Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 17. august 2016
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 27.00.00-G01-14-14 Sagsbehandler: Karin Locander  

Tilsyn - temadrøftelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har tidligere anmodet om en temadrøftelse vedrørende tilsyn.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet vil der blive givet en orientering om de tilsyn, som foretages på udvalgets botilbud og plejecentre. Både tilsyn fra andre myndigheder samt Herning Kommunes eget tilsyn - herunder med fokus på kravene om dokumentation.

 

Der vil under fremlæggelsen være mulighed for dialog omkring de enkelte elementer i oplægget.

 

Under sagens behandling deltager jurist Jonas Røge og leder af Herning Kommunes tilsyn Pia Strandbygaard.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Halvårsopfølgning 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets områder

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen har foretaget budgetopfølgning på det forventede regnskab for 2016. Opfølgningen bygger på forbruget pr. 30. juni 2016.

 

Opfølgningen på driftsudgifter viser et samlet forventet merforbrug i forhold til det korrigerede budget på 26,727 mio. kr.

En særskilt vurdering af servicedriftsudgifterne viser et merforbrug på 3,736 mio. kr., målt i forhold til det korrigerede budget uden genbevillinger.

Anlægsregnskabet viser et forventet merforbrug på 0,273 mio. kr. 

Sagsfremstilling

Drift:

 

Det forventede regnskab for 2016 er her målt i forhold til det korrigerede budget: 

 

 

Som tabellen viser, forventes et samlet merforbrug på 26,727 mio. kr. Heri indgår negative overførsler fra 2015 på i alt 22,248 mio. kr. Merforbruget ekskl. overførsler udgør således 4,479 mio. kr., og består af et merforbrug for Handicap og Psykiatri på 7,482 mio. kr. og et mindreforbrug for Sundhed og Ældre på 3,003 mio. kr.

 

Merforbruget fordeler sig således mellem centrale konti, herunder puljer og projekter med ekstern finansiering, og områder med selvforvaltning:

Sanktionslovgivning:

Ved vurderingen af kommunens overholdelse af budgettet i relation til sanktionslovgivningen tages udgangspunkt i servicedriftsudgifterne. Budgettet adskiller sig fra det samlede driftsbudget, idet indtægtsområder som den centrale refusionsordning og ældreboliger ikke indgår.

Det forventede regnskab for servicedriftsudgifterne (SDU), målt i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler, udgør følgende:

 

 

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri:

 

I 2016 er der indført rammestyring i resultatområder i Handicap og Psykiatri. Rammestyringen er gældende for 3 ud af 4 resultatområder – sindslidende har stadig aktivitetsbestemt ressourceregulering.

Det forventede regnskab pr. 30. juni 2016 opgjort på resultatområder udgør følgende:

 

 

 

Det forventede merforbrug på 16,472 mio. kr. indeholder overført merforbrug fra 2015 på 8,990 mio. kr. Beløbet er indeholdt i posten Tværgående i ovenstående oversigt. Det betyder, at der er et forventet merforbrug ekskl. overførsler på 7,482 mio. kr. Det forventede merforbrug er steget med ca. 1 mio. kr. siden forårsopfølgningen. Det skyldes primært tilgang af en enkelt dyr borger på Handicapområdet.

 

Merforbruget i 2016 kan primært henføres til resultatområderne Handicap og Misbrug/Udsatte. Det er samtidig områderne med de største styringsudfordringer.

 

Handicap:

Opfølgningen viser et forventet merforbrug på 3,978 mio. kr., svarende til 1,6% af budgettet. Området er udfordret af mangel på kapacitet, hvilket betyder at der er mangel på pladser til egne borgere i forhold til efterspørgslen.

Handicapområdet har 196 pladser til længerevarende botilbud. De er fuldt belagt. Hvert år udskrives i gennemsnit 1 borger pr. måned fra disse tilbud, svarende til 36 borgere de kommende 3 år. Vente- og tilgangslisten viser en forventet tilgang på 64 borgere til disse tilbud for samme 3-årige periode.

Har kommunen ikke selv en ledig plads, skal den købes uden for kommunen, hvilket ofte er dyrere og mindre styrbart.

 

Misbrug/Udsatte:

Opfølgningen viser et forventet merforbrug på 2,130 mio. kr., svarende til 5,6% af budgettet. Misbrug/Udsatte er udfordret af selvhenvender-princippet, som gælder på hele Misbrugsområdet og på hovedparten af Udsatteområdet. Selvhenvender-princippet betyder, at borgeren visiteres ind af tilbudslederen. På Misbrugsområdet er der behandlingsgaranti.

 

Aktivitetsudviklingen:

På Handicap- og Psykiatriområdet er der en række forhold, som påvirker udviklingen. De seneste 2 år har der været større afgang end tilgang, målt på antal borgere, men samtidig har der været en stigning i varigheden af indskrivningen. Det skyldes blandt andet større kompleksitet. Der har været en tilgang af særligt dyre årgange fra Børn og Unge de seneste år.

Endvidere er varigheden præget af den stigende levealder i befolkningen. Antallet af ældre borgere er i perioden 2012-2015 steget med 40 %. Endelig har den en betydning, at befolkningsudviklingen i Herning kommune er i konstant vækst, hvilket helt naturligt medfører forholdsmæssigt flere borgere på Handicap- og Psykiatriområdet.

 

Nedenstående figur viser budget, faktiske udgifter og prognose på fremtidige udgifter ud fra den demografiske udvikling. Der er to prognoseberegninger: Den ene er udregnet på baggrund af gennemsnitsudgiften pr. borger i 2016. Den viser et estimeret udgiftspres, som er 32 mio. kr. større end budgettet i 2030. Den anden prognose, som er udregnet på baggrund af gennemsnitsudgiften pr. borger i perioden 2009-2016, viser at udgiftspresset vil være 43 mio. kr. større end budgettet i 2030.

 

 

Aktivitetsudviklingen medfører et stadigt stigende pres på de pladstilbud, som kommunen råder over i dag. En Business Case om udvidelse af pladskapaciteten på Handicap- og Psykiatriområdet behandles i en særskilt sag på dagsordenen.

 

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

 

Det forventede regnskab for Sundhed og Ældre pr. 30. juni 2016 viser et merforbrug på 10,255 mio. kr. Heri indgår et overført merforbrug fra 2015 på 13,258 mio. kr. Det betyder, at der er et forventet mindreforbrug på 3,003 mio. kr. Ved forårsopfølgningen var der en forventning om balance i forhold til budgettet.

 

De ændrede forventninger kan primært henføres til Værdighedsmilliarden og Elevområdet, jf. nedenstående. Endvidere er det forventede mindreforbrug på Visitationen og Hjemmeplejen nedjusteret i forhold til forårsopfølgningen.

 

Der er væsentlige afvigelser på følgende områder:

 

  • Mindreforbrug på tilførte midler fra værdighedsmilliarden
  • Merforbrug på Sygeplejen
  • Merforbrug på vederlagsfri fysioterapi
  • Merindtægt vedrørende udlejning af ældreboliger  

 

Værdighedsmilliarden:

Værdighedsmilliarden er udmøntet til kommunerne med helårseffekt allerede i 2016. Det har dog først været muligt at påbegynde effektueringen af de planlagte indsatser efter de blev politisk besluttet i april 2016. Det har udløst et forventet mindreforbrug i 2016 på ca. 3 mio. kr., som efter ansøgning forventes overført til 2017 som projektmidler.

 

Sygepleje:

Sygeplejen har siden 2013 oplevet et stigende antal opgaver med en stigende kompleksitet, hvilket skyldes opgaveglidningen fra hospitalerne.

Der opgjort et forventet merforbrug på ca. 7,0 mio. kr. Beløbet indeholder en negativ overførsel på 2,1 mio. kr. fra 2015.

Der er afsat 3,0 mio. kr. via værdighedsmilliarden til delvis opretholdelse af det nuværende niveau i Sygeplejen i 2016. Beløbet indgår ikke i beregningen af merforbruget.

 

Vederlagsfri fysioterapi:

Området er udfordret økonomisk med et forventet merforbrug på ca. 2,0 mio. kr. Vederlagsfri fysioterapi gives efter lægehenvisning, hvilket gør at området er svært styrbart for kommunerne.

Gennemsnitsprisen pr. patient og antallet af patienter har været stigende de seneste år, samtidig med at antallet af ydelser pr. patient er faldende. Der ses en tilvækst i 50+ årige til vederlagsfri fysioterapi. Det kan tyde på, at der er også er en demografisk udvikling, som påvirker udgiftsniveauet.

I forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget 2017 har Social- og Sundhedsudvalget indstillet, at den vederlagsfrie fysioterapi overføres fra det rammestyrede område til området uden for rammestyring.

  

Elevområdet:

Elevområdets økonomiske udfordringer er midlertidigt bremset på grund af manglende kvalificerede ansøgere i 2016. Der er dog stadig udfordringer på området, idet Sundhed og Ældre ikke har økonomisk ramme til at optage de elever, der vurderes at være behov for på længere sigt.

 

 

Korrigerende handlinger:

 

For Social- og Sundhedsudvalgets områder er igangsat korrigerende handlinger til håndtering af de beskrevne udfordringer:

 

Serviceområde 13:

Der arbejdes aktuelt med udmøntningen af Handleplan 2015. Via handleplanen arbejdes målrettet på at sikre balance i budgettet for 2017.

 

Serviceområde 18:

Der er iværksat en tilpasningsplan for Sygeplejen med henblik på at skabe balance i forhold til budgettet.

 

Anlæg:

 

Det forventede regnskab for 2016 er her målt i forhold til det korrigerede budget:

 

Som det fremgår af tabellen, forventes et samlet merforbrug på 0,273 mio. kr. Merforbruget på Ågården på 1,205 mio. kr. skyldes forventede merudgifter i forbindelse med asbestproblemer, konstateret i 2016.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at halvårsopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede halvårsopfølgning, der behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 22. august 2016 og i Byrådet den 30. august 2016.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.42.00-P10-1-15 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Fremtidens bofællesskab til borgere med fremskreden demens

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Jens Bech Vestergård

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 15. juni 2016 Herning-konceptet for demenslandsbyen - et bofællesskab til borgere med fremskreden demens.

 

På baggrund af beslutningen redegøres for alternative finansiering-/byggeformer for bofællesskabet, konsekvenser for plejeboligplanen og borgerflow ved åbning af bofællesskabet.

Sagsfremstilling

Plejeboligplan 2015-2025 viser et behov for udbygning af plejeboligkapaciteten i Herning Kommune. Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 9. marts 2016, at et eventuelt botilbud for demente skal fremrykkes i plejeboligplanen.

 

Social- og Sundhedsudvalget godkendte efterfølgende den 15. juni 2016 Herning-konceptet for et bofællesskab til borgere med fremskreden demens. I forlængelse af beslutningen redegøres for alternative finansieringsformer med henblik på principbeslutning herom. Herudover redegøres kort for konsekvenser for plejeboligplanen og borgerflow ved åbning af bofællesskabet.

 

Alternative finansieringsformer

Byggeriet af bofællesskabet til borgere med fremskreden demens kan opføres og finansieres efter forskellige principper. De forskellige principper har hver sine konsekvenser for driftstilrettelæggelsen:

  • Almen boligloven med lånefinansiering til boligdelen, hvilket giver en mindre kommunal finansiering. Alle plejeboliger i Herning Kommune er opført under almen boligloven og erfaringer viser, at dette medfører minimal fleksibilitet i driften grundet egen huslejekontrakt mv.
  • 100 % kommunal finansiering, hvilket giver maksimal fleksibilitet i driften og mulighed for at kunne flytte borgere med fremskreden demens til det bedst mulige tilbud inden for bofællesskabet.
  • Finansiering af byggeriet via eksterne midler, hvor der indgås lejeaftale mellem ekstern part og Herning Kommune. Driftsøkonomien er usikker i dette tilfælde, da det vil bero på den forrentning, som en ekstern part kræver af sin anlægsinvestering.

 

Et bofællesskab til borgere med fremskreden demens skal have en størrelse på mindst 60 plejeboliger for at være driftsrentabel. Anlægsøkonomien er beregnet med udgangspunkt i et bofællesskab med 60 plejeboliger.

 

Anlægsøkonomi (60 plejeboliger):

*Der kan alene hjemtages servicearealtilskud, hvis servicearealet ejes af Herning Kommune eller en afdeling af en almen boligorganisation/-institution.

 

Anlægsudgiften for servicedelen er højere end ved tidligere byggerier, da udgiften til særlige bygningsmæssige faciliteter og indretning kræver ekstra finansiering. Omkring særlige faciliteter tænkes på indretning af ”by-zone”, ”land–zone” m.v. Det anslås, at der vil være behov for en meromkostning på ca. 10 mio. til etablering af servicearealer.

 

Investeringsoversigten skal tilpasses den valgte byggeform. Ved ekstern finansiering påhviler byggeomkostningen den eksterne part.

 

Hvis driftsudgifterne til bofællesskabet beregnes tilsvarende de nuværende plejecentre, dog med personalenormering til borgere med demens, så vurderes driftsudgifterne at blive ca. 25 mio. kr. I det kommende bofællesskab til borgere med fremskreden demens planlægges imidlertid en række faciliteter (by-zone og land-zone), som ikke kendes fra de nuværende plejecentre, og som er særegne for konceptet. Det skal afdækkes, om disse faciliteter skal drives af Herning Kommune, eller om det lovgivningsmæssigt er muligt for private forretningsdrivende at indgå i driften. En forudsætning for åbning af de nye plejeboliger er finansiering af afledte driftsudgifter.

 

Konsekvenser for plejeboligplanen

Der er udarbejdet en status for plejeboligplanens udbygningsbehov. Udbygningsbehovet er opgjort inkl. nybyggeri til erstatning for de 15 plejeboliger (Kastaniegården), som ikke føres tilbage som plejeboliger jf. beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 9. marts 2016 og medregnet genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger via midler fra værdighedsmilliarden. Efter åbningen af disse plejeboliger resterer 12 plejeboliger til genåbning ved refinansiering.

 

 

 

Plejeboligbehovet viser et gradvis stigende behov for plejeboliger. I udbygningsbehovet indgår de 12 plejeboliger, som kan genåbnes ved refinansiering.

 

Ventelisten til plejeboliger forventes ifølge oversigten allerede at komme under pres fra 2019/2020 og frem til et nybyggeri er indflytningsklart. Det bemærkes, at der aktuelt opleves en stigning i behov for plejeboliger til borgere med demens og en stigende venteliste til denne type plejeboliger.

 

Borgerflow i forbindelse med åbning af bofællesskabet

Herning Kommune har aktuelt 49 plejeboliger til borgere med demens fordelt på 4 plejecentre. I forbindelse med etableringen af et nyt bofællesskab til borgere med fremskreden demens vil der være mulighed for, at de 49 boliger omdannes almindelige plejeboliger eller aflastningspladser.

 

Herning Kommune kan imidlertid ikke pålægge beboerne i de 49 demensboliger at flytte til bofællesskabet for borgere med fremskreden demens. Lovgivningsmæssigt er området reguleret af Almen lejelovens § 85 og Servicelovens § 129 (magtanvendelsesreglen). En ændring anvendelse af borgerens plejebolig fra demensbolig til almindelig plejebolig eller aflastningsplads er ikke en gyldig opsigelsesgrund.

 

I de år, hvor de nuværende demensboliger afvikles, må der påregnes højere driftsudgifter grundet tomgangshusleje.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der træffes principbeslutning om finansieringsform for anlægsbyggeriet.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der arbejdes videre med projektet med de 3 mulige finansieringsformer.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-7-16 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Placering af hjerterehabiliteringstilbud

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Elin Mogensen

Sagsresume

Som en del af Sundhedsaftalen for 2015-2018 er forløbsprogrammet for hjerterehabilitering blevet revideret. Social- og Sundhedsudvalget godkendte på udvalgsmødet i den 13. januar 2016 indholdet i det reviderede hjerteforløbsprogram som punkt 4 på dagsordenen.

 

I det reviderede forløbsprogram er det indeholdt, at ”Fase 2” i forløbsprogrammet for hjerterehabilitering overgår fra Region Midtjylland til kommunerne.

 

Der skal i den forbindelse findes ledige lokaler i Herning Kommune til placering af de indsatser, der hører ind under den kommunale opgavevaretagelse i forløbsprogrammet. Social- og Sundhedsudvalget orienteres hermed om administrationens overvejelser i den forbindelse.

Sagsfremstilling

Administrationen forventer, at der i Herning Kommune årligt henvises ca. 200 borgere til Hjerterehabilitering - ”Fase 2”. Det svarer til ca. fire nye borgere pr. uge. Hjerterehabiliteringstilbuddet er planlagt som holdforløb med fysisk træning to gange ugentlig i 12 uger – dertil kommer individuelle samtaler og tests, samt relevant holdundervisning v/sygeplejerske, fysioterapeut, farmaceut, diætist, ergoterapeut mfl. i forhold til mestring af livet med en hjertesygdom. Der forventes at køre fem holdforløb sideløbende.

 

Hjerterehabiliteringshold kan med fordel placeres i tilknytning til andre sundhedsfaglige tilbud, da der potentielt kan være behov for akut førstehjælp med hjertestarter og tilkald af ambulance. Derfor prioriteres tilknytning til flere kolleger med terapeut- og/eller sygeplejefaglig baggrund.

 

 

I det følgende beskrives muligheder for placering af hjerterehabiliteringstilbud.

 

 

1.    Eksisterende kommunale lokaler

Administrationen i Sundhed og Ældre har undersøgt muligheden for at placere hjerterehabiliteringstilbuddet i forbindelse med de eksisterende træningsaktiviteter på kommunens aktivitetscentre/-huse. Der er dog ikke ledig lokalekapacitet på de eksisterende aktivitetscentre.

 

Ligeledes er det undersøgt, om Genoptræningsenheden, der ligger placeret på Østergade 5 i Aulum, DGI-Huset og Rehabiliteringscentret kunne rumme hjerterehabiliteringstilbuddet. Ingen af disse lokaliteter er dog reelle muligheder - enten som følge af lokalernes størrelse og/eller manglende badefaciliteter samt at de benyttes til allerede eksisterende træningstilbud. En placering på Østergade 5 i Aulum (Genoptræningsenheden) vil forudsætte, at nuværende genoptræningsopgaver flyttes til Rehabiliteringscentret og DGI-huset, hvor der i forvejen er trangt. Allerede nu forsøges det - hvor det er hensigtsmæssigt – at placere træningsaktiviteter i Genoptræningsenheden i Aulum af hensyn til øvrige aktører omkring lokalerne i Rehabiliteringscentret og DGI-Huset.

 

Kommunale Ejendomme er desuden forespurgt om andre ledige kommunale lokaler udenfor Sundhed og Ældre. Kommunale ejendomme oplyser, at der aktuelt ikke er ledig kapacitet, der kan dække behovet i forbindelse med hjerterehabiliteringen.

 

En sidste mulighed er, at der etableres en midlertidig placering af hjerterehabiliteringsholdene på Fuglsangsø Centret i de lokaler, som Fuglsangsø Centrets daghjem i dag benytter i stueetagen. Konsekvensen vil være, at daghjemsbrugerne herfra rykker på 1. sal, når Ågårdens daghjem flytter tilbage til Vildbjerg. Placeringen er dog ikke optimal i forhold til de konsekvenser, det får for det eksisterende daghjem i stueetagen – og for aktivitetscentrets samdrift på tværs. Samtidig vil Fuglsangsø Centrets mødelokale-område blive påvirket af væsentlig øget ”trafik”.

  

 

2.    Regionale lokaler

Det undersøges aktuelt, hvilke muligheder der vil være for, at hjerterehabilitering for borgere fra Herning Kommune fortsat afvikles i lokaler på Regionshospitalet i Herning. Det vil i så fald være kommunale medarbejdere, som varetager træningen.

 

Regionshospitalets lokaler forventes at kunne være en midlertidig løsning frem til Hospitalsenheden Vest rykker til Gødstrup i 2020. Der har været en forespørgsel til sygehusledelsen, som er positivt stemt. Det er dog nødvendigt med en mere indgående dialog og afklaring med chefterapeuten og sygehusledelsen i forhold til at afklare de nærmere omstændigheder for en lokaleløsning. 

 

3. Etablering af permanente træningsfaciliteter

Rehabiliteringscentret har i forvejen lokaler, der benyttes til træning i forbindelse med rehabilitering. I forbindelse med at Rehabiliteringscentret skal udbygges i 2020 - jf. investeringsoversigten - kan der i den forbindelse etableres permanente lokaler, der kan rumme hjerterehabiliteringen. Hjerterehabiliteringstilbuddet vil i så fald kunne blive en del af en samlet sundhedsfremme-, genoptrænings- og rehabiliteringsenhed der samler tilbud til borgere med behov indsatser indenfor sundhedsfremme og forebyggelse - herunder særligt til borgere med kroniske sygdomme. 

 

 

4. Nye lokalemuligheder

Det er muligt at etablere nye midlertidige lokaler i form af en pavillon på 200 m2. ved Rehabiliteringscentret. Den kan indrettes efter behov og skal tilsluttes el, vand, varme, kloak mv.  

 

På baggrund af ovenstående arbejdes der i tre faser på vej mod en fremtidig placering af opgavevaretagelsen knyttet til opgaveoverdragelsen fra region til kommuner i forløbsprogrammet for hjerterehabilitering.

 

  • Fase 1: Midlertidig placering i eksisterende lokaler – enten kommunale eller regionale – frem til der er etableret lokaler i en midlertidig pavillon:
    • Mulighed A – Placering i eksisterende lokaler på Regionshospitalet i Herning - afhænger af resultatet af den igangværende afdækning
    • Mulighed B – Placering på Fuglsangsø Centret i daghjemslokaler/træningssal i stueplan
  •  

  • Fase 2: Etablering af midlertidige lokaler i form af en pavillon ved Rehabiliteringscentret

 

  • Fase 3: Permanent løsning i forbindelse med udvidelsen af Rehabiliteringscentret.

 

Ved en fremrykning af fase 3 vil fase 2 kunne undgås.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Redegørelsen er taget til orientering.

 

Sagsnr.: 15.40.05-P20-2-16 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Projekt Ny Start - i job i Sundhed og Ældre

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 X

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Beskæftigelsesafdelingen og Sundhed- og Ældreområdet fremlægger med dette punkt "Projekt Ny Start - i Job i Sundhed og Ældre" til principgodkendelse i henholdsvis Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Projektet er en målrettet beskæftigelsesrettet indsats til gavn for Sundhed- og Ældreområdet samt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Herning Kommune.

 

Sagsfremstilling

Baggrund:

Sundhed- og Ældreområdet vil i de kommende år mangle kvalificeret arbejdskraft, fordi afgangen fra området er større end den forventede tilgang af kvalificeret arbejdskraft. Befolkningen som helhed bliver ældre og får behov for hjælp fra Sundhed- og Ældre i flere år.

 

Partnere i projektet:

Indtil videre er udviklingsarbejdet i forhold til projektet sket i et samarbejde mellem Sundhed- og Ældre og Beskæftigelsesafdelingen. I det videre arbejde vil der være dialog og inddragelse af projektets øvrige forventede partnere.

 

”Projekt Ny Start - i Job i Sundhed og Ældre – en målrettet beskæftigelsesrettet indsats til gavn for Sundhed og Ældreområdet samt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Herning kommune”  bygger på en forpligtende samarbejdskonstruktion mellem følgende samarbejdspartnere:

- Herning Kommunes Beskæftigelsesafdeling (ejer) 

- LærDansk Herning (ejer)

- Herning Kommunes Sundhed og Ældreområdet området (ejer)

- Social- og Sundhedsskolen (partner)

- FOA (partner)

 

Formål:

Projektets formål er, at medvirke til at sikre en øget, kvalificeret arbejdsstyrke i Sundhed og Ældre med udgangspunkt i behovet for arbejdskraft. Det sker via en styrket integrations- og opkvalificeringsindsats med tæt samspil mellem Sundhed- og Ældreområdet og flygtningen over tid. Projektet vil bidrage til, at opkvalificere flygtninge i forhold til de kompetencer, som efterspørges på Sundhed- og Ældreområdet på kort og lang sigt. Projektet medvirker derved også til at sikre flygtninge og familiesammenførte et muligt fodfæste på det danske arbejdsmarked og derved større mulighed for en succesfuld integration i det danske samfund.

 

Konkret om projektet:

Projektet har fokus på, at sikre den rette kompetente arbejdskraft. Da de flygtninge, der skal udgøre denne arbejdskraft kommer med forskellige forudsætninger, vil de individuelle forløb blive sammensat ud fra den enkeltes helt konkrete behov. Det betyder, at de forskellige elementer i forløbet rent tidsmæssigt kan variere.

 

Der kan både være tale om holdundervisning samt individuelle aktiviteter ud fra Sundhed- og Ældres konkrete behov samt den enkeltes forudsætninger. Der er dog centrale aktiviteter, der i alle forløb anvendes med henblik på at formålet med projektet indfries.

 

Disse projektaktiviteter er:

 - almen danskundervisning

 - brancherelateret danskundervisning

 - kompetenceafklaring af den enkelte borger, herunder en konkret realkompetencevur-
  dering

 - tilknytning til en afdeling i Sundhed-og Ældre i en længere periode

 - kompetenceopbygning både udenfor og i afdelingen via særligt tilrettelagte forløb

 - støtte til borgeren fra ansatte mentorer i afdelingen.

  

Deltagerne i projektet følges tæt via projektets virksomhedskonsulent og virksomhedsansatte mentorer samt aktører fra både LærDansk og Social- og Sundhedsskolen.

 

Alle deltagere får en fast tilknytning til en afdeling i Sundhed- og Ældre gennem hele projektperioden. Her er formålet, at deltagerens faglige, sproglige og personlige kompetencer styrkes med det mål, at deltagerne bliver opkvalificeret til at påtage sig et arbejde i Sundhed- og Ældre.

 

Projektet vil fremadrettet trække på erfaringer fra det igangværende Projekt Ny Fremtid - et projekt som er målrettet det lokale erhvervsliv og flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Herning Kommune.

 

Vedlagt denne sag er projektforslag og udkast til budget.  

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at projektet principgodkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.16.00-S00-1-16 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Satspuljemidler til projektet "Længe leve livet!"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Maria Laibach Christiansen

Sagsresume

Sundhed og Ældre har fået satspuljemidler til at gennemføre projektet "Længe leve livet!" på fem plejecentre i Herning Kommune

Sagsfremstilling

Sundhed og Ældre har fået tilsagn om 146.340 kr. under satspuljen til øget livskvalitet på plejehjem og plejecentre. Pengene skal bruges på at implementere projektet "Længe leve livet!" på fem plejecentre i kommunen. Plejecentrene er: Vesterled, Rosenlund, Engholmcentret, Lind Plejecenter og HC-bofællesskabet.

 

Formålet med projektet er at øge livskvaliteten for både beboere på plejecentrene og deres pårørende gennem forskellige aktiviteter, oplevelser og samvær.

 

På Vesterled og Rosenlund afholdes der høstbal og julebal. Beboerne på plejecentrene skal deltage aktivt i forberedelserne til de to begivenheder.

 

På Engholmcentret bliver der arrangeret naturoplevelser på cykel ved hjælp af cykler med hjælpemotor.

 

Lind Plejecenter afholder en oplevelsesudflugt for plejecentrets beboere. Oplevelsesudflugten planlægges i samarbejde med pårørende og frivillige.

 

I HC-bofællesskabet bliver beboerne tilbudt musikterapi, som et redskab til at kunne udtrykke sig gennem musikalske og sangmæssige oplevelser, når talesproget som udtryksform mangler eller forsvinder.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning,
at der meddeles en indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 146.340 kr. i 2016 på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.42.00-Ø00-1-16 Sagsbehandler: Jørgen Stampe  

Optagelse af lån til boligafdeling Birketoft

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

X

 

 

 

 

 X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Maria L. H. Christiansen

Sagsresume

Danske Diakonhjem administrerer plejeboligerne under Plejecentret Birkefoft, Aulum. I henhold til gældende lovgivning skal målere udskiftes, hvilket også er indarbejdet i vedligeholdelsesplanen for boligerne. Boligernes henlæggelser til vedligeholdelse kan ikke finansiere denne udskiftning og derfor ønskes der et lån på 400.000 kr. til udskiftning af vandmåler, elmåler og varmemåler i boligafdelingen Birketoft.

Sagsfremstilling

Alle ejendommens målere er fra 2007, dog ikke varmefordelingsmålere, der er fra februar 2009. Varmefordelingsmålere ønskes udskiftet, således at alle målere er forsynet med radio.

 

Energimålere er med 10 års batteri, der løber tør i 2017. Målerne skal kontrolleres i deres 6. driftår. Måleteknisk vejledning (MV 07.01-01, udg. 4), hvilket disse ikke er blevet, og en udskiftning er derfor stærkt påkrævet.

 

Vandmålere må i henhold til gældende lovgivning, måleteknisk vejledning (MV 02.36-02, udg. 2) være i drift i 6 år, inden der enten skal udføres en driftskontrol, eller målerne skal skiftes. Målerne er ifølge Brunatas optegnelser ikke kontrolleret, hvorfor en udskiftning anbefales. Antallet af vandmålere i denne ejendom er ikke i en mængde, hvor en kontroludtagning er rentabel.

 

Elmålere må i henhold til gældende lovgivning, måleteknisk vejledning (MV 07.51-03, udgave 2) være i drift i 10 år, inden der enten skal udføres en driftskontrol, eller målerne skal skiftes. Målerne udskiftes til MID godkendte elmålere, der er omfattet af (MV 07.51-01, udgave 3).

 

Efter udskiftning og etablering af BrunataNet, vil alle målere (på nær hovedmålere) være online. Det betyder, at al forbrug kan overvåges og der kan opsættes alarmer for pludselige forbrugsændringer. Alle flytte- og årsaflæsninger sker via Brunata WebMon.

 

Vedlagte tilbud gælder både for boliger og servicearealer.

 

Økonomi

Udgift til udskiftning af måler

Tilbud på udskiftning                           424.095,50

 

Finansiering

Optagelse af lån                                 400.000,00

Drift af servicearealer                           24.000,00

 

Der er hjemtaget et låneforslag med en låneprovenu på 400.000 kr. fra KommuneKredit. Løbetiden er fastsat til 10 år svarende til energimålernes levetid. Låneforslaget er desuden baseret på en fastforrentet annuitetslån med en effektiv rente på 0,66 %. Med det vedlagte låneforslag vil de årlige ydelser til lånet være ca. 41.400 kr.

 

De årlige ydelser vil blive indarbejdet i boligafdelingens budgetter fra 2017 og fremefter. I det foreløbige budget for 2017 forventes det, at huslejerne skal stige 1. januar 2017 fra 6.832 til 7.172 kr. pr. måned, en stigning på 4,98 % i forhold til 2016. Stigningen skyldes ikke alene optagelse af lånet, men også at afdelingens henlæggelser er lave i forhold til den 10-årige vedligeholdelsesplan. Endelige husleje for 2017 vil foreligge til Social- og Sundhedsudvalgs møde den 14. september 2016.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at optagelse af lån 400.000 kr. hos KommuneKredit godkendes.

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Social- og Sundhedsudvalget stiller sig imidlertid kritisk overfor det uacceptable høje huslejeniveau på Birketoft og anmoder Administrationen om at fremlægge plan fra Danske Diakonhjem med henblik på at stabilisere / nedbringe huslejeniveauet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.36.04-P27-1-14 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Ny kontrakt på fritvalgsområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Birgitte Nystrup Andersen og Maria Kringelholt Nielsen

Sagsresume

Kommunerne er forpligtet til at sikre, at borgerne kan vælge mellem flere leverandører af hjemmehjælp, når de visiteres hertil. I Herning Kommune tilvejebringes det frie valg igennem ”Godkendelsesmodellen”. Virksomheder, som lever op til de stillede krav og som vil levere hjemmehjælp til den vedtagne fritvalgstimepris, kan således blive godkendt som leverandør af hjemmehjælp i Herning Kommune. 

 

I forlængelse af, at flere kommuner har oplevet konkurser blandt private leverandører af hjemmehjælp har administrationen igangsat en række tiltag – herunder udarbejdelse af ny kontrakt på fritvalgsområdet med det formål at forebygge og kunne håndtere eventuelle konkurser.

Sagsfremstilling

I kølvandet på en række konkurser på fritvalgsområdet udarbejdede KL, Dansk Industri og Dansk Erhverv i august 2015 i fællesskab en række anbefalinger til kommunerne med henblik på forebyggelse af konkurser på ældreområdet. Anbefalingerne er, at kommunerne skal:

 

·         Stille krav til virksomhederne om sund økonomi

·         Stille krav om en økonomisk garanti- eller sikkerhedsstillelse

·         Sikre tæt og partnerbaseret samarbejde mellem kommunen og de private

leverandører

·         Udarbejde beredskabsplan for håndtering af konkurser

·         Gå i dialog med leverandører, der fremsætter unormalt lave tilbud

 

 

Anfordringsgaranti

Herning Kommuner kræver, at virksomheder, der godkendes som private fritvalgsleverandører, stiller en anfordringsgaranti på 25.000 kr. når de godkendes som leverandører af hjemmehjælpsydelser. Anfordringsgarantien justeres herefter én gang årligt, så dens værdi udgør 5 % af sidste års faktiske omsætning.

 

Eftersom leverandørerne først afregnes efter, at de har leveret ydelserne, skal anfordringsgarantien udelukkende bruges til at dække de ekstraordinære udgifter Herning Kommune måtte have i forbindelse med tilvejebringelse af forsyningsforpligtelsen ved en konkurs. Administrationen har haft kontakt til KL omkring størrelsen på anfordringsgarantien. KL mener, at det er fornuftigt at lade anfordringsgarantiens størrelse følge virksomhedens udvikling i omsætningen, idet det er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

 

Beredskabsplan

I efteråret 2015 har Sundhed og Ældre udarbejdet en beredskabsplan, der beskriver opgaver og ansvarlige i forbindelse med en konkurs blandt kommunens godkendte fritvalgsleverandører.

 

Et tættere samarbejde med godkendte leverandører

Visitationsenheden afholder årlige individuelle møder med leverandørerne med henblik på at opbygge et tættere samarbejde og løbende dialog med leverandørerne.

 

Ny kontrakt

Administrationen har revideret det eksisterende kontrakt- og godkendelsesmateriale på fritvalgsområdet med henblik på bl.a. at sikre forebyggelse og håndtering af konkurser på hjemmehjælpsområdet. Der er således udarbejdet et forslag til en ny kontrakt, der samler det juridiske indhold. Ved samme lejlighed er der også sket redaktionelle tilpasninger af indholdet.

 

Her til kommer en række konkrete forslag til indholdsmæssige ændringer til indholdet i kontrakten. De indholdsmæssige ændringer har til formål dels at sikre økonomisk robusthed hos de godkendte fritvalgsleverandører og dels at sikre borgernes frie valg samt en høj og ensartet kvalitet i de leverede hjemmeplejeydelser:

 

Afsnit 11.6: Indsendelse af årsregnskab

Virksomheder, der godkendes til at levere hjemmehjælpsydelser, skal årligt indsende det seneste årsregnskab til Herning Kommune. Baggrunden er at give Herning Kommune mulighed for at følge udviklingen i virksomhedernes økonomiske stilling.

 

Afsnit 3: Fleksibilitet

Det eksisterende godkendelsesmateriale giver leverandørerne mulighed for kun at lade sig godkende til at levere hjemmehjælpsydelser i dele af kommunen og for leverandører af både praktisk hjælp og personlig pleje i udvalgte dele af døgnet. Baggrunden for denne fleksibilitet er, et ønske om at lette adgangen til markedet for mindre leverandører.

 

Hvis leverandører af hjemmehjælp ikke er forpligtet til at levere hjemmehjælpsydelser i hele kommunen, er der risiko for, at de fravælger at leverer ydelser i yderområderne så borgerne dermed ikke har det samme antal leverandører at vælge imellem.

 

Når en leverandør af hjemmehjælp ikke leverer ydelser alle døgnets timer, betyder det i udgangspunktet, at der vil komme flere forskellige personer i hjemmet hos borgerne. Dette skaber en særlig udfordring i forhold til sammenhængen i indsatserne.

 

Med det formål at skabe en større sammenhæng i indsatserne overfor borgerne og at sikre borgerne det samme frie valg over hele kommunen foreslås det derfor, at leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp forpligtes til at levere hjemmehjælp alle ugens dage, døgnet rundt i hele kommunen. Leverandører der udelukkende leverer praktisk bistand forpligtes til at levere hjemmehjælp i hele Herning Kommune.

  

Afsnit 4: Opsigelse

I det nuværende godkendelsesmateriale er der 6 måneders opsigelsesvarsel for begge parter. I den nye kontrakt foreslås det at forkorte dette varsel til 3 måneder. Det vurderes, at 3 måneder er tilstrækkelig tid til at få gennemført de nødvendige tilpasninger for begge parter i forbindelse med, at samarbejdet ophører.

 

Afsnit 15.3: Disponering

I det nuværende godkendelsesmateriale har de private fritvalgsleverandører ikke adgang til at disponere den tid, de bruger på at levere hjemmehjælpsydelser i Herning Kommunes omsorgssystem. Det er således kun den kommunale leverandør, som disponerer i det kommunale omsorgssystem.

 

Der er knyttet meget relevant information i disponeringen, som kan bruges i forbindelse med kontrol og kvalitetssikring af de leverede ydelser.

 

Det foreslås derfor, at fritvalgsleverandører fremadrettet forpligtes til at disponere i Herning Kommunes omsorgssystem.

 

12.1: Krav til medarbejdernes uddannelsesniveau

Den rehabiliterende tilgang spiller en stadigt større rolle i leveringen af hjemmehjælpsydelser. Kommunerne er således forpligtet til at levere hjemmehjælp med en rehabiliterende tilgang.

 

Siden 1. januar 2015 har kommunerne desuden været forpligtet til at afdække et eventuelt rehabiliteringspotentiale hos alle modtagere af hjemmehjælp og efterfølgende tilbyde et rehabiliteringsforløb, hvis behovet for hjælp vurderes at kunne blive nedsat. Dette kræver uddannet personale.

 

I det nuværende godkendelsesmateriale er det kun leverandører af personlig pleje, der er forpligtet til at levere ydelserne med social- og sundhedsfagligt uddannet personale. Der er således ikke noget uddannelseskrav til medarbejdere hos leverandører af praktisk hjælp. Administrationen vurderer, at det er nødvendigt også at stille et uddannelseskrav til leverandører af praktisk hjælp, idet rehabiliteringsindsatserne også omfatter praktiske opgaver.

 

Afsnit 12.3: Godkendelse som praktikplads

I det nuværende godkendelsesmateriale er der et krav om, at godkendte fritvalgsleverandører er forpligtet til at påtage sig en uddannelsesforpligtelse for hver gang, leverandøren beskæftiger 10 fuldtidsansatte. Administrationen foreslår, at dette krav ændres til et krav, der er nemmere at håndtere administrativt i form af, at leverandøren forpligtes til at blive godkendt som praktikplads, når leverandøren har mere end 100 borgere som kunder.

 

Afsnit 12.4: Arbejdsklausul

Den nye kontrakt indeholder et afsnit om, at Herning Kommune stiller krav om at medarbejderne hos leverandøren er ansat til en løn svarende til hovedaftalerne på området. Baggrunden for at tilføje dette krav er at sikre, at udførelsen af opgaverne sker på de vilkår, der er aftalt for branchen.  

 

Overgangsperiode

I de eksisterende kontrakter på fritvalgsområdet er der en opsigelsesfrist for begge parter på 6 måneder til ophør med udgangen af et kvartal.

 

Når der foreligger en politisk godkendelse af den nye kontrakt vil de nuværende leverandører blive indkaldt til møde i Sundhed og Ældre, hvor indholdet i den nye kontrakt vil blive gennemgået. Hvis leverandørerne ønsker at fortætte samarbejdet med Herning Kommune på vilkårene i den nye kontrakt skal de indenfor 4 uger efter informationsmødet underskrive den nye kontrakt.

 

Leverandører, der underskriver den nye kontrakt, har herefter 6 måneder til at gennemføre eventuelle tilpasninger i deres virksomhed med henblik på at kunne leve op til kravene i den nye kontrakt. Hvis en leverandør ikke underskriver den nye kontrakt indenfor de 4 uger betragtes dette som en opsigelse af samarbejdet og opsigelsesfristen på 6 måneder træder herefter i kraft.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender forslaget til ny kontrakt.

Beslutning

Udgår.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-P17-1-16 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Ny National handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Sundheds- og Ældreministeren har indgået en aftale med partierne bag finansloven 2016 om at fordele 1,2 mia. kr. til en ny national handlingsplan til gavn for den ældre medicinske patient.

 

Med en fordelingsprocent på 1,5 % svarer det til, at Herning Kommune i 2016 får 1,275 mio. kr., 2,25 mio. kr. i 2017, 2,475 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. fra 2019 til implementering af den nationale handlingsplan.

Sagsfremstilling

Målet med handlingsplanen er at styrke det borgernære sundhedsvæsen, så der i højere grad arbejdes på tværs af sektorer og faggrupper om at levere faglig pleje og behandling af ensartet høj kvalitet.

 

Indsatserne under handlingsplanen skal bygge på værdighed og selvbestemmelse, patient- og pårørendeinddragelse, sammenhæng i forløbene samt høj kvalitet og patientsikkerhed.

 

Den nationale handlingsplan indeholder otte indsatsområder

 

Indsatsområde 1: Tidligere opsporing og mere rettidig indsats

Kommunerne skal fortsat styrke indsatserne med tidlig opsporing og rettidig indsats. KL vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer med de eksisterende værktøjer. Sundhedsstyrelsen vil bruge erfaringerne til at udarbejde en række anbefalinger for tidlig opsporing inden udgangen af 2017.

 

Ligeledes vil Sundhedsstyrelsen i løbet af 2016 samarbejde med relevante aktører om at afdække hvilke målrettede indsatser der skal til for at sikre den rigtige ernæring til de ældre medicinske patienter.

 

Endelig ændres den kommunale medfinansiering, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter.

 

Indsatsområde 2: Styrkede kommunale akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen

I perioden 2016-2019 afsættes 445 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner. Herefter afsættes der årligt 170 mio. kr. til området. Fra 2016 skal akutfunktionerne leve op til Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger. Akutfunktionen i Herning Kommune er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger.I begyndelsen af 2017 vil Sundhedsstyrelsen have udarbejdet kvalitetsstandarder for de kommunale akuttilbud. Fra 2018 skal kommunerne leve op til indholdet i kvalitetsstandarderne.

 

I august 2018 skal kommunerne gøre status på, hvordan midlerne til akutfunktionerne er blevet brugt til at styrke de kommunale akutfunktioner samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. I 2017-2019 bliver der gennemført en årlig status på udviklingen i de kommunale akutfunktioner.

 

Indsatsområde 3: Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje

Der er afsat 125 mio. kr. i perioden 2016-2018 til at medfinansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne. Midlerne kan anvendes til at styrke kompetencerne – såvel de tværfaglige som de fag-faglige kompetencer. Der bliver fulgt op på indsatsen som led i den årlige status på de kommunale akutfunktioner.

 

Indsatsområde 4: Indsats mod overbelægning

Der afsættes 415 mio. kr. i perioden 2016-2019 og herefter 50 mio. kr. årligt til en akutpakke mod overbelægning. Akutpakken omfatter indsatser, der kan reducere overbelægning og patienter på gangene på sygehusene – herunder midler til mere personale.

 

Indholdet i akutpakken mod overbelægning følges af en forhøjelse af taksten for færdigbehandlingsdage for kommunerne. Færdigbehandlingstaksten fordobles således for de første to færdigbehandlingsdage og tredobles fra dag tre og frem.

 

Indsatsområde 5: Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning i kommuner og almen praksis

Der afsættes 175 mio. kr. i perioden 2016-2019 og herefter årligt 65 mio. til en mere fleksibel anvendelse af sygehusenes specialiserede kompetencer og viden. Midlerne skal afsættes til at udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialist rådgivning fra sygehusene.

 

Indsatsområde 6: En indsats der hænger sammen

I perioden 2016-2019 er der afsat 82,4 mio. kr. til en pulje til forsøg med sammenhængende løsninger for de svageste ældre og 29 mio. til at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Kommuner og regioner opfordres til klart at definere tidsramme, målgruppe og sundhedsfagligt indhold og til at tydeliggøre hvordan der samarbejdes om hjemmebesøgene.

 

Indsatsområde 7: Bedre styr på medicinen

Der afsættes 14 mio. kr. i perioden 2016-2019 til udbredelse af erfaringerne fra projektet ”I sikre hænder” til flere kommuner. Projektet handler om forebyggelse af medicinfejl.

 

Indsatsområde 8: Bedre digitalt samarbejde

Der afsættes 25 mio. kr. i perioden 2016-2019 og herefter 5 mio. årligt til videre afprøvnings- og udviklingsarbejde af bedre digitalt samarbejde om komplekse patientforløb.

 

Administrationen vil i forbindelse med efterårsopfølgningen kunne vurdere, hvilken opgavemæssig betydning handleplanen har.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-A00-428-16 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Nationale mål for sundhedsvæsenet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Nationale mål for sundhedsvæsenet forelægges til orientering.

Sagsfremstilling

Regeringen, KL og Danske Regioner har opstillet en række nationale mål, der sætter retning for kvaliteten af det danske sundhedsvæsen.

 

De otte nationale mål er:

  • Bedre sammenhængende patientforløb
  • Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
  • Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
  • Behandling af høj kvalitet
  • Hurtig udredning og behandling
  • Øget patientinddragelse
  • Flere sunde leveår
  • Mere effektivt sundhedsvæsen

 

For hvert af de otte nationale mål er der udvalgt en række indikatorer, f.eks. hjertedødelighed, forebyggelige indlæggelser for ældre og kræftoverlevelse, som konkretiserer de overordnede mål.

En årlig statusrapport skal vurdere, om indikatorerne – og dermed målene – har udviklet sig i den ønskede retning.

 

Mål og målbeskrivelser forelægges til orientering. Opmærksomheden rettes særligt mod bilagets side 18, hvor Herning Kommunes resultater for udvalgte indikatorer fremgår.

Et "trafiklys" med farverne rød, gul eller grøn viser, om der på overordnet plan er tale om en positiv eller negativ udvikling, og om niveauet ligger over eller under landsgennemsnittet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-A00-426-16 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

10 mål for social mobilitet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

10 mål for social mobilitet forelægges til orientering.

Sagsfremstilling

Regeringen har i maj 2016 offentliggjort "10 mål for social mobilitet - fordi alle kan" med et hovedbudskab om, at færre skal være socialt udsatte, og flere skal være en del af arbejdsfællesskabet. De 10 mål lyder som følger:

 

  • Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres
  • Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse
  • Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse
  • Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse og beskæftigelse
  • Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse
  • Færre udsatte unge skal begå kriminalitet
  • Færre skal være hjemløse
  • Større effekt af stofmisbrugsbehandlingen
  • Større effekt af alkoholbehandlingen
  • Flere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats.

 

 Målene forelægges til orientering.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-8-16 Sagsbehandler: Steen Holk Bank  

Business case – Udvidelse af pladskapaciteten i Handicap og Psykiatri

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der er på handicap- og psykiatriområdet aktuelt 73 personer, som afventer en plads på et midlertidigt eller længerevarende botilbud. Heraf har 34 borgere et behov, som skal indfries indenfor de nærmeste måneder og år. Der er for alle borgeres vedkommende tale om et støttebehov, som ikke kan tilgodeses ved andre støtteformer end botilbud.

 

Handicap- og Psykiatri råder i dag over 272 botilbudspladser i eget regi. De er alle fuldt optaget og gennemstrømningen er meget langsom.

 

For at imødekomme pladsbehovet foreslås det, at der igangsættes planlægning med udvidelse af pladskapaciteten. Der foreslås udvidelse af Rosenholm med 16 pladser, Mosaikken med 12 pladser og etablering 2 fleksible boliger i en selvstændig ejendom, med tilknytning til Skovlyset. Der er et samlet anlægsinvesteringsbehov på ca. 25 mio. kr.

 

Hvis tilbuddene ikke etableres i eget regi, vil der være en estimeret merudgift til køb af pladserne uden for kommunen på mellem 4 og 6 mio. kr.

 

Budgetrammen på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri er i forvejen udfordret af den demografiske udvikling, flere borgere i målgruppen, større kompleksitet og længere varighed. Den økonomiske udfordring er uafhængig af kapaciteten i egne tilbud og uafhængig af en eventuel kapacitetsudvidelse. Udfordringen vil være der under alle omstændigheder, men styrbarheden øges og omkostningerne reduceres ved etablering af tilbud i eget regi.

Sagsfremstilling

 Pladsbehov 2016

 

Der er aktuelt 73 borgere, som enten er på vej, eller afventer et botilbud. Heraf skal 64 have et tilbud i handicapområdet og 9 i området for sindslidende. På den tilgangsliste, som løbende opjusteres, optræder 37 borgere, som i de kommende 3 år overgår fra Børn og Unge, som bliver 18 år.

 

Vi skal efter Serviceloven give bevilling af et botilbud i umiddelbar tilknytning til, at behovet opstår. Borgeren må kun stå på venteliste, hvis han/hun selv ønsker det. Borgeren har frit valg på længerevarende tilbud, også i andre kommuner. Det er derfor ikke muligt, at udskyde indskrivningen på et botilbud indtil der opstår en ledig plads i eget tilbud.

 

Alle de 73 borgere, der optræder på tilgangslisten, har et behov som gør, at de skal have et tilbud; men det er forskelligt, hvor akut behovet for et tilbud er:

 

  • 34 borgere skal have et tilbud enten her og nu eller fra den dag borgeren fylder 18 år.
  • 17 borgere skal have et tilbud, men datoen er ikke kendt enten fordi de er hjemmeboende og/eller fordi de frivilligt venter på en ledig plads på et bestemt tilbud.
  • 22 borgere bor allerede på et botilbud, men vil gerne flytte, når der kommer en ledig plads. Flere af disse er borgere bosiddende på et botilbud i en anden kommune, som gerne vil flytte ”hjem”.

 

Logisk set vil tilgang og afgang målt over flere år udligne hinanden og kapacitetsbehovet være nogenlunde konstant. Men en række forhold påvirker kapacitetsbehovet. Befolkningsudvikling, beboere med flere leveår, nogle ungdomsårgange hvor der er særligt mange handicappede, ændringer i behov og efterspørgsel, nye tilgange til opgaveløsning, nye målgrupper m.v. Flere ustyrbare forhold, som ikke alene kan løses ved omlægninger og skarpere afgrænsning af målgruppen. 

 

I Herning Kommune er befolkningsudviklingen i konstant vækst og befolkningsprognosen frem til 2030 viser, at udviklingen fortsætter. Det vil alt andet lige betyde forholdsmæssigt flere borgere med handicap, men det lader sig vanskeligt måle på en kort planlægningshorisont.

 

Pladskapacitet 2016

 

Den samlede pladskapacitet i Handicap og Psykiatri til midlertidig og længerevarende botilbud er på 272 pladser. De fordeler sig med 220 pladser på handicapområdet og 52 pladser på området for sindslidende. 79 pladser sælges til andre kommuner og 193 pladser råder vi selv over. Alle pladser er fyldt op og sådan har billedet været gennem flere år.

 

Tabel 1 viser fordelingen af pladserne på tilbud og paragraffer samt den "omsætningshastighed", der er på det enkelte tilbud. Der opstår kun sjældent ledige pladser og det aktuelle behov for pladser kan ikke tilgodeses i egne tilbud.

 

Tabel 1 - tilbud i Handicap og Psykiatri

 

Note: ABL=Almen Bolig Loven. SEL=Serviceloven

 

Kapacitetsbehov 2016 - 2019

 

Ved vurdering af kapacitetsbehovet tager vi udgangspunkt i situationen som den ser ud helt aktuelt. Som nævnt er der 34 borgere, som skal have et tilbud enten her og nu eller fra den dag borgeren fylder 18 år. Behovet fordeler sig således over de næste 3 år: 6 i 2016, 17 i 2017, 7 i 2018 og 4 i 2019. Heraf skal 27 borgere have et længerevarende botilbud. Denne gruppe af borgere er i større risiko for at blive placeret på et tilbud udenfor kommunen, da behovet er akut - og der pt. ikke er ledige pladser.

 

Det er kun i meget begrænset omfang muligt, at disse borgeres behov kan tilgodeses i egne tilbud. Der arbejdes på flere fronter med at øge flowet på vores pladser. Visitationen til pladser sker centralt og pladserne reserveres så vidt muligt til egne borgere. Der udvikles nye tilbudstyper og støtteformer, hvor botilbud erstattes af mindre indgribende foranstaltninger. Der er bl.a. etableret et tilbud til udviklingshæmmede demente på Fuglsangsø, igangsat døgndækning med bostøtte på psykiatriområdet og der foretages justering i fordeling mellem midlertidige og længerevarende botilbud. 

 

For at imødekomme pladsbehovet foreslås det at der igangsættes planlægning omkring udvidelse af pladskapaciteten. Der foreslås følgende udvidelser:

 

  • Rosenholm: 16 pladser. Der er aktuelt 18 borgere med akut behov for en plads.
  • Mosaikken: 12 pladser. Der er aktuelt 9 borgere med akut behov for en plads. Hertil kommer 4 borgere på Fortuna, hvor de fysiske rammer er utilstrækkelige
  • Psykiatriområdet: 2 fleksible boliger. Der er behov for 2 boliger, som i korte perioder kan dække akutte behov for bostøtte som alternativ til indlæggelse eller længerevarende botilbud.

 

 Anlægsinvesteringsbehov 2017 - 2021

 

Der er et samlet anlægsinvesteringsbehov på ca. 24,7 mio. kr.

 

28 boliger etableres efter Almenboliglovens § 105:

 

  • 16 nye boliger ved Rosenholm, 12,7 mio. kr.
  • 12 nye boliger ved Mosaikken, 9,5 mio. kr.

 

Anlægsudgifterne hertil er opgjort som kommunens nettofinansieringsbehov, dvs. med fradrag af almenboliglån og beboerindskud. Beløbet dækker således udgifter til kommunalt grundkapitalindskud, servicearealer, inventar og servicearealtilskud.

 

Hertil kommer køb af en bolig med mulighed for indretning af to lejemål, i umiddelbar nærhed til Skovlyset. Købssum og ombygning vurderes at være ca. 2,5 mio. kr.

 

Afledte driftsudgifter årligt:

 

Der vil isoleret set være afledte årlige driftsudgifter på alle pladser. Beløbet er estimeret ud fra de nuværende takster og der er tale om samlede driftsudgifter til botilbud og dagtilbud.

 

  • 16 pladser på Rosenholm: 13,6 mio. kr.
  • 12 pladser ved Mosaikken: 17,2 mio. kr.
  • 2 pladser ved Skovlyset: 1,0 mio. kr.

 

I betragtning af, at der for alle pladsers vedkommende er tale om tilbud, som ikke kan afslås, skal de afledte driftsudgifter holdes op i mod hvad lignende pladser vil koste i andre kommuner, regionen eller private opholdssteder. Det siger sig selv, at det er en meget usikker vurdering. Vi har gennemgået de seneste 15 bevillinger der er givet og holdt dem op mod et tilsvarende tilbud i Herning Kommune. Her viser sig en potentiel mindreudgift på 15% svarende til 3,1 mio. kr. ved en pladskapacitetsudvidelse med 30 pladser.

 

Ved en konkret gennemgang af de 34 borgere som skal have et tilbud, vurderes det, at der vil være en mindre driftsudgift på 6,9 mio. kr. ved selv at etablere 16 pladser på Rosenholm og 12 pladser på Mosaikken, frem for at købe pladserne i andre kommuner eller Regionen.

 

Ved et forsigtigt skøn vurderes det, at merudgift til køb af pladserne uden for kommunen vil være mellem 4 og 6 mio. kr.

 

Budgetpåvirkning:

 

Etableringen af de 32 pladser på Rosenholm, Mosaikken og Skovlyset skønnes således at resultere i følgende budgetpåvirkninger:

En anlægsinvestering på 25 mio. kr. vil således være genindtjent på ca. 5 år i kraft af mindreudgifter til køb af pladser i andre kommuner.  

 

Den økonomiske udfordring i Handicap og Psykiatri:

 

Der arbejdes konstant med at sikre budgetoverholdelse på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri. Det er velkendt, at vi er maksimalt udfordret af den demografiske udvikling, flere borgere i målgruppen, større kompleksitet og længere varighed. Udfordringen kan ikke alene løses gennem besparelser, afgrænsning af målgruppen og omlægning af tilbud. Det er også nødvendigt, at arbejde med kapacitetsstyring, stordriftsfordele og øget fleksibilitet i tilrettelægningen af tilbud.

 

Som det fremgår af ovenstående, vil investeringen i etablering af nye pladser have positiv indflydelse på løsning af budgetudfordringen. Den økonomiske udfordring på området er dog ikke løst alene ved en investering i flere pladser. Det stigende behov for botilbud vil stadig udfordre budgetrammen. Men alt andet lige vil styrbarheden på længere sigt øges og omkostningerne reduceres ved etablering af tilbud i eget regi.

 

Det er dog væsentligt at understrege, at en betingelse for at gennemføre etableringen er en tilførsel af midler til den afledte drift af pladserne.

 

Arbejdspladser

 

Kapacitetsudvidelse vil medføre flere arbejdspladser i Herning Kommune. Hvis vi undlader at udvide kapaciteten, så vil arbejdspladserne tilfalde andre kommuner, da behovet for pladser er til stede, og de vil derfor blive udbudt af en anden kommune eller en privat leverandør.

 

Driftsøkonomisk risiko:

 

En udvidelse af kapaciteten medfører en reduktion i presset på ventelisten. Økonomisk er en presset venteliste billigere end en væsentligt reduceret venteliste. Omvendt vil flytning fra tilbud uden for kommunen til nye pladser i Herning Kommune være økonomisk billigere. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at sagen drøftes.

Beslutning

Drøftet.

 

Social- og Sundhedsudvalget ønsker at afvente effekt af handleplan 2015 - herunder styringsmodellen og de nye resultatområder, inden der tages stilling til, hvorvidt kapaciteten skal udbygges. Administrationen anmodes om at genfremsætte sagen primo 2017.

 

Anne Marie Christensen (S) ønsker at fremhæve, at området er økonomisk udfordret.

 

Sagsnr.: 29.24.04-P20-1-16 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Projektmidler til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede borgere

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 X

 X

 

 

Sagsresume

Misbrugscenter Herning har ansøgt satspuljen og modtaget en 4-årig bevilling på i alt 1.410.908 kr. Bevillingen er udelukkende til opkvalificering af eksisterende behandlingstilbud til dobbeltbelastede borgere.

 

Dobbeltbelastede borgere, er borgere, der både er belastet af en alkoholafhængighed og en psykisk lidelse.

 

Sundheds- og Ældreministeriet ønsker via disse satspuljemidler at styrke den kommunale alkoholbehandling til dobbeltbelastede borgere.

Sagsfremstilling

Det kan være en meget vanskelig opgave at behandle dobbeltbelastede borgere udelukkende i ambulante behandlingstilbud. Dette afspejles også i ansøgningsmaterialet, hvor der udelukkende har været mulighed for at søge puljemidler til døgnbehandlingspladser.

 

Misbrugscenter Herning ønsker med denne bevilling at indgå i et tæt samarbejde med et kvalificeret døgnbehandlingssted i Haderslev. Det valgte døgnbehandlingssted (Sydgården) er udvalgt, grundet den behandlingsmæssige tilgang og professionalisme samt det faktum, at det sammen med Ringgården i Middelfart er førende på området for alkoholbehandling. Samarbejdet skal kvalificere vores samlede indsats overfor dobbeltbelastede borgere og på sigt samtidig styrke vores samarbejde med Regionspsykiatrien, hvilket også er et af målene i den fornyligt vedtagne Psykiatristrategi.

 

Der er plads til forbedringer i samarbejdet med Regionspsykiatrien, hvor dobbeltbelastede borgere ofte ikke kan tilbydes den nødvendige psykiatriske behandling. Det er målet, at samarbejdet med døgnbehandlingsstedet og en samtidig opkvalificering af behandlingskompetencerne i Misbrugscenter Herning skal styrke og udvikle samarbejdet til borgerens bedste og ikke mindst med borgeren i centrum.

 

Målet er at udvikle et såkaldt ADA-tilbud (Ambulant – Døgn – Ambulant), hvor det ambulante behandlingsforløb understøttes af et døgnbehandlingsforløb på 12-16 ugers varighed. Det efterfølgende behandlingsforløb skal planlægges i et tæt samarbejde med borgerens egen læge og/eller Regionspsykiatrien.

 

Forventningen er, at flere borgere formår at opnå et vedvarende alkoholstop og dermed også opnår en bedre effekt af den psykiatriske behandling.

 

Økonomi

Der er ansøgt om et samlet beløb på 2.685.000 kr., og der er fra Sundheds- og Ældreministeriet modtaget tilsagn om i alt 1.410.908 kr. fordelt over en 4-årig periode. En reduceret ramme i denne størrelsesorden forventes at give ca. halvt så mange forløb. Et døgnbehandlingstilbud andrager beløbsmæssigt ca. 60.000 kr. om måneden, hvorfor projektmidlerne i vid udstrækning skal anvendes til at sikre viden og et øget samarbejde på tværs, så borgeren sikres den mest effektive behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager ovenstående til efterretning.
at der meddeles en indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 1.410.908 kr., fordelt ligeligt over en 4-årig periode, svarende til 352.727 kr. i årene 2016, 2017, 2018 og 2019.

 

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.15.10-G01-1-16 Sagsbehandler: Nete Kragelund  

Antal decentrale ledere og mellemledere på handicap- og psykiatriområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Handicap og Psykiatri har kortlagt, hvordan ledelse er organiseret og disponeret i de decentrale tilbud. Formålet har været at kigge nærmere på ledelsesspændet, opgavekompleksiteten og intern organisering i de decentrale tilbud.

 

Der er 17 daglige ledere og 24 afdelingsledere på de i alt 30 sociale tilbud.

 

Ledelsesorganiseringen afspejler, om tilbuddet er et dagtilbud, døgntilbud og hvor mange tilbud/ydelser der er i selve tilbuddet. Det samme gør, om der er en vis geografisk spredning mellem enhederne.

 

Organiseringen og disponeringen forholder sig til, hvordan ledelsen bedst understøtter den opgave, den skal løse, og at der samtidigt kigges på kompleksitet.

 

Der er tilbud, hvor ledelsesspændet varierer mellem 11 og 141 medarbejdere. Vedkommende med ansvaret for 11 medarbejdere har sin arbejdstid fordelt med 50 % til ledelse og 50 % til pædagogisk arbejde. Lederen, der har ansvaret for 141 medarbejdere, har 3 afdelingsledere, hvoraf 2 har fuldtidsledelse og den sidste 50 % ledelse og 50 % kvalitetssikring på hele tilbuddet.

Der er sket en bevægelse hen over de seneste år, hvor flere daglige ledere har fået udvidet deres ansvarsområde i kraft af flere tilbud, måske endda beliggende på forskellige adresser. Området har generelt udvidet sin kapacitet. I samme periode er der samlet set blevet færre ledere.

Sagsfremstilling

Handicap og Psykiatris sociale tilbud er mangeartede og forskellige, både når det handler om målgruppen, de skal rumme, størrelsen og hvilke indsatser/ydelser, der skal ligge i tilbuddet.
Tilbuddene indgår i paletten af tilbud til borgere med behov for støtte og hjælp, grundet deres handicap inden for psykiatri, misbrug, udsatte, autisme, udviklingshæmning, senhjerneskadede og kommunikation. Det er tilbud, hvor der er tale om én til én-støtte døgnet rundt og tilbud, hvor borgeren får støtte én eller to gange om ugen. Og alt der i mellem.

 

Efter flere omlægninger, sammenlægninger og reorganiseringer af de decentrale tilbud, ønskede Handicap og Psykiatri at kortlægge ledelseslagene og særligt have fokus på ledelsesspænd, opgavekompleksiteten og hvordan det enkelte tilbud har organiseret sig med leder og eventuelle afdelingsledere.

Målet var at få kigget lidt grundigere efter, om vi nu forvalter ledelse nogenlunde ens på tilbuddene, og hvis vi ikke gjorde, hvorfor så ikke. Målet var også at få ledelsesorganiseringen transparent, så det var gennemsigtigt, hvor meget ledelse der i grunden er på tilbuddene.

 

De decentrale tilbud
Der er i Handicap og Psykiatri organiseret 30 sociale tilbud. Af de 30 tilbud er 9 med drifts- eller samarbejdsaftaler indgået med Herning Kommune. De øvrige er kommunale tilbud.
Tilbuddene er primært oprettet efter serviceloven og spænder fra vidtgående massive botilbud til lettere støtte til borgere i eget hjem.

 

Der er 17 botilbud. Det er bofællesskaber, midlertidige og længerevarende botilbud. Der er også to § 110-tilbud, herbergs- og pensionatpladser til hjemløse, hvor tilbudslederen selv bestemmer, om borgeren er i målgruppen til ophold. Der hører en Varmestue med til Herberget.

Der er 5 dagtilbud, der enten er en del af botilbuddet eller ligger i tilknytning til botilbuddet. Derudover er der 3 dagtilbud, hvortil det kræver en transport.

Der er tilbud, der giver støtte til at bo selv, kaldet bostøtte, og cafétilbud, der skal understøtte borgerne i at kunne mestre mest muligt i eget liv. Der er også aflastningstilbud til forældre, der har deres handicappede pårørende boende hjemme.

Alle disse sociale tilbud har forskellige interne ledelsesorganiseringer, som kan være dannet med baggrund i forskellige målgrupper, faglighed, kompleksitet eller geografi.

Undersøgelsen
De decentrale ledere er blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål:

- hvor mange medarbejdere og fastansatte vikarer har de ansvaret for?
- opgavekompleksiteten, hvad består ledelsesopgaven i sin grundsubstans af?
- intern organisering og evt. geografisk spredning
- historisk betingede forhold og hensyn. Er det dag- eller døgntilbud?
- hvordan er forholdet mellem ledelsesopgaver og faglige opgaver?

Ledelsesspændet
Af de daglige ledere, det vil sige de ledere, der har ansvaret for tilbuddet og er indplaceret på det højeste decentrale niveau, er der stor forskel i ledelsesspændet. Konkret fra at have det overordnede ansvar for 11 medarbejdere til 141 medarbejdere. I et særligt tilfælde er der endog en daglig leder, der ”kun” har ansvaret for 2 medarbejdere og x antal frivillige. Her er der tale om et socialt dagtilbud, hvor der er indgået en samarbejdsaftale med Herning Kommune.

Der er daglige ledere, som indgår i de pædagogiske opgaver og dermed har delt deres ansættelsesgrad mellem ledelse og pædagogiske opgaver, medens andre har op til 3 afdelingsledere på fuld tid under sig. Der er dog et entydigt billede af, at de daglige ledere har det fulde personale- og driftsmæssige ansvar.

Ledelsesorganiseringen
Der er ingen tilbud, der ikke har en leder, men der er tilbud, der ikke ser deres leder hverken dagligt eller ugentligt. Konkret så er det sådan, at bofællesskaberne på handicapområdet har en afdelingsleder, der er leder af flere tilbud og derfor har fordelt sin tilstedeværelse mellem disse tilbud.

Ud af 24 afdelingsledere har 14 afdelingsledere også pædagogiske opgaver. Det fordeler sig fra 30 % ledelse og til 75 % ledelse. Her er medarbejderspændet 4 til 34 medarbejdere.

Der er 10 afdelingsledere, som udøver ledelse på fuldtid. Af disse 10 afdelingsledere spænder antallet af medarbejdere mellem 15 medarbejdere op til 65.  

Afdelingslederen med ansvar for 15 medarbejdere har arbejdsplads på forskellige lokationer rundt i regionen. I samme tilbud ses, at der er relativ megen ledelse, men tilbuddet er højt specialiseret, og lederen har andre opgaver end de mere gængse ledelsesmæssige opgaver, idet der forventes, at lederne netværker med andre kommuner og hele tiden er opdateret på nyeste viden og teknologi. Tilbuddet har justeret i ledelseslaget i 2014 og er gået fra 4 til 3 ledere.

Der er tilbud, der har organiseret sig med en overordnet leder og en souschef eller tilsvarende med en forstander og en viceforstander. Disse tilbud har fordelt opgaverne mellem sig således, at det er den overordnede leder, der er ansvarlig for det organisatoriske og driftsmæssige, og souschefen der er ansvarlig for personaleledelse. Det er tilbud, hvor der er ansat ca. 40 medarbejdere.

 

Der er 4 tilbud hvor afdelingsleder (med delt tid mellem ledelse og pædagogiske opgaver) har ansvaret for relativ få ansatte, fra 4 - 8 medarbejdere. Det er tilbud, som er en del af en organisering, hvor den overordnede leder er leder af 3 - 4 tilbud. Her er det prioriteret, at der skal være ledelse til stede, enten fordi de er geografisk spredt, eller fordi tilbuddet har døgndækning.

 

Flere af de adspurgte ledere har forklaret, at der, hvor det er muligt, har man prioriteret, at leder/afdelingsleder i et vist omfang indgår i de pædagogiske opgaver. Dette for at ledelsen også har ”hands on”-erfaring med den målgruppe, de har med at gøre.

 

Der er tre tilbud, der ikke har indgået i undersøgelsen. Det er Lindely på Møltrup, Minihøjskolen og Nyboder på Sandfeltgården.


Ledelse i Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri har 17 daglige ledere og 24 afdelingsledere. Ledelseslaget er blevet ”slanket” hen over de seneste år samtidig med, at der er en oplevelse af, at ledelsesopgaverne er blevet mere komplekse. Området har også udvidet sin kapacitet.

I 2012 var der 21 daglige ledere og ca. 22 afdelingsledere.
Tilbudsviften er siden 2010 udvidet med 12 pladser på Rosenholm, 8 på Skovlyset, 4+1 på Fortuna, 11 bofællesskabspladser på Sabroesvej, Hjemløseteamet, 12 pladser på Lindekollegiet, som var en sammenlægning af to kollegier, 6 pladser på Thrigesvej til autismeområdet, dagtilbud med plads til 17 på Rosenholm samt et alternativt tilbud til STU (særligt tilrettelagt uddannelse) til 6 på Tre Birke.

 

Ledelsen i Handicap og Psykiatri vil fortløbende arbejde aktivt med at udvikle og effektivisere. Også når det handler om ledelse.

 

Undersøgelsen af  ledelsesspænd, opgavekompleksitet og intern organisering i de decentrale tilbud vil kvalificere fremtidige disponeringer, når vi igen skal udvide, omlægge eller sammenlægge.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Orientering om økonomiaftalen 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

KL og regeringen indgik den 10. juni 2016 aftale om rammerne for kommunens økonomi for 2017. Aftalen indeholder flere elementer, som har betydning for Social- og Sundhedsudvalgets områder.

 

Sagsfremstilling

Afskaffelse af Omprioriteringsbidraget

Folketinget vedtog sidste år indførelsen af et omprioriteringsbidrag, der skulle frigøre ressourcer til politisk prioritering. Det betød, at kommunernes økonomiske ramme som udgangspunkt blev reduceret med 1 % om året fra 2016 til 2019, svarende til ca. 2,4 mia. kr. pr. år. Omprioriteringsbidraget er blevet afskaffet igen i forbindelse med økonomiaftalen 2017.

 

Moderniserings- og effektiviseringsprogram

I forlængelse af beslutningen om afskaffelse af omprioriteringsbidraget er KL og regeringen enige om etableringen af et fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram med en målsætning om besparelser på 1 mia. kr. årligt frem til 2020. Heraf skal kommunerne selv finansiere og prioritere halvdelen, dog kun 0,3 mia. kr. i 2017. Programmet vil komme til at indeholde tiltag indenfor bl.a. indkøb og konkurrenceudsættelse, effektiv drift, digitalisering og regelforenkling. Det nærmere indhold aftales mellem regeringen og KL i efteråret 2016.

 

Omlægning af klippekortpuljen

Med finansloven for 2015 blev indført en klippekortsordning med halv times ekstra ugentlig hjemmehjælp med henblik på at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Midlerne blev udmeldt som en ansøgningspulje på 150 mio. kr. årligt. Fra og med 2017 omlægges midlerne til bloktilskuddet.

 

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Regeringen og KL har igangsat et udvalgsarbejde om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalgets forslag, som forventes præsenteret inden udgangen af 2016, skal understøtte en koordineret udvikling af fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer.

Med finansloven for 2016 blev aftalt en national handlingsplan for den ældre medicinske patient, der bl.a. betyder en styrkelse af de kommunale akutfunktioner og kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje med fokus på bl.a. tidlig opsporing og mere rettidig indsats. Med handlingsplanen tilføres kommunerne 85 mio. kr. i 2016 stigende til 150 mio. kr. i 2017. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at udarbejde en fælles plan for udmøntning og implementering af initiativerne i efteråret 2016.

Herudover udmøntes 71 mio. kr. i 2017 til arbejdet med forpligtende kronikerplaner, lungeindsats og fokus på patientinddragelse. Halvdelen heraf er allerede indregnet i det kommunale udgiftsloft, så udmøntningen medfører en tilførsel til kommunerne på 36 mio. kr. i 2017.

 

Det specialiserede socialområde

Kommunerne har de senere år arbejdet målrettet på at tilpasse udgifterne på det specialiserede socialområde, men oplever i stigende grad styringsudfordringer. KL og regeringen er enige om, at kommunernes styringsmuligheder skal understøttes. Der skal foretages en gennemgang af de eksisterende regler på social- beskæftigelses- og integrationsområdet for at undersøge mulighederne for at give en koordineret og samlet plan til bestemte borgergrupper.

Endvidere er der enighed om en styrket voldsforebyggende indsats på botilbuddene. Regeringen vil priorietere indsatsen i forebindelse med de kommende satspuljeforhandlinger.

 

Anlægsinvesteringer

Regeringen og KL er enige om en tilpasning af de kommunale investeringer, således at det kommunale anlægsniveau udgør 16,3 mia. kr. i 2017. Der er i 2017 indført en budgetsanktion, som betyder at 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af, at anlægsbudgettet overholdes.

Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2017 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Kvalitetsfonden er etableret af regeringen i 2007, og skal perioden 2009-2018 bruges til medfinansiering af investeringer i en moderne og effektiv sygehusstruktur, bedre fysiske rammer på borgernære serviceområder i kommunerne samt til arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer.

 

Økonomiaftalen vedlægges til orientering for Social- og Sundhedsudvalget.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Invitation til den 26. august 2016 til henholdsvis Frivillighedens dag kl. 13.00 og indvielse af Aktivitetscentret på Holtbjerg kl. 10.00.