet have konsekvenser for elever på Vildbjerg Skole samt elever fra Herning HF og VUC. Elever fra Herning Gymnasium kan derfor henvises til afgang fra Herning kl. 14.30.

 

Det sidste høringssvar omkring generelle justeringer af køreplantiderne omhandler den planlagte afgang fra Ørnhøj kl. 8.10. Der er ønske om muligheden for ankomst til Herning kl. 9.00. Afgang fra Ørnhøj kl. 8.10 er fastlagt, så kørsel mellem Tjørring og Herning koordineres med bybuslinje 8A og 8B, så der ikke køres på de samme tider. Det er muligt at køre fra Ørnhøj kl. 8.00, hvorved ankomst til Herning Rutebilstation er kl. 9.00. Afgang fra Tjørring Hovedgade vil være kl. 8.45, det vil sige 3 min. før linje 8B. En anden mulighed er, at kunden kan stige om til tog mod Herning. Toget kører fra Vildbjerg kl. 8.49 og ankommer til Herning kl. 9.00. Midttrafik anbefaler dog, at afgangen fra Ørnhøj ændres til kl. 8.00, da der på dette tidspunkt er tale om kunder, som skal på arbejde.

 

Midttrafik har udarbejdet notater over ændringerne til den kommende køreplan. Notaterne er vedhæftet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

at sagen tages til orientering.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

  • 150VE_Høringsblad K16
  • 140VE_Høringsblad K16
  • 12_VE Høringsblad K16
 

26. Frigivelse af anlægsbevilling til byggemodning 2016

Sagsnr.: 13.06.00-P19-1-16 Sagsbehandler: Karin Skov-Aggerholm  

Frigivelse af anlægsbevilling til byggemodning 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 29,774 mio. kr. i 2016 til byggemodningsprojekter på Serviceområde 01 Byggemodning.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

Sagsfremstilling

Der er i budget 2016 afsat et samlet rådighedsbeløb på 33,531 mio. kr. på Serviceområde 01 Byggemodning. Der anmodes om frigivelse af 29,774 mio. kr., som dels afsættes til nye byggemodningsområder og dels til større færdiggørelsesarbejder i specifikke udstykninger. Færdiggørelser omfatter bl.a. kantsten og asfalt, belysning, legeplads samt beplantning. Samtidig søges om tillæg til anlægsbevillingen, således at denne er i overensstemmelse med frigivne rådighedsbeløb.

 

Restrådighedsbeløbet på 3,757 mio. kr. i 2016 anvendes til ejendomsskatter, drift og mindre færdiggørelsesarbejder på en række byggemodningsområder i 2016. Beløbene anmodes frigivet senere på året.

 

I nedenstående tabel ses en oversigt over anlægsprojekter og rådighedsbeløb til frigivelse samt bevillingsændringer. Forbruget i 2016 er inkl. overførsler fra 2015, som overføres i den samlede overførselssag fra 2015 til 2016. Efter tabellen beskrives de enkelte udstykningsområder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byggemodning 2016:

 

 

 

 

 

Boligområder

Egebakken/Skovbakken, Gullestrup, stednr. 002006

Forventet forbrug i 2016: 0,2 mio. kr.

Reparation af asfaltbelægning.

  

Fuglsang Sø, Tjørring, stednr. 002014

Forventet forbrug i 2016: 0,9 mio. kr.

Beløbet er afsat til drift, jordarbejder og dræning på Jordbærmarken samt etablering af erstatningsnatur. Ejendomsskatter udgør 0,648 mio. kr.

 

Fejerskovparken, Lind, stednr. 002019

Forventet forbrug i 2016: 3,497 mio. kr.

Færdiggørelse af boligveje samt etablering og drift af beplantninger.

 

Søtoften og Søengen, Sunds, stednr. 002020

Forventet forbrug i 2016: 5,074 mio. kr.

Byggemodning af 21 boliggrunde inkl. udgifter til tilslutningsbidrag og arkæologiske undersøgelser. Færdiggørelse af boligveje.

 

Hørmarken, Hammerum, stednr. 002030

Forventet forbrug i 2016: 0,065 mio. kr.

Afslutning og overdragelse af grønne områder.

 

Koustrupparken, Lind, stednr. 002031

Forventet forbrug i 2016: 1,500 mio. kr.

Profilering og beplantning af del af fritidslandskabet nord for Koustrupparken.

 

Ørskovbakken, Snejbjerg, stednr. 002032

Forventet forbrug i 2016: 4,620 mio. kr.

Byggemodning af 17 boliggrunde på boligvej NØ, herunder udgifter til tilslutningsbidrag og arkæologiske undersøgelser. Færdiggørelse af boligvej SM, herunder legeplads og beplantninger. Plantning af træer langs Ørskovvej.

 

Grønbækparken, Aulum, stednr. 002035

Forventet forbrug i 2016: 0,393 mio. kr.

Beplantninger og drift.

 

Kærvænget/Hvedevænget, Vildbjerg, stednr. 002043

Forventet forbrug i 2016: 0,250 mio. kr.

Færdiggørelsesarbejder og overdragelse til grundejerforening.

Etablering af dræn nord for udstykningen.

 

Velhustedparken, Kibæk, stednr. 002055

Forventet forbrug i 2016: 3,180 mio. kr.

Byggemodning af 14 boliggrunde på boligvej 7, herunder udgifter til arkæologiske undersøgelser og tilslutningsbidrag.

 

Åbjergparken/Åbjergvænget, Vildbjerg, stednr. 002067

Forventet forbrug i 2016: 2,579 mio. kr.

Byggemodning af 11 boliggrunde på Åbjergvænget inkl. tilslutningsbidrag og arkæologiske undersøgelser. Byggemodningen er betinget, således at den igangsættes ved salg af en grund.

 

Gl. Skarrildvej, Arnborg, stednr. 002068

Forventet forbrug i 2016: 2,281 mio. kr.

Betinget byggemodning af 11 boliggrunde inkl. tilslutningsbidrag og arkæologiske undersøgelser. Igangsættes først ved salg af en grund.

 

Holingområdet, Tjørring, stednr. 002077

Forventet forbrug i 2016: 3,83 mio. kr.

Færdiggørelsesarbejder på Ahornbakken.

Betinget byggemodning af 7 grunde på Poppelbakken.

 

I alt boligområder:

Forventede anlægsudgifter udgør 28,369 mio. kr., som finansieres af rådighedsbeløb på 26,025 mio. kr. i 2016 samt overførsler fra 2015 til 2016 på i alt 2,344 mio. kr., som overføres i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2015 til 2016.

 

Erhvervsområder

Trafikskolevej, Hammerum Øst, stednr. 003008

Forventet forbrug i 2016: 0,412 mio. kr.

Beløbet er primært afsat til ejendomsskat

 

Birk Centerpark, Herning, stednr. 003010

Forventet forbrug i 2016: 1,620 mio. kr.

Færdiggørelser i forbindelse med overdragelse af fællesarealer til Grundejerforening.

Desuden udgør ejendomsskat for usolgte arealer en forholdsvis stor udgift (1,376 mio. kr.).

 

HI Park, 1. etape, stednr. 003017

Forventet forbrug i 2016: 2,215 mio. kr.

Der udføres vejforlængelse samt plantning af skov og vejtræer.

 

HI Park, 2. etape, stednr. 003029

Forventet forbrug i 2016: 0,705 mio. kr.

Plantning af skov og vejtræer.

 

I alt erhvervsområder:

Forventede anlægsudgifter udgør 4,852 mio. kr., som finansieres af rådighedsbeløb på 3,749 mio. kr. i 2016 samt overførsler fra 2015 til 2016 på i alt 1,103 mio. kr.

 

Indtægtsbudget på byggemodningsområdet

På byggemodningsområdet skal indtægter og udgifter til byggemodning ses i sammenhæng, idet indtægter og udgifter for byggemodningsområdet over tid skal balancere. Indtægtssiden på Serviceområde 01 Byggemodning er budgetlagt til i alt 35,060 mio. kr. i 2016. Hertil kommer forventede overførsler af mindreindtægter fra 2015 på i alt 6,971 mio. kr. Tilsvarende er der en overførsel af mindreforbrug på udgiftssiden på 31,856 mio. kr. fra 2015.

 

Byggemodningsprojekter som afventer igangsættelse

Byrådet traf på møder den 6. marts 2012, den 16. april 2013, den 6. maj 2014 samt den 26. august 2014, blandt andet henset til overførsel af mindreindtægter fra tidligere år, beslutning om, at byggemodningsprojekter for i alt 14 mio. kr. afventer igangsættelse. Projekterne er fordelt på henholdsvis Udgårdsvej i Skibbild med 1,980 mio. kr., Mørupvej med 6,020 mio. kr. samt færdiggørelser for 6 mio. kr. Rådighedsbeløb til færdiggørelsesarbejder samt den disponible pulje er afsat på Serviceområde 01 Byggemodning, stednr. 002003.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

atder afsættes rådighedsbeløb i 2016 på i alt 29,774 mio. kr. på Serviceområde 01 Byggemodning til følgende stednumre:

 

stednr. 002006 Egebakken/Skovbakken, Gullestrup 0,254 mio. kr.

stednr. 002014 Fuglsang Sø, Tjørring 0,900 mio. kr.

stednr. 002019 Fejerskovparken, Lind 3,046 mio. kr.

stednr. 002020 Søtoften og Søengen, Sunds 5,012 mio. kr.

stednr. 002030 Hørmarken, Hammerum 0,324 mio. kr.

stednr. 002031 Koustrupparken, Lind 0,710 mio. kr.

stednr. 002032 Ørskovbakken, Snejbjerg 4,780 mio. kr.

stednr. 002035 Grønbækparken, Aulum 0,866 mio. kr.

stednr. 002043 Kærvænget/Hvedevænget, Vildbjerg 0,249 mio. kr.

stednr. 002055 Velhustedparken, Kibæk 3,215 mio. kr

stednr. 002067 Åbjergvænget, Vildbjerg 2,467 mio. kr.

stednr. 002068 Gl. Skarrildvej, Arnborg 2,292 mio. kr.

stednr. 002077 Holing, Tjørring 1,910 mio. kr.

stednr. 003008 Trafikskolevej, Hammerum Øst 0,143 mio. kr.

stednr. 003010 Birk, Herning 1,203 mio. kr.

stednr. 003017 HI Park, 1. etape 1,857 mio. kr.

stednr. 003029 HI Park, 2. etape 0,546 mio. kr.

 

atde afsatte rådighedsbeløb på i alt 29,774 mio. kr. finansieres af følgende rådighedsbeløb på Serviceområde 01 Byggemodning i 2016:

 

stednr. 002014 Fuglsang Sø 5,580 mio. kr.

stednr. 002019 Fejerskovparken 4,058 mio. kr.

stednr. 002020 Søtoften og Søengen, Sunds 5,073 mio. kr.

stednr. 002032 Ørskovbakken, Snejbjerg 3,551 mio. kr.

stednr. 002055 Velhustedparken, Kibæk 2,536 mio. kr.

stednr. 002077 Holing, Tjørring 1,015 mio. kr.

stednr. 002079 Kirkebakken, Gjellerup 0,609 mio. kr.

stednr. 002080 Gl. Skarrildvej, Arnborg 1,136 mio. kr.

stednr. 002003 rammerådighedsbeløb 6,216 mio. kr.

 

atder meddeles anlægsudgiftsbevilling i 2016 på i alt 53,887 mio. kr. til Serviceområde 01 Byggemodning til følgende stednumre:

 

stednr. 002006 Egebakken/Skovbakken, Gullestrup 5,242 mio. kr.

stednr. 002014 Fuglsang Sø, Tjørring 0,758 mio. kr.

stednr. 002019 Fejerskovparken, Lind 3,047 mio. kr.

stednr. 002020 Søtoften og Søengen, Sunds 6,972 mio. kr.

stednr. 002030 Hørmarken, Hammerum 0,291 mio. kr.

stednr. 002031 Koustrupparken, Lind 0,979 mio. kr.

stednr. 002032 Ørskovbakken, Snejbjerg 4,780 mio. kr.

stednr. 002035 Grønbækparken, Aulum 0,866 mio. kr.

stednr. 002043 Kærvænget/Hvedevænget, Vildbjerg 10,198 mio. kr.

stednr. 002055 Velhustedparken, Kibæk 5,358 mio. kr

stednr. 002067 Åbjergvænget, Vildbjerg 4,598 mio. kr.

stednr. 002068 Gl. Skarrildvej, Arnborg 4,800 mio. kr.

stednr. 002077 Holing, Tjørring 1,910 mio. kr.

stednr. 003008 Trafikskolevej, Hammerum Øst 0,483 mio. kr.

stednr. 003010 Birk, Herning 1,202 mio. kr.

stednr. 003017 HI Park, 1. etape 1,857 mio. kr.

stednr. 003029 HI Park, 2. etape 0,546 mio. kr.,

 

atforventede mer- og mindreforbrug i 2015 på de nedenfor nævnte stednumre på i alt 3,447 mio. kr. på Serviceområde 01, Byggemodning overføres til 2016 i den samlede overførselssag vedrørende overførsel af uforbrugte midler fra 2015 til 2016:

 

stednr. 002006 Egebakken/Skovbakken, Gullestrup -0,054 mio. kr.

stednr. 002019 Fejerskovparken, Lind 0,451 mio. kr.

stednr. 002020 Søtoften og Søengen, Sunds 0,062 mio. kr.

stednr. 002030 Hørmarken, Hammerum -0,259 mio. kr.

stednr. 002031 Koustrupparken, Lind 0,790 mio. kr.

stednr. 002032 Ørskovbakken, Snejbjerg -0,160 mio. kr.

stednr. 002035 Grønbækparken, Aulum -0,473 mio. kr.

stednr. 002043 Kærvænget/Hvedevænget, Vildbjerg 0,001 mio. kr.

stednr. 002055 Velhustedparken, Kibæk -0,035 mio. kr

stednr. 002067 Åbjergvænget, Vildbjerg 0,112 mio. kr.

stednr. 002068 Gl. Skarrildvej, Arnborg -0,011 mio. kr.

stednr. 002077 Holing, Tjørring 1,920 mio. kr.

stednr. 003008 Trafikskolevej, Hammerum Øst 0,269 mio. kr.

stednr. 003010 Birk, Herning 0,417 mio. kr.

stednr. 003017 HI Park, 1. etape 0,258 mio. kr.

stednr. 003029 HI Park, 2. etape 0,159 mio. kr.

 

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

27. Godkendelse af etablering af en forening for genbrugsting på genbrugspladserne

Sagsnr.: 07.04.20-A26-1-16 Sagsbehandler: Gitte Østergaard  

Godkendelse af etablering af en forening for genbrugsting på genbrugspladserne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Gitte Østergård, Klaus Langborg Jensen, Birger Strandby Ernst

Sagsresume

I kommunens nye affaldshåndteringsplan er der lagt op til, at det skal være muligt for borgerne at aflevere ting til genbrug på genbrugspladserne.

 

Forvaltningen foreslår oprettelse af en forening bestående af frivillige organisationer, som har et velgørende formål.

5 frivillige organisationer har på forhånd tilkendegivet, at de er interesseret i at indgå i en forening for genbrugsting.

 

Forvaltningen foreslår, at Herning Kommune stiller containere og information til rådighed på de 5 største genbrugspladser i kommunen.

Den nye forening planlægger selv tømning af containerne.

 

Forvaltningen anbefaler, at der for frivillige organisationer oprettes en fælles forening, som skal administrere en ordning for genbrugsting på genbrugspladsen. 

Sagsfremstilling

Der er ingen grund til at smide ting ud, som andre kan få glæde af. Derfor er der i den nye affaldshåndteringsplan lagt op til, at det skal være muligt for borgerne at aflevere ting til genbrug på genbrugspladserne. Det er umiddelbart ikke muligt at vurdere, om ordningen vil betyde, at genanvendelsesprocenten vil blive øget. Dog vurderer forvaltningen, at tilbuddet, og det afledte fokus på genanvendelse, vil have en generel positiv effekt.

 

Inspireret af blandt andet Kolding, Vejle og Århus Kommuner foreslås en ordning, hvor frivillige organisationer, som alle har et velgørende formål, er organiseret i en forening, som skal administrere ordningen. Herning Kommune igangsætter ordningen med inddragelse af de frivillige organisationer.

Som udgangspunkt skal organisationer kunne optages, hvis formålet er at indsamle penge til humanitære og almennyttige formål som:

 

·         Socialt arbejde

·         Sygdomsbekæmpelse

·         Ulandsaktiviteter og integration

·         Aktiviteter for børn og unge i Herning Kommune

 

På genbrugspladserne i Herning, Vildbjerg, Aulum, Kibæk og Sdr.Felding stilles en container til rådighed for den fælles forening.

 

Den fælles forening planlægger tømningen af containerne hen over året. Genbrug og affald godkender nye frivillige organisationer. 

 

Forslag til en samarbejdsaftale er vedlagt som bilag.

 

Tidsplan:

Invitation til informationsmøde

April 2016

Opstart af fælles forening

Maj 2016

Endelige vedtægter og samarbejdsaftale (stiftende generalforsamling)

Juni 2016

Foreningen kører

Juli 2016

 

Økonomi

Etablering af den nye ordning forventes samlet set at være omkostningsneutral.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at  der oprettes en forening for frivillige organisationer, som skal administrere ordning for genbrugsting på genbrugspladserne,

 

at forvaltningen bemyndiges til at godkende endelige vedtægter og samarbejdsaftale efter drøftelse med den nye forening.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Samarbejdsaftale
 

28. Anlægsregnskab for fjernelse af omlastestation Feldborgvej 8 i Aulum

Sagsnr.: 07.00.00-S00-1-13 Sagsbehandler: Gitte Østergaard  

Anlægsregnskab for fjernelse af omlastestation Feldborgvej 8 i Aulum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

       

Øvrige sagsbehandlere: Gitte Østergård, Birger Strandby Ernst, Pia Colstrup

Sagsresume

Anlægsregnskab for fjernelse af omlastestationen på Feldborgvej 8 i Aulum.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

 

Sagsfremstilling

Byrådet har den 27. august 2013, pkt. 248 bevilget 350.000 kr. til fjernelse af omlastestationen på Feldborgvej 8 i Aulum.

 

I forbindelse med flytning af genbrugspladsen fra Feldborgvej 8 til Kulvej 9 i Aulum, blev det aftalt med den nye ejer af arealet Feldborgvej 8, at Herning Kommune skulle fjerne den tidligere omlastestation med tilhørende installationer.

 

Omlastestationen er fjernet som planlagt.

 

Sted nr.

Navn

Bevilling kr.

Regnskab kr.

Forskel kr.

165094

Fjernelse af omlastestation Feldborgvej 8 i Aulum

350.000

68.500

281.500

 

Anlægsregnskabet viser et mindre forbrug på 281.500 kr.

 

Mindreforbruget skyldes, at der ikke som forventet, har været udgifter til yderligere regulering af arealet.

Økonomi

Idet bruttoudgifterne er under 2 mio.kr. aflægges anlægsregnskabet alene for Teknik- og Miljøudvalget. Anlægsregnskabet vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede årsregnskab for 2015.

 

Mindreforbruget på 281.500 kr. indgår i mellemregningen med renovationsområdet, Serviceområde 07, Renovation.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

29. Anlægsregnskab for flytning af genbrugsplads i Aulum

Sagsnr.: 07.00.00-S00-1-13 Sagsbehandler: Gitte Østergaard  

Anlægsregnskab for flytning af genbrugsplads i Aulum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Gitte Østergård, Birger Strandby Ernst, Pia Colstrup

Sagsresume

Anlægsregnskab for flytning af genbrugsplads i Aulum.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes. 

Sagsfremstilling

Byrådet har den 28. august 2012, pkt. 254 bevilget 4.200.000 kr. til flytning af genbrugsplads i Aulum.

 

Herning Kommune, Genbrug og Affald (takstfinansieret) har købt grunden på Kulvej 9 i Aulum, og der er etableret en ny genbrugsplads som planlagt.

 

Sted nr.

Navn

Bevilling kr.

Regnskab kr.

Forskel kr.

165096

Ny genbrugsplads i Aulum

4.200.000

3.535.623

664.377

 

Anlægsregnskabet viser et mindre forbrug på 664.377 kr.

 

Mindre forbruget skyldes hovedsagelig, at der er anvendt slagger i stedet for grus til opbygning af pladsens underlag. Det svarer til en besparelse på ca. 250.000 kr. i forhold til budget. Der er lagt en stenbelægning i stedet for en asfaltbelægning på hele pladsen (5.100 m2). Der blev valgt sten, da det både var billigere og mere holdbart. Det svarer til en besparelse på ca. 110.000 kr. i forhold til budget. Der ud over har der været en mindre udgift til ledningsarbejdet på ca. 100.000 kr., en mindreudgift på tilslutningsbidraget på 25.000 kr. i forhold til budget. Der har også været en mindre udgift til bygningen på ca. 70.000 kr. og en mindre udgift på 140.000 kr. til belysning i forhold til budget.

Jordarbejdet blev 85.000 kr. dyrere end forventet.  

Økonomi

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., og der er en væsentlig afvigelse fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet. 

 

Mindreforbruget på 664.377 kr. indgår i mellemregningen med renovationsområdet, Serviceområde 07, Renovation. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

30. Anlægsregnskab for anlægsprojekter i byparker i Herning 2014 og 2015

Sagsnr.: 04.01.00-P20-2-14 Sagsbehandler: Hans Henrik Schmidt  

Anlægsregnskab for anlægsprojekter i byparker i Herning 2014 og 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for anlægsprojekter i byparker i Herning 2014 og 2015. Alle anlægsprojekter blev udført i 2015.

 

Sagen er tidligere behandlet i Byrådet den 27. januar 2015, pkt. 24, hvor der blev meddelt en bevilling på 552.000 kr. Herudover har sagen været behandlet på møde i Byrådet den 23. juni 2014, pkt. 221, hvor der meddelt en bevilling på 201.000 kr. Det vil sige en samlet bevilling på 753.000 kr.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskab for anlægsprojekter i byparker i Herning 2014 og 2015 godkendes.

Sagsfremstilling

Anlægsprojekterne omfatter realisering af portal og blomsterhave i Vestre Anlæg, renovering af træbroer i temahaverne i Mindeparken samt oprensning af "Halvmånesøen" i Søndre Anlæg.

 

 

  

 

Ny blomsterhave i Vestre Anlæg

 

 

Økonomi

Stednr.

Anlæg

Bevilling kr.

Forbrugt kr.

Forskel kr.

020065

Diverse anlægsarbejder i byens parker

753.000

795.961

- 42.961

 

Anlægsregnskabet udviser et forbrug på 795.961 kr., og dermed et merforbrug på 42.961 kr.

 

Merforbruget skyldes følgende:

Uforudsete ekstraudgifter til slamhåndtering i forbindelse med oprensning af "Halvmånesøen" i Søndre Anlæg. Søen indeholdt mere slam end beregnet, og slammets beskaffenhed krævede særlig håndtering i forbindelse med afvanding og deponi.

 

I det bruttoudgifterne er under 2 mio. kr. aflægges anlægsregnskabet alene for Teknik- og Miljøudvalget. Anlægsregnskabet vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede regnskab for 2015. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Foto fra Mindeparken_Sønder Anlæg_Vestre Anlæg
 

31. Frigivelse af rådighedsbeløb til bynære grønne områder og parker i 2016

Sagsnr.: 04.01.00-Ø34-1-14 Sagsbehandler: Hans Henrik Schmidt  

Frigivelse af rådighedsbeløb til bynære grønne områder og parker i 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

x

x

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Pia Colstrup

Sagsresume

Der søges om frigivelse af anlægsbevilling på 208.000 kr. i 2016 vedr. diverse anlægsarbejder i byens parker.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsbevillingen frigives.

Sagsfremstilling

Anlægsbevillingen ønskes anvendt med op til 50.000 kr. til løsning af drænproblemer ved Hvedevænget i Vildbjerg, der blev besluttet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. januar 2016, pkt. 9. Restbeløbet på ca.158.000 kr. ønskes anvendt til anlægsprojektet for renovering af skulpturparken i Birk.

 

I skulpturparken i Birk vil der blive etableret nye hække, og der gives tilskud til drænarbejder, som bidrag til færdiggørelsen af renoveringsprojektet. Forvaltningen har drøftet sagen med Midtjysk Skole-og Kulturfond samt arbejdsgruppen omkring Skulpturparkens genrejsning, der ønsker kommunens bidrag til det samlede projekt.

 

Der er allerede fra arbejdsgruppens side rejst cirka 2,5 mill. kr. til projektet. Det er imidlertid afgørende for arbejdets udførelse i 2016, overholdelse af tidsplanerne og færdiggørelse inden Kulturhovedstad 2017, at projektet kommer i mål nu, hvorfor kommunal medfinansiering får en afgørende betydning for realisering af den samlede vision for projektet. 

Økonomi

Anlægsudgiften på 208.000 kr. afholdes af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2016 på 208.000 kr. i investeringsoversigten, sted nr. 020099 Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder - parker. Der søges oprettet et nyt særskilt stednummer til projektet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og rådighedsbeløb på 208.000 kr. i 2016 til serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednummer, til diverse anlægsarbejder i byens parker, drænprojektet i Vildbjerg samt tilskud til færdiggørelse af renoveringsprojektet af skulpturparken i Birk,

 

at anlægsudgiftsbevillingen på 208.000 kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2016 på serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 020099 Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Der meddeles anlægsudgiftsbevilling og rådighedsbeløb på 50.000 kr. i 2016 til serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednummer, til diverse anlægsarbejder i byens parker, drænprojektet i Vildbjerg,

 

Anlægsudgiftsbevillingen på 50.000 kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2016 på serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 020099 Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder.

 

Tilskud på 158.000 kr. til færdiggørelse af renoveringsprojektet i Birk skal indgå i budgetforhandlingen.

Bilag

  • Ansøgning som støtte til opgradering af grønne elementer i Skulpturparken
 

32. Anlægsregnskab for Hyttens Dambrug

Sagsnr.: 06.02.00-P19-6-11 Sagsbehandler: Annika Sundberg Lauridsen  

Anlægsregnskab for Hyttens Dambrug

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for vandløbsrestaurering ved Hyttens Dambrug.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for stednr. 071093 Hyttens Dambrug.

 

Byrådet bevilligede den 11. oktober 2011, pkt. 270, 1.894.000 kr. i udgift og 1.894.000 kr. i indtægt til vandløbsrestaurering ved Hyttens Dambrug.

 

Projektet er nu afsluttet. Der er med gennemførelse af projektet skabt fri passage for bl.a. laksen i Skjern Å ved det tidligere Hyttens Dambrug. Stemmeværket blev i den forbindelse fjernet, og der blev etableret et stryg på mere end 300 m i Skjern Å. Stryget blev etableret så Skjern Å fremadrettet kunne føde Sandfeld-Hesselvig Kanalen med ca. 300 l/s helårligt. Den nødvendige ændring af indtaget til kanalen med afgitring blev samtidig etableret. Hyttens Dambrugs foderkvote blev i samme forbindelse opkøbt af midler fra Naturstyrelsen.

 

Mindreforbruget skyldes at projektet, ifbm. med den indbudte licitation, blev billigere end oprindeligt budgetteret. På samme måde skyldes den mindre indtægt i form af støttemidler til projektet fra henholdsvis Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, at styrelserne kun dækkede de faktiske afholdte udgifter til projektet (med 50 % hver).   

Økonomi

 

I det bruttoudgifterne er under 2 mio. kr. aflægges regnskabet alene for Teknik- og Miljøudvalget. Anlægsregnskabet vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede årsregnskab for 2015.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

33. Godkendelse af forslag til tillægsregulativ for sejlads på Skjern å

Sagsnr.: 06.02.00-P19-15-07 Sagsbehandler: Annika Sundberg Lauridsen  

Godkendelse af forslag til tillægsregulativ for sejlads på Skjern å

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

Kommunerne langs Skjern Å ønsker, i et fælles tillægsregulativ for sejlads på Skjern Å, at samle og harmonisere bestemmelserne for sejlads på Skjern Å. Tillægget til regulativet for Skjern Å vil regulere sejladsen på Skjern Å fra Rørbæk Sø til Borris (Borriskrog bro), herunder søerne Kulsø, Nedersø og Haustrup Sø.

Forvaltningen anbefaler, at forslaget til tillægsregulativ for sejlads på Skjern Å godkendes og sendes i offentlig høring. Samtidig anbefaler forvaltningen, at tillægsregulativet kan vedtages endeligt, uden behandling i Teknik- og Miljøudvalget, hvis der ikke kommer indsigelser/bemærkninger i høringsperioden. Ellers fremlægges sagen for Teknik- og Miljøudvalget igen.

Sagsfremstilling

Kommunerne langs Skjern Å: Vejle, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner har udarbejdet et forslag til fælles tillægsregulativ for sejlads på det offentlige vandløb Skjern Å på strækningen fra Rørbæk Sø til Borris, Borriskrog bro (se bilag).

Vandløbsmyndigheden har efter Vandløbsloven mulighed for at fastsætte begrænsning i sejladsretten, herunder sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer som robåde, kajakker, kanoer m.m. De gældende bestemmelser for sejlads på Skjern Å er beskrevet i flere forskellige regulativer og er forskellige i de enkelte kommuner langs Skjern Å..

Baggrunden for at udarbejdelse af et fælles tillægsregulativ for sejlads er således et ønske fra kommunerne om, at samle og harmonisere de gældende bestemmelser, herunder sejladsperiode, daglig tidsrum m.m., for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer på Skjern Å. Derudover understøttes et øget fokus på friluftsliv og åturisme i kommunerne.

Tillægsregulativet omfatter strækningen af Skjern Å fra udløbet ved Rørbæk Sø til Borris (Borriskrog bro), herunder søerne Kulsø, Nedersø og Haustrup Sø. Strækningen fra Borris (Borriskrog Bro) til udløbet af Skjern Å i Ringkøbing Fjord er ikke omfattet at tillægsregulativet, idet sejladsen her reguleres efter Bekendtgørelse om offentlighedens adgang og rekreative brug af Naturområdet Skjern Enge, december 2006.

 

 

Nuværende sejladsbestemmelser for Skjern Å

I de nuværende bestemmelser for sejlads på Skjern Å på strækningen fra Rørbæk Sø til Arvad Mølle, er sejladsperioden fastsat til 16. juni - 31. december i tidsrummet kl. 8-18, mens den på strækningen fra Arvad Mølle til Borris (Borriskrog bro) er fastsat til 16. juni - 30. september i tidsrummet kl 8-18.

Der er en øvre grænse for antallet af udlejningsfartøjer på Skjern Å på 60 stk. på strækningen fra Arvad Mølle til Skarrild, og 65 stk. fra Skarrild til Borris. Derudover er der, på strækningen fra Arvad Mølle til Borris, en gæstemærkeordning for sejlads i egen kano/kajak med en øvre grænse på 25 stk. gæstebåde samt en lodsejermærkeordning. Lodsejermærkeordningen gør det muligt som lodsejer til Skjern Å at lade sig registrere og få udstedt et lodsejermærke (maksimalt to fartøjer pr. husstand) til sejlads på åen.  

På den øverste strækning fra Rørbæk Sø til Arvad Mølle er der ikke en øvre grænse for antallet af udlejningsfartøjer og ingen gæstemærke- eller lodsejermærkeordning. Her er blot en bestemmelse om, at udlejningssejlads kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. 

Forslag til nye sejladsbestemmelser for Skjern Å

Med det nye fælles tillægsregulativ for sejlads på Skjern Å fastsættes perioden for sejlads fra 16. juni-31. december, og det daglige sejladstidsrum fra kl. 8 - 18 (dog senest til solnedgang, såfremt dette er før kl. 18.00) for hele strækningen fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner.

Antallet af udlejningsfartøjer fastsættes til 75 stk. gældende for hele strækningen fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune. Gæstemærkeordningen for sejlads med egen kano/kajak fastholdes uændret på 25 stk., men gælder nu hele strækningen fra Rørbæk Sø til kommunegrænsen mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Udlejning af kanoer på Skjern Å varetages nu af henholdsvis Skjern Å Kanofart (Vejle Kommune) og Åskov Kanofart (Herning Kommune), der årligt har fået fornyet deres tilladelse fra kommunerne til udlejning af kanoer på åen. Med sejladsregulativet lægges der op til, at tildelingen af udlejningskoncessioner foretages af vandløbsmyndigheden ved udbud.

På strækningen fra kommunegrænsen mellem Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune og til Borris (Borriskrog bro) vil de nye sejladsbestemmelser læne sig op af reglerne for sejlads på strækningen af Skjern Å fra Borris til Ringkøbing Fjord (jf. Bekendtgørelse om offentlighedens adgang og rekreative brug af Naturområdet Skjern Enge, december 2006).

Sejlads på strækningen fra kommunegrænsen mellem Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner til Borris (Borriskrog Bro) vil blive tilladt i perioden 16. juni til 28. (29.) februar i tidsrummet kl. 7 til solnedgang (dog ikke længere end til kl. 20). Strækningen vil ikke blive omfattet af en øvre grænse for antallet af udlejningsfartøjer, ligesom der ikke vil være en gæstemærkeordning for sejlads i egne kanoer/kajakker.

Lodsejermærkeordningen vil gælde samtlige lodsejere ved Skjern Å på hele strækningen fra Rørbæk Sø til udløbet af Skjern Å i Ringkøbing Fjord.

Der er lavet en naturvurdering i forbindelse med ændringerne for sejlads (se bilag). Forvaltningen i de omfattede kommuner vurderer, at bestemmelserne for sejlads i det nye tillægsregulativ for Skjern Å ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter eller aktiviteter vil have miljø- eller naturmæssig konsekvenser.

Ændring af sejladsbestemmelserne for Skjern Å har været forelagt Grønt Råd i Herning Kommune den 7. marts 2013. Regulativforslaget skal godkendes i Teknik - og Miljøudvalgene i de enkelte kommuner langs Skjern Å.

Det videre forløb

Forslaget til tillægsregulativ skal i henhold til Vandløbsloven sendes i offentlig høring i 8 uger, hvor offentligheden, lodsejere, interesseorganisationer m.v. har mulighed for at komme med bemærkninger og ændringsforslag til forslaget. Forslaget skal desuden sendes til udtalelse hos berørte myndigheder herunder Naturstyrelsen, Fiskeridirektoratet m.v.

Efter udløbet af høringsperioden behandles eventuelle indkomne bemærkninger, og der udarbejdes et endeligt tillægsregulativ for sejlads på Skjern Å. Forvaltningen anbefaler, at tillægsregulativet godkendes og sendes i offentlige høring i 8 uger. Hvis der ikke er indkommet indsigelser eller bemærkninger til regulativet i høringsperioden vedtages tillægsregulativet endeligt med 4 ugers klagefrist.

Tillægsregulativet forelægges kun for Teknik- og Miljøudvalget igen, hvis der indkommer bemærkninger i høringsperioden. Det er hensigten, at det nye tillægsregulativ skal være endelig godkendt af kommunerne inden starten af den kommende sejladsperiode den 16. juni 2016.

Booking- og registreringssystem for sejlads på Skjern Å

Kommunerne langs Skjern Å er ved at udvikle et booking- og registreringssystem for kanoer på Skjern Å. Et lignende system bruges p.t. i Storå systemet. Systemet skal bruges af de erhvervsmæssige udlejere af kanoer på Skjern Å til registrering af antallet af udlejede kanoer. Derudover vil det være muligt for borgere med egen kano/kajak at købe gæstemærker via systemet. Også bredejere ved Skjern Å skal bruge systemet for at få et lodsejermærke og registrere sejlads på åen.

Baggrunden for udvikling af et booking- og registreringssystem er et ønske fra kommunerne om at kunne registrere sejladsen på Skjern Å, men også at gøre det lettere fra borgere at kunne rekvirere gæstemærker og lodsejermærker i forbindelse med sejlads på åen.

Forvaltningen vurderer, at det vil være fornuftigt at samle opgaverne i tilknytning til booking og service et sted -  fordi det samlet set vil lette administrationen. Hvordan vi bedst gør det, vil blive drøftet på et kommende møde i arbejdsgruppen.

 

For at understøtte kommunernes arbejde med fokus på friluftsliv og åturisme er der planer om at udarbejde en fælles formidling af sejlads på Skjern Å.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forslag til tillægsregulativ for sejlads på det offentlige vandløb Skjern Å godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring,
at tillægsregulativet for sejlads på Skjern Å umiddelbart kan vedtages med 4 ugers klagefrist, hvis der ikke er indkommet ændringsforslag eller bemærkninger til regulativet i høringsperioden,
at eventuelle indsigelser eller bemærkninger til regulativforslaget fra høringsperioden forelægges for Teknik- og Miljøudvalget inden endelig vedtagelse af regulativtillægget for sejlads på Skjern Å.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

34. Nyt regulativ for Røjenkær Bæk sendes i høring

Sagsnr.: 06.02.00-P19-9-08 Sagsbehandler: Winnie Liza Post  

Nyt regulativ for Røjenkær Bæk sendes i høring

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

Forvaltningen har lavet et nyt tillæg til vandløbsregulativet for de nederste ca. 6 km for Røjenkær Bæk, der blandt andet løber igennem habitatområdet ved Oustrup Hede.

Tillægget til regulativet erstatter det nuværende regulativ på den pågældende strækning. Tillægget er lavet fordi det nuværende regulativ ikke opfylder bekendtgørelsens krav til en definition på vandløbets skikkelse og dimension.

 

Tillæg til regulativet skal danne fremtidigt retsgrundlag for administration af vandløbet.

 

Forvaltningen anbefaler, at tillægsregulativet godkendes og sendes i 8 ugers høring.

Sagsfremstilling

Det nuværende regulativ angiver kun en strømrendebredde på vandløbet, men ikke nogen bundkoter. Det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde krav til vandløbets dimension og/eller vandføring.  

Teknik- og Miljøudvalget godkendte derfor den 12. december 2011, pkt. 292, et tillæg til regulativ for Røjenkær Bæk.

 

Regulativet blev, under offentliggørelsesfasen, påklaget. Arbejdet med endnu et tillægsregulativ er udført som følge af Natur- og Miljøklagenævnets hjemsendelse af kommunens første vedtagne regulativ (2013) til fornyet behandling. Årsagen til hjemsendelsen var manglende opfyldelse af krav til vandløbets skikkelse og mangel på detaljeret beskrivelse af grødeskæringspraksis.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på udvalgsmøde den 25. november 2013, pkt. 283, at der skulle udarbejdes et nyt regulativ med de nødvendige ændringer.

 

Det nye tillæg til regulativ definerer vandløbets skikkelse ved krav til vandløbets evne til at føre vandet væk, et såkaldt Qh regulativ (Q = vandføring, h = vandhøjde). Forvaltningen vurderer, at et Qh regulativ vil være den bedste måde at sikre, at regulativet overholdes i forbindelse med den fremtidige administration af Røjenkær Bæk på strækningen.

 

For at sikre enighed og forståelse for den valgte model er der afholdt møder med lodsejere og Heden og Fjorden. Der blev givet accept til det videre arbejde med et Qh regulativ for Røjenkær Bæk på strækningen. Der var enighed om, at det ikke bliver den valgte regulativ model for resten af vandløbssystemet.

 

Tillægget definerer blandt andet grødeskæringspraksis og kontrolmetoder, og vil danne det fremtidige retsgrundlag for administration af vandløbet.

  

Fremadrettet skal regulativet for hele Røjenkær Bæk systemet revideres. Denne revision indgår i en prioritering af alle kommunens regulativer.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at tillæg til vandløbsregulativet for Røjenkær Bæk godkendes og sendes i høring i 8 uger.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen udsat.

Bilag

  • Tillægsregulativ Røjenkær Bæk st. 0 - 6194. Høringsmateriale
  • Bilag 1. Oversigtskort
  • Bilag 2. Krav og vedligeholdelses kurver
  • Bilag 3. Redegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk
  • Bilag 4. Notat
 

35. Fjernelse af ulovligt opfyld på kommunalt areal i beskyttet natur

Sagsnr.: 01.05.00-P00-75-14 Sagsbehandler: Iben Sophie Jakobsen  

Fjernelse af ulovligt opfyld på kommunalt areal i beskyttet natur

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er blevet foretaget ulovlig opfyldning, dræning og nedgravning af tank på et kommunalt beskyttet moseareal i Feldborg. Skadesvolder er nabovirksomhed, der er gået konkurs. Dermed står Herning Kommune med ansvaret for at fjerne det ulovlige opfyld, da kommunen som ejer er forpligtet til at lovliggøre forholdet .

 

Forvaltningen anbefaler, at beløbet til realisering af lovliggørelsen søges indarbejdet i overførselssagen om overførsel af uforbrugte midler fra 2015 til 2016 på Serviceområde 04 Grønne Områder.

Sagsfremstilling

I 2009 startede en sag på et kommunalt beskyttet moseareal nord-øst for Møllevej 4 i Feldborg. Arealet ligger ned til Nr. Feldborg Bæk. Arealet grænser mod vest op til en virksomhed, der i 2009 påbegyndte etablering af en oplagsplads. Oplagspladsen blev udvidet ind på det kommunale moseareal. Desuden blev der gravet en tank ned, som blev koblet på Herning Vands overløbsledning. Ledningen er i dag lukket af oppe ved vejen, men det tilbageværende stykke rør er gået itu under etableringen af oplagspladsen og fungerer derfor i dag som dræn af mosen. Desuden er der blevet tilføjet et ekstra drænrør. Tilstanden på det kommunale moseareal er i dag, at der er drænet, der ligger en nedgravet tank med direkte afløb til Nr. Feldborg Bæk og der er påfyldt materiale på en væsentlig del af arealet (ca. 560 m2). Dette er i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Området er vist på billede nedenfor.

 

Kommunen har tidligere politianmeldt virksomheden i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Sagen faldt desværre på grund af nogle tekniske forhold, efterfølgende gik virksomheden konkurs. Dermed er det ejer af arealet (Herning Kommune), der er ansvarlig for lovliggørelsen af de ulovlige forhold. Sagen er drøftet med eksterne og interne eksperter. Det vurderes, at der ikke kommer noget ud af at anmelde forholdet som krænkelse af privat ejendomsret, da der ikke er penge i det konkursramte selskab. Dermed er det Herning Kommune som ejer, der kommer til at betale regningen.

  

 

Matrikel nr. 2p ejes af kommunen. Billedet til venstre er fra 2002 og billedet til højre fra 2013. 

Økonomi

Forvaltningen har indhentet et tilbud på 115.125 kr. Tilbuddet dækker alle udgifter ved retablering af arealet.

 

Forvaltningen anbefaler, at projektet søges finansieret af uforbrugte driftsmidler i 2015 fra Serviceområdet 04 Grønne Områder. Anmodningen om overførslen til 2016 indgår i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2015 til 2016.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at beløbet til realisering af lovliggørelsen søges indarbejdet i overførselssagen om overførsel af uforbrugte midler fra 2015 til 2016 på Serviceområde 04 Grønne områder.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

36. Godkendelse af vandløbsregulativer for Madum Å, Tim Å og Kærgård Å - grænsevandløb til Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr.: 06.02.00-K01-2-13 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Godkendelse af vandløbsregulativer for Madum Å, Tim Å og Kærgård Å - grænsevandløb til Ringkøbing-Skjern Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet forslag til vandløbsregulativer for grænsevandløbene Madum Å, Tim Å og Kærgård Å, der løber på kommunegrænsen til Herning Kommune. Der er tale om en samlet strækning på 3.820 meter.

 

Regulativerne skal danne det fremtidige retsgrundlag for administrationen af vandløbene.

 
Forslagene til regulativer blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 16. februar 2015, pkt. 38, og har i 8 uger været fremlagt for offentligheden, herunder de berørte lodsejere langs vandløbene i Herning Kommune. Forvaltningen har ikke fået indsigelser.

 

Forvaltningen anbefaler, at vandløbsregulativerne vedtages endeligt, hvorefter de offentliggøres med en 4 ugers klagefrist.

Sagsfremstilling

Udarbejdelsen af regulativforslagene for Madum Å, Tim Å og Kærgård Å er et led i arbejdet med at forny og ensrette regulativerne for samtlige Ringkøbing-Skjern Kommunes offentlige vandløb (se bilag).
 
Til hvert regulativ hører kortmateriale om vandløbets beliggenhed samt bilag med en redegørelse, der beskriver grundlaget for og konsekvenserne af regulativets bestemmelser.
 
Bestemmelserne i regulativforslagene lægger sig op ad bestemmelserne i de gældende vandløbsregulativer, det vil sige ingen ændringer i vedligeholdelse eller afvanding.

 

Ringkøbing-Skjern Kommune vil som hidtil stå for vedligeholdelsen af grænsevandløbene for begge kommuner. Forhold omkring de vandløbsnære arealer så som hegning, plantning, vandindvinding, dræning og lignende administreres af den kommune, hvor arealerne ligger.

 

 
Regulativforslagene har været forelagt for offentligheden i en 8 ugers høringsperiode fra 6. oktober 2015 til 8. januar 2016.
  
Regulativforslagene blev i den forbindelse sendt direkte til de 5 berørte lodsejere langs vandløbene i Herning Kommune og offentliggjort på Herning Kommune hjemmeside.
 
Regulativforslagene har været til udtalelse hos berørte myndigheder. De 3 regulativer med bilag kan ses på kommunens hjemmeside.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at de nye regulativer, vedtages endeligt uden ændringer, hvorefter de offentliggøres med en 4 ugers klagefrist.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Oversigtskort med placering af vandløbsstrækninger
 

37. Orientering om deltagelse i EU projekt om grundvandsproblemer

Sagsnr.: 06.00.00-P20-1-15 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Orientering om deltagelse i EU projekt om grundvandsproblemer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Sisse Redeker

Sagsresume

Teknik- og Miljøudvalget blev 10. august 2015, pkt. 151 orienteret om Herning Kommunes deltagelse i en ansøgning til EUs Interreg program.

Projektet har til formål at få bedre viden om konsekvenser af grundvandsstigninger som følge af klimaforandringer. Herning Kommune og Herning Vand vil have et særligt fokus på Sundsområdet i projektet.

 

Ansøgningen er nu godkendt og programmet er i gang.

Forvaltningen deltager i en række partnerskabsmøder, hvor det sammen med Herning Vand A/S skal vurderes, hvor stort et projekt, der vil være ressourcer til og behov for.

 

Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Som tidligere beskrevet er formålet med projektet, at blive bedre til at kunne forstå de udfordringer, der er forbundet med en styring af grundvandsspejlet. Sunds er placeret i et fladt sandet landbrugsareal. Grundvandsspejlet i byen og det omkringliggende landbrugsareal er meget tæt på overfladen og reagerer meget hurtigt på stigende nedbør. Kombinationen af renoveringen af kloakrør, mindre dræning og ekstra nedbør i et fremtidigt klima, forventes at give problemer med højt grundvandsspejl.

Håndtering af et stigende grundvandsspejl vil blive undersøgt med nye metoder og ved at indføre viden fra andre partnerlande med ekspertise inden for dette område. Hvis det er muligt, vil der blive foreslået mulige pilotprojekter, som kan testes og introduceres til de relevante interessenter.

 

Projektet kan også belyse konsekvenser for et stigende grundvandsspejl i forhold til nye udstykninger. Her vil der blive peget på et passende projektområde.

 

Forvaltningen vil lave en eller flere projektbeskrivelser med tilhørende forslag til finansiering frem mod en politisk behandling på mødet den 30. marts. Finansieringen af projekterne vil ske med en fordeling mellem Herning Vand og Herning Kommune.

 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen taget til orientering.

 

38. Orientering om naturindsatsen 2015

Sagsnr.: 01.05.12-P22-1-12 Sagsbehandler: Louise Berg Hansen  

Orientering om naturindsatsen 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted                 

Sagsresume

Forvaltningen har lavet en opfølgning på målene i Herning Kommunes Naturpolitik og de indsatser, der er gjort på naturområdet i 2015. Green Cities målene om biodiversitet og tilgængelighed er indarbejdet i naturpolitikken.

 

Overordnet set er der målopfyldelse på 8 ud af 10 naturpolitikmål. Målene om biodiversitet og kulturarv er ikke opnået fuldt ud. Det bør derfor være her, indsatsen primært lægges.  

 

Forvaltningen anbefaler, at opfølgningen på målene i Naturpolitikken tages til orientering.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har siden 2008 haft en naturpolitik, som blev revideret i 2013. Green Cities målene om biodiversitet og tilgængelighed er indarbejdet i naturpolitikken.

 

Der er målopfyldelse på 8 ud af 10 naturpolitikmål. De 2 mål, som ikke er opfyldt, er kulturarv og biodiversitet.

 

Målet om kulturarv er næsten opnået, da der blev indgået 18 aftaler om pleje af gravhøje. Målet er 20 nye aftaler. Det er frivilligt, om man vil indgå i ordningen.

 

Målet om biodiversitet er ikke opnået. I Herning Kommune vurderes udviklingen i biodiversiteten ud fra ansvarsarternes status og deres levesteders kvalitet. I 2014 blev der lavet en grundig gennemgang af ansvarsarternes status. Der er ikke i 2015 kommet nye data der giver anledning til at ændre på denne vurdering. I 2014 blev 15% af arterne vurderet til at være i fremgang, mens 20% var i tilbagegang. 48% vurderes at have en uændret status i forhold til 2004, som var udgangspunktet for vurderingen. 17 % af arterne er ikke blevet observeret, hvorfor der ikke kan vurderes på dem.

 

Naturindsatsen 2015 offentliggøres på kommunens hjemmeside, så borgerne kan læse om de mange tiltag som Herning Kommune har lavet på naturområdet. Rapporten udgør desuden Natur og Grønne Områders bidrag til Grønt Regnskab.

   

Vandløbsrestaurering i Grimstrup Bæk

Der er gennemført et vandløbsrestaureringsprojekt i det private vandløb Grimstup Bæk syd for Vildbjerg. Vandløbet er et tilløb til Vorgod Å i Skjern Å-systemet. Projektet havde til formål at skabe fri passage i vandløbet ved at fjerne tre spærringer i Grimstrup Bæk, samt at forbedre de fysiske forhold i vandløbet. På den måde skabes der bedre levevilkår bl.a. for en række af Herning Kommunes ansvarsarter. Projektet omfattede en forlægning af vandløbet uden om møllesøen ved Grimstrup, hvilket vil sige, at der blev lavet et nyt vandløbs forløb (ca. 240 m) syd om møllesøen. Derudover er der fjernet to mindre styrt i vandløbet, og der er udlagt gydegrus/skjulsten og udplantet vandplanter, i form af vandranunkel, på udvalgte lokaliteter i vandløbet. Projektet er gennemført i samarbejde med Skjern Å Sammenslutningen (SÅS). Det er en række frivillige, med skovl og greb, der har udlagt gydegrus/skjulsten og udplantet vandranunkel i vandløbet. Derudover har en 4. klasse, fra den lokale Timring Skole, hjulpet med, ved at udsætte ørredyngel og skabe skjulesteder for fiskene.  

I december 2015, efter gennemførelse af vandløbsrestaureringsprojektet, er der registreret flere gydegravninger i Grimstrup Bæk – et tydeligt tegn på, at havørrederne allerede har indtaget det restaurerede vandløb oven for den tidligere spærring.

 

Nyt vandløbsforløb af Grimstrup Bæk syd om møllesøen ved Grimstrup. Foto: Herning Kommune

 

 

MTB-sporet i Sinding

I 2012 blev et Mountainbike-spor i Sinding Plantage indviet. Sporet var et ønske fra de lokale MTB-kørere. Det var også de lokale, som stod for det praktiske arbejde i forbindelse med anlæggelsen af sporet og det efterfølgende vedligehold. 3 år efter at sporet blev lavet, er der fortsat rigtig mange der bruger det. Vi regner med, at omkring 3000 gæster besøger sporet årligt, det svarer til ca. 45.000 kørte kilometer på sporet. Der er store forventninger til 2016, hvor Dansk Cykel Union forventer at afholde et professionelt mountainbikeløb i Sinding.

 

MTB-rytter i fuld fart på sporet I Sinding. Foto: Sinding MTB

 

Kommunen støtter projektet ved at stille skoven til rådighed og levere de fysiske materialer, skilte og standere, der er nødvendige for, at sporet holdes i en god stand. Det praktiske arbejde udføres af de lokale ildsjæle. Projektet er et godt eksempel på brugerdrevet udvikling af faciliteter til friluftslivet.

 

Historien her et godt eksempel på et projekt der falder i tråd med hensigterne i kommunens Friluftslivsstrategi som blev vedtaget i november 2015.

 

Ulvefødder

En af de markante observationer, der er gjort i 2015, er fundet af flad ulvefod. Arten blev fundet i april i Præstbjerg Plantage, i den nordvestlige del af kommunen, i et område, hvor der i forvejen er mange kendte fund af ulvefodsarter. Flad ulvefod er ifølge Atlas Flora Danica meget sjælden og kun kendt fra 3 lokaliteter i Vest- og Nordjylland. Arten er tidligere kendt fra en række lokaliteter, men er i dag anført som kritisk truet (CR) på den danske rødliste.

 

I april 2015 blev der foruden flad ulvefod fundet: Otteradet ulvefod, femradet ulvefod, almindelig ulvefod, cypresulvefod, lycopodium zeileri, der er en hybrid mellem flad ulvefod og cypresulvefod og "præstbjerg ulvefod" der er en hybrid mellem cypresulvefod og bjerg ulvefod.

 

Flad ulvefod. Foto: Louise Berg Hansen 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at opfølgningen på målene i Naturpolitikken tages til orientering.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Opfølgning på målene i Naturpolitikken blev taget til orientering.

Bilag

  • Naturindsatsen 2015
 

39. Orientering om midtjysk klimaprojekt Coast tog Coast Climate Challange

Sagsnr.: 06.00.00-P20-1-16 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Orientering om midtjysk klimaprojekt Coast tog Coast Climate Challange

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

Projektet Coast to Coast Climate Challenge er nået igennem første nåleøje om EU-støtte. Projektet har bedt om mere end halvdelen af EU's pulje på godt 100 mio. I den kommende tid skal Region Midtjylland og potentielle partnere finde projekter, der kan bringe nye løsninger ind i klimakampen – altså kampen imod de uønskede virkninger af et voldsommere vejr.

 

Holstebro og Herning Kommuner vil arbejde sammen om et eller flere projekter, der kan tænke nye måder at forsinke vandafledningen til Storå frem mod ansøgningsfristen den 15. april 2016.

Sagsfremstilling

Projektet Coast to Coast Climate Challenge er et af de fem projekter, som Europa Kommissionen har bedt om en endelig ansøgning. Ideen med Coast to Coast Climate Challenge er at samle alle interessenter om bordet, så de kan bruge deres samlede viden og idérigdom på at finde de bedste løsninger på den samfundsudfordring, som klimaforandringerne er.

I projektet deltager således næsten samtlige midtjyske kommuner samt forsyningsselskaber, universiteter, VIA, interesse- og brancheorganisationer, styrelser og rådgivere. De vil kunne trække på tilknyttede universiteter og styrelser og desuden kunne hente inspiration fra udlandet.

 

De øvrige større geografiske områder, som er indarbejdet i projektet, er Gudenåen og dens kobling til Randers Fjord, den meget vandrige Storåen, der løber gennem Holstebro, samt Kolindsund - det inddæmmede sund, der deler Nord- og Syddjursland. På vedlagte bilag kan man se en række forslag til projekter.

 

Projektet omfatter desuden andre mindre områder, hvor grundvandet er udfordret, samt byområder, der har brug for nye metoder til at sikre sig mod oversvømmelser.


En tredje type delprojekt handler om at professionalisere håndteringen af viden på vandområdet. Her vil for eksempel kommunernes og virksomhedernes medarbejdere kunne få opbygget kompetencer med henblik på at gøre løsningerne anvendelige og salgbare – også gerne til eksport.

 

Ud over at finde fælles løsninger på de fælles udfordringer indeholder projektet også udvikling af en ny måde at planlægge på. Måske kan vi få indarbejdet et større lokalt ejerskab til vandløb og landskaber, med inspiration fra de engelske Rivers Trusts.

 

Projektet giver deltagerne en medfinansiering på 60 %. Herning Kommunes sætter således selv ambitionsniveau - fra at følge projektet på sidelinjen til f.eks. ansættelse af projektmedarbejder. 

 

Holstebro og Herning Kommune vil i den kommende tid lave en eller flere projektbeskrivelser med tilhørende forslag til finansiering frem mod en politisk behandling på mødet den 30. marts.

EU træffer afgørelse om projektet i august 2016, således at Herning Kommunes eventuelle medfinansiering kan indarbejdes i budget 2017 og frem. Projektperioden forventes at være 6 år med projektstart den 1. januar 2017. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

  • C2C Projektindhold
 

40. Tilslutning til Compact of Mayors

Sagsnr.: 01.00.00-P20-1-16 Sagsbehandler: Line Thastum  

Tilslutning til Compact of Mayors

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lotta Sandsgaard

Sagsresume

Herning Kommune er blevet opfordret til at tilmelde sig Compact of Mayors.

 

Compact of Mayors blev lanceret i forbindelse med klimaugen i New York i 2014. Det er en platform, hvor kommuner forpligter sig til at afrapportere deres udledning af drivhusgasser og til at arbejde med klimaforbedringer og klimatilpasning.

 

Initiativet er verdens største samarbejde mellem byer, og det ledes af C40 byerne, som Realdania støtter. C40 byerne er de største byer/kommuner i verden, der adresserer klimaudfordringerne.

Initiativet kan være med til at synliggøre Herning Kommunes arbejde med klimaforbedringer og klimatilpasning og øger adgang til projektfinansiering.

 

Forvaltningen anbefaler, at Herning Kommune tilslutter sig Compact of Mayors.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har fået en henvendelse fra Realdania, der opfordrer til at man tilmelder sig det nye, globale initiativ, Compact of Mayors.

 

Hvad får Herning Kommune ud af det:

  • Herning Kommune bliver en del af et internationalt netværk. Det handler både om klimaforbedringer (CO2 reduktioner) og klimatilpasning (håndtering af stigende vandmængder)
  • Herning Kommune bakker op om et nationalt projekt støttet af Realdania.

 

Fælles for dette er, at det kan give adgang til finansiering af projekter fra nationale og internationale puljer.

 

Konkret er Compact of Mayors:

En platform, hvor byer og kommuner verden over forpligter sig til at kortlægge og rapportere deres udledning af drivhusgasser og til at udarbejde en klimaplan med klare mål for at reducere udledningen af drivhusgasser. Sådan som vi allerede har gjort i den tidligere klimaplan og vil gøre i den kommende Strategiske Energiplan.

 

Compact of Mayors tæller nu 206 byer. I Danmark har cirka 10 byer skrevet under, og flere er på vej.

 

Herning Kommune er allerede med i Covenant of Mayors, som er en sammenslutning meget lig Compact of Mayors. På sigt forventes det at Compact of Mayors, bliver det førende klimasamarbejde mellem europæiske byer og at Covenant of Mayors udfases.

 

Afrapportering til Compact of Mayors bliver synkroniseret med Energistyrelsens CO2 beregner, som Herning Kommune i forvejen benytter.

 

Konklusion

Initiativet understøtter Herning Kommunes arbejde med klimaforbedring bl.a. gennem den kommende strategiske energiplan, samt vores arbejde med klimatilpasning.

Arbejdsbyrden ved at deltage i Compact of Mayors forventes ikke at blive væsentlig forøget. Det skyldes, at afrapporteringer synkroniseres med de forpligtigelser Herning Kommune i forvejen har over for anden national afrapportering.  

Økonomi

Der er intet medlemsgebyr ved at være en del af Compact of Mayors. Bidraget er alene den tid, der er forbundet med afrapportering og dialog.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Herning Kommune tilslutter sig Compact of Mayors.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt

Bilag

  • Compact of Mayors - kort faktaark
 

41. KL og Regeringens aftale om sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser til virksomheder, godkendelser af husdyrbrug og byggesager

Sagsnr.: 09.00.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Lene Kimø  

KL og Regeringens aftale om sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser til virksomheder, godkendelser af husdyrbrug og byggesager

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj, Lotta Sandsgaard

Sagsfremstilling

Regeringen og KL har aftalt konkrete mål for sagsbehandlingstiden på både miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager. 

Aftalen definerer en række konkrete servicemål for sagsbehandlingstiden. Målene skal opnås i løbet af 2016: 

Miljøgodkendelse for mindre miljøbelastede virksomheder (bilag 2): 130 dage

Miljøgodkendelse for store og komplekse virksomheder (bilag 1): 200 dage

Miljøgodkendelse for mindre landbrug (§10): 110 dage

Miljøgodkendelse for mellemstore landbrug (§ 11): 155 dage

Miljøgodkendelse for større landbrug (§ 12): 180 dage

Miljøgodkendelse for arealsager (§ 16): 160 dage

Byggesager for mindre kompliceret byggeri: 40 dage

Byggesager for mere kompliceret byggeri: 50-60 dage 

Servicemålene angives som gennemsnitstider. Dog gælder der 180 dage som et loft over sagsbehandlingstiden for alle typer husdyrbrug. 

Overholdelse vil blive overvåget via halvårlige statistikker på kommune- og enkeltsagsniveau, og der vil være mulighed for at opgøre og offentliggøre, i hvor stor en del af sagerne, kommunerne har overholdt loftet. 

Inden for 21 dage efter ansøgningen er modtaget skal ansøger have besked på, om ansøgningen er fuldt oplyst. Hvis ansøgningen er det, tæller denne visitationsperiode med i opgørelsen af sagsbehandlingstiden. Vi benytter i dag sagsbehandlingstiden til

1) at sikre, at sagen i sin helhed er tilstrækkeligt oplyst,

2) vurdere de meddelte oplysninger,

3) høre parter samt andre myndigheder og inddrage offentlighed

4) træffe afgørelse. I behandlingen af en godkendelse kan der være behov for sags-

    behandling hos anden myndighed, ligesom der er lovpligtige høringer, der skal

    gennemføres. Dette indgår i de opstillede servicemål.

Der vil ofte være behov for flere oplysninger langt henne i sagsbehandlingsforløbet, herunder også af mere omfattende karakter. Hvis der forekommer ventetid ud over 7 dage på supplerende oplysninger fra ansøger, tæller denne ikke med i sagsbehandlingstiden. Praksis i dag på husdyrområdet, hvor ansøgers svartid ud over 7 dage trækkes fra sagsbehandlingstiden, kommer ligeledes til at omfatte miljøgodkendelser og byggesager.  

Hvis der på ansøgers foranledning sker ændringer i projektet på et tidspunkt, der ligger mere end 4 uger efter, at ansøgningen er registreret som fuldt oplyst, så betragtes ansøgningen som ny i forhold til sagsbehandlingstiden, hvormed målingen af sagsbehandlingstiden starter forfra. 

For virksomheder, der omfattes af en branchebekendtgørelse (i første omgang maskinværksteder) – og dermed ikke fremover skal have en miljøgodkendelse – sættes der en sagsbehandlingsfrist på 28 dage, med mindre kommunen gør indsigelse. Disse virksomheder vil således ikke komme til at indgå i opgørelse af sagsbehandlingstider. 

Godkendelse af husdyrbrug:

I nedenstående skema ses de gennemsnitlige sagsbehandlingstider på godkendelse af husdyrbrug i 2015. 

Type:

Servicemål (gennemsnit dage)

Maks. Loft (enkeltsager)

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i 2015

Antal sager over maks. loft i 2015

§ 10

110

180

70

 

§ 11

155

180

71

 

§ 12

180

180

111

2

§ 16

160

180

90

 

Som det fremgår af skemaet, kan Herning kommune allerede nu overholde servicemålene vedrørende gennemsnitsdage, for sagsbehandlingstider i 2015.

Forvaltningen har i 2015 fået ligeså mange ansøgninger ind på § 10, § 11, § 12 og § 16 til sammen, som kom ind i 2014, altså godt 40 stk., og forventer at det bliver cirka det samme antal i 2016.

Den største udfordring er kravet til maks. loft på enkeltsager. Det betyder, at Forvaltningen skal have et ”beredskab” til altid at kunne gå ind og sætte en sag i gang hurtigt. Da mængden af ansøgninger varierer noget over året, kan det i visse perioder blive svært at overholde. Da ansøgningerne ofte også kræver behandling efter anden lovgivning, vil de nye maks. loft på enkeltsager betyde, at sagsbehandlingstider for ansøgninger uden for aftalens område, må nedprioriteres. Det gælder f.eks. tilladelser og dispensationer i tilknytning til naturområder, bygge- og beskyttelseslinjer, byggeri i landzone med videre.

Miljøgodkendelser til virksomheder:

I nedenstående skema ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på nye ansøgninger om miljøgodkendelse og tillæg til godkendelser.

Sager med samtidige revurderinger og lovliggørelser er ikke medtaget. 

 

Nye

Nye

Tillæg

Tillæg

Servicemål

 

Antal

Gns. Dage

Antal

Gns. Dage

Dage

Bilag 1

0

 

4

59

200

Bilag 2

3

45

6

78

130

Som det fremgår af skemaet, kan Herning Kommune allerede nu overholde nye servicemål set i forhold til sagsmængden i 2015. 

Sager med samtidige revurderinger eller lovliggørelser har ofte længere sagsbehandlingstid. I 2015 blev de nye servicemål også overholdt for disse sager. 

Udfordringen på virksomhedsområdet er, at godkendelsesmyndigheden indenfor 21 dage efter ansøgningens modtagelse skal meddele ansøger, om ansøgningen er fuldt oplyst. Da virksomhedsgodkendelser langt fra er så standardiserede som husdyrgodkendelser, betyder det i praksis, at forvaltningen skal igennem en detaljeret sagsbehandling, der i nogle tilfælde er næsten lige så omfattende, som at skrive hele godkendelsen.  

Maskinværksteder er med den nye anmeldeordning omfattet af en branchebekendtgørelse og skal derfor ikke miljøgodkendes. Kommunen kan iht. bekendtgørelsen gøre indsigelse mod en anmeldelse indenfor 4 uger.  

Der skal således til enhver tid være beredskab til at håndtere ansøgninger/anmeldelser inden for disse frister. 

Som noget nyt skal godkendelse og spildevandstilladelse til virksomheden gives samtidig. Fokus på sagsbehandlingstider på miljøgodkendelser til virksomheder og godkendelse af husdyrbrug i Herning Kommune, har betydet at sagsbehandlingstiden på spildevandstilladelser er blevet meget lang. 

Byggesager:

Byggesagsbehandlingen har hen over 2015 gennemgået store forandringer for indsendelser og dokumentbehandling. Selvbetjeningssystemet Byg og Miljø er implementeret pr. oktober 2014 og har bl.a. givet anledning til en ændret kanalstrategi og behandling af sager på tværs i forvaltningen. Det kan oplyses, at systemets anvendelse har været en succes i forhold til, at alle sager nu modtages digitalt og bl.a. også de mange forespørgselssager, som behandles udover de konkrete byggeansøgninger.

Forvaltningen kan henvise til at Byg og Miljø i øjeblikket ikke har medført den gevinst som oprindeligt var tilsigtet, og at systemets potentiale må forventes forbedret i kommende nye versioner. Forvaltningen bruger i øjeblikket store resurser på at hjælpe ansøgere med at bruge systemet, men har den holdning, at indsatsen er godt givet ud og fremadrettet vil være en god investering. 

For året 2015 er der samlet modtaget 2244 nye indsendelser via Byg og Miljø og heraf kan der henvises til i alt 1333 nye sager mod ca.1200 for 2014. Der er således tale om en fremgang som primært kan henvises til en generel optimisme i kommunen og at der er samfundsmæssige og økonomiske faktorer der giver mulighed og behov for at bygge.

Det kan til orientering oplyses, at der er 38 nye lokalplaner undervejs og herudover 28 nye lokalplaner som ikke er blevet tildelt en sagsbehandler endnu. Det er udtryk for, at der planlægningsmæssigt er flere nye projekter på vej i 2016 og 2017 og dermed også behov for mere byggeri. 

Kommunen har aktuelt for byggesager en sagsbehandlingstid på 9 -11 uger. Det er ikke i overensstemmelse med de servicemål, som Herning Kommune selv har fastsat på 4 uger som et gennemsnit. Derfor er den nuværende sagsbehandlingstid ikke tilfredstillende. Hen over året 2015 har sagsbehandlingstiderne været moderat svingende og kun på et tidspunkt været nede på 4-6 uger, som er acceptabelt for en gennemsnitlig sagsbehandling og i nærheden af kommunens eget servicemål på gennemsnitligt 4 uger. 

Hen over året 2015 har der været indført en "kviksags"-behandlingstid på max. 2 uger for ukomplicerede og fyldestgørende mindre sager, som stort set har været overholdt. Det har primært været formålet, at belønne den fyldestgørende og enkle ansøgning til nyt enfamiliehus, carport eller lignende. 

Der kan i øvrigt henvises til en generel høj byggeaktivitet i 2015, og et mildt efterår og vinterperiode, der har gjort det muligt for ansøgere at opføre byggeri uden påvirkning af vejrforhold. 

Sagsbehandlingstiden har blandt andet været påvirket af ekstraordinært mange myndighedsopgaver, som følge af, at Herning Vand er igang med at forbedre kloaknettet ved en separering af regnvand og spildevand. Forbedringerne i kloaknettet medfører også, at forvaltningen løser ekstraordinært mange myndighedsopgaver vedr. fejlkoblinger på kloakledninger og tilladelser til nedsivning af regnvand på egen grund.  

Forvaltningen oplever en stigning i forespørgselssager, ca. 500 stk. i 2015. Sagerne prioriteres højt ud fra ønsket om at give maksimal erhvervsservice i forhold til ansøgernes muligheder inden for lovgivningen og evt. i forhold til dispensationsmuligheder. Flere af forespørgslerne er tidskrævende og kan på flere punkter sidestilles med behandlingen af en byggetilladelse. Ca. halvdelen af forespørgselssagerne bliver til egentlige ansøgninger.  

For at opretholde sagsbehandlingstider vil det være nødvendigt, at den økonomi der er forbundet med aftalen, udmøntes til at tilføre ekstra administrative ressourcer til områderne hurtigst muligt.

 

 

Økonomi

Med aftalen udmøntes 154 mio. kr. til kommunerne. Det forventes, at midlerne bliver udmøntet via bloktilskud til Herning Kommune med 1. mio. kr. i 2016, 0,55 mio. kr. i 2017 og 0,55 mio. kr. i 2018. Midlerne ønskes anvendt ved tilførsel af ekstra ressourcer til sagsbehandling af primært spildevandstilladelser og byggesagsbehandling. Desuden ønskes de understøttende funktioner styrket, det gælder f.eks. natur- og landskabsvurderinger og dispensationer efter anden lovgivning. Derved sikres, at sagsbehandlingen af byggeri og godkendelser til virksomheder og landbrug gennemføres uden unødige ophold. 

Fra 1. januar 2016 er Herning Kommune en del af det fælles ansøgningssystem Byg og Miljø Virksomhedsdelen, som betyder, at virksomheder skal ansøge om miljøgodkendelse her. For at sikre en smidig sagsgang er det nødvendigt med en fuld integration til sagsbehandlersystemet, hvilket der ikke er pt. Denne integration og omstillingen til det nye ansøgningssystem medfører en engangsudgift i 2016.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til efterretning.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Udvalget ønsker at ændre sagen til en behandlingssag.

 

Sagen sendes videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget med anbefaling om, at den økonomi, der er forbundet med aftalen (1 mio. kr. i 2016 og 0,55 mio. kr. i 2017 og 2018) udmøntes hurtigst muligt, så der kan tilføres de nødvendige ekstra administrative ressourcer til området.

 

42. Endelig vedtagelse af spildevandsplan 2015 - 2025

Sagsnr.: 06.00.05-G01-1-14 Sagsbehandler: Lene Kimø  

Endelig vedtagelse af spildevandsplan 2015 - 2025

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tove Jakobsen, Lotta Sandsgaard

Sagsresume

Forslag til spildevandsplan 2015 - 2025 har været i offentlig høring i 8 uger. Der er i høringsperioden ikke indkommet bemærkninger til forslaget.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til spildevandsplan godkendes endeligt. 

Sagsfremstilling

Spildevandsplan 2015 - 2025 bygger videre på den eksisterende spildevandsplan og tillæggene hertil. Dette gælder bla. Tillæg 18 fra 2013, som omfattede hele den nordlige del af kommunen. Ved vedtagelse af dette tillæg, blev der f.eks. indført 5 års frist for orientering om separeringskrav til grundejerne.

 

Planen er digital og kan læses ved at trykke på dette link: http://spildevandsplan.herning.dk/

 

I det vedhæftede bilag til dagsordenen gennemgås spildevandsplanens fokusområder.

 

Her skal særligt fremhæves:

 

Frist for separering på egen grund:

I spildevandsplan 2015 - 2025 foreslås det, at borgere i områder, hvor spildevand og regnvand skal separeres i planperioden, skal gennemføre separering på egen grund med en frist på minimum 5 år. Der er tidligere vedtaget tillæg 4, 5, 6, 18 og 20 (4270 ejendomme), hvor ejendommene har fået frister på 3 - 5 år for separering på egen grund. Disse frister fastholdes. Tillæggene blev vedtaget af Byrådet henholdsvis marts 2013, december 2013 og maj 2014.

 

Den gældende spildevandsplan blev vedtaget i Byrådet den 22. juni 2010 og omfatter områder, der er planlagt separeret, men som der indtil videre ikke er indledt påbudsprocedure overfor. For disse områder, er der pt. gået 5 år siden vedtagelse af spildevandsplanen, og Herning Kommune kan vælge at meddele påbud med en kortere frist end 5 år, eller at give yderligere 5 års frist. Forvaltningen anbefaler, at der gives en ny frist på 5 år, fordi de pågældende borgere endnu ikke er blevet skriftligt orienteret om separering. Der er taget hensyn til yderligere 5 års frist i Herning Vand A/S investeringsoversigt.

 

Ved behandlingen af forslag til spildevandsplan 2015 - 2025 på Byrådsmødet den 6. oktober 2015 blev der vedtaget en frist på minimum 5 år for separering på egen ejendom fra endelig vedtagelse af spildevandsplanen. Fristen gælder alle af spildevandsplanen omfattede ejendomme, som endnu ikke er skriftligt orienteret om separering på egen ejendom. Dette er indarbejdet i spildevandsplanen.

 

Vedtaget procedure for orientering af berørte borgere i forbindelse med separatkloakering på egen grund er vedlagt som bilag.

 

Nedsivningsundersøgelser

For at imødekomme de stigende regnmængder og de problemer, det kan give i afløbssystemet, udføres regnvandshåndtering i nye byggemodninger efter princippet separat håndtering af regn- og spildevand, hvor spildevandet ledes til renseanlæg og regnvand, så vidt muligt, håndteres ved nedsivning eller anden lokal anvendelse af regnvand (LAR) i oplandet.

 

Spildevandsplanen indeholder kort, der viser oversigt over nedsivningsmuligheder for regnvand, med inddragelse af hensyn til bl.a. grundvandssårbarhed og grundvandsstand. Der er ca. 300 ha, hvor det er muligt at nedsive regnvand. Det er i Stakroge, Sdr. Felding, Karstoft, Skarrild, Arnborg, Fasterholt, Kølkær, Høgild, Skærbæk, Kollund, Hauge, Kibæk, Skibbild, Tjørring, Vildbjerg, Sørvad, Aulum, Simmelkær, Ilskov, Hodsager og Sunds.

 

Når et område er udlagt til nedsivning i spildevandsplanen, etableres der spildevandskloak, og Herning Vand A/S´ anlægs- og driftsudgifter for området er lavere. En estimeret anlægsbesparelse er ca. 25 %.

 

Når der spildevandskloakeres udgør tilslutningsbidraget ca. 29.000 kr. mod ellers ca. 48.000 kr. ekskl. moms pr. ejendom.

 

For at kunne indarbejde projekter for lokal regnvandshåndtering i de kommende lokalplaner, herunder reservere plads til nødvendige anlæg, hvor nedsivningsforholdene er gode, er det vigtigt på forhånd at vide, om området giver mulighed for nedsivning. Derfor skal nedsivningsforhold fastlægges ved detailundersøgelser senest i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan.

 

I forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner ses der i dag på mulighed for lokal regnvandshåndtering, men kun i de tilfælde, hvor en byggemodner frivilligt undersøger forholdene, eller hvor Herning Kommune vil betale, bliver der udført konkrete undersøgelser. Erfaringsmæssigt er det nødvendigt med 1 analyse pr. ha og den samlede pris herfor er 15.000 - 20.000 kr. pr. ha

 

Spildevandsplanen kan foreskrive, at byggemodner betaler for undersøgelserne. I forbindelse med grundsalget kan udgiften til jordbundsanalyser - uanset udfaldet heraf - indarbejdes i grundprisen. For kommunale udstykninger er det Herning Kommune eller den private udvikler, der indtil da bærer omkostningerne. Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor en lokalplan enten ikke vedtages/realiseres, eller der går lang tid (år) før eventuel byggemodning/salg, og der er dermed risiko for en forsinket tilbagebetaling eller et decideret tab.

 

En anden mulighed er, at Herning Kommune med vedtagelse af miljø- og servicemål i spildevandsplanen, pålægger Herning Vand A/S, at betale for disse nedsivningsundersøgelser.

 

Ved behandling af forslag til spildevandsplan 2015 - 2025 på Byrådsmødet den 6. oktober 2015 blev det vedtaget at indføre miljø- og servicemål, således at Herning Vand A/S skal betale for omkostninger til nedsivningsundersøgelser. Dette er indarbejdet i spildevandsplanen.

 

 

 

 

Klimafaktor

Hvor regnvand udledes til sårbare recipienter eller hydraulisk belastede vandløb, eller hvor der er risiko for oversvømmelse af ejendomme, større veje etc. vil dimensionering af nye regnvandsbassiner fremadrettet ske ved anvendelse af en klimafaktor på 1,3. I de 17 kloakoplande, som er udpeget i Herning Kommunes Klimatilpasningsplan, skal dimensionering af regnvandsbassiner ligeledes ske med anvendelse af klimafaktor 1,3, hvis Herning Kommune vurderer det nødvendigt. En klimafaktor på 1,3 betyder, at regnvandsbassiner overdimensioneres med 30 % for at tage højde for fremtidig forventet regnintensitet pga. klimaforandringer.

 

Den fastsatte klimafaktor kommer fra anbefalingerne i spildevandskomiteens skrift 30, hvor der er valgt en planlægningsperiode på 100 år og overløb af bassin hvert 10 år. Det er også muligt at vælge en planlægningsperiode på 50 år, så bliver klimafaktoren 1,15.

 

 Ved den foreløbige vedtagelse af forslag til spildevandsplan 2015 - 2025 på Byrådsmødet den 6. oktober 2015 blev der vedtaget at klimafaktoren til dimensionering af nye regnvandsbassiner med udledning til sårbare recipienter eller hydraulisk belastede vandløb mv, samt bassiner fra 17 kloakoplande fra Klimatilpasningsplanen skal fastsættes til 1,3, hvis Herning Kommune vurderer det nødvendigt. Dette er indarbejdet i spildevandsplanen.

 

 

Serviceniveau

På mødet den 8. juni 2015 var der en drøftelse af serviceniveauet.

 

Det serviceniveau, der er gældende for spildevandsplanen, er følgende:

 

Kloaknettet skal designes og driftes således, at der højest må ske opstuvning til terræn i separatkloakerede områder hvert 5. år og i fælleskloakerede områder højst hvert 10. år.

 

Dette er fastlagt ud fra Ingeniørforeningens/Spildevandskomiteens skrift 27, som er normen for dimensionering af afløbssystemer i Danmark. I praksis betyder det, at såfremt en forsyning ikke overholder denne norm / dette serviceniveau (eller serviceniveauet besluttes lavere), vil en skade som følge af oversvømmelse være ansvarspådragende. 

 

Miljøvurdering

I henhold til Miljøvurderingsloven skal der foretages en miljøvurdering af spildevandsplanen. Miljøvurderingen kan læses som en del af spildevandsplanen i det vedhæftede link.

 

Miljøvurderingen omfatter en vurdering af konsekvenserne af at gennemføre planen i forhold til den aktuelle miljøstatus. Resultatet af miljøvurderingen vil i korte træk blive gennemgået på mødet.

 

Høring af forslag til spildevandsplan:

Forslag til spildevandsplan med tilhørende miljøvurdering har været fremlagt til offentlig høring på kommunens hjemmeside i perioden 28. oktober 2015 til 23. december 2015. Samtidig er forslaget sendt i høring hos Naturstyrelsen samt hos de berørte nabokommuner. Der er ikke kommet bemærkninger.

 

Der er efter den offentlige høring foretaget mindre redaktionelle ændringer af planen. Det er små justeringer eller præciseringer, der vurderes ikke at give anledning til ny høring af planforslaget.

 

Efter forslag til spildevandsplan blev sendt i offentlig høring er Forvaltningen blevet bekendt med, at der er kloakoplande, som ved en fejl ikke er kommet med i forslaget. Disse oplande vil blive tilføjet som tillæg til planen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forslag til spildevandsplan 2015 - 2025 endeligt vedtages.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Tids- og økonomiskema til TMU 8-2-2016
  • notat spildevandsplan bilag TMU 21. sep 2015
  • Procedure orientering af borgere ved separering bilag TMU 21. sep 2015
 

43. Foreløbig vedtagelse af tillæg1 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 - 2025 vedr. Ørnhøj

Sagsnr.: 06.00.00-P16-1-15 Sagsbehandler: Tove Hovgaard Jakobsen  

Foreløbig vedtagelse af tillæg1 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 - 2025 vedr. Ørnhøj

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Tillæg 1 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2015 - 2025 udarbejdes på baggrund af følgende: 

  • Lokalplan for området ved Halkjærvej i Ørnhøj, der skal anvendes til varmeværk og solfangeranlæg.
  • Planoplande Ø02P, Ø14P og Ø22P i Ørnhøj, der i spildevandsplan 2015 – 2025 ved en fejl er udlagt til nedsivning af regnvand. Disse planoplande udlægges med dette tillæg til separatkloak med afledning af regnvand til Herning Vand A/S´ kloakledning.

 

Forvaltningen anbefaler at tillæg 1 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 - 2025 foreløbig vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger. 

Sagsfremstilling

Med lokalplan 84.T1.2, hvor forslag til planen netop er udsendt i offentlig høring, bliver det muligt at etablere varmeværk og solfangeranlæg på ny placering i nordkanten af Ørnhøj By.

 

 Placering af lokalplan 84.T1.2 i Ørnhøj.

 

Spildevandsplan for varmeværket.

En forudsætning for etablering af varmeværk og solfangeranlæg i lokalplanområdet, er at området optages i Herning Kommunes spildevandsplan. Med dette tillæg optages lokalplanområdet i spildevandsplanen. Forslag til tillægget er vedhæftet dagsordenpunktet som bilag 4. Oplandskort og skemaer som bilag 1 - 3. Oplandet optages i spildevandsplanen som separatkloakeret, med afledning af spildevand og regnvand fra befæstede arealer til Herning Vand A/S kloaksystem.

 

Afledning af spildevand skal ske til Grønbjerg Renseanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Indtil separering af kloaksystemet i Ørnhøj By der vil ske inden 2023, vil regnvand fra tage og befæstede arealer blive ledt til forsinkelse i nyt, midlertidigt regnvandsbassin ved varmeværket og videre til den eksisterende regnvandsledning til Halkær Bæk.

 

Etablering af midlertidigt bassin ved varmeværket.

Den centrale del af Ørnhøj By skal i henhold til spildevandsplan 2015 - 2025 separere spildevand og regnvand inden 2023. I den forbindelse bliver der etableret nyt regnvandsbassin i nordkanten af byen, hvorpå regnvand fra befæstede arealer fra varmeværket skal kobles. Udløb og bassiner for denne ændring af byens kloaksystem er allerede medtaget i Herning Kommunes Spildevandsplan 2015 – 2025.

 

Idet Herning Vand A/S´ kloaksystem p.t. ikke har kapacitet til den øgede mængde regnvand fra varmeværket, uden at der vil ske oversvømmelse (bl.a. på varmeværksgrunden), skal der etableres en midlertidig forsinkelse af regnvand fra værket inden tilledning til det eksisterende kloaksystem. Dette vil ske ved et simpelt bassin, som Herning Vand A/S etablerer og drifter på varmeværkets ejendom. Nærmere omkring dimensionering og indretning af dette bassin se dagsordenspunktets bilag 1.

 

Det nye permanente bassin, hvortil varmeværket senest i 2023 kobles på, vil blive dimensioneret og indrettet i henhold til spildevandsplanens retningslinjer herfor.

 

 

Recipient for regnvand fra befæstede arealer

Recipient for udledning af regnvand fra lokalplanen er Halkær Bæk. Indsatser for neddrosling af udledningen af regnvand fra befæstede arealer i oplandet til Halkær Bæk, der skal sikre opfyldelse af miljømål, vil ske i forbindelse med separering af spildevand og regnvand i den centrale del af Ørnhøj inden 2023. Indtil da vil udledningen af regnvand fra den eksisterende bydel ske uforsinket. Regnvand fra varmeværket neddrosles i bassin ved varmeværket, dimensioneret som spildevandsplanen foreskriver. Det vurderes på denne baggrund, at den øgede regnvandsudledning fra varmeværket til Halkær Bæk ikke vil give anledning til væsentlig øgede vandmængder og hydraulisk belastning af vandløbet.

 

Ændring af kloakeringstype for planoplande i Ørnhøj.

Planoplandene Ø02P, Ø14P og Ø22P i Ørnhøj, er i spildevandsplan 2015 – 2025 ved en fejl blevet udlagt til nedsivning af regnvand fra befæstede arealer. I henhold til spildevandsplanens nedsivningskort er områderne placeret, hvor det ikke vurderes muligt at nedsive regnvand. Disse områder skal i henhold Herning Kommunes spildevandsplan 2015 – 2025 udlægges til separatkloak med afledning af regnvand fra befæstede arealer til Herning Vand A/S´ kloaksystem. Med dette tillæg til spildevandsplan 2015 – 2025 ændres betegnelsen for kloakoplande Ø02P, Ø14P og Ø22P til Ø14P, med afledning af regnvand til separatkloak via Herning Vand A/S´ kloaksystem. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at tillæg 1 til Herning Kommunes spildevandsplan foreløbig vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Bilag 1. Oplandskort for Ørnhøj
  • Bilag 2. Udløbsskema for Ørnhøj
  • Bilag 3. Oplandsskema for Ørnhøj
  • Bilag 4. Tillæg 1 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 - 2025 for Ørnhøj
 

44. Omprioritering serviceområde 1 - 9 Budget 2017 og frem

Sagsnr.: 00.30.10-P19-2-15 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Omprioritering serviceområde 1 - 9 Budget 2017 og frem

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Forvaltningen fremlagde på møderne den 31. august 2015, pkt. 180, den 21. september 2015, pkt. 199, den 30. november 2015, pkt. 221 og den 11. januar 2016, pkt. 6 i henhold til den af udvalget besluttede procesplan, en status på de permanente kortsigtede og langsigtede udfordringer i forhold til budget 2017 og frem, samt et tilbageblik på den økonomiske udvikling indenfor udvalgets område.

 

Udvalget drøftede udfordringer, løsningsmuligheder og omprioriteringer i forhold til budget 2017 og frem, og ønskede yderligere beregninger og analyser til den videre drøftelse af eventuelle rammejusteringer.

 

Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter udfordringer på Teknik og Miljø området i forhold til budget 2017 og frem, og løsningsmuligheder samt eventuelle rammejusteringer for samme periode.

Sagsfremstilling

Udvalget ønsker en drøftelse af de kendte permanente kortsigtede og langsigtede udfordringer i forhold til budget 2017 og frem, herunder løsningsmuligheder samt eventuelle rammejusteringer indenfor udvalgets kompetenceområde. 

 

Kendte permanente udfordringer

 

Stigende ejendomsskatter

Forvaltningen oplever en konstant stigning i udgifterne til ejendomsskatter for både arealer og bygninger. Forvaltningen har i flere tilfælde vurderet, at stigningerne ikke stemmer overens med virkeligheden og der er på den baggrund indsendt 8 klagesager i 2015 over specifikke ejendomsvurderinger til SKAT. Herning Kommune har fået medhold i 5 ud af 8 sager vedrørende arealer, hvilket giver en budgetmæssig balance på serviceområde 01 Jordforsyningen.

Der er mulighed for at genoptage de resterende 3 klagersager i forbindelse med kommende ejendomsvurderinger fra SKAT.

 

Ubalance udlejningsejendomme

I 2015 forventes et merforbrug (eller mindreindtægter) for kommunens udlejningsejendomme samt andre faste ejendomme med ca. 1,7 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært ubalance mellem de realiserbare huslejeindtægter kontra de budgettere indtægter samt stigende ejendomsskatter. Huslejeindtægterne i budgettet er bl.a. i en årrække blevet prisfremskrevet uden det har været muligt at regulere på de realiserbare lejeindtægter. Alle bebolige kommunale lejemål er udlejet på nuværende tidspunkt og dermed er der ikke tale om tomgangslejemål. I budgetforliget for budget 2016 er der håndteret 0,35 mio. kr. og samtidig bliver indtægtsbudgetterne ikke prisfremskrevet fremadrettet. For budget 2017 og frem forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug (eller mindreindtægter) for kommunens udlejningsejendomme og andre faste ejendomme på ca. 1,2 mio. kr.

Der vil fortsat være fokus på salg af ikke rentable udlejningsejendomme, og samtidig vil forvaltningen lave en dybere analyse af udlejningsområdet i 2016. For 2015 og 2016 vil de forventede afvigelser blive dækket af tilbageholdte midler på diverse vedligeholdelseskonti. For 2017 og frem kan det også blive nødvendigt at dække de forventede afvigelser med diverse vedligeholdelseskonti.

Alternativt skal udfordringen på de 1,2 mio. kr. indgå i budgetforhandlingerne for budget 2017 og frem.

 

Stigende vejafvandingsbidrag

I takt med Herning Vand A/S øger deres aktivitetsniveau til renovering af kloakker mv., stiger kommunens vejafvandingsbidrag til Herning Vand A/S tilsvarende. Herning Vand A/S har lavet et skøn over det forventede vejafvandingsbidrag kommunen skal betale i perioden 2015 - 2018, hvilket i november 2015 er opgjort til 29,4 mio. kr. Der er afsat 22,0 mio. kr. i budgettet for den tilsvarende periode og dermed vil der med udgangen af 2018 være et merforbrug på 7,4 mio. kr.

Merforbruget på de 7,4 mio. kr. kan håndteres løbende i perioden 2019 - 2034. Det forudsætter dog at Herning Vand A/S fastholder deres aktivitetsniveau for 2018, således der fra budget 2019 og frem er et årligt mindreforbrug på ca. 0,5 mio. kr., som kan bruges til at afdrage på de 7,4 mio. kr.

Alternativt skal udfordringen på de 7,4 mio. kr. indgå i budgetforhandlingerne for budget 2017 og frem.

 

Asfalt samt koordinerede kloakprojekter

Der er på nuværende tidspunkt afsat ca. 25 mio. kr. årligt i budgettet til løbende renoverings- og vedligeholdelsesarbejde af kommunes veje. Såfremt kommunes asfaltveje skal opretholdes i en forsvarlig stand, bør der afsættes yderligere 5-6 mio. kr. årligt til området. Der er endvidere beregnet et samlet økonomiske efterslæb på kommunens asfaltveje på ca. 70,0 mio. kr.

Udvalget arbejder i øjeblikket på om der evt. kan tilføres yderligere budgetmidler til området og ellers tilpasses det årlige renoverings- og vedligeholdelsesarbejde til det afsatte budget. Det samme gør sig gældende for de koordinerede kloakprojekter.

 

Kollektiv Trafik, herunder Rejsekortet

Implementeringen af rejsekortet på landsplan er blevet dyre end forventet. For Herning Kommune betyder det en forventet merbetaling for perioden 2019 - 2028 på ca. 2,068 mio. kr.

Udfordringen kan enten håndteres via omprioriteringer/besparelser på det samlede budget til kollektiv trafik, f.eks. i forbindelse med det kommende udbud på bybusnettet. Alternativt skal udfordringen på de 2,068 mio. kr. indgå i budgetforhandlinger for budget 2017 og frem.

Derudover kommer der også en udfordring med håndteringen af bybusbetjeningen af det nye hospital fra januar 2019. Udvalget har tidligere besluttet et serviceniveau der giver en ekstra udfordring på ca. 2,2 mio. kr. fra budget 2019 og frem, hvilket også bør indgå i de kommende budgetforhandlinger.

 

Omprioriteringer indenfor udvalgets ramme

Forvaltningen har arbejdet videre med de spørgsmål, herunder de beregninger og analyser inden for udvalgets kompetenceområde, som skal danne baggrund for eventuelle rammejusteringer indenfor det eksisterende budget. Der arbejdes bl.a. på om asfaltområdet kan tilføres nye budgetmidler fra udvalgets øvrige områder.  

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at

udvalget drøfter udfordringer på Teknik og Miljø området i forhold til budget 2017 og frem,

 

at

udvalget beslutter, hvilke løsningsmuligheder der skal anvendes, og om der skal ske rammejusteringer for budget 2017 og frem.

 

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Til udvalgets videre drøftelse af eventuelle rammejusteringer vil forvaltningen arbejde

videre med de ønskede beregninger og analyser, som fremkom på mødet.

Resultaterne fremlægges på et kommende møde.

 

 

45. Orientering om referat fra Landbrugsrådsmøde

Sagsnr.: 09.00.00-P35-1-14 Sagsbehandler: Christina Thorslev Petersen  

Orientering om referat fra Landbrugsrådsmøde

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Der foreligger referat fra Landbrugsrådsmøde den 17. november 2015.

 

På mødet blev Herning Kommunes administrationspraksis vedrørende delvis kontinuitetsbrud og delvis bortfald af produktionstilladelse på landbrug drøftet. Det blev aftalt, at Herning Kommune og Heden og Fjordens Rådgivningscenter sammen skulle afklare spørgsmål og uklarheder om delvis kontinuitet.

 

Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Der har været afholdt Landbrugsrådsmøde den 17. november 2015 hos Herning Kommune.

 

Mødet afholdes 2 gange årligt, hvor det skiftevis arrangeres af Heden og Fjorden og Herning Kommune.

 

Deltagere i mødet er Jens-Berhard Knudsen og Anne Marie Søe Nørgård fra Teknik- og Miljøudvalget, Anders Just og Birger Jensen

fra Familielandbruget Midtvest/Vestjylland, Karsten Willumsen og Jørgen Krøjgaard fra Herning-Ikast Landboforening og Kjeld Nørgaard, Brian Møller Lauridsen og Helle Borum fra Heden og Fjorden samt repræsentanter fra administrationen i Herning Kommune.

 

Vedhæftet er referat og oplæg til de enkelte punkter.

 

På mødet orienterede Forvaltningen om administrationspraksis vedrørende delvis kontinuitetsbrud og delvis bortfald af produktionstilladelse på landbrug. Der administreres ud fra en klagenævnsafgørelse, der siger at 15 % reduktion i dyreholdet i forhold til godkendt produktion er omfattet af kontinuitetsreglen. Det blev der fra landbruget stillet spørgsmålstegn ved.

 

Forvaltningen har derfor efter aftale med Seges og Heden og Fjordens Rådgivningscenter henvendt sig til Natur- og Miljøklagenævnet og bedt om en uddybning af afgørelsen. I svarbrevet har Klagenævnet præciseret, at man ikke anser en reduktion på 15 % af dyreholdet som naturlige produktionsudsving.

 

”…. Heri ligger også, at nævnet ikke har anset en produktionsnedsættelse på 15 % i en periode på 3 år for omfattet af udtrykket ”naturlige produktionsudsving”…..”(mail fra klagenævnet 22-12-2015).

 

Forvaltningen har efterfølgende modtaget et forslag fra Heden og Fjorden omkring først at se på reduceret dyrehold, hvis reduktionen udgør minimum 25 %. (se nedenfor)

 

Forvaltningen har efterfølgende haft dialog og korrespondance med Heden og Fjordens Rådgivningscenter og er af den opfattelse, at der nu er enighed om tolkningen af kontinuitetsbrud.

 

Forvaltningen vil foretage et skøn, hvis en produktion reduceres med 15 % eller derover i en periode på mere end 3 år. På baggrund af dette skøn vurderes det, om produktionen skal nedskrives. Hvis produktionen derimod ligger på 10 % vil forvaltningen også tage en snak med landmanden, men kun nedskrive produktionstilladelsen, hvis nedgangen skyldes at landmanden ikke har fået bygget en ny stald og aldrig vil få den bygget.       

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

  • Kontinuitet
  • Referat fra Landbrugsrådsmøde
 

46. Skærbækvej 12, Lind - Dispensation til opførelse af klyngehuse

Sagsnr.: 02.00.00-P19-7-16 Sagsbehandler: Casper Laursen  

Skærbækvej 12, Lind - Dispensation til opførelse af klyngehuse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Mette Wraa Nielsen, Hans Eghøj

Sagsresume

I forbindelse med erhvervelse af et grundareal ved Fjederholt Å - tidligere Skærbæk Savværk - ønskes der dispensation fra lokalplan nr. 69.L8.1, til opførelse af 22 nye boliger grupperet i klynger af 4 - 8 boliger.

 

Forvaltningen anbefaler, at der dispenseres til det ansøgte ud fra en generel vurdering af, at der ikke er tale om udvidelser i forhold til lokalplanens bestemmelser, men derimod ændringer, som er reducerede i forhold til lokalplanen.

Sagsfremstilling

Det ansøgte er omfattet af lokalplan nr. 69.L8.1. Lokalplanen er fra 2006, og er oprindelig udarbejdet som en projektlokalplan til et projekt, der aldrig blev realiseret. Der har gennem årene været flere forsøg på at realisere projekter på ejendommen. I 2008 og igen i 2013 blev det forsøgt at skabe et nyt projekt på ejendommen. Lokalplanen har et samlet areal på cirka 5,7 ha inkl. areal udlagt til naturområde langs åen.

 

Lokalplanen er udarbejdet med mulighed for at opføre et større nybyggeri med cirka 35 boliger bygget som række-, kæde eller længdehuse. Projektgrunden er beliggende syd for Lind og i nærheden af landsbyen Skærbæk, lige ned til det naturskønne Fjederholt Å og lige ved hovedvejen rute 18, Skærbækvej, som forbinder Herning og Brande.

 

Det fremsendte forslag med cirka 22 boliger kræver følgende dispensationer fra bestemmelserne i lokalplanen:

 

§ 2.2 Lokalplanen opdeles i delområderne I, II og III, som vist på kortbilag nr. 1

 

 

Den eksisterende bebyggelse i delområde II ønskes nedrevet, da den i henhold til bygherre er utidssvarende, og bygherre mener, at der kan skabes en bedre bebyggelsesplan, hvis delområde II inkluderes i delområde I.

 

§ 5.4 Indenfor delområde I må der ikke udstykkes storparceller med et areal mindre end 1.500 m² (inkl. byggefelt)

 

 

Der ønskes dispensation fra § 5.4 i forbindelse med at omdanne bebyggelsen fra række- /kædehuse til klyngehuse med egen matrikel. Nye matrikler vil ikke blive mindre end 700 m2.

 

§ 7.1 Bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag nr. 2 viste byggefelter

 

 

Der ønskes dispensation til en ændret bebyggelseplan, som bygherre vurderer i højere grad vil kunne realiseres og efterkomme områdets efterspørgsel.  

 

§ 8.1 Facadebeklædning skal overvejende fremstå i træ, der er malet sort eller

          svenskrød. Mindre bygningsdele kan dog fremstå i andre materialer som

          metal, glas eller i pudset eller vandskuret murværk. Pudset og vandskuret

          murværk skal fremstå i farverne hvid eller sort.

 

 

Der ønskes dispensation fra § 8.1, i det bygherre mener, at muligheder for facadematerialer er for snævert og gør projektet svært at realisere. Der anmodes om dispensation til at bebyggelsens facader også kan udføres i mursten i grålige nuancer samt mindre bygningsdele i ubehandlet / oliebehandlet træ.

 

Forvaltningen har, i samarbejde med bygherren, tilpasset projektet i forhold til lokalplanen, og det vurderes, at projektet, med de ansøgte dispensationer, er i tråd med lokalplanens principper, og at de ansøgte dispensationer vil give mulighed for realiseringen af en 10 år gammel projektlokalplan.

 

Forvaltningen vurderer, at det overordnede indtryk af den ønskede bebyggelse, ikke er en væsentlig ændring i forhold til lokalplanen, og da der ikke er tale om dispensationer, som fraviger og påvirker omgivelserne, har det ansøgte ikke været sendt i høring.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles dispensation til lokalplan nr. 69.L8.1., til § 2.2, § 5.4, § 7.1 og § 8.1 til det ansøgte.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Sagen udsat.

Bilag

  • Dispensationsansøgning til lokalplan.pdf
  • Lokalplan nr. 69.L8.1 - Kortbilag nr. 2
  • Bebyggelsesplan fra projekt
 

47. Tornebuskvej 2, Hammerum - dispensation fra parkeringskrav

Sagsnr.: 02.00.00-P19-343-15 Sagsbehandler: Casper Laursen  

Tornebuskvej 2, Hammerum - dispensation fra parkeringskrav

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

I forbindelse med opførelse af ny idrætshal på Hammerum Fri og Efterskole, Tornebuskvej 2, Hammerum, ansøges om dispensation fra parkeringskravet i lokalplan nr. 31.OF1.1.

 

Forvaltningen anbefaler, at der dispenseres til det ansøgte ud fra, at der ikke er tale om byggeri, som medfører personforøgelse. Samme praksis har været anvendt ved skolebyggerier.

Sagsfremstilling

Hammerum Efterskole ønsker at opføre nybyggeri på op til 1.758 m², der svarer til den resterende byggeret inden for det i lokalplanen fastsatte maksimale etageareal.

 

Jf. lokalplan nr. 31.OF1.1 § 4.3 skal der som minimum etableres 1 parkeringsplads pr. 50 m² nybygget etageareal.

 

Nybyggeriet vil derfor udløse et krav om, at der skal etableres 35 nye parkeringspladser inden for lokalplanens område. Der søges dispensation fra kravet, fordi parkeringsarealerne, ifølge bygherre, i dag er fuldt tilstrækkelig for skolens drift. Til hverdage anvendes fast 20 % af den samlede parkeringskapacitet, når skolernes personale er til stede. Den fulde kapacitet er i anvendelse 6 gange årligt til forældrearrangementer i weekenderne.

 

Nybyggeriet opføres i forbindelse med moderniseringen af en eksisterende fløj med værelser til 36 elever – dette sker bl.a. ved nedrivning og ombygning, men også nybygning i nødvendigt omfang for at sikre nutidige og moderne elevværelser. Driftsmæssigt sigtes der efter at bevare det samme antal elever, bare med mere plads af hensyn til elevernes individuelle forskelle og behov for personlige rum.

 

Efterskolens halfaciliteter til idrætsfagene er langt fra tilstrækkelige i dag, hvorfor det er nødvendigt at leje halfaciliteter til boldspil uden for skolen. Det er et grundlæggende ønske at samle idrætsfagene på skolen for at understøtte undervisning og med henblik på at få mere bevægelse ind i skoledagen for begge skoler. Derfor er der behov for at tilbygge en ny idrætshal for at tilgodese, at undervisning i gymnastik kan ske samtidig med boldspil. Samlet set skal nybyggeriet af hallen styrke idrætslinjerne inden for boldspil og gymnastik ved, at efterskolens elever kan have fuld håndbold og fodboldtræning i skolens egne lokaler, og at der samtidig kan foregå gymnastik uden uhensigtsmæssige omstillingsprocesser.

 

Ved kommunens egne nybyggede skoler, Tjørring skole og Snejbjerg skole, er lokalplanens krav til parkering udformet med mulighed for dobbeltudnyttelse.

 

  • Lokalplan nr. 41.OF6.3, Område til skole, institutioner og idræts- og fritidsformål i Tjørring § 4.4 - Der udlægges en parkeringsplads pr. 50 m² etageareal. Det er muligt at tælle eksisterende parkeringspladser ved Nordvesthallen med, hvis de kan dobbeltudnyttes.

 

  • Lokalplan nr. 51.OF7.1, Område til skole, institutioner og idræts- og fritidsformål i Snejbjerg § 4.5 - Der udlægges et passende antal parkeringspladser, dog minimum én parkeringsplads pr. 50 m² etageareal. Det er muligt at tælle eksisterende parkeringspladser ved Snejbjerg Hallen med, hvis de kan dobbeltudnyttes.

 

Der er således praksis for ved andre skolebyggerier, at give mulighed for en mere nuanceret vurdering af parkeringsforholdende, end der er i lokalplanen for Hammerum Fri og Efterskole.

 

De projekterede om- og tilbygninger medfører ikke flere elever og lærere, men er til de eksisterende brugere af området, og forvaltningen vurderer på den baggrund, at byggeriet ikke medfører et forøget parkeringsbehov.

 

Med henvisning til muligheden for dobbeltudnyttelse af parkeringspladser ved kommunens egne nybyggede skoler i Tjørring og Snejbjerg indstiller forvaltningen, at der dispenseres fra lokalplan nr. 31.OF1.1 § 4.3 på betingelse af, at byggeriet ikke medfører en forøgelse af personbelastning.

 

Det ansøgte har ikke medført behov for naboorientering.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der dispenseres til lokalplan nr. 31.OF 1.1, § 4.3 til parkeringskravet, med begrundelse i at udvidelsen ikke medfører personforøgelse, og at der er fortilfælde fra flere kommunale skoler.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Ansøgning om dispensation_Parkering_LP 31.OF1.1.pdf
  • Oversigtsplan for parkering_LP 31.OF1.1.pdf
 

48. Sebbesandevej 2B, Herning - dispensation til indretning af modtagecenter for flygtninge

Sagsnr.: 02.34.02-P19-54-16 Sagsbehandler: Casper Laursen  

Sebbesandevej 2B, Herning - dispensation til indretning af modtagecenter for flygtninge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Der er modtaget ansøgning om indretning af modtagecenter for flygtninge på den tidligere produktionsskole, beliggende Sebbesandevej 2B, Herning.

 

Forvaltningen anbefaler at der med henvisning til de særlige muligheder for at fravige lokalplaners anvendelsesbestemmelser, at der dispenseres til midlertidig opholdssted til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6, på ejendommen.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget har på møde den 20. januar 2016, besluttet at indrette modtagecenter for flygtninge på den tidligere produktionsskole på ejendommen, såfremt myndighedsgodkendelse kan opnås.

 

Det ansøgte kræver dispensation fra §3, anvendelsesbestemmelserne, i lokalplan nr. 41.OF11.1 - Gældende for et område omkring produktionsskolen på Sebbesandevej 2, Tjørring.

 

Jf. planlovens kapitel 2e - midlertidige opholdssteder til flygtninge, § 5u - kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra bestemmelser i en lokalplan til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og til bygge- eller anlægsarbejder med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk. 6.

 

Dispensationer til etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge skal være tidsbegrænset og kan højst gives med en varighed på 5 år fra meddelelsen. Dette vil fremgå af tilladelserne når de behandles.

 

Ansøgningen er sendt i naboorientering den 21. januar 2016 og eventuelle bemærkninger vil foreligge til udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der dispenseres fra anvendelsesbestemmelser i lokalplan nr. 41.OF11.1, til midlertidig opholdssted til flygtninge, på ejendommen Sebbesandevej 2B, Herning, for en periode på 5 år, med henvisning til planlovens særlige kap. 2e, § 5u og med baggrund i integrationslovens § 12,stk 6.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Luftfoto
  • Naboorientering kommentar 010216.pdf
  • Naboorientering - Bemærkninger
 

49. Bethaniagade 38, Herning - Flytning af byggefelt

Sagsnr.: 02.00.00-P19-367-15 Sagsbehandler: Anja Plykker  

Bethaniagade 38, Herning - Flytning af byggefelt

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere:   Hans Eghøj

Sagsresume

Der søges om tilladelse til at flytte et lokalplanlagt byggefelt på ejendommen Bethaniagade 38, Herning, i forbindelse med opførelse af et nyt etageboligbyggeri i 10 etager.

Ansøger ejer ejendommene Bethaniagade 36, 38 og 40.

 

Forvaltningen anbefaler, at der på baggrund af en faglig vurdering af dispensationens påvirkning mod omgivelserne, meddeles afslag på den ansøgte dispensation til at flytte lokalplanens byggefelt.

Sagsfremstilling

Ejendommen er reguleret af lokalplan 11.C14.3, der er udarbejdet på foranledning af ansøger. Lokalplanen foreskriver et byggefelt, der er placeret over eksisterende bygning ved Bethaniagade 40. Der gives mulighed for at opføre en etageejendom i 10 etager.

Der søges om dispensation til at flytte byggefeltet 15 m længere mod øst og således, at det placeres som en tilbygning til Bethaniagade 40, og placeret ind over ejendommen Bethaniagade 38.

 

For at gøre plads til eksisterende vejret og gennemkørsel ønskes bygningen placeret på søjler. Baggårdsbygningen bag Bethaniagade 36 tænkes nedrevet for at gøre plads til flere p-pladser.

 

Ansøger angiver, at det er statisk kompliceret at bygge oven på den eksisterende bygning. Det vil desuden give unødige gener for den nuværende lejer af Bethaniagade 40, både under og efter byggeriet, såfremt man skal gennembryde bygningen for fundering af den høje bygning. Det nye byggefelt ønskes placeret med den ene gavlfacade i facadelinjen på bagsiden af bygningen i Bethaniagade og strækker sig derfra 25 m mod øst. Det lokalplanlagte byggefelt har en udstrækning på 30 m. Se vedlagte kortbilag.

 

Sagen er sendt i nabohøring ved de omkringliggende ejendomme i karréen Møllegade, Bethaniagade, Carit Etlars Gade og Rolighedsvej.

Der er indkommet indsigelser fra 4 naboer. Indsigelserne er vedlagt i deres helhed som bilag.

 

 

 

Indsigelserne i hovedpunkter:

 

Indsigelse 1, ejeren af Carit Etlars Gade 5: Projektet vil skygge for Carit Etlars Gade 1, 3 og 5. Han forbeholder sig ret til at søge erstatning for den forringelse af hans ejendom, som dispensationen vil medføre.

 

Indsigelse 2, MidtAdvokaterne på vegne af ejerne af ejendommen Carit Etlars Gade 3: Dispensationen vil medføre, at det i forhold til områdets karakter meget store byggeri, flyttes væsentligt tættere på min klients ejendom, og det vil derfor medføre skyggevirkninger og muligvis indkigsgener i et omfang, der ikke vil kunne forudses på grundlag af den oprindelige lokalplan. Der opfordres til tilvejebringelse af et nyt ajourført skyggediagram på baggrund af den ændrede placering. Der forbeholdes ret til at rejse et erstatningskrav mod ansøger.

 

Indsigelse 3, ejerne af Rolighedsvej 15: Flytning af bygningen vil medføre placering ud for deres ejendom, hvilket vil bevirke, at der aldrig kommer sol i haven eller på terrassen.

 

Indsigelse 4, beboer i Carit Etlars Gade 1B, 1.th.: Man tager solen fra ejendommene, ejer kan ikke længere nyde solen på sin altan, lejligheden bliver værdiløs og usalgbar, og der gøres indsigelse mod projektet.

 

Forvaltningen har ønsket at få udarbejdet yderlige dokumentation for skyggepåvirkninger. Ansøger har efter naboorienteringen fået Aarstiderne Arkitekter til at udarbejde nye skyggediagrammer for projektet, bl.a. for at kunne sammenholde dem i forhold til de skyggediagrammer, der indgik i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen. De nye skyggediagrammer viser, at hvor boligerne langs Carit Etlars Gade tidligere ville blive ramt af skygger i havearealet forår og efterår, vil skyggen efter flytning af byggefeltet nå ind til selve boligerne. Derudover vil Rolighedsvej nr. 11, 13 og 15 forår og efterår blive ramt af skygger i haverne, hvor de før ikke var påvirket.

Skyggediagrammerne vedlægges som bilag.

 

Vurdering:

På baggrund af en faglig vurdering af dispensationens påvirkning må det konstateres, at flere ejendomme i området bliver påvirket af, at bygningen i 10 etager flyttes 15 m mod øst. Bygningens placering i karreens sydvestlige hjørne gør det i udgangspunktet relevant at diskutere skyggegener. Hvor skyggerne i forhold til lokalplanen alene påvirkede havearealerne i den attraktive sommerperiode, kan det nu konstateres, at skyggerne fra bygningen vil påvirke facaderne på flere boliger mod vest og nord. Der foreligger indsigelse fra 4 naboer, som bekræfter dette, og desuden angiver, at der vil komme indbliksgener som følge af dispensationen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der på baggrund af en faglig vurdering af dispensationens påvirkning mod omgivelserne meddeles afslag på den ansøgte dispensation til at flytte lokalplanens byggefelt.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Kortbilag
  • Skyggediagrammer for højhus 2003
  • Skyggediagram Bethaniagade flyttet byggefelt
  • Indsigelse 1
  • Indsigelse 2
  • Indsigelse 3
  • Indsigelse 4
 

50. Godkendelse af bemyndigelse til underskrift på huslejekontrakter

Sagsnr.: 03.00.00-S00-1-12 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Godkendelse af bemyndigelse til underskrift på huslejekontrakter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

Øvrige sagsbehandlere: Peter Vallentin

Sagsresume

Teknik- og Miljøudvalget har ansvaret for udlejning i kommunale ejendomme, der hører under udvalgets område.

 

Det anbefale, at direktøren for Teknik og Miljø bemyndiges til at underskrive kontrakter ved udlejning i kommunale ejendomme.

Direktøren kan herefter bemyndige forvaltningen til at underskrive kontrakter ved udlejning i kommunale ejendomme under udvalgets område

Sagsfremstilling

I de tilfælde, hvor forvaltningen, grundet særlige forhold ved udlejningen, skønner det nødvendigt, orienteres Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at direktøren for Teknik og Miljø bemyndiges til at underskrive kontrakter ved udlejning i kommunale ejendomme. Direktøren kan herefter bemyndige forvaltningen til at underskrive kontrakter ved udlejning i kommunale ejendomme under udvalgets område.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

51. Herning Park Camping

Sagsnr.: 04.01.00-P19-18-09 Sagsbehandler: Erik Skibsted  

Herning Park Camping

Beslutning


 

52. Opkøb af vandindvindings- og stemmeret på dambrug

Sagsnr.: 09.00.00-P19-6-11 Sagsbehandler: Ole Damgaard  

Opkøb af vandindvindings- og stemmeret på dambrug

Beslutning


 

53. Orientering om politianmeldelse - ulovligt oplag

Sagsnr.: 01.03.03-P19-15-14 Sagsbehandler: Trine Ross Laursen  

Orientering om politianmeldelse - ulovligt oplag

Beslutning


 

54. Orientering om politianmeldelse - manglende færdigmelding af nybyggeri

Sagsnr.: 02.34.02-P19-41-14 Sagsbehandler: Jesper Leding  

Orientering om politianmeldelse - manglende færdigmelding af nybyggeri

Beslutning


 

55. Meddelelser

Sagsnr.: 00.22.04-P35-1-13 Sagsbehandler: Lotte Vinter  

Meddelelser

Beslutning