Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 20. juni 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

85. Endelig beslutning vedrørende "kortlægning af plejeboligbehov 2010-2020"

Sagsnr.: 00.00.00-P19-520-10 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Endelig beslutning vedrørende "kortlægning af plejeboligbehov 2010-2020"

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -  

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde d. 18. april 2012 (pkt. 37) besluttet at sende "Kortlægning af plejeboligbehovet 2010-2020" i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Kortlægningen forelægges nu udvalget igen efter høringsperioden til endelig behandling.

 

Høringssvarene fremlægges hermed.

Sagsfremstilling

Kortlægningen konkluderer, at der med det planlagte nybyggeri ikke er behov for yderligere plejeboliger i Herning Kommune frem til 2020 for at opretholde samme dækningsgrad som 2012. Dækningsgraden vurderes i 2012 som tilstrækkelig.

Forventningerne til ældrebefolkningens bedre sundhedstilstand fremover bevirker, at der ikke vurderes at være behov for en højere dækningsgrad i 2020.
 
Ønskes alligevel en højere dækningsgrad, anbefales det at etablere flere plejeboliger i den nordlige del af kommunen.
 
Kortlægningen konkluderer desuden, at der i Herning Kommune er behov for flere specialiserede botilbud til bestemte målgrupper. Det gælder både yngre og ældre demente samt demente med frontal hjerneskade. Det foreslås, at der oprettes følgende:

  • en skærmet enhed med seks pladser samt en aflastnings-/vurderingsplads til yngre demente i Fuglsang Sø Centret. I forbindelse hermed etableres daghjemspladser.

  • en udvidelse af den skærmede enhed for demente på Engholmscentret med tre skærmede pladser samt to aflastnings-/vurderingspladser

  • en eller to skærmede enheder med hver seks pladser på Fuglsang Sø Centret til demente med frontal hjerneskade

  • enheder til yngre plejekrævende borgere i forbindelse med Lind Plejecenter og/eller Fuglsang Sø Centret

 
Udviklingen på hospitalerne med accelererede patientforløb og en stadig højere grad af ambulant behandling bevirker, at kommunerne i endnu højere grad end hidtil skal ruste sig til at modtage patienter med behov for sygepleje. Det foreslås, at Herning Kommune etablerer 10 akut- og/eller hospicepladser på Rehabiliteringscentret.
 
Desuden foreslås, at der udarbejdes af en analyse af de ældste plejecentre i Herning Kommune med henblik på at skabe overblik over behovet for ombygning og modernisering. 


Der er en vis usikkerhed forbundet med prognoserne for ældres sundhedstilstand og udviklingen i øvrigt, hvorfor det anbefales, at der udarbejdes en ny analyse i 2015 af behovet for plejeboliger.

 

Høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet er generelt positive overfor kortlægningen og resultatet af denne. Ligeledes opfordres der til, at forslaget om en ny analyse i 2015 imødekommes.

 

Både Handicaprådet og Ældrerådet imødeser positivt forslaget om, at der oprettes specialiserede botilbud til demente borgere.

 

Endvidere modtages forslaget om etablering af akutpladser/hospicepladser positivt.

 

Handicaprådet bemærker specifikt i forhold til benyttelsen af velfærdsteknologi, at teknologien ikke må indføres på bekostning af den personlige pleje og omsorg.

 

Høringssvarene vedlægges som bilag.

 

Sagen fremsendes endvidere til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der arbejdes videre med oprettelsen af en skærmet enhed til yngre demente, en skærmet enhed for demente samt en særlig, skærmet enhed for demente med frontal hjerneskade,
at der arbejdes videre med etableringen af ti akut- og/eller hospicepladser på Rehabiliteringscentret,
at der udarbejdes en analyse af de ældste plejecentre i Herning Kommune,
at der udarbejdes en analyse af plejeboligbehovet i 2015.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

Bilag

  • Høringssvar fra Ældrerådet
  • Handicaprådets høringssvar til plejeboligbehovet 2010-20
  • Kortlægning revideret 5. marts 2012