Dagsordener og referater

Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 18. marts 2013
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 01.02.03-P16-2-12 Sagsbehandler: Mette Berggreen  

Fagudvalgsbehandling af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplan 2013-2024

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

De indkomne høringssvar til Forslag til Herning Kommuneplan 2013-2024 fremsendes til behandling i de respektive fagudvalg. Fagudvalgenes indstillinger vil ligge til grund for den endelige behandling af Forslag til kommuneplan 2013-2024 i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
 
Der er i alt indkommet 103 høringssvar til Forslag til Herning Kommuneplan 2013-2024. Heraf er to ledsaget af underskriftsindsamlinger vedrørende ny skole i øst.

 

Forvaltningen anbefaler, at indstillinger til forslag til kommuneplanen godkendes.

Sagsfremstilling

Høringssvarene er nummererede og opdelt på emner eller geografi.
 
Sammenfatning af de enkelte høringssvar med kommentering og indstillinger fra fagudvalg er samlet i bilag 1, ” Indstillinger til høringssvar til Forslag til Herning Kommuneplan 2013-2024”. Høringssvarene findes i deres fulde længde i bilag 2.


Af sammenfatningen fremgår, at Teknik- og Miljøudvalget skal indstille til punkterne 68b, 69, 70b, 71, 72a, 73a, 73b, 73d, 77c, 78d, 81a, 81b, 81c, 81d, 82b, 83, 84, 85i, 85j, 85k, 85l, 85m, 85n, 86c, 87, 88b, 91, 97, 99. (0d, 0f, 0o, 0s, 0t, 0u, 0x).
 
Punkterne i parentes mærket med 0 er til orientering og eventuelle bemærkninger. Punkterne er forhandlet på teknisk plan med Naturstyrelsen, hvor relevante forvaltninger har været inddraget i de enkelte punkter. Naturstyrelsens veto hæves, hvis indstillingerne følges, ellers forestår en ny forhandling.

 

Bemærk: Bilag '001-103 Høringssvar samlet' kan ses i e-dagsorden.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget fremsender indstillinger til forslag til Herning Kommuneplan 2013-2024 vedrørende punkterne 68b, 69, 70b, 71, 72a, 73a, 73b, 73d, 77c, 78d, 81a, 81b, 81c, 81d, 82b, 83, 84, 85i, 85j, 85k, 85l, 85m, 85n, 86c, 87, 88b, 91, 97, 99. (0d, 0f, 0o, 0s, 0t, 0u, 0x), til endelig vedtagelse.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Teknik- og Miljøudvalget ønsker, at der i kommuneplan 2013 - 2024 reserveres areal til 2-3 nye boldbaner i rammeområde B15 ved Aulum Fritidscenter.

Bilag

 

Sagsnr.: 13.05.00-G00-13-08 Sagsbehandler: Edith Blynning  

Beslutning om tilslutning til Rejsekortet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Steen Brokær, Niels Frede Kargaard Madsen

Sagsresume

Med baggrund i Kontaktudvalgets beslutning fra 2012 om Midttrafiks deltagelse i rejsekortprojektet, har Midttrafik udarbejdet en revideret business case og fremsendt denne til Kontaktudvalget.

 

På mødet 18. februar 2013 behandlede Kontaktudvalget den reviderede business case og besluttede, at kommunerne og regionen inden 5. april 2013 meddeler Midttrafik deres eventuelle kommentarer og indstilling til indførelse af Rejsekortet i Region Midtjylland.

 

Den reviderede business case besvarer de spørgsmål der var rejst fra kommunerne og regionen, og kravet om et billigere rejsekort er ligeledes indfriet.

 

Forvaltningen anbefaler at meddele Midttrafik, at Herning Kommune tilslutter sig indførelse af rejsekortet i Region Midtjylland, dog tages der forbehold for at indføre 0 takst på ruter uden rejsekortudstyr.

Sagsfremstilling

Høring om tilslutning til Rejsekortet blev i 2012 behandlet i Teknik- og Miljøudvalget 20. februar, pkt. 28, i Økonomi- og Erhvervsudvalget 27. februar, pkt. 97 og i Byrådet 6. marts pkt. 82

 

Byrådet besluttede ikke at anbefale tilslutning til rejsekortet på det daværende økonomiske grundlag, men opfordrede Midttrafik til at reducere de samlede udgifter til rejsekortprojektet.

 

I forbindelse med høringen i 2012, blev Kommuner og Region på Kontaktudvalgets møde 14. marts 2012 enige om fælles at indstille følgende til Midttrafik:

 

at
Region
og kommuner tilkendegiver, at parterne principielt er positive overfor Midttrafiks deltagelse i rejsekortprojektet 
at
Midttrafik
anmodes om at udarbejde en revideret business case, omfattende hele regionen, som forholder sig til: 
 
-
hvor stor skal stigningen i antal rejser være, for at rejsekortet bliver udgiftsneutral for bestillerne, 
 
-
konkret vurdering af de enkelte ruter om hvorvidt de bør omfattes af rejsekortet og hvilket udstyrsniveau 
 
-
de fremadrettede udgifter til vedligeholdelse af det nuværende billetteringsudstyr og tabte indtægter i tilfælde af nedbrud, 
 
-
hvilke muligheder der er for en gradvis indfasning af rejsekortet i forhold til konsekvenserne for den øvrige kollektive trafik i midtjylland 
at
Midttrafik
anmodes om, at optage forhandlinger med Rejsekort A/S om reduktion af udgifterne, herunder til udstyr, drift m.v. 
at
Midttrafik
anmodes om en redegørelse for rejsekortets teknologiske fremtidssikring og dets muligheder for frem- adrettet at kunne anvende andre betalingsformer, så- som mobiltelefoner, smart- phones, apps, selvbillette- ring m.m.  
at
Region
og kommuner afventer de konkrete og praktiske erfaringer fra henholdsvis Nordjylland og Sjælland, med hensyn til passagerfremgang og øvrig drift inden endelig tilslutning til rejsekortprojektet. Der afholdes erfaringsopsam- lingsmøde primo 2013. 

 

Midttrafik har udarbejdet en revideret business case på baggrund af Kontaktudvalgets beslutning i 2012.

 

På Kontaktudvalgets møde 18. februar 2013 blev den reviderede business case fremlagt til drøftelse, herunder om den vurderes at være tilstrækkelig belyst til, at der hos region og kommuner kan træffes politisk beslutning om rejsekortet.

 

Revideret business case:

Økonomiske konsekvenser ved indførelse af rejsekortet 
I forhold til Midttrafiks business case fra 2011 er den samlede udgift til rejsekortprojektet reduceret med 156 mio. kr. fra 674 mio. kr. til 518 mio. kr. for perioden 2013-2028 ved delvis lånefinansiering (75 %).

 

I de første 4 år af projektperioden er udgifter til investering i form af indskud af aktie- og lånekapital, køb og installation af rejsekortudstyr reduceret med 31 mio. kr., mens udgifter til løsning af opgaverne internt i Midttrafik er reduceret med 19 mio. kr., i alt ca. 50 mio. kr.

 

De årlige udgifter til drift og vedligeholdelse er stort set uændrede, mens besparelser i Midttrafiks driftsbudget bl.a. omfatter færre udgifter til det nuværende billetteringssystem, trykning af klippekort og tællinger.

 

Hvor stor skal stigningen i antal rejser være, for at rejsekortet bliver udgiftsneutralt for bestillerne?  
Midttrafik skønner, at der skal være en fremgang i antallet af rejser på 5 %, svarende til 3,6 mio. flere rejser end de ca. 72,5 mio. i dag. Midttrafik vurderer, at denne fremgang ikke kan nås udelukkende ved indførelse af rejsekortet.

 

Konkret vurdering af de enkelte ruter om, hvorvidt de bør omfattes af rejsekortet og hvilket udstyrsniveau 
Midttrafik forudsætter fast monteret rejsekortudstyr i alle regionale busser, bybusser og på enkelte lokale ruter. Det anbefales, at busser med mange uddannelsessøgende får rejsekortudstyr, fordi det forventes, at hypercard/ungdomskort bliver en del af rejsekortet. 629 busser vil få fuldt rejsekortudstyr og ca. 50 busser Bus Light udstyr.

 

De fremadrettede udgifter til vedligeholdelse af det nuværende billetteringsudstyr og tabte indtægter i tilfælde af nedbrud  
Midttrafik skønner, at merudgiften til vedligeholdelse af det nuværende billetteringsudstyr udgør 2 mio. kr. om året. Tab af indtægter som følge af nedbrud af udstyr udgør 1 mio. kr. årligt.

Midttrafik forudsætter, at der om 10 år skal investeres i nyt billetteringsudstyr. Pris for køb og drift vurderes til 240 mio. kr. i perioden 2023-28.
Den samlede effekt ved ikke at indføre rejsekortet vil være en udgift på 334 mio. kr. for perioden 2013-2028. Dette skal ses i forhold til den samlede udgift ved at indføre rejsekortet på i alt 518 mio. kr. 

 

Hvilke muligheder der er for en gradvis indfasning af rejsekortet i forhold til konsekvenserne for den øvrige kollektive trafik i Midtjylland 
Midttrafiks oplæg er, at rejsekortet tages i brug område for område i rækkefølgen, prisområderne syd, vest, midt og øst. Udrulningen afsluttes med bybusserne i Aarhus. En konkret strategi for udrulning fastlægges i dialog med region og kommuner.
Træffer Midttrafik beslutning om tilslutning til rejsekortet i første halvdel af 2013, forventes rejsekortet at kunne tages i brug i anden halvdel af 2014.

 

Forhandlinger med Rejsekort A/S om reduktion af udgifterne 
Forhandlinger med Rejsekort A/S har betydet et nedslag i prisen på 17 mio. kr. for udstyr og drift for hele projektperioden 2013-28. Prisen for rejsekortet svarer stort set til det prisniveau, som har været gældende for Movia, Nordjyllands Trafikselskab, og det tidligere Vejle Amts Trafikselskab. 

 

Redegørelse for rejsekortets teknologiske fremtidssikring og dets muligheder for fremadrettet at kunne anvende andre betalingsformer 
Rejsekort A/S har udarbejdet en teknologisk redegørelse for Midttrafik, hvor konklusionen er, at rejsekortsystemet har en snitflade, der gør det muligt at udvide med mobilløsninger og andre betalingsmåder.

Endvidere har COWI udarbejdet en rapport for Midttrafik, hvor konklusionen er, at rejsekortet er dyrt i anskaffelse og drift, men det er det system, som bedst understøtter ønsker og hensyn fra kunder, busselskaber og administration. Mobilbilletter, apps og andre moderne betalingsformer udgør et godt supplement.  

 

Praktiske erfaringer med Rejsekortet i Nordjylland og på Sjælland med hensyn til passagerfremgang og øvrig drift inden endelig tilslutning til rejsekortet  
Midttrafik oplyser, at der ikke foreligger rapporter eller opgørelser, om rejsekortet har medført flere rejser i den kollektive trafik på Sjælland eller i Nordjylland. Indtil videre er der udstedt 8 % ud af et forventet salg på 2 mio. kort. Ca. 2 % af rejserne udføres med rejsekort, og ca. 4 % af indtægterne kommer ind via rejsekortet.

Det er de tilsluttede selskabers vurdering, at det er for tidligt at måle på antal rejser, om rejsekortet har haft en effekt. 
Status er, at rejsekortet kan benyttes i alle DSB's og Arriva's tog i hele landet. På Sjælland er rejsekortet i drift i alle tog og busser, mens rejsekortet kan benyttes i alle bybusser og regionale busser samt på lokalbanerne i Nordjylland. I Syddanmark er rejsekortet i prøvedrift og forventes fuldt udrullet i løbet af 2013 og 2014. Fynbus forventer i 2015 at træffe beslutning om deltagelse rejsekortet.

 

Ud fra vurdering af ovenstående, besluttede Kontaktudvalget, at kommuner og region inden 5. april 2013 meddeler Midttrafik deres eventuelle kommentarer og indstilling til indførelse af Rejsekortet til Midttrafik.

 

Rejsekortet er ved at blive indført mange steder i den kollektive trafik i Danmark. Det fremtidige takstsamarbejde vil blive videreført omkring rejsekortet. Hvis Midttrafik vælger ikke at indføre rejsekort, vil det betyde, at kunderne kun kan købe kontantbilletter til sammenhængende rejser med både bus og tog. Ligeledes
bortfalder det frie valg af transportmiddel på lokalrejser med tog eller bus på billetter og kort med rabat.
Kunder, der ønsker at opnå rabat på togrejser skal anvende rejsekort, mens kunder i bustrafikken fortsat skal benytte klippekort eller periodekort.

 

Rejsekortet kan benyttes følgende steder:

I DSB's og Arrivas tog i hele landet.

På Sjælland i alle busser, tog og Metro.

I Nordjylland i nogle lokalruter, i alle bybusser og regionale busser samt lokalbaner.

I Sydtrafik er rejsekortet i prøvedrift, og det er planen, at det udrulles i løbet af 2013.

 

Midttrafik har i den reviderede business case indregnet, at der indføres 0 takst på de rabatruter, der grundet meget lille indtægt ikke skal indføre rejsekortet.

For Herning Kommunes vedkommende er der ingen afklaring om billetteringsudstyr og takst på vore 28 rabatruter.

 

Hvis Herning Kommune kører videre med de gamle billetmaskiner, som er installeret i busserne nu, vil Midttrafik formodentlig afkræve en betaling for vedligeholdelse af disse.

 

Hvis vi indfører 0 takst, kan det give et problem i forhold til lighedsprincippet, idet vi i så fald vil tilbyde gratis kørsel til en del af en målgruppe (elever i landområderne hvor rabatruterne kører) og ikke til andre indenfor samme målgruppe (elever i bybusområdet).

Lovligheden om at indføre 0 takst i nogle men ikke i alle ruter, og for nogle men ikke for alle i én målgruppe, skal afklares. 

Alternativt kan man ved næste licitation af kørslen på de 28 rabatruter omlægge disse til lukkede skolebusruter, som kommunen selv administrerer.

Man skal være opmærksom på, at det kan blive nødvendig kun at køre de kørselsberettigede elever, altså at ikke kørselsberettigede elever ikke kan komme med bussen.

Det vil give en mindreudgift for Herning Kommune til fællesudgifterne i Midttrafik, men også en begrænset mindreindtægt i form af manglende billetindtægt på rabatruterne.

 

Ved indførelse af 0 takst eller lukkede skolebusruter med gratis kørsel til transportberettigede elever, får landområderne ingen tilbud om kollektiv trafik, hvilket kan kompenseres for ved f.eks. at tilbyde støttet Flextur.  

 

 

 

 

Økonomi

Den samlede økonomi i rejsekortet jfr. Business Case fra Midttrafik fremgår nedenfor, hvor der sammenlignes med oprindelig Business Case af 2. december 2011:

 

(i mio kr.)

[image]

 

Herning Kommunes andel udgør:

 

[image]

 

De årlige driftsudgifter varierer fra 1,4 mio. kr. og til ca. 1 mio. kr. Den årlige gennemsnitlige driftsudgift udgør 1,1 mio kr. i begge versioner af Business Casene. Besparelsen på de 2,2 mio. kr. totalt set, svarer stort set til den forkortede periode: I første Business Case var denne fra 2011-2028, i den sidste Business Case er denne periode forkortet til 2013-2028.

 

I Business Casen er forudsat lånefinansieringsprocent på 75 og en kontantfinansieringsprocent på 25.

 

Afslutning af regnskab i Midttrafik forventes som tidligere, først at være på plads, efter at Herning Kommune har afsluttet sit regnskab. På den baggrund vil der i henhold til tidligere praksis i forbindelse med overførselssagen, blive søgt om overførsel af resterende budget fra 2012 til 2013, hvor endelig afregning med Midttrafik vil finde sted.

 

Såfremt afregningen fra Midttrafik for 2012, resulterer i et samlet overskud på serviceområde 09 Trafik, kollektiv trafik svarende til merudgiften i 2013, kollektive trafik, anbefales det at udgiften finansieres indenfor serviceområde 09 Trafik, kollektiv trafik. I modsat fald vil alternativt finansieringsforslag blive fremlagt i særskilt sag.

 

Fra og med 2014 indstilles, at udgiften til rejsekortet indgår i den kommunale budgetlægning.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Herning Kommune meddeler Midttrafik tilslutning til indførelse af Rejsekortet,

 

at såfremt afregningen fra Midttrafik for 2012, resulterer i et samlet overskud på serviceområde 09 Trafik, kollektiv trafik svarende til merudgiften i 2013, kollektive trafik, finansieres udgiften indenfor serviceområde 09 Trafik, kollektiv trafik. I modsat fald vil alternativt finansieringsforslag blive fremlagt i særskilt sag, 

 

at finansieringen fra 2014 og frem søges indarbejdet i budgetlægningen for 2014.

 

at Herning Kommune tager forbehold for at indføre 0 takst på ruter uden rejsekortudstyr.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt under forudsætning af, at Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen anbefaler tilslutning til Rejsekortet, og at tilslutning til Rejsekortet sker under de kendte forudsætninger i den reviderede Business Case.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.00-G01-3-13 Sagsbehandler: Rasmus Bartholdy Jensen  

Ny cykelsti Dalgasgade

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

I forbindelse med Herning Vands kloakrenovering i Dalgasgade anlægger Herning Kommune en ny cykelsti, og fortovet renoveres.

 

Herning Byråd frigav 21. juni 2011, pkt. 185 anlægsbevilling på samlet 10,27 mio. kr. til serviceområde 09 Trafik, Cykling som dagligt transportmiddel, sted nr. 222060, hvoraf etablering af ny cykelsti i Dalgasgade er finansieret.

 

Forvaltningen anbefaler, at der gives projektgodkendelse til etablering af cykelstien, og at der samtidig laves forsøg med 30 km/t hastighedszone i området.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har via klimaplanen en målsætning om at flytte 5% daglige bilture til cykler og/eller offentlig trafik under projektnavnet "Herning Cykler". Herning Kommune har i denne forbindelse fået tilsagn om 40 % medfinansiering fra Trafikministeriets "Cykelpulje".

 

Dalgasgade udgør en af byens vigtigste øst/vestgående cykelruter.

Cykelstien etableres med inspiration fra "shared space" princippet. Princippet betyder i yderste konsekvens, at alle trafikanter færdes på en samlet niveaufri flade. I Dalgasgade er der dog en opdeling af trafikanttyperne, således at der er en vejbane, en cykelsti og et fortov (se bilag). Grundet gadens smalle forløb er det en fordel, at traceet er i et niveau - således kan fodgængere "låne" af cykelstien´, hvor fortovet enkle steder kan blive meget smalt (> 50 cm). ¨

 

Der er væsentlig kontrast mellem cykelsti og fortov, hvilket er til fordel for svagtseende. Vejprofilet med fortov og cykelsti i et niveau er en videreførelse af det princip, der allerede eksisterer mellem Dalgaspassagen og Jyllandsgade.

 

[image] 

 

For at skabe en sikker, tryg og attraktiv bygade med et roligt flow af trafik, etableres der et hastighedsforsøg i et år, hvor Dalgasgade samt sidegader (Jyllandsgade, Landts Gård, Birke- og Linde Allé, Bryggergade og Mindegade op til gågaden) bliver til en 30 km/t zone.

 

Der etableres en hævet flade ud for Bryggergade. Denne flade skal ud over at være fartdæmpende, forbedre og understrege forbindelsen til cykel/gangbroen fra bymidten over Droningens Boulevard med nem adgang til Herning Syd, Knudmosen, det kommende Time Line m.v.

 

For at sikre færrest mulige gener ved anlægsarbejdet, bør det overvejes at udbyde projektet, så der - udover at konkurrere på pris - også konkurreres på tidsplan.

 

Projektet forventes afsluttet til november 2013.

 

Der afholdes borgermøde ultimo marts sammen med Herning Vand.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsprojektet godkendes,

 

at der i forbindelse med projektet gennemføres et hastighedsdæmpende forsøg i området.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.09.06-Ø40-1-13 Sagsbehandler: Line Engell Nørby  

Anlægsbevilling - parkeringsplads Kølkær Idrætsanlæg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Niels Frede Kargaard Madsen

Sagsresume

Der anmodes om anlægsbevilling på 235.000 kr. til etablering af fast belægning på eksisterende grusparkeringsplads ved Kølkær Idrætsanlæg.

Sagsfremstilling

Kølkær Idrætsforeningen har anmodet om at få udbetalt et kommunalt tilskud på 235.000 kr. til etablering af flisebelægning på den eksisterende grusbelagte parkeringsplads ved idrætsanlægget i Kølkær.

 

Foreningen vil selv stå for arbejdets udførelse i samarbejde med en entreprenør.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles en anlægsbevilling, så tilskudet kan udbetales til Kølkær Idrætsforening, således at projektet som planlagt kan sættes i gang ultimo april 2013 og færdiggøres inden uge 21 i 2013.

Økonomi

På investeringsoversigten for budget 2013 er der på Serviceområde 09 Trafik, sted nr. 223076 afsat 235.000 kr. til etablering af befæstet p-areal ved Kølkær Idrætsanlæg.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 235.000 kr. til Serviceområde 09 Trafik, sted nr. 223076 befæstet p-areal ved Kølkær Idrætsanlæg, til forbrug i 2013,

 

at udgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 235.000 kr. i
2013 på Serviceområde 09 Trafik, samme sted nr.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.01.00-P22-1-12 Sagsbehandler: Per Brodam Thorsager  

Servicevejvisning i Herning Kommune - Administrationsgrundlag

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Forvaltningen har udarbejdet forslag til et mere præcist administrationsgrundlag for kommunens procedurer og håndtering af servicevejvisning i Herning Kommune.  

 

Administrationsgrundlaget præsenteres på mødet.

 

Forvaltningen anbefaler, at administrationsgrundlaget godkendes.

Sagsfremstilling

Formålet med administrationsgrundlaget er, at:

 

  • have en klar og præcis beskrivelse af procedurer og retningslinjer, når der kommer ansøgninger om servicevejvisning (fx via et nyt erhvervsbyggeri, etablering af ny virksomhed eller lignende)

  • have et fælles og ensartet administrationsgrundlag for ansøgninger om servicevejvisning

  • have taget aktivt stilling til, hvad kommunen ønsker, der fremover skal servicevejvises til

  • skabe fornuftige rammer for erhvervslivets ønsker under hensyntagen til gældende retningslinjer

  • servicevejvisning medvirker til bedre trafiksikkerhedsmæssige forhold i kommunen, så information gives på rette sted og i rette tid, så trafikanterne kan overskue og læse vejvisningen. Samtidig kan trafikken via vejvisning ledes af de mest trafiksikre veje

  • opnå bedre æstetiske forhold (fx undgå ”skilteskov”)

  • sikre at byernes kunder (ikke stedkendte trafikanter) let kan finde rundt i byerne og til de enkelte attraktioner, virksomheder mv. på en enkel og overskuelig måde.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udvalget godkender forslag til administrationsgrundlag for servicevejvisning i Herning Kommune.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Udvalgets bemærkninger indarbejdes i administrationsgrundlaget for servicevejvisning.

Bilag

 

Sagsnr.: 20.00.00-P20-2-13 Sagsbehandler: Anne Juul Andersen  

Servicevejvisning til kulturinstitutioner

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Per Brodam Thorsager

Sagsresume

Kulturinstitutioner i Herning anmoder om at få sat servicevejskilte op i Herning visende til deres institutioner.

Sagsfremstilling

DGI Huset Herning, HEART, Museum Midtjylland (Textilforum), Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt Museum, Herning Bibliotekerne og Auto Galleriet har henvendt sig til forvaltningen med et ønske om at få sat servicevejskilte op i Herning visende til deres institutioner.

 

Institutionerne oplever dagligt, at deres gæster har svært ved at finde vej hen til dem, da der enten er ingen / begrænset eller kun generel skiltet til deres institution. Dette opleves af trafikanterne som værende ikke tilstrækkelig skiltning.

 

Henover de senere år har Herning Kommune investeret flere millioner kroner i nye kultur- og fritidstilbud for borgere og turister. Eksempelvis åbnede HEART Herning Museum of Contemporary Art i 2009 i en ny bygning tegnet af arkitekten Steven Holl, DGI Huset Herning åbnede i 2010 og i 2014 vil et nyt hovedbibliotek åbne i Østergade i Herning. Ligeledes forventer Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt Museum i 2014 at åbne en ny tilbygning til museet, der vil udvide museets udstillingsfaciliteter.  

 

De 6 institutioner bidrager til lokalt, regionalt og nationalt at markedsføre, at Herning Kommune er godt sted at leve og bo. Institutionerne tiltrækker mange turister og gæster til byen. Hvilket resulterer i øget trafik.

 

Ved at opsætte servicevejskilte visende til institutionerne styrkes mulighederne for at øge bosætning og tilstrømning af turister og gæster til Herning. Da der hermed vil blive bedre muligheder for at finde de ønskede seværdigheder. Størsteparten af institutionernes besøgende er udefrakommende og derfor ikke lokalt stedkendte.

Opsætning af servicevejskiltene vil dermed mindske søgetrafik.  

 

Institutionerne har hver især indsendt deres ønsker til placering af servicevejskilte i byen.

På baggrund heraf anbefaler forvaltningen følgende placering af servicevejskilte - se vedlagte bilag. 

 

Der kan jf. reglerne kun vejvises til servicemål fra nærmeste rutenummerede vej (Cityringen).

Det fysiske vejforløb af Cityringen i Herning på mindre bygader er dog svær at erkende og følge rundt i midtbyen, selv om den er tydeligt skiltet, så af den grund bør servicevejvisning til de pågældende institutioner foregå jf. vedlagte bilag.

 

Det skal overvejes om Cityringen ligger det rigtige sted i Herning.

 

Opsætning af de nye servicevejskilte vil betyde, at nogle eksisterende generelle servicevejskilte vil blive fjernet.

 

Sendes til orientering i Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forvaltningens anbefalede placering af servicevejskilte for 6 udvalgte kultur- og fritidsinstitutioner godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt med den tilføjelse, at udvalget ønsker at fastholde den nuværende skiltning til kulturinstitutionerne i Birk Centerpark.

Bilag

 

Sagsnr.: 13.06.00-P05-3-13 Sagsbehandler: Karin Skov-Aggerholm  

Frigivelse af anlægsbevilling til byggemodning 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 36,546 mio. kr. i 2013 til Serviceområde 01 Byggemodning.
 

Sagsfremstilling

Der er i budget 2013 afsat et samlet rådighedsbeløb på 37,917 mio. kr. på serviceområde 01 Byggemodning.
 
Der søges om frigivelse af 36,546 mio. kr., som dels afsættes til nye byggemodningsområder og dels til større færdiggørelsesarbejder i specifikke udstykninger. Færdiggørelser omfatter bl.a. kantsten og slidlag, belysning samt beplantning. Samtidig søges om tillæg til anlægsbevillingen, således at denne er i overensstemmelse med frigivne rådighedsbeløb.
 
I nedenstående tabel ses en oversigt over anlægsprojekter og rådighedsbeløb til frigivelse samt bevillingsændringer. Forbruget i 2013 er inkl. overførsler fra 2012, som søges overført i den samlede overførselssag fra 2012 til 2013.
 
Efter tabellen beskrives de enkelte udstykningsområder. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel. Frigivelse af bevilling - Byggemodning 2013

 

[image] 

Boligområder
Gilmosevænget/Højgårdvænget, Tjørring, stednr. 002018

Forventet forbrug i 2013: 0,260 mio. kr.

Der udføres færdiggørelser af veje og beplantninger med henblik på overdragelse til grundejerforeningerne i 2013. Merforbrug i 2012 skyldes, at færdiggørelsesarbejder blev fremskyndet pga. hurtig udbygningstakt.

 

Søtoften/Søengen, Sunds, stednr. 002020

Forventet forbrug i 2013: 0,810 mio. kr.
Færdiggørelsesarbejder omfatter bl.a. legeplads og beplantning.

 

Tangsøparken, Hammerum, stednr. 002021

Forventet forbrug i 2013: 1,300 mio. kr.

Der etableres stianlæg og plantebælte.

 
Hørmarken, Hammerum, stednr. 002030
Forventet forbrug i 2013: 5,080 mio. kr.

Jens Mathiasens Vejs forlængelse, som blev påbegyndt i efteråret 2012, færdiggøres. Desuden etableres beplantning på volden langs Jens Mathiasens Vejs forlængelse og stianlæg mellem Bjødstrupvej og Hørmarken.

 

Koustrupparken, Lind, stednr. 002031

Forventet forbrug i 2013: 0,705 mio. kr.

Videreudbygning af fritidslandskab i Lind.
 
Ørskovvænget og Ørskovbakken, Snejbjerg, stednr. 002032
Forventet forbrug i 2013: 5,950 mio. kr.
I 2013 afsluttes forberedende anlæg på 1. etape på Ørskovbakken. Desuden foretages detailudstykning og forberedende anlæg på 2. etape og udbydes 16 boliggrunde.
Der udføres resterende færdiggørelsesarbejder på Ørskovvænget med henblik på overdragelse til grundejerforeningen i 2013.
 

Grønbækparken, Aulum, stednr. 002035

Forventet forbrug i 2013: 1,352 mio. kr.

Der udføres færdiggørelsesarbejder, som omfatter asfalt på boligvej til 9 grunde samt beplantninger.

 

Præstebakken, ny udstykning, Sdr. Felding, stednr. 002060

Forventet forbrug i 2013: 2,300 mio. kr.

Beløb er afsat til forberedende anlæg til 8 parceller.

 

Åbrinken, Sørvad, stednr. 002061

Forventet forbrug i 2013: 1,800 mio. kr.

Udgiften er afsat til forberedende anlæg af ny etape på 6 parceller.

 

Åbjergparken, Vildbjerg, stednr. 002067

Forventet forbrug i 2013: 0,045 mio. kr.

Beløbet i 2013 er afsat til ejendomsskatter og drift. Merforbruget som overføres fra 2012 til 2013 skyldes udgifter til arealerhvervelse efter overtaksationskendelse.


Holing, Tjørring, stednr. 002077
Forventet forbrug i 2013: 14,533 mio. kr.
Der udgraves sø på ca. 7-9 ha. Søgravningen koordineres med forlængelse af Vesterholmvej, hvortil der leveres sand til dæmningsfyld, jvf. beslutning på Byrådets møde den 27. marts 2012.

Desuden er der afsat beløb til beplantninger i området langs Smalbæk, slidlag samt yderligere arealerstatning som følge af overtaksation primo 2013.

 

 

  
I alt boligområder:
Forventede anlægsudgifter udgør 34,135 mio. kr., som finansieres af rådighedsbeløb på 25,618 mio. kr. i 2013 samt overførsler fra 2012 til 2013 på i alt 8,517 mio. kr., som søges overført i den samlede overførselssag fra 2012 til 2013.  

Erhvervsområder 

Tjørring Øst (Rosenholmvej erhverv), stednr. 003007

Forventet forbrug i 2013: 0,330 mio. kr.

Beløbet i 2013 er afsat til slidlag. Merforbruget som overføres fra 2012 til 2013 vedrører fordeling af udgifter til stamvejen Rosenholmvej, som var afholdt på stednr. 002027 Rosenholmvej, boligområde.

 

Hammerum øst (Trafikskolevej), stednr. 003008

Forventet forbrug i 2013: 0,510 mio. kr.

Forbrug i 2013 og merforbrug i 2012 vedrører primært ejendomsskatter.


Birk Centerpark, Herning, stednr. 003010
Forventet forbrug i 2013: 0,750 mio. kr.
Vejanlæg til nyt erhvervsbyggeri afsluttes. Desuden afsættes beløb til drift samt til færdiggørelsesarbejder med henblik på oprettelse af grundejerforening i området vest for Birk Centerpark.
 
HI Park 1. etape, Hammerum, stednr. 003017

Forventet forbrug i 2013: 2,200 mio. kr.

Beløb er afsat til etablering af regnvandsbassin og slidlag.

 
HI Park 3. etape, Hammerum, stednr. 003034
Forventet forbrug i 2013: 0,950 mio. kr.
Beløb er afsat til slidlagsarbejder på en delstrækning.
 
I alt erhvervsområder:
Forventede anlægsudgifter udgør 4,740 mio. kr. Der afsættes rådighedsbeløb på 10,928 mio. kr. til forventet forbrug inkl. overførsler fra 2012, som søges overført i den samlede overførselssag fra 2012 til 2013.  
 
Indtægtsbudget på byggemodningsområdet

På byggemodningsområdet skal indtægter og udgifter til byggemodning ses i sammenhæng, idet indtægter og udgifter for de enkelte byggemodningsområder over tid skal balancere. Indtægtssiden på Serviceområde 01, Byggemodning er budgetlagt til i alt 32,923 mio. kr. i 2013. Hertil kommer forventet overførsel af mindreindtægter fra 2012 på 14,351 mio. kr. Det samlede rådighedsbeløb til indtægter efter forventede overførsler fra 2012 er således 47,274 mio. kr. i 2013.

 

Der fremsendes separate prisfastsættelsessager til politisk behandling inden salget af de enkelte udstykningsområder påbegyndes. I prisfastsættelsessagerne anmodes der om bevillinger til indtægter fra grundsalget.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget traf på møde 27. februar 2012 beslutning om at byggemodningsprojekter på i alt 7,380 mio. kr. afventer igangsættelse. Projekterne er fordelt på hhv. Udgårdsvej i Skibbild på 1,380 mio. kr., Holing på 2,0 mio. kr. samt Mørupvej på 4,0 mio. kr.

 

Henset til overførslen af mindreindtægter fra 2012 til 2013 på i alt 14,351 mio. kr. indstilles det, at yderligere anlægsprojekter på hhv. Udgårdsvej, Skibbild på 0,600 mio. kr. samt Mørupvej på 2,020 mio. kr. afventer igangsættelse. Projekter der afventer igangsættelse udgør herefter i alt 10 mio. kr.

 

Projekter, hvor der afsættes rådighedsbeløb på i alt 36,546 mio. kr., samt projekter som afventer igangsættelse på 2,620 mio. kr. udgør i alt 39,166 mio. kr. Beløbet finansieres af afsatte rådighedsbeløb på Serviceområde 01 Byggemodning i 2013, hvor der er afsat 37,917 mio. kr. samt af overført budget fra 2012 til 2013 på Serviceområde 01 Byggemodning, rammerådighedsbeløb, stednr. 002003 med 1,249 mio. kr. Beløbet overføres i den samlede overførselssag.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der afsættes rådighedsbeløb i 2013 på i alt 36,546 mio. kr. til serviceområde 01 Byggemodning til følgende stednumre:

 

stednr. 002018 Gilmosevænget 0,416 mio. kr.
stednr. 002020 Søtoften/Søengen 0,600 mio. kr.

stednr. 002021 Tangsøparken 1,667 mio. kr.
stednr. 002030 Hørmarken, Hammerum 1,157 mio. kr.

stednr. 002031 Koustrupparken, Lind 0,133 mio. kr.
stednr. 002032 Ørskovvænget 4,039 mio. kr.

stednr. 002035 Grønbækparken, Aulum 1,638 mio. kr.

stednr. 002060 Præstebakken, ny udstykning, Sdr. Felding 2,325 mio. kr.

stednr. 002061 Åbrinken, Sørvad 1,713 mio. kr.
stednr. 002067 Åbjergparken, 2,730 mio. kr.

stednr. 002077 Holing, Tjørring 9,200 mio. kr.

stednr. 003007 Tjørring Øst, 1,483 mio. kr.

stednr. 003008 Hammerum Øst, 1,002 mio. kr.
stednr. 003010 Birk, Herning 0,602 mio. kr.
stednr. 002017 HI Park 1. etape 7,232 mio. kr.
stednr. 003034 HI Park 3. etape 0,609 mio. kr.

 

at de afsatte rådighedsbeløb på i alt 36,546 mio. kr. finansieres af følgende rådighedsbeløb på Serviceområde 01, Byggemodning i 2013:

 

stednr. 002014 Fuglsang Sø 1,100 mio. kr.

stednr. 002019 Koustrup Alle Øst, Fejerskovparken, Lind 1,000 mio. kr.

stednr. 002021 Tangsøparken, Hammerum 1,500 mio. kr.

stednr. 002032 Ørskovvænget  4,200 mio. kr.
stednr. 002060 Præstebakken, Sdr. Felding 1,650 mio. kr.

stednr. 002061 Åbrinken, Sørvad 2,010 mio. kr.
stednr. 002077 Holing, Tjørring 9,200 mio. kr.

stednr. 003010 Birk Centerpark 3,000 mio. kr.
stednr. 003015 Mørupvej 1,080 mio. kr.

stednr. 002003 rammerådighedsbeløb 11,806 mio. kr. (10,557 mio. kr. fra budget 2013 og 1,249 mio. kr. af overførte midler fra 2012 på samme stednr.)

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling i 2013 på i alt 62,108 mio kr. til serviceområde 01 Byggemodning til følgende stednumre:

 

stednr. 002018 Gilmosevænget 0,489 mio. kr.

stednr. 002020 Søtoften/Søengen 0,633 mio. kr.
stednr. 002021 Tangsøparken 4,426 mio. kr.

stednr. 002030 Hørmarken, Hammerum 1,190 mio. kr.
stednr. 002031 Koustrupparken, Lind 1,633 mio. kr.

stednr. 002032 Ørskovvænget 4,038 mio. kr.
stednr. 002035 Grønbækparken, Aulum 13,456 mio. kr.
stednr. 002060 Præstebakken, ny udstykning, Sdr. Felding 2,336 mio. kr.

stednr. 002061 Åbrinken, Sørvad 5,326 mio. kr.

stednr. 002067 Åbjergparken, 1,735 mio. kr.

stednr. 002077 Holing, Tjørring 0,450 mio. kr.

stednr. 003007 Tjørring Øst - 4,730 mio. kr.

stednr. 003008 Hammerum Øst 3,442 mio. kr.

stednr. 003010 Birk, Herning 0,602 mio. kr.

stednr. 002017 HI Park 1. etape 26,413 mio. kr.

stednr. 003034 HI Park 3. etape 0,669 mio. kr. 

 

at forventede mer- og mindreforbrug i 2012 på de nedenfor nævnte stednumre på i alt 2,329 mio. kr. på Serviceområde 01, Byggemodning overføres til 2013 i den samlede overførselssag vedrørende overførsel af uforbrugte midler fra 2012 til 2013:

 

stednr. 002018 Gilmosevænget -0,156 mio. kr.

stednr. 002020 Søtoften/Søengen 0,210 mio. kr.

stednr. 002021 Tangsøparken -0,367 mio. kr.

stednr. 002030 Hørmarken, Hammerum 3,923 mio. kr.

stednr. 002031 Koustrupparken, Lind 0,572 mio. kr.
stednr. 002032 Ørskovvænget 1,911 mio. kr.

stednr. 002035 Grønbækparken, Aulum -0,286 mio. kr.

stednr. 002060 Præstebakken, ny udstykning, Sdr. Felding -0,025 mio. kr.

stednr. 002061 Åbrinken, Sørvad 0,087 mio. kr.
stednr. 002067 Åbjergparken -2,685 mio. kr.

stednr. 002077 Holing, Tjørring 5,333 mio. kr.
stednr. 003007 Tjørring Øst -1,153 mio. kr.

stednr. 003008 Hammerum Øst -0,492 mio. kr.

stednr. 003010 Birk, Herning 0,148 mio. kr.
stednr. 002017 HI Park 1. etape -5,032 mio. kr.
stednr. 003034 HI Park 3. etape 0,341 mio. kr.  

 

at projekt på Udgårdsvej i Skibbild på 0,600 mio. kr. på stednr. 002076 i 2013 afventer igangsættelse. Rådighedsbeløbet overføres til Serviceområde 01, Byggemodning, stednr. 002003, disponeret.

 

at projekt ved Mørupvej på 2,020 mio. kr. på stednr. 003015 i 2013 afventer igangsættelse. Rådighedsbeløbet overføres til Serviceområde 01, Byggemodning, stednr. 002003, disponeret.  

 

 

 

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1501-11 Sagsbehandler: Henrik Steffensen Bach  

Aftaler om brug på den kommunale jordressource (forpagtningsarealer).

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Karin Skov-Aggerholm

Sagsresume

Før kommunesammenlægningen har det været praksis, at kommunerne i forskelligt omfang stiller arealer til rådighed for særlige formål.
En del af disse aftaler udløber og er udløbet. Det gælder fx aftaler om mindre arealer til daginstitutioner, afgræsningsarealer v. rideskoler, arealer til messer og dyrskuer.

 

Forvaltningen ønsker bemyndigelse til at indgå aftaler under hensyntagen til arealernes benyttelse, deres stand og de økonomiske muligheder.

Sagsfremstilling

Forvaltningen er indstillet på at optage forhandling med de tidligere lejere / brugere, mhp. fastlæggelse af vilkår for den fremtidige brug.

Arealerne er fra ½ ha til 20 ha.

Arealerne er en del af jordressourcen, og skal derfor være opsigelig, aht. evt. fremtidig byudvikling.

Forestående er aftale indgåelse ved: Messecenteret, Åskov Rideklub, Aulum dyrskue, dagsinst. i kommunen.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forvaltningen bemyndiges til at indgå aftale om brug af den kommunale jordressource i tilknytning til institutioner, udstillingsaktiviteter og klubber, under hensyntagen til formålet med brugen af arealet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 13.06.02-G01-2-13 Sagsbehandler: Anne Mette Skjærlund Knudsen  

Orientering: Statistik for Herning Kommunes grundsalg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Det følger af de politisk godkendte retningslinjer for grundsalg, at statistik for grundsalg forelægges de respektive fagudvalg til orientering to gange årligt. Udover grundsalgsstatistikken vil der blive orienteret om Herning Kommunes udbud af grunde i de enkelte udstykningsområder. Teknik- og Miljøudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget er senest blevet orienteret om grundsalgsstatisk på møderne i august 2012.

Sagsfremstilling

Salgsstatistik for boliggrunde:
Herning Kommune har pr. 31. december 2012 solgt i alt 36 boliggrunde i 2012. Der er budgetteret med et salg på 55 boliggrunde for hele 2012. Ud af de 36 solgte byggegrunde er der solgt 6 grunde i Ørskovbakken i Snejbjerg og 15 i Fejerskovparken i Lind, men ingen i de tre øvrige nyere udstykninger i henholdsvis Stoubækparken i Hodsager, Løvbakkevej i Tjørring og Udgaardsvej i Skibbild.
 
Salget i første, andet, tredje og fjerde kvartal 2012 fordeler sig som følger i Tabel A i bilag 1.  


Det kan på det foreliggende grundlag konstateres, at der i andet og fjerde kvartal 2012 er solgt flest grunde. Det forventes, at det flotte salg i andet kvartal skyldes, at kommunen i andet kvartal 2012 udbød nye grunde i Lind og Snejbjerg. Disse grunde har længe været efterspurgt, især grundene på Ørskovvænget i Snejbjerg, hvor der har været udsolgt i flere år. Salget i 4. kvartal kan skyldes, at den generelle økonomiske situation er forbedret.
 
Som det kan ses i Tabel B i bilag 1 solgte Herning Kommune i 2011 i alt 20 byggegrunde. Det vil sige kommunen næsten har solgt det dobbelte i 2012. Resultatet lever dog ikke helt op til forventningerne om et samlet salg i 2012 på 55 grunde. Salget i udstykningen på Løvbakkevej i Tjørring har ikke levet op til forventningerne, idet der til dags dato er solgt 2 grunde, og der er ingen grunde solgt her i 2012. I Arnborg, Haunstrup og Sørvad er der private udbydere af boliggrunde.
 
I 2013 udbyder kommunen nye boliggrunde i Snejbjerg, Sdr. Felding og Sørvad.


Salgsstatistik for erhvervsgrunde:
Der er pr. 31. december 2012 solgt 81.785 m2 erhvervsjord. Salget af erhvervsjord fordeler sig som det fremgår af Tabel C i bilag 1. I Tabel D i bilag 1 fremgår Herning Kommunes salg af erhvervsgrunde i perioden 2006-2012. Herning Kommunes salg af erhvervsgrunde var særdeles godt i 2010, hvor der blev solgt i alt 209.726 m2 erhvervsjord. Der er budgetteret med et salg af erhvervsarealer på 61.000 m2 i 2012. Dette mål er derfor realiseret med salget af 81.785 m2 erhvervsjord i 2012.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orientering om grundsalg tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 07.00.00-G00-18-10 Sagsbehandler: Bjarne Kallesø  

Erhvervsaffaldsgebyr 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Birger Strandgaard Ernst, Gitte Østergaard, Niels Frede Kargaard Madsen

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til nye gebyrer for erhvervsaffald i 2013 vedrørende
gebyr for virksomheders adgang til genbrugspladserne, virksomhedernes administrationsgebyr til affald og virksomheders gebyr til jordflytning.
 
Priser for brug af omlastestation på Nederkærgård foreslås at følge Østdeponis priser.
 
Forvaltningen anbefaler, at det samlede takstblad for renovationsområdet, herunder
forslag til nye gebyrer for erhvervsaffald, godkendes.

Sagsfremstilling

Grundlaget for beregningen er baseret på regulativ for erhvervsaffald for
Herning Kommune og affaldsbekendtgørelsen. 

 

Genbrugspladsgebyr
Gebyret beregnes efter samme princip som sidste år på grundlag af antal besøg og driftsudgifter ved genbrugspladserne.
Ved beregningen af dette gebyr tages udgangspunkt i, at alle borgere og virksomheder
betaler samme gebyr pr. besøg, og at gebyrindtægterne skal kunne dække driftsudgifterne.
Der tillægges dog et beløb for erhverv, fordi de kommer med lidt større læs pr.
besøg. Dette beregnes ud fra brugerundersøgelse fra 2010.

Gebyret beregnes til 175 kr. pr. besøg. I 2012 var gebyret beregnet til 150 kr. Den lidt højere pris skyldes, at der har været færre besøg i 2012 sammenlignet med 2011, men ca. samme mængde fra erhverv.

 

Forvaltningen foreslår at holde fast ved prisen på 150 kr., så det svarer til nabokommunen Ikast-Brande Kommune og en del andre kommuner. Da virksomheder fra 1. januar lovligt kan bruge alle kommuners genbrugspladser er det ikke hensigtsmæssigt med for store forskelle i prisen. Andre kommuner har også kigget på Herning Kommunes pris, da de har fastsat gebyret. 

Beregningerne på den forventede manglende indtægt er på ca. 127.000 kr. Prisen er beregnet på en prognose, hvorfor der er en vis usikkerhed. Forvaltningen forventer at lave en ny brugerundersøgelse i 2014, for at undersøge om fordelingen mellem privat- og erhvervsaffald har ændret sig. Den manglende indtægt finansieres af de generelle indtægter på renovationsområdet.

 

Administrationsgebyr:
Gebyret dækker affaldsplanlægning, regulativer og vejledning til virksomheder. Derudover indgår udgifter til jordflytning.
 
Dette skal betales af alle virksomheder med en omsætning over 300.000 kr.
Bestemte brancher og virksomhedsformer og virksomheder med omsætning under 300.000 kr. er fritaget ligesom i 2012.
 
I Herning Kommune betyder det, at 4.067 virksomheder skal betale gebyret, og 7.234
virksomheder er fritaget.
 
Gebyr pr. virksomhed på 345 kr.
 
Hertil skal tillægges udgifter til jordflytninger, som forvaltningen har beregnet til 218.523 kr. for virksomheder i 2012.
 
Dette giver en pris pr. virksomhed for jordflytninger på 55 kr.
I alt bliver administrationsgebyret 400 kr. pr. år.
 
Sammenlignet med 2012 blev der opkrævet 470 kr. i administrationsgebyr.
  
Omlastestation
Den nye omlastestation kan modtage brændbart affald fra virksomheder. Forvaltningen foreslår, at priserne sættes efter Østdeponis priser både for at undgå konkurrence med Østdeponi, og for at priserne hurtigere tilpasses ændringer i markedssituationen.

 

Pt. er priser hos Østdeponi følgende:

Dagrenovation og dagrenovationslignende affald :
447 kr./ ton
Småt forbrændingsegnet affald:
482 kr./ ton
Stort forbrændingsegnet affald
619 kr./ ton

Forbrændingsafgift og transport er indeholdt i prisen og beløbet er ekskl. moms

 

Pt. er det ikke planen at der skal modtages stort brændbart fra virksomheder.

 

Det er svært at sige noget om, hvor meget affald, der forventes at komme ind fra erhverv, men dialog med de største aktører viser, at Herning Kommune i hvert fald kan regne med mindst 6000 ton om året.

 

Det forventes, at omlastestationen kan åbnes for erhverv ca. 1. maj. Der bliver leveret ekstra komprimatorcontainere midt i april, så vil Herning Kommune være i stand til at håndtere denne ekstra mængde fra erhverv.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forslaget til et genbrugspladsgebyr på 150 kr. pr. besøg i 2013 og et årligt administrationsgebyr på 400 kr. for virksomheder i 2013 i godkendes,

 

at priserne i 2013 på omlastestationen følger Østdeponis priser,

 

at det samlede takstblad for 2013 godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-50-03 Sagsbehandler: Anne Kirstine Kjær  

Frigivelse af rådighedsbeløb til 100 års skoven ved Fuglsang Sø

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
     x
     x
    x

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Niels Frede Kargaard Madsen

Sagsresume

Der er i budget 2013 afsat et rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder i de grønne områder. Forvaltningen anbefaler, at anlægsbevillingen serviceområde 04, stednr. 020099 på 195.000 kr. frigives til etablering af 100-årsskoven ved Fuglsang Sø. Samtidig søges anlægsbevillingen forhøjet med forventede tilskud fra Lions Club samt private på i alt 15.000 kr.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet en beplantningsplan for området omkring Fuglsang Sø. Planen ønskes realiseret i 2013 og forventes færdiggjort senest i foråret 2014.
 
Projektet er et bidrag til fejringen af Hernings 100-års købstadsjubilæum. Projektet opfylder en række af målene i Parkpolitikken: Udvikling af grønne områder (mål 1), nærhed til grønne områder (4), en stærk grøn profil (7), variation i grønne oplevelsesmuligheder (8), klimatilpasning (9), og borgersamarbejde (10).

Økonomi

Lions Club støtter på eget initiativ projektet med 10.000 kr., ligesom en række borgere har givet mindre bidrag, der på nuværende tidspunkt anslåes til ca. 7.000 kr. Kommunen skal betale moms af tilskuddet fra foreningen, hvorfor tilskuddet fra Lions Club netto bliver 8.300 kr. Netto bliver tilskuddet i alt 15.300 kr.
For at skabe yderligere opmærksomhed om 100-årsskoven igangsættes plantearbejdet med en fælles plantedag 6. april, hvor borgere kan deltage i plantningen.

Budgettet for projektet er beregnet til ca. 225.000 kr. i etableringen, men er forbundet med en vis usikkerhed.

 

Forvaltningen anbefaler frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb på 198.000 på serviceområde 04, Grønne områder til etablering og udgiftsbevillingen forhøjes med det forventede tilskud på ca. 15.000 kr.
I alt søges en anlægsbevilling på 213.000 kr. til udgiften og en indtægtsbevilling på 15.000 kr. vedr. tilskuddet, i 2013.
 
Det resterende beløb på ca. 12.000 kr. kan afholdes på driften på serviceområde 04, Grønne områder, udviklingsmidler, hvis det viser sig nødvendigt.  


De afledte driftsomkostninger er beregnet til 30.000 kr. årligt og afholdes indenfor det ordinære budget på serviceområde 04 Grønne områder.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling på 213.000 kr. i 2013 til serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 020099 samt en indtægtsbevilling på 15.000 kr.,

 

at udgiften finansieres at det afsatte rådighedsbeløb på 198.000 kr. på samme sted nr. samt af det forventede tilskud på 15.000 kr.

 

at den afledte drift på 30.000 kr. årligt fra 2014 og fremover afholdes indenfor det ordinære budget på serviceområde 04, Grønne områder.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 06.02.00-P19-15-08 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Orientering: Oplæg til nedlæggelse af kalkfældningsanlægget ved Spåbæk brunkulsleje

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

På Teknik- og Miljøudvalgsmødet 26. maj 2008 (punkt 150) blev der givet en orientering om forsøg med vandstandshævning ved Spåbæklejet. Det gamle brunkulsleje ligger i Herning Kommune, men det syreholdige afløbsvand fra lejet ledes via Spåbæk til det kalkningsanlæg fra 1995, som ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. På grund af de meget høje årlige driftsudgifter på 500.000-600.000 kr., som betales af Ringkøbing-Skjern Kommune, ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at finde en billigere måde at rense vandet på.

 

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ringkjøbing Amtskommune tog i efteråret 1995 landets første kalkfældningsanlæg i brug ved afløbet fra Spåbæk brunkulsleje. Anlægget, der var det første af sin art, skulle rense det ekstremt sure vand fra det nedlagte brunkulsleje ved Spåbækken, i toppen af Tim Å-systemet.

[image]

 

Med hydratkalk har det vist sig, at det kan lade sig gøre at rense det ekstremt sure og jernholdige afløbsvand fra det tidligere brunkulsleje. De mange måleresultater, der er taget i den efterfølgende ca. 16-årige periode viser, at rense-effekten ligger på næsten 100 %, og at ca. 500 kg jern/okker pr. døgn tilbageholdes i anlægget. Derved er tidligere tiders miljøskader nedstrøms i Tim Å blevet markant udbedret.
 
De samlede driftsudgifter blev over en 5 årig forsøgsperiode fordelt ligeligt mellem Miljøstyrelsen, ejeren af Nr. Esp Fiskeri og Ringkjøbing Amt. Desuden påtog ejeren af dambruget sig den ”daglige” drift og tilsyn med anlægget, vederlagsfrit.
 
Efter den første 5 årige forsøgsperiode opsagde både Miljøstyrelsen og ejeren af Nr. Esp Fiskeri deres andel af den oprindelige aftale. Ejeren af dambruget oplyste endvidere, at han ønskede at få betaling for sit ”daglige” tilsyn og drift af anlægget, hvilket amtet nødtvunget accepterede. Dambrugsejeren har tidligere oplyst, at der blev brugt ca. 200.000 - 300.000 kr. pr. år til kalkning af indløbsvandet ved Nr. Esp Fiskeri og Tim Mølle Dambrug, før kalkningen ved Spåbæk brunkulsleje blev iværksat i 1995. En kalkningsudgift, der i dag stort set er reduceret til 0 kr. for dambruget, efter at anlægget ved Spåbæklejet blev taget i brug.
 
Det daværende Ringkøbing Amt har i flere omgange forsøgt at få overdraget de årlige tilsyns-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter ved anlægget til Staten (Miljøstyrelsen og senest Naturstyrelsen) men uden held. De første 2 år efter ophøret af den 5 års forsøgsordning betalte Naturstyrelsen dog de årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter ved anlægget, men herefter har Ringkjøbing Amt og efterfølgende Ringkøbing-Skjern Kommune afholdt alle de tilhørende drifts-, tilsyns- og vedligeholdelsesudgifter ved anlægget i Spåbæk. En gennemsnitlig årlig tilsyns-, drifts- og vedligeholdelsesudgift på ca. 500.000-600.000 kr.
 
Såfremt det besluttes, at der skal arbejdes videre med en nedlukning af kalkfældningsanlægget ved Spåbæk brunkulsleje, vil der skulle findes en anden alternativ form for rensning af det jernholdige afløbsvand fra Spåbæklejet.
 
Ringkøbing-Skjern Kommune vil i samarbejde med Herning Kommune finde en fremtidig løsning.
 
Udgifterne til gennemførelse af nye undersøgelser af en alternativ rensning af det jern- og okkerholdige afløbsvand fra Spåbæklejet, afholdes af Ringkøbing-Skjern Kommune med tilskud fra relevante tilskudspuljer i Staten mv.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 06.00.05-P16-1-12 Sagsbehandler: Trine Grud Fisker  

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 14 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Tillæg nr. 14 til Herning Kommunes spildevandsplan 2009-2020 muliggør dels etablering af trykledning fra hospitalsgrunden i Gødstrup til Herning Renseanlæg, og dels indførelse af det justerede betalingsprincip for DNV Gødstrup.

DNV Gødstrup har 21. september 2012 ansøgt Herning Kommune om tilladelse til at etablere en trykledning fra hovedpumpestation på hospitalets grund i Gødstrup til Herning Renseanlæg, Ålykkevej. DNV Gødstrup ønsker at tilslutte sig Herning Renseanlæg direkte via denne ledning og alene betale for brugen af renseanlægget. DNV Gødstrup anmoder dermed om at gøre brug af det justerede betalingsprincip.

 
Forvaltningen anbefaler, at tillæg nr. 14 til Herning Kommunes spildevandsplan 2009-2020 - DNV Gødstrup vedtages.

Sagsfremstilling

Etablering af trykledningen muliggør, at DNV Gødstrup kan aflede spildevand fra den byggeplads, der etableres i perioden efterår 2012 – ultimo 2013. Til byggepladsen forventes der at være tilknyttet ca. 500 mand i 2013-2016. Der skal afledes sanitært spildevand fra de ansatte på byggepladsen og desuden vand fra en vaskeplads, som etableres i forbindelse med byggepladsen.
 
Etablering af trykledningen muliggør endvidere, at der fra år 2016, når hospitalet tages i brug, kan afledes spildevand fra selve hospitalet til Herning Renseanlæg. DNV Gødstrup planlægger at etablere et specialrenseanlæg til rensning af spildevandet fra hospitalet, inden det tilledes Herning Renseanlæg. På dette specialrenseanlæg forventes det, at den samlede spildevandsstrøm fra hospitalet bliver renset. Det er ikke endeligt afklaret, hvilken rensemetode, der skal anvendes. DNV Gødstrup og Herning Kommune er i dialog om detaljerne i forhold til rensning. Valg af specialrenseanlæg, herunder renseprocesser, træffes i god tid inden ibrugtagning af hospitalet.
 
Trykledningens placering fremgår af bilag 1. Trykledningen placeres i videst muligt omfang i/langs eksisterende vej, jernbane og stier. På en mindre strækning følges den kommende Vesterholmvejs forlængelse. Mod øst krydses Tyvkær Bæk. Ledningen placeres under størst mulig hensyntagen til naturmæssige værdier i området og kommende byggemodningsområder.
 
Trykledningen ønskes placeret på følgende matrikler: 

[image]
 
Hvor ledningen passerer privat ejendom, skal der opnås aftale med grundejeren. Alternativt skal Herning Kommune anmodes om at ekspropriere til fordel for projektet. Hvis kommunen anmodes om at ekspropriere, vil der blive fremsendt særskilt dagsordenspunkt, når tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget.


Det justerede betalingsprincip
Sammen med ansøgningen om at etablere en spildevandsledning fra DNV Gødstrup til Herning Renseanlæg har DNV Gødstrup anmodet om at tilslutte sig Herning Renseanlæg direkte via denne ledning og alene betale for brugen af renseanlægget. DNV Gødstrup anmoder dermed om at gøre brug af det justerede betalingsprincip


DNV Gødstrup oplyser, at DNV Gødstrup ønsker at tillede alt spildevand fra det nye sygehus direkte til renseanlægget i en trykledning, som DNV Gødstrup selv etablerer og driver. DNV Gødstrup ønsker desuden at etablere et specialrenseanlæg til rensning af hospitalsspildevandet, inden det tilsluttes Herning Renseanlæg.
 
I henhold til Betalingsloven (Lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.) kan kommunen give tilladelse til, at en ejendom alene betaler for brugen af et spildevandsselskabs renseanlæg. Tilladelsen kan kun gives, hvis ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning til renseanlægget. I spildevandsplanen skal der endvidere være oplysninger om, i hvilke områder kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet.
 
Med dette tillæg til spildevandsplanen indføres det justerede betalingsprincip for DNV Gødstrup, opland F02.

Miljøvurdering
Spildevandsplanen med tilhørende tillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009).
 
Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
 
Herning Kommune har foretaget en miljøscreening af nærværende tillæg 14 til Herning Kommunes spildevandsplan 2009-2020. På baggrund af denne screening er det vurderet, at tillægget ikke danner grundlag for anlæg mv, der medfører væsentlig påvirkning af miljøet. Der udarbejdes derfor ikke en egentlig miljøvurdering af tillægget. 
 
Offentliggørelse
Efter den foreløbige vedtagelse i Byrådet den 18. december 2012 har forslag til tillæg nr. 14 været i offentlig høring i perioden 20. december 2012 til 14. februar 2013. Der er i høringsperioden modtaget høringssvar fra Kaj Meldgaard, Danish Crown Herning (bilag 2).

 

Det fremgår af høringssvaret, at

  • Danish Crown Herning ser positivt på tiltaget med at indføre det justerede betalingsprincip "da det kan medvirke til, at afregningen for behandling af slagteriets spildevand bliver mere kostægte. En mere kostægte afregning vil betyde, at slagteriets omkostninger til spildevandsbehandlingen kan reduceres, til gavn for Danish Crown Hernings konkurrenceevne overfor andre slagterier."

  • Danish Crown Herning opfordrer Herning Byråd til, at det justerede betalingsprincip vedtages endelig og oplyser, at Danish Crown Herning umiddelbart efter en sådan vedtagelse påregner, at fremsende en ansøgning om, at det justerede betalingsprincip kommer til anvendelse overfor Danish Crown Herning.


Forvaltningens bemærkninger:

Med nærværende tillæg indføres det justerede betalingsprincip konkret for opland F02, hvor DNV Gødstrup etableres. På Byrådets møde den 18. december 2012 pkt. 335 er der truffet en principiel beslutning om, at fremtidige ansøgninger fra andre større vandforbrugende virksomheder (mere end 150.000 m3 vand pr. år) om indførelse af det justerede betalingsprincip skal behandles individuelt. Beslutning om indførelse af det justerede betalingsprincip for Danish Crown Herning vil bero på en konkret vurdering, når anmodning er modtaget.

 

Høringssvaret fra Danish Crown Herning giver ikke anledning til ændringer i tillæg 14.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at tillæg nr. 14 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedtages endeligt i forhold til etablering af spildevandsledningen,

 

at tillæg nr. 14 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedtages endeligt med henblik på indførelse af det justerede betalingsprincip for DNV Gødstrup, opland F02.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.00.05-P16-1-12 Sagsbehandler: Lene Kimø  

Tidsfrister for påbud om separatkloakering for tillæg nr. 4, 5 og 6 til spildevandsplanen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Anders Debel

Sagsresume

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 18. februar 2013 blev tillæg nr. 4, 5 og 6 vedtaget endeligt. Det blev besluttet, at tidsfristerne for meddelelse af påbud til borgerne om separatkloakering på egen grund skulle behandles på Teknik- og Miljøudvalget den 18. marts 2013.

 

Forvaltningen anbefaler, at tidsfrister for påbud i de 3 områder godkendes.

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 4 til Herning Kommunes spildevandsplan 2009 - 20 - Haderup - blev foreløbigt vedtaget  på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 28. marts 2011 og efterfølgende på Byrådet den 12. april 2011. Herefter var der en 8 ugers offentlig høring indtil 15. juni 2011. Den 1. marts 2012 var der borgermøde og det ændrede tillæg 4 blev foreløbigt vedtaget på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 1. marts 2012 og på Byrådet den 19. juni 2012. En ny offentlig høring i 8 uger indtil 20. august 2012. Påbud om separering på egen grund varsles med frist til primo 2016.

 

Tillæg nr. 5 til Herning Kommunes spildevandsplan 2009 - 20 - Feldborg - blev foreløbigt vedtaget på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 28. marts 2011 og efterfølgende på Byrådsmødet den 12. april 2011. Herefter var der 8 ugers høring indtil den 15. juni 2011. Den 25. juni 2012 var der borgermøde, og det ændrede tillæg blev foreløbigt vedtaget på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 25. juni 2012 og på Byrådets møde den 28. august 2012. Herefter en 8 ugers offentlig høring indtil den 12. november 2012. Påbud om separering på egen grund varsles med frist til primo 2016.

 

Tillæg nr. 6 til Herning Kommunes spildevandsplan 2009 - 20 - Sørvad blev foreløbigt vedtaget på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 28. marts 2011 og på Byrådsmøde den 12. april 2011. Herefter var der en 8 ugers offentlig høring indtil 15. juni 2011. Oktober 2011 var der borgermøde og det ændrede tillæg nr. 6 blev foreløbigt vedtaget på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 29. maj 2011 og på Byrådsmøde den 19. juni 2012. Herefter har der været 8 ugers offentlig høring indtil den 16. august 2012.

Påbud om separering på egen grund varsles med frist til primo 2016.

 

Fælles for de 3 tillæg er at borgerne første gang orienteres om separatkloakering via annoncering på onsdagssiden i Herning Folkeblad og på Herning Kommunes hjemmeside den 20. april 2011.

 

Fristen til at separatkloakere på egen grund primo 2016 medfører, at Herning Vand A/S må udskyde overpumpningsprojektet ét år. Indhøstning af de miljømæssige og økonomiske gevinster af overpumpningsprojektet udskydes således også et år.

 

Det skal bemærkes, at Herning Vand A/S har tradition for en stor koordinering med de kommunale anlægsarbejder, hvilket har en økonomisk fordel, og mindsker generne for borgerne. Derfor er det hensigtsmæssigt at kunne lave om på planlægningen.

 

Forvaltningen vil gennemgå samtlige vedtagne tillæg til spildevandsplanen og undersøge hvordan forventningen til borgernes indsats er kommunikeret.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at tidsfrister for påbud om separatkloakering for tillæg nr. 4, 5 og 6 til spildevandsplanen godkendes.

Beslutning

Påbud om separatkloakering for tillæg nr. 4, 5 og 6 til spildevandsplanen varsles med frist senest ved udgangen af 2016.

 

Sagsnr.: 09.11.00-K02-7-09 Sagsbehandler: Jesper Thomsen  

Fermaten - klage over støj

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

På baggrund af støjklager over spillestedet Fermaten blev der i perioden 2009-2012 iværksat en lang række tiltag for at få dæmpet støjen. Det var blandt andet sokkeladskillelse i forhold til naboejendommen og etablering af en støjvæg. I en længere periode brugte spillestedet desuden "basscreator", som er en elektronisk dæmpning af den lavfrekvente del af støjen.

 

I den forbindelse har Teknik- og Miljøudvalget flere gange truffet beslutninger om dispensationer, hvorefter spillestedet ved enkelte koncerter kunne spille uden denne "basscreator". Senest blev der givet dispensationer ved udvalgsbeslutning den 16. januar 2012.

 

Fermaten har pr. 1. marts 2012 overtaget den mest støjplagede lejlighed i nabobygningen og efterfølgende dæmpet støjen fra musikken til max. 102 dB(A) inde på spillestedet. Nu kan støjgrænserne for støj og lavfrekvent støj overholdes.  Dette fremgår af støjrapport "Miljømåling - ekstern støj" fra det akkrediterede firma Delta den 11. september 2011.

 

Beboere klager fortsat over det, de betegner som voldsomme støjgener ved flere koncerter. Forvaltningen har holdt et møde med klagerne den 8. oktober 2012, hvor de uddybede deres klage. De har siden kontaktet en advokat, og denne har krævet, at der tages de nødvendige skridt for at nedbringe støjen til et for hans klienter tåleligt niveau. Sker dette ikke, vil han udtage stævning mod kommunen.

 

Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter, hvorvidt der skal gøres ét af følgende tiltag:

- afvise at gøre yderligere i forhold til støjen fra Fermaten, med henvisning til, at det

  er dokumenteret, at støjen fra Fermaten allerede overholder støjgrænserne for støj

  og lavfrekvent støj,

- bemyndige forvaltningen til at gå videre med sagen, og foretage de nødvendige

  undersøgelser med henblik på at få fundet muligheder for at få dæmpet den

  lavfrekvente støj yderligere.

 

Sagsfremstilling

Klagerne har beskrevet de gener, de er udsat for ved flere af koncerterne på Fermaten. De beskriver, hvordan de under en koncert 22. september 2012 oplever, at der nærmest kontinuerligt kommer bølger af trykkende lavfrekvent støj, og hvordan glas i skabe og i en picnickurv på gulvet klirrer voldsomt. De beskriver det som en eksplosion, da koncerten går i gang. Klager oplyser, at de ved andre koncerter ikke oplever væsentlige støjgener.

Dette gælder eksempelvis ved en koncert 6. oktober 2012. De gør opmærksom på, at uvisheden om, hvorvidt den næste koncert er en af "de slemme", føles meget stressende.

 

Forvaltningen har kigget nærmere på logfiler fra de 2 koncerter.

 

Logfilerne viser, at støjen generelt har været højere under koncerten den 22. september 2012, men der har ikke været nogen overskridelser undervejs af støjgrænsen på 102 dB(A) under nogen af koncerterne. Da der klages over lavfrekvent støj, er der også kigget specifikt på denne del af støjen mht. til forskellen mellem de 2 koncerter. Det viser sig, at den lavfrekvente lyd er mere udbredt ved koncerten den 22. september 2012. Den forskel, som klagerne beskriver mellem støjgenerne ved de 2 koncerter, kan således forklares ved støjens sammensætning - her specifikt andelen af lavfrekvent støj. Om der i praksis kan gøres noget for at dæmpe den lavfrekvente del af støjen og i givetfald hvor meget, vil kræve nærmere undersøgelse, herunder evt. nye målinger af støjen.

 

Forvaltningen har kontaktet Embedslægerne Midtjylland vedrørende det sundhedsmæssige aspekt af lavfrekvent støj. Embedslægen oplyser, at der ikke er undersøgelser der viser, at kortvarig udsættelse for lavfrekvent støj er forbundet med sundhedsskadelige virkninger. Kortvarigt er også dækkende for situationer med koncerter af nogle timers varighed fordelt ud over året.

 

I Herning Kommunes Forskrift om miljøkrav til restaurationer, diskoteker mv. står der i 7.2, at "Forskriften hindrer ikke, at Herning Kommune kan stille krav om yderligere forureningsbegrænsning end angivet i forskriften". Der er dokumentation for, at Fermaten overholder støjgrænserne i forskriften, men set i lyset af klagen, har udvalget mulighed for at træffe afgørelse om yderligere dæmpning af den lavfrekvente støj.

 

Første skridt vil være at få målt/beregnet støjen, når der spilles musik på Fermaten svarende til de situationer, hvor klagerne har beskrevet, at der opstår voldsomme støjgener. På grundlag af dette fastsættes en yderligere dæmpning af max. grænsen på de 102 dB(A) og/eller krav om dæmpning af de lavfrekvente dele af støjen ved brug af "bassCreator".

 

For Fermaten vil dette medføre yderligere restriktioner, som spillestedet tidligere i forbindelse med deres ansøgninger om dispensationer til koncerter uden brug af "bassCreator" har beskrevet som stærkt problematiske i forhold til at kunne tiltrække kunstnere til spillestedet.

 

Forvaltningen anbefaler, at sagen drøftes gennem en afvejning af hensynet til beboer, der føler sig generet, og hensynet til Fermaten, der fortsat ønsker at være et attraktivt spillested.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udvalget drøfter,

 

 
-
om forvaltningen skal afvise at gøre yderligere i forhold til støjen fra Fermaten med henvisning til, at det er dokumenteret, at støjen fra Fermaten allerede overholder støjgrænserne for støj og lavfrekvent støj,
 
 
-
om forvaltningen skal undersøge sagen nærmere med henblik på at dæmpe den lavfrekvente støj yderligere.

Beslutning

Udvalget besluttede, at forvaltningen ikke skal gøre yderligere i forhold til støjen fra Fermaten, idet Fermaten allerede overholder støjgrænserne for støj og lavfrekvent støj.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-382-10 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Godkendelse af klimatilpasningsstrategi (fællesmøde med Byplanudvalget)

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Charlotte Højbjerre

 

Behandles på fællesmøde med Byplanudvalget.

 

Følgende deltog: Alle fra begge udvalg.  

Sagsresume

Byrådet har som en del af forslag til Herning Kommuneplan 2013-2024 vedtaget mål og indsatser for klimatilpasning generelt samt retningslinjer for tre udpegede arealer, der kan anvendes til opmagasinering af vand ved ekstrem regnhændelser.  

 

Forvaltningen har i samarbejde med Herning Vand udarbejdet forslag til en klimatilpasningsstrategi, der skal ligge til grund for den videre udarbejdelse af en egentlig klimatilpasningsplan. Forslag til klimatilpasningsstrategi fremlægges hermed til godkendelse på fællesmøde med Byplanudvalget.

Sagsfremstilling

På baggrund af de stigende mængder regn og de skader, det hidtil har forårsaget i Danmark, stiller regeringen og kommunerne (KL) i aftalen om kommunernes økonomi i 2013 krav om, at kommunerne frem mod udgangen af 2013 skal udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen.  

 

Formålet med klimatilpasningsstrategien er at tilrettelægge processen for udarbejdelse af klimatilpasningsplanen og konkrete klimatilpasningsprojekter. Dette er en omfattende proces, som vedrører interesser i både byudviklingen og i det åbne land.
 
Med klimatilpasningsstrategien sættes der yderligere fokus på de udfordringer, kommunen står over for. I strategien beskrives, hvordan der skal arbejdes frem mod en klimatilpasningsplan, der som tillæg til Herning Kommuneplan 2013-2024 forventes vedtaget som forslag ultimo 2013.  

 

Strategien beskriver:

  • Udfordringer i Herning Kommune nu og forventeligt i fremtiden

  • Klimatilpasningsplanens opbygning fra planlægning til klimatilpasning

  • Kortlægning af risikobillede

  • Klimatilpasningsplanens forhold til andre planer

  • Organisering

  • Samarbejde på tværs af kommunegrænser

  • Kommunikation og inddragelse af interessenter

  • Politiske prioriteringer

  • Igangværende klimatilpasning

  • Tidsplan for den politiske proces

Som en del af Herning Kommunes klimatilpasningsstrategi fremlægges endvidere følgende forslag til vision for arbejdet med klimatilpasning:  

 

”I Herning Kommune arbejdes der målrettet med klimatilpasning i kommunens planer. Klimaudfordringerne vendes fra begrænsninger til muligheder for nye rekreative og naturmæssige tiltag med høj samfundsmæssig værdi” 
 
Forslag til klimatilpasningsstrategi gennemgåes af forvaltningen på mødet.    

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Klimatilpasningsstrategi for Herning Kommune godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Udvalgenes bemærkninger indarbejdes i forslag til klimatilpasningsstrategi.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.10.00-P19-2-11 Sagsbehandler: Lise Kjær Poulsen  

Kommunal bynær skovrejsning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Niels Frede Kargaard Madsen, Marius Reese

Sagsresume

Forvaltningen har på tidligere udvalgsmøder redegjort for fordelene ved rejsning af bynær skov. Øget folkesundhed fremhæves i den forbindelse som en væsentlig gevinst ved bynære skove, da skove generelt er efterspurgt af kommunens borgere, når det gælder om at bevæge sig. Jo tættere på hjemmet, jo mere er folk tilbøjelige til at bruge skovene.

 

Forvaltningen anbefaler, at der godkendes plantning af i alt 9,5 ha ny kommunal ejet bynær skov på 3 nærmere angivne kommunalt ejede lokaliteter i Vildbjerg og Kibæk. Der er dog nogle planlægningsmæssige forhold, som skal iagttages, inden projektet gennemføres.

 

Skovrejsningen er betinget af, at der meddeles dispensation eller ophævelse af skovbyggelinje ved fremtidig opførelse af boliger i de tilstødende byggemodningsområder. 


En ny ordning giver mulighed for at søge tilskud til offentlig skovrejsning. Der kan således opnås tilskud på op til 55 % af anlægsudgifterne.

Sagsfremstilling

Ifølge Herning Kommunes naturpolitik skal det samlede skovareal i kommunen øges fra 17 % til 25 % over en skovgeneration (80 år), og inden 2025 skal Herning Kommune have plantet 2,2 % mere skov end i dag. Det svarer til, at der plantes ca. 25 ha kommunalt ejet skov inden 2025. 


Som noget nyt er det fem til 1. december 2013 muligt for offentlige myndigheder og offentlige virksomheder at søge om støtte til skovrejsning på egne arealer. Arealerne skal støtteansøgeren selv stille til rådighed. Der er afsat 7,6 millioner i hvert af årene til støtteordningen. Tilplantningen skal være sket senest 31. maj 2014.

Der ydes tilskud til selve plantningen, herunder hegning og forudgående jordbearbejdning, men ikke til den efterfølgende renholdelse mv. Tilskuddet er maks. 55 % af anlægsudgifterne, dog maks. 29.000 kr./ha.

 

 

 

 

 

 

Forvaltningen peger på følgende konkrete arealer til etablering af ny bynær skovrejsning:
 

Prioritet
Sted
Areal ha
Anlægsudgifter skovrejsning
kr.
Afledte driftsomk. fra år 4
kr.  (estimeret)
1.
Vildbjerg Søpark
2,6
209.300
10.000
2.
Kibæk, bag Klintebakken
2,2 & 1,4
270.900
10.000
3.
Vildbjerg, syd
3,3
238.350
10.000
Sum 1-3
 
9,5
718.550
30.000

 

Listen er i prioriteret rækkefølge, ud fra hvilke arealer, der først bør plantes.

Alle arealer ejes af kommunen.
 
Arealet ved Vildbjerg Søpark, del af matr. nr. 1aa Lysgård, Vildbjerg, ligger på nordsiden af søen og afgrænser Vildbjerg Søpark fra de åbne marker. Arealet indgår som del af delområde 1 i lokalplan 149. Lokalplanens bestemmelser for området beskriver, at arealerne skal anvendes til rekreative offentlige formål, og at kommunalbestyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for områdets brug. Tilplantning af arealet med skov vil gøre afgrænsningen mere markant og skabe læ fra nordvest. Tilplantningen vil øge områdets kvalitet som rekreativt område, der således både vil favne skov, sø, vandløb og grønne arealer.
 
De to arealer i Kibæk ligger hhv. nord og syd for ”Klinteskoven”, umiddelbart op til Klintebakken. Arealerne er del af matr. nr. 38a Kibæk by, Assing. Tilplantning af disse arealer giver et endnu større sammenlagt bynært skovareal, til glæde for borgere i især Kibæks vestlige del. På det sydligst beliggende areal, østligst,  skal der friholdes et bælte på ca. 30 meter for beplantning, af hensyn til den planlagte byudvikling øst for arealet.
 
Arealet ved Vildbjerg syd, del af matr. nr. 4a Lysgård, Vildbjerg, afgrænser boligområdet ved Åbjergvej fra Trehøjevej. Af lokalplan 81.B13.1 for boligområde nord for Åbjergvej, fremgår det, at ”der i forbindelse med Åbjergvej skal anlægges en støjvold eller anden støjmæssig foranstaltning syd for boligudstykningen, hvis de påkrævede grænseværdier ikke overholdes, ellers skal området beplantes”. Skovrejsning forventes at fremme værdien af udstykningerne som følge af den rekreative værdi. Et bælte på ca. 30 meter i arealets nordlige ende friholdes for beplantning, af hensyn til mulighederne for ophævelse af skovbyggelinjen eller dispensation, og af hensyn til de nye beboelser i det hele taget.

 

Generelt gælder, at der, i forbindelse med byggemodning af nye områder eller salg og efterfølgende byggeri i både kommunale og private udstykninger, enten skal gennemføres en ophævelse af skovbyggelinjen, eller der skal i hver enkelt byggesag dispenseres til skovbyggelinjen.

 

Ophævelse af skovbyggelinjen gives af Naturstyrelsen, hvor det hidtil har været praksis at ophævelsen kan ske ned til 30 m. Ophævelse er ikke ansøgt, men kan formentlig opnås med henvisning til tidligere praksis. Ansøgning til Naturstyrelsen om ophævelse af skovbyggelinie for arealet i Vildbjerg syd skal afgøres forud for skovplantningen.

 

Dispensationer til skovbyggelinjen gives af Byrådet. Dispensationer skal offentliggøres og kan efterfølgende påklages. Der kan i den situation være en ikke ubetydelig administrativ opgave forbundet med et større antal dispensationer til skovbyggelinjen, lige som det jo kan vise sig, at en dispensation eller ophævelse af skovbyggelinje af politiske eller juridiske årsager ikke er mulig. I sådanne tilfælde vil byggegrunde derfor ikke kunne sælges og bebygges.

 

Forvaltningen anbefaler, at der som minimum bør søges ophævelse af skovbyggelinjen de relevante steder ned til 30 m, inden der igangsættes skovplantning, som i øvrigt får status af fredskov, fordi det ligger på kommunalt ejet jord.

 
Da alle arealer ligger meget bynært, endda i tilknytning til nyetablerede og planlagte boligområder, vurderes tilplantningen at øge arealernes rekreative værdi og brugertilgængelighed betragteligt. Samtidig kan endnu ikke solgte byggegrunde forventes at blive mere attraktive.

 

I forlængelse af denne sag anbefaler forvaltningen, at der igangsættes en detaljeret planlægning for relevante bynære skovrejsningsarealer, som kan understøtte byudviklingen, herunder også med fokus på særlige landbrugsinteresser og den overordnede grønne struktur hvor bynære skovarealer indtænkes, så også fremtidige tilskudspuljer til kommunal skovrejsning kan søges.

Økonomi

Projektet er ikke medtaget på investeringsoversigten. Arealerne er ikke salgbare arealer.

 

Anlægsudgifterne til de nye bynære skove beløber sig til i alt 718.550 kr.

Se også vedlagte bilag. Udgifterne dækker tilplantning, hegning, renholdelse i en 3-årig periode og efterplantning. Der indsendes ansøgning til Naturstyrelsen om tilskud til projekterne på det maksimale beløb på 29.000 kr./ha, hvilket vil sige i alt 275.000 kr. De resterende projektomkostninger på i alt 443.550 kr. afholdes inden for den nuværende driftsramme serviceområde 04, fordelt ligeligt på Skove og naturområder i 2013 og 2014.

 

Driftsudgifterne fremadrettet er estimeret til ca. 30.000 kr. for det samlede areal. Driftsudgifterne indeholder ejendomsskat, skovforsikring og pleje af bevoksningerne, samt etablering og drift af adskillige friluftsfaciliteter som veje, stier, borde bænke sæt mv.

Kommende faciliteter indgår ikke i projektet, men forventes etableret inden for den nuværende driftsramme serviceområde 04, Skove og naturpladser. Det samme gælder for driftsudgifterne, hvoraf langt størstedelen af ejendomsskatterne allerede nu afholdes indenfor driftsrammen.

 

Afledt drift, 01 Byggemodning: Ved at inddrage arealet i det statslige skovrejsningsprojekt er der følgende omkostninger:

 

Manglende lejeindtægt for udlejning til landbrugsformål for 2012 på i alt 19.695 kr. Lejeindtægten er fastsat ved bud.

 

Ejendomsskatterne afholdes i dag af Natur og Grønne Områder og Kommunale Ejendomme. Dette forbliver uændret jævnfør gældende praksis.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der søges om tilskud til offentlig skovrejsning på de i sagen udpegede arealer i Vildbjerg og Kibæk,

 

at arealerne tilplantes med skov,

 

at der meddeles tillægsanlægsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb til udgiften på 719.000 kr. i 2013 til Serviceområde 04, Grønne områder, nyt sted nr. og tillægsanlægsbevilling til den forventede indtægt på 275.000 kr. i 2013, samme sted nr. og såfremt tilsagnet bliver lavere end forventet, vil projektet blive reduceret tilsvarende,

 

at udgiftsbevillingen 719.000 kr. finansieres via det forventede tilskud på 275.000 kr. samt med 443.000 kr. via driftsrammen på serviceområde 04, Grønne områder,

 

at den afledte drift på ca. 30.000 kr. fra i 2017 afholdes indenfor driftsrammen på serviceområde 04, Grønne områder,

 

at der igangsættes et detaljeret planlægningsarbejde for bynær skovrejsning i Herning Kommune som grundlag for fremtidige projekter.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Tommy Tønning tager forbehold indtil sagens behandling i byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 09.13.01-P19-156-12 Sagsbehandler: Lene Skovmose  

Udkast til handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013 - 2015

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Skovmose, Hans Eghøj.

Sagsresume

Miljøministeriet har i juni 2012 udsendt en ny Rottebekendtgørelse med skærpede krav til forebyggelse og bekæmpelse, herunder krav om udarbejdelse og offentliggørelse af en Rottehandlingsplan primo 2013.

 

Forvaltningen anbefaler, at udkast til handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter godkendes.

Sagsfremstilling

De nye skærpede krav til forebyggelse medfører kommunale investeringer i forbindelse med anskaffelse/udførelse af forebyggende foranstaltninger i både by- og landzone. Miljøministeriet anbefaler således, at anvendelsen af gift reduceres, og at brug af elektroniske fælder prioriteres. Det skal bemærkes, at der herudover stilles særlige krav til opsætning af rottespærringer i kloaksystemer på kommunale ejendomme og institutioner, og i forbindelse med nye kommunale byggemodningsprojekter.

 

Forvaltningen har i 2012 sat ekstra fokus på bekæmpelse og forebyggelse i byområdernes restaurations-miljø og i forbindelse med renovering af hovedkloakker. Det har haft en positiv virkning og styrket den fælles indsats og samarbejdet med private erhvervsdrivende og grundejere.

 

Forvaltningen har etableret et velfungerende samarbejde med Herning Vand A/S i forhold til fordeling og koordinering af indsatser.

 

2012 har været et såkaldt "rotte-år", hvor det statistisk fremgår, at der landsdækkende er ekstra mange rotter. Generelt har udviklingen i rottebekæmpelsen fra 2008 - 2011 været positiv med et fald i anmeldelser fra 2.145 anmeldelser i 2008 til 1.281 anmeldelser i 2011, svarende til 40 %. Anmeldelserne for 2012 er i skrivende stund opgjort til ca. 2.000 anmeldelser, hvilket indikerer et 'rotte-år'.

 

I forhold til rottebekæmpelse er der nu sket følgende:

-
Rottebekæmpelsen har i 2012 været i udbud. Dette er sket via det kommunale
 udbudsfællesskab, 12-By Gruppen. Som resultat heraf indtrådte Rentokil pr.
 1. januar 2013, som entreprenør på området for de kommende 3 år.
-
Pr. 1. januar 2013 indkøres et nyt IT-system til administration af rottebekæmpelsen.
-
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til "Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse  af rotter 2013 -2015" (bilag 1).

 

 

Udgifterne til sagsbehandling og indsatserne kan afholdes inden for området, idet finansiering af den kommunale rottebekæmpelse er en del af den kommunale ejendomsbeskatning.

 

Den nuværende sats til rottebekæmpelse som er på 0,00174 % af ejendomsværdien, svarer til at et typisk parcelhus med f.eks. 1 mio. i ejendomsværdi har en udgift på 17,40 kr. for at imødekomme kravet til rottebekæmpelse.

 

Det skal bemærkes, at opkrævning af ejendomsskat sker bagudrettet, og eventuelle merudgifter finansieres efterfølgende år.

 

Forvaltningen finder, at udgifterne kan afholdes indenfor nuværende sats.

Økonomi

Udgifterne til sagsbehandling og indsatserne kan afholdes inden for området i 2013. Der forventes en mindre stigning i årene fremover.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udkast til handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013 - 2015 godkendes.

 

 

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Per Sørensen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-677-12 Sagsbehandler: Anja Plykker  

Danasvej 4 - Dispensation til boligprojekt på "Møllegrunden" i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

I forbindelse med opførelse af boligkompleks på Danasvej 4 søges der om dispensationer fra lokalplan nr. 13.B17.1, Boligområde ved Danasvej og Møllegade i Herning.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles dispensation som ansøgt.

 

[image]

Sagsfremstilling

Aarstiderne Arkitekter ansøger for Ejendomsselskabet OVH Møllegade ApS om dispensationer fra Lokalplan nr. 13.B17.1 i forbindelse med projekteringen af et boligkompleks på den gamle møllegrund.

 

Byggeriet er planlagt til at skulle udføres i 4-5 etaper og omfatter boligbyggeri i 3, 6 og 11 etager. Etape 1 indeholder 9 lejligheder i 3 etager.

 

Lokalplanen foreskriver, at der skal etableres p-kælder under byggeriet for at opfylde parkeringsbehovet til ejendommen, eller at parkering løses på anden måde godkendt af Herning Kommune. (LP § 4.4)

 

Økonomien i projektet kan ikke bære en fuld p-kælder, og der søges derfor dispensation til at etablere parkering på terræn for de første etaper, hvorefter der vil blive etableret delvis p-kælder i forbindelse med sidste del af byggeriet, som så vil rumme den resterende del af parkeringsbehovet.

 

Bebyggelsen, herunder den projekterede p-kælder, ønskes placeret ca. 90 cm over eksisterende terræn, således at lejlighederne i stueetagen hæves over terræn mod Møllegade og Danasvej. Samtidig giver dette en økonomisk fordel, idet kælderen ikke graves så langt ned. Det betyder, at ejendommens opholdsareal over p-kælderen også bliver hævet 90 cm over terræn mod nabo. Der er udarbejdet skitseforslag vedr. udformningen af arealet ved skel, herunder en hæk på 1,8 m neden for det hævede areal ved skel mod nabo, og etablering af bedbeplantning på arealet tættere på skel end 2,5 m, således at græsplæne og opholdsareal trækkes tilbage fra skel for at undgå indbliksgener. (BR-10, kap. 2.1).

 

I forbindelse med sagsbehandlingen skal der fastsættes et niveauplan for bebyggelsen, hvorfra højderne i henhold til lokalplanen måles. Grunden falder ca. 1 m fra nord til syd.

 

Der ansøges om at lægge et niveauplan på 59.50, svarende til ca. 30 cm under skel mod nord og ca. 90 cm over skel mod syd, idet man ønsker at hæve stueetagen over terræn ude på fortovet mod syd og øst.

Idet der etableres parkering på terrændækket, kan man ikke overholde kravet om udendørs opholdsareal på 25 % af boligarealet. (LP § 9.19.

 

Der er udarbejdet et forslag, hvor byggefelterne udnyttes som angivet i lokalplanen, og det giver et udendørs opholdsareal på 18%. Hertil kommer, at man kan lade noget af p-arealet på terræn dublere som aktivitetsområder, ved f.eks. bemaling af boldbaner, skakfelter, cykelbaner mm. på p-arealet, som kan anvendes, når der ikke er parkerede biler på arealet.

 

For at kunne etablere fornuftigt indrettede lejligheder i bebyggelsen, med adgangsveje via altangange ind mod gårdsiden, søges der om tilladelse til at placere trappe/elevatortårne inde i gårdrummet udenfor byggefelterne, således at disse fylder 5,5 m udover byggefeltet mod tilladeligt 2 m (LP § 7.2).

 

Sagen har været sendt i nabohøring ved 2 naboer, Møllevænget 4A (boligforening, Fællesbo), som er nabo mod vest, og ved Møllegade 15 (udlejningsbolig), som er nabo mod nord.

 

Fra fællesbo's administration samt fra en af beboerne i Møllevænget 4A er der indkommet indsigelser, ikke mod projektets dispensationer, men mod at der som angivet i lokalplanen er udlagt et byggefelt i 11 etager i skel mod vest. Indsigelserne er ikke relevante for dispensationsansøgningen, og bør derfor ikke tages i betragtning ved behandling af sagen.

 

Forvaltningen vurderer, at byggeriet kan gennemføres indenfor lokalplanens rammer med de ønskede dispensationer.¨

 

Bygningen ønskes placeret med høj sokkel og høj kælder, hvilket giver et indtryk af bymæssig bebyggelse i tråd med mange ældre beboelsesejendomme.

 

Parkering delvist på terræn giver et mindre udendørs opholdsareal, men indretningen af gårdrummet giver stadig mulighed for både ophold og leg, og der projekteres gode store altaner ved alle lejligheder.

 

Trappetårnene, som er placeret udenpå bygningen, er placeret som ens enheder 5 steder i forbindelse med p-arealet, og vurderes ikke at forstyrre bygningens arkitektur eller gårdrummet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles dispensation fra bestemmelserne i Lokalplan nr. 13.B17.1, § 4.4, således at der kan etableres parkering delvist i p-kælder og delvist på terræn,

 

at der foretages helhedsvurdering efter Bygningsreglement 2010, kap. 2.1, hvorefter opholdsareal kan hæves 900 mm over terræn ved skel mod nabo mod etablering af hæk og bedbeplantning til 2,5 m fra skel,

 

at et niveauplan for den samlede bebyggelse på 59,50 godkendes,

 

at der meddeles dispensation fra bestemmelserne i Lokalplan nr. 13.B17.1, § 9.1, således at det udendørs opholdsareal kan reduceres til 18% af etagearealet, mod at der indrettes dobbeltfunktioner på parkeringsarealet på terræn,

 

at der meddeles dispensation fra bestemmelserne i Lokalplan nr. 13.B17.1, § 7.2, således at trappe/elevatortårne kan etableres med en udkragning på 5,5 m ud over byggefelterne.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Per Sørensen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-32-13 Sagsbehandler: Bodil Schreiber Aaes  

Landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehus - Skråstrupvej 6, Ørnhøj

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af enfamiliehus på ejendommen beliggende Skråstrupvej 6, 6973 Ørnhøj, matr. nr. 16aa Hovedejerlavet, Nr. Omme.

 

Enfamiliehuset opføres med en total bygnings højde på ca. 10,70 m og et bruttoetageareal på 363 m² plus et overdækket areal på 25 m².

 

Forvaltningen har ud fra en helhedsvurdering, skønnet at der kan meddeles landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehuset.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehuset.

Sagsfremstilling

Der er i marts 2007 meddelt tilladelse til opførelse af en garage på 187 m² med en midlertidig bolig på 82 m².

 

Nu ansøges der om opførelse af et enfamiliehus med et bruttoetageareal på 363 m² med overdækket areal på 25 m². Bygningshøjden er, målt fra terræn til tagrygning, på 10,75 m. Ydervæggene opføres i teglsten og taget beklædes med betontagsten.

 

Der er tidligere i Herning Kommune meddelt landzonetilladelser til relativt store boliger i landzone uden tilknytning til driftsbygninger.

 

Ved opførelse af enfamiliehuset vil den midlertidige bolig i garagen blive nedlagt og lokalerne anvendt til kontor og lager.

 

[image] 

 

I januar 2006 har tidligere Trehøje Kommune meddelt landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus i 2 etager, men tilladelsen er ikke udnyttet, og der skal derfor søges en ny landzonetilladelse til det ansøgte projekt.

 

Projektet kræver en tilladelse efter Planlovens bestemmelse i § 35, stk. 1 - der foreskriver følgende: "I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer".

 

Projektet kræver en dispensation til Bygningsreglement - BR10 kap. 2.2 - der foreskriver en bygningshøjde, målt fra terræn til tagrygning, på 8,5 m. Den ansøgte bygningshøjde er på 10,75 m.

 

Boligbygningen opføres i en afstand af ca. 10 m fra garagen, der er opført i 2007 i samme byggestil, som den der anvendes til enfamiliehuset. Der bliver derved en samlet bebyggelse i eksisterende haveanlæg, omgrænset af en høj og tæt beplantning bestående af høje træer og buske. Da der i 2006 er meddelt landzonetilladelse til et lignende projekt, og de nærmeste naboer bor ca. fra 280 m til 360 m fra ejendommen, hvorpå aktiviteten skal foregå, har forvaltningen skønnet, at det ikke er nødvendigt at naboerne orienteres om projektet. Det vil dog stadig være muligt at klage over afgørelsen via Herning Kommunes hjemmeside.

 

Det er desuden oplyst at ejerkredsen er uændret i forhold til tidligere sag.

 

Forvaltningen har ud fra en helhedsvurdering vurderet, at enfamiliehuset, med dens arkitektur og de valgte byggematerialer samt at hele ejendommen er afskærmet med en høj beplantning, vil kunne indpasses i det landskabelige miljø.

Såfremt betontaget er glaseret eller malet må glansværdien ikke overstige 30.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 til opførelse af enfamiliehus på betingelse af 
 
-
at enfamiliehuset placeres som vist på beliggenhedsplanen af 7. september 2012, og at tagfladen ikke opføres med en glansværdi over 30,
 
-
at der meddeles dispensation til Byggelovens kap. 2.2 til en bygningshøjde på 10,75 m.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Per Sørensen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.00.00-P19-61-12 Sagsbehandler: Hans Eghøj  

Gødstrupvej 50 - Opførelse af bygning uden for byggefelt

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. januar 2013, pkt. 9:

 

På en forespørgsel om opførelse af ny bygning placeret udenfor det fastlagte byggefelt jf. lokalplan nr. 59.E1.2, har forvaltningen 22. marts 2012 svaret ansøger, at forespørgslen ikke kunne imødekommes, idet den forespurgte placering af ny bebyggelse afviger væsentligt fra lokalplanens intentioner. Efter afslaget på forespørgslen, har ansøger anmodet om, at sagen genoptages og forelægges Teknik- og Miljøudvalget.
 
Forvaltningen anbefaler, at udvalget vurderer om en dispensation kan imødekommes mod reduktion i det lokalplanlagte byggefelt.

Sagsfremstilling

Der er forespurgt om mulighed for nedrivning af eksisterende bygning på 312 m2 og opførelse af ny bygning med samme placering på ca. 1.000 m2. Placeringen af den nye bygning er uden for de byggefelter, der er angivet i lokalplan nr. 59.E1.2 - Erhvervsområde ved Gødstrup. Lokalplanen er en nyere lokalplan fra oktober 2010.

 

Ansøger oplister følgende begrundelser for ansøgningen om opførelse af ny bygning udenfor byggefeltet:

  1. Ejeren, Witt A/S, står med et akut behov for mere lagerplads, da man i dag lejer ”ude i byen”, blandt andet hos Logistica i Brabrand ved Århus.

  2. Logistikken og synergien ved opførelse af større lagerhal end eksisterende, er optimal for arbejdsprocessen ved vareudleveringer, frem for at placere ny lagerhal på eksisterende byggefelter syd/øst for lagerhallerne.

  3. Witt A/S accepterer gerne, at eksisterende byggefelt syd/øst for lagerområdet reduceres med antal m2 svarende til overskridelsen af byggefelt ved genopførelse af eksisterende lagerhal.

 
Forvaltningen bemærker, at ansøger ved lokalplanens udarbejdelse i 2010 i vid udstrækning har været inddraget i byggefelternes placering.

Forvaltningen vurderer, at bygningens størrelse og omfang betyder, at opførelsen af bygningen udenfor de fastlagte byggefelter ikke er i overensstemmelse med lokalplanens principper.

 

Efter Planlovens § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. § 19, stk. 2.

 

At en bebyggelsesregulerende bestemmelse i en lokalplan må anses for at være fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller placering af bebyggelsen - og dermed som en del af lokalplanens principper - kan følge af f.eks. en detaljeret formålsbestemmelse, der specifikt henviser til den pågældende bebyggelsesregulerende bestemmelse, eller af karakteren og detaljeringsgraden af lokalplanbestemmelsen eller lokalplanen i øvrigt.

 

Der er i lokalplanens afsnit 7 om bebyggelsens omfang og placering fastlagt bebyggelsesregulerende bestemmelser for de bygninger, der kan opføres indenfor lokalplanen. Der er fastsat bestemmelser om den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent samt placering af bygningerne. Placeringen er angivet ved byggefelt 1 og 2 i forlængelse af eksisterende bygninger langs med jernbanen. Byggefelt 3, placeret mellem eksisterende bygninger og vejen, er bebygget.  

 

Forvaltningen vurderer, at placering af ny bebyggelse i de fastlagte byggefelter er angivet med det formål at fastlægge nye bygningers placering.

 

Da lokalplanen således angiver som sit formål at regulere bebyggelsens placering gennem byggefelter, der skal være bindende for placeringen, må bestemmelsen i lokalplanens § 7.1 betragtes som et princip i lokalplanen, jf. planlovens § 19, stk. 1.

 

Forvaltningen anbefaler, at udvalget må vurdere, om der med hensyn til placering af den ønskede nye hal ved eksisterende lagerbygning, kan dispenseres fra lokalplanens byggefelter, mod tilsvarende reduktion i arealet for det lokalplanlagte byggefelt. Forudsætningen herfor bør afklares på grundlag af en forudgående naboorientering.

 

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

 

at    det med henvisning til lokalplan nr. 59.E1.2 drøftes, om der efter forudgående

       naboorientering kan dispenseres til den ansøgte placering af ny hal uden for det

       lokalplanlagte byggefelt mod tilsvarende reduktion i lokalplanens byggefelter.

 

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 14. januar 2013:

Ansøgningen sendes i nabohøring, og udvalget vil herefter tage stilling til, om der kan dispenseres til den ansøgte placering af ny hal uden for det lokalplanlagte byggefelt mod tilsvarende reduktion i lokalplanens byggefelter.

 

 

Teknik- og Miljøudvalget den 18. marts 2013:

 

I forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning på møde den 14. januar 2013 har forvaltningen gennemført en naboorientering på den ansøgte placering uden for lokalplanens byggefelt.

 

Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser i høringsperioden.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udvalget på baggrund af den gennemførte naboorientering drøfter muligheden for dispensation mod reduktion i lokalplanens nuværende byggefelt.

Beslutning

Der gives dispensation til det ansøgte mod tilsvarende reduktion i lokalplanens nuværende byggefelt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.32.10-P19-1-13 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Opfølgning på politiske budgetmål for 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Opfølgning på politiske budgetmål fastsat i forbindelse med budget 2012.

Sagsfremstilling

Der er til afslutning af årsregnskab 2012 foretaget opfølgning på politiske budgetmål udarbejdet for serviceområderne 03 til 09 i forbindelse med budget 2012.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at opfølgning på politiske budgetmål tages til efterretning.

Beslutning

Opfølgningen taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.10-P19-1-13 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Politiske budgetmål for budget 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Forvaltningen fremsætter forslag til budgetmål til budget 2014 for Teknik og Miljø.

Sagsfremstilling

Forvaltningen fremsender jf. budgetproceduren for 2014 forslag til politiske budgetmål for 2014 for Teknik- og Miljøudvalgets område: Serviceområde 01 Byggemodning, 03 Kommunale ejendomme, 04 Natur og Grønne områder, 05 Miljøforanstaltninger, 07 Renovation, 08 Drift samt 09 Trafik.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at de politiske budgetmål for 2014 godkendes og herefter indgår i drøftelserne på 1. budgetkonference.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.10-P19-1-13 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Orientering: Udfordringer og muligheder i budget 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Udfordringer og muligheder i budget 2014 for Teknik- og Miljøudvalgets område til fremlæggelse på budgetkonferencen, den 22. og 23. april 2013, vil blive præsenteret på mødet.

Sagsfremstilling

Præsentation af udfordringer og muligheder i budget 2014 vil være et sammendrag af "Perspektivnotatet for Teknik- og Miljøområdet", som vil indgå i budgetmaterialet til 1. budgetkonference. Perspektivnotatet indeholder økonomiske, styringsmæssige og faglige fremtidsperspektiver på de enkelte serviceområder med baggrund i de overordnede strateginotater.

Perspektivnotatet for alle serviceområder er under udarbejdelse og vil blive fremsendt til Teknik- og Miljøudvalget i uge 13.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 05.14.07-G01-2-13 Sagsbehandler: Frank Hyldgaard  

Digitale skilte og informationstavler

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-867-09 Sagsbehandler: Anne Mette Skjærlund Knudsen  

Salg af areal

 

Sagsnr.: 05.01.00-G01-2-13 Sagsbehandler: Rasmus Bartholdy Jensen  

Ekspropriation

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-91-13 Sagsbehandler: Hans Eghøj  

Dispensation

 

Sagsnr.: 05.00.00-A08-1-13 Sagsbehandler: Steen Brokær  

Vedtægtsændringer

 

Sagsnr.: 06.01.05-K08-5-12 Sagsbehandler: Lucia Aagaard  

Orientering: Politianmeldelse for manglende tømning af bundfældningstank (septiktank)

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-692-09 Sagsbehandler: Lotte Vinter