Dagsordener og referater

Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 3. februar 2014
Mødested: Mødelokale E2.40, Enghavevej 10, Herning

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.22.04-P35-1-13 Sagsbehandler: Eva Kanstrup  

Præsentation af udvalgets opgaveområder

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsfremstilling

Introduktion til fagområder:

 

Veje, Trafik og Byggemodning (vejvedligehold, vejanlæg, kollektiv trafik, boliggrunde) ved afdelingsleder Tommy Jonassen.

 

Natur og Grønne områder (naturpleje, parker, vandløb, friluftsliv)

ved afdelingsleder Erik Skibsted.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

Sagen taget til orientering.

 

Sagsnr.: 13.06.02-G10-109-09 Sagsbehandler: Ole Behrmann  

Anlægsregnskab for forlængelse af Haraldsgade i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Jonna Sørensen, Martin Skøtt

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for forlængelse af Haraldsgade i forbindelse med salg af storparcel til ny retsbygning.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der forelægger anlægsregnskab for stednr. 222081 Forlængelse af Haraldsgade.

 

Byrådet gav på møde den 14. december 2010 pkt. 388 en anlægsbevilling på 1.280.620 kr. til, i forbindelse med salg af areal til anlæggelse af en ny retsbygning i Herning, at anlægge adgangsvejen til parcellen i form af en rampe til parkeringskælder niveau. Rampen er anlagt som en forlængelse af Haraldsgade, og anlagt på en sådan måde, at den kan anvendes som adgangsvej for en del af det erhvervsareal, som er beliggende øst for den nye retsbygning.

 

Arbejdet er nu gennemført. 

 

Stednr.
Anlæg
Bevilling kr.
Forbrug kr.
Forskel kr.
222081
Forlængelse af Haraldsgade
1.281.000
1.568.000
-287.000

 

Merudgifterne skyldes hovedsageligt et noget mere omfangsrigt arbejde med udførelse af støttemure og dæk end først antaget i forbindelse med forberedelse af rampen til udbygning af det erhvervsareal, som er beliggende øst for den nye retsbygning.  

 

Idet afvigelsen er på 22% fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 04.00.00-P17-1-13 Sagsbehandler: Hans Henrik Schmidt  

Forslag til fredning af De Geometriske Haver i Birk

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 x
 x
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Hanne Ortvad, Martin Skøtt

Sagsresume

Herning Kommune har fra Kulturstyrelsen modtaget en henvendelse af 20. november 2013 om forslag til en fredning af De Geometriske Haver i Birk.

Bemærkninger til indstillingen skal fremsendes til Kulturstyrelsen senest den 14. marts 2014. Herefter vil Kulturstyrelsen senest 3 måneder efter denne dato beslutte, om anlægget skal fredes.

 

Sagen behandles i Byplanudvalget den 3. februar, Teknik- og Miljøudvalget 3. februar og i Kultur- og Fritidsudvalget den 17. februar.


Forvaltningen anbefaler, at Herning Kommune støtter Kulturstyrelsens forslag om fredning af De geometriske Haver med de bemærkninger, som fremgår af indstillingen.

Sagsfremstilling

Kulturstyrelsens henvendelser sker på baggrund af Det Særlige Bygningssyns beslutning på møde den 6. november 2013 på baggrund af fredningsforslag stillet af landskabsarkitekt, professor Steen Høyer.

 

Det Særlige Bygningssyn udtaler bl.a.:

 

" at "De Geometriske Haver" oprindeligt kaldet "De musikalske Haver" (1945 af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, anlagt 1983) samt den ovale skovlysning med tilhørende egeskovbryn på matr.nr. 4aø Birk By Gjellerup, Birk Centerpark 311, Herning, har fremragende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af et værk yngre end 50 år.

 

Formålet med fredningen af De Geometriske Haver er at sikre opretholdelsen og videreførelsen af et enestående eksempel på modernismens havekunst.

 

Kulturhistorisk repræsenterer det samlede Birk-område en unik arkitektonisk planlægning, der er speciel og karakteristisk for modernismens grundlæggende ideer.

 

Anbefalinger 

Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at anlægget fremover klippes to gange om året i lighed med lysningens græsarealer. På et tidspunkt kan det blive nødvendigt at udskifte samtlige hækplanter på en gang, således at anlægget siden hen igen kan fremstå i sin originale form".

 

C. Th. Sørensen var sin tids førende danske landskabsarkitekt og regnes i dag blandt verdens mest fremtrædende. 

 

[image]

 
De Geometriske Haver indgår i dag som et skulpturelt element sammen med Angligården, Carl-Henning Petersen og Else Alfelt Museet, Skulpturparken, Kunstmuseet Heart og Ingvar Cronhammars “Elia” i et stort samlet anlæg.
 
Anglibygningen med omkringliggende arealer og skulpturparken tilhørende Midtjysk Skole- og Kulturfond er i dag allerede fredet. Det er forvaltningens vurdering, at fredningen af De Geometriske Haver vil være af stor betydning  for området. Et enestående monument over modernismens arkitektur og havekunst kan forsat i generationer sikres som et unikt haveanlæg i international klasse.

 

Haveanlægget har gennem årene været et eftertragtet besøgsmål fra både ind- og udland.

 

Fredningen vil omfatte haveanlægget samt den ovale skovlysning med tilhørende egebryn - det vestlige område af matr.nr. 4 aø, Birk By Gjellerup, Birk Centerpark 311, ejet af Herning Kommune, som vist på oversigtskortet.
 

Fredningens betydning for driften
Hækrummene er i dag udlagt med klippet græs.

 

Jfr. fredningsforslaget betyder det, at græs og hække klippes to gange årligt. Hækkene klippes i dag kun én gang om året i august. Såfremt hækkene skal klippes to gange, vil det medføre øgede driftsudgifter for Herning Kommune.  

 

Anlægget skal holdes i forsvarlig stand. Ændringer, der rækker udover almindelig vedligeholdelse, kræver Kulturstyrelsens tilladelse. Det betyder, at der ikke kan etableres andre anlæg i det fredede område, f.eks. stiforbindelser, teknik, nyanlæg o.lign. uden særlig tilladelse. Herning Kommune får ikke tilskud til driften i forbindelse med fredningen.

 

På et tidspunkt, om flere generationer, kan det blive nødvendigt at udskifte samtlige hækplanter på en gang således, at anlægget siden hen igen kan fremstå i den originale form. En fredning vurderes i praksis ikke at få den store betydning, idet anlægget fremstår med højt plejeniveau og i en absolut god stand.

 

Administrationen anbefaler, at Kulturstyrelsens forslag til fredning af De Geometriske Haver besvares positivt med følgende anbefalinger:

 

  • I den cirkulære have bør der kunne etableres en vandflade med 12 m i diameter jf. skitse af 2005 af landskabsarkitekt, professor Sven-Ingvar Andersson med udgangspunkt i landskabsarkitekt, professor C.Th. Sørensens originale projekt.

  • Ligeledes bør der være mulighed for, med diskret placering, at etablere tekniske anlæg til vand og el til vandbassin og til afholdelse af lejlighedsvise koncerter og arrangementer.

 

  • Ligeledes er der behov for, at Herning Kommunes stilleplads, der benyttes af Driftsafdelingens nedarbejdere i Birk-området kan opretholdes i den eksisterende størrelse og udformning, samt at der fortsat kan udføres nødvendige driftsopgaver, så som udtyndigsarbejder i egeskoven. 

Indstilling

Direktørerne for Teknik og Miljø og By, Erhverv og Kultur indstiller,

at Herning Kommune støtter og anbefaler Kulturstyrelsens forslag til fredning af De Geometriske Haver med følgende bemærkninger:

 

at den cirkulære have kan etableres med en vandflade på 12 m i diameter jf. skitse af landskabsarkitekt, professor Sven-Ingvar Andersson med udgangspunkt af landskabsarkitekt, professor C. Th. Sørensens originale projekt,

 

at der diskret kan etableres tekniske anlæg til vand og el til vandbassin og til afholdelse af lejlighedsvise koncerter og arrangementer,

 

at Herning Kommunes eksisterende stilleplads til brug for Birk-områdets driftsmedarbejdere kan opretholdes i den eksisterende størrelse og udformning,

 

at driften fortsætter som hidtil med én årlig klipning af hækkene, og græsklipning, og at der fortsat kan udføres nødvendige driftsopgaver med udtyndingsarbejder.

Beslutning

Sagen udsættes.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.01.00-Ø34-1-14 Sagsbehandler: Hans Henrik Schmidt  

Frigivelse af anlægsbevilling til Tilskud til indretning af De Geometriske Haver i Birk

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Martin Skøtt

Sagsresume

Herning Kommune har i december 2013 modtaget tilsagn fra Dansk Landskabsarkitektforening om tildeling af eksterne midler til brug for den videre indretning af De Geometriske Haver i Birk.

 

Der søges om en anlægsindtægts- og udgiftsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb.

 

Forvaltningen anbefaler, at der oprettes en anlægsindtægts- og anlægsudgiftsbevilling, samt at der frigives rådighedsbeløb på i alt 120.000 kr. i 2014, De Geometriske Haver.

Sagsfremstilling

Dansk Landskabsarkitektforening har 145.000 kr. stående i hensatte midler øremærket til De Geometriske Haver, der ønskes udbetalt i 2014. Men da der er tale om et tilskud fra en privat forening, skal der fratrækkes moms, så beløbet udgør 120.000 kr.

 

Forvaltningen kan oplyse, at der ikke er afledte driftsudgifter som følge af anlægsbevillingen.

 

Foreningen var med til at projektere og etablere haverne, da anlægget blev udført i 1983 efter landskabsarkitekt C. Th. Sørensens originaltegninger. Der var også udarbejdet forslag om havernes indretning, men efterfølgende har det vist sig, at rummene står så stærkt, at der ikke er behov for at tilføje nye elementer, bortset fra vandhaven i det cirkulære hækrum, som forventes anlagt, når der er midler til det.

 

Foreningen er enig i forslaget og foreslår, at midlerne anvendes til, at Herning Kommune kan føre el og vand hen til haverne.

 

Tilslutningerne vil betyde, at haverne i højere grad kan anvendes til en række sociale og kulturelle aktiviteter, events og lignende. Forvaltningen vil i denne forbindelse markedsføre haverne, så der lejlighedsvis kan afholdes arrangementer og begivenheder, der er med til at aktivere haveanlægget.

 

Der vil i projektet blive taget højde for, at installationen også kan betjene vandhaven, hvis denne senere anlægges.

 

Forvaltningen har fået et tilbud på ca. 120.000 kr. for de samlede udgifter til installation af el og vand.

 

Det forventes, at installationen udføres inden udgangen af 2014, afhængig af udfaldet af verserende fredningssag for De Geometriske Haver (spørgsmålet om fredning fremgår af særskilt sag).  

 

Økonomi

Forvaltningen foreslår, at der oprettes en anlægsindtægts- og anlægsudgiftsbevilling, samt at der frigives rådighedsbeløb på i alt 120.000 kr. i 2014, inden for serviceområde 04 Grønne Områder, nyt stednr., De Geometriske Haver.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles både en anlægsindtægtsbevilling og en anlægsudgiftsbevilling med rådighedsbeløb på 120.000 kr. i 2014 til serviceområde 04, nyt stednr., De Geometriske Haver,

 

at udgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 120.000 kr. i 2014 på serviceområde 04 Grønne Områder, nyt stednr.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 04.03.00-P00-1-12 Sagsbehandler: Cecilie Helene Rosenberg  

Temadrøftelse - Strukturtilpasning af legepladser i Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Svend Erik Blaabjerg, Pia Elgetti, Peter Vallentin og Erik Skibsted

Sagsresume

Målet med Herning Kommunes legepladser i de grønne områder er, at legepladserne skal udgøre et attraktivt tilbud til børn i alderen 0-10 år særligt med fokus på de 0-6 årige. Legepladserne skal inspirere til leg og bevægelse, de skal være i god stand og gennemgå et årligt sikkerhedseftersyn, så de er sikre at benytte. Legepladserne er desuden med til at gøre Herning Kommune attraktiv som besætningskommune og fastholde allerede bosatte borgere.


Forvaltningen har opstillet tre mulige scenarier for strukturtilpasning af de kommunale legepladser i de bynære grønne områder samt forslag til finansiering som udgangspunkt for en drøftelse af strukturtilpasning af kommunens legepladser.

Sagsfremstilling

Denne sag følger op på mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 18. februar 2013 (pkt. 28), hvor forvaltningen orienterede om generel status på kvaliteten af de kommunale legepladser samt udarbejdelse af forslag til en strukturtilpasning af legepladser i Herning Kommune.


Baggrunden for denne strukturtilpasning er, at økonomien til drift og udvikling af kommunens 68 legepladser i de bynære grønne områder ikke er tilstrækkelig til at holde redskaberne i en forsvarlig stand og foretage den nødvendige løbende udskiftning og udvikling. Målet for legepladserne nås derfor ikke.


Dette er også baggrunden for, at Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 22. februar 2010 vedtog en prioritering af større renoveringsprojekter for fem udvalgte legepladser. Det blev besluttet, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2011 og frem søges indarbejdet en årlig pulje til forbedring af legepladserne, således at der over en årrække frigives midler til ny anlæg af legepladser i Aulum, Kibæk, Haderup, Sdr. Felding og Ørnhøj. Disse projekter står på den samlede investeringsoversigt, men er endnu ikke prioriteret.


I 2013 er legepladsen i Sdr. Felding samt Sdr. Anlægs tarzanbane og småbørnslegeplads renoveret for driftsmidler, der er afsat til at realisere parkpolitikkens 10 mål.


Forvaltningen har udarbejdet tre mulige scenarier for en strukturtilpasning. Ingen af de tre scenarier kan finansieres indenfor den eksisterende ramme til drift og vedligeholdelse af kommunens legepladser:


Scenarie 1 er et næsten nul-scenarie, hvor tre legepladser nedlægges og driften af de resterende legepladser fortsætter som i dag.


Scenarie 2 prioriterer legepladserne i centerbyerne og landsbyerne, mens der i Herning kun bevares legepladser i Hernings større byparker. I forstæderne tages der udgangspunkt i børnetallet, så der er én legeplads pr. 300 børn i alderen 0-10 år. Der tages desuden hensyn til trafikale barrierer i form af stærkt trafikerede veje og jernbaner.


Scenarie 3 tager udgangspunkt i børnetal og fordeler legepladserne ud fra dette. Borgerforeninger, lokalråd, dagplejepædagoger, Grønt Råd og landsbykontaktudvalget er blevet hørt i processen med udarbejdelse af scenarie 3, og indkomne høringssvar er vedlagt sagen som bilag. Høringsprocessen belyste, at der er en generel utilfredshed, hvor oplægget, ud fra de opstillede kriterier, har været at nedlægge legepladser. Utilfredsheden er størst i landsbyerne, hvor det i nogle tilfælde er byens eneste legeplads, som er i spil.
 
Scenarie 2 er udarbejdet på baggrund af høringssvarene som et forsøg på at imødekomme ønsker fra landsbyerne om at beholde legepladserne.  

 

Historik 
Som det fremgår af kortbilagene, har der ikke været en ensartet eller fælles kommunal praksis for etablering af legepladser. Der har i Herning og forstæder været en tradition for at indtænke offentlige legepladser i byudviklingen. Dette er ikke på samme måde tilfældet i centerbyerne og landsbyerne. Derfor er den nuværende legepladsstruktur et udtryk for en historisk forskelligartet planlægning og praksis.
 
Herning Kommune afholder hvert år udgifter på 400.000 kr. til drift og sikkerhedsinspektioner på de nuværende 68 kommunale legepladser i de bynære grønne områder. Udgifterne fordeler sig med ca. 60% på sikkerhedsinspektioner og 40% på drift/reparationer. Den begrænsede økonomi betyder, at forvaltningen i dag prioriterer de helt centrale legepladser i centerbyerne samt legepladserne i Hernings største byparker. De resterende legepladser holdes sikkerhedsmæssigt i orden men reparereres kun i lille grad, og oftest fjernes de udtjente legeredskaber i stedet for at blive erstattet af nye.


 
Scenarie 1

Dette scenarie er et næsten nul scenarie, hvor der nedlægges tre legepladser, og driften fortsætter som i dag.

 

Et nulscenarie vil betyde en fortsat nedslidning af kommunens legepladser. Dette vil især få betydning på de mindre legepladser og legepladserne i landsbyerne. Der vil blive færre og færre redskaber, hen i mod at der til sidst kun er faldunderlaget tilbage, som det er tilfældet på en legeplads i Gjellerup.

 

I dette scenarie nedlægges legepladsen på Provststien i Arnborg, Gjellerupbakken 36 i Gjellerup og Rønne Allé 2 i Sunds. Efter høringen vurderes det, at benyttelsen af disse tre legepladser er begrænset.

 

Det er forvaltningens erfaring, at en legeplads har en levetid på ca. 10 år. Det betyder, at der årligt skal renoveres 6,8 legepladser for at følge med nedslidningen. En lille legeplads kan totalrenoveres for ca. 100.000 kr. ekskl. moms. En større legeplads kan totalrenoveres for 300.000-500.000 kr. ekskl. moms i beregningerne sat til 400.000 kr.
 
Hvis der årligt renoveres 1 større og 5,8 mindre legepladser viser scenariet en manglende finansiering på 765.000 kr.

  

[image]

 

Scenarie 2

Dette scenarie er udarbejdet på baggrund af høringssvarene, som et forsøg på at imødekomme ønsker fra landsbyerne med et scenarie, som opprioriterede landsbyernes legepladser på bekostning af legepladser i Herning by og forstæder. For stadig at kunne tilgodese behovet for legepladser til børn i Herning by, foreslår forvaltningen, at de tilbageblivende legepladser opgraderes til besøgslegepladser, som kan rumme børn i flere aldersklasser og som er et besøg værd for resten af kommunens borgere.

 

I scenariet nedlægges 28 legepladser. Hvis der årligt renoveres 4 af de resterende 40 legepladser viser scenariet en manglende finansiering på 430.000 kr.

 

[image]
 

Scenarie 3

Dette scenarie tager udgangspunkt i de nedenstående kriterier om bl.a. antal børn i en by og fordeler legepladserne ud fra dette. Borgerforeninger, lokalråd, dagplejepædagoger, Grønt Råd og Landsbykontaktudvalget er blevet hørt i processen med udarbejdelse af scenarie 3, og indkomne høringssvar er vedlagt sagen som bilag. Høringsprocessen belyste, at der er en generel utilfredshed, hvor oplægget har været at nedlægge legepladser. Utilfredsheden er størst i landsbyerne, hvor det ofte er byens eneste legeplads, som foreslås nedlagt.

 

Forvaltningen har opstillet nedenstående kriterier for udarbejdelse af scenarie 3. Kriterierne bygger på tal fra cpr-registret om antallet af børn i området samt erfaringstal fra andre kommuner.

 

  • Målgruppen for kommunens legepladser i de bynære grønne områder er børn 0-10 år.

  • Er der færre end 50 børn i en by nedlægges legepladsen, medmindre lokale kræfter ønsker at overtage driften af legepladsen ved at påtage sig udgifterne til det årlige sikkerhedseftersyn samt de småreparationer, som eftersynet måtte afstedkomme.

  • Antal børn (0-10 år) i byen. Der skal være en legeplads pr. 300 børn (erfaringstal fra andre kommuner).

  • De fem centerbyer (Aulum, Kibæk, Sdr. Felding, Sunds og Vildbjerg) skal have mindst én legeplads.

  • Det tilstræbes, at der er max 500 m til en legeplads, længere afstand, hvis der er tale om en besøgslegeplads, som er en større og bedre udstyret legeplads (erfaringstal fra andre kommuner).

 

I scenariet opretholdes 42 legepladser og 26 lukkes, med mindre borgerforeninger eller andre lokale foreninger ønsker at overtage den årlige udgift, vurderet til 3.000 kr. til sikkerhedseftersyn og de deraf afledte udgifter til reparationer. Hvis der årligt skal renoveres 4,2 legepladser viser scenariet en manglende finansiering på 460.000 kr.

 

[image]

 

Forvaltningen anbefaler endvidere, at legepladsen, Rønne Allé 2, Sunds, der alene anvendes af dagplejerne i Sunds nedlægges, da Center for Børn og Læring, som ejer ejendommen, ikke er interesserede i at overtage legepladsen.
 
Finansieringsbehov og -muligheder
Realisering af aktiver
Over årene er der oparbejdet et efterslæb på renovering og udskiftning af legepladsudstyr. Den begrænsede økonomi har betydet, at nedslidte legeredskaber er taget ned i stedet for at blive udskiftet. For at kunne dække dette efterslæb foreslår forvaltningen, at udvalgte grunde, hvor der hidtil har ligget en legeplads, og hvor dette kan realiseres i overensstemmelse med gældende planer, sælges som byggegrunde. Indtægten overføres til en særskilt anlægsbevilling til renovering af de blivende legepladser.
 
Der gøres opmærksom på, at denne finansieringsmodel er ikke i overensstemmelse med kommunens gældende styringsprincipper. Når den alligevel fremføres, så er det ud fra et ønske om at få mest muligt ud af det aktiv som kommunens legepladser og tilhørende grunde udgør.

 

I scenarie 1 er det muligt at sælge 3 grunde. Det er alle legepladser, hvor det efter høringen skønnes, at benyttelsen er meget begrænset.

 

I scenarie 2 kan der måske sælges op til 6 grunde.

 

I scenarie 3 er det muligt at sælge 4 grunde. 

 

Aktivering af borgerne
De seneste tyve år har det været almindelig praksis, at grundejerforeninger selv overtager ansvaret og driften af deres egne lokale grønne områder, og dermed også får ansvaret for anlæg, drift og vedligehold af evt. legepladser, som de ønsker at opstille. Dette er baggrunden for, at borgerforeningerne i høringen blev spurgt, om de kunne være interesserede i at overtage udgiften til opretholdelse af legepladsen, hvis analysen pegede på, at den skulle nedlægges. Enkelte borgerforeninger var positive over for dette.
 
Det bør således indgå i drøftelserne, hvordan borgerne i højere grad kan aktiveres i forhold til driften af legepladserne. I den sammenhæng bemærkes, at legepladserne i Herning by, der alle er større besøgslegepladser, og som derfor henvender sig til alle borgere i kommunen, bør drives af Herning Kommune. Det indgår i vurderingen, at der typisk for boligkvarterer af ældre dato i Herning by og forstæder ikke er en etableret grundejerforening, til at varetage sådanne opgaver. Typisk er der i stedet en borgerforening, hvor kun en begrænset andel af byens borgere er betalende medlemmer. Det er derfor forvaltningens vurdering, at det vil være svært at aktivere og inddrage borgerne aktivt i drift, vedligeholdelse og udvikling af legepladser i disse områder.


Indarbejdelse i investeringsoversigten
Afhængig af valg af scenarie kan den manglende finansiering på mellem 430.000 kr. og 765.000 kr. årligt også søges indarbejdet i investeringsoversigten.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at udvalget drøfter mulige scenarier for en fremtidig struktur for legepladser i Herning Kommune, herunder de forskellige finansieringsmuligheder.

Beslutning

Udvalget har drøftet de 3 scenarier, og bedt forvaltningen arbejde videre med et beslutningsoplæg.

 

Sagen forventes behandlet igen på Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. marts.

 

Udvalget besluttede at nedlægge de 3 legepladser foreslået i scenarie 1, og eventuelle indtægter ved salg af nedlagte legepladsgrunde skal tilgå kommunens likvide midler. 

Bilag

 

Sagsnr.: 06.02.00-K01-2-13 Sagsbehandler: Annika Sundberg Lauridsen  

Revision af regulativer for grænsevandløb til Ringkøbing-Skjern Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Per Frank Madsen, Erik Skibsted

Sagsresume

Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet forslag til vandløbsregulativer for fire grænsevandløb, der løber på kommunegrænsen til Herning Kommune.

 

Regulativerne skal danne det fremtidige retsgrundlag for administrationen af vandløbene.
 
De enkelte regulativer omfatter bestemmelser for vandløbets fysiske tilstand, vandafledningsevne og dimensioner samt vandløbsmyndighedens og lodsejernes forpligtelser og rettigheder.

 

Forslag til regulativerne har i 8 uger været fremlagt for offentligheden, herunder de berørte lodsejere langs vandløbene.

 

Der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til regulativforslagene.

 

Forvaltningen anbefaler, at regulativerne vedtages endeligt, hvorefter de skal offentliggøres med 4 ugers klagefrist.

Sagsfremstilling

Det drejer sig om følgende grænsevandløb:

 

  • Odderskær Bæk

  • Sig Bæk (nær Timring)

  • Fjelstervang-Haunstrup Skelgrøft

  • Abild Å

 

Udarbejdelsen af regulativforslagene er et led i arbejdet med at forny og ensrette regulativerne for samtlige Ringkøbing-Skjern Kommunes offentlige vandløb.

 

Til hvert regulativ hører kortmateriale om vandløbets beliggenhed samt bilag med en redegørelse, der beskriver grundlaget for og konsekvenserne af regulativets bestemmelser (se bilag).

 

Bestemmelserne i de enkelte regulativforslag lægger sig i store træk op ad bestemmelserne i de gældende vandløbsregulativer.

 

Som udgangspunkt fastholdes antallet af grødeskæringer, dog således at antallet samt tidspunkterne gøres mere behovsorienteret for at kunne tilgodese evt. ændringer i de faktiske forhold eller tilkendegivelser fra lodsejerne.

 

Ringkøbing-Skjern Kommune vil stå for vedligeholdelsen af vandløbene for begge kommuner. Forhold omkring de vandløbsnære arealer så som hegning, plantning, vandindvinding, dræning og lignende administreres af den kommune, hvor arealerne er beliggende.

 

Ifølge Bekendtgørelse nr. 1347 af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb skal forslag til regulativer forelægges for offentligheden i en 8 ugers høringsperiode inden regulativerne vedtages endeligt. Vedtagelse af vandløbsregulativerne skal offentliggøres med 4 ugers klagefrist.

 

Regulativforslagene har været forelagt for offentligheden i en 8 ugers høringsperiode fra 18. november 2013 til 13. januar 2014.

  

Regulativforslagene blev i den forbindelse sendt direkte til de berørte lodsejere langs vandløbene i Herning Kommune og offentliggjort på Herning Kommune hjemmeside.

 

Ringkøbing-Skjern Kommune har tilsvarende offentliggjort regulativforslagene på Ringkøbing-Skjern kommunes hjemmeside i en 8 ugers høringsperiode.

 

Regulativforslagene har desuden været til udtalelse hos berørte myndigheder, det vil sige Naturstyrelsen og Fiskeridirektoratet. 

  

Der er ikke i høringsperioden indkommet bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag til regulativforslagene.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at regulativerne for grænsevandløbene Odderskær Bæk, Abild å, Fjelstervang-Haunstrup Skelgrøft og Sig Bæk vedtages endeligt og offentliggøres med 4 ugers klagefrist.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.02.03-P20-5-13 Sagsbehandler: Erik Skibsted  

Blå Flag ved Sunds sø

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

 

Sagsresume

Sunds Borgerforening har opfordret Herning Kommune til at søge om Blå Flag ved Sunds Sø.

 

Forvaltningen anbefaler ud fra en samlet vurdering, at der meddeles afslag til ansøgning fra Sunds Borgerforening om etablering af Blå Flag ved Sunds Sø.

Sagsfremstilling

Sunds Sø har igennem mange år fungeret som åndehul for Hernings borgere. Søen har derfor en række offentlige adgange, hvor badning er muligt. Stranden ved Søgården anvendes i højere grad end den vestlige - eller østlige adgang. Stranden her er ca. 20 meter bred med lille sandstrand og offentlig udlagt badebro.

Området omkring søen er sommerhusområde, campingplads og landbrugsjord.

 

Sunds Borgerforening har i november måned 2013 anmodet Herning Kommune om at ansøge om Blå Flag til Sunds Sø. Sunds Sø er én af i alt 10 klassificerede badesøer i Herning Kommune.

 

Blå Flag i Danmark

Blå Flag er en miljømærkningsordning, der garanterer, at der på stranden arbejdes for at sikre vores fælles natur og miljø. Ordningen administreres i Danmark af Friluftsrådet.

 

Gæster og lokale folk inddrages ved afholdelse af miljøaktiviteter og andre arrangementer for børn og unge. De informeres om, hvad man selv kan gøre for at bevare naturen, når man gæster en Blå Flag strand. Derudover skal en Blå Flag strand være ren og velholdt, have livredningsudstyr, gode toiletforhold, affaldsfaciliteter mm. Dette er alt sammen med til at alle får en god oplevelse på stranden.

I Danmark var der i 2013 i alt 298 Blå Flag. Langt størstedelen er placeret rundt langs Danmarks kyster og fjorde. Kun 10 af de danske Blå Flag er placeret ved søer. Søer er, sammenlignet med kystvande, mere følsomme biologiske systemer. Der er derfor større risiko for, at søen ikke i hele badesæsonen vil opfylde kravene til Blå Flag.

 

Blå Flag kriterier

I forbindelse med Blå Flag stilles der derfor en række vilkår, som Herning Kommune skal opfylde. Toiletfaciliteter samt livredningsudstyr ved Sunds Sø vil allerede være tilfredsstillende etableret. Andre vilkår skal etableres/udarbejdes ved hejsning af Blå Flag.

 

Det drejer sig blandt andet om: 

  • Etablering af nødtelefon og førstehjælp

  • Informationstavle med Blå Flag opdateringer

  • Affaldssortering i fraktioner

  • Yderligere målinger af badevandskvaliteten

  • 5 årlige natur- og miljøaktiviteter i området.

 

Den årlige udgift for et Blå Flag (ekskl. medgået tid) bliver minimum:

  • Drift og abonnement (nødtelefon og informationstavle) 2.000 kr.

  • Ansøgning om Blå Flag 5.000 kr.

  • Analyser (min. 10 analyser a´ 2.000 kr.) 20.000 kr.

  • 5 offentlige arrangementer (a´1.000 kr.) samt en del arbejdstimer 5.000 kr.

     I alt minimum: 32.000 kr./år.

 

Der er ikke noget egentligt krav til strandens størrelse i forbindelse med Blå Flag, men det bliver foreslået, at der kunne være 200 meter på hver side af flaget. Stranden ved Sunds Sø er på nuværende tidspunkt ca. 20 meter bred. Størstedelen af søbredden ved det offentlige areal er dækket af bredvegetation/tagrør. Eftersom søen er § 3-registreret og dermed beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, skal der gives dispensation til en eventuel fjernelse af vegetationen (for at udvide strandbredden).

Hvorvidt det vil være muligt at meddele denne dispensation afklares først når der er udarbejdet en samlet vurdering af § 3-beskyttelsen ved Sunds Sø.

 

En eventuel beskæring og fjernelse af bredvegationen på hele søbreddens strækning beløber sig til mellem 50.000 - 100.000 kr. afhængig af transportafstande med et oprensede vegetation.

  

Målinger af badevandskvaliteten

I forhold til at Sunds Sø allerede er klassificeret som badevandssø udføres målinger af badevandskvaliteten hen over badesæsonen. I henhold til bekendtgørelsen omkring badevand skal der udtages minimum 4 badevandsanalyser (for intestine enterokokker og Eschericia coli) indenfor hver badesæson.

Krav til analyser i forbindelse med Blå Flag stiger til minimum 10 analyser indenfor hver badesæson. Derudover skal der laves badevandsanalyser ved tilløb og andre forureningskilder. I Sunds Sø vil det betyde 3 nye analysestationer (udløb Møllebækken, Kvalsholm Bæk og udløb fra regnvandssystem) ud over de to eksisterende. 

 

Forvaltningen anbefaler ud fra en samlet vurdering, at der meddeles afslag til ansøgning fra Sunds Borgerforening om etablering af Blå Flag ved Sunds Sø.

Økonomi

Det årlige budget for etablering af nyt Blå Flag ved Sunds Sø vil udgøre minimum 32.000 kr., som skal afholdes inden for eksisterende budget SO 04 til vandløb og formidling.

Fjernelse af vegetation langs søbredden vil koste 50.000 - 100.000 kr. afhængig af transportafstande. Skal ligeledes afholdes indenfor eksisterende budget SO 04 til vandløb og formidling.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles afslag til den fremsendte ansøgning om etablering af Blåt Flag ved Sunds Sø.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.02.10-K04-1-13 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Væsentlige kommunale opgaver ved 2. generations vandplaner 2015-2021

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Søren Brandt, Erik Skibsted, Anders Debel

Sagsresume

Kommunerne har ansvaret for at implementere dele af EU’s vand- og naturdirektiver. Den primære kommunale opgave og indflydelse ligger i at gennemføre de statslige indsatsprogrammer, der foreskriver den konkrete indsats i et givet vand- eller naturområde.

Sagsfremstilling

Staten sætter de overordnede mål og rammer for kommunernes indsats gennem lovgivning, bekendtgørelser og planer. Opgaven løses i vandoplande, som er de geografiske områder, hvor vandløbene løber til den samme fjord. Herning Kommune er en del af oplandet til Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord.
 
Lov om vandplanlægning og vandråd
Opgaver og rammer
Lov om vandplanlægning lægger op til, at miljømål og indsats (tons kvælstof og fosfor der skal fjernes, km vandløb der skal restaureres etc.) fastlægges i bekendtgørelser.
 
Kommunerne får, indenfor en økonomisk ramme, til opgave at udarbejde forslag til indsatsprogram for vandløbene. I indsatsprogrammet skal det beskrives hvilke tiltag, der skal gennemføres i de enkelte vandløb i 2. vandplanperiode (2015-2021).  


Bestemmelserne om vandråd m.v. fastlægges i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen er endnu ikke endeligt vedtaget, men der lægges op til, at kommunalbestyrelserne i oplandet skal varetage sekretariatsbetjeningen af rådet. Derimod er der ikke lagt op til at kommunerne kan være repræsenteret i vandrådet - hverken politisk eller administrativt, ligesom udkastet ikke forholder sig til spørgsmålet om et formandskab for vandrådet.
 
Den kommunalbestyrelse, der varetager sekretariatsbetjeningen af vandrådet, skal bl.a. efter samråd med de øvrige kommunalbestyrelser, træffe afgørelse om, hvilke af de indstillede medlemmer, der bliver medlem af vandrådet. Følgende organisationer og foreninger kan være medlem af et vandråd:


1.   Relevante landsdækkende erhvervsorganisationer.
2.   Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse

     af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative

     interesser.
3.   Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er

     knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.
 
Ingen organisation eller forening kan være repræsenteret i et vandråd med mere end ét medlem, og der skal søges en ligelig fordeling, når pladserne skal fordeles.


Vandrådet skal inddrages i drøftelsen om indsatsen i oplandet som rådgivende udvalg. Beslutningskompetencen forbliver i kommunalbestyrelsen og ikke hos de nye vandråd.  

 

Den 1. marts 2014 skal kommunerne melde ind til Naturstyrelsen, hvilken kommune, der varetager sekretariatsbetjeningen af vandrådet. Vandrådet skal være etableret senest 1. april 2014, hvor Naturstyrelsen fremlægger det faglige grundlag og de overordnede økonomiske rammer for kommunernes arbejde. Det vil sige de mål og rammer indenfor hvilke, kommunerne skal arbejde.

Bilag 1 beskriver den overordnede tidsplan.
 
Udarbejdelse af indsatsprogrammer
Miljøministeriet har givet udtryk for, at den økonomiske ramme for vandløbsindsatsen, som for vådområderne fastlægges på hovedvandoplandsniveau. Det indebærer bl.a., at der skal en ske prioritering af indsatser og dermed den økonomiske ramme imellem kommunerne i hovedvandoplandet
 
Den 1. oktober 2014 skal sekretariatet for vandrådet indsende ét samlet forslag til indsatsprogram for hovedvandoplandet til Naturstyrelsen.

 

Politisk seminar den 7. februar
Der planlægges et fælles møde for de ansvarlige udvalg i de 8 midt- og vestjyske kommuner i oplandet til Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Limfjorden. Det er Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Skive, Viborg og Herning Kommuner. Mødet holdes på Skarrildhus den 7. februar 2014 kl. 10.00 - 14.00.
 
Program er vedlagt som bilag 2. 


Vandråd
Til implementering af dele af vandplanerne eksisterer der i dag kommunale oplandssamarbejder, med såkaldte Vandoplandsstyregrupper (VOS) i alle de 23 hovedvandoplande Danmark er opdelt i. VOS’en er sammensat af kommunerne i oplandet.
 
Det er forvaltningens anbefaling, at den kommune der driver vandoplandsstyregruppens sekretariat også varetager sekretariatsopgaven for vandrådene. Det vil sige Holstebro Kommune i oplandet til Nissum Fjord, Ringkøbing-Skjern Kommune i oplandet til Ringkøbing Fjord og Ålborg Kommune i oplandet til Limfjorden.
 
Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner har tilkendegivet, at de er indstillet på at være sekretariatskommune.
 
Ligeledes er det forvaltningens anbefaling, at sekretariatskommunens samråd med de øvrige kommuner om hvilke af de indstillede medlemmer, der bliver medlem af Vandrådet, sker i vandoplandsstyregruppen.

 

Udkast til bekendtgørelse om vandråd forholder sig som nævnt ikke til formandsspørgsmålet. Det vil være en mulighed, at vandrådet ønsker en kommunal formand, f.eks. i form af formanden for vandoplandstyregruppen.

Økonomi

Kommunerne kompenseres via DUT-midlerne til opgaven med udarbejdelse af indsatsplaner for vandløbene. Vandrådssekretariatets ressourceforbrug kan kompenseres fra disse midler.

 

En relevant fordelingsnøgle kan aftales blandt kommunerne i de enkelte hovedvandoplande.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at Herning Kommune, under forudsætning af landspolitiske beslutninger som de fremgår af sagsfremstillingen, tilslutter sig

 

  • at der peges på Ringkøbing-Skjern Kommune som sekretariatskommune for vandrådet for hovedopland Ringkøbing Fjord

  • at der peges på Holstebro Kommune som sekretariatskommune for vandrådet for hovedopland Nissum Fjord

  • at der peges på Ålborg Kommune med sekretariatskommune for vandrådet for hovedopland Limfjorden

  • at sekretariatskommunens samråd med de øvrige kommuner om hvilke af de indstillede medlemmer, der bliver medlem af Vandrådet, kan ske i vandoplandsstyregruppen

  • at sekretariatskommunens ressourceforbrug i forbindelse med vandrådsarbejdet og udarbejdelse af indsatsprogrammer finansieres af kommunerne i hovedvandoplandet. En relevant fordelingsnøgle aftales blandt kommunerne i de enkelte oplande

 

at udvalget drøfter, om der, hvis vandrådet ønsker det, kan vælges en kommunal formand for vandrådet, f.eks. i form af formanden for vandoplandstyregruppen.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Udvalget finder, at der vil kunne vælges en kommunal formand, f.eks. i form af formanden for vandoplandsstyregruppen, hvis vandrådet måtte ønske dette.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.05.12-P22-1-12 Sagsbehandler: Louise Berg Hansen  

Orientering: Naturpolitik-indsatsen 2013 - årsrapport

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

Der er er lavet en opfølgning på målene i Naturpolitikken. Samtidig er der lavet opgørelser på de områder i Grønt Regnskab, der vedrører Natur og Grønne Områder.

 

I 2013 er der udført en lang række driftsopgaver samt naturgenopretnings- og naturplejeprojekter på både våd og tør natur. Desuden er der lavet forbedringer af kommunens friluftsfaciliteter flere steder. Alle de gennemførte aktiviteter bidrager til opfyldelse af målene i Herning Kommunes Naturpolitik.

 

Forvaltningen anbefaler, at årsrapporten tages til orientering.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har haft en Naturpolitik siden 2008. I 2013 er Naturpolitikken blevet revideret og er vedtaget på byrådets møde den 17. september 2013. Arbejdet med naturpolitikmålene i 2013 har derfor taget udgang i de oprindelige mål. Der afrapporteres derfor på de oprindelige mål, som blev opstillet i den 1. version af naturpolitikken. 

 

I Rapporten for Naturindsatsen i 2013 er de gennemførte indsatser, projekter og plejetiltag adskilt i afsnit 1-10, som hver for sig relaterer sig til de 10 udviklingsmål i naturpolitikken.

 

Indholdet i vedlagte bilag offentliggøres på kommunens hjemmeside, så borgerne gøres opmærksom på de mange gennemførte tiltag i naturen i Herning Kommune. Desuden vil rapporten blive en del af kommunens samlede Grønne Regnskab.

 

Kort resumé og enkelte uddrag fra bilaget i form af de 10 udviklingsmål og de opnåede
resultater er medtaget her: 

 

1. Sammenhængende natur
Udviklingsmål:
Den grønne struktur indarbejdes i kommuneplanen. Hvert år skabes 1-2
sammenhænge, så den grønne struktur er en realitet i 2025.

 

Der er ikke etableret nye sammenhænge, som beskrevet i målet. Målet er blevet ændret i den reviderede version af Naturpolitikken. Der er registreret ca. 2000 ha ny eller overset beskyttet natur i kommunen.

 

2 Ansvarsarter
2-3 indsatsarter udvælges om året. Arterne beskyttes gennem generelle tiltag eller projekter på konkrete lokaliteter. 2 ud af 3 udvalgte arter skal sikres fremgang indenfor de første 4 år.

 

Der er i 2013 gjort konkrete tiltag for flere ansvarsarter, hvorved den første del af målet er opfyldt. Det har ikke været muligt at vurdere, om der er sikret fremgang for 2 ud af 3
ansvarsarter i den første 4 årige periode med Naturpolitik i Herning Kommune. Målet er  ændret i den reviderede version af Naturpolitikken.

 
3 Vandløb og Søer
De fysiske forhold i vandløb og søer forbedres på ca. 1 km af de mest trængende vandløb, og der oprenses eller nyanlægges min. 1 sø hvert år.

 

Uddrag af rapporten:

Von Å Vådområdeprojekt. Herning Kommune har i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune samt lodsejerne i området gennemført et vådområdeprojekt ved Von å mellem Kibæk og Troldhede.

[image]

Kort som viser projektområdet Von Å
 
Projektet omfattede restaurering og genslyngning af ca. 10 km af åen samt hævning af vandløbsbunden for at give åen sin oprindelige og naturlige dynamik med engarealerne tilbage. Vandløbet er så vidt muligt lagt tilbage i det historiske forløb.
 
Formålet med projektet er at fjerne nærringsstoffer i form af kvælstof og fosfor fra vandløbet til gavn for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord samt at skabe bedre og mere varierede forhold for fisk og smådyr i vandløbet.
 
Hævning af vandstanden i vandløbet er bl.a. sket ved udlægning af gydebanker i åen. Vandstandshævningen i området samt etableringen af okkersøer i tilknytning til sidetilløb vil desuden bidrage til at begrænse udvaskningen af okker til vandløbet og dermed forbedre vandkvaliteten i vandløbet.
 
Projektet er støttet af tilskudsmidler fra Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri samt Den europæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne.

 

[image]

Von Å

 

Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2013.

 
4 Ådale, enge og moser

Rydning af eng- og mosearealer i ådale for at fastholde det lange kig og genskabelse af levesteder for den tilknyttede særlige flora og fauna. 5-10 ha eng- og mosearealer ryddes om året og ekstensiv græsning etableres. 

Uddrag fra rapporten:

For at opretholde en lysåben naturtilstand, skal alle naturarealer, der ikke afgræsses, ryddes for opvækst med jævne mellemrum. I 2013 er der foretaget rydninger i større eller mindre omfang forskellige steder på kommunens arealer.
 
I Knudmosen er der foretaget omfattende rydninger. Det er især manuel nedskæring af opvækst, der er foregået, men takket være en usædvanlig tør sommer, var det også muligt at brakpudse større arealer med maskine end normalt. På den måde blev især arealer med massiv birkeopvækst plejet med en enkelt og effektiv metode.
 
Elever fra Knudmoseskolen - STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) har lært at føre motorsav og prøvet de tillærte kundskaber af i praksis. Ved at rydde et ca. 1,5 ha stort område i Knudmosen for tæt opvækst af især birketræer.

 

[image]

Knudmoseskolens elever skærer opvækst ned i Knudmosen.

 

Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2013.

 
5 Skove
I plantagerne konverteres 100 ha pr. år til hede, løvskov, naturnær skovdrift eller anden natur. Skovarealet øges fra 17 % til 25 % over en skovgeneration (80 år). 

Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2013.

 
6 Heder og overdrev
Udviklingsmål: Større heder sikres på lang sigt ved at forbedre tilstanden på 50 ha hede om året. Der sikres gunstig bevaringstilstand uden tilgroning, død lyng m.v.

 

Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2013.

 
7 Agerlandet
Kommune og landbrug laver i samarbejde naturplejeprojekter med dyrehold hvert år. Der udpeges områder, hvor lodsejere og kommune vil pleje og genoprette naturen. Lodsejere informeres om naturpolitikken og ønsket om samarbejde. Brug af pesticider nedbringes, og sprøjtefri zoner øges. Der udpeges landbrugsudviklingsområder.

 

Der er i 2013 ikke gjort yderligere tiltag for at nedbringe pesticidforbruget, hverken på kommunal eller privat jord. På kommunal udlejet jord fortsættes tidligere principper for brug af pesticider, hvilket vil sige, at forpagter får et nedslag i forpagtningsafgiften, hvor dyrkning sker efter økologiske principper. På privat jord har kommunen ikke hjemmel til at regulere pesticidforbruget. Målet er blevet revideret i den nye version af Naturpolitikken.
 
Udviklingsmålet for indsatsområdet i øvrigt vurderes at være opfyldt i 2013.

 
8 Bynær natur
Der udarbejdes ”et grønt strukturkatalog” baseret på den nye kommuneplan, som sikrer en sammenhængende grøn struktur for de større byer. Inden 3 år udpeges naturelementer eller sammenhængende områder med særlig status, som udgår af den regelmæssige pleje af bynære arealer.   

Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2013.

 
9 Friluftsliv og kulturmiljøer
Borgerne skal ud i naturen og lære kulturen og landskabets fortællinger at kende. Der skabes 2 nye rekreative sammenhænge eller støttepunkter om året i de kommende 4 år, med tilhørende information på hjemmesider og på stedet. 

 

Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i 2013.
 
10 Nationalpark Skjern Å
Arbejdet med realisering af naturpolitikken koordineres med Nationalpark Skjern Å. 

Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes ikke at være opfyldt, da planerne om
etablering af Nationalpark Skjern Å blev sat i bero i 2012. Målet er taget ud af den nye version af naturpolitikken.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.02.11-K08-7-13 Sagsbehandler: Charlotte Sønderby Højbjerre  

Orientering: Klimatilpasning: Seminar for politikere og Storå-interessenter: ”Landmanden som Vandforvalter” den 6. marts 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Anders Debel, Marius Reese , Erik Skibsted

Sagsresume

Landmanden som Vandforvalter er et netværk med landmænd, landbrugsrådgivere, videns-institutioner og kommuner. Netværket vil med udgangspunkt i 3 områder, hvor der er udfordringer med oversvømmelser, udvikle et idekatalog med forslag til nye koblinger mellem teknologi og arealanvendelse.

Sagsfremstilling

I netværket omkring "Landmanden som Vandforvalter" er der planlagt et seminar for caseområdet Storå den 6. marts 2014 kl. 15 -18.
 
Det er projektledelsen (Orbicon), der er ansvarlig for afholdelse af mødet, men de 3 kommuner, landbrugsorganisationerne i Storåoplandet og Videnscenter for landbrug står bag arrangementet. I netværket er der bl.a. fokus på, hvordan vi finder klimatilpasningsløsninger i samspil, og hvordan vi finder løsninger, der giver mening for flest mulige aktører. Seminaret sætter fokus på, hvordan land og by spiller sammen, og hvordan man kan tænke landmanden og landbrugets arealer ind på en måde, som giver mening. Det kan f.eks. være ved at landmændene bidrager til løsningerne, muligvis ved ændret arealanvendelse eller ved at stille arealer til rådighed for oversvømmelser til gavn for byerne.
 
På dette seminar vil nogle af de virkemidler og tanker omkring forretningsmuligheder for landmændene blive gennemgået, og der vil lægges op til en diskussion om emnerne.


Målgruppen er politikere og beslutningstagere, organisationer og andre aktører/ der er engagerede i klimatilpasning.


Seminaret afholdes i Auditoriet i Nupark i Holstebro. Invitationerne påregnes udsendt i uge 4 fra Videnscenter for Landbrug. Tilmeldingsfristen er 17. februar.
 
Invitationen er vedlagt som bilag

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

 

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.01.14-P19-1-14 Sagsbehandler: Carsten Thomsen  

Kælkebakke i Feldborg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Karin Skov-Aggerholm, Martin Skøtt

Sagsresume

Feldborg Borgerforening ønsker en kælkebakke etableret på kommunalt ejet jord, da der i øjeblikket er mulighed for anlæggelse i forbindelse med overskudsjord fra Herning Vands projekter i området.

 

Forvaltningen anbefaler, at der gives tilladelse til etablering, at ejerskabet fortsat er Herning Kommune, at der laves en forpagtningsaftale på det resterende areal, samt at arealet udgår af grundsalget.

Sagsfremstilling

Kælkebakken ønskes etableret fx ved brug af overskudsjord fra Herning Vands projekter i området.
 
Det nødvendige areal vil være cirka 500 m2.
Da foreningen ikke selv råder over et egnet areal, har de spurgt Herning Kommune, om det er muligt at få stillet et areal til rådighed. Foreningen har selv peget på et lille landbrugsareal, der er udbudt til salg i foråret 2013, men kommunen har endnu ikke modtaget nogen bud.

Det omtalte areal ligger op ad en kommunal boligudstykning midt i byen, omfatter samlet 2.814 m2, og er i den offentlige vurdering sat til 14.034 kr. Det er forvaltningens vurdering, at salgsprisen vil være ca. 25.000 kr.

Borgerforeningen råder ikke over tilstrækkelige midler til at købe eller leje arealet.


Borgerforeningen vil sikre områdets drift ved etablering af et "kælkebakkelaug", således at arealet kan sikres et ordentligt udseende, og finansiere etablering af beplantning.

 

Forvaltningen har administrativt meddelt borgerforeningen, at byrådet har besluttet at arealet skal sælges.

 

Da udgifterne til udskillelse af et areal på 500 m2 overstiger grundværdien, vil det ikke være hensigtsmæssigt at udskille arealet.

 

Det vurderes, der er 3 muligheder for arealets fremtid:
 

1.
Ansøgningen afvises, og arealet forsøges fortsat solgt.
2.
Der gives tilladelse til etablering, ejerskabet er fortsat Herning Kommune, og der laves en forpagtningsaftale på det resterende areal. Arealet udgår af grundsalget.
3.
Arealet tilskødes vederlagsfrit til borgerforeningen.

 

Forvaltningen anbefaler mulighed 2, da dette er en løsning uden væsentlig udgift for kommunen. Den årlige tabte indtjening på arealet er under 500 kr., men arealet bidrager positivt til landsbysamfundet, der i øvrigt afholder alle udgifter til etablering af bakken og løbende drift.


 
[image]

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der træffes beslutning om arealets fremtid i forhold til de 3 oplistede muligheder.

Beslutning

Udvalget ønsker en naboorientering inden etablering af kælkebakken.

 

Hvis der ikke er indsigelser fra naboer, har forvaltningen bemyndigelse til at tillade etablering af kælkebakken på det ønskede areal. Ejerskabet er fortsat hos Herning Kommune, og der laves en forpagtningsaftale på det resterende arel. Hele arealet udgår af grundsalget.

 

Sagsnr.: 13.03.00-P16-19-13 Sagsbehandler: Tove Andersen  

Godkendelse af udvidelse af forsyningsområdet ved Vildbjerg Varmeværk

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø og Sisse Redeker

Sagsresume

Vildbjerg Varmeværk ansøger om tilladelse til at udvide forsyningsområdet i forbindelse med etablering af fjernvarme i et nyt boligområde i Vildbjerg.

 

Herning Kommune er efter varmeforsyningslovgivningen forpligtet til at godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Projektet viser en samfundsøkonomisk, brugerøkonomisk og selskabsøkonomisk fordel, men miljømæssigt vil etablering af fjernvarme baseret på naturgas medføre en øget udledning af især CO2-ækvivalenter. Etablering af fjernvarme i det nye boligområde understøtter dermed ikke realiseringen af Herning Kommunes Klimaplan. Det forventes dog, at de miljømæssige konsekvenser ved projektet udlignes i løbet af en årrække.

 

Forvaltningen anbefaler, at projektet godkendes, da kommunen jf. Varmeforsyningsloven er forpligtet til at godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Sagsfremstilling

Vildbjerg Varmeværk har fremsendt et varmeprojektforslag til Herning Kommune vedr. udvidelse af forsyningsområdet i et område, som bliver omfattet af ny lokalplan nr.81.B18.1 – Boligområde med klimatilpasning i Vildbjerg. Projektet omfatter varmeforsyning af 12 nye boliger samt 1 eksisterende bolig samt etablering af distributionsnet frem til de enkelte matrikler i boligområdet.

 

I projektet belyses konsekvenserne ved forsyning af boligområdet med hhv. fjernvarme leveret af Vildbjerg Varmeværk (projektet) og individuelle varmepumper (referencen). Fjernvarmen baseres på Vildbjerg Varmeværks nuværende anlæg.

 

Projektet viser en samfundsøkonomisk, brugerøkonomisk og selskabsøkonomisk fordel, men miljømæssigt vil etablering af fjernvarme baseret på naturgas medføre en øget udledning af især CO2-ækvivalenter. Etablering af fjernvarme i det nye boligområde understøtter dermed ikke realiseringen af Herning Kommunes Klimaplan. Den væsentlige årsag hertil er, at Vildbjerg Varmeværk er naturgasforsynet. Der er fastlagt nationale mål om udfasning af brugen af naturgas og omstillingen er på vej. Det kan derfor forventes, at de miljømæssige konsekvenser ved projektet udlignes i løbet af en årrække.

 

Forvaltningen er bemyndiget til "I henhold til Varmeforsyningsloven at godkende projekter, der viser god samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi, og samtidig er et godt miljø- og energimæssigt valg og understøtter realiseringen af Herning Kommunes Klimaplan".

 

Den samfundsøkonomiske beregning omfatter udgifter i forbindelse med luftemissioner og kommunen er efter ændring af lovgivningen forpligtet til at godkende det samfundsmæssige mest fordelagtige projekt. Derfor ønskes bemyndigelsen ændret til:

"I henhold til Varmeforsyningsloven at godkende de samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekter."

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at projektforslaget om etablering af fjernvarmeforsyning af boligområde i Vildbjerg godkendes,

 

at bemyndigelsen til forvaltningen ændres til:

            "I henhold til Varmeforsyningsloven at godkende de samfundsøkonomiske

             mest fordelagtige projekter".

 

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-449-03 Sagsbehandler: Kirsten Marie Brødbæk  

Orientering: Referat fra Landbrugsrådsmøde november 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsfremstilling

Referat fra Landbrugsrådsmøde afholdt den 21. november 2013 på Herning Rådhus

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

 

Sagsnr.: 85.11.04-A00-1-14 Sagsbehandler: Jesper Leding  

Ændring af adgang til Herning Kommunes byggesagsarkiv

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Stigende behov for digitalisering af sagsbehandlingen nødvendiggør åbning af Herning Kommunes byggesagsarkiv, således at borgere har adgang til alle ikke-personfølsomme data.  

 

Forvaltningen anbefaler, at byggesagsarkivet åbnes for offentlig adgang.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har i forbindelse med byggesagsarkivets etablering umiddelbart efter kommunesammenlægningen indrettet tilgangen til arkivet således, at det kun er medarbejdere, der fysisk er placeret på rådhuset, som har fuld adgang til indholdet. Teknik- og Miljøudvalget besluttede, at borgeradgangen til arkivet skal ske via NemID, således at det kun er ejeren selv, der reelt har adgang til arkivet, der vedrører de akter, der tilhører ejendommen.
 
Medarbejderne på rådhuset har yderligere haft den mulighed, at man via en simpel funktion kan udvælge en serie dokumenter og tegninger, og herefter sende et link til disse filer i arkivet via en mail til eks. en rådgiver eller entreprenør. Linket er herefter åbent i 48 timer.
 
Årsagen til at systemet blev opbygget med begrænset adgang, var frygten for uvedkommende adgang, og at følsomme og ikke-relevante data skulle kunne ligge mellem de mange dokumenter. Samtidig var Herning Kommunes digitale byggesagsarkiv klar til brug som et af de første i landet, og kendskabet til mængden af mulige fejl kunne ikke umiddelbart forudsiges.
 
Efterfølgende har Herning Kommune foretaget forskellige gennemgange af arkivet for at finde evt. forkerte og personfølsomme data. En af disse var en omfattende OCR-scanning. Denne proces søgte efter specielle ord i alle dokumenter, og udelukkede dem, der indeholdt disse. Ligeledes blev der scannet efter cpr-numre.
 
I arkivet er de sager, hvor der er eller kan være følsomme data, f.eks. banker, forsvarets bygninger mm., låst med en bestemt markering, således at disse ikke kan læses af andre uden for forvaltningen.
 
Efter at Herning Kommune har taget byggesagsarkivet i brug, har mange andre kommuner færdiggjort digitale arkiver. De fleste andre kommuner har ikke indført begrænsninger, og har gjort arkiverne tilgængelige på nettet efter at have scannet efter personfølsomme data.
Disse kommuner er f.eks. Brønderslev, Aalborg, Rebild, Viborg, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Mariagerfjord og Randers.
 
Forvaltningen anbefaler derfor, at også Herning Kommune åbner arkivet.
 
I forbindelse med at Herning Kommune som mange andre overgår til digital byggesagsbehandling, vil byggesagsarkivet i højere grad blive et omdrejningspunkt for de mange brede interesser, der er for byggedata, såvel for private som offentlige brugere.

 

Ligeledes vil behovet for øget offentlighed i kommunale arkiver være et argument for større åbenhed.
 
Forvaltningen påtænker samtidig at undersøge mulighederne for at anvende byggesagsarkivet som platform for udsendelse af byggetilladelser.


Når en byggetilladelse skal fremsendes til ansøger, har kommunen hidtil anvendt en mere manuel udsendelse med stemplede tegninger samt tilladelse og de nødvendige blanketter. En procedure som også medfører væsentlige udgifter til porto.


Når tilladelser fremover skal kunne sendes digitalt til ejere, rådgivere mm., vil andre problemer kunne opstå, herunder bl.a. filstørrelsen, hvor tegninger vil ”fylde” en del. Dette vil kunne løses ved at tilladelser, dokumenter og tegninger uploades til arkivet i stedet. Ansøger skal så samtidig via mail gøres opmærksom på, at tilladelse m.v. kan findes her.

 

På den måde vil vi i højere grad kunne skabe grundlag for en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. Herudover sikre at ejere og rådgivere kan udnytte data bedre og uafhængig af kommunens åbningstider.

Økonomi

Der forventes en mindre udgift til arbejdet med ændring af adgange til arkivet.

Denne udgift afholdes inden for budgettet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at byggesagsarkivet åbnes for offentlig adgang.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 02.00.00-P19-212-13 Sagsbehandler: Hanne Jacobsen  

Dispensation til bebyggelsesprocent på ejendommen Hammerum Hovedgade 73, Hammerum

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Der er på Hammerum Hovedgade 73, Herning ansøgt om at opføre en beboelsesbygning i to etager med i alt 6 lejligheder.
 
Eksisterende bolig og erhvervsbebyggelse forudsættes nedrevet.
 
Forvaltningen anbefaler, at der meddeles dispensation til overskridelse af bebyggelsesprocenten.

Sagsfremstilling

Bygningen ønskes placeret med facaden i vejskel mod Hammerum Hovedgade, herudover med en bagbygning mod have og ankomstarealet.
Bygningen ønskes opført med 2 fulde etager og med sadeltag. Bygningshøjden på 7,7 m er inden for byggelovens ramme på max. 8,5 m.
 
Det samlede boligareal bliver 460 m², altaner 38 m² og altangang og trappe på 22 m².
 
Bebyggelsesprocenten på det ansøgte er beregnet til 71,4 %. Nuværende bebyggelse har en bebyggelsesprocent på 78.
 
På terræn indrettes en terrasse til hver lejlighed i stueetagen og på 1. salen får hver lejlighed en altan.
 
I projektet er indarbejdet 8 parkeringspladser samt et skur til opbevaring og cykler.
 
Ind- og udkørsel skal foregå fra Højgade over matrikel nr. 9aæ Hammerum By, Gjellerup, hvor der er tinglyst en privatretslig servitut om vejret til ejendommen Hammerum Hovedgade 73. Servitutten er ikke særlig detaljeret, men ansøger oplyser at den giver vejret for det nye projekt.
 
Ejendommen er omfattet af Kommuneplanramme nr. 31.C2, Centerområde langs Hammerum Hovedgade, som bl.a. foreskriver, at der kan opføres nye boliger samt at der langs Hammerum Hovedgade skal være en bevaringsværdig sammenhæng, hvilket projektet er forenelig med.
 
Friareal udgør ca. 192 m² (inkl. altaner) og beregnes til 41,7 % af boligetagearealet på 460 m², hvilket afviger fra kommuneplanens intention om 50 % friareal til ophold.
 
Projektet kræver dispensation til Bygningsreglement 2010 (BR10) kap. 2.2 stk. 1 pkt. 1, at bebyggelsesprocenten for etageboliger må være 60.
 
Der er foretaget en helhedsvurdering og sagen har været sendt i partshøring ved 7 berørte parter.
 
3 berørte parter, Højgade 5, 7 og 9 er fremkommet med indsigelser med følgende hovedpunkter:

  • Alle 3 parter ønsker at ind- og udkørsel skal foregå fra Hammerum Hovedgade, idet trafikken øges på Højgade i forbindelse med opførelse af 6 boliger.

  • Beboerne på Højgade 5 føler at deres private færden vil blive meget mere chikaneret i deres have på grund af den øgede trafik langs skellet mellem Højgade 7 og 5

  • Ejeren af Højgade 7 ønsker nuværende deklaration aflyst.

  • Højgade 7 og 9 føler, at beboerne på 1. sal kan se ned i deres haver og privatlivet dermed krænkes, hvorved værdien falder på deres boliger.

 

Forvaltningen vurderer, at bygningen er afpasset med den øvrige bebyggelse langs Hammerum Hovedgade.
 
Afstanden til ejendommene på Højgade er stor, og forvaltningen vurderer på den baggrund, at indbliksgenerne ikke vil være tilstede. Projektets etageantal og bygningens højde ligger inden for byggeretten.
 
Udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til den enkelte bolig i form af gode terrasse og altaner vil give værdi til den enkelte bolig.
 
Spørgsmålet om brug og vilkår for den tinglyste vejadgang er privatretslig og er ikke op til Herning Kommunes afgørelse. Det er forvaltningens vurdering, at belastningen fra 6 nye boliger ikke påvirker adgangen til Højgade væsentligt. Herudover er spørgsmålet om belastning af vejadgangen reelt op til parterne.
 
Spørgsmål om tabt ejendomsværdi ligger ikke inden for kommunens kompetenceområde.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles dispensation til bebyggelsesprocent på 71,4.

  

 

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.00-P19-1186-10 Sagsbehandler: Bodil Schreiber Aaes  

Orientering: Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet vedr. ulovligt boligforhold

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Herning Kommune bliver ved en boligtilmelding i februar 2010 bekendt med, at der på ejendommen Røddingvej 10 er 2 boliger, der anvendes til helårsbolig. Den ene bolig er godkendt til helårsbolig, den anden bolig er en feriebolig, der er beliggende i landzone.

 

I juli 1993 har daværende Ringkjøbing Amt meddelt tilladelse til indretning af feriebolig i landzone på ejendommen. I 1995 konstaterer daværende Trehøje Kommune, at ferieboligen udlejes til helårsbeboelse. Trehøje Kommunes Teknik- og Miljøudvalg beslutter at fastholde tidligere beslutning - ferieboligen må ikke benyttes til helårsbolig.

 

Fra februar 2010 og til juni 2012 kører sagen i Herning Kommune, hvor der i juni 2012, meddeles afslag på dispensation til at anvende ferieboligen (bygning nr. 2) til helårsbolig.

 

Dette afslag påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i august 2012 og Herning Kommune modtager nævnets afgørelse i november 2013, hvor Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Herning Kommunes afgørelse af 11. juni 2012 om krav om  lovliggørende landzonetilladelse til at anvende ferieboligen til helårsbolig. Denne afgørelse er truffet med baggrund i myndighedspassivitet.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.03.03-P19-60-13 Sagsbehandler: Bodil Schreiber Aaes  

Orientering: Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet vedr. enfamiliehus i landzone

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Der er søgt om tilladelse til opførelse af enfamiliehus med udhus (velfærdshus til racehøns, ænder og gæs m.m.) på et jordstykke, der er beliggende i landzone.

Jordstykket er mod nord, øst og syd omgivet af nuværende og planlagte erhvervsområder.
 
Erhvervsområderne mod nord og øst er næsten udbygget med let industri. Erhvervsområdet mod syd er planlagt til tung industri.

 

Forvaltningen har ud fra en helhedsvurdering skønnet, at den fremtidige anvendelse for jordstykket vil blive til erhvervsformål. Derfor ønsker kommunen ikke, at der etableres ny beboelse i området. Det indgår samtidigt i vurderingen, at et jordstykke på 1,1 ha ikke kan opnå status af en landbrugsejendom med landbrugspligt og bopælspligt.

 

Forvaltningen har derfor meddelt afslag til det ansøgte projekt

 

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Herning Kommunes afgørelse af 30. maj 2013.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.07.00-Ø00-1-14 Sagsbehandler: Peter Dalsgaard  

Anlægsregnskab for renovering af DRIFT's bygninger på Hammershusvej 7, Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jette Søndergaard, Jonna Sørensen, Martin Skøtt

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for renovering af tag på lager og kontor samt etablering af overvågningsanlæg på Hammershusvej 7, Herning.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for stednr. 020074 Lager/kontor, renovering af tag Hammershusvej 7, Herning samt stednr. 020071 Overvågningsanlæg, Hammershusvej 7, Herning.

 

I forbindelse med overførsel af budgetmidler fra 2012 til 2013, jf. byrådsbeslutning af 14. maj 2013 pkt. 159 blev der fra serviceområde 08 Drift overført 400.000 kr. fra drift til anlæg i 2013. 300.000 kr. til renovering af tag på lager og kontor Hammershusvej 7 samt 100.000 kr. til etablering af overvågningsanlæg på Hammershusvej 7.

 

Der er etableret nyt tag på administrationsbygningen Hammershusvej 7 og udført opdatering og opsætning af flere videoovervågningskameraer på materielpladsen Hammershusvej 7.

 

Stednr.
Anlæg
Bevilling kr.
Forbrug kr.
Forskel kr.
020074
Lager/kontor, renovering af tag
300.000
299.211
789

 

Stednr.
Anlæg
Bevilling kr.
Forbrug kr.
Forskel kr.
020071
Overvågningsanlæg
100.000
86.365
13.635

 

Mindreudgiften til overvågningsanlæg skyldes, at der er genbrugt dele fra det gamle videoovervågning.

 

Idet bruttoudgifterne er under 2 mio. kr. aflægges regnskabet alene for Teknik- og Miljøudvalget.

 

Anlægsregnskabet vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede årsregnskab for 2013.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 82.07.00-P19-1-11 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Anlægsregnskab for diverse renovering af udlejningsejendomme i 2011

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Vibeke Tolderlund, Jonna Sørensen, Martin Skøtt

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for diverse bygningsrenoveringer i 2011.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for stednr. 011085, Bygningsrenoveringer 2011. Byrådet bevilgede den 13. december 2011, pkt. 329, 357.000 kr. til projektet. Projektet er nu afsluttet, og der er udført diverse bygningsarbejder herunder renovering af fjernvarmehovedledning og fjernvarmebrønd, Nørregade 15, Herning.

 

Stednr.
Anlæg
Bevilling kr.
Forbrug kr.
Forskel kr.
011085
Bygningsrenoveringer 2011
357.000
356.666
334

 

Idet bruttoudgifterne er under 2 mio. kr. aflægges regnskabet alene for Teknik- og Miljøudvalget.

 

Anlægsregnskabet vil blive optaget i Herning Kommunes årsregnskab og godkendt sammen med det samlede årsregnskab for 2013.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 22.11.00-G00-1-12 Sagsbehandler: Alex Dahl Karlsen  

Orientering: Kvartalsmøde med taxivognmænd

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Eva Freidahl Graae

Sagsfremstilling

Forvaltningen afholder hvert kvartal et møde med bestyrelsen for Herning Taxa og vognmændene udenfor bestillingskontoret.
 
Referat fra møde 11. december 2013 fremsendes til orientering.
I 2014 er der planlagt følgende møder:
19. marts 2014 kl. 9.30-11.30 17. juni 2014 kl. 9.30-11.30 25. september 2014 kl. 9.30-11.30 15. december 2014 kl. 9.30-11.30

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

Sagen taget til orientering.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.02-P20-2-13 Sagsbehandler: Carsten Thomsen  

Orientering: Taksationskendelser efterår 2013

 

Sagsnr.: 09.35.00-K08-8-13 Sagsbehandler: Tove Andersen  

Orientering: Politianmeldelse for ulovlig afbrænding af affald

 

Sagsnr.: 09.00.00-K08-134-13 Sagsbehandler: Inge Hansen  

Orientering: Politianmeldelse for ulovlig afbrænding af affald

 

Sagsnr.: 09.00.00-P19-168-05 Sagsbehandler: Lotte Vinter  

Orientering: Referat fra Citykontaktudvalgets møde 6. december 2013

 

Sagsnr.: 00.22.00-P35-1-12 Sagsbehandler: Lotte Vinter  

Orientering: Referat fra Centerbykontaktudvalgets møde 6. december 2013

 

Sagsnr.: 00.22.04-P35-1-13 Sagsbehandler: Lotte Vinter  

Meddelelser