Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 18. februar 2015
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 54.34.06-A00-1-14 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Social- og Sundhedsudvalgets studietur

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

 

Sagsresume

Administrationen orienterer om status i forhold til Social- og Sundhedsudvalgets studietur 14. - 17. april 2015.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget besluttede 24. september 2014 at gennemføre en studietur til Holland i perioden 14. - 17. april 2015.

 

Transporten til og fra Holland samt mellem de forskellige besøg foregår med bus, som er til rådighed under hele turen. Forventet afrejse fra rådhuset i Herning er tirsdag den 14. april kl. 7.00. Forventet afrejse fra Amsterdam er fredag den 17. april kl. 8.00 med forventet ankomst i Herning først på aftenen.

Deltagerne indkvarteres i enkeltværelser med bad og morgenmad på et centralt beliggende hotel  i eller i nærheden af Amsterdam.  

 

Det Danske Kulturinstitut er medarrangør af studieturen og tilrettelægger og koordinerer programmet på baggrund af input fra og sparring med administrationen. Arbejdssproget på studieturen er hollandsk og engelsk, og en tolk deltager derfor i forbindelse med det faglige program.

 

Endeligt program foreligger til Social- og Sundhedsudvalgets møde 7. april 2015.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

 Til efterretning.

 

Sagsnr.: 81.44.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Nora Thalund  

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum (tidligere KL's sociale temamøde) 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

KL afholder den 27. og 28. maj 2015 sit årlige Social- og Sundhedspolitiske Forum (tidligere KL's sociale temamøde).
 
Konferencen afholdes som tidligere år i Aalborg Kongres og Kultur Center

Prisen for deltagelse i arrangementet er endnu ikke fastlagt.

Foreløbigt program vedlægges.  

 

Da der åbnes op for tilmelding den 27. februar 2015, anmodes om stillingtagen til deltagelse i arrangementet, idet fordelingen af værelser foregår efter "først til mølle...." princippet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at deltagelse drøftes.

Beslutning

 Drøftet.

 

Konferencen afholdes den 28. – 29. maj 2015.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-Ø34-1-15 Sagsbehandler: Lone Juulsgård Henriksen  

Ansøgning til "Klippekortmodellen"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Hanne Ø. Rasmussen

Sagsresume

I forbindelse med finansloven for 2015 er der afsat en pulje på 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en "Klippekortmodel". Puljen udmøntes til kommunerne som en samlet pulje for 2015 og 2016. Udmøntningen foretages primo 2015 på baggrund af én ansøgning fra kommunerne. Fra 2017 og frem tildeles midlerne via kommunernes bloktilskud.

 

Der er på forhånd reserveret beløb til de enkelte kommuner ud fra en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Herning Kommunens andel af puljen udgør 1,098 mio. kr. i 2015 og 2,194 mio. kr. i 2016 og frem.

 

Social- og Sundhedsudvalget blev den 28. januar 2015 orienteret om "Klippekortmodellen".

 

For at få del i puljemidlerne skal kommunerne indsende en ansøgning, hvoraf det fremgår, hvordan kommunerne vil anvende midlerne, og hvordan målgruppen konkret afgrænses i den enkelte kommune. Ansøgningsfristen er den 18. februar 2015.

Sagsfremstilling

Administrationen foreslår, at puljens målgruppe i Herning Kommune defineres som:

  • Borgere over 67 år (borgere under 67 år er i målgruppen til ledsagerordning)
  • Borgere der ikke kan færdes på egen hånd, det vil sige, at de ikke kan orientere sig/ikke er trafiksikre (immobilitet)
  • Borgere der modtager plejepakker og omfattet af frit valgs leverandør til SL § 83, hjemmehjælp
  • Borgere med ganske få ressourcer og som har komplekse plejebehov
  • Borgere som kan udtrykke deres behov
  • Eksklusiv borgere der er modtager af BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) ordning

Det vurderes, at der i Herning Kommune er ca. 250 borgere, som har mulighed for at blive omfattet af "Klippekortmodellen". Det forudsættes, at 75 % af tiden vil anvendes i dagtimerne til hverdag og 25 % af tiden anvendes i weekender og helligdage. Der forventes en øget brug af klippekortet i forbindelse med højtider og ferier, hvor ensomhed erfaringsvis fylder mere for svage ældre.

 

Administrativt vil ordningen blive styret ved hjælp af kommunens omsorgssystem. Der vil blive oprettet en klippekortydelse, og der vil løbende blive trukket data på personniveau, så der kan holdes regnskab med timeantallet til den enkelte borgere. På denne måde kan udførerdelen følge med i visiteret og leveret tid på klippekortydelsen.


Borgeren får 30 minutter om ugen, og kan også vælge ’at spare tid op’. Borgeren og den faste hjælper aftaler, om aktiviteten skal være ugentligt eller om der ønsket sparet sammen til længerevarende aktiviteter. Borgeren kan maximalt opspare 6,5 time hver 13. uge. Hvis der er nogle borgere, der ikke får anvendt al tiden, giver det andre plejekrævende borgere mulighed for at komme med i ordningen.

 

Klippekortsaktiviteter kan foregå både i og uden for hjemmet. Det kan f.eks. være hjælp til selv at lave mad, højtlæsning, en gåtur, købe tøj, sko og gaver, en tur til frisøren, messebesøg, museumsbesøg, kirkegårdsbesøg, gudstjeneste, ekstra rengøring eller besøg hos venner og familie eller en tur i svømmehallen. Klippekortet kan også anvendes til at komme til det nærmeste aktivitetscenter, og hermed øge det sociale netværk og mindske ensomhed.
 
Det er vigtigt at understrege, at det er den enkelte borger, der sammen med hjemmehjælperen beslutter, hvordan tiden skal anvendes. Aktiviteten leveres af en godkendt frit-valgs-leverandør i Herning Kommune.
 
Arbejdets indhold svarer til det arbejde en SOSU medarbejder arbejdsmiljømæssigt kan godkendes til at udføre. Klippekortet kan eksempelvis ikke anvendes til havearbejde, snerydning, vinduespudsning, hovedrengøring og brændeforsyning.

 

Høringssvar fra ældrerådet er vedlagt.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at målgruppe samt indhold i modellen godkendes,
at der meddeles en indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling på serviceområde 18, Sundhed og Ældre på 1,098 mio. kr. i 2015 og på 2,194 mio. kr. i 2016 svarende til Herning Kommunes andel af puljen,
at budgetrammen på serviceområde 18, Sundhed og Ældre udvides med 2,194 mio. kr. fra 2017 og frem svarende til de midler, som Herning Kommune modtager via bloktilskuddet til formålet. Dette sker i forbindelse med budgetlægningen for 2016-2019.

Beslutning

 Anbefales godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-P23-1-15 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Endelig godkendelse af kvalitetsstandard for madservice

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

 

Karin V. Jørgensen

Sagsresume

På baggrund af møde i Social- og Sundhedsudvalget den 10. december 2014 (punkt 138) har forslag til revideret kvalitetsstandard for madservice været sendt til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

 

Ældre- og Handicaprådene har afgivet høringssvar og den ændrede kvalitetsstandard fremlægges hermed til endelig godkendelse hos Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarden for madservice er senest godkendt i Herning Byråd i april 2014.  

Centralkøkkenet i Herning tilbyder en række ydelser ud over de beskrevne krav i kvalitetsstandarden som en del af sit koncept. I den ændrede kvalitetsstandard er følgende ydelser indskrevet i kvalitetsstandarden:

  • Valgmenu for 14 dage ad gangen, hvor borgeren for hver uge får 11 retter at vælge imellem, dvs. 22 retter over 14 dage.
  • Madbestilling via internettet (opstart 1. november 2014). Det skønnes, at 15% af kunderne kan have behov for online-bestilling, fx hvor pårørende hjælper på afstand.
  • Fleksibel udbringning, hvor borgeren udskrevet fra hospital allerede samme dag eller dagen efter kan få leveret mad til hjemadressen. Indsatsen ses som led i ”Det nære sundhedsvæsen”, hvor kommunen tværfagligt vil bistå borgernes behov dels for at undgå indlæggelse og dels for at gøre hurtige udskrivelser muligt. Der vurderes gennemsnitligt at være behov for denne fleksibilitet én gang ugentlig.

Ovennævnte 3 ydelser er blevet praktiseret i Herning Kommune som en del af indsatsen omkring ”Det nære sundhedsvæsen” og ”Øget digitalisering”. En indskrivning i kvalitetsstandarden vil være med til at sikre, at kommunens borgere tilbydes en ydelse som lever op til kommunens politik på områderne.

Ældrerådet har i sit høringssvar angivet, at man finder initiativet godt, og man anbefaler derfor de foreslåede ændringer.

 

Handicaprådet har behandlet forslaget på deres møde den 17. februar. Social- og Sundhedsudvalget forelægges Handicaprådets høringssvar på mødet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at forslaget til kvalitetsstandard for madservice godkendes.

Beslutning

 Der blev på udvalgsmødet uddelt hørringssvar fra Handicaprådet.

 

Anbefales godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.42.00-P10-1-15 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Kortlægning af plejeboligbehovet 2015-2025

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der er udarbejdet en analyse af behovet for plejeboliger i Herning Kommune i perioden 2015-2025.

 

Plejeboligplanen har til formål at give et kvalificeret bud på behovet for permanente og midlertidige plejeboliger i Herning Kommune frem til 2025.

Sagsfremstilling

Herning Kommune oplever en række forandringer og udviklingstendenser på ældreområdet, som har betydning for det fremtidige plejeboligbehov.

 

På den ene side forventes ældrebefolkningen at stige markant i de kommende år, hvilket i sig selv må forventes at medføre en stigning i plejeboligbehovet. Herudover forventes flere borgere med kroniske sygdomme og multisygdom. På den anden side er der udviklingstendenser, som går i den modsatte retning og kan mindske stigningen i plejeboligbehovet. De udviklingstendenser, som aktuelt er i fokus, er forventninger om, at plejebehovet udsættes i takt med stigende levealder, og at borgernes ønsker at blive boende længere tid i eget hjem. Borgerne forventes derfor at bo på plejecentrene i en kortere periode, end de gør i dag.

 

Der er udarbejdet en analyse af plejeboligbehovet i de kommende 10 år. I analysen er der forskellige scenarier for udviklingen i plejeboligbehovet, som alle viser et stigende plejeboligbehov.

 

Det anbefales i den fremtidige planlægning, at der tages udgangspunkt i et scenarium, hvor dækningsgraden beregnes til at falde fra de nuværende 19,5 plejeboliger pr. 100 80+årig til 15,3 plejeboliger pr. 100 80+årig i 2025.

Med udgangspunkt i scenariet forventes det samlede plejeboligbehov at være ca. 145 boliger større i 2025 end det politisk besluttede antal plejeboliger i budget 2015-2018. Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan både ske ved refinansiering og genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger fra budgetlægningen 2015-2018 og ved etablering af nye plejeboliger.

 

Analysen viser endvidere, at der fremadrettet vil blive flere borgere med særlige behov inden for demensområdet. Der forventes et behov for flere skærmede boliger. Af de ca. 145 plejeboliger anslås ca. 15 at skulle målrettes demente.

 

Udviklingstendenserne tyder på, at den fremtidige sammensætning af plejeboligkapaciteten mellem midlertidige plejeboliger og permanente plejeboliger vil skulle justeres. Der anbefales derfor øget fokus på at skabe en fleksibel plejeboligkapacitet mellem forskellige plejeboligtyper.

 

Med afsæt i plejeboligplanen anbefales, at der udarbejdes en udbygningsplan for plejeboligkapaciteten baseret på følgende principper:

  • Der planlægges tilbygning og udbygning af eksisterende plejecentre i centerbyer og omegnsbyer med det formål, at plejecentrene fremadrette har minimum 60 pladser for derved at sikre stordriftsfordele.
  • Der planlægges et stort plejecenter i Herning omkring 2025.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at plejeboligplanen 2015-2025 principgodkendes med henblik på udsendelse til høring i Ældrerådet.
at sagen genoptages efter høringsfasen med henblik på endelig politisk godkendelse.

Beslutning

 Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

 Administrationen orienterede om henvendelse fra Bruger Pårørenderåd på Vesterled.

 

 

Sagsnr.: 27.35.08-A00-1-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Strategisag

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  
 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Økonomisag