Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 24. april 2013
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1632-09 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Fuglsangsø Centret - godkendelse af nyt skema B i forbindelse med ændring af arealfordeling

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Leif Pedersen, Niels Frede K. Madsen

Sagsresume

Byrådet godkendte den 20. november 2012 skema B for byggeriet af Fuglsangsø centret.

I forbindelse med en opgørelse af arealfordelingen for Fuglsangsø Centret er der sket en forskydning mellem boligarealer og servicearealer, som betyder at finansieringen af servicearealerne vil medføre en forventet merudgift på ca kr. 3.436 mio kr.

Forskydningen nødvendiggør en korrektion af arealangivelsen for boligarealet i skema B som derfor fremlægges til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Med tilretninger efter kapacitetstilpasning og jf. budgetforliget, kommer det nye center til at indeholde 90 pleje boliger, 16 ældreboliger og 20 daghjemspladser.

Byggeprojektet har, som det fremgår af tidligere fremsendte sag, været udbudt i totalentreprise med gennemførelse af et udbud i henhold til EU-udbudsreglerne og på baggrund af prækvalifikation i totalentreprise. Her pegede Bedømmelsesudvalget på baggrund af byggeprogrammets opstillede tildelingskriterier  på Byggefirmaet JFP Jørgen Friis Poulsen A/S.  

   
I forbindelse med en opgørelse af det samlede areal for henholdsvis servicearealer og boligarealer på Fuglsangsø Centret er der efter godkendelsen af skema B i november 2012 opstået en forskel i forhold til de tidligere angivne arealer for hhv. bolig- og servicearealer. Ved fornyet gennemgang af arealer har det vist sig at tidligere oplyste arealer fra totalentreprenørens rådgiver ikke har været i overenstemmelse med det færdige projekterede projekt. Rådgiver har efterfølgende tilrettet arealopgørelsen med de korrekte tal til administrationens indberetning af et nyt skema B. Forskellen i arealerne er primært opstået i forbindelse med endelig opgørelse af areal til elevatorer og indvendige trapper samt krav om ganglinier og fælles gangareal m.m..

 

Herning Kommune har i forbindelse med skema A oplyst et samlet areal til boliger på 7802 m² og for service arealer er arealet opgjort til 3392 m². Efter fornyet gennemgang af projektet er arealerne opgjort til 7526 m² for boligerne og 3747 m² for servicearealer.  

Boligarealerne er de tilskudsberettigede m² og da boligarealet efter den nye opgørelse udgør mindre end tidligere angivet, sker der en forskydning af udgifterne fra boligarealer til servicearealer, hvilket belaster kommunens kassetræk.
 

På baggrund af forskydelsen af arealer har administrationen udarbejdet et nyt korrigeret skema B, som fremsendes til udvalgets godkendelse.

 

Korrigeret skema B:

 

[image]

 

Konklusion på skemaet:

For boligdelen er der en mindreudgift - fra investeringsplanens 155.259.000 kr.* til nyt forslag på 148.992.000 kr. *, en forskel på 6.267.000 kr. brutto/ 626.000 kr. netto, inkl. moms og inkl. beboerindskud. Tallene er inkl. moms, da der ikke er refusion for momsudgifter på boligdelen.

For servicearealerne er der en merudgift fra investeringsplanens 57.788.000 kr. ** til nyt forslag 61.976.000 kr. ** på 4.188.000 kr. netto ekskl. moms.

 

På baggrund af det nye forslag anbefales følgende ændringer i rådighedsbeløbene:

 

[image]

 

I forhold til nuværende investeringsoversigt betyder ændringen at rådighedsbeløb og anlægsbevilling til boligerne nedskrives med 6.267.000 kr., medens rådgihedsbeløb og anlægsbevilling til servicearealerne opskrives med 4.188.000 kr.

Mindreudgiften til boliger betyder samtidig at der hjemtages 5.515.000 mindre som lån. Dvs. likviditetsmæssigt er der en nettomerudgift på 3.436.000 kr. Til orientering kan nævnes, at på byrådsmødet i december 2012 blev de likvide aktiver godskrevet med 3.436.000 kr. vedr. dette projekt.

 

Det er ikke muligt at finde kompenserende besparelser indenfor projektet , hvorfor det anbefales at finansiering af merudgiften på 3.436.000 kr sker ved genbevilling af det tidligere beløb på 3.436.000 kr. som på grund af fejlen i arealopgørelsen blev godskrevet de likvide aktiver.

 

Husleje

Huslejen vil med ændringen i boligarealet blive påvirket. Huslejeniveauet er med ændringen beregnet til ca. 984 kr. pr. m² årligt, svarende til en månedlig husleje på ca. 5.822 kr. pr. bolig. Et fald i huslejen på ca. 200 kr. pr. måned.

Hertil kommer forbrugsafgifter svarende til ca. 174 kr. pr. m² årligt eller 1.030 kr. pr. måned pr. bolig. Niveauet for huslejen svarer til de øvrige boliger på området, f.eks. Lind Pleje- og Aktivitetscenter med 956 kr. pr. m² årligt og 169 kr. pr. m² årligt til forbrugsafgifter.  

 

Afledt drift

Udgifterne ved drift af centret påvirkes ikke af ændringen i arealfordelingen og vil som det fremgår af tidligere sag på årsbasis være ca. 29,9 mio. kr. Driftsbudgettet er indeholdt i nuværende budgetramme på serviceområde 18. Udgifter til boligstøtte på maksimalt 1,35 mio. kr. årligt fra medio 2014 afholdes på serviceområde 17 Overførselsindkomster, og forventes at kunne indeholdes i budgetrammen.


Hovedtidsplan
 

Byggestart
Nov 2012
Aflevering af byggeriet til SOS
Juni 2014

Jens Bech Vestergaard deltager i sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at skema B godkendelse med en samlet anskaffelsessum til boligerne på 148.992.000 kr. og servicearealerne med 76.193.000 kr. (begge inkl. moms).

 

at der meddeles negativ anlægsbevilling til serviceområde 18 Sundhed og Ældre, konto 05.32.30 Ældreboliger, stednr. 530.080 Fuglsang Sø Centre med 6.267.000 kr, med rådighedsbeløb fordelt med -3.134.000 kr. i 2013 og -3.133.000 kr. i 2014

 

at der meddeles anlægsbevilling til serviceområde 18 Sundhed og Ældre, konto 00.25.18 Driftssikring af boligbyggeri (servicearealer), stednr. 018.080 Fuglsang Sø Centret med 4.188.000 kr, med rådighedsbeløb fordelt med 2.465.000 kr. i 2013 og 1.723.000 kr. i 2014 

 

at den årlige husleje for boligerne på 984 kr. pr. m² (ekskl. forbrugsafgifter) godkendes som grundlag for huslejefastsættelsen, indtil det endelige regnskab foreligger,

 

at forslag til forskydninger og tilretninger af rådighedsbeløb godkendes, således der bliver overensstemmelse med rådighedsbeløb i det nye forslag og afsatte rådighedsbeløb

 

at bevillingen på serviceområde 28 optagne lån tilrettes med 5.515.000 kr. i mindre låneoptagelse, i overensstemmelse med forslag til forskydninger/tilretninger i rådighedsbeløb jf. skema i dagsordensteksten.

 

at nettoudgiften på 3.436.000 kr. finansieres af likvide aktiver.

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.30.14-Ø09-3-12 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Regnskab 2012 og overførselsønsker 2012-2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Jfr. regnskabsvejledningen for 2012 forelægges overordnede bemærkninger til regnskabsresultatet for 2012 samt overførselsønsker 2012-2013 til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Jfr. regnskabsvejledningen for 2012 fremsendes overordnede regnskabsbemærkninger samt overførselsønsker (drift og anlæg) til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget forud for indgåelse i de samlede sager vedrørende henholdsvis regnskab 2012 og overførselssag, der behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. maj 2013 og efterfølgende i Byrådet den 14. maj 2013.

 

 

Bemærkninger til regnskabsresultatet - drift:

Samlet set udviser regnskabsresultatet for 2012 for Social- og Sundhedsudvalgets område et mindreforbrug på 11,585 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, som fordeler sig jfr. tabellen nedenfor:

 

[image]

 

Afvigelsen i forhold til det oprindeligt vedtagne budget er et mindreforbrug på 22,778 mio. kr., som skal ses i lyset af de rammekorrektioner, der er foretaget i løbet af 2012 med baggrund i regnskab 2011 og overførselssagen fra 2011-2012, budgetforliget for 2013 samt efterårsopfølgningen 2012.  

 

Nærmere specifikation af budgetkorrektioner, afvigelser samt overførselsønsker til 2013 på de enkelte serviceområder fremgår nedenfor.

  

 

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri

Regnskabsresultatet udviser et samlet merforbrug på 0,611 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, som fordeler sig jfr. tabellen nedenfor: 

 

[image]

 

Ses regnskabsresultatet i forhold til det oprindeligt vedtagne budget er der et mindreforbrug på 6,299 mio. kr.

 

Som det fremgår af tabellen ovenfor er rammen i løbet af 2012 reduceret med 8,072 mio. kr. som følge af tillægsbevillinger og omplaceringer, hvoraf den væsentligste er nedskrivningen på 7,238 mio. kr., som blev foretaget i forbindelse med budgetforliget for 2013. Nedskrivningen vedrørte det budgetterede afdrag på 2010-gæld, som i stedet blev lagt ind i budget 2013 som en udviklings- og velfærdsteknologipulje. Herudover er der foretaget en række mindre tekniske korrektioner (barselspuljen m.v.).

 

Fra 2011 er overført et mindreforbrug på i alt 1,162 mio. kr.

 

Der knytter sig følgende kommentarer til afvigelserne mellem det korrigerede budget og regnskabsresultatet:

 

  • mindreforbrug på 0,845 mio. kr. på centrale konti, som primært skyldes færre udgifter til køb af pladser end forudsat. Det kan konstateres, at der i forhold til det budgetterede er sket et fald i udgifterne til længerevarende opholdstyper og en stigning i udgifterne til kortere, hvilket er i tråd med den styringsstrategi, der tilsigtes på området.

 

  • samlet merforbrug på 1,557 mio. kr. vedrørende områder med selvforvaltning, hvoraf Bytoften indgår med et merforbrug på 5,327 mio. kr. Beløbene saldooverføres jfr. styringsprincipperne til 2013.

  • samlet mindreforbrug på 0,153 mio. kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering. Beløbene saldooverføres jfr. styringsprincipperne til 2013.

  • mindreindtægt på 0,052 mio. kr. vedrørende ældreboliger, som er udenfor rammestyring.

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre

Regnskabsresultatet udviser et samlet mindreforbrug på 12,196 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, som fordeler sig jfr. tabellen nedenfor: 

 

[image]

 

Ses regnskabsresultatet i forhold til det oprindeligt vedtagne budget er der et mindreforbrug på 16,479 mio. kr.
 
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er rammen i løbet af 2012 reduceret med i alt 16,082 mio. kr. som følge af tillægsbevillinger og omplaceringer. Ændringerne kan specificeres således:

 

[image]

Note: - = reduktion af rammen / + = forhøjelse af rammen

 

Fra 2011 er overført et mindreforbrug på i alt 11,799 mio. kr.
 
Der knytter sig følgende kommentarer til afvigelserne mellem det korrigerede budget og regnskabsresultatet: 

 

  • mindreforbrug på 5,784 mio. kr. på centrale konti, som primært kan tilskrives udgifter, som er budgetteret i 2012, men som først falder i 2013. Der er tale om restbetaling vedrørende udskiftning af nøglebokse (3,825 mio. kr.) , undervisning i elektronisk kommunikation og dokumenthåndtering (0,963 mio. kr.) samt afsat beløb til afprøvning af intelligente toiletter i hjemmeplejen (0,311 mio. kr.), som er prioriteret af den afsatte velfærdsteknologipulje på 1 mio. kr. (budgetforlig 2012), men først indkøbes i 2013.  

    I og med at der ved Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af efterårsopfølgningen blev foretaget en rammereduktion af det forventede centrale overskud på 4,4 mio. kr. i 2012, burde der ikke, såfremt det forventede opfølgningsresultat forblev uændret, være regnskabmæssige afvigelser ud over de ovenfor nævnte forskydninger.

    Der er imidlertid et yderligere mindreforbrug på 0,685 mio. kr. på de centrale konti, som vedrører forhold, der ikke indgik i efterårsopfølgningen. Beløbet dækker over en merudgift på 1,559 mio. kr. vedrørende lejetab i ældreboliger, en merudgift på 1,654 mio. kr. vedrørende hjælpemidler og en merindtægt på 3,830 mio. kr. vedrørende elevrefusioner. Sidstnævnte skyldes ny administrativ procedure, som bevirker, at der i regnskab 2012 indgår refusioner for 13 måneder (december 2011 + hele 2012). Herudover en række småforskydninger +/-, som giver et samlet mindreforbrug på 0,068 mio. kr.

  • samlet mindreforbrug på 5,593 mio. kr. vedrørende områder med selvforvaltning. Beløbene saldooverføres jfr. styringsprincipperne til 2013.

  • samlet mindreforbrug på 0,523 mio. kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering. Beløbene saldooverføres jfr. styringsprincipperne til 2013.

  • merindtægt på 0,296 mio. kr. vedrørende ældreboliger, som er uden for rammestyring.   

 

  

Overførsler fra 2012-2013 - drift:

Der foreligger samlet set overførselsønsker fra 2012 til 2013 på 10,496 mio. kr., som fordeler sig jfr. tabellen nedenfor:

 

[image] 

 

Overførslerne vedrørende selvforvaltningsaftaler og projekter er saldooverførsler i henhold til styringsprincipperne.

 

Områder udenfor rammestyring overføres jfr. styringsprincipperne ikke.

 

På centrale konti er der ingen overførselsønsker på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri, hvormed det regnskabsmæssige mindreforbrug på 0,845 mio. kr. tilgår de likvide aktiver.  

 

På Serviceområde 18, Sundhed og Ældre ønskes overført hele det samlede mindreforbrug på centrale konti, som udgør i alt 5,784 mio. kr.  Overførslerne vedrører følgende:

 

  • Udskiftning af nøglebokse, hvor der er en forskydning til 2013 på 3,826 mio. kr., idet udskiftningen ikke blev færdiggjort i 2012.

  • Elektronisk kommunikation, hvor der er en forskydning til 2013 på 0,963 mio. kr., idet undervisningsforløb i forbindelse med nyindkøbt udstyr først afholdes i 2013.

  • Velfærdsteknologipuljen på 1 mio. kr. i 2012, hvor der er forskydning på 0,311 mio. kr. til 2013. Beløbet er afsat til afprøvning af intelligente toiletter jfr. beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. oktober 2012, og vil først blive anvendt i 2013.

  • 0,684 mio. kr. af merindtægt vedrørende elever i 2012 overføres til dækning af forventet budgetmanko i 2013.

 

 

Bemærkninger til regnskabsresultatet - anlæg:

Samlet set udviser regnskabsresultatet for 2012 (anlæg) et mindreforbrug på 33,718 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget jfr. nedenstående tabel:

 

[image]

 

Mindreforbruget på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri vedrører forskydninger i byggerierne af nye boliger ved Skovlyset og udvidelsen af Rosenholm. Projekterne forventes afsluttet i løbet af første halvår 2013.

 

Mindreforbruget på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre vedrører primært forskydninger i byggerierne af Lind Pleje- og Aktivitetscenter, Lindegården, Fuglsangsø Centret samt etablering af modtagekøkken på Kastaniegården.

 

Herudover er der mindreforbrug på 7 mio. kr. som følge af, at flytningen af Koloritten ikke blev gennemført i 2012 som planlagt.

 

 

Overførsler fra 2012-2013 - anlæg:

Der foreligger samlet set overførselsønsker fra 2012 til 2013 på 33,614 mio. kr., som fordeler sig jfr. tabellen nedenfor: 

[image]

 

Alle overførselsbeløb vedrører ikke-afsluttede projekter, som videreføres i 2013 jfr. beskrevet under regnskabsresultatet ovenfor.

 

Mindreforbrug på 0,104 mio. kr. vedrørende solafskærmning på Vesterled tilgår kassen jfr. anlægsregnskabet, som er godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 20. februar 2013.  

 

 

Skemamateriale med overordnede regnskabsbemærkninger, regnskabstal og overførselsønsker for henholdsvis drift og anlæg er vedlagt som bilag til sagen.

 

Anne Marie Muff Grønkjær deltager under behandling af sagen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at regnskabsresultatet for 2012 tages til efterretning.

 

at overførselsønskerne fra 2012-2013 vedrørende henholdsvis drift og anlæg jfr. bilag godkendes.

 

at sagen videresendes og indgår i den samlede regnskabs- og overførselssag, der behandles i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. maj 2013 og senere i Byrådet den 14. maj 2013.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-12 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Forårsopfølgning 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forårsopfølgning på baggrund af forbruget pr. 31. marts 2013 forelægges Social- og Sundhedsudvalget til efterretning.

 

Sagen videresendes til indgåelse i den samlede forårsopfølgning, som behandles henholdvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. maj 2013 og i Byrådet den 14. maj 2013.

Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 31. marts 2013 foretaget budgetopfølgning på henholdsvis drifts- og anlægsudgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område.

 

Drift:

Det forventede driftsregnskab for 2013 samt afvigelsen i forhold til det korrigerede budget pr. 31. marts 2013 fremgår af nedenstående tabel:

 

[image] 

Note: - = merforbrug / + = mindreforbrug 

 

Som det fremgår, foventes i forhold til det korrigerede budget pr. 31. marts 2013 et samlet mindreforbrug på 0,226 mio. kr., som fordeler sig jfr. tabellen nedenfor: 

 

[image]

 

Der skal gøres opmærksom på, at budgettet pr. 31. marts 2013 ikke indeholder overførsler fra 2012, idet disse først forventes godkendt af Byrådet den 14. maj 2013.

 

På Social- og Sundhedsudvalgets område ønskes driftsoverførsler fra 2012 på i alt 9,812 mio. kr. jfr. regnskabs- og overførselssagen. Sagen behandles som selvstændigt punkt på nærværende dagsorden.

 

I mindreforbruget pr. 31. marts 2013 er indeholdt et endnu ikke disponeret beløb på 3,8 milo. kr. af den pulje på 10 mio. kr., der er afsat i 2013 til velfærdsteknologi og udvikling. Restpuljen fremgår med halvdelen på hvert serviceområde. Der er særskilt sag på nærværende dagsorden, hvor forslag til fordeling af restpuljen forelægges udvalget.

 

Herudover er der i mindreforbruget indeholdt en restpulje på 4,6 mio. kr. afsat til takstreguleringer på rammeaftaleområdet (Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri). Der er foretaget takstreguleringer i 2013, men beløbet forudsættes reserveret til  imødegåelse af fremtidige takstreguleringer.

 

Der knytter sig følgende kommentarer til de øvrige afvigelser på serviceområderne:

 

 

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri:

Der forventes p.t. et samlet merforbrug på ca. 3,6 mio. kr. på centrale konti, som dels skyldes større udgifter til køb af pladser end forudsat og dels lavere statsrefusion i dyre enkeltsager end forudsat. Sidstnævnte skal blandt andet ses i lyset af den indsats, der gøres på området for at nedbringe de længerevarende ophold og i stedet satse på korterevarende og mere intensive tiltag.  

I opfølgningen er forudsat tilgang af samtlige unge, der fylder 18 år i løbet af 2013 og som er i en foranstaltning i Børn og Unge-regi. Erfaringen viser dog, at den faktiske tilgang af 18-årige i løbet af året typisk bliver mindre end skønnet ved forårsopfølgningen.

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Der forventes i 2013 et merforbrug på centrale konti på i alt ca. 7,5 mio. kr. Heraf vedrører 5,1 mio. kr. forskydninger fra 2012 vedrørende udskiftning af nøglebokse, undervisning i elektronisk kommunikation og indkøb af intelligente toiletter. Beløbene forventes dækket af overførsler fra 2012.

 

Herudover forventes p.t. et samlet merforbrug på ca. 2,4 mio. kr., som primært skyldes en budgetmanko på elevkontoen. Herudover en række mindre forskydninger +/-.

Der er i løbet af 2013 budgetlagt med flere aktivitetsændringer omkring blandt andet åbning/lukning af plejecentre, friplejehjem m.v., som påvirker flere områder i budgettet både centralt og decentralt. I forårsopfølgningen er forudsat, at ændringerne forløber som budgetteret/jfr. de politiske beslutninger.

 

Herudover skal der gøres opmærksom på, at de seneste års forholdsvis store udsving i regnskabsresultaterne slår igennem med forsinkelse på frit-valgs-priserne og dermed budgetforudsætningerne, hvilket kan medføre forskydninger på området. Beregningen af nye timepriser på frit-valgs-området er igangsat og forventes at være færdig, således at konsekvenserne kan indgå i halvårsregnskabet.  

 

Endelig er der indikationer på en fortsat stigning i antallet af genoptræningsplaner, som sætter budgettet under pres. I forårsopfølgningen er ikke indregnet merudgift på området i forhold til det budgetterede, men udviklingen følges nøje og vi blive nærmere vurderet i forbindelse med halvårsregnskabet.

 

På de decentrale enheder forventes p.t. et samlet mindreforbrug på ca. 3 mio. kr., som er vurderet med baggrund i de forudsætninger, der er nævnt ovenfor.

 

 

Anlæg:

Det korrigerede anlægsbudget pr. 31. marts 2013 udgør 127,628 mio. kr. og der forventes forbrugt 138,360 mio. kr. i 2013, hvormed der er et forventet merforbrug på 10,732 mio. kr.

 

Afvigelsen vedrører primært forskydninger vedrørende Fuglsangsø Centret.

 

Der skal gøres opmærksom på, at budgettet pr. 31. marts 2013 ikke indeholder overførsler fra 2012, idet disse først forventes godkendt af Byrådet den 14. maj 2013.
 
På Social- og Sundhedsudvalgets område ønskes anlægsoverførsler fra 2012 på i alt 33,614 mio. kr. jfr. regnskabs- og overførselssagen. Sagen behandles som selvstændigt punkt på nærværende dagsorden.

Anne Marie Muff Grønkjær deltager under behandling af sagen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at forårsopfølgningen tages til efterretning.

 

at sagen videresendes til indgåelse i den samlede forårsopfølgning, som behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. maj 2013 og i Byrådet den 14. maj 2013.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.01.00-G01-4-13 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Pulje til udviklingsinitiativer og velfærdsteknologi i budget 2013 - status

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Jane Sønderskov

Sagsresume

Status på igangsatte projekter fra puljen til udviklingsinitiativer og velfærdsteknologi i 2013, høringsvar fra ældre- og handicaprådene samt forslag til håndtering af restpuljen.

Sagen er genoptaget jfr. beslutning på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. december 2012.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetforliget for 2013 blev der afsat en pulje på 10 mio. kr. til udviklingsinitiativer og velfærdsteknologi inden for ældre, handicap og psykiatri. Puljen fremgår af budget 2013 med henholdsvis 5 mio. kr. på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og 5 mio. kr. på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.
 
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 12. december 2012 at disponere 6,235 mio. kr. af puljen til en række konkrete projekter.
 
Sagen blev efterfølgende sendt til høring og drøftelse i ældre- og handicaprådene med henblik på høringssvar og forslag til prioritering af yderligere projekter.
 
Det blev besluttet, at sagen skulle dagsordensættes igen på nærværende møde med henblik på en status på de igangsatte projekter samt stillingtagen til restpuljen på 3,765 mio. kr. blandt andet med baggrund i høringssvarene fra ældre- og handicaprådene.
 
Primo april 2013 er status på de igangsatte projekter følgende:
 
Forsøgsmidler til koordinationsgruppen for velfærdsteknologi - afsat 1 mio. kr.
Velfærdsteknologi-gruppen har som opstart på processen afholdt interne inspirationsarrangementer med eksterne oplægsholdere samt deltaget i "Velfærdens Innovationsdag" den 24. januar 2013.

 

Velfærdsteknologi-gruppen har brugt Herning Kommunes nye intranetplatform til at kommunikere nyheder om gruppens aktiviteter til hele Social, Sundhed og Beskæftigelse.  

 

Der er indtil videre brugt ca. 40.000 kr. af de afsatte midler. 

 
Videreudvikling og udbredelse af brugen af teknologiske hjælpemidler og IT teknologi i hverdagen - samlet pulje afsat på 2 mio. kr.
Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvad puljen skal bruges til, og hvordan sagsgangene i forhold til udmøntning af puljen er.
 
Der tages udgangspunkt i de forslag, der blev opridset i de 2 oprindelige projektforslag fra Handicap og Psykiatri og Sundhed og Ældre. Endvidere forventes det, at der bliver gennemført forskellige mindre afprøvningsprojekter. Der vil snarest blive igangsat projekter med støtte fra puljen.
 
Den tværgående velfærdsteknologigruppe vil blive tilknyttet de enkelte projekter i forhold til at sikre vidensdeling og generel understøttelse af projekternes gennemførsel.
 
Indtil videre er prioriteret 75.000 kr. til deltagelse i projektet "Virtuel bostøtte" fra denne pulje (SOS 20/3-2013).
 
Gruppetilbud ADHD - afsat 0,720 mio. kr.
Projektforløbet er afsluttet med udgangen af marts 2013. Forløbet er derfor endnu ikke evalueret.

Social- og Sundhedsudvalget får præsenteret en endelig evaluering af projektet i løbet af 2013.
 
Kognitive IT hjælpemidler - afsat 1,2 mio. kr.
I Projekt Kognitive hjælpemidler på Center for Kommunikation er ansat en ergoterapeut og en journalist pr. 1. april 2013. Projektperioden er april 2013 – ultimo december 2014.
 
Center for Kommunikation er i gang med at indrette et borgertestcenter, hvor der kan demonstreres nogle af de hjælpemidler, der kan kompensere for kognitive (mentale evner/kræfter) funktionsnedsættelser. Parallelt med indretning af borgertestcenter, er centret i gang med videnssøgning bredt inden for feltet kognitive hjælpemidler i relation til, hvem der kan profitere af disse hjælpemidler.
 
Endelig arbejdes på at skabe netværk med private firmaer, medarbejdere på institutioner i Herning Kommune samt netværk på regionalt og nationalt plan.


Udvikling af telecare - afsat 1 mio. kr.
Der er udarbejdet en projektbeskrivelse og indhentet erfaringer fra andre kommuner, der arbejder med telecare. De gode råd her fra er blandt andet:

  • at afgrænse sin målgruppe

  • at afgrænse teknologien

  • at drage sig konkrete erfaringer med hvilke krav det stiller til handleveje, fortrolighed med teknologien, undervisning og kulturændring.

 
Derfra vil projektet kunne udvides til nye målgrupper og nye teknologiske muligheder.
 
I første omgang er der samlet en fokusgruppe til at indkredse projektets retning. Der tages udgangspunkt i nydiagnosticerede demente.

 

Erfaringer fra KMD-projektet bringes med ind i dette projekt.
 
Metode, medicinhåndtering - afsat 0,315 mio. kr.
En farmaceut har aflagt besøg i mange medarbejdergrupper for at få indblik i medicinadministration helt ude ved borgeren, såvel på plejecentre som i hjemmeplejen. På den baggrund planlægges information og undervisningsaktiviteter. Der tilbydes allerede undervisning i specifikke emner og lægemiddelgrupper, som er tilpasset faggrupperne.
 
Endvidere udarbejdes nyhedsinformation indeholdende relevante nyheder og retningslinjer, links til nyttige opslagsværker og praktisk lægemiddelanvendelse
 
Farmaceuten arbejder som konsulent i forhold til afklaring af lægemiddelrelaterede spørgsmål fra medarbejdere, foretager medicingennemgang af nye borgere/beboere og ved øvrige borgere, hvor medarbejdere ønsker en faglig vurdering.
 
Høringssvar fra ældre- og handicaprådene:
Der foreligger på baggrund af høringen i ældre- og handicaprådene følgende ønsker til yderligere projekter:

  • Udskrivningsbesøg inden for 24 timer efter hospitalsindlæggelse (Ældrerådet)

  • Visitationsmedarbejder på sygehuset mhp. at sikre aftaler om pleje, hjælpemidler, genoptræning m.v. (Ældrerådet)

  • Forbedring af initiativer til bedre kommunikation med de borgere, som ikke har et sprog (Handicaprådet).

  • Håndholdte elektroniske kommunikationshjælpemidler til blinde (Handicaprådet)

  • Håndholdte elektroniske hjælpemidler som hjælp i hverdagen til demente m.fl. (Handicaprådet)

  • Elektroniske hjælpemidler til telemedicin m.v. (Handicaprådet)

 
Høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet er vedlagt som bilag.

 

Der gøres opmærksom på, at Ældrerådets forslag vedrørende udskrivningsbesøg indgik i det katalog, der blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget ved behandling af sagen den 12. december 2012.
 
Udvalget fremsatte dengang ønske om, at forslaget skulle kvalificeres nærmere. Dette er nu sket, og den opdaterede beskrivelse af forslaget er vedlagt som bilag.  

Forslag til håndtering af restpulje:
Restpuljen, som endnu ikke er udmøntet i konkrete projekter, udgør 3,765 mio. kr. i 2013.

 

På nuværende tidspunkt foreligger et konkret, opdateret forslag til et projekt vedrørende udskrivningsbesøg (2 mio. kr.).

 

Der ønskes stillingtagen til, hvorvidt projektet ønskes igangsat.  

 

Herudover foreligger en række mere overordnede ønsker og forslag til projektemner fra ældre- og handicaprådene.  

 

Der ønskes stillingtagen til, hvilke af de foreslåede emneforslag fra rådene, der ønskes arbejdet videre med - enten som selvstændige projekter eller som en del af andre igangværende projekter.

 

Administrationen foreslår herefter, at en eventuel restpulje reserveres til en proces, hvor decentrale medarbejdere og borgere inddrages i at generere ideer til konkrete projekter, som kan supplere rådenes forslag.  

 

I processen omkring de velfærdsteknologiske projekter er der flere elementer, der skal arbejdes med, heriblandt business cases, der handler om at begrunde og berettige, at et konkret projekt igangsættes. Derudover skal der tages stilling til, hvilke krav Herning Kommune kan stille til borgerne om, hvilken teknologi de selv skal stille til rådighed for at kommunen kan levere service. Og i relation hertil skal der tages stilling til de konsekvenser, som det måtte få i forhold til Herning Kommunes kvalitetsstandarder.

 

Sagen foreslås således dagsordensat igen den 14. august 2013 med henblik på ny status på igangværende projekter og fordeling af eventuel restpulje.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

 

at
status for de allerede prioriterede projekter tages til efterretning

 

at
det besluttes, hvorvidt projektet vedrørende udskrivningsbesøg ønskes igangsat med en projektramme på 2 mio. kr.

 

at
det besluttes, hvorvidt emneforslagene fra ældre- og handicaprådene skal behandles og viderebearbejdes som selvstændige projektforslag, eller om de kan indgå som elementer i allerede afsatte puljebeløb.

 

at
der igangsættes en proces med inddragelse af decentrale medarbejdere og borgere med henblik på at generere ideer i forhold til en eventuel restpulje.
 
at
sagen genoptages på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 14. august 2013 med henblik på ny status på igangværende projekter og fordeling af eventuel restpulje.

Beslutning

Godkendt som indstillet, herunder at Social- og Sundhedsudvalget besluttede at projekt udskrivningsbesøg igangsættes samt at emneforslag fra Handicapråd og Ældreråd indgår som elementer i de allerede afsatte puljebeløb.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-G01-1-12 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Bytoften - opfølgning på handleplan

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Bestyrelsen for Bytoften igangsatte i november 2012 handleplan for udviklingsarbejde på Bytoften.

 

Handleplanen falder i fire hovedområder:

  • Ledelsesstruktur

  • Serviceniveau

  • Samarbejde

  • Økonomi

 

Der blev afholdt bestyrelsesseminar d. 8. april 2013, hvor der blev foretaget opfølgning på den handleplanen.  

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Bytoften redegør i en statusrapport for hvordan, bestyrelse, ledelse og medarbejder har grebet opgaven med genopretning af af Bytoften an. Der henvises til statusrapporten, som er vedlagt dagsordenen. Resuméet bringes i uddrag.  

 

1. Ledelsesstruktur

  • Bestyrelsen har etableret en ny ledelsesstruktur med 1 forstander og 3 afdelingsledere. Hertil kommer en række koordinatorer og medarbejdere med særlige funktioner.

  • Bestyrelsen har revideret mission og vision. Det giver afsæt og retning for de strategiske drøftelser og målsætning på bestyrelsesmøder og ledermøder.

  • Bestyrelsens fremadrettede rolle bliver drøftet på temadag 8. april.

  • Bestyrelsens sammensætning bliver drøftet på temadag 8. april.

 
2. Serviceniveau

  • Forventningsafstemning Herning Kommune/Bytoften sker løbende og i en konstruktiv tone.

  • Bytoften har udarbejdet ydelsesbeskrivelser. De skal nu afstemmes og tilrettets med Herning Kommunes visitation.

De nye markedsligenende styringsprincipper og øgede krav om gennemskuelighed og dokumentation nødvendiggør en radikal kulturudvikling på Bytoften. Kulturen vil bestyrelsen ændre ved at sætte fokus på de daglige handlinger.

 
3. Samarbejde

  • Bytoften har fået ny reference til Herning Kommune. Bytoften er nu tilknyttet Center For Kommunikation og forstanderen repræsenterer Bytoften på Områdeledermøderne i forvaltningen.

  • Chefen for Handicap og Psykiatri og forstander for Bytoften, holder dialogmøder hver 14. dag hvor forventninger og forløbet på Bytoften afstemmes.

  • Der er løbende dialog mellem Bytoften ledere/medarbejdere og Herning Kommunes Taskforce

 
4. Økonomi

  • Driftsbudgettet for 2013 hænger sammen. Dog er Bytoften pt. ramt af ledige pladser hvilket betyder mindre indtægter end forventet. Denne mindreindtægt forventer bestyrelsen kompenseret ved besparelser på støttefunktioner og effektiviseringer.

  • Bytoften er blevet opdelt i 8 resultatcentre. Det giver bedre overbliver og mulighed for lokal styring og ansvar for økonomiske dispositioner.

  • Bytoften har ved udgangen af 2012 en gæld på 5,3 million kr. til Herning Kommune. Ved at afhænde Bytoften 78 (Bixen) til Herning Kommune vil gælden kunne nedbringes med ca. 2 millioner kr. Derudover er der iværksat en hel række besparelser og effektiviseringer (se note 1+2) men pga. akut svigtende indtægter vurderes de først at kunne bidrage til gældsafvikling fra 2014 og frem.

  • Bestyrelsen vil anmode Herning Kommune om at bidrage til finansiering af fratrædelsesaftale og ansættelse af konstitueret forstander.

  • Bestyrelsen anmoder Herning Kommunes Social- of Sundhedsudvalg om, at tilkendegive i hvilket omfang Herning Kommune vil støtte driften af cafeteriet.

 

Det fremgår af handleplanen, at der skal ske en politisk afklaring af Bytoftens konstruktion - selvejende eller kommunal institution. Efter drøftelserne på seminaret d. 8. april fastholder Bestyrelsen, at Bytoften skal være en selvejende institution og i tilknytning hertil drøftes der nye muligheder for sammensætning af bestyrelsen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Bestyrelsens status tages til efterretning.
at Bestyrelsens forslag til afdrag på gæld drøftes, herunder overdragelse af Bixen til Herning Kommune og bidrage til finansiering af fratrædelsesaftale og ansættelse af konstitueret forstander.
at Social- og Sundhedsudvalget igangsætter en nærmere undersøgelse af støtte til driften af cafeteriet

Beslutning

Bestyrelsens status blev taget til efterretning, idet Social- og Sundhedsudvalget udtaler anerkendelse af de resultater, der er opnået.
 
Social- og Sundhedsudvalget forventer, at Bestyrelsen snarest fremsender forslag til endelig gældsafvikling samt forslag til fremtidig styreform for Bytoften.
 
Bestyrelsens nuværende forslag til afdrag på gæld blev drøftet. Der er principielt tilslutning til, at der forhandles en aftale, for en gældsafvikling, hvor flg. elementer indgår:

  • Provenu fra salg af Bytoften 78 indgår som afdrag på gælden.

  • Omkostninger til ansættelse og afskedigelse af forstander indgår som en post i den samlede gæld.

  • Afvikling af gælden skal ske over en nærmere aftalt årrække.

 
Social- og Sundhedsudvalget igangsætter en nærmere undersøgelse af cafeteriets drift og herunder en vurdering af det økonomiske grundlag.
 
Der udarbejdes svarbrev til Bestyrelsen fra Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.06.08-A21-1-12 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Udviklingsstrategi 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 x
 x
 x
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Ejnar Tang

Sagsresume

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.
 
Udkast til Udviklingsstrategi 2014 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland.  


I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne udarbejdet en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2014. Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale 2014. Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 1. juni og Styringsaftalen den 15. oktober.
 
Udviklingsstrategi 2014 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Udviklingsstrategien er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.  


Nyt i Udviklingsstrategi 2014 i forhold til 2013 er de nye fokus- og udviklingsområder:
 

  1. Lovgivningsmæssigt er ministertemaet for 2014 givet som nyt fokus- og udviklingsområde. I 2014 er ministertemaet ”Godkendelse og tilsyn”. De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har allerede i 2013 igangsat processen med at løfte tilsynsopgaven mest hensigtsmæssigt. Dialog, samarbejde og koordinering er centrale elementer i denne proces, ligesom kvalitetsudvikling via tilsynet er vigtigt.

  2. Desuden er der enighed om at pege på ”Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud” igen i 2014 – nu med ekstra fokus på implementeringsdelen, for at få metoderne forankret i kommuner og region.

I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne udarbejdet en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2014. Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale 2014. Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi.
 
KKR Midtjylland har på møde den 8. april 2013 behandlet udkast til Udviklingsstrategi 2014. Ligeledes har KKR-formandskabet drøftet Udviklingsstrategi 2014 med regionsrådsformanden i Region Midtjylland. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.
 
Bilagene til Udviklingsstrategi 2014 forefindes på sagen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender udkast til Udviklingsstrategi 2014

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-305-11 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Afrapportering fra pilotprojekt "KMD online omsorg"

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Elin Mogensen

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget bevilgede i november 2011 (møde d. 23.11.11, pkt. 163) midler til et pilotprojekt, som havde til formål at afprøve ydelser på distancen. Der skulle tages udgangspunkt i ydelser, hvor det giver mening, at borgeren og fagpersonen mødes virtuelt via en computerskærm.
 
Målet med projektet har således været at kortlægge og afprøve hvilke ydelser, der meningsfuldt kan erstattes eller suppleres af en ydelse på distancen.  
 
Social- og Sundhedsudvalget forelægges hermed projektets resultater.

Sagsfremstilling

Pilotprojektet byggede på afprøvning af en velfærdsteknologisk netbaseret demomodel fra KMD med 50 samtidige licenser til fordeling mellem borgere og fagpersonale.
 
Projektet tog afsæt i Område Syd, hvor sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter skulle identificere hvilke borgerkategorier, der kunne profitere af distanceydelser og hvilke faglige opgaver, der meningsfuldt kunne tilbydes borgeren uden et fysisk møde.

 

På træningsområdet var målsætningen at etablere et træningshold med tilbud om træning på distancen 2 gange ugentlig i forventning om, at borgernes funktionsniveau mærkbart ville bedres.
 
På sygeplejeområdet var målet at yde individuel støtte, faglig rådgivning og f.eks. hjælp til medicindosering, hvormed borgeren i højere grad selv kunne drage omsorg for eget helbred.
 
Endvidere var det intensionen at anvende touchskærmene til ”facetime” kommunikation mellem sygeplejersker på tværs af fysisk adskilte arbejdspladser.

 

Kommunen hjemkøbte et antal touch-skærme, webkamera og mikrofoner til installering såvel i borgerens hjem som hos fagpersonalet.
 
En af de store udfordringer var, at etableringen i borgerens hjem forudsatte internetforbindelse, som hos nogle af de relevante borgere ikke var tilstede på forhånd. Der blev indgået aftale om at afprøve 3G-stik, men denne tilkobling kunne ikke sikre en tilstrækkelig lyd- og billedkvalitet. På baggrund af kravet om internetforbindelse var brugergruppen indskrænket i projektperioden, da vi som led i et forsøgsprojekt ikke kunne pålægge borgere udgifter til oprettelse af netværk.  

 

De tekniske udfordringer viste sig generelt at være meget omfattende i opstartsfasen, hvor gentagne besøg hos de borgere, der havde indvilget i at deltage i projektet, var nødvendige for at tilpasse opsætningen, finde opståede fejl samt tilrette udstyr og reservedele til bedring af lyd- og billedoplevelse. Denne teknisk meget udfordrende fase strakte sig over flere måneder, hvorfor projektets reelle opstart trak ud. Der blev på den baggrund indgået aftale med KMD om at forlænge projektforløbet med yderligere seks måneder fra 1. september 2012 – 28. februar 2013, men i disse måneder blev antallet af anvendte samtidige licenser nedjusteret til 25 fra forventede 50 licenser.  

Resultater med træning på distancen

Træningsholdet har været afviklet fast 2 gange ugentlig i et ½ år. Til træningsdelen har været knyttet én fysioterapeut og én ergoterapeut, som tilsammen har afviklet 50 trænings-seancer på distancen. Ud over at holdet har trænet på fastlagte tider med en terapeut i løbet af ugen, har fysioterapeuten lavet en træningsvideo til afspilning i hjemmet på selvvalgte tidspunkter som supplerende træning.

 

Holdet har haft 5 borgere tilknyttet, hvoraf de tre har været med fra starten og de to næste kom til efter ca. en måned. Alle 5 borgere gennemgik inden opstart af træningstilbuddet konkrete tests og blev efter ca. 3 måneders træning udsat for samme tests igen. Det generelle billede er en tydelig forbedring af funktionsevne.  

 

Målgruppen er typisk borgere,

  • som ikke magter kørsel til/fra center,

  • der ikke kan deltage i træning på center af mentale/ sociale grunde,

  • som ikke får udført selvtræningsøvelser og derved taber funktionsniveau,

  • som har behov for supplerende træning sideløbende med individuel træning for at opnå deres træningsmål, hvor træning på distancen erstatter en individuel træning.

 
Alle fem borgere udtrykker tilfredshed med at være tilknyttet træning på distancen og de fire har oplevet de tekniske funktioner lette at betjene.

 

Der er stor tilfredshed med de træningsøvelser, der kan formidles via computeren og den instruktion, der gives. De tre på holdet mener, at træningen kan erstatte personligt fremmøde til holdtræning eller træning i hjemmet ved en terapeut, mens de to sidste kategoriserer træning på distancen som et supplement til anden træning.
 
Også installationen af selve computersystemet og den praktiske planlægning og tidslængden af trænings-seancerne opleves tilfredsstillende.  

 

Fysio- og ergoterapeuten har fagligt vurderet træningsforløbene. Generelt oplever de borgerne fortrolige med træning på distancen og at øvelserne og instruktionen forstås, hvormed de har opnået tilfredsstillende kvalitet i udførelsen af øvelserne.  

 

Der har pågået et stort arbejde med at blive fortrolig med træning på distancen. Det har været nødvendigt at prioritere særskilte ressourcer til de to terapeuter – først og fremmest for rent praktisk at overvinde de store tekniske udfordringer, dernæst i forhold til den faglige omstilling i opgavevaretagelsen – samt på baggrund af oparbejdet erfaring, at få blik for udviklingspotentiale både i forhold til borgere og træningsmuligheder.  

 

I Område Syd har der ikke været borgere nok til at lave specifikke diagnosehold som f.eks. KOL-hold eller gigt-hold. Hvis man etablerer træning på distancen som samlet tilbud til alle kommunens områder, vil det være muligt at etablere diagnosespecifikke hold.     

Resultater med sygepleje på distancen

Sygeplejen i Område Syd har haft 4 borgere tilknyttet i projektforløbet med det formål at yde støtte til borgerens mestring af sundhedstilstand.
 
Kendetegn for målgruppen i sygeplejen er, at borgerne skal

  • kunne anvende en computer,

  • have sygdomserkendelse samt

  • have en forståelse af muligheder og begrænsninger. I pilotprojektet har der eksempelvis ikke været mulighed for, at borgerne ved behov for kontakt kan kalde de udekørende sygeplejersker.

 
Hos de to af borgerne har sygepleje på distancen ikke været muligt at gennemføre grundet at den ene borger blev indlagt kort tid efter opstart og den anden var ikke i stand til at anvende en computer. For disse to borgere blev det således kun til 2-3 besøg på computeren.


En KOL-borger har oplevet sygepleje på distancen med ca. 15 planlagte samtaler, hvor mediet i mindre grad har levet op til forventningerne og ikke opleves at kunne erstatte fysisk fremmøde. Borgeren efterspurgte primært muligheden for kontakt til en KOL-sygeplejerske ved akut behov på alle tider af døgnet. Hvis dette havde været muligt, ville der formentlig ikke være det samme behov for fysiske fremmøder. Endvidere ville indlæggelser på grund af angst og ”forkert vejrtrækning” i en vis grad kunne undgås.
 
Hos én borger har sygepleje på distancen i nogen grad erstattet planlagte besøg og der har været afviklet 23 samtaler, men borgeren udtrykker ikke tilfredshed med kontakt til sygeplejersken på distancen og ønsker i stedet den personlige kontakt ved fremmøde.  

Konklusion
Pilotprojektet har vist, at det vil være oplagt at udnytte mulighederne for træning på distancen. Der er tilfredshed hos både borgere og medarbejdere med muligheden. Endvidere viser de foreløbige målinger af borgernes funktionsevne positive resultater.
 
I forhold til sygepleje på distancen har resultaterne ikke været så entydige og der vil derfor være behov for en revision af, hvilke sygeplejeydelser der kan håndteres og hvordan de kan gennemføres.
 
På baggrund af de opsamlede erfaringer ønsker Sundhed og Ældre at arbejde videre med ydelser på distancen som et fremtidigt tilbud.

Økonomi

Udgifterne til pilotprojektet var indledningsvist estimeret til 377.508 kr. samt de nødvendige personaleressourcer finansieret af rammen på Serviceområde 18. I efteråret blev projektperioden udvidet med ½ års afprøvning for 50.000 kr.

 

Der har i pilotprojektet været et forbrug på 369.328 kr. Der har således været et mindreforbrug på 58.108 kr. grundet at der ikke blev anvendt så mange licenser som forventet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at afrapporteringen tages til efterretning
at Sundhed og Ældre arbejder videre med udvikling af ydelser på distancen
at mindreforbruget på 58.108 kr. prioriteres til en videre afprøvning af ydelser på distancen under forudsætning af at mindreforbruget overføres fra 2012 til 2013.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.16.00-P20-3-12 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Afrapportering fra pilotprojektet "afprøvning af intelligente senge"

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget bevilgede midler til afprøvning af intelligente senge (møde d. 18.04.12, punkt 52).

 

Hermed gives en afrapportering på afprøvning af 4 intelligente senge.

Sagsfremstilling

Sundhed og Ældre har i perioden november 2012 - februar 2013 afprøvet 2 halvautomatiske senge og 3 fuldautomatiske senge (grundet der blev indkøbt en fuldautomatisk seng til en specifik borger uden for projektets økonomi). Afprøvningen blev forsinket grundet lang leveringstid på sengene.

Overordnet konklusion på afprøvning af sengene er (med et vist forbehold for usikkerheden i det lille datagrundlag), at den halvautomatiske seng grundet færre vrid, stræk og træk vil forbedre:

  • forflytningssituationen for borgeren (mere smidig og glidende forflytning)

  • det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderen (reduktion af træk i borgeren vil mindske antallet af konfliktsituationer mellem borger og medarbejder)

  • det fysiske arbejdsmiljø grundet muligheder for at mindske nedslidning og dermed mulighed for at reducere i sygefraværet på længere sigt

 
Den fuldautomatiske seng kan for en meget lille borgergruppe indenfor Sundhed og Ældre medvirke til:

  • borgerens uafhængighed af hjælp til forflytningssituationen samt bedre forflytningssituationen

  • færre fysiske belastninger for personalet

  • at reducere i antallet af besøg hos den enkelte borger

 
Umiddelbart vurderes der dog ikke at være mange borgere indenfor Sundhed og Ældre, der vil kunne indgå i målgruppen. Derfor vil en fuldautomatisk seng snarest blive afprøvet af borgere indenfor Handicap og Psykiatriområdet.
 
Sundhed og Ældre anbefaler på baggrund af projektets resultater,

  • At Sundhed og Ældre arbejder videre med kriterierne for bevilling af sengene. Disse revideres efter 1 år med henblik på relevante tilpasninger. Det lille datagrundlag har givet indikationer på kriterier for bevilling, men der er behov for en fortsat videreafprøvning af sengene for at kunne præcisere brugen af sengene yderligere.

  • At der med baggrund i en videreafprøvning prioriteres indkøb af senge med funktioner svarende til den halvautomatiske seng til brug i Sundhed og Ældre.

  • At sengene herefter indgår som ethvert andet hjælpemiddel i hjælpemiddeldepotets udvalg.

  • At der afsættes tid til, at personalet gives en generel introduktion til sengene og at der gives mulighed for afprøvning af sengens funktioner, inden den bliver flyttet ud til en borger.

  • At undervisningen gives til alle vagtlag og faggrupper.

 

Rapport fra projektgruppen vedlægges.

Økonomi

Der blev bevilget 232.800 kr. til projektet og disse er brugt til indkøb af sengene.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager afrapporteringen til efterretning.
at Sundhed og Ældre arbejder videre med kriterier for brug af sengene, inden de indføres som et hjælpemiddel.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.35.08-S00-1-13 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Drøftelse af indførsel af pædagogiske måltider på plejecentre

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 x
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Elin Mogensen

Sagsresume

På baggrund af temadrøftelsen med Ældrerådet (møde d. 12.09.12, pkt 108) har Sundhed og Ældre udarbejdet et forslag til genindførelse af pædagogiske måltider.
 
Social- og Sundhedsudvalget har i forbindelse med budgetlægningen for 2011 gennemført en besparelse af de pædagogiske måltider (møde d. 29.11.10, pkt. 211).
 
Sundhed og Ældre fremlægger hermed et forslag om genindførelse af pædagogiske måltider på plejecentrene grundet måltidernes store betydning for beboernes trivsel og helbred.

 

Eftersom der er tale om serviceniveauændring sendes sagen til orientering for Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget besluttede ultimo 2010 en afskaffelse af de pædagogiske måltider under forudsætning af, at personalet kunne sikre den nødvendige observation, samtale og guidning af beboerne uden selv at spise med. Det har senere vist sig, at der ikke opnås samme effekt, hvis personalet ikke deltager i måltiderne, hvorfor der ønskes en genindførelse af de pædagogiske måltider.  

 

Et pædagogisk måltid er således et måltid, hvor der er en faglig begrundelse for, at personalet spiser en lille portion mad sammen med beboerne. Der vil være pædagogiske måltider til både hverdag og til fest.  

 

Formålet med de pædagogiske måltider er således at bevare og støtte beboernes færdigheder ved, at de kan spejle sig i personalets bevægelser. Spisefællesskabet mellem personale og beboere styrker også den nødvendige ro og hygge for at sikre, at beboerne får tilstrækkelig mad og motiveres til ernæringsrigtig kostsammensætning.    

 

Målet er,

  • at hjælpe de svageste med at få spist og drukket tilstrækkeligt

  • at guide de beboere, der har behov

  • at være model for spejling ved selv at tage en lille portion på en tallerken

  • at være observerende og rapporterende, hvis der er ændringer i kostvanerne

  • at stimulere beboerne til samtale med hinanden – f.eks. om kosten, opskrifter, forskelle på gamle dage og i dag osv.

 

Pædagogiske måltider kan ligeledes understøtte det værdifulde i at have gode oplevelser hver dag.    

 

Ældrerådet støtter en genindførsel af pædagogiske måltider på plejecentrene.

Økonomi

Det pædagogiske måltid omfatter en kvart portion af henholdsvis et aftensmåltid og et middagsmåltid. 

 

Følgende forudsætninger er lagt til grund for beregningen af udgiften:

 

  • Antal beboere på plejecentre: 630

  • Der tildeles 1 pædagogisk måltid pr. 7-8 beboere (frokost og aften), hvilket svarer til 160 pædagogiske måltider pr. dag

  • Herning Kommunes madtakst jf. budget 2013 er for et middagsmåltid er 51 kr. og for et aftensmåltid 36 kr. Disse takster lægges til grund for beregningen, da de pædagogiske måltider skal afregnes til samme pris som beboernes måltider

 

Udgiften til pædagogiske måltider i 2013 er herefter beregnet til 635.000 kr. 

 

Der er i beregningen af genindførelsen af pædagogiske måltider lagt samme forudsætninger til grund som for besparelsen af pædagogiske måltider i budget 2011. Portionsstørrelsen for de pædagogiske måltider er dog mindre i denne beregning.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at
udvalget drøfter og beslutter genindførelse af pædagogiske måltider.
at
genindførelsen af de pædagogiske måltider finansieres ved budgetomplaceringer på de decentrale enheder inden for rammen af SO 18.
at
sagen sendes til orientering for Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1222-07 Sagsbehandler: Majbrit Lambæk  

Orientering om ændrede regler på frit valg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
    X
 
 
 
 
 
 

Sagsfremstilling

Regelændringer på fritvalgsområdet

Lovforslaget vedrørende ændring af servicelovens regler om frit valg og udbud på ældreområdet er nu vedtaget og trådte i kraft pr. 1. april 2013.
 
Lovforslaget følger af moderniseringsaftalen for 2013, som indgår i økonomiaftalen for 2013 mellem KL og regeringen.
 
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at skabe grundlag for, at modtagere af praktisk hjælp, personlig pleje og madservice i eget hjem (servicelovens § 83) kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal.

Lovændringen indebærer, at det frie valg fremover kan tilvejebringes gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler og/eller udstedelse af fritvalgsbeviser til borgerne.
 
Kommunalbestyrelsen skal for at opfylde sin forpligtelse som minimum:

  1. indgå kontrakt med to eller flere leverandører (efter udbudsreglerne), eller

  2. tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, hvor den pågældende borger selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om udførelse af den visiterede § 83-hjælp.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at benytte begge ordninger samtidig.

Herning Kommune har indgået aftale med KL om udarbejdelse af potentialeafklaring. Afklaring er fastlagt til august 2013, hvorefter der nærmere kan tages stilling til de nye muligheder indenfor frit valg.


Potentialet i de nye regler er vurderet til 132 mio. kr. på landsplan, hvoraf Herning Kommunes andel udgør 1,98 mio. kr. Konkret er der indarbejdet en besparelse på 1 mio. kr. fra 2013 og frem. Besparelsen er endnu ikke udmøntet idet den afventer udarbejdelse af potentialeafklaring.

Lovændringen vil muliggøre en fortsættelse af den nuværende ordning med anvendelse af godkendelsesordningen, men åbner også op for nye modeller.  


De tidligere regler
De tidligere regler betød at kommunen skulle sikre borgerens frie valg gennem godkendelsemodellen, udbudsmodellen eller udbud efter godkendelsesmodellen.
 
Efter godkendelsesmodellen offentliggør kommunen prisbetingelser og kvalitetskrav, hvorefter den private leverandør retter henvendelse til kommunen om godkendelse.
Godkendes leverandøren indgår denne på lige fod med den kommunale leverandør, og borgeren kan frit vælge mellem leverandøralternativerne.
 
Denne model er valgt i Herning Kommune, hvor der pt. er 9 leverandører godkendt til praktisk hjælp og/eller pleje.
 
Alle landets kommuner - med en enkelt undtagelse - anvender godkendelsesmodellen.
 
Fremadrettede ordninger


Udbudsreglerne – § 91, stk. 2, nr. 1

  • Kommunalbestyrelsen vælger selv hvilken kontraktform der ønskes for at inddrage private leverandører. Kommunalbestyrelsen kan således vælge kontraktform efter, hvad der er mest fordelagtigt på et givent område på baggrund af områdespecifikke overvejelser om omkostningsstruktur, markedsforhold, særlige lokale hensyn mv.

  • Borgernes frie valg kan tilrettelægges ved godkendelsesordninger, hvor kommunalbestyrelsen kan godkende alle kvalificerede leverandører eller forbeholde sig ret til at selv at vælge hvilke leverandører der skal indgå i en godkendelsesordning (åben eller begrænset godkendelsesordninger) eller ved at kommunalbestyrelsen gennemfører et udbud, hvor et nærmere fastsat antal vindere udvælges, som borgerne herefter frit kan vælge imellem.

  • Kommunalbestyrelsen kan samle udbud af driftsområder incl. tværgående områder.

Udbud af hjælpen i plejeboliger kan eksempelvis kombineres med den hjælp, der udføres i hjemmeplejen, ligesom personlig pleje efter servicelovens § 83 kan kombineres med hjemmesygepleje efter sundhedslovens § 138.

Der kan indhentes samlede tilbud på fx. madservice på tværs af driftsområder plejeboliger, i skoler og i hjemmeplejen – og således sikre bedre udnyttelse af omkostningstunge faciliteter, lavere omkostninger pr. produceret enhed og lavere egenbetaling for borgerne.

  • Fritvalgsbevis kan anvendes samtidig med udbudsreglerne. Jf. nærmere herom nedenfor.

Fritvalgsbevis – § 91, stk. 2, nr. 2

  • Kommunalbestyrelsen kan tilbyde et fritvalgsbevis, så borgerne selv udvælger og indgår aftale med en leverandør. Leverandøren iht. fritvalgsbevis skal ikke godkendes af kommunalbestyrelsen.

  • Kommunalbestyrelsen skal stille saglige og konkrete kvalitetskrav til de private leverandører ligesom det er kommunalbestyrelsen der beslutter, hvilke ydelseskategorier efter servicelovens § 83, der er omfattet af fritvalgsbeviset. Kommunalbestyrelsen kan begrænse tilbud om fritvalgsbevis til bestemte ydelseskategorier.

  • Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om borgeren kan håndtere et fritvalgsbevis i sammenhæng med, at der træffes afgørelse om hjælp efter servicelovens § 83.

  • Kommunalbestyrelsen skal foretage tilsyn, kontrol og opfølgning på hjælpens udførelse, og om hjælpen opfylder borgerens aktuelle behov.

 

Herning Kommune tager som tidligere nævnt imod tilbud fra KL om assistance til udarbejdelse af besparelsespotentiale. Efter resultatet af disse beregninger vil ny en  dagsorden fremlægges, hvorefter der konkret kan tages stilling til de nye muligheder indenfor frit valg på ældreområdet.

 

Majbrit Lambæk deltager i sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orientering tages til efterretning,
at sagen behandles på ny i Social- og Sundhedsudvalget, når KLs vurdering af besparelsespotentialet foreligger i efteråret 2013.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1594-11 Sagsbehandler: Pia Bjerring Strandbygaard  

Tilsynsenhedens årsrapport for de driftsorienterede tilsyn på voksen området

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Tilsyn er gennemført driftsorienterede tilsyn på både kommunale tilbud og private tilbud inden for Handicap, Psykiatri, Misbrug, Beskæftigelse og Ældreområdet udfra servicelovens bestemmelser omkring driftsorienterede tilsyn.

 

Tilsynet har kunnet konstatere, at der generelt er en tilfredsstillende professionel indsats på tilbuddene i Herning kommune. De henstillinger, der er givet har været udtryk for en konkret situation på et eller få konkrete tilbud.

Sagsfremstilling

Tilsyn 2012 har haft til hensigt, at afdække den professionelle indsats. Tilsynene på det kommunale område har været opdelt i screeningstilsyn og tilsyn. Screeninger er korte besøg hvor den primære metode er observation, tilsyn er længerevarende og kan omfatte både gennemgang af dokumentation, samtaler og observationer. Alle kommunale tilbud modtager som udgangs punkt et tilsynsbesøg hvert 4. år og screeningstilsyn de øvrige år. Konstateres der fejl og mangler, som kræver særlig opmærksomhed vil der blive gennemført et mere omfattende tilsyn.

På de private tilbud har der udover uanmeldte tilsyn været afholdt anmeldte Tilsynsmøder med hvert enkelt tilbud.

 

Konklusion 
Tilsynet har kunnet konstatere, at der generelt er en tilfredsstillende professionel indsats på tilbuddene i Herning kommune. De henstillinger, der er givet har været udtryk for en konkret situation på et eller få konkrete tilbud.
 
Medicin og dokumentation er fortsat en udfordring for mange tilbud og her er der fortsat behov for opmærksomhed.
 
På ældreområdet har de forcerede patient forløb og forcerede forløb med boligskifte givet særlige udfordringer i forhold til sagsgange, sikring af borgerens retssikkerhed og samarbejde med pårørende.
Emnerne er beskrevet nærmere her under.
 
Magtanvendelser 
I 2012 har det sociale Nævn været anmodet om tilladelse til flytning af 4 borgere mod deres vilje. Jf. servicelovens § 129. Borgerne havde tilknytning til både Ældreområdet og Handicap- og psykiatri området. Kommunen har fået medhold i alle 4 sager, de 2 er anket til ankestyrelsen og efterfølgende til retten. Den ene er afgjort og ankestyrelsen og retten har givet kommunen medhold, den anden afgøres i marts 2013.
 
Handicap og psykiatri
Der er sket et betydeligt fald i antallet af magtanvendelser i forhold til 2011.
Dette skyldes, at det pædagogiske arbejde med èn borger har haft den ønskede effekt.
De magtanvendelser personalet foretager ligger indenfor rammerne i bekendtgørelsen om magtanvendelser.
Nogle få magtanvendelser ligger indenfor regler om nødret og nødværge. Disse sager er diskuteret med politiet enten specifikt eller som principielle sager.
Som en følge af at magtanvendelser skal behandles i borgerens handlekommune er der sket en mindre stigning i antallet af magtanvendelser. Stigningen ses især på antallet af tilladelser til anvendelse af bløde bælter.  


Ældreområdet
Antallet af magtanvendelser har i 2012 været det samme som i 2011. Der er sket en stigning i antallet af magtanvendelser, der er givet tilladelse til i forhold til antallet af akutte magtanvendelser. Dette skyldes formegentligt, at der er større sikkerhed i forhold til procedurerne omkring tilladelser.
Magtanvendelser, der gives tilladelse til, er primært fastholdelse i hygiejne situationer.
Når der gives tilladelse til, at anvende magt, er der en særlig forpligtigelse til, at lave handleplaner med henblik på at undgå magt og når den anvendes, at det foregår så lempeligt som muligt.


Private tilbud
Der er sket en lille stigning i antallet i magtanvendelser i forhold til 2011. Dette skyldes primært, at et opholdssted har fået udvidet antallet af pladser. Da målgruppen er børn og unge med adfærdsproblemer, hvor adfærden ind imellem bliver meget voldsom, vil antallet af indberetninger stige.
  
Medicin 
Handicap, psykiatri og de private tilbud
Håndtering og administration af medicin inden for området, er en fast del af personalets opgaver over for en meget stor del af deres borgere, og omfanget er tiltagende.
Opgaven håndteres ud fra den praksis, der har været på område hidtil. Den viden er ikke i alle tilfælde tilstrækkelig.
Håndtering og administration af medicin foregår på et flertal af tilbuddene uden, at personalet har den nødvendige faglige indsigt. Der er på flere af tilbuddene ikke lavet tilstrækkelige instrukser jf. Sundhedsstyrelsens vejledning herunder beskrevet ansvar og kompetence i forbindelse med delegering af sundhedsfaglige opgaver.
 
Ledelsen både på stedet og central har ansvaret for, at der bliver lavet instrukser jf. Sundhedsstyrelsens vejledninger inden for medicin administration og håndtering samt i forhold til delegation af ansvar for varetagelsen af sundhedsfaglige opgaver.
 
På den baggrund er der nu iværksat tiltag for, at de sundhedsfaglige instrukser bliver beskrevet. Desuden bliver der udarbejdet kompetencegivende medicinkurser for det personale, der ikke har en sundhedsfaglig baggrund. Instrukserne forventes, at være færdige medio juni og medicinkurserne startes op i august 2013 og udbydes både til de kommunale og private tilbud.
 
Ældreområdet
Medicin er ikke gennemgået på ældreområdet, da man her haft haft et projekt omkring det og man afventer konklusionen på embedslægens tilsyn for 2012.
 
Dokumentation 
Handicap, psykiatri og private tilbud
Dokumentationen fremstår på en overvejende del af tilbuddene som almindelig dagbogsbeskrivelser af dagens gang og oplysninger om rent praktiske forhold. Det pædagogiske arbejde og de faglige overvejelser er kun sjældent tydeligt i dokumentationen.
Målene i handleplanerne er ofte ikke målbare, og bliver derfor vanskelige at evaluere på. Som følge af dette, bliver det vanskeligt at dokumentere effekten af den pædagogiske indsats.
Der ses en større opmærksomhed på, at få dokumenteret sundhedsfaglige ydelser og opfølgninger på sundhedsfaglige problemstillinger. 
I forbindelse med udarbejdelse af instrukser på det sundhedsfaglige område vil kravene til dokumentation af den sundhedsfaglige indsats også indgå.
 
Ældreområdet
Der er sket en forbedring, men særligt er at bemærke, at der er opmærksomhed på at indføre egen kontrol. Der er fortsat plads til forbedring, således at dokumentationen bliver mere målrettet og at der foregår en systematisk evaluering af iværksatte tiltag. 


Forcerede forløb 
Ældreområdet
Særligt på ældreområdet mærker man konsekvenserne af de forcerede patientforløb på sygehusene og forløb med udskrivelse fra rehabiliteringscenter til plejebolig. Her opstår flaskehals problemer, da der er behov for den plads borgeren ligger på og derfor hurtigt skal flyttes ud.
Der er flere eksempler på, at basale ting som tøj, dyner, puder og sengelinned ikke har været på plads inden borgeren blev flyttet i aflastning, og hvor borgere uden pårørende ikke havde mulighed for, at få personlige ting med ved indflytningen.
Presset på plejeboligerne er stort og der har været flere eksempler på, at borgere er flyttet så hurtigt til plejeboligen efter den er meldt ledig, at lejlighederne ikke er nået at blive gjort i stand. Ligeledes har der ikke været mulighed for at planlægge modtagelsen af borgeren. Det betyder at der kan mangle faglig dokumentation og ajourførte medicinlister.
 
Demente borgere kan have behov for et værgemål til underskrift af ansøgning, lejekontrakt og ansøgning om personlige tilskud. Sagsbehandlingstiden er som minimum 3-4 mdr. Der opleves et stort pres på sagsbehandler af værgemål i kommunen og på sagsbehandlerne i Statsforvaltningen for, at få sagerne hurtigere behandlet. Det betyder at der har været sager hvor værgemålene ikke har været på plads inden flytning.
 
Alle ovenstående situationer har givet stor frustration hos de pårørende og hos det personale, der skulle modtage borgeren. En dårlig start på et samarbejde med borgeren og dennes pårørende, kan have langvarige konsekvenser for samarbejdet.


Rehabilitering og aktivering 
Ældreområdet
På ældre området har der været arbejdet meget med ansvar for eget liv. Der ses en større bevidsthed i forbindelse med at aktivere borgerne med almindelige dagligdags og personlige gøremål.
 
 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Årsrapporten tages til efterretning

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Ingen bemærkninger.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-81-10 Sagsbehandler: Karin Locander  

Forhandlingsoplæg