Dagsordener og referater

Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 4. maj 2020
Mødested: Skype-møde

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 14.00.00-G01-22-20 Sagsbehandler: Eva Kanstrup  

Orientering om status på Corona situationen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Der fremlægges aktuel status for konsekvenser på teknik- og miljøområdet som følge af Corona-situationen.

Sagsfremstilling

Den aktuelle nedlukning af landet har konsekvenser for teknik- og miljøområdet.

 

På mødet redegøres for den aktuelle status.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at forvaltningens orientering tages til efterretning.

Beslutning

Forvaltningens orientering blev taget til efterretning, med følgende bemærkninger til den uholdbare økonomiske situation i Midttrafik:

 

Udvalget forventer, at de igangværende forhandlinger med staten vil sikre kompensation til trafikselskaberne for manglende passagerindtægter. En evt. merudgift til kommunen, pga. regeringens beslutning om opretholdelse af den kollektive trafik, forventer udvalget at skulle løses sammen med de øvrige Covid-19 relaterede udgifter i denne tid.

 

Sagsnr.: 05.13.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Martin Lystbech Nørgaard Frandsen  

Frigivelse af anlægsbevilling til sikring af skoleveje 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 572.000 kr. til trafiksikring af skoleveje med henblik på at skabe større tryghed og sikkerhed for børn og unge, der cykler eller går til og fra skolen.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

Sagsfremstilling

I investeringsoversigten for 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 572.000 kr. på Serviceområde 09 Trafik til trafiksikring af skoleveje.

 

Forvaltningen og Herning Kommunes Trafiksikkerhedsudvalg anbefaler, at der gennemføres følgende projekter:

 

Arnborg Skole

I samarbejde med skolen og borgerforeningen er der udarbejdet forslag til tiltag på Skjernvej, som sikrer bedre krydsningsmuligheder for skolebørnene, både ved det signalregulerede kryds i form at et bump og ved bumpet i svinget tæt på Brugsen, hvor der hen over bumpet etableres et fodgængerfelt med behørig skiltning og belysning.       

  

Aulum - Hodsager Skole, Aulum

Markedspladsen er under ombygning, og der er behov for at få lavet nogle tiltag, der sikrer en bedre opdeling af de forskellige trafikantgrupper, som ankommer til skolen, primært i morgentimerne.

Planlægning af tiltag er igangsat med inddragelse af skoleledelse og skolebestyrelse. 

 

Højgårdskolen, Lind

I forbindelse med etablering af en ny parkeringsplads vest for Højgårdskolen er der planlagt en ny vejtilslutning til Vesterlindvej. På Vesterlindvej bliver opgaven derfor at sikre gode krydsningsforhold over til Vesterdamsvænget i form af en hævet flade, synlig afmærkning og god belysning.   

 

Kibæk

I forlængelse af det koordinerede vej- og kloakprojektet 2019 er der behov for at komme i mål med de sidste mindre projekter på Møllegårdsvej og Velhustedvej. Det drejer sig om etablering af de sidste hastighedsdæmpere på de to vejstrækninger.

Økonomi

Udgifterne til sikring af skoleveje fordeler sig på følgende måde:

 

Projekt

 

Forventet udgiftsfordeling

Arnborg Skole

100.000 kr.

Aulum-Hodsager Skole, Aulum

172.000 kr.

Højgårdskolen, Lind

200.000 kr.

Kibæk

100.000 kr.

Udgifter i alt

572.000 kr.

 

Anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 572.000 kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223099-02 Sikre skoleveje, trafiksikkerhed.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 572.000 kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, nyt stednr. Sikre skoleveje 2020

 

at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 572.000 kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223099-02 "Sikre skoleveje, trafiksikkerhed.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.13.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Martin Lystbech Nørgaard Frandsen  

Frigivelse af anlægsbevilling til trafiksikkerhedsfremmende tiltag i 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 520.000 kr. til gennemførelse af trafiksikkerhedsfremmende tiltag i 2020, herunder trafiksikkerhedskampagner samt fysiske foranstaltninger til trafiksikring.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

Sagsfremstilling

I investeringsoversigten for 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 520.000 kr. på Serviceområde 09 Trafik til trafiksikkerhedsfremmende tiltag, der skal bidrage til at antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter nedbringes.

 

Forvaltningen har i samarbejde med Trafiksikkerhedsudvalget foretaget en samlet prioritering af midlerne til trafiksikkerhedskampagner samt etablering af fysiske foranstaltninger til trafiksikring.

 

Trafiksikkerhedskampagner

Trafiksikkerhedskampagnerne afholdes i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik og Politiet.

 

Følgende kampagner gennemføres i 2020:

  • Skolestart
  • Sprit
  • Uopmærksomhed
  • Tilskud til bilistkursus for ældre på køreteknisk anlæg
  • 112 dag
  • Færdselskontaktlærerdag

 

Rumlestriber i åbent land

For at undgå potentielle mødeuheld etableres der rumlestriber for at øge trafikanternes opmærksomhed, hvis køretøjet imod hensigten skulle komme til at bevæge sig over i modsatte kørebane. Mødeulykker er den mest alvorlige uheldsforekomst i Midt- og Vestjyllands politikreds. Rumlestriber er et simpelt værktøj til at forhindre dem.

 

Der etableres rumlestriber på Trehøjevej. Her er der tale om en vejstrækning, hvor hastigheden er høj, og hvor der er sandsynlighed for alvorlige mødeulykker. 

 

Skarrild

I samarbejde med borgerforeningen i Skarrild er der udarbejdet forslag til sikring af en lavere hastighed igennem hovedgaden og på Skjernvej. Der etableres byporte ved den nordlige og sydlige bytavle. På Skjernvej etableres der byzonetavler på hver side af rundkørslen, så den tilladte hastighed her bliver 50km/t fra 60km/t i dag og gadelyset føres med ud, så der skabes større karakter af bymæssigbebyggelse. Der etableres ligeledes en adskillelse af biler og blødetrafikanter hen over broen ved skjern Å, i form af en asfaltforhøjning med tydelig hvid afstribning.

Økonomi

Udgifterne til de trafiksikkerhedsfremmende tiltag fordeler sig på følgende måde:

 

Projekt

 

Forventet udgiftsfordeling

Trafiksikkerhedskampagner

140.000 kr.

Rumlestriber

230.000 kr.

Skarrild

150.000 kr.

Udgift i alt

520.000 kr.

 

Anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 520.000 kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223099-90 Trafiksikkerhedsfremmende tiltag. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 520.000 kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, nyt stednr. Trafiksikkerhed 2020

 

at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 520.000 kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223099-90 "Trafiksikkerhedsfremmende tiltag".

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Udvalget besluttede at omprioritere budgettet til trafiksikkerhedsfremmende tiltag for 2021 med 100.000 kr. til landsdækkende kampagner mv. og de resterende midler til fysiske trafiksikkerhedstiltag på kommunens veje og stinet.

 

Sagsnr.: 05.02.03-K04-2-19 Sagsbehandler: Keld Bruun Hansen  

Lukning af privat fællesvej - Enighedsvej, Fasterholt

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Beboerne på den private fællesvej Enighedsvej i Fasterholt har søgt Herning Kommune om tilladelse til at afspærre vejen for gennemkørende trafik.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles tilladelse til at afspærre Enighedsvej for gennemkørende trafik.

 

Sagsfremstilling

Herning Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til lukning af den private fællesvej Enighedsvej i Fasterholt. Enighedsvej forløber mellem Arnborgvej og Brunkulsvej. Vejen ønskes spærret for den gennemkørende biltrafik som vist på nedenstående oversigtskort. Der skal fortsat være adgang for de bløde trafikanter.

 

  

 

Begrundelsen for ønsket om vejlukningen er fredeliggørelse ved at undgå gennemkørende trafik. Vejen er smal, der er ikke fortov, og det opleves, at der køres stærkt. Det har været et ønske i flere år.

 

 

Der er inden for den fastsatte høringsfrist indkommet tre indsigelser dels mod placeringen af afspærringen, dels mod selve lukningen.

 

Mht. placeringen af afspærringen umiddelbart nord for varmecentralen, Enighedsvej 10, ønskes den flyttet ca. 25 meter længere mod nord for at sikre manøvreplads i forbindelse med at bakke ind ad indkørslen med lastvogne til varmecentralen.

 

Mht. lukning af vejen i det hele taget var anken fra Borgerforeningen og Søudvalget, at det vil give en urimelig omvej for at komme med bådtrailer fra bådhuset på varmecentralens grund, Enighedsvej 10, til den nærliggende brunkuls sø, hvor der sejles.

 

Disse indsigelser imødekommes i og med at placeringen af afspærringen sker minimum 25 meter nord for Enighedsvej 10, samt at der bliver lagt en nøgle til afspærringen i bådhuset, til brug for bådhusets brugere.

 

Der er andre muligheder end at benytte Enighedsvej for at komme i bil til brunkulslejerne med hundeskov, udsigtspunktet og badesøer. Man kan komme fra Arnborgvej ca. 1 km. vest for Fasterholt og fra Søbylundvej / Brunkulsvej ca. 2,8 km. nord for Fasterholt.

 

 

Forvaltningen anbefaler, at der bliver meddelt tilladelse til det ansøgte på følgende vilkår:

 

  • afspærringen placeres under hensyntagen til manøvreplads i forbindelse med at bakke ind ad indkørslen med lastvogne til varmecentralen.

 

  • afspærringen bliver oplukkelig, og at nøgle til afspærringen bliver placeret i bådhuset til brug for bådhusets brugere,

 

  • vejlukningen etablere,s så der fortsat vil være adgang for bløde trafikanter og

 

  • alle udgifter i forbindelse med vejlukningen, herunder også tilhørende skiltning, afholdes af ansøgere og er Herning Kommune uvedkommende.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles tilladelse til at afspærre vejen på ovenstående vilkår.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.02-P20-1-17 Sagsbehandler: Satenik Gasparyan  

Etablering af signalanlæg i krydset Pugdalvej/Park Allé i Vildbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Oversigtsforhold og trafiksikkerhed i krydset Pugdalvej/Park Allé i Vildbjerg vil kunne forbedres væsentligt ved etablering af signalanlæg.

 

Det anbefales, at der etableres signalanlæg i krydset, og at forvaltningen bemyndiges til at indlede ekspropriationsprocedure med henblik på, at erhverve de nødvendige arealer.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en del henvendelser, herunder fra Vildbjerg Borgerforening vedrørende dårlige oversigtsforhold i krydset.

 

Det vurderes, at trafiksikkerheden i krydset vil kunne forbedres ved hjælp af et signalanlæg. Et signalanlæg vil blandt andet øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på den dobbeltrettede cykelsti og eliminere dårlige oversigtsforhold.

 

I forbindelse med retablering af krydset efter kloakfornyelsen blev det forberedt til et signalanlæg, og det er således kun nogle mindre fysiske tilretninger, der skal til for, at krydset kan bestykkes med et signalanlæg.

 

Projektet vil medføre, at der skal erhverves arealer fra følgende ejendomme:

 

Nordvest hjørne:

                          ES EJENDOMME AF 2007 ApS

                          Estlandsvej 1, 7480 Vildbjerg

                          Matr. nr. 1bs, ca. 10 m2

 

Nordøst hjørne:

                          J. LANGKJÆR STÅLBYG A/S

                          Park Alle 66, 7480 Vildbjerg

                          Matr. nr. 1av, ca. 9 m2

 

Sydøst hjørne:

                          D. E. EJENDOMSSELSKAB ApS

                          Pugdalvænget 2, 7480 Vildbjerg

                          Matr. nr. 1cu, ca. 13 m2

 

Arealernes nærmere placering er vist på vedlagte bilag.

 

Såfremt der træffes beslutning om projektet, anmoder forvaltning om bemyndigelse til, efter Vejlovens kapitel 10, at indlede ekspropriationsprocedure vedrørende ovennævnte matrikler. 

 

Det skal bemærkes, at de berørte grundejere har tilkendegivet at være positivt indstillet på at afstå arealerne.

Økonomi

Udgiften til et signalanlæg er ca. 400.000 kr. og vil kunne indeholdes i anlægsbevillingen til Pugdalvejs forlængelse. Den afledte årlige driftsudgift til signalanlægget er ca. 20.000 kr.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der etableres signalanlæg i krydset Pugdalvej/Park Allé i Vildbjerg

 

at forvaltningen bemyndiges til at indlede ekspropriationsprocedure vedrørende ovenstående matrikler.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.08-P00-1-20 Sagsbehandler: Satenik Gasparyan  

Orientering om asfaltarbejder i 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Der foreligger en orientering om planlagte asfaltarbejder på vejnettet i Herning Kommune, herunder resultat af afholdt licitation.

 

Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der foreligger følgende resultat af afholdt offentlig licitation på asfaltbelægninger den 16. april 2020: 

 

Firma

Tilbud i kr.

Colas Danmark A/S

 15.871.211,10

Pankas A/S

 16.846.417,28

NCC Industry A/S

 16.989.267,25

PEAB Asfalt

 17.942.611,50

Munck Asfalt A/S

 19.822.559,00

Arkil A/S

 21.359.554,00

                                                                

Colas Danmark A/S er med et samlet tilbud på 15.871.211,10 kr. lavestbydende og har derfor fået overdraget arbejdet. Tilbudssummen fordeler sig med ca. 1,7 mio. kr. til byggemodninger og 14,2 mio. kr. til vejdriften.

 

Med et vejdrifts-rådighedsbeløb i 2020 til asfaltbelægninger på ca. 24,5 mio. kr. er følgende indtil videre disponeret:

 

Aktivitet

Beløb i mio. kr.

Licitationsresultat

14,2

Disponering til regulering og ekstra arbejder

3,0

Overfladebehandling med granitsten

1,8

Cykelstier

1,0

Reparationer af mindre og akutte skader

4,5

I alt

24,5

 

De planlagte asfaltarbejder i 2020 på i alt ca. 75 km vej fremgår af vedlagte oversigtskort. Arbejderne er angivet med forskellige farver, som viser, hvilken belægningstype der bliver udlagt på de enkelte strækninger.

 

Desuden er der vedlagt en liste og et oversigtskort, som viser behovet for større asfaltarbejder på det overordnede vejnet i perioden 2021 - 2025.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.02.11-K08-11-19 Sagsbehandler: Annika Sundberg Lauridsen  

Frigivelse af anlægsbevillinger til vandområdeplansprojekter i Hodsager Lilleå og Ronnum Bæk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Daniel Lindvig, Pia Colstrup, Dan Overgaard

Sagsresume

I den statslige Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn er angivet, at der skal ske indsatser i henholdsvis Hodsager Lilleå og Ronnum Bæk i form af etablering af okkeranlæg for at begrænse okkerbelastningen i vandløbene.

 

Herning Kommune ønsker i den forbindelse at iværksætte forundersøgelser ved Hodsager Lilleå og Ronnum Bæk med henblik på at få afklaret mulighederne for at gennemføre vandløbsrestaureringsprojekterne.

 

Forundersøgelserne er fuldt finansieret via statens tilskudsordning for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanerne. Miljø- og Fødevareministeriet har meddelt Herning Kommune tilsagn om tilskud på i alt 254.720 kr. til forundersøgelsen i Hodsager Lilleå og i alt 177.730 kr. til forundersøgelsen i Ronnum Bæk. Kommunen kan søge om udbetaling af tilskuddene, når forundersøgelserne efter planen er gennemført ultimo 2021.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles anlægsindtægts- og anlægsudgiftsbevillinger til gennemførelse af forundersøgelserne ved Hodsager Lilleå og Ronnum Bæk.

Sagsfremstilling

I den statslige Vandområdeplan 2015-2021 er der i Herning Kommune angivet en række vandløb, hvor der skal ske indsatser i form af vandløbsrestaureringsprojekter. For Hodsager Lilleå og Ronnum Bæk omfatter indsatsen etablering af okkeranlæg for at begrænse okkerbelastningen til vandløbene.

 

Vandløbsrestaureringsprojekterne skal sikre god økologisk tilstand i vandløbene og skabe bedre levevilkår for fisk, planter og smådyrsfauna. Forud for gennemførelsen af vandløbsrestaureringsprojekterne skal der laves forundersøgelser med henblik på at få afklaret mulighederne for gennemførelse af projekterne.

 

Kommunen kan søge tilskud til forundersøgelserne samt gennemførelse af vandområdeplanprojekterne via tilskudsordningen for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanen. Der kan søges tilskud til 100 % finansiering af projekternes forundersøgelse, herunder detailprojektering samt udbud og kontrahering med entreprenør. Tilskuddet består af midler fra Den europæiske Hav- og Fiskerifond (75 %) og midler fra Miljø- og Fødevareministeriet (25 %).

 

Forundersøgelse Hodsager Lilleå og Ronnum Bæk

Herning Kommune ønsker at gennemføre teknisk- og ejendomsmæssige forundersøgelser, med henblik på at afklare muligheden for at gennemføre vandløbsrestaureringsprojektet i Hodsager Lilleå og Ronnum Bæk samt belyse, hvorvidt projekterne er omkostningseffektive jf. Fiskeristyrelsens kriterier for tilskud til kommunal vandløbsrestaurering.

 

Forundersøgelserne skal beskrive projekterne, herunder hvordan projekterne bidrager til at fremme formålet med restaureringen: at opnå god økologisk tilstand i vandområderne.

 

Forundersøgelserne opdeles i to faser. I første fase gennemføres de tekniske- og ejendomsmæssige forundersøgelser, herunder foretages jern- og vandføringsmålinger i vandløbene samt opmåling af terrænet i områderne. Resultaterne af dette arbejde skal danne grundlag for optimering af placering og dimensionering af okkeranlæggerne samt vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser af projekterne. Såfremt projekterne viser sig at være omkostningseffektive fortsættes til fase 2 med detailprojektering og udbud og kontrahering med entreprenør.

 

Projektområdet ved Hodsager Lilleå ligger i den nordlige del af Herning Kommune ved Hodsager (se nedenstående kort). Hodsager Lilleå er et tilløb til Storå, der afvander til Nissum Fjord.

 

 

Projektområdet ved Ronnum Bæk ligger i den sydlige del af Herning Kommune ved Karstoft (se nedenstående kort). Ronnum Bæk er et tilløb til Kaerstoft Å, der via Skjern Å afvander til Ringkøbing Fjord.

 

  

Økonomi

Hodsager Lilleå

Miljø- og Fødevareministeriet har meddelt Herning Kommune tilsagn om tilskud til forundersøgen på i alt 254.720 kr. ifbm. vandløbsrestaureringsprojektet i Hodsager Lilleå. Tilsagnsbeløbet fordeler sig på udgifter til løn til eget personale og udgifter til konsulent ifbm. forundersøgelse og detailprojektering.

 

Forvaltningen anmoder om anlægsindtægtsbevilling til tilskuddet samt tilhørende anlægsudgiftsbevilling på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. til udgifter til løn til eget personale samt udgifter til konsulentarbejde i alt 255.000 kr. i forbindelse med forundersøgelsen i Hodsager Lilleå.

 

Ronnum Bæk

Miljø- og Fødevareministeriet har meddelt Herning Kommune tilsagn om tilskud til forundersøgen på i alt 177.730 kr. ifbm. vandløbsrestaureringsprojektet i Ronnum Bæk. Tilsagnsbeløbet fordeler sig på udgifter til løn til eget personale og udgifter til konsulent ifbm. forundersøgelse og detailprojektering.

 

Forvaltningen anmoder om anlægsindtægtsbevilling til tilskuddet samt tilhørende anlægsudgiftsbevilling på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. til udgifter til løn til eget personale samt udgifter til konsulentarbejde i alt 178.000 kr. i forbindelse med forundersøgelsen i Ronnum Bæk.

 

Udgifterne til forundersøgelserne finansieres fuldt ud via tilskudsordningen for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanen. Herning Kommune kan søge om udbetaling af tilskuddene ved Miljø- og Fødevareministeriet, når forundersøgelserne efter planen er gennemført ultimo 2021.

 

Der må forventes afledte driftomkostninger til vedligeholdelse af okkeranlæggene ved Hodsager Lilleå og Ronnum Bæk.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der til projektet i Hodsager Lilleå meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 255.000 kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Hodsager Lilleå, forundersøgelse

 

at der til projektet i Hodsager Lilleå meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 255.000 kr. i 2020 på Serviceområder 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Hodsager Lilleå, forundersøgelse. Udgiften finansieres af tilskuddet

 

at der til projektet i Ronnum Bæk meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 178.000 kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Ronnum Bæk, forundersøgelse

 

at der til projektet i Ronnum Bæk meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 178.000 kr. i 2020 på Serviceområder 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Ronnum Bæk, forundersøgelse. Udgiften finansieres af tilskuddet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 06.02.03-P20-24-18 Sagsbehandler: Annika Sundberg Lauridsen  

Frigivelse af anlægbevillinger til vandområdeplansprojekter i Sønderbæk og Rødding Å

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Daniel Lindvig, Pia Colstrup, Dan Overgaard

Sagsresume

I Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn er angivet, at der skal ske indsatser med hensyn til vandløbsrestaurering i henholdsvis Sønderbæk og Rødding Å i form af udlægning af groft materiale (grus og skjulesten) i vandløbene, samt en mindre genslyning i Sønderbæk.

 

Herning Kommune har udarbejdet en forundersøgelse til projekterne, og der er udarbejdet en detailbeskrivelse af projekterne. Projekterne ønskes nu gennemført efter beskrivelsen i forundersøgelserne.

 

Anlægsarbejdet er fuldt finansieret via tilskudsordningen for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanen. Miljø- og Fødevareministeriet har meddelt Herning Kommune tilsagn om tilskud på i alt 353.900 kr. til anlægsarbejdet i Sønderbæk og i alt 462.752 kr. til anlægsarbejdet i Rødding Å i forbindelse med vandløbsrestaureringsprojekterne.

 

Kommunen kan søge om udbetaling af tilskuddene, når projekterne efter planen er gennemført senest ultimo 2021.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles anlægsindtægts- og anlægsudgiftsbevilling på 354.000 kr. til anlægsarbejdet i Sønderbæk og 463.000 kr. til anlægsarbejdet i Rødding Å i forbindelse med vandløbsrestaureringsprojekterne.

Sagsfremstilling

I Vandområdeplan 2015-2021 er der i Herning Kommune angivet en række vandløb, hvor der skal ske indsatser i form af vandløbsrestaureringsprojekter.

 

Vandløbsrestaureringsindsatserne skal sikre god økologisk tilstand i vandløbene og skabe bedre levevilkår for fisk, planter og smådyrsfauna. Kommunen kan søge tilskud til udgifter til anlægsarbejde i forbindelse med gennemførelse af vandområdeplanprojekterne via tilskudsordningen for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanen. Der kan søges tilskud til 100 % finansiering af projektets anlægsarbejde. Tilskuddet består af midler fra Den europæiske Hav- og Fiskerifond (75 %) og midler fra Miljø- og Fødevareministeriet (25 %).

 

Projektområderne ved Sønderbæk og Rødding Å er beliggende vest for Vildbjerg (se nedenstående kort). Sønderbæk er et tilløb til Rødding Å, der via Vorgod Å/Skjern Å afvander til Ringkøbing Fjord.

 

 

Vandløbsrestaureringsprojekterne i Sønderbæk og Rødding Å omfatter udlægning af en række gydebanker og skjulesten i vandløbene for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene og dermed skabe bedre levevilkår for fisk, planter og smådyrsfauna og sikre fortsat vandføringsevne.

Økonomi

Sønderbæk

Miljø- og Fødevareministeriet har meddelt Herning Kommune tilsagn om tilskud på i alt 353.900 kr. til udgifter til anlægsarbejdet i forbindelse med vandløbsrestaureringsprojektet i Sønderbæk.

 

Forvaltningen anmoder om anlægsindtægtsbevilling til tilskuddet samt tilhørende anlægsudgiftsbevilling på 354.000 kr. på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Sønderbæk - anlæg

 

Rødding Å

Miljø- og Fødevareministeriet har meddelt Herning Kommune tilsagn om tilskud på i alt 462.752 kr. til udgifter til anlægsarbejde i forbindelse med vandløbsrestaureringsprojektet i Rødding Å.

 

Forvaltningen anmoder om anlægsindtægtsbevilling til tilskuddet samt tilhørende anlægsudgiftsbevilling på 463.000 kr. på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Rødding Å - anlæg

 

Udgifterne til projekterne finansieres fuldt ud via tilskudsordningen for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanen. Herning Kommune kan søge om udbetaling af tilskuddene ved Miljø- og Fødevareministeriet, når projekterne efter planen er gennemført ultimo 2020.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der til projektet i Sønderbæk meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 354.000 kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Sønderbæk - anlæg

 

at der til projektet i Sønderbæk meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 354.000 kr. i 2020 på Serviceområder 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Sønderbæk - anlæg. Udgiften finansieres af tilskuddet

 

at der til projektet i Rødding Å meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 463.000 kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Rødding Å - anlæg

 

at der til projektet i Rødding Å meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 463.000 kr. i 2020 på Serviceområder 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Rødding Å - anlæg. Udgiften finansieres af tilskuddet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 06.02.11-K08-10-19 Sagsbehandler: Annika Sundberg Lauridsen  

Frigivelse af anlægbevillinger til vandområdeplansprojekter i Døvling Bæk og Pårup Bæk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Daniel Lindvig, Pia Colstrup, Dan Overgaard

Sagsresume

I den statslige Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn er angivet, at der skal ske indsatser med vandløbsrestaurering i form af etablering af okkeranlæg, genslyngning af vandløbet m.m. i henholdsvis Døvling Bæk og Pårup Bæk.

 

Herning Kommune ønsker i den forbindelse af iværksætte forundersøgelser ved Døvling Bæk og Pårup bæk, med henblik på at få afklaret mulighederne for at gennemføre vandløbsrestaureringsprojekterne.

 

Forundersøgelserne er fuldt finansieret via tilskudsordningen for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanen. Miljø- og Fødevareministeriet har meddelt Herning Kommune tilsagn om tilskud på i alt 641.830 kr. til forundersøgelsen i Døvling Bæk og på ialt 456.444 kr. i Pårup Bæk. Kommunen kan søge om udbetaling af tilskuddene, når forundersøgelserne efter planen er gennemført medio 2021.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles anlægsindtægts- og anlægsudgiftsbevillinger til gennemførelse af forundersøgelserne ved Døvling Bæk og Pårup Bæk.

Sagsfremstilling

I den statslige Vandområdeplan 2015-2021 er der i Herning Kommune angivet en række vandløb, hvor der skal ske indsatser i form af vandløbsrestaureringsprojekter. For Døvling Bæk omfatter indsatsen genslyngning af vandløbet, etablering af okkeranlæg og udlægning af groft materiale (grus og skjulsten), mens indsatsen for Pårup Bæk omfatter genslyngning og etablering af okkeranlæg i vandløbet.

 

Vandløbsrestaureringsprojekterne skal sikre god økologisk tilstand i vandløbene og skabe bedre levevilkår for fisk, planter og smådyrsfauna. Forud for gennemførelsen af vandløbsrestaureringsprojekterne skal der laves en forundersøgelse med henblik på at få afklaret mulighederne for gennemførelse af projekterne.

 

Kommunen kan søge tilskud til forundersøgelserne samt gennemførelse af vandområdeplanprojekterne via tilskudsordningen for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanen. Der kan søges tilskud til 100 % finansiering af projekternes forundersøgelse, herunder detailprojektering samt udbud og kontrahering med entreprenør. Tilskuddet består af midler fra Den europæiske Hav- og Fiskerifond (75 %) og midler fra Miljø- og Fødevareministeriet (25 %).

 

Forundersøgelse Døvling Bæk og Pårup Bæk

Herning Kommune ønsker at gennemføre en teknisk- og ejendomsmæssige forundersøgelse, med henblik på at afklare muligheden for at gennemføre vandløbsrestaureringsprojektet i Døvling Bæk samt belyse, hvorvidt projektet er omkostningseffektivt jf. Fiskeristyrelsens kriterier for tilskud til kommunal vandløbsrestaurering.

 

Forundersøgelsen skal beskrive projektet, herunder hvordan projektet bidrager til at fremme formålet med restaureringen: God økologisk tilstand i vandområdet.

 

Forundersøgelsen opdeles i to faser. I første fase gennemføres den tekniske- og ejendomsmæssige forundersøgelse. Såfremt projektet viser sig at være omkostningseffektivt fortsættes til fase 2 med detailprojektering og udbud og kontrahering med entreprenør.

 

Projektområdet ved Døvling Bæk ligger i den sydlige del af Herning Kommune ved Karstoft (se nedenstående kort). Døvling Bæk er et tilløb til Skjern Å, der afvander til Ringkøbing Fjord.

 

 

Projektområdet ved Pårup Bæk ligger i den sydlige del af Herning Kommune vest for Assing (se nedenstående kort). Pårup Bæk er et tilløb til Von Å, der via Vorgod Å/Skjern Å afvander til Ringkøbing Fjord.

 

 

Økonomi

Døvling Bæk

Miljø- og Fødevareministeriet har meddelt Herning Kommune tilsagn om tilskud til forundersøgelsen på i alt 641.830 kr. ifbm. vandløbsrestaureringsprojektet i Døvling Bæk. Tilsagnsbeløbet fordeler sig på udgifter til løn til eget personale og udgifter til konsulent ifbm. forundersøgelse og detailprojektering.

 

Forvaltningen anmoder om anlægsindtægtsbevilling til tilskuddet samt tilhørende anlægsudgiftsbevilling på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. til udgifter til løn til eget personale samt udgifter til konsulentarbejde i alt 642.000 kr. i forbindelse med forundersøgelsen i Døvling Bæk.

 

Pårup Bæk

Miljø- og Fødevareministeriet har meddelt Herning Kommune tilsagn om tilskud til forundersøgelsen på i alt 456.444 kr. ifbm. vandløbsrestaureringsprojektet i Pårup Bæk. Tilsagnsbeløbet fordeler sig på udgifter til løn til eget personale og udgifter til konsulent ifbm. forundersøgelse og detailprojektering.

 

Forvaltningen anmoder om anlægsindtægtsbevilling til tilskuddet samt tilhørende anlægsudgiftsbevilling på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. til udgifter til løn til eget personale samt udgifter til konsulentarbejde i alt 456.000 kr. i forbindelse med forundersøgelsen i Pårup Bæk.

 

Udgifterne til forundersøgelserne finansieres fuldt ud via tilskudsordningen for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanen. Herning Kommune kan søge om udbetaling af tilskuddene ved Miljø- og Fødevareministeriet, når forundersøgelserne efter planen er gennemført ultimo 2020.

 

Der må forventes afledte driftomkostninger til vedligeholdelse af okkeranlæggene ved Døvling Bæk og Pårup Bæk.  

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der til projektet i Døvling Bæk meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 642.000 kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Døvling Bæk, forundersøgelse

 

at der til projektet i Døvling Bæk meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 642.000 kr. i 2020 på Serviceområder 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Døvling Bæk, forundersøgelse. Udgiften finansieres af tilskuddet

 

at der til projektet i Pårup Bæk meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 456.000 kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Pårup Bæk, forundersøgelse

 

at der til projektet i Pårup Bæk meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 456.000 kr. i 2020 på Serviceområder 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Pårup Bæk, forundersøgelse. Udgiften finansieres af tilskuddet. 

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1-19 Sagsbehandler: Jakob Damgaard Frederiksen  

Legalitetsgodkendelse af tilføjelse til Herning Vands takster for spildevand for 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

Øvrige sagsbehandlere: Martin Klejs Skøtt

Sagsresume

Herning Vand A/S har den 4. marts 2020 bedt Herning Kommune om at godkende en tilføjelse til selskabets takster for afledning og rensning af spildevand for 2020. Tilføjelsen omfatter nye takster for afledning af drænvand og afledning af forurenet tag- og overfladevand.

 

Forvaltningen anbefaler, at tilføjelsen til taksterne godkendes.

Sagsfremstilling

Som følge af Lovbekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber skal Herning Kommune godkende selskabets takster.

 

Godkendelsen er en såkaldt legalitetsgodkendelse, dvs. kommunen skal godkende, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivningen er i denne forbindelse Betalingsloven og Vandsektorloven. 

 

Herning Kommune har på byrådsmøde den 3. marts 2020 (punkt nr. 52) godkendt selskabets takster for afledning og rensning af spildevand for 2020. Efterfølgende har Herning Vand A/S bedt kommunen om at godkende følgende:

 

  • en ny lavere takst for afledning af forurenet tag- og overfladevand, der skal ledes til spildevandskloak/fælleskloak.
  • en ny takst for afledning af drænvand fra markdræn, havedræn og lignende, der efter aftale med Herning Vand A/S er koblet på Herning Vands kloaksystem.

 

I forbindelse med godkendelsen har Herning Vand A/S tilsendt et opdateret takstblad med tilføjelse af de nye takster, der fremgår af side 2 i vedlagte bilag.

 

Konkret skal følgende overholdes:

at

økonomien i spildevandsforsyningen hviler-i-sig-selv. Det betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække i forsyningsselskabets regnskaber

 

at

taksten ikke overskrider de "økonomiske rammer", fastsat af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Med "økonomiske rammer" fastsættes en indtægtsramme for forsyningsselskabet og en øvre grænse for selskabets indtægter fra den primære drift i 2020. De "økonomiske rammer" fastsættes i kr. pr. m³.

 

Forvaltningen vurderede i forbindelse med legalitetsgodkendelsen af Herning Vands takster vedr. spildevand for 2020, at Herning Vand A/S overholder indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet. Nærværende ændringer forventes ikke at påvirke det.

 

Ny takst for afledning af forurenet tag- og overfladevand

Frem til 2019 har Herning Vand A/S, på baggrund af oplysninger fra tilslutningstilladelser meddelt af Herning Kommune, opkrævet et variabelt vandafledningsbidrag pr. m3 forurenet tag- og overflade vand. Det variable vandafledningsbidrag var i 2019 fastsat til 27,50 kr. pr. m3. Gældende fra den 1. januar 2020, ønsker Herning Vand A/S at ændre det variable vandafledningsbidrag pr. m3 for forurenet tag- og overfladevand til 5,00 kr. pr. m3.

 

Den nye takst vil være gældende for afledning af forurenet tag- og overfladevand fra f.eks. oplagspladser, skrotpladser, genbrugsstationer, landsskuepladsen, tankningspladser og vaskepladser. Det er Herning Kommune, der som myndighed vurderer, om tag- og overfladevand er forurenet.

 

Ny takst for afledning af drænvand

Som noget nyt har Herning Vand A/S for 2020 fastsat en takst for afledning af drænvand fra markdræn, havedræn og lignende, der efter aftale med Herning Vand A/S er koblet på Herning Vands kloaksystem.

 

Den nye takst gælder for markdræn, havedræn og lignende, som normalt ikke vil være koblet på Herning Vands kloaksystem, men hvor Herning Vand vurderer, at der er kapacitet nu og på sigt i systemet til at modtage drænvandet. Taksten gælder ikke for øvrige tilsluttede omfangsdræn.

 

Taksten for drænvand ført til Herning Vands fælleskloakkeret system er fastsat til 5,00 kr. pr. m3. Taksten for drænvand ført til Herning Vands regnvandssystem er fastsat til 1,00 kr. pr. m3.

  

Forvaltningen finder, at fastsættelse af taksterne er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning, dvs. at hvile-i-sig-selv princippet og indtægtsrammen forventes overholdt.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at taksterne for afledning af forurenet tag- og overfladevand og drænvand for 2020 godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 09.00.00-K07-1-20 Sagsbehandler: Monica Klitgaard Hansen  

Tilsynsindberetning til Miljøstyrelsen om tilsyn med landbrug og virksomheder 2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Peter Raben Refsgaard, Martin Klejs Skøtt

Sagsresume

Kommunen skal i henhold til tilsynsbekendtgørelsen årligt indberette oplysninger til Miljøstyrelsen om årets miljøtilsyn, håndhævelser, miljøgodkendelser og brugerbetaling på landbrugs- og virksomhedsområdet. Indberetningen for 2019 viser bl.a., at tilsynsbekendtgørelsens minimumskrav til antal miljøtilsyn er overholdt.

 

Forvaltningen anbefaler, at tilsynsindberetningen godkendes.

Sagsfremstilling

Resumé af tilsyns- og godkendelsesaktiviteterne i 2019 angives i det følgende, sammen med oplysninger om tilsynskampagnerne i 2019.

 

Hovedparten af data til indberetningen trækkes automatisk fra kommunens eget registreringssystem, GeoEnviron, til DigitalMiljøAdministration (DMA). DMA er et landsdækkende,

statsligt system, som kommunen har pligt til at bruge.

 

Landbrug

Der er udført 149 basistilsyn, 29 prioriterede tilsyn, 10 kampagnetilsyn og 5 øvrige tilsyn på landbrug i Herning Kommune. Tilsynene på landbrug har medført i alt 288 reaktioner, heraf 34 henstillinger, 192 indskærpelser, 1 påbud, 0 forbud samt 0 politianmeldelser.

 

Der er meddelt 21 miljøgodkendelser og tillæg efter § 16a, 19 tilladelser efter § 16b, 0 revurderinger og behandlet 23 anmeldelser.

 

Virksomheder inkl. dambrug

Der er udført 136 basistilsyn, 41 prioriterede tilsyn, 2 kampagnetilsyn og 9 øvrige tilsyn på virksomheder og dambrug i Herning Kommune. Tilsynene på virksomhederne har medført i alt 71 reaktioner, heraf 20 henstillinger, 46 indskærpelser, 2 påbud, 1 forbud og 2 politianmeldelser.

 

Der er meddelt 20 miljøgodkendelser og tillæg, 3 revurderinger og behandlet 7 anmeldelser.

 

Tilsynskampagner

Der er gennemført to tilsynskampagner i 2019. En om mulig tilsynspligt på mindre husdyrbrug og en om tilsyn med virksomheder uden regelmæssigt miljøtilsyn. Afrapporteringen af de to kampagner er vedlagt som bilag, og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at tilsynsindberetningen for 2019 godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 13.00.05-P20-1-20 Sagsbehandler: Line Thastum  

Orientering om afslutning af projekt Landsbyenergi Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Projekt ”Landsbyenergi Herning” blev igangsat i forbindelse med vedtagelse af Herning Kommunes Energistrategi i 2016. Projektet har løbet fra juni 2017 til april 2020 i landsbyerne Skarrild, Karstoft, Stakroge og Sandet. Aktiviteterne er afholdt i et samarbejde mellem Herning Kommune, energikonsulentvirksomheden Scanenergi og de fire landsbyer.

 

Projektets formål har været at nedbringe CO2-udledningen i landsbyerne. Desuden har formålet været at skabe viden om energibesparelser, og at høste andre gevinster, som energirenovering og udskiftning af oliefyr giver, både for boligejerne og i landsbyerne. Projektet har ikke haft noget konkret CO2-reduktionsmål.

 

Forvaltningen anbefaler, at sagen tages til orientering.

Sagsfremstilling

De fire landsbyer ligger i et område med individuel opvarmning og mange oliefyr, hvilket giver et godt potentiale for at nedbringe CO2-udledningen. Lokalt ejerskab til projektet har været højt prioriteret. Repræsentanterne fra de fire landsbyer har derfor været med til at udvikle projektet med ønsker og ideer til aktiviteter. De har aktivt deltaget i afholdelse af aktiviteterne, formidling af projektet mv., og der har været et positivt samarbejde.

 

Følgende aktiviteter har været afholdt i projektet:

 

  • 56 energitjek hen over hele projektperioden
  • Facebook gruppe med information om energibesparelser og info om projektet
  • Nyhedsbreve på landsbyernes hjemmesider
  • Stormøde om energibesparelser 16. november 2017 - Ca. 70 fremmødte
  • Energimesse 24. februar 2018 - 15 standholdere, ca. 200 besøgende
  • Skoleundervisning af 5-6 klasser på Skarrild og Sønder Felding skole inkl. tur til Energimuseet, efteråret 2018
  • Energigennemgang af turisthuset i Skarrild medio 2019
  • Familietur til Energimuseet 15. september 2019 – 10 deltagere
  • Energiaften 7. oktober 2019 i Stakroge. Ca. 25 fremmødte.

 

Sammenfatning af projektets resultater

 

De gennemførte energirenoveringer har ud over at give CO2-besparelser, forbedret boligerne, givet lavere energiomkostninger mv.. Det er til gavn for den enkelt boligejer, men også for lokalområdet, at boligmassen bliver forbedret. Udskiftning af 7 oliefyr til varmepumper nedbringer desuden partikelforurening.

 

Der er fra kommunens side investeret 200.000 kr. i 2017, 2018 og 2019 i projektet, hvilket har ført til en CO2- reduktion på 20 % af det anviste potentiale ved energitjekkene. Det svarer til 31.647 kg CO2 om året og 686.442 kg CO2 ift. installationernes levetid. Boligejerne har samlet set investeret 733.310 kr. i energirenoveringer, som forventes at være kommet lokale håndværkere til gode.

 

Udskiftningsrate af oliefyr til varmepumper kunne være ønsket højere, men det skal tilføjes, at der ofte kan gå længere tid inden de anviste besparelser realiseres.

 

På baggrund af tilbagemelding fra landsbyrepræsentanterne, har vi desuden formodning om, at der er sket en spredningseffekt ud over de boligejere, vi har haft kontakt til.

 

Overordnet har der været stor interesse og tilfredshed med projektet fra borgernes side. Skoleundervisningen har fungeret godt. Børnene er gode ambassadører ift. deres familier, og lærerne har fået inspiration og materiale til fremtidig undervisning.

 

Endelig har det har haft betydning og givet troværdighed, at kommunen selv er gået foran og har investeret i energirenovering af turisthuset i Skarrild. Det har sparet 4.656 kg CO2 om året.

 

En uddybet beskrivelse af projektets aktiviteter, resultater og erfaringer kan læses i vedlagte bilag.

 

Bæredygtighed og FNs verdensmål

Projektet Landsbyenergi Herning har haft en positiv effekt på flere af FNs verdensmål.

 

Da projektet primært haft et energi- og CO2-sigte, har det særligt haft positiv relation til mål nr. 7. om bæredygtig energi, som både sætter fokus på vedvarende energi og energieffektivitet. Projektets positive betydning for lokalsamfundet relaterer til verdensmål nr. 11. om bæredygtige byer og lokalsamfund. Både ved at være med til at sikre boligmassen, og fordi luftkvaliteten forbedres med udskiftning af oliefyr til varmepumper. Endelig har projektet været et eksempel på et godt partnerskab for handling – FN verdensmål nr. 17.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

Taget til orientering.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.01-G01-1-18 Sagsbehandler: Anne Marie Fredslund Schmidt  

Navngivning af ny vej ved forlængelsen af Mørupvej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

   X

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Ved forlængelsen af Mørupvej i Herning etableres der en ny vej til udstykning af nye erhvervsgrunde.

 

Forvaltningen anbefaler, at vejen navngives Mørup Syd.

Sagsfremstilling

Første del af den nye vej blev etableret i 2018, hvornår anden del af vejen etableres er der endnu ikke sat dato på.

Vejen har i første omgang heddet Mørupvej, men da forlængelsen af Mørupvej er færdig anlagt i 2020, har den nye vej brug for sit eget vejnavn. Der vil således blive et grundlag for at navngive den aktuelle strækning Mørup Syd og evt. senere en mulighed for at anvende Mørup Nord i området.

 

Det er vurderet, at det vil være en fordel at videreføre navnet Mørup, da det skaber en naturlig sammenhæng med Mørupvej.

 

Det nye vejforløb medfører ingen adresseændringer i området og har ikke krævet høring.

De 2 eksisterende ejendomme, som bliver berørt af etableringen af anden del af den nye vej, beholder deres adresse til Mørupvej og får vejadgang fra forlængelsen af Mørupvej.

 

Alternative forslag til navne kunne være Mørupbuen eller Mørupsvinget.

 

 

 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at det nye vejforløb navngives Mørup Syd.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 82.07.00-A00-2-20 Sagsbehandler: Rene Frahm Jørgensen  

Frigivelse af anlægsbevilling til istandsættelse af lejlighed, Vildbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

Øvrige sagsbehandlere: Vibeke Tolderlund, Michael Kamp og Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 561.000 kr. i 2020 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme til istandsættelse af ejendommen Kirkegade 7, 1. sal i Vildbjerg.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

Sagsfremstilling

På investeringsoversigten er der afsat 561.000 kr. i 2020 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme til diverse anlægsarbejder i forbindelse med renovering af bygninger.

 

Beløbet anbefales anvendt til istandsættelse af ejendommen Kirkegade 7, 1.sal, Vildbjerg (beliggende ovenpå biblioteket), så den fremover kan anvendes til udlejning.

 

Der er tale om en lejlighed, der grundet fejlkonstruktion har stået tom i flere år, og hvor der i den forgangne periode har været afsøgt flere løsningsmuligheder. Det har bl.a. været undersøgt, hvorvidt der kunne ske en udskillelse af lejligheden til ejerlejlighed, så den kunne sælges. Dette er ikke juridisk muligt, og biblioteket kan ej heller finde anvendelse af lejemålet. I forbindelse med den kontinuerlige gennemgang af kommunens ejendomme, er det derfor undersøgt, hvorvidt det er rentabelt at foretage en istandsættelse til 2 selvstændige lejemål til boligformål.

Økonomi

En istandsættelse er beløbsmæssigt vurderet til at være ca. tilsvarende afsat rådighedsbeløb på 561.000 kr. i 2020 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 011099 diverse anlægsarbejder.

 

Der er derudover foretaget en vurdering af en mulig lejeindtægt for 2 lejemål á ca. 65 m2. Ud fra de nuværende markedsvilkår forventes der at være årlige lejeindtægter på ca. 85.000 kr. samt tilhørende udgifter vedrørende lejemålene på ca. 15.000 kr., svarende til en nettoindtægt på ca. 70.000 kr. årligt. Det giver både en tilfredsstillende tilbagebetalingstid, samtidig med at ejendommen fremadrettet bliver et aktiv for Herning Kommune.

 

Lejemålet har tidligere været udlejet for år tilbage, hvorfor der i de forgangne år har været tomgangsudgifter, der nu opvejes af fremtidige lejeindtægter.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives. Lejeindtægter og tilhørende driftsudgifter afholdes indenfor driftsbudgettet på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 561.000 kr. i 2020 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, nyt stednr.

 

at anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 561.000 kr. i 2020 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 011099 Diverse anlægsarbejder.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.22.04-P35-1-17 Sagsbehandler: Nina Skov Lauridsen  

Meddelelser