Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 13. januar 2016
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.15.01-A00-1-15 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Regelforenkling

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Byrådet har opfordret kommunens institutioner og øvrige decentrale enheder til at melde tilbage til administrationen, når de oplever unødvendigt bureaukrati. Formålet er at få identificeret mulige områder, hvor regelforenklinger kan gennemføres. Enten af kommunen selv. Eller eventuelt ved at påvirke lovgiverne. Målet er at frigøre ressource decentralt.

 

Alle udvalg opfordres til at give input til, hvor regelforenklingerne kan gennemføres.

Sagsfremstilling

Direktionen har iværksat en proces for at få input fra decentrale institutioner. Supplerende opfordres udvalgene til at byde ind.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget drøfter eventuelle input til regelforenkling.

Beslutning

Sagen drøftet.

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-6-15 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Udarbejdelse af værdighedspolitik og udmøntning af midler fra finansloven til ældreområdet - proces

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I finansloven for 2016 er det besluttet, at kommunerne skal vedtage en politik for en værdig ældrepleje. Politikken skal vedtages første gang i løbet af første halvår af 2016. Herefter skal der i løbet af det første år i hver valgperiode udarbejdes en ny værdighedspolitik gældende for de følgende fire år.

 

For at sikre udmøntningen af værdighedspolitikken er der afsat 1 mia. kr. på landsplan til indsatser i kommunerne. Herning Kommunes andel er i 2016 14,760 mio. kr., som tildeles kommunen fra januar 2016.

 

Her fremlægges proces i forhold til udarbejdelse af værdighedspolitik samt udmøntningen af midlerne.

Sagsfremstilling

Værdighedspolitikken skal forholde sig til en række områder, herunder bl.a. livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, mad og en værdig død. Værdighedspolitikken skal tydeliggøre for ældre og deres pårørende, hvad der prioriteres og kan forventes i Herning Kommune. I udarbejdelsen af værdighedspolitikken skal sikres inddragelse af fx Ældreråd, pårørende, medarbejdere og evt. øvrige relevante parter.

 

I finansloven lægges vægt på, at ressourcerne, der er knyttet til værdighedspolitikken, benyttes til serviceudvidelser, dvs til indsatser, der ligger ud over kommunernes budgetter for 2016. Midlerne kan bl.a. anvendes til personale og til kompetenceudvikling ud fra en vurdering af, hvor behovet er størst lokalt.

 

For at sikre størst mulig involvering i afdækningen af behovet i Herning Kommune, lægges op til en proces, hvor Ældrerådet, MED-systemet, nærledere i Sundhed og Ældre samt øvrige interesserede inddrages i at komme med idéer til fokusområder og indsatser.

 

Processen ser ud som følger:

 

 

8. januar 2016

Inddragelse af nærledere i Sundhed og Ældre

11. januar 2016

Inddragelse af SektorMED i Sundhed og Ældre. Formand og næstformand fra SektorMED i Handicap og Psykiatri inviteres til at deltage

13. januar 2016

Ældrerådet behandler på møde punkt om værdighedspolitik samt udmøntning af midler

Ultimo januar 2016

Åbent møde for øvrige parter, fx bruger-pårørende-råd, pårørende, interesseorganisationer m.m.

3. februar 2016

Forelæggelse af udkast til værdighedspolitik og mulighedskatalog for Social- og Sundhedsudvalget.

Februar-marts 2016

Ordinær høringsproces i Ældreråd og SektorMED for Sundhed og Ældre

1. marts 2016

Forventet vedtagelse af lov om værdighedspolitikker for ældreplejen

9. marts 2016

2. behandling af værdighedspolitik og mulighedskatalog i Social- og Sundhedsudvalget

18. april 2016

Godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget

26. april 2016

Godkendelse i Byrådet

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at procesplanen godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.42.20-P23-1-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Ny kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser i plejebolig

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har indtil nu ikke haft en særlig kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser leveret i plejebolig. I stedet har man henvist til kvalitetsstandarderne for hjemmehjælp leveret i egen bolig.

 

Derfor fremlægges en kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser leveret i plejebolig til godkendelse i Social og Sundhedsudvalget. Formålet med kvalitetsstandarden er at præcisere indholdet i ydelser leveret i plejeboliger og dermed øge gennemsigtigheden for borgerne.

Sagsfremstilling

Når borgere i Herning Kommune visiteres til en plejebolig visiteres de som oftest også til hjemmehjælp.

 

På baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp er Visitationen forpligtet til at beskrive indholdet i de bevilgede ydelser. Beskrivelsen skal henvise til det politiske vedtagne serviceniveau, der udmøntes i et antal kvalitetsstandarder.

 

Herning Kommune har indtil nu ikke haft en særlig kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser leveret i plejebolig. I stedet har man henvist til kvalitetsstandarderne for hjemmehjælp leveret i egen bolig.

 

Der er derfor udarbejdet én kvalitetsstandard kun for hjemmehjælpsydelser leveret i plejeboliger. Den indeholder en samlet beskrivelse af indholdet i hjemmehjælpsydelser leveret i plejeboliger i Herning Kommune.  

 

Når Social og Sundhedsudvalget har godkendt indholdet i kvalitetsstandarden første gang, vil den efterfølgende indgå i den årlige proces omkring revidering af de eksisterende kvalitetsstandarder.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget førstebehandler forslag til kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser leveret i plejeboliger,

 

at Social og Sundhedsudvalget sender forslag til kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser leveret i plejeboliger til høring i Ældrerådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.30.00-A00-5-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Nyt forløbsprogram for hjertesygdom

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Som en del af sundhedsaftalen for 2015-2018 er det eksisterende forløbsprogram for hjertesygdom blevet revideret.

 

Forløbsprogrammet fremlægges nu til godkendelse i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet i Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

I overensstemmelse med sundhedsaftalen for 2015-2018 er det eksisterende forløbsprogram for hjertesygdom blevet revideret.

 

Forløbsprogrammet udstikker retningslinjer for, hvilke opgaver der udføres af region, kommune og almen praksis. Forløbsprogrammet har tidligere været behandlet administrativt i Sundhedsstyregruppen 4. november 2015 og er efterfølgende godkendt politisk i Sundhedskoordinationsudvalget på møde 9. december.

 

Forløbsprogrammet fremlægges nu til endelig godkendelse i Regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser.

 

De væsentligste ændringer i forløbsprogrammet:

Følgende beskriver de væsentligste ændringer i det reviderede forløbsprogram:

·         at målgruppen udvides, så den er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering

·         at en del af ”fase 2”-hjerterehabilitering (fysisk træning, diætbehandling, rygestop, patientuddannelse, psykosocial omsorg) overgår fra hospitaler til kommuner (undtaget en nærmere beskrevet risikogruppe)

·         at forløbsprogrammet præciserer kvalitetskrav til indsatsen ift. at leve op til behandlingsmål og kvalitetskrav beskrevet i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabases dokumentalistrapport samt National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering.

 

 

 

Implementering

Af forløbsprogrammet fremgår det, at implementeringen - herunder opgaveoverdragelse – skal finde sted senest ved udgangen af 2016. Det er dog muligt på klyngeniveau at aftale og foretage opgaveoverdragelsen tidligere. Herning Kommune skal i så fald være enig med de 5 andre kommuner, som udgør Vestklyngen i det regionale sundhedssamarbejde.

 

 

Monitorering og økonomi

I forbindelse med implementeringen vil der blive gennemført en monitorering med henblik på at følge de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelsen. Monitoreringen har primært fokus på de økonomiske konsekvenser for kommunerne.

 

Administrationen vurderer, at det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom indeholder mange gode elementer: Det giver god mening at udvide målgruppen, og at indsatsen kvalitetssikres i forhold til nationale standarder.

 

Overdragelsen af den rehabiliterende indsats til kommunerne er relevant, idet kommunerne har en solid erfaring med patientuddannelse og rehabilitering. Herning Kommune har desuden et tæt samarbejde med de frivillige foreninger, der kan medvirke til sikre den langsigtede rehabiliterende indsats – også efter ophøret af den kommunale indsats.

 

Administrationen vurderer, at opgaveoverdragelsen kan håndteres indenfor den eksisterende økonomiske ramme, idet Herning Kommune ikke længere skal afholde udgiften til hjerterehabiliteringsindsatsen på hospitalerne.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender det nye forløbsprogram for hjertesygdom.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P20-1-13 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Bevilling af satspuljemidler til demensvenlig indretning på 4 plejecentre

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Hanne Østergaard Rasmussen

Sagsresume

Fire plejecentre i Herning Kommune har fået tildelt i alt 1.587.000 kr. fra en pulje under Satspuljeaftalen for 2015. Midlerne skal bruges til demensvenlig indretning på de fire plejecentre.

Sagsfremstilling

Fire plejecentre fra Herning Kommune har af Sundheds- og Ældreministeriet fået tildelt satspuljemidler på i alt 1.587.000 kr., så de i løbet af 2016 kan gennemføre en række demensvenlige indretningsmæssige tiltag.

 

Formålet med tiltagene er at imødekomme behovet for sikkerhed, tryghed og forudsigelighed hos borgere med demens. 

 

De fire plejecentre er:

 

·         Plejecenter Lindegården

·         Engholm Centret

·         Lind Plejecenter

·         Rosenlund Plejecenter

 

 

De fire plejecentre har ansøgt om projektmidlerne i hver deres projektansøgning, da de hver især har konkrete planer tilpasset til hvert enkelt plejecenter. Der er dog en række fællestræk for typen af de tiltag, der skal gennemføres:

 

·         Anlæg af demenshave eller demensvenlig tilpasning af eksisterende haver.

 

·         Opsætning af belysning, der skal understøtte døgnrytmen hos borgere med demens.

 

·         Fleksibel afskærmning, der skal gøre store opholdsrum mere overskuelige, hyggelige og trygge.

 

·         Indretning af dørpartier, så de fremstår mindre fristende for borgere med demens, som har tendens til at ville forlade plejecentret.

 

·         Udsmykning, der stimulerer til samtale, genkendelse, balance og ro.

 

 

Tiltagene skal være gennemført inden udgangen af 2016.

 

Projektmidlerne er opnået på baggrund af en ansøgning til en pulje under Satspuljeaftalen for 2015. Over 3 år er der således afsat 48 mio. kr. til mindre ombygninger og nyindretninger på plejecentres bolig- og fællesarealer, så de fysiske rammer i højere grad imødekommer dementes behov. Puljen kan søges af kommuner, selvejende institutioner og andre der driver plejecentre.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning,
at der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 1.587.000 kr. i 2016 på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet, således at der meddeles en anlægsudgifts- og anlægsindtægtsbevilling med tilsvarende rådighedsbeløb på 1,587 mio. kr. i 2016 til demensvenlig indretning på de fire plejecentre på Serviceområde 18 Sundhed og Ældre.

 

Sagsnr.: 87.00.00-Ø34-1-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Projektbevilling fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Hanne Østergaard Rasmussen

Sagsresume

Plejecentret Engholmcentret i Sønder Felding har fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse fået bevilget 165.603 kr. til et projekt omhandlende forebyggelse af vold og trusler mod medarbejderne.

 

Sagsfremstilling

Plejecentret Engholmcentret i Sønder Felding har fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse fået bevilget 165.603 kr. til et projekt omhandlende forebyggelse af vold og trusler mod medarbejderne.

 

Projektmidlerne er betinget af, at projektets indhold følger en på forhånd fastlagt metode udarbejdet af Forebyggelsesfonden.

 

Omdrejningspunktet i metoden er praksisfortællinger. Praksisfortællinger er medarbejdernes egne ord og beskrivelser af deres oplevelser med vold, trusler og krænkelser i hverdagen på arbejdspladsen. Ved at lytte til hinandens fortællinger i mindre grupper er det meningen at oplevelserne skal bruges til at udvikle aktiviteter, der kan forebygge at noget lignende sker igen. Et andet formål med praksisfortællingerne er at gøre op med forestillinger om at vold, trusler og krænkelser er et nødvendigt onde, når man arbejder med sårbare mennesker.

 

Projektet skal gennemføres i løbet af foråret 2016.

 

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse er en fond under Beskæftigelsesministeriet. Fonden støtter initiativer, der skal forebygge nedslidning og fastholde folk på arbejdsmarkedet, herunder Forebyggelsespakker, Fleksjobbonus og Seniorpakker.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning,
at der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 165.603 kr. i 2016 på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 87.15.00-Ø34-1-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Projektmidler fra Arbejdstilsynet til Fuglsangsø Centret

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Hanne Østergaard Rasmussen

Sagsresume

Plejecentret Fuglsangsø Centret har fået i alt 263.250 kr. fra Arbejdstilsynet til et arbejdsmiljøprojekt.

 

Sagsfremstilling

Plejecentret Fuglsangsø Centret har fået i alt 263.250 kr. fra Arbejdstilsynet til et arbejdsmiljøprojekt.

 

Projektmidlerne skal bruges til arbejdsmiljørådgivning der har til formål at forbedre det psykiske arbejdsmiljø hos medarbejderne på plejecentret i deres daglige arbejde med borgere med demens. Målet er at forebygge psykisk nedslidning og styrke samarbejde og trivsel blandt medarbejderne på plejecentret.

 

Projektet igangsættes i december 2015. Projektmidlerne udbetales når aktiviteterne er afsluttet i 2016 og regnskabet for projektet samt evalueringen er indsendt til og godkendt af Arbejdstilsynet.

 

Den samlede ansøgning er på i alt 526.500 kr. Arbejdstilsynet har på baggrund af en tilskudsordning under Finansloven for 2015 mulighed for at refundere 50 % af udgifterne til arbejdsmiljørådgivningsprojekter i særligt nedslidningstruede brancher. Den resterende udgiftsandel i projektet er udgifter, som plejecentret afholder i den almindelige drift.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning,
at der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 263.250 kr. i 2016 på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-14-14 Sagsbehandler: Karin Locander  

Midtvejsevaluering

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der lægges op til en midtvejsevaluering af arbejdet i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Med indgangen til 2016 tager vi hul på sidste halvdel af indeværende byrådesperiode.

 

Det foreslås derfor, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter følgende elementer som en evaluering på de første 2 år i perioden:

  • Det politiske samspil.
  • Den administrative betjening af udvalget.
  • Relevante punkter på dagsordenen.
  • Afviklingen af møderne.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at evalueringen foretages.

Beslutning

Evalueringen drøftet, herunder evaluering af kontaktmøder med decentrale ledere.

 

Administrationen arbejder videre ud fra bemærkningerne.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Administrationen orienterede om henvendelse fra borgere i Bethaniagade.