Mødedato: 4. maj 2020
Mødested: Skype-møde
Dagsordenpunkter
97. Legalitetsgodkendelse af tilføjelse til Herning Vands takster for spildevand for 2020
Legalitetsgodkendelse af tilføjelse til Herning Vands takster for spildevand for 2020
DIR | FOU | BFU | SOS | BSK | KFU | BYP | TMU | ØKE | BYR |
|
|
|
|
|
|
| X | X | X |
Øvrige sagsbehandlere: Martin Klejs Skøtt
Sagsresume
Herning Vand A/S har den 4. marts 2020 bedt Herning Kommune om at godkende en tilføjelse til selskabets takster for afledning og rensning af spildevand for 2020. Tilføjelsen omfatter nye takster for afledning af drænvand og afledning af forurenet tag- og overfladevand.
Forvaltningen anbefaler, at tilføjelsen til taksterne godkendes.
Sagsfremstilling
Som følge af Lovbekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber skal Herning Kommune godkende selskabets takster.
Godkendelsen er en såkaldt legalitetsgodkendelse, dvs. kommunen skal godkende, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivningen er i denne forbindelse Betalingsloven og Vandsektorloven.
Herning Kommune har på byrådsmøde den 3. marts 2020 (punkt nr. 52) godkendt selskabets takster for afledning og rensning af spildevand for 2020. Efterfølgende har Herning Vand A/S bedt kommunen om at godkende følgende:
- en ny lavere takst for afledning af forurenet tag- og overfladevand, der skal ledes til spildevandskloak/fælleskloak.
- en ny takst for afledning af drænvand fra markdræn, havedræn og lignende, der efter aftale med Herning Vand A/S er koblet på Herning Vands kloaksystem.
I forbindelse med godkendelsen har Herning Vand A/S tilsendt et opdateret takstblad med tilføjelse af de nye takster, der fremgår af side 2 i vedlagte bilag.
Konkret skal følgende overholdes:
at | økonomien i spildevandsforsyningen hviler-i-sig-selv. Det betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække i forsyningsselskabets regnskaber
|
at | taksten ikke overskrider de "økonomiske rammer", fastsat af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Med "økonomiske rammer" fastsættes en indtægtsramme for forsyningsselskabet og en øvre grænse for selskabets indtægter fra den primære drift i 2020. De "økonomiske rammer" fastsættes i kr. pr. m³.
|
Forvaltningen vurderede i forbindelse med legalitetsgodkendelsen af Herning Vands takster vedr. spildevand for 2020, at Herning Vand A/S overholder indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet. Nærværende ændringer forventes ikke at påvirke det.
Ny takst for afledning af forurenet tag- og overfladevand
Frem til 2019 har Herning Vand A/S, på baggrund af oplysninger fra tilslutningstilladelser meddelt af Herning Kommune, opkrævet et variabelt vandafledningsbidrag pr. m3 forurenet tag- og overflade vand. Det variable vandafledningsbidrag var i 2019 fastsat til 27,50 kr. pr. m3. Gældende fra den 1. januar 2020, ønsker Herning Vand A/S at ændre det variable vandafledningsbidrag pr. m3 for forurenet tag- og overfladevand til 5,00 kr. pr. m3.
Den nye takst vil være gældende for afledning af forurenet tag- og overfladevand fra f.eks. oplagspladser, skrotpladser, genbrugsstationer, landsskuepladsen, tankningspladser og vaskepladser. Det er Herning Kommune, der som myndighed vurderer, om tag- og overfladevand er forurenet.
Ny takst for afledning af drænvand
Som noget nyt har Herning Vand A/S for 2020 fastsat en takst for afledning af drænvand fra markdræn, havedræn og lignende, der efter aftale med Herning Vand A/S er koblet på Herning Vands kloaksystem.
Den nye takst gælder for markdræn, havedræn og lignende, som normalt ikke vil være koblet på Herning Vands kloaksystem, men hvor Herning Vand vurderer, at der er kapacitet nu og på sigt i systemet til at modtage drænvandet. Taksten gælder ikke for øvrige tilsluttede omfangsdræn.
Taksten for drænvand ført til Herning Vands fælleskloakkeret system er fastsat til 5,00 kr. pr. m3. Taksten for drænvand ført til Herning Vands regnvandssystem er fastsat til 1,00 kr. pr. m3.
Forvaltningen finder, at fastsættelse af taksterne er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning, dvs. at hvile-i-sig-selv princippet og indtægtsrammen forventes overholdt.
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,
at | taksterne for afledning af forurenet tag- og overfladevand og drænvand for 2020 godkendes. |
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
- Bilag 1. Revideret Takstblad for 2020