Dagsordener og referater

Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 9. marts 2015
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 22.11.02-P19-1-15 Sagsbehandler: Eva Freidahl Graae  

Ledige bevillinger til taxikørsel i Vildbjerg-området

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

   x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Eva Freidahl Graae

 

Sagsresume

Vognmanden i område Vildbjerg har besluttet ikke at ville drive taxavirksomhed længere og har 2. februar 2015 indleveret sine tre tilladelser.

 

Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt der fortsat skal være et geografisk afgrænset lokalområde for taxikørsel omkring Vildbjerg, og i så fald hvad antallet af tilladelser i lokalområdet skal være, samt om fritagelse for tilslutningspligten fortsat skal være en mulighed.

 

Forvaltningen har med udgangspunkt i den nuværende situation udarbejdet 2 modeller for en fremtidig taxistruktur i Herning Kommune.

 

Forvaltningen anbefaler, at model 2, hvor Herning Taxas bestillingskontor dækker hele Herning Kommune bortset fra Aulum, godkendes.

Sagsfremstilling

Maj 2008

Den 26. maj 2008, pkt. 134, behandlede Teknik- og Miljøudvalget den fremtidige struktur for taxivognmændene i Herning Kommune efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007.

 

Det blev besluttet, at taxivognmændene i Aulum, Vildbjerg og Kibæk kunne fritages for tilslutningspligten til det fælles bestillingskontor Herning Taxa på betingelse af, at den enkelte vognmand forpligtede sig til at dække lokalområdet, og at vognmanden dokumenterede dette ved at indsende vagtplaner.

 

Udvalget besluttede endvidere, at antallet af tilladelser i lokalområdet skulle tages op til revurdering ved ledighed, samt at tilladelsen til fritagelse for tilslutningspligten skulle behandles på ny i forbindelse med ledighed. Fritagelsen for tilslutningspligten blev givet for en tidsbegrænset periode på 4 år fra 1. august 2008 indtil 1. august 2012.

 

De daværende taxivognmænd fra lokalområde Aulum, Vildbjerg og Kibæk anmodede alle tre om fritagelse fra tilslutningspligten til bestillingskontoret.

 

 

 

November 2011

Vognmand Leif Schmidt fra Kibæk ønskede i efteråret 2011 at afhænde sine taxa- og busforretninger i Kibæk. Forvaltningen vurderede, at der fortsat var behov for lokal taxadækning i Kibæk-området, samt at der var privat taxakørsel til 2 tilladelser.

 

Herning Taxa tilkendegav, at de ikke ville modsætte sig en genudstedelse af en tilladelse, såfremt det skete på de tidligere gældende vilkår og herunder, at fritagelsen fra tilslutningspligten revurderedes inden 1. august 2012. Denne tilkendegivelse skete på daværende tidspunkt ud fra en vurdering af, at genudstedelse ikke ændrer på det samlede antal af taxatilladelser uden tilslutningspligt til Herning Taxas bestillingskontor, samt at det ikke forventes at påvirke de øvrige vognmænds forretning negativt. Forvaltningen var enig i disse betragtninger.

 

Udvalget besluttede derfor i møde den 21. november 2011, pkt. 269, at genopslå disse to tilladelser med det samme, på daværende vilkår, for at lokalområdets borgere ikke skulle påvirkes af vognmandens virksomhedsafvikling. Tilladelserne blev genudstedt og blev besat med to lokalt bosiddende chauffører fra hhv. Kibæk og Sdr. Felding. Efter mindre end 3 måneder ansøgte tilladelsesindehaveren fra Kibæk om at blive tilsluttet Herning Taxas bestillingskontor grundet manglende kørselsgrundlag. Dette ønske blev ikke imødekommet. Efterfølgende indleverede tilladelsesindehaveren tilladelsen, og denne blev udstedt til en vognmand bosiddende i Gjellerup.

 

April 2012

På møde 17. april 2012, pkt. besluttede Teknik- og Miljøudvalget, at den tidligere besluttede struktur på taxiområdet skulle fortsætte uændret, og at fritagelsen for tilslutningspligten blev givet uden tidsbegrænsning, men at antallet af tilladelser i lokalområdet skulle tages op til revurdering ved ledighed, og der i denne forbindelse ligeledes skulle tages stilling til, om fritagelsen for tilslutningspligten skulle fortsætte.

 

Efterfølgende indleverede den tilbageværende lokale tilladelsesindehaver i Sdr. Felding også sin bevilling, og den ledige tilladelse blev udstedt til vognmanden fra Gjellerup, der dermed har to tilladelser i Kibæk-lokalområdet. Således er der ikke en lokalt bosiddende vognmand i Kibæk. Efter mindre end 4 måneder ansøgte tilladelsesindehaveren fra Kibæk om at blive tilsluttet Herning Taxas bestillingskontor grundet manglende kørselsgrundlag. Dette ønske blev ikke imødekommet.

 

Februar 2015

I Herning Kommune er der i øjeblikket følgende tilladelser til taxikørsel:

Bestillingskontoret Herning Taxa 40 vognmænd med 41 tilladelser

I Aulum 1 vognmand med 3 tilladelser

I Vildbjerg ingen tilladelser

I Kibæk/Sdr. Felding 1 vognmand med 2 tilladelser.

 

Herning Taxas bestillingskontor forventer, at der i løbet af 2015 indleveres mindst 1 bevilling grundet alder. Bestillingskontoret har budgetteret med 40 tilladelser.

 

Det er forvaltningens opfattelse, at den eksisterende struktur med den geografiske opdeling indtil nu har været den mest fleksible og bedst har sikret en taxidækning i de områder af kommunen, der ligger længst væk fra Herning by. Dette skyldes, at der har været lokalt forankrede vognmandsforretninger, som primært har koncentreret sig om taxikørsel.

 

Imidlertid udfordres rentabiliteten i den lokalt forankrede taxidækning af afhængigheden af del i den faste kørsel, der udbydes af de offentlige myndigheder, samt de private virksomheder. Der er ikke lovmedholdeligt grundlag for at sikre, at den faste kørsel tildeles vognmændene i de enkelte lokalområder, hvorfor grundlaget for at drive taxiforretning udelukkende er privat kørsel, som af landtaxivognmændene oplyses som faldende.

 

Forvaltningen har med udgangspunkt i den nuværende situation udarbejdet 2 modeller for en fremtidig taxistruktur i Herning Kommune, med fordele og ulemper:

 

Model 1

Der fortsættes som nu, og de ledige bevillinger i Vildbjerg genopslås på samme vilkår som nu.

 

Taxivognmændene i Aulum, Vildbjerg og Kibæk fritages for tilslutningspligten og forsætter som hidtil som selvstændige vognmænd med et frivilligt samarbejde med Herning Taxa om kørsel i Herning i spidsbelastningstidspunkter under forudsætning af, at disse vognmænd fortsat prioriterer serviceringen af lokalområderne.

For taxivognmændene

(Aulum, Vildbjerg og Kibæk)

For borgerne/erhvervslivet

i Herning Kommune

Fordele

Ulemper

Fordele

Ulemper

Bevarer status som selvstændige vognmænd

Risiko for, at vognmanden har for lille kapacitet til at kunne deltage i konkurrencen ved udbud af fast kørsel.

Der er som udgangspunkt taxadækning i alle lokalområder.

Ved spidsbelastninger i yderområderne, fx i forbindelse med afvikling af fast kørsel, kan der evt. være ventetid

Ingen udgifter til fælles bestillingskontor.

 

 

Ingen sikkerhed for større kapacitet af vogne i Herning by i spidsbelastningsperioder

 

 

 

Ingen sikkerhed for, at der er taxier til rådighed i yderområderne til betjening af almindelig taxikunder, da forretningen ikke alene kan baseres på privatkørsel.

 

 

 

  

 

Model 2

Område Vildbjerg og område Kibæk/Sdr. Felding lægges under det fælles bestillingskontor Herning Taxa, mens område Aulum fortsat fritages indtil videre.

 

Taxivognmanden i Aulum fritages for tilslutningspligten og forsætter som hidtil som selvstændig vognmand med et frivilligt samarbejde med Herning Taxa om kørsel i Herning i spidsbelastningstidspunkter under forudsætning af, at vognmanden fortsat prioriterer serviceringen af lokalområdet. Øvrige taxivognmænd i Herning Kommune tilsluttes det fælles bestillingskontor Herning Taxa med de rettigheder og pligter dette medfører. Herning Taxa forventes at indgå frivilligt samarbejde med omliggende kommuners taxivognmænd om kørsel uden for Herning by på spidsbelastningstidspunkter.

For taxivognmændene (undtaget Aulum)

For borgerne/erhvervslivet

i Herning Kommune

Fordele

Ulemper

Fordele

Ulemper

Alle vognmænd vil via Herning Taxa kunne deltage i kørselsudbud uanset størrelsen af de enkelte pakker, der udbydes.

Nyt radioanlæg i alle biler – depositum 63.000 kr. pr. bil, som betales tilbage ved ophør

Der er som udgangspunkt 41 vogne til at servicere hele kommunen undtaget Aulum.

Risiko for, at der ved bestilling ikke er en vogn til rådighed i lokalområdet undtaget Aulum.

Alle vognmænd deltager i almindelig taxikørsel i hele Herning Kommune undtaget område Aulum

Afgift på 6.350 kr. pr. bil pr. måned til fællesudgifter til drift af bestillingskontor.

Bedre koordinering og udnyttelse af den samlede vognkapacitet.

Risiko for at alle vogne befinder sig i Herning by i spidsbelastningsperioder.

.

Mister status som selvstændig vognmand, som selv administrerer sin kørsel.

 

 

 

Det er derfor forvaltningens opfattelse, at borgerne og erhvervslivet sikres den mest fleksible og bedste taxidækning ved, at vognmændene under Herning Taxas bestillingskontor dækker hele Herning Kommune med undtagelse af område Aulum.

 

Den nuværende situation har været drøftet med Herning Taxa og taxivognmændene i Aulum og Kibæk/Sdr. Felding på bilaterale møder. Deres syn på og løsning af den nuværende situation er indarbejdet i sagens indstilling. 

 

 

 

 

 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udvalget drøfter de to modeller for fremtidige taxistruktur i Herning Kommune,
at model 2, hvor Herning Taxas bestillingskontor dækker hele Herning Kommune, bortset fra Aulum, godkendes.

Beslutning

 Model 2, hvor Herning Taxas bestillingskontor dækker hele Herning Kommune, bortset fra Aulum, blev godkendt.

 

Sagsnr.: 13.05.16-P00-1-14 Sagsbehandler: Edith Blynning  

DNV Gødstrup: Kollektiv trafikbetjening fra 2017 - planlægning, serviceniveau og økonomisk ramme

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Martin Skøtt

Sagsresume

Når det nye sygehus i Gødstrup åbner til april 2017, skal der være et fleksibelt og dækkende kollektivt trafik tilbud til området.

 

I den forbindelse er der nedsat en styregruppe, som skal sikre den nødvendige planlægning, herunder fastlæggelse af serviceniveau og økonomisk ramme.

 

Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager stilling til principoplæg til serviceniveau og økonomisk ramme for bybusbetjening af sygehusområdet.

 

Det skal bemærkes, at beslutningen vedrørende tilpasningen af økonomien til bybusser i forbindelse med arbejdet med mulighedskataloget vil få indflydelse på serviceniveauet på trafikbetjeningen af DNV Gødstrup. 

Sagsfremstilling

For at sikre, at der til åbning af det nye sygehus i Gødstrup i april 2017 er en tilstrækkelig dækning af kollektiv trafik til området (busser og tog), er der nedsat en styregruppe.

 

Styregruppen, som er nedsat med administrativ deltagelse fra Herning Kommune, Region Midtjylland og Midttrafik (projektleder), har til opgave at sikre, at alle relevante aktører er med i processen, samt at afstemme serviceniveauet og de økonomiske forventninger til opgaven. 

 

Ud over styregruppen er det besluttet at nedsætte følgende 4 arbejdsgrupper: 

  

 

 

 

 

 

Tidsplan

 

Succeskriterier og mål
Projektets succes vil blive målt på følgende parametre:

  • At sygehuset er betjent fra første åbningsdag. 
  • At de af Herning Kommune og Region Midtjylland fastsatte servicemål er overholdt.
  • At 90% af de adspurgte skal være tilfredse med eller meget tilfredse med inddragelsen og de endelige køreplaner. Det er planen, at ansatte på sygehuset og ældreråd inddrages i køreplanlægningen, sådan at det synliggøres, hvornår der er brug for buskørsel. Køreplanforslag vil komme i offentlig høring, hvor ansatte og andre brugere har mulighed for at komme med bemærkninger til køreplanerne.

 

Principoplæg på serviceniveau og økonomi
For at sikre en direkte bybusforbindelse mellem Herning Centrum og det nye sygehus i Gødstrup (DNV Gødstrup) foreslås bybusnettet udvidet med nye bybuslinjer.

 

Der kan opstilles flere muligheder for disse nye forbindelser, som senere skal detailplanlægges:

 

Udvidelse af bybusnettet kan ske med to nye bybuslinjer. Den ene bybuslinje (A) kører via Vesterholmvej og Tjørring og dækker også området omkring Fuglsang Sø. Den anden bybuslinje (B) kører via Snejbjerg samt Dalgasgade og Vestergade i Herning.

 

I Gødstrup kan der opnås forbindelse mellem linje A og B, hvorved der opnås busforbindelse mellem Tjørring og Snejbjerg.

 

Køreplanerne for linje A og B forsøges tilrettelagt, så det ikke er nødvendigt med et busskifte for kunder, som gerne vil benytte sig af muligheden for bus mellem Tjørring og Snejbjerg. Det vil sige, at de kommer til at køre som linje A den ene vej og linje B den anden vej.

 

Ruterne kan også oprettes som en ringrute, som kører Herning-Tjørring-Gødstrup-Snejbjerg-Herning, dog med busser i begge retninger.

 

Med den foreslåede linjeføring bliver Herning Gymnasium og Erhvervsakademiet på Nørregade tilgodeset med flere busforbindelser. Vesterholmvej og området ved Fuglsang Sø får ny bybusbetjening.

Ved at køre via Kousgaards Plads/DGI Huset vil der være mulighed for omstigning til/fra det øvrige bybusnet. 

 

Serviceniveau og indtægter

Der skal for de to bybuslinjer fastlægges et serviceniveau med hensyn til frekvens og driftsdøgn.

 

Indtægterne fra kunder er afhængig af serviceniveauet. Jo højere frekvens, jo større potentiale for flere kunder. Frekvensen påvirker også sammenhængen med det øvrige bybusnet på den måde, at ventetiden bliver mindre jo højere frekvensen er.

 

Sammenhængen med det øvrige bybusnet er vigtig, da kunder, som bor i Hammerum, Gjellerup, Lind og Gullestrup, og som i dag benytter bybusserne til/fra deres job på sygehuset, også fremover bør have mulighed for at benytte kollektiv trafik til/fra jobbet. Ventetiden inklusiv den samlede rejsetid vil også være afgørende for antallet af kunder.

 

De skønnede indtægter ved de forskellige alternativer er beregnet på baggrund af en vurdering af det gennemsnitlige antal kunder pr. køreplantime. Vurderingen er foretaget på grundlag af erfaringerne fra det nuværende bybusnet i Herning.

 

Antallet af kunder på de nye bybuslinjer til/fra sygehuset vil være afhængig af frekvensen. Midttrafik har, på baggrund af antallet af kunder i det nuværende bybusnet, vurderet antal kunder pr. køreplantime ved: 

 

Der er fastsat en gennemsnitspris på 14 kr. pr. kunde, hvilket svarer til klippekorttaksten i 1-2 zoner.  

 

Midttrafik har udarbejdet følgende principoplæg på serviceniveau og økonomi: 

 

Alternativ 1
Serviceniveau alternativ 1 (4 busser) 

  • På hverdage tilbydes to afgange i timen på linje A og B i tidsrummet kl. 6.00-17.00 og en gang i timen i tidsrummet kl. 17.00-23.00. Sygehuset betjenes med henholdsvis fire og to afgange i timen.
  • På lørdage og søndage tilbydes en afgang i timen i tidsrummet kl. 6.00-23.00. Sygehuset betjenes med to afgange i timen.

 

 

Alternativ 2

Serviceniveau alternativ 2 (4 busser) 

  • På hverdage tilbydes to afgange i timen i tidsrummet kl. 6.00-9.00 og 15.00-17.00. I tidsrummene kl. 9.00-15.00 og 17.00-23.00 tilbydes en afgang i timen. Sygehuset bliver med dette alternativ betjent med henholdsvis fire og to afgange i timen.
  • På lørdage og søndage tilbydes en afgang i timen i tidsrummet kl. 6.00-23.00. Sygehuset bliver betjent med to afgange i timen.

 

 

Alternativ 3 (svarer til halvt serviceniveau i forhold til alternativ 1)

Serviceniveau alternativ 3 (2 busser) 

  • På hverdage, lørdage samt søn- og helligdage tilbydes en afgang i timen kl. 6.00-23.00. Sygehuset betjenes med to afgange i timen.

 


Alternativ 4

Udgift for en buslinje/ringrute med 1 bus.

 

Serviceniveau er som alternativ 3, dog kun med kørsel hver anden time, hvor sygehuset bliver betjent en gang i time enten med linje A eller linje B.

 

  • På hverdage, lørdage samt søn- og helligdage tilbydes en gang hver anden time i tidsrummet kl. 6.00-23.00.

 

 

Med den lavere frekvens i alternativ 4 med en bus, har Midttrafik anslået noget lavere indtægt, hvilket betyder, at der ikke er stor økonomisk gevinst ved kun at benytte en bus.

 

Det er i alle alternativer forudsat, at der ikke ændres ved det nuværende bybusnet i Herning. Driftsdøgnet er foreslået i tidsrummet kl. ca. 6.00-23.00, da det bør være muligt for medarbejderne at benytte bus mellem Herning Midtby og DNV Gødstrup til og fra arbejde.
  
Når vej- og stoppestedsforhold i området er på plads, kan køretiden beregnes mere præcist på baggrund af prøvekørsler. Det vil sige, at der kan ske mindre ændringer i antallet af køreplantimer. 

 

Lokalrute 150 Herning – Vildbjerg:
Rute 150 kan mellem Herning Centrum og DNV Gødstrup supplerer bybusnettet, de regionale ruter og tog. Endvidere forventes det, at nogle medarbejdere på sygehuset vil bosætte sig i Skibbild/Nøvling området. Disse medarbejdere får mulighed for at benytte rute 150 til/fra arbejde.

 

Rute 150 har timedrift i dagtimer, ingen aftenafgange, 4-6 afgange i weekend. Rute 150 kører ca. 7150 køreplantimer årligt og udgiften beløber sig til ca. 3.940.000 kr. Jævnfør passagertællingen fra 2013 var der 113.568 passagerer om året. 


Da vej- og stoppestedsforhold i området endnu ikke er på plads, kan den ekstra køretid ikke opgøres endeligt, men hvis der forudsættes en ekstra køretid på 3 min., vil udgiften være ca. 400 køreplantimer x 429 kr. = 172.000 kr.

 

Samlet transporttilbud
Regionale busser:
Under forudsætning af, at Region Midtjylland omlægger rute 15 Herning-Videbæk-Ringkøbing og rute 12 Herning-Aulum-Holstebro til at køre via Gødstrup, vil der til Gødstrup være regional bustransporttilbud som nedenstående - efter køreplanerne i dag: 

  • Rute 12: Timedrift i myldretid, herudover ca. afgang hver anden time. Ingen kørsel aften og weekend.
  • Rute 15: Timedrift i dagtimer, få aftenafgange og afgange ca. hver anden time i weekend.

 

Regionens serviceniveau for kørsel til det nye sygehus kendes dog ikke endnu.  

 

Togafgange med DSB:
Timedrift samt få ekstra afgange i myldretid. Det er ikke afklaret, om det bliver muligt for Arriva Tog at køre til Gødstrup fra Århus.

 

Bybusser:
Hvis ovenstående forventninger til regionens omlægning af kørsel holder, kan ny bybusbetjening til Gødstrup dækkes af principoplægget i alternativ 3 eller 4, som vil være nødvendig for også at servicere i aftentimer både på hverdage og i weekend.

 

Den økonomiske ramme vil, efter principoplæggets alternativ 3 med to busser, være på netto ca. 1.876.000 kr. årligt. I alternativ 4 med en bus vil det netto kun være ca. 40.000 kr. billigere, ca. 1.836.000 kr. årligt.  

Økonomi

For at dække meromkostningen for bybusbetjeningen af det nye sygehus, kan der anvises følgende finansieringsmuligheder: 

·         Nedlæggelse af andre ruter i bybusnettet (evt. servicebusserne)

·         Nedlæggelser på det øvrige net

·         Meromkostningen søges indarbejdet i budgetlægningen for 2017 og frem.           

 

Det skal bemærkes, at beslutningen vedrørende tilpasningen af økonomien til bybusser i forbindelse med arbejdet med mulighedskataloget, vil få indflydelse på serviceniveauet på trafikbetjeningen af DNV Gødstrup.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udvalget drøfter serviceniveau og økonomisk ramme for kollektiv trafikbetjening af DNV Gødstrup.

Beslutning

Udvalget anbefaler som udgangspunkt Alternativ 1, og at meromkostningen søges indarbejdet i budgetlægningen for 2017 og frem.

 

Sagsnr.: 05.01.22-P00-1-15 Sagsbehandler: Keld Bruun Hansen  

Salg af vejareal til ejendommen Bredgade 14, Vildbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup, Peter Vallentin

Sagsresume

Salg af vejareal, del af parkeringspladsen Jernbane Alle, Vildbjerg til virksomheden Eurospar Vildbjerg Aps.

 

Forvaltningen anbefaler, at vejarealet sælges.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har modtaget en henvendelse om køb af vejareal, del af parkeringsplads. Eurospar Vildbjerg Aps ønsker at inddrage to p-pladser på parkeringspladsen Jernbane Alle.

De to p-pladser ligger nord-øst for ejendommen - vist med rødt på nedenstående oversigtskort.

 

Begrundelsen for ønsket er, at ejer af ejendommen Bredgade 14 ønsker at udbygge dagligvarebutikken med et flaskerum. Ejendommen er beliggende på en sokkelgrund.

 
 

 

 

Et mindre areal, vist med rødt syd-øst for bygningen, viser placeringen af en eksisterende lyskasse, som ønskes udvidet.

 

Økonomi

Ca. 45 m2 foreslås solgt for samlet pris på 99.100 kr. inkl. moms. Prisen er fastsat efter genanskaffelsesprisen for to p-pladser i Vildbjerg. Det præcise areal fastlægges endeligt efter landmåleropmåling.
 
Indtægt ved salg 99.100 kr. inkl. moms
Matrikulære ændringer og tinglysningsafgift 20.000 kr.
Anslået netto indtægt i alt 79.100 kr. inkl. moms.

 

Herning Kommune afholder i henhold til vejlovens regler udgifterne til handlens berigtigelse og matrikulær tilpasning og afstår dermed del af vejlitra 7000r.

 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at ovennævnte areal sælges,
at der meddeles anlægsindtægtsbevilling og rådighedsbeløb i 2015 til salgsindtægten på ca. 83.000 kr. ekskl. moms til Serviceområde 02 Arealerhvervelser/salgsindtægter, stednr. 001107 salg af mindre arealer i 2015,
at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og rådighedsbeløb i 2015 til sagens udgifter på anslået 20.000 kr. til  Serviceområde 02 Arealerhvervelser/salgsindtægter, stednr. 001107 salg af mindre arealer i 2015. Udgiften finansieres af salgsindtægterne,
at nettoindtægten på anslået 63.000 kr. ekskl. moms indeholdes i rammerådighedsbeløb på Serviceområde 02 Arealerhvervelser/salgsindtægter, stednr. 001102 i 2015.

Beslutning

 Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 82.07.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Frigivelse af rådighedsbeløb til faldsikring på skoler

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Martin Skøtt

Sagsresume

Anmodning om frigivelse af rådighedsbeløb i 2015 til etablering af faldsikring på skoler.

 

Sagsfremstilling

Der er i investeringsoversigten for 2015 afsat 0,631 mio. kr. til etablering af faldsikring på seks skoler.

 

Faldsikringen skal udføres på tagene af henholdsvis Holtbjergskolen, Sønderagerskolen, Brændgårdskolen og Herningsholmskolen, og sker på baggrund af krav i arbejdsmiljølovgivningen.

 

Det var oprindeligt forudsat, at der også skulle foretages faldsikring på Gjellerupskolen og Lundgårdskolen, men disse arbejder udgår.

 

Baggrunden er, at Gjellerupskolen er under afvikling og eventuelt behov for faldsikring i forbindelse med arbejde på taget frem mod lukningen vil derfor ske ad hoc. På Lundgårdskolen har det været muligt at genbruge afmonteret faldsikring fra Vestervangskolen, der har fået nyt tag med anden hældning, som ikke kræver faldsikring.  

 

De udgåede projekter er meget små i forhold til de tilbageværende, idet der kun var tale om manglende sikring på enkelte dele af bygningerne, og rådighedsbeløbet søges derfor ikke reduceret. Som følge af de udgåede projekter vil der dog kunne forventes et lille mindreforbrug på projektet.

 

Da arbejdet med etablering af faldsikring ønskes igangsat i løbet af foråret 2015, søges rådighedsbeløbet frigivet.  

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2015 på 0,631 mio. kr. til Serviceområde 03, Kommunale Ejendomme, nyt stednr., "Faldsikring på skoler",
at bevillingen finansieres af det i 2015 afsatte rådighedsbeløb på 0,631 mio. kr. på stednr. 011099, "Faldsikring på skoler".

Beslutning

 Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 82.07.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Frigivelse af rådighedsbeløb til tagkonstruktion på Holtbjergskolen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Martin Skøtt

Sagsresume

Anmodning om frigivelse af rådighedsbeløb i 2015 til renovering af tagkonstruktion på Holtbjergskolen.

Sagsfremstilling

I investeringsoversigten for 2015 er afsat et rådighedsbeløb på 0,523 mio. kr. til renovering af tagkonstruktionen på Holtbjergskolen.

 

Renoveringen foretages på bygning 10, hvor der lægges nyt tagpap og samtidig foretages efterisolering.

 

Da arbejdet ønskes foretaget i løbet af foråret/sommeren 2015, søges rådighedsbeløbet frigivet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2015 på 0,523 mio. kr. til Serviceområde 03, Kommunale Ejendomme, nyt stednr. "Holtbjergskolen - tagkonstruktion",
at anlægsbevillingen finansieres af det i 2015 afsatte rådighedsbeløb på 0,523 mio. kr. på stednr. 011099 02 "Holtbjergskolen - tagkonstruktion".

 

Beslutning

Sagen udsat.

 

Sagsnr.: 82.07.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Frigivelse af rådighedsbeløb til grundvandssænkning - Timring Skole

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

Øvrige sagsbehandlere: Martin Skøtt

Sagsresume

Anmodning om frigivelse af rådighedsbeløb i 2015 til grundvandssænkning på Timring Skole.

Sagsfremstilling

I investeringsoversigten for 2015 er afsat et rådighedsbeløb på 0,639 mio. kr. til grundvandssænkning på Timring Skole.

 

Grundvandssænkningen foretages med henblik på at fjerne fugtproblemerne i den ældste undervisningsfløj på Timring Skole (parterreplan), og dermed forebygge risikoen for udvikling af skimmelsvamp i bygningen.

 

Arbejdet ønskes igangsat i løbet af foråret 2015 og rådighedsbeløbet søges derfor frigivet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2015 på 0,639 mio. kr. til Serviceområde 03, Kommunale Ejendomme, nyt stednr. "Timring Skole - grundvandssænkning",
at anlægsbevillingen finansieres af det i 2015 afsatte rådighedsbeløb på 0,639 mio. kr. på stednr. 011099 03 "Timring Skole - grundvandssænkning".

Beslutning

 Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 82.07.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Frigivelse af rådighedsbeløb til udskiftning af vinduespartier på Brændgaardskolen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Martin Skøtt

Sagsresume

Anmodning om frigivelse af rådighedsbeløb i 2015 til renovering af vinduespartier på Brændgårdskolen.  

Sagsfremstilling

I investeringsoversigten for 2015 er afsat et rådighedsbeløb på 2,649 mio. kr. til renovering af vinduespartier på Brændgårdskolen.

 

Der er tale om vinduespartierne ud mod skolegården, hvor der er konstateret råd og generel nedbrydning af karmtræet. Vinduerne er fra 1960.

 

Da vinduesudskiftningen ønskes foretaget hen over sommeren - så vidt muligt i sommerferien - søges rådighedsbeløbet frigivet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2015 på 2,649 mio. kr. til Serviceområde 03, Kommunale Ejendomme, nyt stednr. "Brændgårdskolen - vinduespartier",
at anlægsbevillingen finansieres af det i 2015 afsatte rådighedsbeløb på 2,649 mio. kr. på stednr. 011099 04 "Brændgårdskolen - vinduespartier".

Beslutning

 Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 04.03.00-P00-1-12 Sagsbehandler: Cecilie Helene Rosenberg  

Strukturtilpasning af kommunens legepladser

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Martin Skøtt

Sagsresume

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet 22. april 2014, pkt. 79, at arbejde for at overdrage 29 legepladser til lokale foreninger. Byrådet tiltrådte beslutningen på møde den 6. maj 2014, pkt. 178. Man har ønsket sagen forelagt igen efter resultat af overdragelsesforretningerne forelå og forud for udfasning af de første legepladser.  

Forvaltningen anbefaler, at der tages stilling til hvilke legepladser, der skal opretholdes ud over de 35 legepladser, som det allerede er besluttet at opretholde.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har 64 legepladser. Teknik- og Miljøudvalget besluttede 22. april 2014, at 29 legepladser skulle forsøges overdraget til private foreninger. Af de 29 legepladser har der vist sig interesse for at overtage de ti. De resterende 19 legepladser, har der ikke har været interesse for at overtage. I forbindelse med budgetforhandlingerne i september 2014 er der udtrykt ønske om at bevare flere legepladser end de 35, det allerede er vedtaget at bevare.

Bilag 1 indeholder en oversigt over de 29 legepladser, som forvaltningen oprindeligt indstillede til udfasning, samt forvaltningens vurdering af legepladserne i tre kategorier.

1. En kategori som primært er et tilbud til en lokal forenings medlemmer (fx kolonihaveforeninger).

2. En kategori som er de legepladser lokale foreninger har vist interesse for at overtage.

3. En kategori som ingen har vist interesse for at overtage.

Hvis det politisk ønskes at opretholde flere legepladser end de 35 vedtagne, anbefaler forvaltningen at der kigges på både de som ingen har vist interesse for at overtage, og de som foreninger har vist interesse for at overtage, dette ud fra et princip om ligebehandling af borgerne.

Bilag 2 indeholder en oversigt over hele Herning Kommune, fordelt på byer eller bydele, og alle de legepladser som forvaltningen har kendskab til både private og kommunale. Alle kommunale legepladser i parker eller grønne områder er vist med et foto. Dette bilag gennemgås på udvalgsmødet.

Borgerne i de områder, hvor legepladser udfases, vil blive informeret om nærmeste opgraderede legeplads, med midlertidig skiltning på de udfasede legepladser.

De legepladser, som udfases i Herning, forstæderne og centerbyerne, udfases i årene 2015-2019. Legeredskaberne tages ned, og de redskaber, som eventuelt fortsat er brugbare, genbruges på de legepladser, som bevares. Forvaltningen udarbejder planer for de udfasede legepladser og vurderer i den forbindelse, om det er formålstjenligt at opretholde et grønt område, eller om legepladsgrunden eventuelt skal overdrages til grundsalg.

De legepladser, der udfases i landsbyerne, fjernes efterhånden som de bliver nedslidte. Flere af legepladserne vurderes at have en anseelig restlevetid. I forbindelse med den årlige hovedinspektion vurderes legepladsens restlevetid, og når det vurderes, at legepladsen er slidt op eller reduceret til ikke længere at være et reelt fritidstilbud, fjernes de sidste legeredskaber.

Økonomi

I budgetforliget for 2015 er der afsat 990.000 kr. i 2015 og 660.000 kr. i 2016 til at sikre legepladsernes kvalitet og fremtoning. Til næste udvalgsmøde vil forvaltningen udarbejde en oversigt, som viser hvordan midlerne anbefales anvendt, ud fra den politiske beslutning om, hvilke legepladser, der opretholdes.  

Fra 2017 og frem er der afsat ekstra 250.000 kr. om året til vedligehold af de legepladser, der opretholdes, så udstyr løbende kan repareres og udskiftes.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at det drøftes, hvilke legepladser der, ud over de allerede besluttede, skal opretholdes,
at der tages endelig stilling til, hvilke legepladser der skal udfases.

Beslutning

Udvalget besluttede at opretholde yderligere 5 legepladser (i Herning opretholdes Ny Møllevej og Rødtjørnvej, i Sunds opretholdes pladsen på Søgrunden, i Hammerum opretholdes efter aftale med borgerforeningen enten Kastanie Alle eller Søndermarken, og i Snejbjerg Nord opretholdes enten Engbjerg 1 eller 2 ligeledes efter aftale med Borgerforeningen). Det betyder, at der er 40 legepladser i Herning Kommune som opretholdes og opgraderes, 7-8 legepladser overdrages til borgerforeninger, kolonihaveforeninger m.v., og de resterende 16 legepladser udfases.

 

Forvaltningen bemyndiges til, indenfor det afsatte beløb i investeringsoversigten i 2015 og 2016, at planlægge og gennemføre opgraderingen af de legepladser, som opretholdes. 

Bilag

 

Sagsnr.: 06.02.35-G01-1-13 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Orientering: Herning Kommunes okkerfældningsanlæg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Charlotte Højbjerre, Erik Skibsted.

 

Sagsresume

Herning Kommune har gennem de sidste 15 år anlagt omkring 50 okkerrensningsanlæg i de mest okkerbelastede vandløb for at reducere påvirkningerne ved at tilbageholde mest muligt okker. 

Forvaltningen har lavet en undersøgelse af okkeranlæggenes effektivitet for at kunne lave en prioritering af de anlæg, der trænger til oprensning, samt for at lave en vurdering af om alle anlæg virker optimalt.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager sagen til orientering.

Sagsfremstilling

I en del vest- og sydvestjyske vandløb udgør okker en trussel mod plante- og dyrelivet. Okker er derved en væsentlig begrænsning for opnåelse af god økologisk tilstand i vandløbene. Anlæggelse af okkerrenseanlæg anses for en af de mest omkostnings- effektive muligheder for at få reduceret okkerbelastningen og derved den skadevirk- ning, som okker har på smådyrsfaunaen og fiskebestandene i de påvirkede vandløb.  
 
I Herning har vi primært etableret lavvandede grødefyldte sedimentationsbassiner (se bilag). Der er imidlertid store udsving på rensegraden af okker anlæggene imellem. De bedste anlæg kan reducere belastningen med op til 90-95 % set over hele året, men i mange tilfælde skal man ikke forvente bedre rensegrader end 60-80 % om sommeren og mellem 20-50 % om vinteren. Specielt visse anlægs forholdsvis lave effektivitet i vinterperioden kan have væsentlige negative konsekvenser for vandløbenes smådyr.
 
Det er vigtigt, at anlæggene passes for at kunne opnå optimal renseeffekt. Anlæggene skal med års mellemrum oprenses for okker- og sandsediment.
Forvaltningen har derfor lavet en undersøgelse af samtlige 50 anlæg i kommunen, for derved at kunne lave en prioriteret liste over de anlæg, der trænger til oprensning samt for at kunne lave en vurdering af, om alle anlæg virker optimalt (rapporten medbringes på udvalgsmødet, og kan ses på Herning Kommunes hjemmeside: http://natur.herning.dk/natur/vandloeb-og-vaadomraader/vandloebsprojekter-og-undersoegelser) samt i e-dagsorden.

Foto viser igangværende oprensning af bassin i Sikær Bæk ved Trælund.

Tidligere erfaringer i kommunen peger på, at anlæggene bør oprenses helt eller delvist hvert 5-10 år.

Forvaltningen vil bruge undersøgelsen til at beslutte, i hvilken rækkefølge de enkelte anlæg skal vedligeholdes.

Der er på driftbudgettet afsat 401.000 kr. pr. år i 2015-2018.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering. 

Beslutning

 Sagen taget til orientering.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.05.13-P05-1-15 Sagsbehandler: Lise Kjær Poulsen  

Anlægsbevilling til kortlægning af naturarealer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 Øvrige sagsbehandlere: Louise Berg Hansen, Erik Skibsted, Martin Skøtt

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af anlægsudgiftsbevilling på 262.000 kr. i 2015 på serviceområde 04 Skov og Naturområder til kortlægning af plejekrævende naturarealer. Kortlægningen vil øge lodsejernes chancer for at få tilskud hos NaturErhvervstyrelsen til pleje af beskyttede naturarealer.

 

Sagsfremstilling

På investeringsoversigten er der afsat 262.000 kr. i 2015 på serviceområde 04 Skov og naturområder til naturpleje af fredede områder (stednr. 050099).

 

Beløbet anbefales anvendt til kortlægning af naturens tilstand på særligt udvalgte arealer. Kortlægningsgrundlaget i Herning Kommune er mangelfuldt, og kommunens lodsejere er reelt afskåret fra muligheden for at søge statslige tilskud til naturpleje.

 

Hvad er HNV? HNV står for: High Nature Value.

Kortlægningen af naturens tilstand skal give en større viden om, hvor den største naturværdi findes rundt om i kommunen.

Samtidig danner kortlægningen nødvendig baggrund for tildeling af tilskud til pleje af græs- og naturarealer, da registreringerne indgår i NaturErhvervstyrelsens nye HNV-kort.  

 

HNV er et kortlægningsværktøj, som bruges til at udpege områder med høj naturværdi i det åbne land.

HNV-kortet skal gøre NaturErhvervstyrelsen i stand til at målrette naturplejetilskud uden for Natura 2000-områder, det vil sige på § 3-arealer, for at opnå mest biodiversitet pr. tilskudskrone.

Med denne metode, er det hensigten at få prioriteret den mest værdifulde natur først.

 

For at lodsejere og forpagtere kan søge tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, skal arealet have en HNV-score på 5 eller derover. Arealer med høj score prioriteres først. Dermed kan arealer med lav HNV-score risikere ikke at få tilskud. Kan der ikke søges tilskud, bliver det langt mindre attraktivt for lodsejeren at udføre naturpleje på arealet, hvilket kan medføre, at plejen af arealet helt opgives. Udføres der ingen naturpleje, vil disse arealer efterhånden gro til og naturværdien mindskes eller gå helt tabt.

 

Der er 14 parametre, der danner grundlag for kortet, herunder parametre for arter, landskab, driftspraksis og levesteder. Artsparametrene er de parametre, som tydeligst siger noget om naturværdien på et bestemt areal. Der gøres brug af flest muligt tilgængelige data, dog ikke længere end 15 år tilbage. Faktaark om HNV-kortet 2015 er vedlagt som bilag til sagen.

 

Forvaltningen har modtaget henvendelser fra flere lodsejere, som har ønsket at gøre brug af denne tilskudsmulighed, men som ikke har kunnet ansøge på grund af den mangelfulde kortlægning.

 

Kortudsnit fra Danmarks Miljøportal som viser HNV-scorerne for området omkring Rind Å ved Høgild. De laveste HNV-scorer er blå, stigende over grøn til gul. Området er A-målsat i Kommuneplanen, men den højeste HNV-score i området er 7 ud af 14 mulige.

 

Kortlægningen vil blive udført af eksterne konsulenter med stor erfaring inden for fagområdet. På baggrund af tidligere indhentede tilbud på kortlægning af natur, kan det forventes, at der kan blive kortlagt ca. 1000 ha natur for de ansøgte midler. Der er tale om et forsigtigt skøn, det endelige resultat vil afhænge af de tilbud der kan fås i forbindelse med et reelt udbud.

 

Forvaltningen anbefaler derfor, at opgaven igangsættes, så vi dels sikrer bedre tilskudmuligheder og hermed indtjening for landbruget, samtidig med, at vi skaber grundlag for frivillig naturpleje af beskyttede naturarealer, der samtidig bidrager til at målene i Herning Kommunes naturpolitik nås.   

Økonomi

Forvaltningen foreslår, at der oprettes en anlægsindtægts- og anlægsudgiftsbevilling, samt at der frigives rådighedsbeløb på i alt 262.000 kr. i 2015, inden for serviceområde 04 Skove og Naturområder, nyt stednr., Kortlægning af naturarealer.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og rådighedsbeløb på 262.000 kr. i 2015 til serviceområde 04 Skove og Naturområder, nyt stednr., Kortlægning af naturarealer,
at udgiften finansieres af det på stednr. 050099 afsatte rådighedsbeløb på 262.000 kr. i 2015.

Beslutning

 Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.05.18-K04-1-15 Sagsbehandler: Louise Berg Hansen  

Godkendelse af kommunens høringssvar til forslag til Natura 2000-planer 2016-21

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

Naturstyrelsen har sendt Forslag til Natura 2000-planer i høring. Fristen for at indgive høringssvar er 10. april.

 

Forvaltningen anbefaler, at udkast til høringssvar godkendes og sendes til Naturstyrelsen.

Sagsfremstilling

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Naturstyrelsen udarbejder planer for forvaltningen af områderne. Lige nu er forslag til planer til 2. planperiode i høring. 7 af planforslagene ligger helt eller delvist i Herning Kommune. De 7 planforslag samt virkemiddelkatalog er vedlagt. Kortbilag hvor man kan se placeringen af de 7 Natura 2000-områder i Herning Kommune er vedlagt.

 

Formålet med Natura 2000-planerne er at sikre og genoprette en god naturtilstand for de naturtyper og arter, som begrunder udpegningen af områderne. Når Naturstyrelsens planforslag bliver endeligt vedtaget, skal kommunerne på baggrund af Natura 2000-planerne udarbejde handleplaner.

 

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til høringssvar. Høringssvaret er vedlagt som bilag.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forslag til høringssvar godkendes og indsendes inden høringsfristen den 10. april 2015.

Beslutning

 Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.02.10-K04-1-13 Sagsbehandler: Daniel Lindvig  

Forslag til Vandhandleplan 2013-2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

De statslige vandplaner blev endeligt vedtaget den 30. oktober 2014. Kommunerne har herefter et halvt år til at lave forslag til handleplaner, som skal være endeligt vedtaget juni 2015.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til Vandhandleplan godkendes.

Sagsfremstilling

Herning Byråd vedtog Forslag til Vandhandleplan den 8. maj 2012, pkt. 147. Forslaget redegjorde nærmere for, hvordan indsatsprogrammerne i de daværende statslige vandplaner ville blive realiseret i Herning Kommune. Vandplanerne blev efterfølgende underkendt i december 2012, hvorfor vandhandleplanen ikke blev endeligt vedtaget af byrådet. Miljøministeren offentliggjorde i oktober 2014 de nye vandplaner.

 

Forvaltningen har revideret det tidligere forslag til Vandhandleplan, så det er i overensstemmelse med de nye vandplaner. Ændringerne drejer sig primært om bortfald af en række indsatser i forbindelse med vandløb, der er taget ud af forslaget, samt virkemidlet 'ændret vandløbsvedligeholdelse', der også er taget ud af forslaget.

 

Forslag til Vandhandleplan skal i høring i otte uger i henhold til Miljømålsloven.

 

Vandhandleplanen beskriver, hvorledes forskellige indsatser tænkes gennemført i Vandplan 2013-2015. I vandløbene er der følgende virkemidler: Åbning af rørlagte strækninger, fjernelse af spærringer og restaurering. I Gødstrup Sø er virkemidlet fosforfælding.

 

På spildevands-området skal der ske ændring af flere regnvandsbetingede udløb fra fælles kloak, spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme, og forbedringer af rensningen på et dambrug.

 

På grundvandsområdet er der ingen indsats.

 

Forvaltningen anbefaler, at Forslag til Vandhandleplan 2013-2015 godkendes som vedlagt.

 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Forslag til Vandhandleplan 2013-2015 godkendes.

Beslutning

Forslag til Vandhandleplan 2013-2015 godkendt, dog med det forbehold, at Herning Kommune fortsat ikke finder det acceptabelt at skulle finansiere fosforfældning i Gødstrup Sø, og fortsat ønsker afklaret, hvem der har ansvaret, både fagligt og økonomisk, hvis fosforfældning ikke har den ønskede effekt på miljøtilstanden i Gødstrup Sø.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-790-14 Sagsbehandler: Jesper Leding  

Sofiedalvej 27, Vildbjerg - Opførelse af ny beboelse over 250 m2

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse efter lov om planlægning til opførelse af nyt stuehus og nye udhuse på ejendommen Sofiedalvej 27, 7480 Vildbjerg.

 

Forvaltningen finder at projektets størrelse er i strid med lovens intentioner og seneste afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet, og forvaltningen anbefaler derfor et afslag, og foreslår at projektet reduceres.

Sagsfremstilling

Sagen omhandler opførelse af nyt stuehus med et grundareal på 273 m2, samt udnyttet 1. sal på 182 m2. Udhuse og div. overdækninger udgør i alt ca. 234 m2, og garage på i alt 88 m2. Beboelsesarealet udgør således 455 m2.

 

Eksisterende bygninger på ejendommen fjernes, og nye bygninger placeres ca. 25 m fra disse. De nye bygninger placeres længere væk fra Sofiedalvej end den hidtidige bebyggelse.

 

Bygningerne opføres i tegl med sorte tagsten, og placeres samlet, således at ejendommen fremstår som en samlet bygningsmasse

 

Idet det samlede boligareal overstiger 250 m2, skal sagen behandles efter landzonebestemmelserne i lov om planlægning, og da boligarealet ligeledes overstiger 350 m2, skal sagen forelægges udvalget til beslutning.

 

I forbindelse med overtagelse af ejendommen i september 2014 blev der foretaget udstykning, således at ejendommen efterfølgende fik et jordtilliggende på ca. 3,2 ha. Matrikelgrænserne blev samtidig flyttet, således at nye bygninger kan placeres som ansøgt.

 

Såfremt alle eksisterende bygninger, anlæg, ledninger m.v. fjernes, og arealet retableres og beplantes, vurderes det, at placering af nye bygninger med mindre bygningsmasse bør kunne tillades.

 

Det vurderes dog samtidig, at bygningsmassen er meget stor i forhold til ejendommens jordtilliggende. I henhold til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser i lignende sager, bør meget store beboelsesbygninger ud fra et generelt landskabeligt hensyn undgås, fordi bygningerne ofte vil virke markante og dominerende i landskabet. Efter nævnets praksis gives der som alt overvejende hovedregel tilladelse til at opføre en ny bolig på op til mellem 250 m2 og 300 m2 til erstatning for en eksisterende bolig.

 

Ved ansøgninger om boliger på mere end 300 m2 i det åbne land afhænger vurderingen af en række forhold, navnlig landskabets karakter og områdets planlægning, men også byggeriets placering, volumen og eventuel udformning, ejendommens størrelse og øvrige bygninger på ejendommen, eventuelt præcedensvirkning samt eventuelt særlige konkrete omstændigheder. Der meddeles normalt afslag på ansøgninger om boliger på mere end 400 m2, med mindre der foreligger ganske særlige forhold i den konkrete sag.

 

Ejendommen er beliggende i det åbne land, og bygningerne vil blive meget synlige. Opførelse af bygningerne med den ansøgte bygningsmasse vil derfor være i strid med Natur- og Miljøklagenævnets praksis og afgørelser i lignende sager.

 

Forvaltningen vurderer derfor, at der bør meddeles afslag på det ansøgte med begrundelse i ovennævnte.

 

Sagen har været fremsendt til naboorientering, og der fremkom i høringsfasen ingen bemærkninger til ansøgte.

Økonomi

Ingen 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles afslag på det ansøgte på grund af bygningernes størrelse og markante fremtoning i landskabet,
at såfremt alle eksisterende bygninger fjernes og arealet retableres, vurderes det, at placering af nye bygninger med mindre bygningsmasse, bør kunne tillades.

Beslutning

Sagen udsat. 

Bilag

 

Sagsnr.: 13.02.01-G01-1-13 Sagsbehandler: Hans Eghøj  

Temadrøftelse og generel orientering om markvanding

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: Trine Koch Jakobsen, Lucia Aagaard

Sagsresume

Temadrøftelse om markvanding.

Sagsfremstilling

Orientering fra forvaltningen om markvandingsområdet, herunder afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, vandplaner, administrationspraksis og eventuelle ændringer hertil.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

 Udvalget drøftede sagen.

 

Udvalget ønsker flg. belyst nærmere:

- mulighed for øget vandmængde pr. tilladelse,

- vandindvinding beregnet over flere år,

- tilbagetrækning af ikke udnyttede tilladelser, samt

- varighed af tilladelser.

 

Forslag til revideret administrationspraksis forelægges udvalget.

 

Sagsnr.: 07.00.00-G00-7-10 Sagsbehandler: Birger Strandby Ernst  

Temadrøftelse om genbrug- og affaldsområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Bjarne Kallesø

Sagsresume

Temadrøftelsens formål er præsentation af fremtidige planer på affaldsområdet.

Sagsfremstilling

Præsentation af fremtidige planer på affaldsområdet:

 

Der tages udgangspunkt i den kommende affaldshåndteringsplan, der forventes at komme til 1.behandling i udvalget i maj 2015

 

Fokusområder i planen:

 

1. Bedre sortering

2. Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

3. Bedre affaldsbehandling

Diverse punkter

 

1. Målsætninger på affaldsområdet på landsplan og i Herning kommune

2. Forsøgsordning med forskellige beholdere i boligområde i Herning by

3. Kampagne for problemaffaldskassen

4. Skoletjeneste – herunder Skraldiaden

5. Landsby-projekt i Studsgård med Miljøstyrelsen

6. Tanker om udbygning af Nederkærgård og andre genbrugspladser

7. Brugerundersøgelse på genbrugspladser

8. Udvidede åbningstider på Nederkærgård

9. Fællesforening for genbrug af affald på genbrugspladser, samt ens retningslinier for foreninger.

10. Samarbejde med affaldsselskaber: Østdeponi og Energnist

 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

 Sagen taget til orientering.

 

Sagsnr.: 00.30.10-P19-2-14 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Mulighedskatalog for 2016 og frem

 

Sagsnr.: 00.22.04-P35-1-13 Sagsbehandler: Lotte Vinter  

Meddelelser