Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 23. januar 2019
Mødested: A1.158

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 03.10.02-P35-2-15 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Status Bethaniagade-projektet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I juni 2018 godkendte Byrådet, at Herning Kommune købte ejendommene Bethaniagade 26-30, Herning af Blå Kors Danmark. Ejendommene rummer i dag Blå Kors varmestue og udlejningsboliger. Herning Kommune ønsker at opføre ny og tidssvarende bebyggelse med bo- og aktivitetstilbud samt "skæve boliger". "Skæve boliger" er boliger til borgere, der har svært ved at passe ind i et almindeligt boligmiljø i en almen boligforening eller privat udlejning. Der tilknyttes en social vicevært til boligerne. Efterfølgende er der i forbindelse med budgetforliget 2019 afsat penge i investeringsoversigten i år 2020 og 2021 med henholdsvis 5 mill. kr. og 17 mill. kr. til realisering af projektet.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget er tidligere orienteret om den overordnede tids- og procesplan for det nye byggeri i Bethaniagade. Denne er i øjeblikket under revision bl.a. grundet projektets placering i investeringsoversigten.

 

Samtidig ønskes byggeriet i Bethaniagade set i sammenhæng med bymidtens øvrige tilbud til udsatte borgere. Det nye byggeri i Bethaniagade kan skabe funktionelle og værdige rammer om de nuværende og nye aktiviteter og ”skæve boliger” i Bethaniagade.

 

For mange udsatte borgere er bymidtens offentlige rum og de socialfaglige tilbud den primære ramme om deres dagligdag. Indretningen af, sammenhængen mellem og kvaliteten af disse steder, har derfor stor betydning for borgernes livskvalitet.

 

Der arbejdes derfor med kortlægning af bymidtens nuværende tilbud til socialt udsatte borgere, og hvordan disse tilbud, sammen med det nye byggeri i Bethaniagade og andre tiltag, kan gøre byen mere rummelig og tryg for alle borgere.

 

Lokalplanen for Bethaniagade 26-30 er godkendt på Byrådet den 18. december 2018 (pkt. 272). Der er i den forbindelse kommet flere høringssvar, hvor der også indgår ønsker fra primært naboer til projektet. Disse ønsker er vedlagt denne sagsfremstilling og Administrationen vil medtage bemærkningerne samt inddrage naboer, Udsatterådet mv. i et kommende projektoplæg, der vil blive fremlagt til politisk behandling i foråret 2019.

 

René Frahm Jørgensen deltager i sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.06.01-G01-2-18 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Ansøgning om tilsagn til etablering af boligarealer og servicearealer på tilbuddet Nyboder, Kibæk.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

  X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - René Frahm Jørgensen, Peter Vallentin, Anna K. Stokholm

 

Sagsresume

Nyboder er en selvejende institution under Danske Diakonhjem og er placeret under samme tag som plejecentret Sandfeldtgården i Kibæk. Nyboder danner rammen om et socialpsykriatrisk bosted for voksne sindslidende i alderen 35 - 70 år. Bostedet rummer i dag 11 boliger og derudover ydes bostøtte til 2 udeboende beboere. Herning Kommune har driftsaftale med Nyboder for det nævnte antal boliger.

 

I forbindelse med ønsket om udvidelse af Nyboder, ansøger Danske Diakonhjem om tilsagn til økonomisk støtte til etablering af 4 nye boliger og ombygning af eksisterende rammer.

 

Boligerne ønskes opført efter almen boligloven jf. lovbek. nr. 1116 af 2. oktober 2017.

Sagsfremstilling

Danske Diakonhjem ønsker at etablere 4 nye boliger inkl. fællesarealer. Baggrunden for ansøgningen er et ønske, om at udvide, så afdelingens driftsøkonomi forbedres via en mere optimal vagtdækning og fordeling af øvrige faste omkostninger. Administrationen har haft et længere dialogforløb med Nyboder, herunder hvorvidt der på andre måder har været mulighed, for at skabe bæredygtighed i tilbuddet. Der er undersøgt flere alternativer, men det har ikke været muligt, at finde andre muligheder for at opnå overholdelse af driftsbudgettet.

 

Byggeriet omfatter følgende:

 

  • Tilbygningen rummer 4 boliger med fælles ophold og adgangsareal knyttet til de 4 boliger. Der tilhører TV-stue i forbindelse med eksisterende opholdsstue.
    Yderligere ønskes der etableret tværfagligt fælleskontor.

 

  • Ombygning af eksisterende rum i afdelingen indrettes med hobbyrum, udvidelse af køkkenfaciliteter og indretning af fleksible mødefaciliteter.

 

  • Udvendigt ønskes der etableret terrasser m.m.

 

Tilbygning er på i alt 324 m² med fordelingen 282 m² til boligareal og 42 m² til serviceareal.

 

Byggeriet ønskes finansieret efter reglerne i Almenboligloven.

Byggeriet ønskes igangsat snarest. Nyboder har overfor Herning Kommune oplyst, at ved en udvidelse kan pladserne beboes af borgere fra andre kommuner end Herning Kommune. 

 

 

Økonomi

Byggeriet af de 4 boliger incl. servicearealer er anslået til et rammebeløb på 8.264.116 kr. inkl. moms.

 

Finansiering af byggeriet vil være med beboerindskud på 2 %, kommunal grundkapital på 10 % og restbeløbet finansieres ved realkreditlån på 88 %. 

 

Statens maksimumsbeløb for 2018 incl. energitillæg for lavt byggeri udgør kr. 23.610 kr. pr. m².

 

Danske Diakonhjem ønsker at bygge for anslået 24.914,30 kr. pr. m² for boligdelen. Da udgiften overstiger maksimumsbeløbet ønsker Nyboder et tilskud fra Herning Kommune på 367.809 kr. for at kunne realisere byggeriet.

 

Dertil kommer udgifter til servicearealer på 724.980 kr. eksl. moms.

 

Samlet anmoder Danske Diakonhjem om 1.114.034 kr. i tilskud fra Herning Kommune jf. vedlagte regnskab.

 

Danske Diakonhjem oplyser, at niveauet for huslejen er som de øvrige boliger på Sandfeldgården, som i 2019 er på 7.050 kr. pr. måned.

 

Administrationen har vurderet ansøgningen fra Danske Diakonhjem og har følgende bemærkninger til ansøgningen:

 

  • Handicap og Psykiatri ser ikke et behov for, at Nyboder udvider og p.t. har afdelingen ingen venteliste til Nyboder.
  • Byggeriet overstiger Statens maksimumsbeløb for almen boligbyggeri.
  • Huslejen er høj. Til sammenligning er en husleje på Skovlyset 6.220 kr pr. md. (2019 niveau).
  • Det er ikke muligt at finde økonomi til finansiering af det ønskede byggeri i den nuværende ramme på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri.

 

Da udgiften pr. m2 overstiger maksimumsbeløbet afvises ansøgningen administrativt.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen om afslag på ansøgningen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.03.00-Ø40-1-19 Sagsbehandler: Charlotte Funderskov  

Kompenserende specialundervisning flyttes fra AOF til FOF

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Ansøgning om yderligere tilskud til FOF i 2019

Sagsfremstilling

Der gives årligt tilskud til kompenserende specialundervisning til AOF og FOF. Det drejer sig om undervisning af personer med bevægelsesvanskeligheder som følge af lidelser i bevægeapparatet, kredsløb eller neurologiske lidelser. Undervisningen er etableret efter Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne nr. 658 af 3. juli 2000. Undervisningen er gratis for borgeren. Rammen udgør i 2019 539.000 kr. og fordeles med 1/5 til AOF og 4/5 til FOF.

 

Undervisningen foregår hovedsageligt som varmtvandstræning i DGI og Herning Svømmehal.

 

FOF søger om udvidelse af rammen, der anvendes til kompenserende specialundervisning.

 

I 2018 har FOF haft 183 deltagere fordelt på 21 hold. Tildeling af adgang til kompenserende undervisning er fastlagt i en procedure, som indeholder beskrivelse af, hvem der kan få tildelt plads, hvordan undervisningsforløbet følges op af undervisningsplan, vejledende samtale og slutevaluering. Efter deltagelse i kompenserende specialundervisning, tilbydes deltagerne så vidt muligt et hensyntagende hold med samme underviser og i samme omgivelser. Dette er med til at fastholde deltageren til forsat træning og dermed fastholdes det sundhedsmæssige aspekt både i forhold til træning og til det sociale på holdet.

 

I den gældende overenskomst mellem FOF Herning og Herning Kommune er det beskrevet, at det maksimale antal undervisningstimer for et hold udgør 20 lektioner af 55 minutter pr. hold. En elev kan maksimalt modtage 40 lektioner. FOF vil fremover som udgangspunkt kun tilbyde én sæson, som er 20 lektioner og kun i særlige tilfælde, hvor underviseren finder det nødvendigt, tilbyde to sæsoner. Der har tidligere været tradition for, at alle blev tildelt 2 sæsoner. For at den gratis kompenserende undervisning kan komme så mange borgere som muligt til gode, vil FOF fremover følge ovennævnte fremgangsmåde og som udgangspunkt kun tilbyde én sæson.

 

Pt. har FOF 60 borgere på venteliste, og forventer at dette tal stiger til mindst 70 borgere. Det svarer til 14 hold á 20 timer og en ekstra udgift på ca.168.000 kr. FOF har fået flere tider på Åmoseskolen og har netop fået adgang til varmvandsbassin i Vildbjerg svømmecenter og er derfor i stand til at nedbringe ventelisten, hvis rammen øges.

 

AOF har i år med aktiviteter modtaget ca. 107.000 kr. årligt i tilskud men har i 2017 og 2018 ikke haft aktivitet i forbindelse med kompenserende specialundervisning. AOF har forventelig ingen aktivitet de næste par år og har ingen indvendinger imod, at FOF indtil videre kan gøre brug af den økonomiske ramme.

 

Administrationen indstiller derfor, at AOF´s tilskud i 2019 kan anvendes til udvidelsen af aktiviteten i FOF i 2019. Forud for 2020 vil forvaltningen vurdere om efterspørgslen har ændret sig. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at FOFs tilskud til kompenserende specialundervisning i 2019 øges med 107.000 kr. med henblik på nedbringelse af venteliste til holdundervisning.

Beslutning

Godkendt som indstillet, således at AOFs tilskud i 2019 reduceres tilsvarende.

 

Sagsnr.: 29.09.04-P20-2-16 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Evaluering af projekt: Forebyggende hjemmebesøg til ældre i særlige risikogrupper

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På møde i Forebyggelsesudvalget den 3. december 2018 fik udvalget præsenteret en evaluering, med anbefalinger til den fremtidige praksis vedrørende forebyggende hjemmebesøg til ældre i særlige risikogrupper.

 

Den forelagte evaluering blev taget til efterretning og fremsendes hermed til Social- og Sundhedsudvalget til beslutning om den videre drift af tilbuddet.

Sagsfremstilling

Forebyggende hjemmebesøg tilbydes efter Lov om Social Service og har til formål, at opspore aldersbetingede forandringer med betydning for borgerens sociale, psykiske og fysiske funktionsevne og livskvalitet. Med udgangspunkt i borgerens livssituation drøftes borgerens eventuelle behov for hjælp til at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveau.

 

Pr. 1. januar 2016 trådte en lovændring i kraft vedrørende de forebyggende hjemmebesøg. Lovændringen hævede den daværende aldersgrænse for obligatoriske tilbud om mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg fra 75 år til 80 år. Til gengæld skal kommunen fremover tilbyde ældre, som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer eller på anden måde er i en vanskelig livssituation tilbud om et hjemmebesøg fra 65-års alderen. Der skal fortsat tilbydes ét forebyggende hjemmebesøg til alle borgere i det år, hvor de fylder 75 år.

Undtaget er borgere, der modtager varig hjælp i form af både praktisk og personlig hjælp samt borgere, der bor på plejecenter.

 

Lovændringen åbnede også op for en mere fleksibel tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg, herunder tilrettelæggelse af kollektive arrangementer, som kan erstatte besøg i borgerens hjem.

 

Forebyggelsesudvalget bevilgede på møde den 30. maj 2016 i alt 1.000.000 kr. til et toårigt projekt med fokus på at udvikle et koncept for opsporing og rekruttering af ældre, som er sårbare og i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer. Ligeledes skal projektet medvirke til at udvikle tilbud målrettet ældre i alderen 65 år til 79 år, som tilhører en særlig risikogruppe.

 

Projektet er gennemført i perioden fra den 1. september 2016 til den 30. august 2018.

  

I det følgende præsenteres baggrund og formål samt en opsamling på aktiviteter og de indhentede erfaringer fra projektet. Afslutningsvis præsenteres anbefalinger til den fremtidige praksis vedrørende hjemmebesøg målrettet borgere i alderen 65 år til 79 år med særlige behov.  

 

Baggrund

Gennem de seneste år er der sket en stigning i antallet af år, som ældre mennesker forventes at leve uden begrænsninger i funktionsevne. Gruppen af 75+ årige ser således i dag væsentlig anderledes ud end på tidspunktet for indførelsen af de forebyggende hjemmebesøg i 1995. Samtidig viser tal på ældreområdet også, at der er klare sociale forskelle i forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i ældrebefolkningen.

 

På den baggrund anbefalede Hjemmehjælpskommissionen i 2015, at den forebyggende indsats i højere grad skal tage udgangspunkt i et differentieret ældrebillede, hvor mange 75+ årige lever et aktivt liv samtidig med, at der er borgere under 75 år, som vil have betydelig gavn af et hjemmebesøg.

 

Udfordringerne i forhold til ovenstående er at få identificeret og rekrutteret den gruppe af ældre i alderen 65 år til 79 år, som tilhører en særlig risikogruppe.

 

Formål med projekt

At udvikle et koncept for opsporing og rekruttering af ældre, som er sårbare og i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer eller på anden måde er i en vanskelig livssituation.  

 

At udvikle tilbud målrettet ældre i alderen 65 år til 79 år, som tilhører en særlig risikogruppe.

 

Opsamling på aktiviteter og erfaringer fra projektet

I projektperioden er der afholdt en række møder med kommunale, regionale, private og frivillige aktører med kontakt til gruppen af borgere i alderen 65+ år. Formålet var dels at orientere om ændringerne i tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg og dels at opspore og rekruttere borgere i alderen 65 år til 79 år, med særlige behov.  

 

Møderne med Hospitalsenheden Vest har blandt andet resulteret i, at kommunerne i Vestklyngen har udarbejdet en fælles folder vedrørende ”Forebyggende hjemmebesøg”. Aftalen er, at hospitalerne kan give besked til kommunerne via kommunehenvisning eller opfordre borgeren/pårørende til at tage kontakt til egen kommune.

 

De praktiserende læger i Herning Kommune har fremlagt et ønske om at kunne fremsende en elektronisk henvisning til forebyggende hjemmebesøg. Denne mulighed blev etableret i maj 2018.

 

Identifikation af målgruppen i alderen 65 år til 79 år, som tilhører en særlig risikogruppe   

På baggrund af den tilgængelige viden om forebyggelse på ældreområdet og de indstillinger vedrørende målgrupper, der fremkom på de indledende møder med de aktører, som har kontakt til målgruppen, er der i projektet sat et særligt fokus på følgende undergrupper i forhold til ældre i alderen 65 år til 79 år, som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer eller på anden måde er i en vanskelig livssituation:

 

  • Ældre, som har mistet sin ægtefælle
  • Ældre, hvis ægtefælle flytter på plejecenter

 

Ældre, som har mistet sin ægtefælle

Undersøgelser viser at hver 5. efterladte udvikler en kompliceret sorgreaktion, som kan være så invaliderende, at der er brug for særlig hjælp. Ældre som gennem en længere periode har levet med en alvorlig syg ægtefælle, er ofte udfordret på sin mentale sundhed. Når man mister, regnes det for den mest sorgfyldte forandring et menneske kan opleve, og risikoen for udvikling af depression, ensomhed og selvmord øges.

 

Der er udarbejdet et brev til målgruppen med dato for et besøg, som udsendes 10-12 uger efter ægtefællens død. Brevet sendes til alle 65+ årige, hvis ægtefælle dør.

 

I perioden fra den 1. juni 2017 til den 31. juli 2018 er der registreret i alt 224 borgere i alderen 65+ år, som har mistet en ægtefælle. Heraf har 141 borgere svarende til 63% sagt ja tak til et forebyggende hjemmebesøg. I forhold til de resterende 83 borgere svarende til 37% har der været en kontakt via mail eller telefon.

 

Besøgene kan typisk ikke afvikles som normalt på en time og der afsættes derfor 1½ time pr. besøg. Flere i denne målgruppe har også brug for et genbesøg med det formål, at støtte og følge op på planlagte interventioner fx konsultation hos egen læge, psykologbehandling m.m.    

 

I samarbejde med Selvhjælp Herning igangsættes der løbende selvhjælpsgrupper for pårørende, som har mistet en ægtefælle/samlever. Ved behov anvises borgeren til en selvhjælpsgruppe.

 

Ældre, hvis ægtefælle flytter på plejecenter

Såvel Visitationen i Sundhed og Ældre som ledere og medarbejdere på kommunens plejecentre oplever, at pårørende til ægtefæller, der flytter på plejecenter, ofte føler en stor skyld og tomhed. Forud for flytningen er der ofte gået en længere periode, hvor ægtefællen er blevet tiltagende syg og dårlig. Undersøgelser viser, at næsten halvdelen af alle pårørende selv udvikler symptomer som stress, mistrivsel og nedtrykthed. Hver 5. pårørende oplever selv at blive syg af belastningen ved at være pårørende. Det vurderes derfor, at der behov for en systematisk og målrettet indsats i forhold til de pårørende.

 

Der er udarbejdet et brev til målgruppen med dato for et besøg, som udsendes 6-8 uger efter, at ægtefællen er flyttet på plejecenter. Udsendelsestidspunktet er blevet justeret undervejs, da flere har givet udtryk for, at de gerne vil have tilbuddet tidligere end de oprindelige 10-12 uger. Brevet sendes til alle 65+ årige, hvis ægtefælle flytter på plejecenter.

 

I perioden fra den 1. juni 2017 til 31. juli 2018 er der registreret i alt 42 borgere i alderen 65+ år, hvis ægtefælle er flyttet på plejecenter. Heraf har 18 borgere svarende til knap 43% sagt ja tak til et forebyggende hjemmebesøg. I forhold til de resterende 24 borgere svarende til 57% har der været en kontakt via mail eller telefon.

 

Siden januar 2018 har Herning Kommune udbudt kurset ”LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende”, der gennemføres i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning. Ved behov anvises borgeren til kurset.

 

Forebyggende hjemmebesøg til alle borgere i det år de fylder 75 år

I perioden fra den 1. juni 2017 til den 31. juli 2018 har 849 borgere i denne målgruppe, fået tilsendt brev med dato for besøg. Heraf har 486 borgere svarende til 57% sagt ja tak til et forebyggende hjemmebesøg. I forhold til de resterende 363 borgere svarende til 43% har der været en kontakt via mail eller telefon.

 

Besøgene har bidraget til tidlig opsporing i forhold til ældre i alderen 76 år til 79 år, som er sårbare og i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer som følge af fx kronisk sygdom, begyndende demens, social isolation, ensomhed m.m.

 

I samme periode har 153 borgere i alderen 76 år til 79 år og som vurderes at være i risikogruppen fået tilbudt et forebyggende hjemmebesøg. Heraf har 93 borgere sagt ja tak til et besøg og i forhold til de resterende 60 borgere har der været en kontakt via mail eller telefon.

 

Deltagelse i kollektive arrangementer

I projektperioden er der etableret et tæt samarbejde med aktivitetskoordinatorer på samtlige aktivitetscentre og aktivitetshuse i Herning Kommune. Forebyggelseskonsulenterne har blandt andet deltaget på Åbent-hus arrangementer og sundhedsdage. Dette samarbejde har resulteret i en mere koordineret indsats omkring den enkelte borger.

 

I 2018 er der sendt breve til 12 foreninger/klubber med tilbud om, at forebyggelseskonsulenterne kan deltage på møder/arrangementer med det formål at orientere om de muligheder, der tilbydes 65+ årige og andre emner med relevans for målgruppen. To foreninger har indtil videre ønsket at gøre brug af tilbuddet. På møderne gav flere deltagere udtryk for, at de var glade for at kende til tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg, også i forhold til naboer, som eventuelt kan have et behov.  

 

Anbefalinger til den fremtidige praksis vedrørende målgrupper, rekruttering og indhold

På baggrund af de indhentede erfaringer med hjemmebesøg målrettet ældre i alderen 65 år til 79 år med særlige behov, anbefales følgende praksis vedrørende forebyggende hjemmebesøg.

  • At alle borgere, som er i målgruppen for et forebyggende hjemmebesøg får tilbudt et besøg i hjemmet. Det vurderes, at et forebyggende hjemmebesøg ikke kan erstattes af et kollektiv arrangement.

 

  • At der systematisk tilbydes et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere i alderen 65+ år, som har mistet en ægtefælle eller har en ægtefælle, der er flyttet på plejecenter.

 

  • At der informeres om mulighederne for et forebyggende hjemmebesøg i forbindelse med arrangementer på kommunens aktivitetscentre og aktivitetshuse fx Åbent-hus arrangementer og sundhedsdage. Målgruppen på aktivitetscentrene og i aktivitetshusene er borgere over 60 år og førtidspensionister.

 

  • At en forebyggelseskonsulent efter aftale kan deltage på møder eller arrangementer i de lokale foreninger fx ældreklubber, pensionistforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger m.m.

 

  • At der arbejdes systematisk med at rekruttere borgere, som er i målgruppen. Dette skal blandt andet ske ved,

 

- at de kommunale medarbejdere med kontakt til de 65+ årige (visitatorer, ergo- og fysioterapeuter, demenskonsulenter, sygeplejersker) jævnligt mindes om tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg til ældre, som er særlig i risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer.

 

- at de praktiserende læger fortsat opfordres til at henvise elektronisk til forebyggende hjemmebesøg for borgere med behov.

 

  • At alle borgere, som er i målgruppen for et forebyggende hjemmebesøg, modtager et brev med dato for besøg. Såfremt borgeren er forhindret eller ikke ønsker at gøre brug af tilbuddet, skal de tage en telefonisk kontakt eller sende en mail til forebyggelseskonsulenten. Hvis forebyggelseskonsulenten kommer til en lukket dør, lægges et standardbrev i postkassen, hvor der oplyses om, at forebyggelseskonsulenten har været ved døren, og at borgeren bedes ringe tilbage for en ny aftale. I kontakten via mail eller telefon er det muligt for forebyggelseskonsulenten at få en god snak om borgerens hverdag og trivsel og dermed også at opspore særlig sårbare ældre i alderen 65 år til 79 år. Ved denne fremgangsmåde sikres der kontakt til alle borgere, som er i målgruppen for et forebyggende hjemmebesøg enten på grund af alder eller fordi det er vurderet, at de er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer.   

 

  • Alle borgere, som takker nej til et besøg, orienteres om, at de kan henvende sig ved behov. Ligeledes at de vil blive kontaktet igen, i henhold til lovgivningen på området. (I det år de fylder 75 år, og når de fylder 80 år). Erfaringerne viser, at mange af de borgere, som får tilbuddet igen, har et behov og takker ja til et besøg. Mange kan ikke huske, at de tidligere har sagt nej tak til et besøg.

 

Økonomi

Udgiften til fremtidig praksis kan afholdes indenfor rammen for Serviceområde 18 - Sundhed og Ældre

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at den fremsendte evaluering, med anbefalinger til den fremtidige praksis vedrørende foebyggende hjemmebesøg til ældre i særlige risikogrupper, tages til efterretning,

 

at forslag til fremtidig praksis godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.42.00-S29-1-19 Sagsbehandler: Søren Liner Christensen  

Egenbetaling ved ophold på midlertidige pladser og akutpladser

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Med aftalen om finansloven for 2019 er Regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at sikre at opkrævning af egenbetaling for kost, linned, tøjvask o.lign. ved ophold på en kommunal akutplads ophører.

 

Der er dog tvivl om, hvordan det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje organiseret og leveret på en kommunal akutplads egentlig defineres.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har overfor KL foreløbigt defineret det som tilfælde, hvor sygepleje "der i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, leveres ved en kommunal akutfunktion organiseret som en kommunal akutplads."

 

Der arbejdes med at præcisere reglerne, og Sundheds- og Ældreministeriet forventer, at dette er på plads i begyndelsen af 2019.

 

Både Sundheds- og Ældreministeriet og KL anbefaler, at kommunerne undlader opkrævning for ophold på kommunale akutpladser, da en ændring af bekendtgørelsen forventes at få ikrafttræden først i 2019.

 

Herning kommune har oprettet midlertidige pladser på Rehabiliteringscentret og plejecentre efter Serviceloven. Vi har ikke oprettet midlertidige pladser efter Sundhedsloven. Pladserne benyttes fleksibelt til aflastning, venteophold, genoptræning, afklaring og formentlig også som kommunal akutplads mv.

 

De midlertidige pladser skal derfor opdeles efter årsagerne til borgernes ophold – og dette ophold for ophold. Det er i langt overvejende grad på Rehabiliteringscentret den midlertidige problemstilling eksisterer.

 

Administrationen har derfor stoppet opkrævning af egenbetaling for kost, linned, tøjvask o.lign. for ophold på Rehabiliteringscentret med mindre, at der klart vurderes at være lovhjemmel hertil i Serviceloven, f.eks. ved aflastning, venteophold, genoptræning, afklaring o.lign.

 

Den midlertidige praksis vil komme borgerne til gode ved tvivl.

 

Der kan være tvivl om, hvorvidt allerede foretagne betalinger skal tilbagebetales. Administrativt vil der blive taget stilling til denne problemstilling, når den forventede ændring af bekendtgørelsen foreligger.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.17.00-G01-1-19 Sagsbehandler: Søren Liner Christensen  

Tværkommunalt udvalgsmøde

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Viborg, Silkeborg og Herning kommuner har den 4. januar 2019 holdt tværkommualt udvalgsmøde.

 

Dagsordenen indeholdt en rundvisning på et nyt plejecenter i Viborg samt drøftelser af tre temaer - rekrutteringsudfordringer, det nære sundhedsvæsen og den nære psykiatri.

 

Udvalgene besluttede, at kommunerne evaulerer mødet nærmere enkeltvis og finder 3-5 emner til videre politiske drøftelser.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget evaluerer det tværkommunale udvalgsmøde
at Social- og Sundhedsudvalget finder 3-5 emner til videre politiske drøftelser.

Beslutning

Drøftet og evalueret.

 

Social- og Sundhedsudvalgets bemærkninger indgår i den videre planlægning af de aftalte politiske drøftelser i det tværkommunale samarbejde.

 

Social- og Sundhedsudvalget peger på følgende emner til videre politisk drøftelse:

·       Drøftelse af formål og indhold i de tværkommunale udvalgsmøder

·       Drøftelse af mulighed for nøgletalssamarbejde

·       Forslag om temadage med politiske vinkler på aktuelle temaer.

 

Derudover en anbefaling om et tættere administrativt samarbejde på direktørniveau.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-18 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Regeringens udspil til sundhedsreform

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Regeringen har den 16. januar 2019 præsenteret sit udspil til en sundhedsreform. Der orienteres kort om indholdet i udspillet.

Sagsfremstilling

Regeringen anfører i udspillet til sundhedsreform, at der er behov for mere nærhed, sammenhæng, kvalitet og stærkere rettigheder for patienterne i sundhedsvæsenet.

 

For at skabe mere nærhed ønsker man at sikre flere og bedre sundhedstilbud tættere på borgerne ved at etablere 21 sundhedsfællesskaber, der skal styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Samarbejdet sikrer desuden sammenhæng i patientforløbene.

 

Øget kvalitet ønskes skabt ved at sikre behandling af høj kvalitet i hele landet. En ny national myndighed, Sundhedsvæsen Danmark, skal derfor ved hjælp af en ny national kvalitetsplan være drivkraft for at udvikle sundhedsvæsnet i hele landet og koordinere opgaver, der løses bedst i fællesskab. Den nationale kvalitetsplan omfatter i første omgang ældre medicinske patienter, KOL, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, muskel-skeletlidelser samt angst og depression. De 21 sundhedsfællesskaber aftaler, hvordan den nationale kvalitetsplan udmøntes lokalt.

 

Endelig skal patienternes rettigheder styrkes, så der også i forhold til praktiserende speciallæger indføres ret til hurtig udredning og behandling, ligesom det i dag er tilfældet på sygehusene.

 

Regeringen ønsker at afskaffe regionerne og lade disses sundhedsopgaver løses i en ny struktur. Overordnet ønskes indført en national myndighed, Sundhedsvæsen Danmark, der har til opgave at koordinere tværgående opgaver og sikre et kvalitetsløft på sundhedsområdet i hele landet. Fem sundhedsforvaltninger indføres til at løse regionernes sundhedsopgaver, primært sygehusdrift, og 21 sundhedsfællesskaber skal sikre koordinering for borgerne/patienterne mellem sygehuse, kommuner samt praktiserende læger og bringe sundhedstilbuddene tættere på borgerne.

 

I forbindelse med forslaget om at afskaffe regionerne fremgår det af udspillet, at de specialiserede tilbud på social- og undervisningsområdet overgår til kommunerne.

 

Den politiske aftale forventer Regeringen på plads i løbet af foråret 2019, og ny lovgivning forventes vedtaget i efteråret 2019. Det bemærkes, at der senest den 17. juni 2019 skal afholdes valg til Folketinget. I 2020 forbereder de nye sundhedsfællesskaber sig, og den nye organisering forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-663-17 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

  • Foreløbig program for Social- og Sundhedsudvalgets studietur drøftet.