Dagsordener og referater

Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 21. maj 2013
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-815-07 Sagsbehandler: Mogens Petersen  

L90 - vedtægtsændring - Holstebro genindtræder

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Ændring af vedtægterne for det kommunale fællesskab L90 som følge af at Holstebro Kommune nu ønsker at genindtræde i fællesskabet. Det anbefales, at genindtrædelse godkendes på betingelse af, at Holstebro Kommune hæfter, herunder beløbsmæssigt, som før sin udtræden.

Sagsfremstilling

Holstebro Kommune har ønsket at genindtræde i L90, selv om udtræden tidligere er blevet godkendt - for Herning Byråds vedkommende i sag nr. 45 / 2012. I forbindelse med nævnte udtræden fik Holstebro Kommune eftergivet en hæftelse på knapt 5,9 mio. kr. opgjort pr. ultimo 2010, hvorved de øvrige kommuners hæftelse steg.

 

Det foreslås, at Holstebro Kommune kan genindtræde på betingelse af, at Holstebro Kommune stilles økonomisk i enhver henseende som om udtræden aldrig var blevet godkendt, herunder uden ovennævnte eftergivelse af hæftelse.

 

Det foreslås tillige, at Herning Byråds brev af 23. februar 2012 til L90 fastholdes over for L90, idet dette brev var foranlediget af seneste vedtægtsændring i L90, og der endnu ikke er ændret i vedtægterne, som ellers forudsat af Herning Kommune.  

Økonomi

Da kommunernes indbyrdes hæftelse som hovedregel varierer efter størrelsen af leverede affaldsmængder de seneste 5 kalenderår fra de deltagende kommuner, kan der ikke sættes præcise beløb på ændringernes størrelse, men alt andet lige bliver Herning Kommunes hæftelse mindre. Da Holstebro Kommune udtrådte, blev Herning Kommunes hæftelse forøget med ca. 395.000 kr.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at det anbefales, at Holstebro Kommune genindtræder i L90,

 

at genindtrædelse gøres betinget af, at Holstebro Kommune stilles økonomisk i enhver henseende, som om udtræden aldrig var blevet godkendt,

 

at Herning Byråd over for bestyrelsen i L90 og de øvrige deltagerkommuner gentager sit brev af 23. februar 2012 til L90.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.00.00-A00-2-12 Sagsbehandler: Rasmus Bartholdy Jensen  

Orientering: Status på Herning Cykler og cykelregnskab 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Herning Kommunes satsning for fremme af cyklisme, under navnet Herning Cykler, har nu været igang i godt 1½ år.

Der er gennemført mange spændende tiltag både anlægsmæssigt, men også kampagne og procesmæssigt. På mødet gennemgås de foreløbige højdepunkter, og der gives et indblik i det videre forløb.

Cykelregnskabet 2012 fremlægges desuden til godkendelse.

Sagsfremstilling

Herning Kommunes mål er at reducere den daglige biltrafik med 5% og flytte denne transportandel over på cykler og eller kollektiv trafik. Dette er først og fremmest et klimamål, men klimamålet har mange gode følgevirkninger i forbindelse med bedre folkesundhed, bedre livskvalitet, attraktive bymiljøer, fællesskaber m.v.

 

Siden efteråret 2011, hvor Herning Kommune fik tilsagn (fase 1) om støtte fra Cykelpuljen, er mange aktiviteter blevet planlagt og igangsat. Yderligere har Herning Kommune været så heldig at få tilsagn til en puljerunde mere (fase 2), hvor flere tiltag er igangsat i år, og desuden er der nu afsendt en ansøgning om støtte til en forventet fase 3 med virkning fra 2014-2015.

 

Strategien fokuserer på de tre "F"er. Forandring - anlæg af cykelstier og service, Forankring - brug af ambassadører på skoler, cykelambassadører, netværksmøder mv. og Formidling - herunder hjemmesiden "herningcykler.dk", kampagner m.v.

 

For at kunne eftervise, om de ting, der sættes i værk, har nogen effekt, er der udarbejdet et cykelregnskab, der skal bruges til at vise, hvilken bundlinje kommunen har på cykelområdet.

Der vil blive udarbejdet et nyt regnskab hvert andet år, som forhåbentligt vil kunne eftervise, at flere vælger cyklen frem for bilen.

Regnskabet, der er baseret på interviews og andet datamateriale, er vedlagt som bilag til godkendelse, og hovedpunkterne vil blive fremlagt på mødet.

 

Regnskabet vil efterfølgende blive fremlagt på hjemmesiden m.v.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at status for projekt Herning Cykler tages til efterretning,

 

at det vedlagte Cykelregnskab for 2012 godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.00.00-A00-4-12 Sagsbehandler: Rasmus Bartholdy Jensen  

Bredgade vest, Herning - Åbning for sivetrafik

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Mette Wraa Nielsen, Tommy Jonassen

Sagsresume

Der foreligger et politisk ønske om at undersøge mulighederne for at åbne den vestlige del af Bredgade for kørende trafik i en retning. Dette sker bl.a. for at fastholde og udvikle handelslivet i den vestlige del af Bredgade. 

Sagsfremstilling

I samarbejde med Planafdelingen har Vejafdelingen kigget på forskellige trafikløsninger i forbindelse med en eventuel åbning af Bredgade vest.

 

1. Ensrettet trafik fra Jyllandsgade til Møllegade krydset

2. Ensrettet trafik fra Møllegade krydset til Jyllandsgade  

 

For begge vurderinger gælder det, at der arbejdes med en hastighedsbegrænsning på 15 km/t og ud fra sivegade-princippet. Det betyder, at bilister, cyklister og fodgængere færdes frit mellem hinanden. Cykelkørsel vil blive tilladt i begge retninger. Bilkørsel kun i én retning. Endvidere fjernes pagoderne for at gøre plads til cirka 10 parkeringspladser.  

 

1. Ensrettet trafik fra Jyllandsgade til Møllegade krydset

Det vurderes, at trafikken i Bredgade vest primært vil udgøres af beboertrafik fra Jyllandsgade, kunder fra Føtex parkeringshus, der skal mod nord, samt bilkunder til butikkerne på Jyllandsgade/Bredgade. Det forventes ikke, at der for bilister fra Dalgasgade vest vil være nogen betydelig tidsmæssig gevinst ved at køre via Jyllandsgade og Bredgade.

 

På baggrund af ovenstående er den forventede trafikmængde i Bredgade vurderet til at være ca. 1.000-1.500 biler pr. døgn fra øst mod vest.

 

En større mængde trafik end det, vil gøre, at Bredgade vest vil ændre status fra gågade med sivetrafik og mere i retning af egentlig køregade.

 

Hastighedsbegrænsningen på 15 km/t vil være understøttet af, at der skal drejes 90 grader på Poulsens Plads, inden man kommer ind på Bredgade vest. Samtidig vil fodgængere og cyklister være med til at holde hastigheden i Bredgade vest nede, da bilisterne skal have øje på dem.

 

Hastigheden er helt afgørende for, at folk kan færdes trygt på sivegaden, og den lave hastighed gør, at der kan indgås visuelle "kontrakter" mellem bilist og fodgænger i god tid, og at bilisten kan nå at reagere, hvis fodgængere skifter side i gaden.

 

 

Der opsættes langsgående spærringer, der visuelt forhindrer trafik i at køre mod øst op af Bredgade. Trafikken vil køre "væk" fra Poulsens Plads, og afskærmningen kan derfor gøres langt mere transparent, så gadens visuelle forløb fremstår sammenhængende, og ikke som om gågaden slutter ved Poulsens Plads.

 

Herudover skal der yderligere lægges spoler i krydset ud til Møllegade, og laves en omprogrammering af lyskrydset. Udgifterne til ændringerne er indeholdt i eksisterende budget fra Bymidtepuljen, hvor der er afsat cirka 200.000 kr. til projektet. Den trafikale ændring foreslås at skulle køre som et forsøg i 2 år. Herefter evalueres projektet i samarbejde med de erhvervsdrivende.

 

2. Ensrettet trafik fra Møllegade krydset til Jyllandsgade

Ved åbning af Bredgade vest mellem Fredensgade og til Jyllandsgade for bilkørsel fra vest mod øst vurderes det, at vejen i højere grad ville miste sin status som gågade, end hvis kørsel tillades fra øst mod vest.

Det skyldes, at det er vanskeligere at holde hastigheden nede på et acceptabelt niveau på maksimalt 15 km/t, idet kørsel fra Vestergade, hvor hastigheden er 50 km/t mod øst ad Bredgade, kan ske stort set uhindret gennem krydset ved Fredensgade.

Som følge af den højere hastighed vil trafiksikkerheden på Bredgade vest og gennem krydset Fredensgade/Vestergade/Bredgade blive betydelig reduceret for de lette trafikanter samt for de handlende langs (og krydsende) Bredgade.

 

Det vurderes, at det vil forstærke opfattelsen af Bredgade som en trafik- og gennemfartsvej.

Samtidig gøres udeserveringen langs Bredgade vanskelig at opretholde, idet trafikbelastningen fra vejen vil få en større påvirkning på omgivelserne både på grund af hastigheden og trafikmængden.

Behovet for etablering af yderligere svingbaner i krydset Fredensgade/Vestergade /Bredgade vurderes at reducere kapaciteten og fremkommeligheden gennem krydset for særligt den nord/syd kørende trafik, idet venstresvinget fra nord mod øst stiller krav om ekstra grøntid i signalanlægget.

Mængden af gennemkørende trafik – altså trafik uden ærinde langs vejen – vurderes at blive højere, hvis kørsel fra vest mod øst tillades.

Det skyldes, at vejen i højere grad end ellers vil blive opfattet som en ”smutvej” ind til bymidten.

Men da antallet af parkeringspladser langs Bredgade vil være uændret på ca. 10 pladser, vurderes det, at den ekstra trafik ikke vil skabe mere handel for de forretningsdrivende, da pladserne allerede er fuldt udnyttet, hvis Bredgade åbnes for kørsel fra øst mod vest.

 

Endelig skal det nævnes, at det visuelle udtryk af hele gågadeforløbet vil blive markant anderledes, hvis kørsel fra vest mod øst tillades. Det skyldes, at afskærmningen på Poulsens Plads skal vendes vinkelret på køreretningen og således skabe en barriere for trafikanterne for at tydeliggøre vejens forløb.

 

Dette projekt vil samlet koste cirka 700.000 kr. at realisere hvoraf kun ca. 200.000 er dækket af nuværende budgetter.

 

Der er 22. januar 2013 afholdt borgermøde på Rådhuset for alle ejere og lejere i Jyllandsgade og Bredgade (fra Poulsens Plads mod vest).

 

På mødet blev forslaget om sivetrafik fra Jyllandsgade mod vest fremlagt. Der var positiv stemning for at åbne for trafik. Nogle ønskede trafik ind fra vest mod øst via Møllegade krydset i stedet og en enkelt var imod at åbne for trafik.

 

Efterfølgende har der været udsendt høringsbrev. Høringen blev afsluttet 11. april 2013. De fire indkomne svar er summeret i bilaget til indstillingen. Grundlæggende er tre svar imod og et svar for forslaget om sivetrafik i gågaden.

 

Det er forvaltningernes vurdering, at en åbning af Bredgade Vest fra Jyllandsgade via Bredgade til Møllegade krydset er den mest trafiksikre løsning, samtidig med at den kan finansieres uden ekstra bevilling. Samtidig vil vi anbefale, at projektet bliver evalueret efter to år, hvorefter der tages endelig stilling til om Bredgade Vest skal fortsætte som sivegade, om trafikretningen skal vendes, eller om gaden skal tilbageføres til gågade.  

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Direktøren for By, Erhverv og Kultur og direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der udføres et trafikforsøg i Bredgade med 15 km/t sivetrafik med ensretning fra øst mod vest,

 

at forsøget evalueres sammen med de erhvervsdrivende efter ca. 2 år.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.00.00-G00-9-12 Sagsbehandler: Keld Bruun Hansen  

Åvænget / Silkeborgvej 128, Herning - Opklassificering af privat vej til offentlig vej

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Haarh Benzin har etableret sig på Åvænget i Herning. For at sikre adgang til benzinstationen fra syd optages et privat ejet vejareal som offentlig vej.

 

Ejeren er ikke enig i prisen / erstatningsspørgsmålet.

 

Forvaltningen anbefaler, at erstatningsspørgsmålet overdrages til Taksationskommissionen.

Sagsfremstilling

I forbindelse med realisering af dele af lokalplan nr. 12.E16.1 opklassificeres et stykke privat vej i forlængelse af Åvænget til offentlig vej (markeret med grøn på kortbilag).

 

Vejarealet hører til ejendommen Silkeborgvej 128. Ejer er indstillet på arealoverdragelse til offentlig vej.


Forvaltningen vurderer, at prisen for vejarealet skal være 0 kr./m2, da arealet i forvejen anvendes til vejformål.

 

Ejer er ikke enig i prisen/erstatningen, og ønsker erstatningsspørgsmålet overdraget til Taksationskommissionen. 

 

[image]

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at erstatningsspørgsmålet overdrages til Taksationskommissionen.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.01.02-P20-1-13 Sagsbehandler: Thomas Bøgh  

Skolegade, Aulum - ny fodgængerovergang

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Der er vurderet på mulighederne for placering af et nyt signalreguleret fodgængerfelt på Skolegade i Aulum.

Sagsfremstilling

Skolegade er ret trafikeret og forløber midt igennem Aulum.

 

Med henblik på at skabe en ny trafiksikker overgang for de bløde trafikanter på Skolegade er der vurderet på følgende 2 muligheder for placering af et nyt signalreguleret fodgængerfelt.

 

Ved Østergade

Her er der mulighed for at etablere en signalreguleret fodgængerovergang ved Syrenvejs udmunding i Skolegade i forbindelse med det eksisterende helleanlæg. Signalanlægget udføres som et "rødlyssignal", hvilket indebærer, at der er konstant rødt lys for trafikanter, der kører ad Skolegade. Ved hjælp af spoler i vejen, der "anmelder" kørsel, skifter lyset automatisk til grønt lys, såfremt der ikke er fodgængere, der er ved at passere i overgangen.
 
Denne type lysregulering, dæmper automatisk hastigheden i Skolegade, såfremt man kører hurtigere end de lovlige 50 km/t, og ikke vil køre over for rødt lys. Hvis man der imod kører med de lovlige 50 km/t, når lyset at skifte til grønt, inden man passerer overgangen.

 

Der bemærkes, et der ikke er cykelsti mellem fodgængerovergangen og Østergade samt på den vestlige del af Østergade.

 

 

Sjællandsgade/Grønsværen

Her er der mulighed for at etablere en fodgængerovergang, som understøttes af et trykstyret signalanlæg.

Signalanlægget kan muligvis også udføres som et "rødlysanlæg", men det vil kræve anmeldelse af sidevejstrafikken, som vil komplicere og fordyre projektet væsentligt.

 

 

 

De 2 placeringsmuligheder er vist på nedenstående oversigskort.

 

[image] 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udvalget drøfter mulighederne for placering af et nyt fodgængerfelt i Skolegade.

Beslutning

Der etableres et nyt fodgængerfelt med tryksignal ved Østergade / Skolegade i Aulum.

 

Sagsnr.: 13.05.22-G00-2-12 Sagsbehandler: Edith Blynning  

Kontraktforlængelse på lokale ruter 140 og 150

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Kontrakterne på lokalruterne 140 Aulum - Haderup, og 150 Herning - Vildbjerg, udløber til køreplanskiftet juni 2014

  

Forvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at kontrakterne forlænges, så de indpasses, enten ved fælles udbud på de regionale ruter i området (en 2 årig forlængelse), eller ved fælles udbud på de lokale ruter (rabatruter), der kører med skolebørnene (en 1 årig forlængelse).

 

Midttrafik anbefaler et udbud sammen med de regionale ruter, idet det vil give det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

 

Forvaltningen anbefaler, at der søges om en kontraktforlængelse på 2 år.

Sagsfremstilling

Lokalruterne 140 og 150 er tilrettelagt efter de uddannelsessøgende og øvrige pendlere, og er derfor tilrettelagt efter korrespondance med tog og andre busser, samt efter at de uddannelsessøgende kan nå til Herning til skolestart.

 

Der er dog også skoleelever med disse ruter, men køreplanerne bliver ikke tilrettelagt efter folkeskolernes ringetider.

 
Rute 140 og 150 er såkaldte A kontrakter, som hører under samme betingelser, som de regionale ruter (og bybusserne) med hensyn til afregning, busalder, service, billettering og mange andre betingelser.


Kontrakten for Rute 140 og 150 udløber til køreplanskiftet sommer 2014.


Midttrafik har vurderet, at det vil være økonomisk mest fordelagtigt, at udbud sker sammen med regionale ruter i området.
 
Midttrafik anbefaler at lade udbuddet følge de regionale ruter og dermed efter deres vurdering få den bedste pris på kørslen. Det vil betyde en forlængelse af kontrakten med 2 år.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der ansøges om kontraktforlængelse på 2 år for rute 140 og 150.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.01.08-P20-1-10 Sagsbehandler: Jens Arne Olesen  

Orientering: Resultat af asfaltlicitation

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsfremstilling

Der foreligger resultat af afholdt offentlig licitation på asfaltarbejder i 2013.

 

Arbejdet er opdelt i 2 entrepriser - slidlag og forstærkninger - med mulighed for reduktionspris ved overdragelse af begge entrepriser.

 

Strækningerne fremgår af vedlagte kortbilag.

 

NCC Roads A/S er med et samlet tilbud på 10.358.522 kr. det laveste bud og har derfor fået overdraget arbejdet.

 

Øvrige tilbud: 

Pankas A/S
10.849.241 kr.
Colas Danmark A/S
12.483.464 kr.
Arkil A/S
12.516.270 kr.
Skanska Asfalt I/S
13.165.992 kr.
Munck Asfalt A/S
13.523.998 kr.
Lemminkainen A/S
14.813.492 kr.

 

Med et rådighedsbeløb i 2013 til asfalt på i alt 23.500.000 kr. er følgende disponeret:

Licitationsresultat
10.358.522 kr.
Reparationer DRIFT
  4.500.000 kr.
Funktionskontrakt NCC
  3.000.000 kr.
Sideudvidelse/forstærkning Klinkhøjvej
  2.000.000 kr. 
Cykelstier
     300.000 kr.
Disp. til regulering og mindre arbejder
  3.341.478 kr.
I alt
23.500.000 kr.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at  orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 13.02.00-P19-412-08 Sagsbehandler: Trine Koch Jakobsen  

Revision af regulativ for almene vandværker i Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Gældende fælles regulativ for almene vandværker i kommunen blev godkendt den 31. august 2009. Det nye forslag indeholder en række ændringer om tekniske forhold ved vandforsyning og tilpasning til ændret lovgivning.

Sagsfremstilling

I henhold til vandforsyningslovens § 55 skal kommunen godkende et regulativ for et privat alment vandværk. Regulativet indeholder blandt andet nærmere regler om retten til forsyning, ejerforhold i forhold til forsyningsledninger og målere, samt grundejers forpligtelser.

 

På opfordring fra Herning Vandråd har forvaltningen lavet et forslag til ændring af gældende regulativ. Ændringen er en mere præcis formulering vedrørende vandværkernes krav om tilbageløbssikringsventiler. Ventilerne skal sikre mod forurening af ledningsnettet.

Regulativet er samtidig opdateret efter gældende lovgivning og mindre redaktionelle ændringer.


Det reviderede regulativ er været sendt ud til alle vandværker og deres kommentarer er indarbejdet.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forslag til nyt fælles regulativ for vandværkerne godkendes

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-93-13 Sagsbehandler: Hanne Jacobsen  

Snejbjerg Hovedgade 36 - Dispensationer til lokalplan 51.C2.1

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Ide-Huse, Ørnhøjvej 18, 6971 Spjald søger om dispensation til Lokalplan nr. 51.C2.1 til opførelse af 3 boligblokke med i alt 36 boliger.
 
Blokkene skal placeres på matrikel nr. 6l, Snejbjerg By, Snejbjerg. Snejbjerg Hovedgade 36, Herning.


Forvaltningen anbefaler, at der meddeles dispensation til det ansøgte.

Sagsfremstilling

Hver boligblok består af 3 punkthuse i 3 etager. Bygningshøjden bliver ca. 10,2 m fra terræn. Bruttoetagearealet bliver 4266 m² 

 

Projektet er omfattet af Lokalplan nr. 51.C2.1. Område til center- og boligformål i Snejbjerg, område I, som bl.a. foreskriver:

 

  • § 7 stk. 1, at bebyggelse skal opføres indenfor de på kortbilag 2 viste byggefelter.

  • § 7 stk. 8, at bruttoetageareal i byggefelt I max må være 3700 m², opføres i 2 etager og max. byggehøjde på 8,5 m.


Det ansøgte kræver derfor dispensation til 1 ekstra etage, et bruttoetageareal på 566 m² og placering af byggeri delvis udenfor byggefeltet.

 

Ansøger, Ide-Huse, har modtaget flere henvendelser fra borgere i området, som er interesseret i denne type bolig med indbygget fællesarealer i og omkring opgangen, hvilket giver tryghed for beboerne. Ide-huse har gode erfaringer med lignende boliger opført andre steder i Herning, bl.a. på Ringkøbingvej.


Af hensyn til bygningernes højde og udseende har bygherren placeret blokkene på en måde, så friarealer og frirum så vidt muligt tilgodeses.

 

59 berørte parter er blevet hørt, og der indkom 1 indsigelse på vegne af 6 berørte naboer, som udtrykker følgende:

 

  • Ønsker at lokalplanens bestemmelser følges.

  • At byggeriet i 3 etager med en bygningshøjde på ca.10,2 m, vil genere Mejeriparken både hvad angår morgensol og dagslys.

  • At med udvidelsen af byggearealet kommer bebyggelsen meget tæt på de eksisterende boliger i Mejeriparken.

  • At byggeri i 2 etager ikke kan indpasses i nærområdet, da dette kan medføre indblikgener til naboerne, samt gener i form af minimering af
    udsigt fra de bagvedliggende boliger og grunde.

 

Projektet er ikke i strid med lokalplanens principper til boligformål, og forvaltningen har forholdt sig til projektet og indsigelsen.

 

Forvaltningen vurderer, at dispensationen til etageantallet er den største dispensation til projektet, men at punkthusenes 3 grupperinger på grunden er medvirkende til, at etageantallet ikke virker så markant.

 

Det vurderes også, at afstanden til nabobebyggelse er stor, og at forvaltningen på den baggrund mener, at indblik og skyggegener ikke er til stede.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles dispensation til Lokalplan nr. 51.C2.1 § 7 stk. 1, og kortbilag 2, således at bebyggelsen kan opføres delvist udenfor det fastlagte byggefelt,

 

at der meddeles dispensation til Lokalplan nr. 51.C2.1 § 7 stk. 8, hvorved bruttoetagearealet overskrides med 566 m², projektet opføres i 3 etager og med en bygningshøjde på 10,258 m.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.04-P19-500-12 Sagsbehandler: Hanne Jacobsen  

Farvergårdvej 5, Herning - Dispensation til overskridelse af byggelængde i skelbræmmen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Der er søgt om lovliggørelse af et ulovligt opført udhus byggeri på Farvergårdvej 5, 7400 Herning, matrikel nr. 1226dq, Herning Bygrunde.
 
Forvaltningen anbefaler retlig lovliggørelse på grunden, således at der ud fra en helhedsvurdering i den konkrete sag, kan godkendes udhus bebyggelse med placering i skel på 32,41 m. Det indgår konkret i sagen at der på begge naboejendomme aktuelt forefindes tilsvarende udhus bebyggelse på 12 m i skel. De aktuelle udhuse er overvejende sammenbygget med naboernes. På den baggrund vurderes det ikke umiddelbart at naboer får gener som følge af bygningerne på ejendommen og den ønskede tilbygning til carporten.

Det forudsættes for tilladelsen at der foreligger en positiv partshøring som gennemføres af forvaltningen.

Sagsfremstilling

Beliggenhedsplanen fremsendt til kommunen den 21. februar 2013 viser, at der
er foretaget udvidelse af garagen, opført cykelskur, brændeskur, skur og traileroverdækning, som ikke fremgår af byggesagsarkiv eller i BBR-registeret.
 
Den nuværende samlede længde i skelbræmmen er 29,66 m og med udvidelse af eksisterende carport bliver den samlede længde i skel i alt 32,41 m. Bygningerne er fordelt på 2 skelsider.  
 
Der er i 2002 meddelt dispensation til en samlet længde i skelbræmmen på 15,67 m.
 
En samlet længde i skelbræmmen på 29,66 m er langt over det, som kommunen tidligere har dispenseret til og kræver dispensation til Bygningsreglementet 2010 (BR10) kap. 2.2.6 stk. 2 nr. 2, at sider, der vender mod naboskel, ikke må have en større samlet længde end 12 m. 


Den 8. marts 2013 udsendte forvaltningen et varsel om påbud på lovliggørelse ved at bebyggelse der ikke findes i kommunens byggesagsarkiv fjernes. Afgørelsen begrundes med, at områdets åbenhed ønskes bibeholdt, samt at en dispensation kan danne præcedens for efterfølgende ansøgninger.
 

Ejers advokat skriver i brev af 15. april 2013 til kommunen, at han søger om dispensation til nuværende ulovligt opførte byggeri. Advokaten har indhentet erklæringer fra 2 naboer.

 

Ved ikke anmeldepligtige småhuse under 10 m², som placeres i skelbræmmen, skal længden medregnes den samlede længde, dog skal små skure under 10 m² ligge 2,5 m fra andre bygninger på samme grund.
 
Der er opført et lille skur på 3 m² 1,9 m fra skel, hvorfor længden på 1,8 m skal medregnes i den samlede længde i skelbræmmen. Skurret er placeret mod ejendommens østlige skel. Grundet afstanden til skel på 1,9 m vurderes det, at bygningen uanset kan beholde nuværende placering.

 

Forvaltningen finder, at en så markant udhusbebyggelse på samlet ca. 32 m i skel i et åbent/lavt parcelhusområde er en stor afvigelse i forhold til tilsvarende sager.

 

Forvaltningen finder uanset ud fra en helhedsvurdering, at udhusene overvejende er sammenbygget med eksisterende bebyggelse på naboejendomme, og derfor er den reelle længde i skel ikke til stede.

Det forudsættes for tilladelsen, at forvaltningen foretager partshøring.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der ud fra en helhedsvurdering i den konkrete sag kan tillades udhus bebyggelse i skel på 32,41 m, i det bebyggelsen overvejende er placeret i forbindelse med eksisterende nabobebyggelse på 2 sider.

 

at godkendelse af eksisterende og ny bebyggelse forudsætter, at der foreligger en positiv partshøring fra nærmeste naboer.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-96-13 Sagsbehandler: Jesper Leding  

Løgagervej 38, Ørnhøj - Opførelse af husstandsmølle

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Ansøgning om tilladelse til opførelse af husstandsmølle på ejendommen Løgagervej 38, Ørnhøj.

Møllen ønskes opført 28 m fra nærmeste bygning på et areal, beliggende væsentligt højere end ejendommens bygninger.

 

Idet den ansøgte placering dels placeres i en for stor afstand til nærmeste bygning, dels placeres for højt i terrænet i forhold til den eksisterende bygningsmasse og dels ikke placeres således at bygningsmassen samles, anbefales det, at tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser ikke meddeles.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til opførelse af husstandsmølle på ejendommen Løgagervej 38, Ørnhøj.
 
I henhold til ansøgningen ønskes møllen placeret på et areal, der i henhold til planlovens landzonebestemmelser på flere områder ikke er hensigtsmæssigt.
 
Som vist på vedlagte oversigtskort ønskes møllen placeret ca. 29 m fra eksisterende bygninger på ejendommen, hvor placeringen begrundes med store terrænforskelle.
I henhold til landzonebestemmelserne skal nye bygninger i det åbne land placeres i naturlig tilknytning til den samlede bygningsmasse og max. 20 m fra denne. Praksis har været, at denne afstand kan øges til max. 25,0 m, såfremt væsentlige forhold taler derfor.
Ligeledes har de seneste afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet fastslået, at afstandskravet på 20,0 m i planlovens landzonebestemmelser skal overholdes.
På grund af højdeforskel i terrænet omkring bygningerne vil møllen på det ansøgte areal få en højde, der i niveauplan er væsentligt højere end de fastlagte 25 m. Terrænet hvor nærmeste bygning er placeret ligger i kote 58,5, mens terrænet hvor møllen ønskes placeret er beliggende i kote 63. Dette giver en højdeforskel på min. 4,0 m, hvilket medfører, at møllen i forhold til bygningerne vil få en højde på min. 29 m.
 
En husstandsmølle er i henhold til bl.a. ”Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller” defineret ved, at højden til øverste vingespids ikke overstiger 25 m.

 
Forvaltningen har i forbindelse med sagen rådført sig med Naturstyrelsen, der henviser til flere afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor det beskrives, at kravet om max. højde på 25,0 m til øverste punkt skal ses i sammenhæng med eksisterende bygningers placering. Møllen bør derfor placeres i nogenlunde samme terrænniveau som ejendommens bygninger.
Møllen ønskes placeret vest for ejendommens bygninger, hvilket gør at bygningsmassen spredes mere end den i forvejen er. Bygningen nærmest møllen er beliggende 55 m fra de øvrige bygninger på ejendommen, og møllen ønskes placeret yderligere 29 m fra denne.
Landzonebestemmelserne henstiller til, at bygninger og anlæg m.v. placeres således at bygningsmassen samles. Dette vil sige, at det skal undgås at lade bygninger spredes over et større areal. Nye bygninger m.v. bør derfor placeres således, at bygningsmassen så vidt muligt "trækkes" sammen.
 
Idet den ansøgte placering dels placeres i en for stor afstand til nærmeste bygning, dels placeres for højt i terrænet i forhold til den eksisterende bygningsmasse og dels ikke placeres således at bygningsmassen samles, anbefales det, at tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser ikke meddeles.

 

Forvaltningen har drøftet andre placeringsmuligheder på ejendommen med ansøger, men den fremsendte ansøgning ønskes fastholdt

 

Sagen har været fremsendt til naboorientering, og der fremkom i høringsfasen ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at ansøgningen drøftes.

Beslutning

Udvalget besluttede, at meddele tilladelse til opførelse af husstandsmølle på den ansøgte placering.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.04-P19-325-12 Sagsbehandler: Jesper Leding  

Husstandsmølle, Kølkærvej 56, Hauge

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Orientering om sag vedr. ansøgning om tilladelse til opførelse af husstandsmølle på ejendommen Kølkærvej 56, Herning.

 

Forvaltningen anbefaler, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse tages til efterretning, og at udvalget drøfter muligheden for at behandle ny ansøgning om placering af husstandsvindmøllen.

Sagsfremstilling

Herning Kommune modtog den 26. juni 2012 ansøgning om tilladelse til opførelse af husstandsmølle på ejendommen Kølkærvej 56, Herning.
 
I henhold til ansøgningen ville møllen få en højde på 24,5 m og en rotordiameter på 13,0 m, og ville blive placeret i et område omkring 20 m syd fra nærmeste bygning, som er en hønsestald på ca. 1.700 m2.
 
Ejendommens bygninger er beliggende således, at den oprindelige bygningsmasse er placeret nord for staldbygningen. Stalden er placeret således, at der er ca. 39 m mellem denne og den samlede bebyggelse.
 
I brev af 11. juli 2012 til ansøger anbefalede Herning Kommune en placering i det store område mellem staldbygningen og den øvrige bygningsmasse. Det blev samtidigt beskrevet, at kommunen med stor sandsynlighed ville meddele afslag efter gældende regelsæt og i henhold til kommunens gældende administrationspraksis, såfremt placeringen blev fastholdt.
 
I forvaltningens vurdering af ansøgningen indgik, at bygningsmassen i henhold til landzonebestemmelserne i planloven skal søges placeret samlet, og at der på ejendommen er rigelig mulighed for at samle den allerede spredte bygningsmasse. Det vurderedes, at bygningsmassen ved den ansøgte placering af husstandsmølle ville blive ”trukket længere ” eller spredt endnu mere end den på nuværende tidspunkt er.

 

Ligeledes indgik det, at der ikke ville være nogen vindmæssig fordel i at placere den på den ansøgte placering frem for en placering mellem bygningerne. Faktisk vil møllen blive placeret væsentligt højere i terrænet (ca. 1 – 1½ m) end ved den ansøgte placering.
 

I brev til Herning Kommune af 20. august 2012 beskrev ansøger, at den ansøgte placering ønskedes fastholdt. I brevet begrundede ansøger placeringen med, at denne i forhold til vind var den bedste. Ligeledes var begrundelsen, at servicering af møllen kræver plads og en fast kørevej til placeringen. Endeligt blev placeringen begrundet i afstand til nabobeboelse.
 
Herning Kommune vurderede, at ingen af disse begrundelser var tilstrækkelige for at tilsidesætte vejledningens bestemmelser om, at bygningsmassen skal søges samlet på ejendommen.


På arealet mellem stald og ejendommens øvrige bygninger synes der at være tilstrækkelig plads til placering af mølle, ligesom der også hertil er fast kørevej. Møllen vil på den anbefalede placering blive placeret højere i terrænet og afstanden til nabobeboelse er meget stor (mere end 350 m).

 
Afslag på det ansøgte fremsendtes derfor den 4. september 2012.
 
Herning Kommune modtog den 3. oktober 2012 klage over kommunens afgørelse fra ansøgers rådgiver, og sagen blev derfor overdraget til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet.
 
Den 11. december 2012 afgjorde Natur- og Miljøklagenævnet sagen, og stadfæstede Herning Kommunes afgørelse.


Nævnet skriver i afgørelsen, at: ”Der er lagt vægt på, at kommunens afgørelse er truffet ud fra en konkret vurdering af møllens placering og de hensyn, som skal varetages ved administrationen af planlovens landzonebestemmelser, og at kommunen har peget på en placering, der ses at opfylde disse hensyn. Nævnet har desuden lagt vægt på, at produktionshallen er opført et stykke væk fra ejendommens samlede bebyggelse.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster derfor Herning Kommunes afgørelse af 4. september 2012 om afslag på landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på den ansøgte placering.”
 
Sagen blev på møde den 14. januar 2013 fremlagt til orientering i Teknik- og Miljøudvalget, der tog sagen til efterretning. På mødet blev desuden besluttet, at alle fremtidige sager, hvor forvaltningen vurderer, at der skal meddeles afslag, skal behandles i udvalget.
 
Sagen har været omtalt i dagspressen, hvor ansøger forklarede sin ansøgning, og hvor forvaltningen beskrev årsagen til, at møllen ikke kunne placeres som ansøgt jfr. Herning Kommunes praksis, Natur- og Miljøklagenævnets retningslinjer og retningslinjerne i planloven
 
Ansøgning om tilladelse til opførelse af husstandsmølle er ved ny ansøgning af 20 marts 2013 genfremsendt med en ny placering syd for staldbygningen. Den nye placering afviger fra den tidligere ansøgte placering med ca. 25 -30 m, men stadig ved den samme staldgavl. Forvaltningen finder på den baggrund ikke, at den nye placering afviger væsentligt fra tidligere, og dermed er omstændighederne ikke væsentligt ændret.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der med henvisning til Planlovens § 35, stk 1, meddeles afslag til husstandsmøllens nye placering i forlængelse af produktionsbygningen, da den principielt svarer til forvaltningens tidligere afslag. Her blev afslaget bl.a. begrundet med, at placeringen ikke er hensigtsmæssig og vil medvirke til at sprede bebyggelsen endnu mere. Møllen bør derfor placeres mellem den oprindelige bebyggelse og stalden fra 2004, så møllen medvirker til at samle ejendommens bygninger.

 

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 29. april 2013, pkt. 104:  

Udsat til udvalgets møde i maj.
 
Udvalget ønsker en besigtigelse på Kølkærvej 56, Hauge, og andre opsatte husstandsmøller i kommunen.
 
Besigtigelsesturen afholdes forud for udvalgets møde 21. maj.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget 21. maj 2013: 

Udvalget besigtigede Kølkærvej 56, Hauge.

 

 

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller 21. maj 2013,

 

at der med henvisning til Planlovens § 35, stk 1, meddeles afslag til husstandsmøllens nye placering i forlængelse af produktionsbygningen, da den principielt svarer til forvaltningens tidligere afslag. Her blev afslaget bl.a. begrundet med, at placeringen ikke er hensigtsmæssig og vil medvirke til at sprede bebyggelsen endnu mere. Møllen bør derfor placeres mellem den oprindelige bebyggelse og stalden fra 2004, så møllen medvirker til at samle ejendommens bygninger.

Beslutning

Udvalget besluttede at meddele tilladelse til opførelse af husstandsmølle på den ansøgte nye placering i forlængelse af produktionsbygningen.

 

Sagsnr.: 13.03.00-P19-3-13 Sagsbehandler: Sisse Redeker  

Granvænget 12, Herning - Fritagelse fra tilslutningspligten til fjernvarme

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

I 1995 blev der tinglyst tilslutningspligt på Granvænget 12, 7400 Herning. Tinglysningen skete på baggrund af et godkendt tilslutningsprojekt (1994) fra Herning kommunale Værker.
 
I den forbindelse modtog Herning Kommunes Forsyningsudvalg den 11. september 1994 en ansøgning (indenfor tidsfristen) fra ejeren med ønske om at blive fritaget fra tilslutningspligten. Ejeren har herefter en korrespondance med Herning Kommunale Værker, hvor der laves en aftale om, at der etableres en stikledning til ejendommen, så 250 m2 af arealet på i alt 951 m2 opvarmes med fjernvarme. Den resterende del af ejendommen opvarmes vha. af eget fastbrændselsfyr. Herning Kommunale Værker skriver herefter en bekræftelse på etablering af stikledningen, og at man, som følge af aftalen, betragter ansøgningen om fritagelse som bortfaldet. Herefter tinglyses tilslutningspligten på ejendommen.
 
9 års fristen for at tilslutte sig fjernvarmeforsyningen udløb i 2004. I 2009 kontakter EnergiMidt Herning Kommune for at få håndhævet tilslutningspligten for de ejendomme, som endnu ikke har tilkoblet sig – herunder også den resterende del af ejendommen Granvænget 12. Ejeren henvender sig herefter til Herning Kommune og EnergiMidt, da han ikke mener, at han har tilslutningspligt på den resterende del af ejendommen.
 
Forvaltningen finder, at hele ejendommen i 1994 burde have været meddelt fritagelse for tilslutning til fjernvarme, og forvaltningen anbefaler, at ejendommen fritages for tilslutningspligt til fjernvarme og at, servitutten om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning ophæves på matriklen.

Sagsfremstilling

Oplysninger fra ejer
Ejendommen er blevet solgt i 2013 og det var den tidligere ejer, som henvendte sig til kommunen, da han ikke mente, at han skulle betale tilslutningsbidrag på den resterende del af ejendommen. Han er enig i, at de 250 m2, som er tilsluttet fjernvarmen, er en frivillig indgået aftale. Korrespondancen i sagen foregår nu med den nye ejer.
 

Ejendommen er fra 1972 med et areal på 951 m2 omfattende både lager og kontor. Fyret er et fastbrændselsfyr fra Danstoker fra 1976. Effekten er på 30 – 35 Mcal/h som svarer til max 41 KW.


Forsyningsselskabets oplysninger
Energi Midt har indsendt korrespondancen mellem den tidligere ejer og EnergiMidt fra 1994. Herunder ansøgningen fra ejeren, hvori han skriver, at han ønsker ejendommen fritaget for pligten til tilslutning. Ligeledes er brevet fra forsyningsselskabet medsendt, som bekræfter den aftale, der blev indgået om at forsyne de 250 m2, og hvor forsyningsselskabet samtidigt oplyser, at ejerens ansøgning bortfalder og tilslutningspligten tinglyses på ejendommen.
 
I korrespondance fra 2009 til kommunen udtaler EnergiMidt, ”at der sikkert har været mulighed for fritagelse fra tilslutningspligten, men der er aldrig blevet sendt en ansøgning/indsigelse og heller ingen reaktion på forsyningsselskabets brev fra 1994, som klart pålægger tilslutningspligt.”
 
Efter henvendelse får ejeren i november 2012 en mail fra EnergiMidt, som oplyser, at han fremadrettet kun skal betale fast arealbidrag for 250 m2.
 
Sagen har i forbindelse med sagsbehandlingen været i høring hos EnergiMidt, og der var ingen yderligere bemærkninger til sagen.
 
Forvaltningens vurdering
Ifølge tilslutningsbekendtgørelse fra 1991, som var gældende i 1994, kunne bygninger, der var indrettet med fastbrændselsfyr, opnå fritagelse fra tilslutningspligten, hvis anlægget efter kommunalbestyrelsens skøn havde en kapacitet, der kunne dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand.
 
Forvaltningen har vurderet, at fastbrændselsfyret på daværende tidspunkt havde en kapacitet, som kunne dække mere end halvdelen af ejendommens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand.
 
Ligeledes vurderer forvaltningen, at ejeren ansøgte om fritagelse fra tilslutningspligten i 1994, men at denne ansøgning bortfaldt i forbindelse med, at man indgik en aftale om forsyning af fjernvarme på en del af ejendommen.

 

Efter forvaltningens vurdering er ejeren ikke blevet informeret korrekt og ansøgningen er ikke blevet behandlet efter gængs sagsbehandlingsprocedure i forbindelse med tilslutningssagen i 1994. Ejeren burde derfor have været fritaget efter de på tidspunktet gældende regler.
 
Denne sag om tilslutningspligt til fjernvarmen er markant anderledes, end de sager forvaltningen ellers ser vedr. ansøgninger om fritagelse/dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme. Sagen vil derfor ikke komme til at danne præcedens for andre sager.


Efter gennemgang af sagens dokumenter og indhentede oplysninger samt korrespondance med EnergiMidt vurderes det, at der i 1994 burde have været meddelt fritagelse fra tilslutningspligten for hele ejendommen Granvænget 12, 7400 Herning. Forvaltningen finder derfor, at hele ejendommen skal fritages fra tilslutningspligten nu. Samtidigt vurderes det, at servitutten om tilslutningspligten til kollektiv varmeforsyning ophæves på ejendommen.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der gives en fritagelse fra tilslutningspligten til fjernvarme, og at servitutten om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning på ejendommen Granvænget 12, Herning, ophæves på matriklen.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 13.03.00-P19-2-11 Sagsbehandler: Sisse Redeker  

Skolevænget 6A, Haderup - Ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten til kollektiv varmeforsyning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Herning Kommune modtog 5. november 2012 fra ejeren af Skolevænget 6A i Haderup en ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten til kollektiv varmeforsyning. 

Tilslutningspligten i Haderup blev pålagt af Aulum-Haderup Kommune i april 1994 ved godkendelsen af et varmeprojektforslag. Der er dog aldrig betalt tilslutningsbidrag eller andre faste bidrag, da ejendommen har haft jordvarmeanlæg siden 1980.

Der har i forbindelse med tilslutningsprojektet i 1994 ikke været ansøgt om dispensation fra tilslutningspligten fra ejendommen beliggende Skolevænget 6, 7540 Haderup.
 
Da ejendommen blev overtaget af ny ejer i juli 2011, kontaktede Haderup Kraftvarmeværk ejeren med henblik på at få ejendommen tilsluttet fjernvarmen. Ejeren indsendte herefter ansøgning om dispensation til kommunen. Ejeren ønsker at etablere et biobrændselsfyr kombineret med en akkumuleringstank. Dette er begrundet i, at det både er energieffektivt, billigere og mere miljørigtigt.
 
Haderup Kraftvarmeværk er et barmarksværk, baseret på naturgas med ca. 232 forbrugere.
 
Der er i sagen ikke indkommet oplysninger, som kan betragtes som særlige forhold, der kan danne grundlag for en dispensation. Desuden lægger forvaltningen bl.a. vægt på dels, at sikre økonomien i værket samt hensynet til de andre forbrugere og forsynings- sikkerheden for fjernvarmen i området.
 
Forvaltningen anbefaler, at der gives afslag på ansøgningen om dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme for ejendommen Skolevænget 6A, Haderup.

Sagsfremstilling

Baggrund
Tilslutningspligten i Haderup blev pålagt af Aulum-Haderup Kommune i april 1994 ved godkendelsen af et varmeprojektforslag. Pligten blev herefter tinglyst på alle de omfattede ejendomme. Skolevænget 6A blev i september 1996 udstykket fra Skolevænget 6. Ved en udstykning følger de tinglyste servitutter med på den nye udstykning, og der er dermed tinglyst tilslutningspligt på Skolevænget 6A, 7540 Haderup.


Der er dog aldrig betalt tilslutningsbidrag eller andre faste bidrag, da ejendommen har haft jordvarmeanlæg siden 1980.


Der har i forbindelse med tilslutningsprojektet i 1994 ikke været ansøgt om dispensation fra tilslutningspligten fra ejendommen beliggende Skolevænget 6A, 7540 Haderup. 

 

Oplysninger fra ejer
Af ansøgningen fremgår det, at ejendommen blev overtaget i juli 2011 med henblik på at renovere ejendommen og herefter benytte den til beboelse. I forbindelse med overtagelsen tog Haderup Kraftvarmeværk kontakt med ejeren med henblik på, at få ejendommen tilsluttet den kollektive varmeforsyning. Det oplyses, at varmeværket anslår, at det vil koste små 100.000 kr. at blive fysisk tilsluttet og pga. ejendommens størrelse ca. 20.000 kr. årligt i faste bidrag.

Det oplyses, at det eksisterende jordvarmeanlæg fra 1980 er udtjent, og at en reparation/fornyelse ikke kan betale sig.

Yderligere fremgår det af ansøgningen, at ejeren gerne vil etablere et biobrændselsfyr kombineret med en akkumuleringstank til en anslået pris på mellem 30.000 – 50.000 kr. Med tiden skal der eftermonteres et solvarmeanlæg på taget.

Argumenterne for denne løsning er, at det både er energieffektivt og miljørigtigt. Alternativet med biobrændsesfyret er billigere i anskaffelse end tilslutningsbidraget og der er en årlig besparelse på ca. 20.000 kr. Der er dog ikke medtaget et beløb for installation af fyret og akkumuleringstanken.  

 

Lovgivning
I henhold til tilslutningsbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde efter ansøgning beslutte, at eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt eller forblivelsespligt, skal fritages for pligten, ligesom der i særlige tilfælde kan meddeles forlængelse af tilslutningsfristen.

I forbindelse med ansøgningen fra ejeren af Skolevænget 6A skal kommunalbestyrelsen derfor vurdere, om der foreligger særlige forhold, som kan begrunde, at der skal meddeles dispensation efter tilslutningsbekendtgørelsen.
 
Værkets bemærkninger
Vedrørende de varmeforsyningsmæssige forhold er det ud fra tilsendte oplysninger fra varmeværket vurderet:

  • at ejendommens fysiske beliggenhed i forhold til ledningsnettet – beliggende op ad hovedledningen - ikke forvolder besvær med at levere tilstrækkeligt varmt fjernvarmevand.

  • At værket ikke fuldt udnytter sin nuværende kapacitet.

  • At flere forbrugere vil sikre værkets økonomi samt give bedre priser til brugerne.

 
Gennem yderligere dialog med værket er det blevet oplyst, at der i beløbet på 100.000 kr. for fysisk tilslutning til fjernvarmen er indregnet ca. 25.000 kr. for installation.

 


Forvaltningens bemærkninger
Tilslutningspligt betyder, at der skal betales faste afgifter til værket, men det betyder ikke, at der er aftagerpligt. Det er ikke et krav, at huset skal være fysisk tilsluttet.

I forbindelse med håndhævelse af 9 års fristen ved pålæg af tilslutningspligt er det Herning Kommune som myndighed, der har opgaven. Der skulle derfor i 2003 have været fulgt op på, om alle tinglyste ejendomme var blevet tilsluttet. Forvaltningen kontaktede i en lignende sag Energistyrelsen for at høre, om den lange sagsbehandlingstid kunne ændre afgørelsen, hvis ejeren pga. behandlingstidens længde ikke længere forventer, at de skal tilsluttes. Energistyrelsen mener ikke, at den lange behandlingstid i sig selv er et problem, men det vil være en faktor, der skal tages højde for under fastsættelsen af tidsfristen for tilslutningen, da der skal tages hensyn til, at borgeren skal kunne dække tilslutningsafgiften. Forvaltningen mener dog ikke, at dette hensyn er relevant i den aktuelle sag, da ejendommen står og skal have ny varmeforsyning og derfor ikke kan benytte en forlænget tidsfrist for tilslutningen til fjernvarme. 

 

Forvaltningen stiller ikke spørgsmålstegn ved, om fyring med biobrændsel er en miljømæssig god løsning, og ejeren kan frit benytte biobrændselsfyret til opvarmning af ejendommen. Det kan dog ikke anses for et særligt forhold jf. tilslutningsbekendt-

gørelsen at opsætte et biobrændselsfyr. Dette vil i givet fald skabe præcedens for fremtidige lignende sager og dermed medvirke til at underminere den kollektive fjernvarmeforsyning og forsyningssikkerheden. Forsyningsselskabet har i overensstemmelse med varmeforsyningsloven dimensioneret sit ledningsnet således, at det kan opfylde forpligtelsen til at levere varme til de ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt. En dispensation fra tilslutningspligten vil gøre fjernvarmen dyrere for de resterende tilsluttede forbrugere.

 

Et varmeværk må ifølge loven ikke tjene på at levere fjernvarme og drives efter ”hvile i sig selv”-princippet. Derfor opkræves der gennemsnitligt set kun betaling svarende til værkets omkostninger (drift, vedligehold og udvikling). En udgift på ca. 100.000 kr. til fysisk tilslutning til fjernvarmen er inklusiv ca. 25.000 kr. til installation. I forbindelse med opsætning af et biobrændselsfyr vil der ligeledes være en udgift til installation, etablering af skorsten osv. Dette beløb til installation sammenlagt med udgiften til fyret (30.000 - 50.000 kr.) vil i det store hele ikke være væsentligt forskelligt fra tilslutnings- udgiften til fjernvarmen.

 

Det oplyste faste årlige bidrag på 20.000 kr. vurderes ikke til at være urimelig, da ejendommen er stor og vil bestå af flere lejligheder (2 boliger og 1 erhvervsdel). På denne baggrund karakteriserer forvaltningen ikke udgiften som et særligt urimeligt økonomisk forhold.

 

Vurdering
Ved vurdering af sagen har forvaltningen lagt vægt på, dels hensynet til den kollektive forsyning og muligheden for at drive et rentabelt fjernvarmenet, med de miljømæssige fordele det indebærer. Dette hensyn er fundet mere tungtvejende end hensynet til økonomi og miljø på ejendommen. Ligeledes finder forvaltningen ikke, at ansøger sættes i en urimelig økonomisk situation. Desuden lægges der vægt på, at en dispensation vil kunne skabe præcedens for lignede sager, hvor der installeres biobrændselsfyr på ejendomme med tilslutningspligt.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der gives afslag på ansøgningen om fritagelse fra tilslutningspligten til fjernvarme på Skolevænget 6A, Haderup.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 13.03.00-P19-23-09 Sagsbehandler: Sisse Redeker  

Skovvænget 75, Haderup - Ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Herning Kommune modtog 13. oktober 2011 en ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten fra ejerne af Skovvænget 75, Haderup.


Tilslutningspligten blev pålagt af Aulum-Haderup Kommune i 1994, og er siden blevet stadfæstet af Energistyrelsen og retten i Herning, henholdsvis i 1996 og 1998.
 
Haderup Kraftvarmeværk er et barmarksværk baseret på naturgas med ca. 232 forbrugere.
 
Der er i sagen ikke indkommet nye oplysninger, som betragtes som særlige forhold, der kan give grundlag for dispensation. Desuden lægger forvaltningen bl.a. vægt på, dels at sikre økonomien i værket samt hensynet til de andre forbrugere og forsyningssikkerheden for fjernvarmeforsyningen i området.
 
Forvaltningen anbefaler, at der gives afslag på ansøgningen om dispensation fra tilslutningspligten på Skovvænget 75, Haderup.

Sagsfremstilling

Baggrund
Tilslutningspligten på ejendommen Skovvænget 75, Haderup blev pålagt af Aulum - Haderup Kommune 14. april 1994 ved godkendelsen af et varmeprojektforslag. Ejerne påklagede herefter afgørelsen til Energistyrelsen. Energistyrelsen stadfæstede i juni 1996 kommunens beslutning om tilslutningspligt på ejendommen.
Sagen blev ligeledes prøvet ved retten i Herning, hvor retten i september 1998 stadfæstede afgørelsen om tilslutningspligt på ejendommen.
 
For ejendommen Skovvænget 75, Haderup er der betalt tilslutningsbidrag til fjernvarmen, og siden 2003 er de faste årlige afgifter til værket blevet betalt. Ejerne af ejendommen Skovvænget 75 lever dermed op til tilslutningsforpligtigelsen.  

 

Ejerens oplysninger
Ejeren ansøger om dispensation fra tilslutningspligten af flere grunde. Han mener, at han betaler for noget, som han ikke får noget for. og dermed er med til at betale de reelle brugeres varmeudgift. Ejeren har i 2011 installeret et nyt CO2 neutralt fastbrændselsfyr, hvor han forventer, at han kan fyre for under halvdelen af, hvad fjernvarmen koster. Ejeren oplyser desuden, at pensionistalderen nærmer sig, og hvis huset engang skal sælges, så kan der forventes en forringelse af prisen, da huset ikke er fysisk tilkoblet fjernvarmenettet. Ejeren mener, at der så i henhold til Haderup Kraftvarmeværks vedtægter, skal føres rør ind i huset. Denne udgift oplyses til ca. 50.000 kr.
 
Lovgivning
I henhold til tilslutningsbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde efter ansøgning beslutte, at eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt eller forblivelsespligt, skal fritages for pligten, ligesom der i særlige tilfælde kan meddeles forlængelse af tilslutningsfristen.

I forbindelse med ansøgningen fra ejeren af Skovvænget 75 skal kommunalbestyrelsen derfor vurdere, om der foreligger særlige forhold, som kan begrunde, at der skal meddeles dispensation efter tilslutningsbekendtgørelsen.

Forvaltningens bemærkninger

I sagen er der ingen tvivl om, at der er tilslutningspligt på ejendommen. Det har både Energiklagenævnet og retten stadfæstet. Det skal derfor vurderes, om der er indkommet nye oplysninger i forbindelse med sagen, som kan vurderes at være særlige forhold, som kan medføre en dispensation fra tilslutningspligten.
 
Et varmeværk må ifølge loven ikke tjene på at levere fjernvarme og drives derfor efter ”hvile i sig selv”-princippet. Der opkræves gennemsnitligt set kun betaling svarende til værkets omkostninger (drift, vedligehold og udvikling). Den oplyste faste afgift på 8.741,44 kr. betalt over 8 årlige rater vurderes ikke til at være urimelig. Den faste afgift er blevet betalt siden 2003. og der er dermed ikke tale om en ny situation. og det kan heller ikke karakteriseres som et særligt urimeligt økonomisk forhold.
 
Tilslutningspligt betyder, at der skal betales faste afgifter til værket, men det betyder ikke, at der er pligt til at aftage varmen. Dvs. det er muligt at opsætte et fastbrændselsfyr og benytte det til varmeforsyning. At opsætte et fastbrændselsfyr anses af forvaltningen ikke som et særligt tilfælde, og kan dermed ikke berettige til en dispensation fra tilslutningspligten.
 
Forvaltningen vurderer, at det, at pensionistalderen nærmer sig, ikke i sig selv kan betragtes som et særligt forhold, der betyder, at der skal meddeles dispensation fra tilslutningspligten til kollektiv varmeforsyning. En afgørelse om dispensation fra tilslutningspligten truffet på baggrund af, at man snart bliver pensionist, vil danne præcedens for lignende sager. Hvis kommunen meddeler dispensation på denne baggrund, vil der være risiko for at underminere værkets økonomi samt alle andre værker i kommunen. Ligeledes vil det være med til at gøre det dyrere for de resterende brugere, som er tilsluttet fjernvarmen.

 
I henhold til tilslutningsbekendtgørelsen skal ejeren af huset være pensionist på tilslutningstidspunktet for at få en dispensation fra tilslutningspligten. Der er betalt tilslutningsafgift til varmeværket siden 2003, og ansøger opfylder dermed ikke betingelserne for, hvornår der skal meddeles dispensation.
 
At huset skal være fysisk tilsluttet, er ikke et krav, da der ikke er pligt til at aftage fjernvarme. Haderup Kraftvarmeværk forlanger ikke, at boligen tilsluttes fysisk.
 
Efter dialog med værket er forvaltningen gjort bekendt med, at ved fraflytning/salg af huset er der ikke i henhold til værkets vedtægter lavet regler om, at ejendommen fysisk skal kobles til værket. Dette er alene et forhold, der aftales mellem køber og sælger.

 

Forvaltningen har derfor ikke taget stilling til dette forhold, heller ikke til forholdet om, at det koster 50.000 kr. at blive fysisk tilkoblet. Da tilkoblingen ikke kræves, er det ikke relevant for sagen og kan ikke siges, at sætte ejeren i en urimelig økonomisk situation.


Fald i huspris ved salg vil være gældende for alle tilsluttede boliger i Haderup og kan dermed ikke karakteriseres som et særligt tilfælde.
 
Værkets bemærkninger
Vedrørende de varmeforsyningsmæssige forhold er det ud fra tilsendte oplysninger fra varmeværket vurderet:

  • at ejendommens fysiske beliggenhed i forhold til ledningsnettet (beliggende op ad hovedledningen) ikke forvolder besvær med at levere tilstrækkeligt varmt fjernvarmevand,

  • at værket ikke fuldt udnytter sin nuværende kapacitet,

  • at flere forbrugere vil sikre værkets økonomi samt give bedre priser til brugerne.


Forvaltningens vurdering
Ved afgørelsen har forvaltningen lagt vægt på, at der ikke er redegjort for, at ejeren sættes i en urimelig økonomisk situation. Der er i sagen ikke indkommet nye oplysninger, som kan betragtes som særlige forhold, der giver grundlag for dispensation. Desuden lægger forvaltningen vægt på, dels at sikre økonomien i værket samt hensynet til de andre forbrugere og forsyningssikkerheden for fjernvarmeforsyningen i området. Derudover vil en dispensation kunne skabe præcedens i lignende sager.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der gives afslag på ansøgningen om fritagelse fra tilslutningspligt til fjernvarme på ejendommen Skovvænget 75, Haderup.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Christen Dam Larsen erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1092-10 Sagsbehandler: Line Thastum  

Grønt regnskab 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Anders Debel

Sagsresume

Hermed fremlægges Herning Kommunes grønne regnskab for 2012.
 
Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere kommunens grønne indsats og udvikling samt miljøets tilstand. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle og fastholde den grønne indsats og målopfyldelse. Ligeledes sikrer Grønt regnskab, at kommunen kan få ”mest miljø for pengene”. 


Regnskabet består af en hovedrapport, en populærudgave samt et antal bilagsrapporter, der bl.a. viser energiforbrug mv. på de enkelte institutioner.
 
Regnskabet er opdelt i to dele: Kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Det er derfor både en oversigt over den kommunale indsats og borgernes og virksomhedernes ageren.
 
Der ud over udarbejdes der en mere teknisk intern sammenfatning, som ikke offentliggøres, men som giver et relativt hurtigt overblik over udvikling og målopfyldelse til internt brug.
 
I forbindelse med fremlæggelse af sidste års grønne regnskab blev der peget på behovet for en tværfaglig indsats for kommunens grønne udvikling. Denne indsats er i 2012 sat i system i form af et organiseret samarbejde på tværs af forvaltningerne. Som en konsekvens af dette, har Direktionen for første gang foretaget ledelsens evaluering af Grønt regnskab 2012.  


Herning Kommunes grønne regnskab danner basis for data til den fælles Green Cities Årsrapport.

 

Forvaltningen anbefaler, at Grønt regnskab 2012 godkendes, og ledelsens evaluering 2012 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Nedenfor følger ledelsens evaluering af Grønt regnskab 2012. Årets evaluering sætter fokus på de mest centrale områder i regnskabet: Hvor går det fremad, og hvor kan det blive endnu bedre. Som supplement til sagsfremstillingen kan læses vedhæftede bilag: Intern sammenfatning, samt selve det grønne regnskab og bilagsrapporter og populærudgaven.
 
Hvor går det fremad ?
 
Vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i Herning Kommune som geografisk område  
Herning Kommune er godt på vej mod målet om CO2-netral energiforsyning i 2025! Omstillingen til grøn energi slår endnu tydeligere igennem i 2012 end de forrige år. I Herning Kommune er vi stolte af at være oppe på 84 % vedvarende energi i elproduktionen og 50 % i varmeforsyningen. Med et fald i varmeforsyning fra oliefyr på 50 % og fra naturgasfyr på 79 % siden 2007, er vi på rette vej. Den positive status viser Herning Kommune som en grøn vækst-kommune, der tiltrækker og skaber innovative virksomheder og aktører, der tænker og investerer i en grønnere fremtid. Resultaterne skyldes mange parters indsats gennem flere år, herunder energiproducenternes omstilling til grøn energi koblet med kommunens administration og planlægning. Også erhvervslivet og borgerne er med til at skabe den positive udvikling. Det viser sig bl.a. gennem stor stigning i opsætning af solceller og en tredobling af ansøgning om husstandsvindmøller siden 2009.


Vindmølleplan implementeret og biogas tænkt ind i ny kommuneplan

Kommunens vindmølleplan er nu implementeret og projektplanlægningen er i fuld gang. De første tre vindmøller er opstillet i Vildbjerg med en kapacitet, der opfylder 15 % af klimaplanens mål om vindmøllestrøm. Herning Kommune håber, at det etablerede plangrundlag vil tiltrække endnu flere vindmølleprojekter de kommende år.


Biogasplanlægningen er i 2012 blevet indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2013-2024 Mulighederne for at etablere ét nyt stort anlæg i kommunen vil sammen med en revideret klimaplan i 2013 bane yderligere vej for opfyldelse af vores klimamål. 


Inddragelse af borger
e og erhvervsliv flerdobles gennem Herning Cykler og Carbon 20.

Herning Kommune har altid haft stor fokus på samarbejde med borgere og erhvervsliv. I 2012 er aktiviteterne næsten tredoblet bl.a. gennem projekt ”Herning Cykler”. Også EU- og Green Cities-projektet ”Carbon 20” kører godt på andet år. I projektet samarbejder kommunen og 16 lokale virksomheder om nedbringelse af virksomhedernes CO2-udledning. Målet om 20 % reduktion er inden for rækkevidde.

 

Næsten tre gange så mange mennesker har deltaget i kommunens naturture end i 2011. Derved styrkes kommunens mål om borgernes benyttelse og forståelse for naturen.

 

I 2013 vil borgersamarbejdet også få høj prioritet gennem et nyt fælles Green Cities projekt, hvor flere metoder til at skabe adfærdsændringer i en grøn retning afprøves. Projektet vil i Herning Kommune blive gennemført i samarbejde med boligselskabet Fruehøjgård.

 

Naturpleje på højt niveau i Herning Kommune 
Kommunen kan være stolt af indsatsen for at skabe en varieret natur med adgang til gode naturoplevelser for borgerne. Alle mål i naturpolitikken for 2012 er opfyldt, og kommunens naturpleje og naturgenopretningsindsats er af høj standard.

 

I 2012 er der også udviklet og implementeret en grøn struktur i den nye kommuneplan for Herning Kommune.

 

Men kommunens indsats alene er ikke nok til at sikre naturen og den biologiske mangfoldighed i kommunen. For eksempel er den sammenhængende natur nødvendig for mange dyr og planters udviklingsmuligheder og overlevelse. Der er derfor behov for at forene alle gode kræfter i samarbejde mellem lodsejere og kommune, ligesom en national indsats er nødvendig.

 

Kommunalt byggeri langt over målet om lavenergibyggeri

Ser man på Herning Kommune som virksomhed, er det centralt, at kommunen går foran og viser vej for en grøn udvikling. Derfor har kommunen også en lang række mål for bæredygtighed i egne rækker.

 

Partnerskab for offentlige grønne indkøb, som Herning Kommune er tilsluttet, er et af de steder, hvor der er konkrete grønne mål for indkøb og ydelser, og hvor vi er godt på vej til målopfyldelse. For målet om at 25 % af det kommunale nybyggeri skal være en energiklasse bedre end lovgivningen, er kommunen endda langt over målet med hele 89 % af byggeriet i 2012.

 

Hvor kan det blive endnu bedre?

 
Kommunens egen indsats for reduktion af CO2-udldning får et løft.

Med 20 mio. kr. afsat til energirenovering over de næste tre år og med et kommende samarbejde på tværs af forvaltningerne om energibesparelser, adfærdsændringer og ejerskab, får kommunens egen indsats for reduktion af CO2-udledning et løft.

 

Udledningen har ganske vist været faldende, men ikke nok til at nå målet om 3,5 % reduktion årligt, og 25 % reduktion i 2015 i forhold til 2007.

 

Et af de steder, hvor der er et stort potentiale for at nedbringe CO2-udledningen, er i forhold til den kommunale transport. I løbet af 2013 undersøges derfor mulighederne for at udnytte dette potentiale og reducere CO2-udledningen.

 

Der er langsigtet økonomisk fornuft i at nedbringe ressourceforbruget i såvel kommunens bygninger som den kommunale transport. På den måde går den miljømæssige og den økonomiske bæredygtighed hånd i hånd!

 

Skolekøkken opnår 89 % økologi på et halvt år

- samtidig er kommunens samlede økologiprocent stagneret.

 

Den nye skole og integrerede institution ”Stjernen” i Tjørring, som tænker grønt hele vejen rundt. Her har skolens køkken på et halvt år - og inden for budgetrammerne - opnået 89 % økologi og er dermed over målet om 75 % økologiske fødevarer i kommunens køkkener i 2015.

 

Vuggestuerne har omkring 70 % økologi, og daginstitutionsområdet som helhed er der, hvor økologiprocenten er højest.

 

Samlet har andelen af økologiske fødevarer dog været faldende siden 2009, og er nu stagneret på 20 %.

 

Ældreområdet har det største fødevareforbrug og en økologiprocent på 10. På området ligger en politisk beslutning fra 2010 om at ophøre med indkøb af økologiske fødevarer begrundet i et ønske om en økonomisk besparelse.

 

I 2013 vil det blive undersøgt, om der er mulighed for at tilbyde et økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, og der vil blive arbejdet med at forbedre de økologiske indkøbsmuligheder. Desuden vil der blive lagt vægt på en målrettet kommunikation for at inspirere køkkenerne til at øge andelen af økologiske fødevarer indenfor den afsatte økonomiske ramme.

 

Bæredygtighed i byggeri sættes i system fremover.

En af kommunens forpligtelser og mål gennem partnerskab for grønne indkøb er at anvende bæredygtige løsninger i kommunalt byggeri og renovering. Målet søges opfyldt i forbindelse med en større skolerenovering for 45 mio. kr. Renoveringen igangsættes i 2013.

 

Gennem renoveringerne opnås erfaringer, der skal bruges til fremadrettet at sætte bæredygtighed i byggeriet i system og få de grønne krav med i udbud og kravspecifikationer.

 
Grøn transport og CO2-reduktion fra landbruget opnås kun med indsats fra såvel lokale som regionale og landsdækkende parter.

Samtidig med at udledningen af CO2 fra energiforbruget i hele kommunen falder, er udledningen fra transportsektoren og landbrug stigende. De to sektorer udgør nu henholdsvis 35 og 42 % af kommunens samlede CO2-udledning.

 

Som kommune kan vi arbejde med en fornuftig trafikplanlægning, gode muligheder for kollektiv transport og øget cykeltransport, som det sker gennem projekt ”Herning Cykler”. Vi samarbejder også med nationale og regionale parter som fx Better Place, Arriva og Midttrafik, men der er behov for landsdækkende initiativer, hvis CO2-udledningen for transportsektoren virkelig skal begrænses.

 

Det samme gælder for landbrugsområdet, hvor det er en indsats og et samarbejde mellem erhvervets parter, både lokalt, regionalt og landsdækkende, der skal etableres for at nå et resultat.  
 
Målopfyldelse
Som den mest overordnede status er udarbejdet et skøn over, i hvor høj grad Herning Kommune efterlever indgåede og egne aftaler og politikker samt målene under de enkelte aftaler.

 

Aftale, forpligtelse eller egen politik
Efterleves aftalen
Agenda 21 forpligtelser
Ja, i middel grad
Green Cities aftalen samlet
Ja, i middel grad
- Green Cities Klima
   [image]
- Green Cities Vand
   [image]
- Green Cities Økologi
   [image]
- Green Cities Natur
   [image]
- Green Cities Trafik
   [image]
- Green Cities Affald
   [image]
- Green Cities fundament
   [image]
Klimakommuneaftalen
Nej, men forbedret i forhold til tidligere år
Partnerskab for grønne indkøb
Ja, i middel grad
 
 - Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for:
   Børneartikler, papir, IT, træ, el-artikler
   [image]
 - Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for:
   Fødevarer, tryksager, rengøringsartikler
   [image]
 - Mål vedr. transport
   [image]
 - Mål vedr. byggeri - Energikrav til nybyggeri
   [image]
 - Mål vedr. byggeri - Miljøkrav til byggeri og materialer
   [image]
Klimaplanen
Ja, i middel grad
Naturpolitikken
Ja, i høj grad

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Grønt regnskab 2012 godkendes,

 

at ledelsens evaluering 2012 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.10-P19-1-13 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Budget 2014-17

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Forvaltningen fremsætter forslag til budget 2014 - 2017 for Teknik- og Miljø området

Sagsfremstilling

Forvaltningen fremsender jf. budgetproceduren for 2014 forslag til budget 2014-2017 for Teknik- og Miljøudvalgets område, serviceområde: 01 Byggemodning, 03 Kommunale ejendomme, 04 Grønne områder, 05 Miljøforanstaltninger, 07 Renovation, 08 Drift og 09 Trafik.

Budgetforslaget indeholder nettodriftsrammer, ændringsskemaer, driftsbemærkninger, perspektivnotat, mål samt takstoversigt.

 

Driftsbudgettet er udarbejdet indenfor de af Økonomi- og Erhvervsudvalgets vedtagne nettodriftsrammer.

 

Udfordringer i budget 2014-2017

På serviceområde 09 Trafik er der følgende udfordringer i budget 2014-2017:

Under vejbelysningen forventes en manglende indtægt på 3,5 - 4,5 mio. kr., da forvaltningen pr. 31. december 2012 har flyttet indtægten for salg af gadebelysning fra drift til anlæg. Indtægten vil fremadrettet blive konteret på byggemodningsregnskabet, og dermed opstår der en udfordring på driftsbudgettet for vejbelysningen på ca. 3,5 - 4,5 mio. kr.

I forbindelse med indførsel af rejsekortet forventes en udgift på 1,1 - 1,3 mio. kr.  

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at budgetforslaget indgår i det samlede budgetforslag, som forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 10. juni 2013.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilag: Forslag til budget 2014 -2017 (omfattende materiale - ikke elektronisk tilgængeligt.

 

Sagsnr.: 01.13.23-P25-1-13 Sagsbehandler: Jette Kith Skovgaard  

Dispensation til skovrejsning i bufferzone til vindmølleområde

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Anders Debel, Eva Kanstrup 

Sagsresume

Skovrejsning omkring fremtidige vindmølleområder kan hindre den planlagte vindressource til vindmøllerne. Derfor er der lagt en 2 km bred bufferzone omkring vindmølleområderne, hvori den del, der ligger i den fremherskende vindretning er udpeget som negativt skovrejsningsområde i kommuneplan 2013 - 2024.
 
I de tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at skovrejsning vil reducere vindressourcen med under 5 %, bør der kunne dispenseres, da det ikke vurderes at stride mod hensigten med udpegningen.

 

Forvaltningen anbefaler, at ansøgning om skovrejsning på matr. nr. 4 d  Haderis By, Haderup godkendes, hvis ansøger kan dokumentere en reduceret vindressource på under 5 %.

Sagsfremstilling

Der er søgt om dispensation til skovrejsning på matr. nr. 4d, Haderis By, Haderup. Matriklen er på cirka 29 ha og ligger i område udpeget som negativt skovrejsningsområde, pga. bufferzone omkring fremtidigt vindmølleområde øst for Haderup – se vedlagte kort 1 og 2.


Bufferzoner på 2 km omkring fremtidige vindmølleområder er etableret for at sikre en uhindret vindtilførsel til møllerne. Derfor er den del af bufferzonerne, der ligger i den fremherskende vindretning (syd - sydvest – vest) udlagt til negativt skovrejsningsområde i kommuneplan 2013 - 2024.
 
I kommuneplanens redegørelse for udpegning af negative skovrejsningsområder, er det beskrevet, at der kan dispenseres til skovrejsning i de negativt udpegede områder, såfremt skovrejsningen ikke strider mod hensigten med udpegningen.
 
Forvaltningen anbefaler, at en vindreduktion på op til 5 % kan accepteres, uden at det vurderes at få væsentlig indflydelse på møllernes ydelser.
 
Det vil sige, at der i tilfælde, hvor ansøger kan dokumentere, at vindressourcen i det ansøgte projekt reduceres mindre end 5 %, kan dispenseres til skovrejsning i de negative skovrejsningsområder, der er udpeget i bufferzoner til fremtidige vindmølleområder. Hvis der ikke kan dokumenteres en reduceret vindressource på under 5 %, kan det ikke sikres, at skovrejsningen ikke strider mod hensigten med udpegningen, og derfor bør en sådan ansøgning medføre afslag.
 
Forvaltningen anbefaler, at ansøgning om skovrejsning på matr. nr. 4d, Haderis By, Haderup godkendes, hvis ansøger kan dokumentere en reduceret vindressource på under 5 %. Hvis en sådan dokumentation ikke foreligger, indstilles til afslag på ansøgningen.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles dispensation til skovrejsning i negativt udpeget skovrejsningsområde, der ligger i bufferzone til vindmølleområde, hvis vindressourcen reduceres mindre end 5 %,

 

at forvaltningen bemyndiges til at kunne meddele dispensation til skovrejsning i negative skovrejsningsområder, udpeget i bufferzone til vindmølleområder, når der foreligger dokumentation for, at vindressourcen reduceres under 5 %.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der kan meddeles dispensation til skovrejsning i negativt udpeget skovrejsningsområde, som ligger i bufferzone til vindmølleområde, hvis det kan sandsynliggøres, at vindressourcen reduceres mindre end 5 %.

 

Forvaltningen bemyndiges til at kunne meddele dispensation til skovrejsning i negative skovrejsningsområder, udpeget i bufferzone til vindmølleområder, hvis det kan sandsynliggøres, at vindressourcen reduceres under 5 %

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.00-P19-3-11 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Vesterholmvejs forlængelse

 

Sagsnr.: 04.10.00-P19-1-08 Sagsbehandler: Torbjørn Tarp  

Naturplejen i Løvbakkerne m.m.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1793-07 Sagsbehandler: Steen Brokær  

Herning Flyveplads - Regnskab 2012

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1793-07 Sagsbehandler: Steen Brokær  

Herning Lufthavn S/I - Budgetforslag 2014

 

Sagsnr.: 00.34.00-S00-1-12 Sagsbehandler: Steen Brokær  

Ansøgning om lån

 

Sagsnr.: 06.00.00-P19-139-09 Sagsbehandler: Lucia Aagaard  

Orientering: Politianmeldelse for manglende efterkommelse af påbud om forbedret spildevandsrensning

 

Sagsnr.: 06.00.00-P19-127-10 Sagsbehandler: Lucia Aagaard  

Orientering: Politianmeldelse for manglende efterkommelse af påbud om forbedret spildevandsrensning

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-692-09 Sagsbehandler: Lotte Vinter