Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 3. september 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

169. Kommunale landbrugsarealer - administration og licitation 2012

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1501-11 Sagsbehandler: Henrik Steffensen Bach  

Kommunale landbrugsarealer - administration og licitation 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jens Ole Skov

Sagsresume

Herning Kommunes jordressource er for størstedelens vedkommende landbrugsarealer. Der indgår dog også enkelte bymæssige arealer.

 

Arealerne bortlejes i størst muligt omfang, indtil de skal tages i anvendelse til andet formål, typisk byudvikling, miljø- eller vejanlæg.

 

Der skal indgåes aftalefornyelse for ca. 200 ha kommunale landbrugsarealer, hvor aftalerne udløber ved udgangen af 2012. 

Ledige arealer annonceres den 5. september 2012 med henblik på afholdelse af licitation den 20. september 2012.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 22. februar 2010, pkt. 28, bemyndiget forvaltningen til at indgå kontrakter for arealerne, i videst muligt omfang på markedsvilkår.

 

I forlængelse heraf er det sædvanligt, at arealerne udbydes i licitation og overdrages til højestbydende.

 

For arealer, der er umiddelbart forestående for inddragelse til andet formål, eller arealer, hvor forvaltningen vurderer, der ikke kan opnåes en tilfredsstillende markedspris, kan der indgåes anden aftale.

 

Kontraktændringer

Der sker løbende lovgivningsmæssige ændringer for anvendelse af landbrugsjorden i Danmark. Herning Kommune tilpasser i den anledning løbende kommunens standardkontrakt for indgåelse af lejeaftaler.


Der er vedlagt et eksemplar af den fremtidige kontrakt, og der er vedlagt et bilag med bemærkninger om de væsentlige ændringer, der er lavet i forhold til tidligere kontrakt.

 

 

 

 

 

 

Af væsentlige ændringer kan fremhæves, se bilag, om ændringer:

 

 
Opsigelsesmulighed pga. forventede ændringer i EU's landbrugsstøtte efter 31/12-2013. Ændringer som endnu ikke kendes eller er forhandlet.
 
Bestemmelser om randzoner.
 
Dyrkning af vedagtige afgrøder skal godkendes, for at undgå, at arealer udvikler sig til fredsskov.
 
Forpagtere forpligtes til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo.
 
Bestemmelse om ikke at anvende pesticider nærmere end 12 meter fra boligområder udgår, da det i praksis ikke kontrolleres.
 
Affaldsprodukter defineres iht. slambekendtgørelsen.
 
Ændring i afgræsningsform på vedvarende græsarealer.
 
Ændring ved aflevering af det forpagtede areal, mht. tidspunkt for pløjning.

 

Økologisk drift.

Herning Kommune er en del af GreenCities-samarbejdet, hvor et af indsatsområderne er grundvand, og hvor et af de definerede virkemidler er: "Ingen brug af pesticider på kommunale arealer.....". Siden 2010 har der været et økonomisk incitament på 15%-reduktion af mindsteprisen, hvis arealerne dyrkes efter økologiske principper.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at proceduren for administration og aftaleindgåelse tages til efterretning

 

at ændringer i standardkontrakt for landbrugsarealer tages til efterretning

 

at der fortsat skal være 15%-reduktion til landmænd, der dyrker arealerne efter økologiske principper.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Det præciseres, at der fortsat skal være en 15 % reduktion af mindsteprisen, svarende til 300 kr. pr. ha, til landmænd, der dyrker arealerne efter økologiske principper.

 

Udvalgets bemærkninger til standardkontrakten indarbejdes.

Bilag

  • Forpagtningskontrakt 2013_t_TMU
  • Forpagtningskontrakt 2013_t_TMU_bemærkninger
 

170. Orientering: Brugerundersøgelse omkring bynære grønne arealer

Sagsnr.: 04.01.00-P05-1-12 Sagsbehandler: Morten Lange  

Orientering: Brugerundersøgelse omkring bynære grønne arealer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere:   Peter Dalsgaard

Sagsresume

I efteråret 2012 gennemfører forvaltningen et pilotprojekt omkring måling af brugertilfredshed på det grønne område. Det grønne område omfatter de bynære parkarealer, legepladser samt grønne vejarealer.

Sagsfremstilling

Pilotprojektet tager udgangspunkt i:
Deltagelse af 3 borgerforeninger for et afgrænset lokalområde. Udgangspunktet er, at der bliver tale om både Herning By og omegnsbyerne samt udliciteret/intern drift.

Metoden har fokus på, at man fremadrettet kan anvende resultaterne i arealforvaltningen i forhold til samarbejde, dialog, forventningsafstemning og evt. forbedringsmuligheder.


I hvert lokalområde vil der som opstart blive indledt med et møde, hvor rammer, præmisser og parkpolitik præsenteres. Herefter en ”markvandring” i de enkelte bydele, hvor der præsenteres et udsnit af arbejdssteder.

 

Efter endt rundvandring udfylder deltagerne et elektronik spørgeskema tilrettet det enkelte lokalområde, hvor der gives et samlet overblik over lokalområdets arbejdssteder. Der vil blive stillet spørgsmål omkring tilfredsheden af den leverede kvalitet, vigtigheden af de enkelte elementer og desuden er mulighed for at komme med forbedringsforslag og gode ideer.

 

Efter analyse af spørgeskemaerne gives tilbagemelding til borgerforeningerne, og materialet kan forhåbentlig anvendes fremadrettet i arealforvaltningen og som samarbejdsgrundlag.
 
Henvendelsen til borgerforeningerne begrundes i at medlemmerne er engagereret i og har en interesse for lokalområdet. Hvorvidt målingen er repræsentativ og tilstrækkelig kvantitativ er i første omgang ikke afgørende i forhold til at få en dialog og en god samarbejdsplatform.
 
Vi vil gerne vide, hvordan borgerne oplever kommunens vedligehold af de grønne områder. Eksempelvis klipper vi et areal til boldspil, som ikke anvendes, eller klipper trampestier de forkerte steder, er klippebredden ikke hensigtsmæssig osv.

 

Målet er, at skabe rammerne og en fælles reference i forhold til at konkretisere den eksisterende vedligeholdelse. Det kan godt være kommunen har leveret ydelser i rette tid og kvalitet, men er det også det, borgeren ønsker og har behov for. Det vil således være mere værdiskabende at kunne levere en ydelse, som borgeren finder mere tilfredsstillende og mere vigtig. Ydelsen skal naturligvis være i overensstemmelse med de overordnede planer for lokalområdet og ikke være dyrere.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup

Sagsnr.: 04.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler: Louise Berg Hansen  

Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

Glansbladet hæg er en invasiv art som spreder sig på heder, overdrev og skove. Hvis ikke der sættes ind overfor glansbladet hæg snarligt, og med effektive midler, vil store værdifulde hedearealer gro til i hæg og den naturlige vegetation på hederne vil forsvinde. Samtidig kan opretholdelse af den naturnære skovdrift ved selvforyngelse blive vanskelig, og dermed fordyres opretholdelsen af certificeringen af Herning kommunes skove.

 

Det skal understreges, at ønsket om at benytte pesticider til bekæmpelse af glansbladet hæg alene er for at kunne beskytte værdifuld natur i Herning Kommune og for at kunne fortsætte den naturnære drift af kommunens skove.

Sagsfremstilling

På lysåbne arealer, særligt heder, udkonkurrerer Glansbladet hæg de naturligt hjemmehørende arter og arealerne udvikler sig i stedet til monokulturer med glansbladet hæg. Skovene i Herning Kommune er certificerede efter 2 ordninger (PEFC og FSC), som begge lægger op til, at der benyttes naturnær skovdyrkning. Glansbladet hæg vanskeliggør foryngelse ved selvsåning, da hægens frøplanter vokser hurtigere end de hjemmehørende arter, som man ønsker at fremelske ved denne naturnære driftsform.


Herning Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen og Skov & Landskab ved Københavns Universitet medvirket i et projekt om glansbladet hæg, hvor forskellige bekæmpelsesmetoder er blevet afprøvet og dokumenteret. Metoderne, som indgik i forsøget, dækker hele spektret af mekaniske bekæmpelsesformer (optrækning og opgravning af hele planter, ringning af gamle træer, nedskæring og efterfølgende tildækning med plastic, slåning, fræsning mm.), græsning, afbrænding, biologisk bekæmpelse og kemisk bekæmpelse (Roundup).


Konklusionen på projektet er, at mekanisk bekæmpelse af glansbladet hæg kræver en vedvarende stor indsats i en længere årrække. Er et areal først groet til i glansbladet hæg, er det meget vanskeligt at komme den invasive art til livs uden brug af pesticid.

 

Græsning kan bruges forebyggende på lysåbne arealer. På arealer, som ikke er tilgængelige med større maskiner, som f.eks. i skovene og på kuperet hedeterræn, er eneste realistiske mulighed at bruge pesticid.


Projektet har resulteret i en vejledning om bekæmpelse af glansbladet hæg. Vejledningen kan ses på  http://www.ecocouncil.dk/media/doer_documents/publikationer/0707_invasive_plantearter.pdf


I 2007 indgik Miljøministeren, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening en aftale om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Aftalen indeholder bestemmelser om at alle kommuner skal have iværksat afviklingsplaner for brugen af pesticider. Dog vil det fortsat være tilladt at bekæmpe kæmpe-bjørneklo med pesticid. Aftalen giver endvidere mulighed for at pesticider kan anvendes til udviklings- og afprøvningsopgaver. Aftalen er frivillig og det er op til kommunalbestyrelsen at afgøre, om man ønsker at bruge pesticider til visse formål og dermed i et omfang undlade at overholde aftalen.

 

Miljøstyrelsen har oplyst, at de er bekendt med, at andre kommuner har samme udfordringer og overvejelser som den netop beskrevne. Endvidere arbejder Miljøministeren og Fødevareministeren på en sprøjtemiddelstrategi, hvori der vil indgå initiativer omkring invasive arter. 

 

Glansbladet hæg er allerede i dag et stort problem på rigtig mange arealer i Herning Kommune. Den forekommer på mange hedearealer, og i de kommunale skove og fredede egekrat findes den massivt. Den bekæmpes i dag ved at frøbærende træer fjernes og mindre træer og buske fjernes mekanisk i forbindelse med den almindelige naturpleje. Men opvæksten er så massiv, at denne indsats ikke kan gøre det alene. Da frøene spredes med fugle, kommer de fremspirende planter ikke alene fra frøbærende træer på kommunens arealer, men også fra arealer med private ejere.

 

Det er forvaltningens vurdering, at det er nødvendigt at anvende pesticid som supplement til den mekaniske bekæmpelse. Der vil ikke blive tale om sprøjtning, men smøring af stød ved fældning af store træer og anvendelse af weedwiper på unge planter der dækker større flader. Denne anvendelse af pesticid er den mest skånsomme overfor miljøet, da den kun rammer den plante, man smører, og dermed skåner den tilbageværende vegetation. Det estimerede forbrug af pesticid vurderes at blive på ca. 30 L/år i en forsøgsperiode på 2 eller 4 år. Til sammenligning, bruger Herning kommune årligt ca. 30 L Roundup til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Det forventes endvidere at forbruget af Roundup til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo vil falde, i takt med at bestandene kommer under kontrol.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forsøg med bekæmpelse af glansbladet hæg med Roundup på udvalgte områder iværksættes i en periode på 2 eller 4 år.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt, idet forsøg med bekæmpelse af glansbladet hæg med Roundup på udvalgte områder iværksættes i en periode på 2 - 4 år.

 

172. Frigivelse af rådighedsbeløb til vandløbsrestaurering i Karstoft Å

Sagsnr.: 06.02.00-P19-6-11 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Frigivelse af rådighedsbeløb til vandløbsrestaurering i Karstoft Å

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Jonna Sørensen, Niels Frede Kargaard Madsen

Sagsresume

Formålet med projektet er at nedlægge stemmeværket ind til Karstoft Fiskeri ved Karstoft Å og en 2 km lang afvandingskanal/fødekanal. Herning Kommune og ejerne af Karstoft Fiskeri har indgået aftale om at nedlægge dambruget med henblik på at få skabt helt frie op- og nedgangsforhold forbi dambruget.

 

Teknik- og Miljøudvalget hørte første gang om FødevareErhvervs økonomiske støtte til nedlæggelse af stemmeværket ved Karstoft Fiskeri på udvalgets møde den 5. september 2011, pkt. 205. Selve projektet blev præsenteret på mødet den 20. februar 2012, pkt. 32. Ved nedlæggelsen forhindres vandet fra Karstoft Å i at løbe ind i indløbskanalen til dambruget, stemmeretten mistes, stemmeværket fjernes og de gamle damme erstattes af en række vandhuller.
 
Byrådet har den 11. oktober 2011 bevilget 205.000 kr. til projektet.

Der søges nu anlægsbevilling og rådighedsbeløb til det samlede projekt. Den samlede udgift til projektet er 3.300.000 kr., og det statslige tilskud er 1.650.000 kr.

Sagsfremstilling

Projektet ønskes gennemført af hensyn til laksebestanden og andre habitat arter i Skjern Å-systemet. Indvindingsanlægget har været en væsentlig spærring for op- og nedtrækkende fisk. Hovedsagligt på baggrund af de uhensigtsmæssige vandfordelinger. Dambrugets vandindtag (fødekanal) findes ca. 2 km opstrøms selve dambruget. Ved nedlæggelsen af stemmeværket og fødekanalen genskabes vandløbets naturlige dynamik. Faldet på den stuvningspåvirkede strækning opstrøms dambruget, vil øges ved nedlæggelse affødekanalen til dambruget.
 
Den generelle vandløbskvalitet, herunder de fysiske forhold på den pågældende strækning i Karstoft Å, forventes også væsentligt forbedret ved nedlæggelse af dambruget. Projektet forventes på den måde at sikre et alsidigt dyre - og planteliv i vandløbet.


Herning Kommune arbejder pt. på forbedringer af passageforholdene ved Skarrildhus samt nedlæggelse af resterne fra stemmeværket ved indtaget til Clasonsborg Borris Kanal. Alle projekterne sammenlagt genskaber kontinuitet og målsætningsopfyldelse i Karstoft Å.

Økonomi

Samlet budget er på 3.300.000 kr., hvoraf Staten vil støtte med 1.650.000 kr. (50%). Kommunens andel udgør 1.650.000 kr. og afholdes på følgende måde:
 
Byrådet har den 11. oktober 2011 bevilget 205.000 kr. til forprojektering af projektet.
 
Den resterende bevilling kan finansieres via afsatte rådighedsbeløb til vandløsrestaurering 2012, overførsel af uforbrugte midler fra vandløbsrestaurering 2010 samt midler fra driften til vandløb og naturpolitik i 2012 på serviceområde 04, Grønne områder.
 
I anlægsprojektet vandløbsrestaureringer 2010 (sted nr. 071094) er et projekt som ikke bliver gennemført - nedlæggelse af stryg i Karstoft Å ved Skarrild Hus. Det indstilles, at der omplaceres 318.000 kr. til nærværende projekt. Det anbefales samtidig, at det resterende rådighedsbeløb i 2012 på udgiften 847.000 kr. samt tilskuddet på 847.000 kr. til Vandløbsrestaurering i 2010 bliver nedskrevet til 0. Herefter kan aflægges regnskab.
 
Den samlede kommunale medfinansiering fra serviceområde 04, grønne områder:

 

Kommunal medfinansiering:
       2012
Vandløbsrestaurering 2010 - omplacering
   318.000
Vandløbsrestaurering 2012
   400.000
Driftsmidler - Naturpolitik 2011
   400.000
Driftsmidler - Vandløbsrestaurering 2012
   327.000
Tidligere bevilget til projektet
   205.000
Kommunens medfinasiering
1.650.000

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb med 3.095.000 kr. samt indtægsbevilling på 1.650.000 kr. i 2012 til serviceområde 04, Grønne områder, Karstoft Fiskeri (sted nr. 071092). Udgiftsbevillingen er herefter 3.300.000 kr.,

 

at den kommunale medfinansiering på 1.650.000 kr. finansieres med 400.000 kr. af rådighedsbeløbet på Vandløbsrestaurering 2012 (sted nr. 071099) samt omplacering af 318.000 kr. fra Vandløbsrestaurering 2010 (sted nr. 071094), begge serviceområde 04, Grønne områder samt ved overførsel af driftsmidler til Naturpolitik 2011 med 400.000 kr. og 327.000 kr. fra drift af vandløb, begge serviceområde 04, Grønne områder,

 

at anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2012 til vandløbsrestaurering 2010, serviceområde 04, Grønne områder, (sted nr. 071094) nedskrives med 847.000 kr. til udgiften og tilsvarende med 847.000 kr. til indtægten. Herefter fremsendes regnskab.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Det oprindelige budget på vandløbsrestaurering 2010 var på 1.165.000 kr. i udgift og 847.000 kr. i indtægt. Da nedlæggelsen af stryg ved Skarrildhus i Karstoft Å er opgivet, nedskrives udgiftsbevillingen og indtægtsbevillingen med statens tilskud på 847.000 kr.

 

Indstillingen tiltrådt.

 

173. Orientering: Tilsagn om støtte til vådområde i Karstoft Å ved Karstoft

Sagsnr.: 06.02.00-P19-17-10 Sagsbehandler: Winnie Post  

Orientering: Tilsagn om støtte til vådområde i Karstoft Å ved Karstoft

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Søren Brandt, Erik Skibsted, Niels Frede Kargaard

Sagsresume

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 8. august 2011 (pkt. 172), på grundlag af forundersøgelsen til Karstoft vådområdeprojekt, at udarbejde en realiseringsansøgning.

Sagsfremstilling

Herning Kommune udarbejdede i foråret en realiseringsansøgning for vådområdeprojekt ved Karstoft Å. Naturstyrelsen indstillede projektet til tilsagn om tilskud, hvormed redegørelsen for projektet opfyldte kriterier for støtte til kommunale vådområder.

 

NaturErhvervstyrelsen har valgt at følge Naturstyrelsens indstilling.

Herning Kommune modtog derfor, den 12. juli, tilsagn om støtte til vådområdeprojekt ved Karstoft Å fra NaturErhvervstyrelsen.

 

Tilskud ydes med 100 procent af de tilskudsberretigede omkostninger, der er nødvendige for gennemførelse af projektet, hvorfor der kan ydes et tilskud på i alt maksimalt 8.992.070 kr.

Budget for projektet og tilskudsgivende omkostninger kan ses i vedlagte bilag.

 

Forundersøgelsen viste et behov for jordfordeling i forbindelse med gennemførelse af projektet. Jordfordelingen varetages af NaturErhvervstyrelsen.

Herning Kommune har derfor indkaldt NaturErhvervstyrelsen til et opstartsmøde i september, hvor projektet gennemgåes og det videre forløb klarlægges.

 

Berørte lodsejere er informeret om tilsagnet.

Projektperioden er i tilsagnet fastsat til 1. marts 2013 - 1. maj 2014, hvor projektet skal være afsluttet.

Økonomi

Projektet skal godkendes af byrådet inden igangsættelse, og i den forbindelse skal de nødvendige anlægsbevillinger meddeles.
 
Gennemførelse af projektet medfører ikke nogen afledt drift.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

  • 12.07. Afgørelse på ansøgning om tilskud til anlæg af vådområdeprojektet Karstoft Å
 

174. Dispensation til højde i skelbræmmen Vestertorp 11 A, Gjellerup

Sagsnr.: 02.34.02-P19-97-12 Sagsbehandler: Hanne Jacobsen  

Dispensation til højde i skelbræmmen Vestertorp 11 A, Gjellerup

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Ejeren af Vestertorp 11A, Herning har søgt om dispensation til at udbygge eksisterende garage med 40 m², således det samlede udhusareal bliver 55 m².

 

Garagens tag ønskes bygget sammen med enfamiliehusets tag, således at garagen fremstår som en integreret del af enfamiliehuset. Bygningens beliggenhed i skelbræmmen kræver derfor dispensation til bygningsreglementet.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles dispensation til garagens overskridelse af bygningshøjden, men at der meddeles afslag til at integrere garagen med hovedhuset.

Sagsfremstilling

Projektet overholder byggelovens bestemmelser med hensyn til bebyggelsesgrad og længde i skelbræmmen.

 

Det ansøgte kræver dispensation til Bygningsreglement 2010 (BR10):

  • BR10 kap. 2.7.3 stk.1 litra 2, - at afstand til vej, sti og skel skal være mindst 2,5 m.

  • BR10 kap. 2.7.3 og SBi 230 s. 73, - at afstand til naboskel for integrerede udhuse skal være min. 2,5 m.

 
Sagen har været sendt i høring ved 2 naboer.

 

1 nabo fremsendte bl.a følgende bemærkning, at eftersom hans ejendom er højere beliggende end Vestertorp 11A, vil han få udsyn til en kæmpe tagflade, hvilket han finder uacceptabelt.

 

Forvaltningen er på udvalgets møde den 19. november 1987 bemyndiget til at dispensere til udhuse i skelbræmmen, såfremt taget ikke overskrider det skrå højdegrænseplan fra 2,5 m i skel stigende til 3,5 m i skelbræmmen målt fra terræn eller en fastsat niveauplan ved positiv naboorientering.
 
I Herning Kommune har der ikke været praksis for at give dispensation til udhuse integreret med enfamiliehuse i skelbræmmen.

 
Konkret vil en naboejendom på denne baggrund kunne opnå tilsvarende tilladelse, og der vil således kunne opstå en situation med placering af bygninger med integrerede garager i skelbræmmen, hvilket vil vanskeliggøre brandsikkerheden.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles dispensation til at byggehøjden for garagen overskrides i skelbræmmen, mod at taget er beliggende indenfor et skråt højdegrænseplan fra 2,5 m i skel stigende til 3,5 m 2,5 m fra skel,

 

at der meddeles afslag til at garagen integreres med enfamiliehuset.
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Facadetegning med højdegrænser
  • Situationsplan
  • Oversigtkort
  • Bemærkninger fra nabo
 

175. Afhændelse af kommunal ejendom

Sagsnr.: 82.16.00-P19-13-05 Sagsbehandler: Steen Brokær  

Afhændelse af kommunal ejendom

 

176. Orientering: Politianmeldelse for manglende indberetning af oplysninger om sløjfning af boringer

Sagsnr.: 13.02.01-K08-1-12 Sagsbehandler: Lucia Aagaard  

Orientering: Politianmeldelse for manglende indberetning af oplysninger om sløjfning af boringer

 

177. Meddelelser

Sagsnr.: 00.00.00-P19-692-09 Sagsbehandler: Lotte Vinter  

Meddelelser