Dagsordener og referater

Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 26. april 2021
Mødested: Afholdes på Teams

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 01.00.05-P20-1-16 Sagsbehandler: Sine Dall  

Godkendelse af skitse for projekt ved Sunds Sø

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR







X

X




Øvrige sagsbehandlere: Thomas Brandt Ebbesen, Dan Overgaard

Sagsresume

På Byplanudvalgets møde den 1. februar 2021 og Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. februar 2021 blev der prioriteret projektmidler til et projekt ved Sunds Sø.

Der foreligger nu et forslag til skitseprojekt til godkendelse.


Forvaltningen anbefaler, at forslag til skitseprojekt godkendes.

Sagsfremstilling

Der er et samlet budget til projektet på 710.000 kr. Projektmidlerne er fordelt med 350.000 kr. fra Forskønnelsespuljen og 360.000 kr. fra Serviceområde 04 Natur og Grønne områder. Projektet skal indeholde et offentligt toilet, men herudover er det tanken at der skal etableres en ankomstplads når man ankommer fra Søgaardvej, mulighed for ophold under tag og omklædningsfaciliteter.


Der har været afholdt møde med Sunds Borgerforening og Repræsentanter fra Søgården. På mødet var der et ønske om, at byggeriet der skal opføres, ikke kommer til at spærre for udsigten i området. Borgerforeningen vil gerne, at toilettet placeres længst mod øst tæt på eksisterende bebyggelse. En placering der imidlertid ikke er i overensstemmelse med lokalplanen for området. Fra Søgårdens side er der ønske om at bygningerne placeres tættere på søen, da man mener at bygningerne vil spærre for udsigten fra en af de kommende campinghytter.


Det er administrationens vurdering, at den placering som er angivet i bilaget, er den mest optimale i forhold til tilslutninger til forsyning, herunder at bygningerne indgår i en harmonisk helhed med den eksisterende beplantning og træerne i området. Bygningerne flyttes så tæt på søen som muligt, således at en eksisterende sti fortsat kan benyttes som forbindelse mod øst, og dele af stien kan opgraderes, så den kan benyttes af gangbesværede, der ønsker at benytte badebroen, toilet mm. Campinghytterne er ikke opført endnu, og placeringen af disse vurderes at kunne justeres i forhold til den udsigt, man finder er vigtig.


Søgårdens bygninger er ved at gennemgå en større renovering, hvor der ud mod adgangsvejen etableres udeservering på restaurantens areal. Ejerne ønsker et sammenhængende projekt mellem Søgården, og en kommende minigolfbane øst for adgangsvejen, som etableres i den vestlige del af campingpladsen, længst ned mod søen.


Det er aftalt med ejerne af Søgården at de udarbejder et forslag til indretning af vejarealet mellem Søgården og minigolfbanen, så der opnås et fælles samlende projekt for ankomsten til området ved Sunds Sø. Herning Kommunes andel af udgifterne til dette anlæg på vejarealet, skal afholdes af den samlede ramme til projektet.


I hovedtræk indeholder projektet:

  • Vejarealet mellem Søgården og minigolfbanen forbeholdes varetilkørsel, kiss and ride og brandvej, det bliver ikke mulighed for at parkere.
  • Der laves en ny port med nye bede og træer, som signalerer at vejen først og fremmest er til ophold.
  • Langs vejens østlige side anlægges en gangzone ned til søen, for at gøre det entydigt hvor adgangen til søen er.
  • Der opsættes p-skilte som anviser, offentlig besøgende til søen til offentlige parkeringspladser.


Fra Søgårdens side har man tilkendegivet, at man gerne vil have renoveringsprojektet på bygninger, vejarealet og minigolfbanen færdigt til pinsen 2021.


Planforhold:

Området er omfattet af lokalplan 21.E7.2 for Campingplads, erhvervs- bolig- og rekreativt område ved Søgårdvej i Sunds. I lokalplanen er det offentlige område ved søen i lokalplanens delområde IV.


Efter lokalplanen gælder følgende:


  • Bygninger i delområde IV, som er nødvendige for områdets anvendelse til offentligt friareal, skal placeres samlet.
  • De nødvendige bygninger i delområde IV kan primært placeres i den vestlige del langs skellet mellem matrikel 2m og 2es.
  • Bebyggelsens samlede areal må ikke overstige 50 m².
  • Bebyggelsen må ikke opføres i mere end én etage, og bygningshøjden må højst være 5 meter målt fra eksisterende terræn.


Oversigtskort over delområder


Projektet:

Det skitserede projekt indeholder flere elementer, som kan bidrage til borgernes brug af det offentlige område ved søen, hvor der er badestrand og badebroer.

Der foreslås en bygning, som indeholder toilet og en overdækning som madpakkehus og omklædning.

Bygningen består af 2 mindre enheder, som kan være sammenbygget eller adskilt, og bygningerne orienteres mod søen. Der foreslås en sammenhængende belægning rundt om bygningerne, som hænger sammen med stien, der løber gennem området og forbindelsen til forpladsen ved Minigolfbanen. Ved ankomsten fra vejen foreslås samme belægning, hvor der i øvrigt kan opsættes bænke. Bygningerne forslås i sortmalet træ og med saddeltag. Formen er inspireret af gamle bådhuse. Madpakkehuset er i samme form, men med åbne sider, så man kan nyde udsigten over søen fra bygningen. I forbindelse med anlægget opsættes en udebruser. Der opsættes bænke i og udenfor madpakkehuset. Toilettet er et handicaptoilet, som indrettes så det er anvendeligt for alle.


Sagen blev behandlet på Byplanudvalgets møde den 15. marts 2021, pkt. 35, hvor udvalget godkender den forslåede placering af toilet og madpakkehus samt, at der arbejdes videre med en fælles løsning med Søgården, så der opnås en god arkitektonisk sammenhæng i området.

Forvaltningen anbefaler, at forslag til skitseprojekt godkendes.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forslag til skitseprojekt godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.32.00-P19-1-21 Sagsbehandler: Peter Dalsgaard  

Årsrapport 2020 for Drift og Service

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X












Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Drift og Service i Teknik og Miljø udarbejder hvert år en årsrapport. Det økonomiske regnskab aflægges efter principperne i Årsregnskabsloven. Regnskabet indgår som en del af Herning Kommunes samlede regnskab.


Forvaltningen anbefaler, at årsrapporten godkendes.

Sagsfremstilling

Regnskabet er udarbejdet efter principperne i Årsregnskabsloven og viser en omsætning på 89,858 mio. kr. og et positivt driftsresultat på 0,365 mio. kr.


Opgøres resultatet i henhold til regelsættet for kommunernes regnskabsaflæggelse udgør nettoindtægten 1,845 mio. kr. Der var budgetteret med en nettoindtægt på 1,753 mio. kr.

Merindtægten på 0,092 mio. kr. er søgt overført til 2021.


Differencen mellem kommunens regnskabsaflæggelse og resultatet i Drift og Service skyldes, at der i kommunens regnskabsaflæggelse er kalkuleret med et budgetoverskud på 1,753 mio. kr., samt at der i årsrapporten er indregnet afskrivninger på bygninger og materiel samt differencer i lagerbeholdningerne.


Miljøregnskabet efter miljøledelsessystemet ISO 14001 (Grønt regnskab 2020) og det sociale regnskab (CSR-rapport 2020) er vedlagt som bilag.

Økonomi

Merindtægten på 0,092 mio. kr. indgår i den samlede regnskabs- og overførselssag.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Årsrapport 2020 Drift og Service godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 13.05.00-S55-1-16 Sagsbehandler: Tommy Jonassen  

Kollektiv trafik - Økonomi 2021 - 2024

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Beregninger omkring det forventede regnskab 2021 for den kollektive trafik under serviceområde 09 Trafik, viser et underskud på 5,4 mio. kr. Fra og med 2022 vil Midttrafik implementere en ny indtægtsfordelingsmodel, som vil medføre en årlig mindreindtægt på ca. 2,6 mio. kr.

På mødet gennemgås de økonomiske udfordringer for den kollektive trafik samt drøftelse af forslag til finansiering af de økonomiske udfordringer.


Forvaltningen anbefaler, at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Budgettet for den kollektive trafik 2021 viser et forventet merforbrug på 5,4 mio. kr. under forudsætning af fuld corona-kompensation fra staten, heraf henhører 2,5 mio. kr. til slutopgørelse for 2019 som afregnes i 2021.


Økonomioversigt


Regnskab

2020

Budget

2021 - 2024

Forventet

regnskab 2021

Forventet

regnskab 2022

Forventet

regnskab 2023

Forventet

regnskab 2024

Midttrafik busdrift

44,0

42,3

49,0

45,2

45,2

45,2

Øvrige drift

0,0

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

Busterminal

1,0

1,3

1,3

1,3

1,3

1,3

Slutafregning 2019



2,5




Statslig Covid 19 - kompensation



- 3,8




Ny indtægtsfordelingsmodel




0,9

1,8

2,6

Sum

45,0

43,8

49,2

47,6

48,5

49,3

Forventet resultat

0,5


-5,4

- 3,8

- 4,7

- 5,5

Forslag til finansiering:

- Overførsel af mindreforbrug i 2020

- Overførsel af uforbrugte midler i 2020

- Ikke disponeret budget




0,5

1,5

3,0




1,5




1,5




1,5

Sum



-0,4

-2,3

-3,2

-4,0


På trods af et lavere kørselsomfang for både by- og lokalbusser sammenlignet med budget 2020, forventes udgifterne at blive højere. Det skyldes, at satserne brugt til budget 2020 ikke har været retvisende i forhold til de faktiske afregningssatser.


På baggrund af udviklingen i 3. kvartal 2020 er indtægtsnedgangen nedskrevet fra 15 til 20 % siden budgettet var i politisk høring. Samtidig er indtægten for omstigere, der stiger om med togbilletter, nedskrevet på baggrund af regnskabsresultatet for 2019.


I 2019 nedlægger Region Midtjylland en række regionale ruter som omfatter ca. 5.800 køreplantimer. Det medfører, at der oprettes nye kommunale lokalruter/uddannelsesruter, som udgør ca. 2.000 køreplantimer. Derudover medfører bybuskontraktforlængelsen fra 2020 til 2021 en ekstra årlig udgift på 0,6 mio. kr.


Nye udgifter i f.m. nedlæggelse af regionale ruter samt bybuskontraktforlængelse


2019

2020

2021

2022

2023

2024

Nye uddannelses/lokalruter

0,4

0,9

0,9

0,9

0,9

0,9

Bybuskontraktforlængelse


0,6

0,6




I alt

0,4

1,5

1,5

0,9

0,9

0,9



Ny Indtægtsfordelingsmodel - mindre indtægt 2,6 mio. kr.

Modellen er faktabaseret således, at langt størstedelen af indtægterne fordeles i forhold til kundernes reelle brug af busser, letbane og lokalbane. Dette er muliggjort af, at størstedelen af Midttrafiks billetter nu er digitale – enten solgt på Midttrafiks app eller på Rejsekort.


Den hidtil anvendte indtægtsdelingsmodel har primært baseret sig på fordeling på salgssteder (eksempelvis rutebilstationer, kiosker, storcentre og stationer), hvor kunderne købte pendlerkort og klippekort – samt centralt salg af ungdomskort m.m. Ud fra salgsstedet har man foretaget en indtægtsdeling ud fra faglige skøn, men på et mangelfuldt datagrundlag. Kun enkeltbilletter og til en vis grad klippekort kunne fordeles reelt i forhold til de ruter, de var solgt i. For begge disse billettyper manglede dog information om omstigning til andre ruter.


Beregninger af resultater af den nye indtægtsdelingsmodel viser væsentlige afvigelser i forhold til den hidtil anvendte. Regionen og nogle enkelte kommuner forventes at få væsentligt flere indtægter, mens alle bybuskommuner forventes at miste indtægter. Herning Kommunes indtægtsnedgang er beregnet til ca. 2,6 mio. kr. årligt.


På grund af de store forskelle i resultaterne i forhold til den gamle model forventes det at den nye model indføres trinvist over tre år i perioden 2022 til 2024. Det skal bemærkes, at flere kommuner er i dialog med Midttrafik omkring beregningsgrundlaget for modellen.


Serviceniveauet for den kollektive trafik kan afspejles i antallet af køreplantimer og i bilaget ses udviklingen de seneste 12 år.


Bybusser

Køreplantimerne er reduceret med ca. 15 % over de seneste 12 år. I 2019 blev der implementeret nyt bybusnet med ca. 1.300 færre køreplantimer, svarende til en reduktion på ca. 3 %.


Lokalbusser

Serviceniveauet har før 2019 ligget på omkring 9.000 årlige køreplantimer. I 2019 nedlægger Region Midtjylland en række regionale ruter som omfatter ca. 5.800 køreplantimer. Det medfører, at der oprettes nye kommunale lokalruter/uddannelsesruter, som udgør ca. 2.000 køreplantimer.


Rabatruter (skolebusser)

Antallet af køreplantimer varierer fra år til år og justeres i forhold til de kørselsberettigede skoleelevers bopæl.


Midttrafik har udarbejdet et notat med bemærkninger til det mulighedskatalog som blev udarbejdet i 2016. Notatet er vedlagt som bilag og beskriver mulighederne for at gennemføre besparelser på den kollektive trafik.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at den økonomiske orientering tages til efterretning
at udvalget drøfter finansiering af det forventede merforbrug.

Beslutning

Den økonomiske orientering blev taget til efterretning.


Udvalget drøftede de økonomiske udfordringer, herunder en forventet merudgift på bybusdriften på ca. 2,6 mio. kr. årligt fra 2022, pga. den nye indtægtsfordelingsmodel i Midttrafik.


Sagen forlægges Teknik- og Miljøudvalget igen i august.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.00-G01-1-21 Sagsbehandler: Rasmus Bartholdy Jensen  

Godkendelse af anlægsregnskaber for Herning Cykler fase 1 - 4

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X


Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskaber for Herning Cykler fase 1-4.


Fra 2011 og frem til 2020 har Herning Kommune gennemført fire større projektpakker for at understøtte og udvikle cyklismen i kommunen. Alle fire faser har været støttet af Vejdirektoratets Cykelpulje.


Sammen med anlægsregnskaberne henvises til projektevalueringer for hver fase med beskrivelse af de enkelte projekter samt et samlet overblik over de gennemførte projekter og resultater. Der er lavet mere end 40 hovedprojekter og samlet set ca. 80 større og mindre cykelrelaterede projekter. Der er samlet investeret ca. 43 mio. kr., hvoraf Vejdirektoratet har støttet med ca. 16,5 mio. kr.


Det anbefales, at evalueringerne tages til efterretning, samt at anlægsregnskaberne godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskaber for sted nr. 222061 Cykling som daglig transportmiddel - fase 1, sted nr. 222011 Herning Cykler - fase 2, sted nr. 222066 Herning Cykler - fase 3 og sted nr. 222016 Herning Cykler - fase 4, alle under Serviceområde 09 Trafik.


Byrådet har i forbindelse med ansøgninger til cykelpuljen til cykelfremme i Herning Kommune bevilget følgende:


Stednr. 222061 Cykling som daglig transportmiddel (Herning Cykler fase 1)

21. juni 2011, pkt. 185, 3.839.000 kr. i udgiftsbevilling og 1.330.000 kr. i indtægtsbevilling

17. november 2015, pkt. 268, 650.000 kr. i udgiftsbevilling flyttet til andet stednr.

17. november 2015, pkt. 268, 2.778.000 i udgiftsbevilling samt 2.778.000 kr. i indtægtsbevilling

17. december 2013, pkt. 348, 3.653.000 kr. i udgiftsbevilling

14. maj 2013, pkt. 176 650.000 kr. i udgiftsbevilling.


Samlet set for Fase 1, udgiftsbevilling 10.270.00 kr. samt 4.108.000 kr. i indtægtsbevilling.


Stednr. 222011 Herning Cykler – fase 2.

18. december 2012, pkt. 333 12.500.000 kr. i udgiftsbevilling og 5.000.000 i indtægtsbevilling.


Stednr. 222066 Herning Cykler – fase 3.

1. april 2014, pkt. 142 9.950.000 i udgiftsbevilling og 3.980.000 i indtægtsbevilling.


Stednr. 222016 Herning Cykler - fase 4.

26. januar 2016, pkt. 27 11.535.000 kr. i udgiftsbevilling og 4.614.000 kr. i indtægtsbevilling.


I forbindelse med Herning Cykler fase 1-4 har der været gennemført mange forskellige typer af projekter. Som udgangspunkt har det strategiske greb været delt op i tre primære målgrupper med cykling mellem hjem og arbejde, mellem hjem og uddannelse (og i skoletiden) samt fritidscykling.


For at imødekomme de forskellige behov er der først og fremmest skabt fysiske forandringer med øje for anlæg af nye stier, cykelstativer- og skure, skiltning mv. Dernæst er der skabt forankring og udviklet ny viden og samarbejdet om adfærdsændringer mod mere cykling. Dette er gjort ved at indgå i et stort antal projekter og fællesskaber med f.eks. skoler, erhvervsliv, særlige målgrupper, boligforeninger mv.


For at skabe opmærksomhed på, at cyklisme er vigtig i Herning Kommune, er der iværksat en lang række af events, begivenheder og kampagner, hvor fokus er cykling igennem leg, oplevelser, information og konkurrencer.


Et af de samlende tiltag under Herning Cykler er selve hjemmesiden www.herningcykler.dk, hvor man kan læse om stort set alt, der er foregået igennem de sidste snart 10 år på cykelområdet.


Der er lavet et omfattende arbejde i at indsamle data om de enkelte projekter, som har været en del af evalueringerne, og der er lavet flere cykelregnskaber (telefoninterviews og spørgeskemaundersøgelser) undervejs.


I evalueringsrapporter for fase 1-4 ses resultaterne af de enkelte projekter. På udvalgsmødet vil der blive lavet en overordnet gennemgang af resultaterne indtil nu.


Der er også vedlagt et udkast til en pixibog, som er en kort opsamling med hovedkonklusioner på alle fire faser.


Samlet set er der investeret for ca. 43,6 mio. kr., og heraf har Vejdirektoratets Cykelpulje støttet projektpakkerne med samlet 16,5 mio. kr.


Bæredygtighed

Projekter, der fremmer cyklisme, arbejder også for bæredygtighed og FNs Verdensmål.

De mål man arbejder med, når flere bruger cyklen er blandt andet:

Mål nr. 3: Styrkelse af sundhed og trivsel

Mål nr. 11: Gør byer og lokalsamfund bæredygtige

Mål nr. 13: Indsats for klimaet, samt at mængden af forurening og forsuring af vores vandmiljø mindskes i forhold til almindelig biltransport

Økonomi

Stednr.

Anlæg

U/I

Bevilling kr.

Forbrug kr.

Forskel kr.

222061

Cykling som daglig transportmiddel

U

10.270.000

11.054.614

-784.614


Herning Cykler - fase 1

I

-4.108.000

-3.804.569

-303.431



N

6.162.000

7.250.045

-1.088.045







222011

Herning Cykler - fase 2

U

12.500.000

11.677.456

822.544



I

-5.000.000

-4.556.254

-443.746



N

7.500.000

7.121.202

378.798







222066

Herning Cykler - fase 3

U

9.950.000

9.754.926

195.074



I

-3.980.000

-3.801.179

-178.821



N

5.970.000

5.953.747

16.253







222016

Herning Cykler - fase 4

U

11.535.000

11.131.805

403.195



I

-4.614.000

-4.336.198

-277.802



N

6.921.000

6.795.607

125.393


Anlægsregnskaberne viser en samlet mindreindtægt på 0,568 mio. kr. netto. Dette skyldes primært, at der i fase 1 var et cykelstiprojekt (sti mellem Snejbjerg og Teglvænget), som blev dyrere end budgetteret på grund af en længere ekspropriationssag, samt at der skulle laves et større broelement og vådbundsopbygning. Det samlede budget blev overskredet, og udgifter der overstiger det ansøgte budget, er ikke tilskudsberrettiget. Der blev desuden også lavet en projektændring på strækningen, som Cykelpuljen ikke dækker.


Der er et samlet mindreforbrug på de andre anlægsprojekter på 0,520 mio. kr. netto.


Idet der er en større beløbsmæssig afvigelse for anlægsregnskab for Cykling som dagligt transportmiddel, stednr. 222061 (Herning Cykler fase 1), fremsendes anlægsregnskaberne med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at evalueringerne og samlet beskrivelse for Herning Cykler fase 1-4 tages til efterretning
at anlægsregnskaberne godkendes.

Beslutning

Evalueringerne blev taget til efterretning, og anlægsregnskaberne blev godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.00.00-A00-1-21 Sagsbehandler: Rasmus Bartholdy Jensen  

Temadrøftelse om fremtidig strategi for cyklisme i Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

At lave en målrettet indsats for at øge antallet af cykelture har vist sig at være en god idé i kraft af erfaringerne fra satsningen med Herning Cykler fase 1-4. Disse projekter er nu afsluttet, og der er derfor behov for at se på, hvordan vi som kommune kommer videre med at fremme cyklismen i de kommende 5-10 år. At udvikle cyklismen i kommunen er et af de vigtige værktøjer vi har for at komme den grønne omstilling og FNs 17 Verdensmål i møde. Cyklisme vil desuden blive et vigtigt indsatsområde i DK2020-planen.


På mødet holdes et oplæg til temadrøftelse som inspiration til de næste skridt mod en ny strategi.


Forvaltningen anbefaler, at oplægget tages til efterretning, og at der igangsættes et strategiarbejde for cyklisme i Herning Kommune.

Sagsfremstilling

Siden år 2011 har Herning Kommune søsat en lang række projekter for at øge antallet af cykelture. Cykling er på mange måder et vigtigt værktøj i forhold til bæredygtig udvikling, implementering af FNs 17 Verdensmål og den grønne omstilling, som Herning Kommune er i gang med. Cykling er godt for miljøet, folkesundheden, livskvaliteten og økonomien.


I forhold til at der på landsplan er en relativ nedgang i antallet af cykelture, har Herning Kommune formået at gå imod den uheldige udvikling og skabt fremgang for cyklismen og bevaret "cykelkulturen" i Herning.

Der kan være mange faktorer, som spiller ind på cykeldata lokalt, men der er ingen tvivl om, at de politisk målrettede initiativer, som er gennemført i forbindelse med "Herning Cykler", har skubbet positivt til udviklingen.

Da Herning Cykler fase 1-4 nu er afsluttet, er der behov for at se på, hvor kommunen skal sigte med cyklismen nu. Der er behov for nye målsætninger, strategi og handlinger, hvis udviklingen skal vedligeholdes og underbygges.


På mødet vil der blive holdt et oplæg, der skal inspirere og rammesætte det videre arbejde med cykling i Herning Kommune.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at oplæg om cyklisme i Herning Kommune tages til efterretning
at der igangsættes et strategiarbejde for udvikling af cyklisme i Herning Kommune, som skal forelægges til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget.

Beslutning

Oplæg om cyklisme blev taget til efterretning. Der igangsættes et strategiarbejde for udvikling af cyklisme i Herning Kommune, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget til efteråret.

 

Sagsnr.: 05.00.00-A00-2-21 Sagsbehandler: Rasmus Bartholdy Jensen  

Cykelpulje 2021 - Ansøgning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

En ny statslig cykelpulje på 150 mio. kr. er åbnet for ansøgninger med frist den 17. maj 2021, og i den forbindelse er der udarbejdet forslag til cykelstiprojekter, som kan indgå i en eventuel ansøgning.


Forvaltningen anbefaler, at der træffes beslutning, om hvilke cykelstiprojekter der skal indgå i en eventuel ansøgning samt finansiering heraf.

Sagsfremstilling

Partierne bag "Aftale om grøn omstilling af vejtransporten" blev den 4. december 2020 enige om udmøntning af en pulje på 150 mio. kr. til medfinansiering af cykelprojekter. Der kan søges tilskud til cykelstiprojekter, der forbedrer vilkårene for cyklisme, så det bliver endnu mere attraktivt at cykle.


Der kan søges tilskud til cykelprojekter, der sikrer ny infrastruktur til cyklister, som er målrettet forbedringer for cyklister, herudover kan der søges om tilskud til videns- og innovationsprojekter.


Der forudsættes kommunal medfinansiering på 50 % af anlægsudgiften. Det kommunale bidrag skal prioriteres inden for kommunernes anlægsramme. For viden- og innovationsprojekter vil der kunne gives op til 100 % i tilskud.


Tilskudsmodtagernes accept af tilskud skal ske senest et år efter at tilsagnet er givet. Dette skal sikre muligheden for, at overskydende midler kan genanvendes til projekter, som ikke kom i betragtning i første omgang.


På investeringsoversigtet 2021 - 2024 indgår der følgende cykelstirelaterede projekter:


Sted nr.

Projekt

2021

2022

2023

2024

222091

Renovering af eksisterende cykelstier

0,762 mio. kr.

0,762 mio. kr.

0,762 mio. kr.

0,773 mio. kr.

223099 18

Cykelsti mellem Tjørring N og Trehøjevej langs Tjørring Hovedgade


2,9 mio. kr.




De årlige budgetmidlerne afsat til renovering af eksisterende cykelstier anbefales ikke at indgå i finansiering af nye stianlæg. Midlerne er allerede disponeret til opgradering af eksisterende cykelstier fra belægningssten til asfalt.


Der er således umiddelbart mulighed for at finansiere cykelstiprojekter for 2,9 mio. kr. og med et tilskud på 50 % kan der gennemføres projekter for i alt 5,8 mio. kr.


Følgende stiprojekter kan finansieres:

  • 3,0 km sti mellem Højgade og Trehøjevej langs Tjørring Hovedgade, pris 4,0 mio. kr. (Vejdirektoratets standard)
  • 1,0 km sti nord for Skibbild-Nøvling langs Herningvej (Missing link), pris 1,8 mio. kr. (Vejdirektoratets standard og besluttet i tidligere budgetforlig)


Det skal bemærkes, at ovenstående priser er beregnet ud fra de forventede krav, som Vejdirektoratet vil stille til projekterne, herunder projektering, rapportering og evaluering.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der træffes beslutning, om hvilke cykelstiprojekter, der skal indgå i en eventuel ansøgning samt finansiering heraf.

Beslutning

Udvalget besluttede, at de i sagsfremstillingen nævnte cykelstiprojekter indgår i ansøgning til statens cykelpulje.


Forvaltningen undersøger muligheden for at søge 100 % finansiering fra puljen til et videns- og innovationsprojekt, som f.eks. kunne omhandle super-stoppesteder og kombination af cyklisme og kollektiv trafik.

 

Sagsnr.: 13.05.00-S55-1-16 Sagsbehandler: Lene Ahle Skoubo  

Orientering om lånefinansiering af likviditetsbehov hos Midttrafik

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X



Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Jonna Sørensen, Pia Colstrup

Sagsresume

Midttrafiks bestyrelse har på bestyrelsesmøde den 25. marts 2021 vedtaget en tillægsbevilling til budget 2021 til inddækning af likviditetsbehov som følge af Covid-19 på i alt 110 mio. kr. Beløbet fordeles blandt ejerkredsen i forhold til nettobudget 2021. Herning Kommunes andel er 3.717.416 kr. Opkrævningen er forfalden til betaling 26. april 2021.


Når der igen er likvidt råderum, vil tillægsbevillingen blive udbetalt til ejerkredsen, og med de nuværende forudsætninger forventes dette at kunne ske inden udgangen af 2021.


Forvaltningen anbefaler, at orientering om udbetaling af Herning Kommunes andel på 3.717.416 kr. til Midttrafik tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den fortsatte nedlukning af samfundet medfører, at Midttrafiks udgiftsposter til betaling af vognmænd samt køb af letbanetrafik overstiger bestillernes á contobetalinger med op til 30 mio. kr. pr. måned. Midttrafik kan på kort sigt inddække denne forskydning via korte lån, men det er usikkert, hvorvidt likviditeten fortsat kan sikres ved månedsskiftet april-maj. Dette vil udfordre Midttrafiks evne til at indfri selskabets forpligtelser.


Midttrafiks administration vurderer, at der ved månedsskiftet april-maj er behov for opkrævning af en tillægsbevilling på 110 mio. kr. til indfrielse af de indgåede forretninger, der dækker vognmandsbetalinger i april, køb af letbanetrafik samt de akkumulerede likviditetsforskydninger. Tillægsbevillingen har desuden til formål at sikre Midttrafiks likviditet i resten af 2021 mellem statens udbetalinger af kompensation.

Beløbsstørrelse er en konsekvens af vinterens restriktioner samt nedlukning af samfundet, og under de nuværende vilkår forventes den at kunne sikre likviditeten resten af året.


Såfremt vaccinationsprogrammet gennemføres med den forventede succes, og kunderne vender tilbage til kollektiv trafik, vil det have en umiddelbar gunstig virkning på likviditet fra driften. Den samlede tillægsbevilling vil være tilbagebetalt til ejerkredsen inden regnskabsårets udgang. Det er en forudsætning for den forestående godkendelse af årsregnskabet for 2020, at Midttrafiks fortsatte drift er sikret ved opretholdelsen af den nødvendige likviditet.


I denne henseende har Holst Advokater ved en tilsvarende sagsfremstilling i foråret 2020 lavet følgende vurdering om ejerkredsens forpligtelser:

Den solidariske hæftelse indebærer, at selskabsdeltagerne i Midttrafik hæfter solidarisk for Midttrafiks forpligtelser. Såfremt der ikke tilføres Midttrafik yderligere likviditet, og det medfører, at Midttrafik ikke kan opfylde sine forpligtelser, hæfter samtlige Midttrafiks selskabsdeltagere således solidarisk over for tredjemand. Også af denne grund er det min vurdering, at selskabsdeltagerne i Midttrafik er forpligtet til hver især at tilføre deres forholdsmæssige andel af likviditetsbehovet.

Endelig bemærkes, at det vil være i strid med kommunalfuldmagten, såfremt en eller flere selskabsdeltagere ikke deltager i likviditetstilførslen, og mankoen inddækkes af de øvrige selskabsdeltagere, da det reelt vil indebære, at de øvrige selskabsdeltagere overfører midler til de ikke-deltagende kommuner.


Midttrafik følger likviditeten nøje, og såvel likviditetsdepot som kassekredit udnyttes maksimalt. Midttrafiks administration vil på de kommende bestyrelsesmøder orientere om status på likviditeten, og herunder tilbageføre tillægsbevillingen, når det er forsvarligt under hensyn til likviditeten i det daglige cashflow.

Økonomi

Der opkræves af hele ejerkredsen 110 mio. kr., hvoraf Herning Kommunes andel er kr. 3.717.416 svarende til 3,38% (Se bilag). Beløbet forventes tilbagebetalt inden udgangen af 2021.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orientering om udbetaling af 3.717.416 kr. til Midttrafik tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.17.00-P00-1-21 Sagsbehandler: Dan Overgaard  

Dannelse af Storå-komité i oplandet til Storå

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X


Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Storå har sit udspring tæt ved Gludsted og løber gennem Ikast-Brande, Herning og Holstebro Kommuner til sit udløb i Nissum Fjord. Storå afvander et 1.100 km2 stort opland.


Med baggrund i en henvendelse fra Herning-Ikast og Holstebro-Struer landboforeninger til de tre kommuner i oplandet til Storå om dannelse af en Storå-komité, har der været afholdt møder på politisk og administrativt niveau om et grundlag for dannelse af en sådan.


Anbefalingen om etablering af en Storåkomite sker på baggrund af udviklingen i klimaet, med stigende nedbørsmængder, som betyder, at vandet har brug for mere plads. Der er et behov for at sikre et mere robust opland og vandløbssystem, hvor der sikres plads til vandet, samtidig med at byer og mulighed for fødevareproduktion sikres. Det kræver et øget samarbejde mellem kommuner, lodsejerne og øvrige interessenter i oplandet.

Sagsfremstilling

Storå-komiteen er et samarbejdsforum, der har til formål at vejlede medlemskommunerne og komme med anbefalinger til en koordineret, afbalanceret og helhedsorienteret indsats for å-systemets og de vandløbsnære oplande.


Formålet med Storå-komiteen er:

  • At bidrage til optimal og helhedsorienteret vandhåndtering i hele å-systemet på tværs af kommunerne
  • at formalisere og optimere samarbejdet mellem kommuner, lodsejere og øvrige interessenter
  • at bidrage til fremtidige afbalanceret hensyn til både vandafledning, landbrugsdrift, natur og rekreativ anvendelse af åen og de omkringliggende arealer
  • at sikre fokus på at fremtidig vandhåndtering medfører forbedringer for klima og miljø, herunder reduktion af CO2 og næringsstoffer til vandmiljøet, herunder målsætninger i Statens vand- og naturplanlægning.


Storå-komiteen bygger oven på det formaliserede samarbejde mellem de tre kommuner og deres forsyningsselskaber, der blev etableret i forbindelse med udarbejdelse af de første kommunale klimatilpasningsplaner, hvor afsnittet om Storå var fælles i de tre klimatilpasningsplaner. Baggrund, formål og mål er nærmere beskrevet i bilag 1.


I drøftelserne om dannelse af en Storå-komité er der kigget på lignende formaliserede samarbejder i oplandene til Gudenå, Kongeå og Brede Å.

Storå-komiteen er en samlet betegnelse for et råd bestående af tre lodsejerrepræsentanter og tre repræsentanter udpeget af lystfiskerne, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet og et udvalg bestående af tre politikere fra de tre kommuner. Komiteen har således 3+3+3=9 medlemmer i alt. Se bilag 2. Komiteens anbefalinger kan forelægges de respektive kommuners fagudvalg med henblik på beslutning eller indstilling til byråd, afhængig af den enkelte kommunes styrelsesvedtægt.


Arbejdet understøttes af et sekretariat. Sekretariatet anbefales placeret hos Teknik og Miljø i Holstebro Kommune. Sekretariatet bemandes med en koordinater svarende til 0,5 årsværk og 0,3 årsværk fra hver af de tre kommuner. Omkostningerne til koordinatorstillingen deles ligeligt mellem de tre kommuner.

Storå-komiteen ledes af en formand. Det anbefales, at formanden sidder for to år ad gangen, og at formandskabet går på skift blandt de tre kommuner.

Storå-komiteen skal i forbindelse med sin etablering udfærdige et sæt vedtægter.

Økonomi

Det forventes, at Herning Kommunes bidrag til koordinator i sekretariatet for Storå-komitéen vil beløbe sig til ca. 100.000 kr. Udgiften finansieres af Serviceområde 04, Natur og Grønne Områder.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der dannes en Storå-komité.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.02.03-P20-1-21 Sagsbehandler: Daniel Lindvig  

Masterplan for en ren og bæredygtig udvikling i Limfjorden

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X



Øvrige sagsbehandlere: Dan Overgaard

Sagsresume

Limfjordsrådet er et fagpolitisk partnerskab mellem 18 nord- og midtjyske kommuner om at understøtte forbedringer af Limfjordens miljø- og naturtilstand, herunder specielt varetagelsen af de kommunale opgaver i forbindelse med koordinering og implementering af vandplanerne.


Med udgangspunkt i FNs 17 verdensmål og ”helhedstænkning på tværs” har Limfjordsrådet udarbejdet en Masterplan, der ud fra eksisterende viden sætter retning, skaber overblik og skitserer rammerne for Rådets videre arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling i og omkring Limfjorden. Masterplan for Limfjorden foreligges til politisk behandling i de 18 nord- og midtjyske kommuner i foråret 2021.


Forvaltningen anbefaler, at Masterplan for Limfjorden godkendes.

Sagsfremstilling

Limfjordsrådets vision er ” Limfjorden i balance - en ren og bæredygtig Limfjord”

Ud fra visionen arbejder Rådet for en bæredygtig udvikling af Limfjorden og oplandet til Limfjorden. Det bærende princip er at arbejde for synergi mellem natur-, miljø- og klimaprojekter. Det sikrer bæredygtige løsninger og størst mulig gevinst i forhold til såvel faglighed som ressourceforbrug. Limfjordsrådet har ikke nogen egentlige kompetencer i de enkelte kommuner men arbejder for at sikre, at kommunerne kan gennemføre en helhedsorienteret planlægning og forvaltning af Limfjorden, der hænger sammen på tværs af kommunegrænserne.


Samtidigt har Rådet et stort ønske om at samarbejde omkring opgaveløsningerne. Samarbejdet mellem Limfjordsrådet og medlemskommunerne fungerer allerede godt, men Masterplanen er alligevel en anledning til at sætte særlig fokus på, hvordan man i fællesskab skaber gode løsninger. Masterplanen skal ses som et udtryk for, at der er behov for at tænke virkemidler i vandplanerne sammen med klimaindsatser, biodiversitetsindsats, indsatser i fjorden og lokalt ejerskab og inddragelse. Planen og dens fokuspunkter skal ses som en ramme til inspiration og understøttelse for kommunerne, der ikke bliver indskrænket i deres handlefrihed.


Masterplanen er bygget op omkring fem fokuspunkter:

  • Fjorden
  • Oplandet
  • Klimaet
  • Naturen
  • Forankring og merværdi


Fokuspunkterne afspejler, at vand, natur og klima ikke kender til kommunegrænser, og de understøtter samarbejdet på tværs af virksomheder, organisationer og interesser med fokus på inddragelse. Se bilag Masterplan for Limfjorden for yderligere beskrivelse af planen.


Processen med tilblivelsen af masterplanen
Masterplanen blev introduceret for kommuner og interessenter på Temadag om ”Limfjorden i balance” i efteråret 2018. Herefter blev Masterplanens strategidel sammen med bagvedliggende faglige notater udarbejdet af Limfjordssekretariatet i samarbejde med kommunerne. Efterfølgende er strategien først godkendt i Limfjordsrådets politiske Forum efter indstilling fra embedsmandsgruppen og derefter i Kommune Kontakt Rådet (KKR) Nordjylland og KKR Midtjylland. Der har i januar 2021 været afholdt webinar for inviterede repræsentanter for en lang række organisationer med interesse for Limfjorden og oplandet dertil, som første skridt i en fortløbende dialog og samarbejde med interessenterne omkring Limfjorden.


Handlingsplan
Efter vedtagelsen i Limfjordsrådet, KKR Midt og KKR Nord, behandles Masterplanen politisk i medlemskommunerne i foråret 2021. Parallelt hermed udarbejdes en handlingsplan, der konkretiserer strategien fra masterplanen. Arbejdet med handlingsplanen foregår i tæt samarbejde med kommunerne og interessenter. Den endelige handlingsplan forelægges embedsmandsgruppen, Limfjordsrådet og medlemskommunerne i august/september 2021. Handlingsplan og projektkatalog er dynamiske dokumenter, der løbende vil blive udviklet.

Økonomi

Arbejdet med handlingsplan og tilhørende interessentinddragelse i 2021 er finansieret. Økonomi for handlingsplanarbejdet i de kommende år skal afklares.

Økonomien i de konkrete initiativer, der skal implementere handlingsplanen, håndteres som udgangspunkt i de enkelte projekter.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Masterplan for Limfjorden godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.10.10-P20-1-21 Sagsbehandler: Elsebeth Houe  

Navngivning af nyplantet skovområde i Løvbakkerne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Dan Overgaard

Sagsresume

I december 2020 var 4. årgang fra Gullestrup Børnecenter med til at plante de allerførste træer i den nye skov i Løvbakkerne.

Der blev opfordret til, at børnene skulle komme med forslag til navngivning af det nye skovområde.


Der er tilplantet ca. 6 ha ny skov, og Gullestrup Børnecenter har efterfølgende bidraget med navneforslag, tegninger og beskrivelser i forhold til skoven og ønskede faciliteter.


Forvaltningen anbefaler, at udvalget vælger et af følgende navne til det nye skovområde: Bakkeskoven, Bakkelunden eller Kærlighedstræerne.

Sagsfremstilling

På nedenstående kort ses arealet markeret med en lilla firkant. Det fremgår af højdekurverne på kortet, at skoven er plantet på et af de højeste områder i kommunen, hvilket understøtter de to første forslag (Bakkeskoven og Bakkelunden).


Det markerede areal vil på sigt indgå i en større sammenhængende skov, hvilket understøtter Bakkelunden og Kærlighedstræerne, da disse signalerer ”en del af en skov”.



Navnet Kærlighedstræerne er udvalgt pga. en elevs meget sigende begrundelse, der trækker en tråd til ”Skoleskoven”, som blev plantet på det tilstødende areal for 31 år siden.


Der er udlovet en præmie til første-, anden- og tredjepladsen. Vinderne inviteres til at deltage i en ”navngivningsceremoni”, hvor der bl.a. sættes et skilt op med skovens navn.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at udvalget vælger et af følgende navne: Bakkeskoven, Bakkelunden eller Kærlighedstræerne til det nye skovområde i Løvbakkerne.

Beslutning

Udvalget besluttede, at skovområdet skal hedde Bakkelunden. 2. pladsen blev Bakkeskoven, og Kærlighedstræerne fik dermed 3. pladsen.

 

Sagsnr.: 01.05.12-G01-1-21 Sagsbehandler: Louise Berg Hansen  

Orientering om Herning Kommunes Naturkapitalindeks

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Dan Overgaard

Sagsresume

Naturkapitalindekset, som er et mål for kvaliteten af naturen i kommunerne, er igen blevet beregnet. De 98 kommuner bliver derved rangeret i forhold til deres naturindhold. Indekset blev beregnet første gang i 2017. Herning Kommune rykker fra en 45. plads til en 37. plads.


Indsatserne i forhold til at hæve kvaliteten af naturen i kommunen vil derfor fortsat følge 2 spor: Sikre mere plads til naturen og skaffe mere viden om naturen.


Forvaltningen anbefaler at sagen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Naturkapitalindeks, hvad er det?

Forskere på Aarhus Universitet (DCE) har, i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN), udgivet Kommunernes Naturkapitalindeks, der opgør naturkvaliteten i samtlige 98 kommuner, og rangerer dem i forhold til hinanden. Indekset blev også udgivet i 2017.


Naturkapitalindekset dækker over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter, hver kommuner indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve.


Indekset er lavet af forskere for at give kommunerne bedre mulighed for at arbejde lokalt med at forbedre naturen. Forsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet siger: ”Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet og har derfor også brug for værktøjer til at kunne arbejde med at styrke den”.


I 2017 var Herning Kommune nr. 45 på listen. I 2020 ligger kommunen nr. 37. På figuren nedenfor ses fordelingen af arealtyper og deres naturværdi. Som det kan ses, er der en stor andel af marker i kommunen, og naturværdien på disse er forholdsvis lav. Naturværdien af skovene i kommunen er middel, og hænger sammen med at store dele af skovene i kommunen er nåletræsplantager, som har et lavere indhold af sjældne og truede arter end gammel løvskov har. Kvaliteten af mose, enge, heder, overdrev og søer er god, men kan forbedres.



Nr. 1 på listen er Fanø Kommune, nr. 98 er Rødovre Kommune.

Herning Kommunes nabokommuner placerer sig således på listen:

Ringkøbing-Skjern Kommune: 35

Holstebro Kommune: 32

Viborg Kommune: 24

Ikast-Brande Kommune: 20


Hvad kan man gøre for at rykke op på listen?

Beregningerne bygger på eksisterende data om arealtyper fra Danmarks Miljøportal, Kortforsyningen samt Landbrugsstyrelsen, og beregningen af bioscore fra det danske biodiversitetskort. Naturkapitalindekset er et gennemsnit for kommunen. Naturkapitalindekset afspejler først og fremmest, hvad kommunens arealer er disponeret til.


Den vilde naturs største problem i Danmark er mangel på plads. Derfor giver det mening, at kommuner med meget plads disponeret til andet end natur, ligger derfor lavere i indekset.


En anden ting, som indekset bygger på, er data om naturområderne. At arbejde med at øge kendskabet til naturværdierne, fx. med kortlægning og registrering vil derfor kunne øge naturkvalitetsindekset i kommunen. Kortlægning og registrering er samtidig en nødvendighed i forhold til planlægning af indsatser, som har til formål at hæve kvaliteten af et naturområde.


Indsatserne i forhold til at hæve kvaliteten af naturen i kommunen vil derfor fortsat følge 2 spor: Sikre mere plads til naturen, f.eks. arbejdet med grøn Dk kort, nyt naturområde i Hammerum, skovrejsninger og skaffe mere viden om naturen. Begge elementer indgår i kommunens naturpolitik.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

Taget til orientering.

 

Sagsnr.: 09.00.00-K07-2-20 Sagsbehandler: Susanne Kristensen  

Tilsynsindberetning til Miljøstyrelsen om tilsyn med landbrug og virksomheder 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Peter Raben Refsgaard, Martin Klejs Skøtt

Sagsresume

Kommunen skal i henhold til tilsynsbekendtgørelsen årligt indberette oplysninger til Miljøstyrelsen om årets miljøtilsyn, håndhævelser, miljøgodkendelser og brugerbetaling på landbrugs- og virksomhedsområdet. Indberetningen for 2020 viser bl.a., at tilsynsbekendtgørelsens minimumskrav til antal miljøtilsyn er overholdt.


Forvaltningen anbefaler, at tilsynsindberetningen godkendes.

Sagsfremstilling

Resumé af tilsyns- og godkendelsesaktiviteterne i 2020 angives i det følgende, sammen med oplysninger om tilsynskampagnerne i 2020. Hovedparten af data til indberetningen trækkes automatisk fra kommunens eget registreringssystem, GeoEnviron, til DigitalMiljøAdministration (DMA), samt husdyrgodkendelse.dk. DMA er et landsdækkende, statsligt system, som kommunen har pligt til at bruge.


Miljøministeriet har, pga. COVID-19, givet dispensation i 2020 fra flere af kravene i miljøtilsynsbekendtgørelsen. Forvaltningen har i nogen grad udnyttet denne dispensation. Blandt andet er der ikke gennemført tilsynskampagner, ved en del tilsyn er der fokuseret på det væsentligste, i stedet for hele landbruget/virksomheden, og en del af tilsynene er gennemført digitalt, dvs. uden fysisk tilstedeværelse på landbrug/virksomhed.


De digitale tilsyn er gennemført ved telefonsamtaler med landbrug/virksomhed og brug af fx registerudtræk, ortofotos og fotos tilsendt fra landbrug/virksomhed. 104 ud af 348 tilsyn er udført digitalt (72 på landbrugsområdet og 31 på virksomhedsområdet). Forvaltningens generelle erfaring er, at digitale tilsyn er et udemærket alternativ til fysiske tilsyn, når det drejer sig om prioriterede tilsyn på landbrug/virksomheder, som kommunen i forvejen har et godt kendskab til. Ellers vurderes tilsyn med fysisk tilstedeværelse at give den bedste dialog og størst miljømæssig effekt. Miljøstyrelsen har indsamlet erfaringer fra landets kommuner mhp. at vurdere, om digitale tilsyn fremadrettet, i nogle tilfælde, kan erstatte tilsyn med fysisk fremmøde.


Landbrug (husdyrbrug)

Der er udført 115 basistilsyn, 59 prioriterede tilsyn, 0 kampagnetilsyn og 2 øvrige tilsyn på landbrug i Herning Kommune. Tilsynene på landbrug har medført i alt 213 reaktioner, heraf 72 henstillinger, 141 indskærpelser, 0 påbud, 0 forbud samt 0 politianmeldelser.


Der er meddelt 9 miljøgodkendelser og tillæg efter § 16a (kategori 1a), 16 miljøgodkendelser og tillæg efter § 16a (kategori 1b), 24 tilladelser efter § 16b (kategori 2), 3 revurderinger og 20 anmeldelser.


Virksomheder inkl. dambrug

Der er udført 135 basistilsyn, 25 prioriterede tilsyn, 2 kampagnetilsyn og 12 øvrige tilsyn på virksomheder og dambrug i Herning Kommune. Tilsynene på virksomhederne har medført i alt 58 reaktioner, heraf 13 henstillinger, 42 indskærpelser, 2 påbud, 0 forbud og 1 politianmeldelse.


Der er meddelt 7 miljøgodkendelser og tillæg, 3 revurderinger og behandlet 1 anmeldelse.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at tilsynsindberetningen for 2020 godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 09.17.00-P19-26-20 Sagsbehandler: Pernille Kjeldsen  

Orientering om afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet/hjemvisning - Trælundvej 20, Herning, klager over afslag på fjernelse af vilkår til gylleforsuringsanlæg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Martin Klejs Skøtt

Sagsresume

Kvægbruget Trælundvej 20 (Herning) har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Herning Kommunes afslag på miljøtilladelse. Klagenævnet har nu behandlet sagen og har i afgørelse af 29. januar 2021 ophævet Herning Kommunes afgørelse om afslag på miljøtilladelse og hjemvist sagen til fornyet behandling.


Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvægbruget Trælundvej 20 (Herning) har den 19. februar 2020 ansøgt om, at vilkår om gylleforsuring i husdyrbrugets eksisterende miljøgodkendelse fra 2010 erstattes med vilkår om fast overdækning af husdyrbrugets to eksisterende gyllebeholdere.


Baggrunden for ansøgningen var, at kvægbruget i forbindelse med den nugældende godkendelse valgte at etablere et forsuringsanlæg for overholdelse af det generelle reduktionskrav for ammoniak. Forsuring blev på den baggrund fastsat som et vilkår i den oprindelige miljøgodkendelse.


Med ansøgningen fra 19. februar 2020 ønsker kvægbruget at levere gylle til biogasanlæg i stedet. Da biogasanlægget ikke ønsker at modtage forsuret gylle, har kvægbruget ansøgt om ophævelse af vilkår om forsuring. Ændringen vil medføre en overskridelse af BAT i forhold til emissionen af ammoniak.


I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen skal BAT-kravet til enhver tid være overholdt. På den baggrund har Herning Kommune den 18. august 2020 meddelt afslag på det ansøgte med den begrundelse, at husdyrbruget med den ansøgte ændring ikke vil kunne overholde det beregnede maksimale ammoniakemissionskrav (BAT-kravet).


Teknik- og Miljøudvalget fik forelagt sagen den 25. juni 2020, pkt. 132, hvor forvaltningens indstilling til afslag blev taget til efterretning. Herning Kommunes afslag er efterfølgende blevet påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.


Klagenævnet skriver i deres begrundelse for at ophæve Herning Kommunes afgørelse og hjemsende sagen til fornyet behandling følgende:


”Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer, at det forsuringsanlæg, der er implementeret på husdyrbruget, er af typen ”Infarm kvægmodel”. Denne type forsuringsanlæg blev taget af Miljøstyrelsens teknologiliste den 27. august 2015. Effekten af miljøteknologien kan derfor ikke inddrages i genberegningen af BAT-kravet. En vurdering af det ansøgte projekt, herunder om der skal meddeles afslag eller om der kan meddeles tilladelse, forudsætter herefter, at der foretages en ny genberegning af BAT-kravet, hvori den ammoniakreducerende effekt af gylleforsuringsanlægget ikke inddrages.


Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på den baggrund, at Herning Kommunes vurdering af, hvorvidt BAT-kravet er overholdt, er foretaget på et forkert grundlag, hvilket medfører, at den påklagede afgørelse lider af en væsentlig retlig mangel. Nævnet ophæver derfor Herning Kommunes afgørelse af 18. august 2020, og hjemviser sagen til fornyet behandling.”


Det er med andre ord fordi det konkrete forsuringsanlæg ”Infarm Kvægmodel” ikke længere er på Miljøstyrelsens teknologiliste, at sagen hjemvises af klagenævnet.


Det kan supplerende oplyses, at baggrunden for forvaltningens afgørelse var, at teknologibladet (den tekniske beskrivelse af anlægget) bag ”Infarm kvægmodel” stadig ligger på teknologilisten – men under et andet firmanavn JH Forsuring. Det gør det fordi JH Forsuring opkøbte Infarm, da firmaet gik konkurs i 2015, hvor de overtog anlægget i et nyt navn.


Miljøstyrelsen er opmærksomme på, at teknologien bag de to forsuringsanlæg er den samme. Men da det kun er de produktspecifikke anlæg, der skal tages i betragtning, kan kun forsuringsanlæg fra JH forsuring tages i betragtning.


Vi har en forventning om, at teknologilisten på et tidspunkt vil blive opdateret. Men da kommunen her og nu – på baggrund af klagenævnets afgørelse – ikke længere skal stille krav til forsuringsanlæggets effekt på Trællundvej 20, afventes dette ikke.


På den baggrund genoptages sagen med henblik på, at der meddeles miljøgodkendelse til kvægbruget.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 85.00.00-P05-1-20 Sagsbehandler: Hans Eghøj  

Orientering om status for byggesagsbehandlingen 1. kvartal 2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Den kommunale byggesagsbehandling har traditionel haft stor opmærksomhed i forhold til byggeriets samlede processer og de involverede parter. Derfor følges udviklingen nøje af byggeriets parter, byggeriets interesseorganisationer og Kommunernes Landsforening - KL., m.fl.


Hensigten er at få fokus på data, således at flaskehalse, der kan påvirke samfundsøkonomien og beskæftigelsen, minimeres i videst mulige omfang.

Til udvalgets orientering fremlægges hermed status for byggesagsbehandlingen pr. 1. kvartal i Herning Kommune baseret på antal indkomne sager i selvbetjeningsprogrammet Byg og Miljø og de interne sagsstyringsprogrammer.


Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager byggesagsbehandlingens status for 1. kvartal 2021 til orientering.

Sagsfremstilling

Der henvises til forvaltningens egne skemaer og opgørelser for området, bilag 1-4 som er baseret på indkomne sager med servicemål og uden servicemål. Herunder med nedslag på udviklingen og årsager.

For 1. kvartal 2021 kan fremhæves følgende:


  • at den samlede indkomne sagsmængde pr. 1 april 2021 for 1. kvartal 2020 vurderes at være historisk høj og ligger over gennemsnittet for de øvrige kvartaler, se bilag 1. Opmærksomheden henledes på, at der alene i marts måned 2021 er indkommet 270 ansøgninger, - mod et gennemsnit for hele 2020 på ca. 180 ansøgninger pr. måned


  • at den aktuelle Corona situation og fortsat høj byggeaktivitet har indflydelse på 1. kvartal. Bl.a. har materialemangle og frygt for stigende udgifter med stor sandynlighed har indflydelse på udviklingen.


En målrettet fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden på enfamiliehuse har resulteret i, at sagsbehandlingstiden overholder de aftalte 40 dage i servicemålene. De lidt store udsving i bilag 2 inden for erhvervskategorierne, kan fortsat henvises til meget få sager, der har haft et særligt forløb, som vi af tekniske årsager ikke har mulighed for at korrigere for.


Forvaltningen har i 1. kvartal primært haft fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for de sager, som overskrider KL's Servicemål, og servicemålene overholdes stort set, men vil med stor sandsynlighed blive udfordrede om få uger, når de mange ekstra indkomne sager fra de 3 første måneder skal behandles. Opmærksomheden henledes på, at der i marts måned 2021 er indkommet 270 ansøgninger, mod et gennemsnit for hele 2020 på ca. 180 ansøgninger pr. måned. På trods af generel travlhed i byggebranchen, mangel på materialer og priser på udvalgte byggematerialer på op mod 30-40 procent, er der fortsat høj aktivitet og optimisme.


Forvaltningen forventer, at den positive udvikling vil fortsætte i 2. kvartal 2021, under samme forudsætninger.


Forvaltningen har denne gang vedlagt udvalgte eksempler for KL's oversigt for kommunernes servicemål for 2020, hvor Herning Kommune har flyttet sig i postiv retning, og vi har fundet udvalgte kommuner til sammenligning.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udvalget tager byggesagsbehandlingens status for 1. kvartal 2021 til orientering.

Beslutning

Taget til orientering.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-1173-20 Sagsbehandler: Søren Kirkegaard  

Holbækvej 21, 7400 Herning - Opførelse af garage

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X




Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Der er på Holbækvej 21, Herning, søgt om tilladelse til at fjerne eksisterende garage og opføre en ny større garage på omtrent samme placering. Garagens højde overskrider byggerettens angivne 2,5 m i skelbræmmen.


Forvaltningen anbefaler, at der gives tilladelse til opførelse af garagen som ansøgt.

Sagsfremstilling

Der er ansøgt om byggetilladelse til opførelse af en ny garage på i alt 76 m2.


Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan og kommuneplanramme 12.B9 er gældende for området. Området er udlagt til boliger med åben-lav karakter.


Opførelse af den nye garage er således i overensstemmelse med kommuneplanrammen.

Den øvrige sekundære bebyggelse samt udestue, der forefindes på ejendommen i dag, fjernes i forbindelse med opførelse af den nye garage.


Garagen placeres i skelbræmmen, 0,2 m fra skel mod øst (Holbækvej 23).

Garagens samlede længde i skel er 11,2 m som angivet i ansøgningsmaterialet, og overholder således byggerettens bestemmelse om i alt op til 12 m sekundær bebyggelse i skelbræmmen.



Garagens højde i skel bliver 2,68 m og 2,5 m inde på grunden (skelbræmmen) bliver garagen 2,73 m høj. Tegninger er vedhæftet (bilag 1 – Tegninger).


Byggeriet overholder således ikke byggeretten, der jf. BR18 §181 angiver, at ingen del af bygningens ydervæg eller tag inden for en afstand af 2,5 m fra skel må være højere end 2,5 m.


Som anført i BR18 §187 er der udarbejdet en foreløbig helhedsvurdering ud fra de generelle kriterier anført i BR18 § 188.

Den foreløbige helhedsvurdering er vedlagt (bilag 2 - Foreløbig helhedsvurdering).


Partshøring

Da højden af garagen ikke overholder byggeretten, har forvaltningen foretaget en helhedsvurdering efter bygningsreglementets bestemmelser, og projektet har været sendt i partshøring (naboen Holbækvej 23).


Der er i forbindelse med partshøringen indkommet bemærkninger fra Holbækvej 23, hhv. den 12. feb. 2021, 3. marts 2021 og 19. marts 2021. Indsigelserne er samlet i bilag 3 - Indsigelser.


Indsigelserne kan inddeles i tre emner:

  • Skel
  • Højde
  • Længde


Skel

Høringsparten anfører i deres indsigelse, at de mener, at det areal, der ligger mellem den nuværende garage, der er placeret ca. 50 cm fra skel, og skel er en del af deres matrikel.

I den forbindelse er ansøgeren blevet bedt om at redegøre for placeringen af det faktiske skel.

Der er indsendt en afsætningsplan udarbejdet af Geopartner, der angiver, at skellets placering er som anført på de fremsendte tegninger. Geopartner har endvidere fysisk afsat skellet med hhv. jernrør, træpæl og søm i belægning mellem matriklerne.


På den baggrund vurderer forvaltningen, at placeringen af garagen i forhold til skel ikke giver anledning til bemærkninger.


Højde

Høringsparten anfører yderligere i deres indsigelse, at en garage med en højde på mellem 2,68-2,73 m i skelbræmmen vil medføre betydelige skyggegener i deres have.


I vurderingen af skyggegener er der bl.a. lagt vægt på ansøgerens eksisterende bolig, som er et 1½ plans hus. Huset har i 2013 fået tilladelse til at udnytte 1. salen. Her er der kommet ny spær-konstruktion på huset. Spærene er med en trempel på 86 cm og en taghældning på 40 grader, hvilket givet en samlet højde af overetagen på 5,2 m. Boligen er således i dag i alt knap 8 m høj og huset er placeret 3,3 m fra skel.


Garagens placering i forhold til boligen betyder, at skyggen fra boligen i eftermiddags- og aftentimerne vil ligge oven i skyggen fra garagen og i kraft af, at boligen er betydeligt højere end garagen, vurderes skyggen fra boligen af være dominerende, indtil solen står helt i vest, hvorefter skyggen fra garagen vil kunne resultere i skyggegener i naboens have.


Forvaltningen vurderer ikke, at skyggen vil være væsentlig, idet der kun er tale om skygge i en relativ begrænset tidsperiode (sen aften). Sammenholdt med at garagen blot overstiger byggeretten med i alt 23 cm, vurderes bygningens geometri ikke at påvirke naboens opholdsarealer i væsentlig grad.


Længde

Høringsparten stiller sig slutteligt undrende over for, at der er mulighed for at opføre en garage på 11,2 m i skel, når der i dag er opført en udestue i skel mod vest.


Som det fremgår at tegningsmaterialet, der er fremsendt i forbindelse med partshøringen, fjernes øvrige sekundære bygninger samt eksisterende udestue i forbindelse med opførelse af den nye garage. Garagens længde på i alt 11,2 m overholder således byggeretten jf. BR18 §181.


På den baggrund vurderer forvaltningen, at placeringen af garagen i forhold til længde i skel ikke giver anledning til bemærkninger.


Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at der kan gives tilladelse til opførelse af den nye garage ud fra helhedsvurderingen og vurdering af de indkomne bemærkninger.


Der lægges særlig vægt på, at

  • Indsigelser vedr. placering af garagen i forhold til skel og længde i skel ikke har betydning for helhedsvurderingen og endvidere er inden for byggeretten.
  • Der i området er flere eksempler på tilsvarende byggeri i skelbræmmen.
  • Den tilladte bebyggelsesprocent overholdes.
  • Der er fortsat gode friarealer på ejendommen.
  • Garagen vurderes ikke at give væsentlige skygge- eller indbliksgener.


Forvaltningen anbefaler derfor, at der gives tilladelse til opførelse af garagen som ansøgt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der på baggrund af helhedsvurderingen gives tilladelse til opførelse af garagen som ansøgt.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.20.00-P00-18-18 Sagsbehandler: Rene Frahm Jørgensen  

Frigivelse af anlægsbevilling til Plejecenter Lindegården, renovering af facadebeklædning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR




X




X

X

X


Øvrige sagsbehandlere: Anna Stokholm, Jonna Sørensen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 12,845 mio. kr. i 2021 til udgifter i forbindelse med renovering af facadebeklædning på Lindegården. Herudover anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb til indtægter på 3,034 mio. kr. i 2021 til støtte til projektet fra Byggeskadefonden.


Social- og Sundhedsudvalget orienteres om sagen på et kommende møde.


Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbene frigives.

Sagsfremstilling

På Plejecentret Lindegården er der særligt i de sidste 2-3 år konstateret revner og afskalling af puds på bygningsfacader. Lindegården blev om- og tilbygget i perioden 2009 - 2012.


Plejecenteret består af 5 boligblokke, hvor af de 3 blev opført i 2009-2011 og de eksisterende 2 blokke blev renoveret i 2011-2012. Om- og tilbygningen omfattede blandt andet arbejde på eksisterende og nye facader.


Facadeløsningen på de nye blokke bestod af et bagmurselement i beton, hvorpå der er monteret en hård mineralulds-isolering, og bygningsdelen er afsluttet med flere lag puds. Dette facadesystem er ligeledes anvendt og monteret på de eksisterende blokke på Lindegården.


I løbet af forår- og efteråret 2018 blev der konstateret en del begyndende revner og afskalling af puds på facaderne. Endvidere var der problemer med vandindtrængning i enkelte boliger. Der blev derfor sendt en skadesanmeldelse til Byggeskadefonden 30. oktober 2018. Herning Kommune har modtaget tilbagemelding fra Byggeskadefonden i april 2019 med angivelse af en delvis dækning og anerkendelse af skaderne. Der er efterfølgende indgået aftale med Byggeskadefonden omkring opstart af projektering, samt igangsættelse af en prøveudbedring på en enkeltstående og sammenhængende facade for dermed at få en større viden omkring omfang samt økonomi til udbedring. I løbet af 2020 har der været prøvet forskellige løsningsmetoder, og der er enighed med Byggeskadefonden om, at der nu projekteres med en ventileret, pudset pladeløsning.


Social- og Sundhedsudvalget orienteres om sagen på et kommende møde.

Økonomi

På baggrund af modtaget tilbud er det forventeligt, at den samlede pris bliver 12,845 mio. kr. for renovering af facadebeklædning. Udgiften fordeles med henholdsvis 10,405 mio. kr. inkl. moms på ældreboliger og 2,440 mio. kr. ekskl. moms på serviceareal.


Der er modtaget tilkendegivelse fra Byggeskadefonden om støtte til projektet på 3,034 mio. kr. vedr. ældreboligerne. Den resterende udgift til renovering af ældreboligerne på 7,371 mio. kr. finansieres ved optagelse af et 30 årigt fastforrentet lån i KommuneKredit med en årlig ydelse på ca. 0,271 mio. kr. Der afsættes budget til låneoptagelsen på Serviceområde 28 Optagne lån.


Udgifter til renter og afdrag på låneoptagelsen til ældreboligerne indarbejdes i budgettet for 2022 og fremover på Serviceområde 22 Renteudgifter samt Serviceområde 27 Afdrag på optagne lån ved budgetlægningen for 2022. Renter og afdrag finansieres af beboerne via indtægt fra huslejebetaling, som tilgår Serviceområde 18 Sundhed og Ældre.


Huslejeniveauet for 2021 er på 1.100,46 kr. pr. m2 årligt, svarende til en gennemsnitlig månedlig husleje på 6.521,00 kr. pr. bolig.

Udgiften til lånoptagelse for istandsættelsen vil medføre en huslejestigning på 2,86%. Det vil sige at huslejeniveauet stiger til 1.132,00 kr. pr. m2 årligt, svarende til en gennemsnitlig månedlig husleje på 6.709 kr. pr. bolig.

Den endelige husleje opgøres i forbindelse med hjemtagelse af lån.


Der er afsat rådighedsbeløb til udgifter i forbindelse med renovering af facadebeklædning på Lindegården på 11,251 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 018070. Der er desuden afsat rådighedsbeløb til indtægter på 8,811 mio. kr. i 2021 til medfinansiering fra Byggeskadefonden og boligforening på samme stednr. Netto udgør budgettet således 2,440 mio. kr. i 2021. Der anmodes om anlægsudgiftsbevilling på 2,440 mio. kr. i 2021 til renovering af facadebeklædning på servicearealet samt nedskrivning af rådighedsbeløb til henholdsvis udgifter og indtægter med 8,811 mio. kr. på stednr. 018070 i 2021.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der til renovering af facadebeklædning på Lindegården meddeles anlægsudgiftsbevilling på 2,440 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 018070 Lindegården - renovering af facadebeklædning, servicearealer. Rådighedsbeløb til henholdsvis udgifter og indtægter nedskrives med 8,811 mio. kr. på samme stednr. i 2021
at der til renovering af facadebeklædning på Lindegården meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 10,405 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 019092 Lindegården - renovering af facadebeklædning, boligdel
at der til støtte fra Byggeskadefonden meddeles anlægsindtægtsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 3,034 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 019092 Lindegården - renovering af facadebeklædning, boligdel
at der optages et 30 årigt fastforrentet lån ved KommuneKredit til renovering af ældreboligerne, og der afsættes budget til låneoptagelsen på 7,371 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 28 Optagne lån, langfristet gæld vedrørende ældreboliger
at huslejestigningen på 2,86% tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.01.02-P20-3-21 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Køb af jord til vejformål, Baneoverskæring

 

Sagsnr.: 01.05.00-P19-8-13 Sagsbehandler: Camilla Nielsen  

Orientering om politianmeldelse - overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens §3

 

Sagsnr.: 00.22.04-P35-1-17 Sagsbehandler: Nina Skov Lauridsen  

Meddelelser