Dagsordener og referater

Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Mødedato: 2. november 2015
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 13.05.22-G01-1-15 Sagsbehandler: Katrine Damsgaard Boye  

Orientering om håndtering af cykler i skolebusser

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Bo Meldgaard

Sagsresume

Orientering om historikken, økonomien og mulige udfordringer for medtagelse af cykler i skolebusserne.

Sagsfremstilling

På Børne- og Familieudvalgets møde den 16. september 2015 blev forvaltningen anmodet om at udarbejde en redegørelse for økonomien og mulige udfordringer ved medtagelse af cykler i skolebusserne.

 

Center for Børn og Læring og Teknik og Miljø har i samarbejde afdækket historikken for medtagelse af cykler i skolebusserne. Der har ikke tidligere været en generel mulighed for, at de kørselsberettigede elever kunne medtage cykler i skolebusserne. Men forvaltningen er bekendt med, at chauffører på nogle af skolebusruterne tidligere har medtaget cykler, hvis pladsen i bussen har tilladt det.

 

Teknik - og Miljøudvalget har den 11. august 2014 besluttet, at kørsel med skolebusserne fra og med skoleåret 2015-16 skal være gratis for alle. Da skolebusruterne således er blevet gratis og åbne for alle, er der på nogle ruter flere passagerer med busserne end de kørselsberettigede børn.

 

Kontrakten

I forbindelse med den nyligt afholdte licitation på skolebuskørsel er busserne udbudt, størrelsesmæssigt, i forhold til det omtrentlige antal kørselsberettigede elever på de enkelte ruter. Busserne er derfor tilpasset i størrelse til det antal kørselsberettigede elever, som er på de forskellige skolebusruter. Dette gøres af hensyn til den overordnede økonomi, da større busser som oftest også er dyrere i drift.

 

Når flere børn end beregnet benytter busserne, kræves der større busser. Opgradering af en bus er ikke alene en udfordring for vognmændene, men også for den kommunale økonomi, idet en større bus som oftest er dyrere i busomkostninger.

 

Sikkerhed

Ud over de materielle udfordringer er der også de sikkerhedsmæssige spørgsmål. På de ruter, hvor der kører minibusser, uden baggagerum, er det ikke muligt at medbringe cykler, af hensyn til plads og sikkerhed for både elever og chaufør. I de større busser, hvor cyklerne kan komme ind i et bagagerum, kan det desuden også skabe nogle uhensigtsmæssige situationer ved af- og pålæsning. Det er derfor langt fra alle steder og i alle busser det er muligt eller hensigtsmæssigt at medbringe cykler. Derudover vil håndtering af cykler forlænge køretiden på de enkelte ruter, som derved vil resultere i dyrere kørsel og længere tid i busserne for børnene.

 

Midttrafik

Forvaltningen har henvendt sig til Midttrafik med henblik på at få en redegørelse for kontrakternes indhold i forhold til cykler i skolebusserne. Midttrafiks svar kan læses herunder:

 

Midttrafik har ikke og har aldrig haft bestemmelser om medtagelse af cykler i B-kontrakterne, og der stilles ikke krav om bagagerumsplads og størrelsen heraf til de busser, der kører i henhold til B-kontrakter.

 

Af Midttrafiks generelle rejsebestemmelser fremgår følgende vedr. medtagelse af cykler:

 

”Vær opmærksom på, at du ikke kan medbringe din cykel i bybusser. Du kan dog medbringe din cykel i øvrige busser, hvis der er plads til det. Cyklen skal altid placeres i bussens bagagerum, og du skal forvente, at du selv skal placere cyklen i bagagerummet. Du kan ikke reservere plads til din cykel.

 

Du skal købe en cykelbillet, hvis du vil have din cykel med i bussen. En cykelbillet svarer til en 2-zoners billet til voksentakst. Billetten gælder for hele rejsen (inkl. omstigninger), hvis du har en gyldig billet eller et gyldigt kort til rejsen. Hvis du køber en ny billet i forbindelse med omstigning (f.eks. ved returrejse eller ved omstigning fra tog til bus), skal du også forny din cykelbillet.”

 

Bestemmelsen forudsætter, at der faktisk er et bagagerum, ligesom den forudsætter, at kunden selv er i stand til at få cyklen placeret i bagagerummet. Midttrafik har i overensstemmelse hermed heller ikke i kontrakten mulighed for at pålægge chaufførerne at hjælpe med håndtering af cyklerne.  

 

Der er således ikke ændret noget på dette punkt i forhold til Herning Kommunes tidligere kontrakter om kørsel på skolebusruterne. Den eneste forskel i forhold til tidligere er, at der på enkelte ruter er indsat minibusser, hvor det rent fysisk ikke kan lade sig gøre at medtage cykler.

 

Midttrafik er ikke bekendt med, at medtagelse af cykler i skolebusser tidligere har været et problem i forhold til andre kommuner.

 

Konklusion

Af hensyn til den kommunale økonomi, sikkerhed for elever og chauffører, ligebehandling af eleverne og for at undgå at stille vognmænd og chauffører i uheldige situationer, hvor de er nødt til at afvise elever med cykler, er det blevet meddelt skolerne, at det fremover ikke vil være muligt at medbringe cykler i skolebusserne.

 

Af administrative og økonomiske hensyn skønnes det heller ikke muligt at indføre en ordning, hvor eleverne mod betaling kan medtage cykler i skolebusserne.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Dire

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning, idet det bemærkes, at det ønskes undersøgt, om der via dialog med busselskaberne kan skabes alternative transportmuligheder med skolebusserne på enkelte dage, som tilgodeser mulighederne for at medtage cykler.

 

Sagsnr.: 04.00.00-P20-3-15 Sagsbehandler: Mathias Utoft Jørgensen  

Konceptet "Bestig Bjerge" til Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

"Bestig Bjerge"-konceptet er en kombination af turisme, bevægelse, sundhed samt oplevelse af natur og landskaber. Konceptet er hermed i tråd med flere af kommunens politikker og strategier, bl.a. sundhedspolitikken og friluftslivsstrategien. Samtidig er konceptet kendt udenfor Danmarks grænser, som herved kan tiltrække besøgende til Herning Kommune.

 

Det er et koncept, hvor danske bjerge markedsføres på hjemmesiden bestigbjerge.dk. Der betales et anmeldelsesgebyr (engangsbeløb) på 10.000 kr. pr. bjerg, samt et årligt driftsbidrag på 2.500 kr. pr. bjerg til Bestig Bjerge for administration.

 

Forvaltningen anbefaler, at Trehøje Bakke, Knudmosebjerget og Affaldsbjerget ved Østdeponi optages i konceptet.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en henvendelse Silkeborg Kommune, om Herning Kommunes interesse for at komme med i koncept Bestig Bjerge (BB). Konceptet er startet op omtrent samtidig med, at nordmanden Roger Pihl udgav sin første bog om de danske bjerge. Kravet til bjerget er, at det skal være minimum 100 meter højt (over havets overflade). Konceptet er organiseret hos VisitSkanderborg. 

At have et "bjerg" med i Bestig Bjerge betyder, at det markedsføres på hjemmesiden bestigbjerge.dk. Det indebærer ikke andet for lodsejeren end, at ”bjerget” bliver mere kendt og mere besøgt. Det eneste synlige tegn i marken er tre piktogrammer, hvor det ene informerer om, at stedet indgår i Bestig Bjerge. De andre to er talkoder, hvor den ene placeres et sted nedenfor "bjerget" og den anden på toppen af bjerget. Der skal således indgås aftale med lodejerne forud for en eventuel optagelse af "bjerget". Kommunen er ansvarlig for, at talkoderne findes og er synlige.  

Ved optagelse af et nyt bjerg afholdes en indvielse med deltagelse fra Roger Pihl samt udvalgsformand eller Borgermesteren i den pågældende kommune.   

Hvert 4. år afholdes Bjerglegene, som ligger op til og i skolernes efterårsferie. Her dyster kommunerne om, hvem der får flest besøgende på et af deres bjerge, og dermed kan løbe med titlen som Årets Bjergbestiger-kommune. Sidst afholdte arrangement var i 2013. 

Der afholdes 2-4 møder årligt for de medlemmer, som har "bjerge" med i konceptet. 

Konceptet er en kombination af turisme, bevægelse, sundhed samt oplevelse af natur og landskaber. Konceptet er hermed i tråd med flere af kommunens politikker og strategier, bl.a. sundhedspolitikken og friluftslivsstrategien. Samtidig er konceptet kendt udenfor Danmarks grænser, som herved kan tiltrække besøgende til Herning Kommune. 

Bestig Bjerge arbejder på at udvide og få andre danske bjerge med, og dermed også at udbrede kendskabet til konceptet. Deltager Herning Kommune vil det være den første kommune vest for israndslinjen. De kommuner, som i dag er med i konceptet er Skanderborg, Silkeborg, Horsens, Assens, Brønderslev samt VisitSkanderborg. Herudover er Viggo Rasmussen fra Ejer Bavnehøjs venner med. 

Der lægges op til, at Trehøje Bakke (104,5 meter over havet) søges optaget i projektet. Der kan på nuværende tidspunkt ikke dispenseres fra 100 meter regler, men Herning Kommune kan få gratis omtale af Knudmosebjerget (79 meter over havet) og Affaldsbjerget ved Østdeponi (76 meter over havet) på bestigbjerge.dk, hvor de vil blive præsenteret som "begynderbjerge".

 

Yderligere oplysninger om konceptet kan findes på: http://www.bestigbjerge.dk/. Her findes bl.a. en beskrivelse af de tilmeldte "bjerge", hall of fame m.m. 

Økonomi

Der betales et anmeldelsesgebyr (engangsbeløb) på 10.000 kr. pr. bjerg, samt et årligt driftsbidrag på 2.500 kr. pr. bjerg samt 3 piktogrammer pr. bjerg. De går til drift af hjemmeside, honorar til Roger Pihl samt fremstilling af diverse effekter, som f.eks. bjerg-bitter, t-shirts, halstørklæder m.m. med Bestig Bjerges logo.

Beløbet kan finansieres af serviceområde 04, Grønne områder, stednr. 02022,02 Skove og naturområder, 530 Friluftsliv egne.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at konceptet "Bestig Bjerge" afprøves i Herning Kommune, hvor Trehøje Bakke, Knudmosebjerget og Affaldsbjerget ved Østdeponi, ønskes optaget i konceptet,

at anmeldelsesgebyr på 10.000 kr. og det årlige driftbidrag på 2.500 kr. finansieres af driftrammen serviceområde 04, Grønne områder, stednr. 02022,02 Skove og naturområder, 530 Friluftsliv egne.

Dire

Beslutning

Udvalget ønsker ikke, at Herning Kommune deltager i konceptet "Bestig Bjerge".

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-491-08 Sagsbehandler: Line Thastum  

Revision af Green Cities samarbejdsaftale og valg af mål

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Lotta Sandsgaard

Sagsresume

En evaluering af Green Cities miljøsamarbejdet, har resulteret i en revideret samarbejdsaftale. Den nye aftale giver mulighed for mere fleksible og individuelle mål for de enkelte medlemskommuner. Som noget nyt kan delmål revideres løbende, de kan til- og fravælges og der kan komme helt nye mål til.

 

Green Cities har eksisteret siden 2000 og Herning Kommune har været med siden 2001. Følgende kommuner er med i samarbejdet: København, Allerød, Albertslund, Kolding og Herning Kommuner. Green Cities er opbygget over en samarbejdsaftale med fælles fundament, værktøjer og mål. Samarbejdet organiseres i en styregruppe med en politikker fra hver kommune og en mere administrativ embedsmandsgruppe. Green Cities er karakteriseret ved en ambitiøs miljøprofil, ved at etablere fælles, ofte eksternt finansierede, projekter, kommunikation om kommunernes grønne indsatser, en større efterårskonference mv, samt selvfølgelig det individuelle arbejde for målopfyldelse i kommunerne.

 

Green Cities har efter en grundig proces nu lavet en ny form på samarbejdet, med mere fleksibilitet og individuelle mål for kommunerne. Det vigtigste nye er muligheden for at til- og fravælge delmål, og at der løbende kan revideres, så nye mål kan komme til.

 

Den nye samarbejdsaftale har været behandlet i styregruppen og den skal nu godkendes i alle kommuner og hver enkelt kommune skal vælge hvilke mål, de vil arbejde med.

 

I følge samarbejdsaftalen skal der vælges mindst 10 af 17 delmål. Forvaltningens anbefalinger til delmål vil blive fremlagt på mødet. Vedlagt som bilag.

 

Forvaltningen anbefaler, at andre fagudvalg fremadrettet, og i forbindelse med Grønt regnskab, inddrages, når status for målopfyldelse eller indsatsen direkte berører det pågældende fagområde, da målopfyldelse i en række tilfælde er afhængig af indsatsen inden for andre fagområder end Teknik og Miljø.

 

Forvaltningen anbefaler, at der udvælges mindst 10 delmål, og at Samarbejdsaftale, Målaftale og Green Citiesaftale godkendes.

 

 

Sagsfremstilling

Den reviderede Green Cities aftale er delt i tre 

1. En Samarbejdsaftale, som indeholder meget af det samme som den tidligere samarbejdsaftale.

De vigtigste elementer i samarbejdsaftalen er:

·         Visioner - er de samme som tidligere

·         Fundament, som indeholder fælles målsætninger og retningslinjer for hvordan

          kommunerne vælger delmål. - Dette er en ny formulering i samarbejdsaftalen

·         Fælles kommunikation – er de samme som tidligere

·         Fælles værktøjer: Grønt Regnskab og Green Cities fælles dokumentation,

          Miljøledelse, Grønne indkøb, Bæredygtighed i planlægning og udvikling af

          kommunen og inddragelse af borgere og virksomheder i miljøarbejdet – er

          det samme som tidligere

 

I bilag 1. ”Samarbejdsaftale” er den reviderede tekst fremhævet.

 

2. En Målaftale, som beskriver fælles målsætninger og de delmål, som kommunerne kan vælge imellem. De fælles målsætninger er overordnet set de samme områder som der er arbejdet med i Green Cities i de sidste mange år.

 

3. En Green Cities aftale, hvoraf det skal fremgå, hvilke mål den enkelte kommune har valgt at arbejde med.

 

Valg af delmål 

Herning kommune skal vælge mindst 10 ud af 17 mulige delmål, og mindst et mål under hver fælles målsætning. Målene ses i bilag 2: Målaftale og bilag 3: Green Cities aftale.

 

For at gøre udvælgelsen lettere har forvaltningen udarbejdet bilag 4. ”Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse”. Her opridses: Status, effekt og mulig indsats, relation til planer, politikker og aftaler, relevans for andre fagudvalg og bemærkninger fra andre fagforvaltninger.

Forvaltningen vil gennemgå anbefalinger til valg af delmål på udvalgsmødet.

 

Da flere af målene involverer indsatser på tværs af kommunen har forvaltningen indhentet bemærkninger fra andre fagforvaltninger, som opridses i ovennævnte bilag.

 

De Green Cities mål, som Herning Kommune udvælger, vil på samme måde som tidligere indgå i kommunens grønne regnskab for at følge udvikling og indsats. Arbejdet med at opfylde målene sker, også som hidtil, som en del af det eksisterende tværfaglige samarbejde i forvaltningerne. Forslag til ny politisk beslutningsproces er under udarbejdelse.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der udvælges mindst 10 delmål,

 

at Samarbejdsaftale, Målaftale og Green Citiesaftale godkendes.

 

Dire

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at følgende delmål vælges for Herning Kommune:

-

Vi udvikler el- og varmeforsyningen i kommunen, så den er CO2-neutral inden udgangen af 2025.

-

Vi øger antallet af cyklister og brugere af den kollektive trafik i kommunen med 25 % fra 2010 til 2020.

-

Vi reducerer CO2-udledningen forbundet med drift af kommunens bygninger og biler med minimum 55 % fra 2006 til 2025.

-

Vi prioriterer grundvandsbeskyttelsen i kommunens fysiske planlægning og gennem motivation af grundejerne.

-

Vandforsyningernes ledningstab reduceres til maximalt 5 % i 2020.

-

Vi styrker biodiversiteten og borgernes oplevelse af naturen frem mod 2020.

-

Vi reducerer mængden af affald, som sendes til forbrænding fra husholdninger med minimum 30 % fra 2010 til 2018.

-

Vi genanvender mindst 25 % af plastaffaldet og 20 % af metalaffaldet fra husholdninger i 2018.

-

Vi er medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og sikrer der igennem øget indkøb af miljørigtige produkter og serviceydelser.

-

Vi har maximalt 10 % madspild i de kommunale køkkener inden udgangen af 2020. Og vi inspirerer borgerne til det samme.

 

Samarbejdsaftale, Målaftale og Green Cities aftale blev godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.04-P19-139-15 Sagsbehandler: Jesper Leding  

Placering af gyllebeholder i det åbne land

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Forvaltningen har modtaget ansøgning om tilladelse efter lov om planlægning til opførelse af en ny gyllebeholder i det åbne land uden tilknytning til bygninger på landbrugsejendommen Rotvigvej 4A, Aulum.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles afslag på ansøgte, og at der henvises til placering af en ny gyllebeholder ved eksisterende bygningsanlæg på ansøgers minkfarm Rotvigvej 5.

Sagsfremstilling

 

Ansøger har en minkfarm på ejendommen Rotvigvej 5, hvor der er opført et større antal åbne minkhaller og en mindre gyllebeholder på 1250 m3

 

Ejendommen Rotvigvej 4A er en landbrugsejendom uden bygninger på i alt 94 ha. Ejendommens arealer grænser op til og omslutter 4 ejendomme, der er placeret som selvstændige matrikler.

 

Gyllebeholderen ønskes placeret 225 m fra nærmeste nabobeboelse og etableret som en 2.600 m3 beholder med teltoverdækning. Konstruktionen vil få en højde på i alt 8,60 m over terræn. Afstanden til ansøgers minkfarm er ca. 2,1 km i lige linje.

 

Ansøger oplyser, at gyllen hentes fra minkfarmen af lastvogne fra et biogasanlæg, der efterfølgende transporterer den afgassede gylle fra gylleværket til gyllebeholderen. Dette vil medføre, at der i højsæsonen vil ankomme op til 3 lastvogne pr. uge til beholderen mod 1 pr. uge i den resterende del.

 

Planlovens § 36, stk. 2, fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal meddele tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, med mindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. Tilladelsen skal indeholde vilkår om, at beholderen afskærmes med beplantning, og fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften.

 

Idet der således skal meddeles landzonetilladelse til placering af en gyllebeholder på ejendommen, fremsendte forvaltningen den 16. september 2015 sagen til orientering hos flere naboer. Inden for høringsfristen fremkom indsigelser fra naboer til projektet.

 

Fra den nærmeste nabo blev det bemærket, at den oprindelige ansøgte afstand på 175 m, der var angivet i ansøgningen, ikke var korrekt, idet denne henviste til afstanden til et ældre stuehus, det ikke længere er i anvendelse. Afstanden mellem eksisterende byggeri og den ansøgte gyllebeholder ville således blive 147 m. Ansøgers rådgiver bemærkede til dette, at det reelle afstandskrav i henhold til husdyrloven kun er 50 m, og at afstandskravet derfor ansås som værende overholdt. Ansøger indvilligede dog i at forsøge at lade beholderen flytte til en placering syd for vejen, som vist på vedlagte kortbilag.

 

Andre naboer bemærker, at en så stor beholder vil få en meget stor indvirkning på området, og at den bør kunne placeres med større hensyntagen til naboer og natur. I brevet foreslås en placering ved minkfarmen på ansøgers ejendom, og at udkørsel af gylle kunne afhjælpes med gyllecontainere i selve udbringningsperioden.

 

Forvaltningen vurderer, at en 8,6 m høj gyllebeholder og overdækning, der placeres inden for 225 m fra nabobeboelse, vil kunne synes voldsom. Der vil skulle stilles krav til skærmende beplantning, men denne vil sandsynligvis ikke kunne dække beholderen i en højde på 8,60 m inden for en længere tidsperiode.

Området er forholdsvist plant, og afstanden til det fredede naturområde ”Stoubæk Krat” er ikke stor. Der vil således være forholdsvist frit udsyn til beholderen fra alle sider, herunder også fra naboer.

Transporten med lastvogne til og fra beholderen vurderes samtidig, at kunne medføre gener for de to ejendomme, der er beliggende på vejen til beholderen, idet boligerne er placeret hhv. 20 og 30 m fra vejen.

Afstanden til minkfarmen er ca. 2,1 km i lige linje, eller 2,1 km til starten af ejendommen målt i vejlinje.

 

Forvaltningen vurderer derfor, at gevinsten ved placering af gyllebeholderen i en så kort afstand fra minkfarmen ikke står mål med de gener, der vil kunne opstå for naboer og natur.

 

Kørsel af gødning til gyllebeholderen vil som nævnt ske løbende med 1-3 vogne pr. uge. Placeres gyllebeholderen ved minkfarmen, vil gylle skulle transporteres til udspredningsarealerne i forbindelse med udbringning. Dette vil ifølge ansøger medføre flere kørsler. Disse kørsler vil dog således kun ske i forbindelse med udbringningen, hvor naboerne i den resterende periode ikke vil være generet af transport.

 

Forvaltningen anbefaler derfor, at der bør meddeles afslag på ansøgning om tilladelse til placering af gyllebeholder på ejendommen Rotvigvej 4A, Aulum, og at beholderen i stedet bør placeres ved minkfarmen

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der med baggrund i planlovens § 35, stk. 1 og 26, stk. 2, meddeles afslag på ansøgte, og at der henvises til placering af gyllebeholder ved eksisterende bygninger på ansøgers minkfarm.

Dire

Beslutning

Der meddeles tilladelse til etablering af gyllebeholder på den ansøgte placering.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-608-15 Sagsbehandler: Jesper Leding  

Snerlundvej 22, Herning - etablering af paintballbane

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til etablering af en paintballbane på ejendommen Snerlundvej 22, Herning.

 

Forvaltningen indstiller, at der meddeles landzonetilladelse i henhold til planlovens § 35, stk. 1, til den ønskede paintball bane med tidsbegrænsning.

Sagsfremstilling

Banerne etableres på et lejet jordstykke, hvor der bliver etableret 2 baner af ca. 30 x 70 m. Disse baner skal forsynes med forhindringer, der vil blive etableret af naturmaterialer som eks. halmballer, grene, træstubbe eller lignende. Der vil samtidig blive opsat trådnet, mens der foregår aktiviteter.

 

Ifølge ansøger forventes der at komme ca. 30 til 60 kunder om ugen i højsæsonen i sommerhalvåret, og ca. 10 til 15 kunder om ugen i den øvrige periode. Spillet vil for det meste foregå i weekenden.

 

Parkering vil ske på matriklen, og der vil blive opført et mindre skur til materialer m.v. Ligeledes vil der blive opsat toiletvogn.

 

Der vil blive krævet afskærmende beplantning i en eventuel landzonetilladelse.

 

Sagen er omfattet af landzonebestemmelserne i planloven, og blev derfor den 11. september 2015 fremsendt til naboorientering. I høringsperioden modtog forvaltningen spørgsmål til ansøgningen fra en af ejendommens naboer. Disse omhandlede bl.a. sikkerhed og støj omkring banerne, samt trafik og parkering. Spørgsmålene blev videresendt til ansøger. Svar er vedlagt i bilagene.

 

Sagen blev samtidig sendt til høring i By, Erhverv og Kultur for at få klarlagt, om sagen krævede udarbejdelse af lokalplan. Dette blev afvist med henvisning til sagens begrænsede omfang, og til at etableringen af banerne vil kunne muliggøres ved udarbejdelse af landzonetilladelse.

 

Forvaltningen vurderer, at påvirkningen af omgivelserne ikke vil være stor, idet støj fra anvendt materiel er lille. Ligeledes vurderes det, at det forholdsvis begrænsede antal besøgende ikke medfører længerevarende støj.

 

Det bør i en eventuel landzonetilladelse kræves, at området holdes ryddeligt, og uden at materialer (ud over banernes naturlige forhindringer) er synlige, når banerne ikke er i anvendelse. Ligeledes bør det kræves, at der etableres tilstrækkelige parkerings- og toiletforhold, således, at der ikke opstår unødige gener for naboer og forbipasserende, og afskærmende beplantning omkring skur og parkering. Endeligt bør der stilles krav om, at al form for skiltning overholder gældende bestemmelser for skiltning i landzone.

 

En eventuel tilladelse bør slutteligt tidsbegrænses i 3 år for at give forvaltningen mulighed for at kunne vurdere det ansøgtes påvirkning mod omgivelserne på et mere konkret grundlag. 

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles tilladelse efter landzonebestemmelserne i planlovens § 35, stk. 1 til etablering af en paintballbane, skur, beplantning og parkering i henhold til det ansøgte, mod at tilladelsen gøres tidsbegrænset i 3 år af hensyn til vurdering af banens påvirkning mod omgivelserne på et mere konkret grundlag.

Dire

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 13.02.01-G01-1-13 Sagsbehandler: Trine Koch Jakobsen  

Ændret administrationsgrundlag for tilladelser til markvanding

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj

Sagsresume

På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af den 11. maj 2015, pkt. 111, har forvaltningen haft møde med Heden og Fjorden om de principper for administrationsgrundlag, der blev besluttet på mødet. Baggrund og muligheder for fælles information om det vedtagne administrationsgrundlag blev ligeledes drøftet på mødet med Heden og Fjorden.

 

Forvaltningen har på baggrund af dialogen tilpasset administrationsgrundlaget, så sagsbehandlingen bliver endnu smidigere.

 

Forvaltningen anbefaler, at administrationsgrundlaget godkendes, og at opmærksomheden henledes på, at forvaltningen som yderste konsekvens for at opfylde målet, påbyder ejere af ubenyttede boringer, at de sløjfes. 

Sagsfremstilling

Nyt administrationsgrundlag giver mulighed for en generel højere vandmængde i tilladelserne. Fordi vandingsbehovet er meget svingende fra år til år, har Heden og Fjorden udtrykt ønske om, at Herning Kommune søger at indarbejde en højere fleksibilitet i tilladelserne frem for generelt højere mængder.

 

Forvaltningen har revurderet dette ønske og fundet det fagligt forsvarligt at videreføre praksis for beregningen af mængderne over 3. år. Vedlagt bilag med forvaltningens faglige vurdering.

 

Forslag til revideret administrationspraksis er derfor, at tilladelsen gives med en maksimal årlig vandmængde - med tilføjelse af et vilkår om, at den årlige vandmængde skal overholdes, dog kan enkelte år med overskridelse accepteres, når blot den gennemsnitlige indvinding over 3 år ligger på eller under den maksimale årlige mængde. I vilkåret fastsættes en procentsat, som det enkelte år maksimalt må overskrides.

 

Det er en vurdering i hvert tilfælde, hvor stort udsvinget i indvindingen kan være i forhold til påvirkningen af natur og miljø. Heden og Fjorden har meddelt at de er positive over for denne mulighed. Det er vurderingen, at den en reviderede administrationspraksis vil imødekomme en større del af landbrugets behov for mere vand i tørre år.

 

 

 

På den baggrund fremsættes forslag til ny administrationspraksis: 

  • Varigheden af tilladelser vurderes i forhold til indvindingens påvirkning af natur, vandløb og grundvandsressourcen.
  • Der gives tilladelser på op til 1.200 m3/ha/år uden krav om dokumentation for vandingsbehov.
  • Der kan gives tilladelser til mængder over 1.200 m3/ha/år mod dokumenteret behov gennem mark- og gødningsplaner eller lignende.
  • Tilladelsen gives med en maksimal årlig vandmængde. Det vurderes, om enkelte år kan overskrides, når blot den gennemsnitlige indvinding over 3 år ligger på eller under den maksimale årlige mængde. Der kan give tilladelse til overskridelser indtil 25 % af den maksimale årlige vandmængde.
  • Mængden i forlængelser af eksisterende tilladelser, vurderes i forhold til tidligere udnyttelse.
  • Tilladelser, der ikke har været udnyttet i sammenhængende periode på over 5 år, trækkes tilbage.
  • Boringer uden tilladelse påbydes sløjfet med frist på normalt 1 år, ved store udgifter til sløjfning kan fristen forlænges.
  • Der stilles vilkår i tilladelserne om indberetning af vandmængder og målerstand.

 

Forvaltningen indstiller, at ovenstående retningslinjer vedtages, og at forvaltningen får bemyndigelse til at gennemføre håndhævelse svarende til administrationsgrundlaget.

 

Det er aftalt med Heden og Fjorden, at information om administrationsgrundlaget bringes i Landbrugsbladet. Der blev udtrykt ønske om, at kommunen informerer om administrationspraksis i avisen.  

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at revideret adminstrationsgrundlag godkendes,

at udvalget meddeler forvaltningen bemyndigelse til at administrere i overensstemmelse med revideret administrationsgrundlag.

Dire

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.01.15-P20-1-13 Sagsbehandler: Sine Dall  

Orientering om Handlingsplan for Smukke indfaldsveje

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 x

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

I forbindelse med budget 2015 har Byrådet besluttet, at der fra 2016 skal gennemføres forskønnelse af indfaldsvejene til Herning. Der er i 2016 afsat 3.044.000 kr. til projektet.

 

På mødet den 10. august 2015 godkendte Byplanudvalget ”Strategi for Smukke indfaldsveje”.

 

Der er udarbejdet en handlingsplan for de udpegede vejstrækninger og ankomster, som er beskrevet i ”Strategi for Smukke indfaldsveje”.

 

Handlingsplan for Smukke indfaldsveje er godkendt af Byplanudvalget på møde den 26. oktober 2015.

 

Forvaltningen anbefaler, at Teknik- og Miljøudvalget tager sagen til orientering, og at arbejdet med projekt "Smukke indfaldsveje" prioriteres og fortsættes i takt med, at der afsættes midler til opgaven. 

Sagsfremstilling

Herning Byråd har i sit politiske arbejdsgrundlag for perioden 2014 - 2017 ønsket at se på mulighederne for at forskønne indfaldsvejene til Herning. Byrådet har herefter afsat 3.044.000 kr. til anlæg i 2016. Der er derfor udarbejdet en strategi og en handlingsplan for ”Smukke indfaldsveje”. Strategien og handlingsplanen er udarbejdet som et samarbejde mellem de fagområder, der varetager opgaverne omkring planlægning, anlæg og drift af vejarealer, rundkørsler og indfaldsveje til Herning.

 

I handlingsplanen er der udarbejdet planer for de udpegede vejstrækninger og ankomster, som er beskrevet i ”Strategi for Smukke indfaldsveje”. Handlingsplanen peger på flere anlægsprojekter end de 3.044.000 kr., der er afsat til anlæg i 2016. Byplanudvalget bedes tage stilling til, om det er de rigtige projekter, der er udpeget til anlæg i 2016.

Der foreslås i handlingsplanen 23 anlægsprojekter for et samlet beløb på 9.694.000 kr. Forvaltningen foreslår 14 projekter i 2016.

 

Der er i handlingsplanen arbejdet med virkemidlerne, beplantning, facader og arkitektur, skiltning, kunst og udsmykning samt belysning, som er beskrevet i ”Strategi for Smukke indfaldsveje”.

Mange af projekterne er ikke skitseret, men blot udpeget som projekter. Efter en endelig udpegning af projekter, vil de blive skitseret og konkretiseret efterhånden.

 

Der er enkelte projekter, der ikke er anlægsprojekter f.eks. revision af Byens ansigt i forhold til de erhvervsdrivendes skiltning og udstilling langs indfaldsvejene. Et andet projekt er kunst langs byens veje. Hvordan kan indfaldsvejene vise Herning som en moderne kunstby? Kunsten skal iscenesættes, så den understøtter Hernings identitet som en by, der viser mod, muligheder og sammenhold.

 

Der skal være mulighed for at udsmykke byen ved f.eks. events. Der placeres flagstænger ved MCH, Dronningens Boulevard og ved byens nordlige ankomster, Viborgvej og Holstebrovej. Det kan yderligere overvejes, om man kan markere særlige events ved andre virkemidler eller tiltag.

 

Byggeri og arkitektur er et virkemiddel, der markerer byen. Der er markeret flere steder, hvor det er et konkret byggeri, der skal byde velkommen og fortælle, at man er ankommet til Herning.

 

Beplantning er en stor del af projektet. Det er et virkemiddel, som kan binde byen sammen og skabe identitet og variation. Her tænkes en beplantning, som viser, at vi tør noget i Herning, at man godt må undres og få en oplevelse på byens veje. Beplantningen ved ankomsten skal skabe blikfang.

Nogle steder er der foreslået midler til udtynding af beplantning. Dette gøres for at skabe kig til bygninger og landskaber.

 

Der er flere steder foreslået belysningsprojekter med effektbelysning. F.eks. ved MCH, hvor mange gæster ankommer, når det er mørkt.

 

Byplanudvalgets beslutning 26. oktober 2015, pkt. 145:

 

Handlingsplan godkendt, og de foreslåede projekter tilrettes

- ud fra uændret samlet anlægsøkonomi - således, at

Pkt. 7              reduceres med 100.000 kr.

Pkt. 16            udgår

Pkt. 22 og 23 udgår og gennemføres i forbindelse med projektet om forskønnelse af

                        forstæderne

Pkt. 12 og 13 indføjes med tilsammen 500.000 kr.

Pkt. 17            indgår med 250.000 kr.  

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at sagen tages til orientering.

Dire

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning. Teknik- og Miljøudvalget ønsker at de afledte driftomkostninger ved implementering af handlingsplan for "Smukke indfaldsveje" indarbejdes i budgetlægningen for 2017 og frem.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.14-Ø00-2-15 Sagsbehandler: Jacob Philipsen  

Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Teknik og Miljø

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jonna Sørensen

Sagsresume

Forvaltningen har foretaget budgetopfølgning på det forventede regnskab for 2015. Opfølgningen bygger på forbruget pr. 30. september 2015.

 

Opfølgningen viser, at Teknik og Miljø området samlet set forventer et merforbrug på driftsbudgettet ekskl. det takstfinansierede område på 0,9 mio. kr. På det takstfinansierede område forventes et mindreforbrug på 13,2 mio. kr.

 

Afvigelsen skyldes primært et forventet mindreforbrug i 2015 på serviceområde 05 Miljøforanstaltninger, skadedyrsbekæmpelse til etablering af rottespærrer, en forventet merudgift på serviceområde 09 Trafik, vejafvandingsbidrag samt busdrift. Herudover forventes en mindre indtægt på Arbejder for fremmed regning. På serviceområde 07 Renovation (takstfinansieret område) skyldes nettoafgivelsen primært en merindtægt på papir og andre genanvendelige materialer indsamlet ved husstandene og på kommunens genbrugspladser, et mindreforbrug genereret ved bedre behandlingspriser samt en midlertidig tilbagebetaling af overhead fra fælleskommunalt forbrændingsanlæg.

 

På anlæg forventes samlet set et mindreforbrug på 61,7 mio. kr. Heraf forventes 57,8 mio. kr. overført til 2016.

Sagsfremstilling

Opfølgningen er opdel i tre hovedområder: Drift, anlæg og budgetomplaceringer.

 

Drift:

Det forventede regnskab for 2015 er her målt i forhold til det korrigerede budget:

 

 

 

Som det fremgår af ovenstående tabel, forventes samlet set et mindreforbrug på 12,2 mio. kr.

 

De væsentligste afvigelser skyldes følgende:

 

Serviceområde 01 Byggemodning.

Der er en udfordring på byggemodningsområdet på grund af øgede udgifter til ejendomsskatter på landbrugsområder, som er lokalplanlagte til boligformål. Forvaltningen har indsendt klage til Skat over ejendomsvurderingen for 9 ejendomme. Heraf har kommunen fået medhold i de 5 sager, hvor Skat har foretaget vurderingen på et forkert grundlag. Fire sager er afvist med begrundelsen, at vurderingen er en skønsmæssig afgørelse på et korrekt grundlag. Der vil være en ny klagemulighed for disse ejendomme umiddelbart efter næste vurdering. Budgettet for byggemodning forventes at balancere i 2015.

 

Serviceområde 03 Kommunale ejendomme.

Bemærkningsskema vedlagt.

 

Serviceområde 04 Natur og Grønne områder.

Afvigelsen på -177.000 kr. skyldes, at DUT midlerne vedr. vandplaner først bliver indarbejdet i budgettet ved 3. budgetopfølgning.

 

Serviceområde 05 Miljøforanstaltninger.

Under funktion 005591 Skadedyrsbekæmpelse forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Afvigelsen skyldes blandt andet, at indkøb af rottespærrer er blevet væsentlig billigere end først antaget samt at arbejdet med etablering af rottespærrer endnu pågår og fortsætter i 2016.

 

Serviceområde 07 Renovation.

Samlet forventes et reelt overskud på ca. 16 mio. kr. og i forhold til budget et overskud på ca. 13 mio. kr.

Overskuddet i forhold til budget forventes at bestå af en merindtægt på ca. 3 mio. kr., som hovedsagelig skyldes en merindtægt på papir og andre genanvendelige materialer indsamlet ved husstandene og på kommunens genbrugspladser. Derudover er der tilmeldt, hvad der svarer til ca. 1.170 flere boligenheder end forventet.

Herudover forventes et mindre forbrug i forhold til budget på ca. 10 mio. kr. Mindreforbruget forventes genereret ved bedre behandlingspriser. Dette skyldes blandt andet bedre opnåede priser på affald til genanvendelse, men også en midlertidig tilbagebetaling af overhead fra fælleskommunalt forbrændings anlæg. Mindre forbruget er også et udtryk for manglende investeringer og afskrivninger, som følge af at affaldsplanen ikke er vedtaget endnu. Derudover forventes en større udgift til PCB holdige byggematerialer.

Efter endelig vedtagelse af affaldshåndteringsplanen forventes der en drøftelse af evt. ændring af renovationsgebyret. Affaldshåndteringsplanen er i offentlig høring, og det endelige forslag forventes fremlagt i Teknik- og Miljøudvalget den 30. november 2015.

 

Serviceområde 09 Trafik.

Under funktion  022203 Arbejder for fremmed regning, forventes en mindreindtægt i 2015 på 0,7 mio. kr. Området omfatter udgifter og indtægter til asfaltretableringer i forbindelse med ledningsopgravninger i asfaltbelagte vejarealer. De budgetterede indtægter i 2015 forventes ikke at kunne realiseres. Der er en forventning om, at kontoen over en årrække vil balancere. Herudover forventes et merforbrug til vejafvandingsbidrag på 0,8 mio. kr. på grund af øget aktivitet fra Herning Vand i forbindelse med kloakrenoveringer. Under busdriften forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. i forbindelse med udbud af den lokale skolebuskørsel, rejsekortet samt faldende indtægter. Herudover forventes en mindre udgift til brændstof jr. Midttrafiks forslag til revideret budget 2015 af februar 2015. Nettoudgifterne er nedjusteret i forhold til det oprindelige budget grundet beregning med nyt indekstal på grund af faldende oliepriser hen over efteråret og vinteren 2014/15.

 

Korrigerende handlinger.

Det forventede merforbrug på vejafvandingsbidrag på 0,8 mio. kr. forventes overført til 2016. Budgettet vil, med de forudsætninger der er kendte på nuværende tidspunkt, over en årrække (forventet 8-10 år) balancere. Med hensyn til det forventede merforbrug på busdriften på 1,1 mio. kr. undersøges muligheden for korrigerende handlinger indenfor serviceområdet i 2015. Et evt. udækket merforbrug vil blive overført til 2016 og blive indregnet i slutafregningen fra Midttrafik i april 2016.

 

Anlæg:

Det forventede anlægsregnskab for 2015 sammenholdt med det korrigerede budget fremgår af nedenstående skema:

 

 

Som det fremgår af ovenstående tabel, forventes samlet set et mindreforbrug på 61,7 mio. kr. Heraf forventes 57,8 mio. kr. overført til 2016.

 

Serviceområde 01 Byggemodning.

 

 

På jordforsyningsområdet forventes det at realisere indtægter på 38,646 mio. kr. i 2015. Der forventes overført en mindreindtægt på 7 mio. kr. fra 2015 til 2016. Den overførte mindreindtægt forventes således nedbragt med 9 mio. kr. i forhold til 2014, hvor der blev overført 16 mio. kr.

 

Forventet regnskab 2015 for byggemodningsudgifter (ØKE + TMU) udgør i alt 34,918 mio. kr. Byrådet har den 6. marts 2012, den 16. april 2013 samt den 26. august 2014 besluttet, at byggemodningsprojekter for 14 mio. kr. afventer igangsættelse, og rådighedsbeløb til udgifter hertil er derfor ikke frigivet.

Herudover resterer der ca. 6,2 mio. til projekter, som afventer igangsættelse. Dette er blandt andet Poppelbakken i Holing (betinget byggemodning), Jordbærmarken i Tjørring (afventer grundsalg) og Pugdalvej i Vildbjerg (afventer grundsalg). Restbeløbet på ca. 4 mio. kr. er afsat til færdiggørelser og er ikke frigivet.

 

Det er ikke aktuelt at igangsætte flere færdiggørelsesarbejder i år. Dels er der høj byggeaktivitet i udstykningerne på grund af stort grundsalg, og dermed ikke fysisk plads til entreprenørarbejder på vejene. Og dels er det ikke hensigtsmæssigt at igangsætte arbejderne i vinterhalvåret med risiko for is/sne, så arbejderne skal stoppes. Det forventes, at der næste år skal udføres større færdiggørelsesarbejder i 5-6 områder, herunder Ahornbakken, Fejerskovparken, Søengen og Ørskovbakken

 

Det anbefales, at restbeløbet på rammen ca. 4 mio. kr. reserveres til eventuel ny byggemodning på Åbjergparken i Vildbjerg, der fremsendes særskilt sag på et senere udvalgsmøde.

 

Udover ovennævnte er der væsentlige afvigelse på følgende områder:

Fuglsang Sø 4,3 mio. kr. - byggemodning af jordbærmarken afventer grundsalg.

Holingområdet Tjørring 1,8 mio. kr. - byggemodning af Poppelbakken afventer grundsalg.

 

Serviceområde 09 Trafik.

De væsentligste afvigelser skyldes følgende:

 

Dalgasgadeprojektet (p-pladser) 1,2 mio. kr. - overføres til 2016 til køb af 10 p-pladser.

Vesterholmvejs forlængelse 3,1 mio. kr. - overføres til 2016 til det fortsatte arbejde.

Herning Cykler fase 3 3 mio. kr. - overføres til 2016 til det fortsatte arbejde.

Køb af p-pladser Nygade 3, Herning 3,1 mio. kr. udsat til 2016.

Ny terminalområde, Banegårdspladsen 7,6 mio. kr. overføres til 2016 til det fortsatte arbejde. 

 

Budgetomplaceringer:

  

Serviceområde 08 Drift.

På serviceområdet er der givet en anlægsbevilling på 250.000 kr. til opsætning af solceller på værkstedsbygningen på Hammershusvej.

Forvaltningen vurderer, at regelsættet omkring solcelleanlæg vil kræve uforholdsmæssig mange ressourcer at administrere på nuværende tidspunkt.  Det er fortsat fordelagtigt for DRIFT at anvende solceller grundet god sydvendt tagplacering, samt at der anvendes en del strøm i dagtimerne, netop hvor strømmen produceres. Forvaltningen ønsker at tage muligheden op igen på et senere tidspunkt.

 

Anlægsbevillingen på 250.000 kr. foreslås konverteret til energibesparende tiltag (iht. udarbejdet energirapport). Isolering, udskiftning af vinduer/døre samt montage af ny yderbeklædning af nordsiden af såvel administrationsbygning og værkstedsbygning på Hammershusvej 7, dette vil reducere varmeforbruget. 

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 250.000 kr. i 2015 til Serviceområde 08 Drift, nyt stednr. Isolering, udskiftning af vinduer/døre samt montage af ny yderbeklædning af nordsiden af såvel administrationsbygning og værkstedsbygning på Hammershusvej 7,

at udgiften på 250.000 kr. finansieres af Serviceområde 08 Drift, stednr. 020072 Værksted, solcelleanlæg, som samtidig nedskrives med 250.000 kr.,

at budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalgt den 9. november og i Byrådet den 17. november 2015.

Dire

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.10.00-P19-2-11 Sagsbehandler: Lise Kjær Poulsen  

Mulighed for realisering af skovrejsning ved Lysgård Sø i Vildbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

  x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Pia Colstrup

Sagsresume

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 18. marts 2013 besluttede udvaget at rejse skov med tilskud fra staten på 2,6 ha ved Lysgård Sø i Vildbjerg. Der blev dog ikke opnået tilskud fra staten til dette areal.

Herning Kommune er blevet tilbudt en gave i form af 1 ha skov fra foreningen GROW|FOR|IT, hvilket gør sagen aktuel igen. Forvaltningen anbefaler, at der godkendes plantning af 2,6 ha skov ved Lysgård Sø. Byrådet har i budgetforliget for budget 2016 besluttet at arbejdet for rejsning af mere bynær skov.

 

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 18. marts 2013, pkt. 66, besluttede udvalget at rejse skov på en række bynære arealer herunder de 2,6 ha ved Lysgård Sø. Sagen er efterfølgende vedtaget i Byrådet. Dette areal blev dog underkendt som tilskudsberettiget, da det var for smalt, og det samlede areal ikke var stort nok. Arealet er derfor ikke tilplantet men er lejet ud til landbrugsdrift.

 

Arealet ved Lysgård Sø, del af matr. nr. 1aa Lysgård, Vildbjerg, ligger på nordsiden af Lysgård Sø og afgrænser Lysgård Sø fra de åbne marker. Arealet indgår som del af delområde 1 i lokalplan 149. Lokalplanens bestemmelser for området beskriver, at arealerne skal anvendes til rekreative offentlige formål, og at kommunalbestyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for områdets brug. Tilplantning af arealet med skov vil gøre afgrænsningen mere markant og skabe tiltrængt læ fra nordvest. Tilplantningen vil øge områdets kvalitet som rekreativt område væsentligt. Dels fordi der skabes læ fra nordvest, dels fordi der ingen skov er i området i forvejen.

 

Den midtjyske forening GROW|FOR|IT har tilbudt Herning Kommune en gave i form af 1 ha skov. Gaven består af 30.000 kr. inkl. moms, og skal dække udgifter til anlæg af 1 ha skov, mens Herning Kommune selv skal stå for den efterfølgende vedligeholdelse af skoven samt hegning, hvis dette ønskes. Foreningen har sit udspring i Brande, hvor den oprindeligt er stiftet af medarbejdere fra Siemens Wind Power. Foreningens midler er indsamlet af foreningens medlemmer på forskellig vis.

 

Kravet fra foreningen, for at skænke Herning Kommune gaven, er, at arealet skal tilplantes i år, at skoven skal plantes et sted, hvor mange får glæde af den, og at foreningen skal anerkendes for gaven i forbindelse med indvielsen.

 

Foreningen er blevet præsenteret for arealet ved Lysgård Sø, og finder det så velegnet, at de ønsker at skænke gaven til Herning Kommune, men kun såfremt der kan plantes inden årsskiftet. Alternativt har de andre muligheder uden for kommunen, hvor de så vil donere skoven til i stedet.

 

Gaven fra GROW|FOR|IT kan betale ca. 50% af anlægsomkostningerne til beplantning for det samlede areal. Det svarer stort set til det statslige tilskud på op til 55% af anlægsomkostningerne. Statens tilskud ville heller ikke dække den efterfølgende renholdelse af arealet, indtil træerne er i god vækst. Forvaltningen finder, at plantning af kun 1 ha er uhensigstmæssigt pga. arealets ukurante form.

 

Projektet falder ind under Naturpolitikkens mål for skove, nemlig at kommunens eget skovareal skal øges med 2,2 % inden 2025.

Økonomi

Anlægsudgifterne til den nye bynære skov beløber sig til i alt 90.800 kr. I beløbet er indeholdt forudgående jordbearbejdning, tilplantning, renholdelse i en 3-årig periode og efterplantning om nødvendigt. Se også vedlagte bilag.

 

GROW|FOR|IT skænker i alt 30.000 kr. inkl. moms i gave hertil, mens de resterende anlægsomkostninger til plantning af skov på 30.000 kr. skal afholdes for endnu uforbrugte midler i 2015 på driftsramme Serviceområde 04 Grønne områder, Skove og Naturpladser, fra penge til at realisere naturpolitikkens mål. Der skal afregnes 17,5% i moms af tilskuddet svarende til et netto-tilskud på 24.750 kr. Indtægten indeholdes i det afsatte driftsbudget på Serviceområde 04 Grønne områder.

 

Arealet kan hegnes for at sikre en hurtigere etablering uden skader fra vildtbid. Ekstraomkostning for hegning beløber sig til ca. 36.000 kr.

 

Omkostninger til renholdelse af arealet i 3 år fra anlæg beløber sig til i alt 42.800 kr. Dette beløb skal afholdes inden for driftsrammen på Serviceområde 04 Grønne områder, Skove og Naturpladser.

 

Fremtidige driftsudgifter efter år 3 forventes afholdt inden for den nuværende driftsramme på Serviceområde 04 Grønne områder, Skove og Naturpladser. Der forventes dog kun ganske få eller ingen driftsudgifter fra år 4 fra etablering og indtil første udtynding skal foretages om måske 20 år. Ejendomsskatter for arealet udgør 0 kr.

 

Afledt drift på Serviceområde 01 Byggemodning: Ved at inddrage arealet til skovrejsning vil der være en manglende lejeindtægt for udlejning til landbrugsformål, hvilket er på i alt 5.400 kr./årligt i nugældende lejeperiode. Lejeindtægten er fastsat ved bud.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

at arealet nord for Lysgård Sø tilplantes med i alt 2,6 ha skov,

 

at gaven på 1 ha skov fra GROW|FOR|IT accepteres som en del af finansieringen,

  

at projektomkostninger, udover den modtagne gave, afholdes inden for den nuværende driftsramme på Serviceområde 04 Grønne områder, Skove og Naturpladser,

 

at gaven/tilskuddet indeholdes i det afsatte budget på Serviceområde 04 Grønne områder.

Dire

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Hegning af det ny tilplantede område ønskes ikke medtaget i projektet.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.02-P20-2-15 Sagsbehandler: Rasmus Bartholdy Jensen  

Ekspropriation til vejformål

 

Sagsnr.: 05.01.02-P20-7-15 Sagsbehandler: Tommy Jonassen  

Vejprojekt

 

Sagsnr.: 05.05.06-P20-6-13 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Banegårdspladsen

 

Sagsnr.: 01.05.00-P00-66-15 Sagsbehandler: Rune Elnegaard Sørensen  

Orientering om politianmeldelse for manglende efterkommelse af påbud

 

Sagsnr.: 13.02.02-K08-154-11 Sagsbehandler: Lucia Aagaard  

Orientering om politianmeldelse for manglende kontorl af drikkevand

 

Sagsnr.: 00.22.04-P35-1-13 Sagsbehandler: Lotte Vinter  

Meddelelser