Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 8. februar 2017
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1594-11 Sagsbehandler: Pia Bjerring Strandbygaard  

Årsrapport kommunalt tilsyn 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Årsberetningen indeholder tilsyn ført af Herning Kommunes Tilsynsenheden på vegne af Kommunalbestyrelsen. Tilsynene omfatter plejecentre og daghjem, samt beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud i Herning Kommune. Desuden er der ført tilsyn med specialundervisning for voksne.

 

Årsberetningen indeholder desuden rapport vedrørende anvendelsen af magtanvendelser for voksne borgere i Herning Kommune, og for kommunens voksne borgere på tilbud uden for Herning Kommune. 

 

Sagsfremstilling

Handicap og Psykiatri:

For anden gang har tilsynstemaet set på, om der er sammenhæng i den bestilling, der er foretaget af visitationen og den ydelse, som borgeren modtager. Baggrunden er at visitationen i sin bestilling skal beskrive, hvilke mål der er for indsatsen. Disse mål er beskrevet sammen med borgeren, og er derfor et udtryk for borgerens ønsker. De enkelte tilbud skal herefter prioritere og omsætte disse mål til en konkret indsats, og sammen med borgeren lægge en plan for, hvordan borgeren når sine mål.

 

For at sikre at der er en fokuseret indsats på at nå borgerens mål, skal der foretages opfølgning og justering af indsatsen løbende.

 

Hele denne proces kan kun sikres ved, at der foregår dokumentation, og derfor er temaet for tilsynet forsøgt belyst gennem den dokumentation, der er omkring borgeren.

 

Fra 2015 - 2016 kan Tilsynet konstatere, at dokumentationen er blevet langt bedre og det skyldes, at der er blevet en langt større bevidsthed om, hvad formålet med dokumentationen er. Det kan samtidig konstateres, at der fortsat er en del usikkerhed omkring, hvor meget dokumentation, der er behov for. Det betyder, at der også er overflødig dokumentation. Det er Tilsynets vurdering, at der nu er behov for at få tilpasset niveauet til det, der reelt er lovgivning om, og det der reelt er behov for. Det er ikke antallet af skemaer, ord og systemer der gør, at dokumentationen er korrekt og tilstrækkelig, det er indholdet.

 

Som en følge af dette er det aftalt, at Handicap og Psykiatri, i dialog med Tilsynsenheden, vil finde det niveau, som både kan sikre at borgeren støttes i sin målsætning, og samtidig sikrer at medarbejderne ved hvad, der er tilstrækkelig dokumentation.

 

Der er to tilbud i Handicap og Psykiatri, hvor der fortsat er en mindre tilfredsstillende dokumentation, disse tilbud vil modtage tilsyn i 2017, de øvrige er fritaget for tilsyn i 2017, som følge af graduerede tilsyn.

 

Specialundervisning for voksne:

Der ses for alle tre tilbud udarbejdede undervisningsplaner for alle de gennemgåede borgere. Det er meget tilfredsstillende, at der ved alle de gennemgåede borgere ses planer for undervisning, med angivelse af pædagogisk afdækning og målsætninger. Undervisningsplanerne er udførligt beskrevet, og det fremgår, hvilke mål man vil opnå, og der er fin sammenhæng med deltagernes forudsætninger. Dette er en forbedring i forhold til 2015. Dog mangler der fortsat, at borgerne får en afgørelse på deres bevillig til specialundervisning, hvilket er et krav i lovgivningen.

 

Sundhed og Ældre:

Temaet har i 2016 været magtanvendelser og værdighedspolitikken i forhold til kost og måltider. 

 

I forhold til magtanvendelser har der særligt været fokus på, om der er opmærksomhed på, hvilke borgere der er i stand til at selv at give samtykke til fx alarm og pejlesystemer, samt seler i fx kørestole. Samtidig har der været opmærksomhed på om borgerne har bevægelsesfrihed, når der anvendes alarm- og pejlesystemer.

 

Det kan konstateres, at samtykkebegrebet er vanskeligt at håndtere. Særligt giver det udfordringer, at borgeren skal kunne forstå, hvilke konsekvenser det har, at der monteres en sele i kørestolen for, at den kan anvendes uden, at der skal søges om det. Tilsynet har kunnet konstatere, at der på 4 ud af 17 plejecentre, på meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende vis, anvendes hjælpemidler i overensstemmelse med reglerne.

 

Værdighedspolitikken set i forhold til kost og måltider har haft fokus på den gode oplevelse, værdighed og selvbestemmelse. Tilsynet har fundet, ved samtale med knap 100 borgere på plejecentre, rehabiliteringscenter og daghjem i Herning Kommune, at 74 % har været enten meget tilfreds, eller tilfreds med maden og måltiderne.

 

Det kan konstateres, at der skal mere til at gøre et måltid værdigt og til en god oplevelse, end god og velsmagende mad, gode overvejelser, fysiske rammer og personale. Det blev meget tydeligt, at det er det enkelte personales faglige og personlige kompetencer, der er afgørende for at skabe de vilkår og den stemning, der gør måltidet værdigt og til en god oplevelse.

Derfor anbefales det, at det personale, der er omkring måltiderne, har personlige og faglige kompetencer til at gøre måltiderne til et af dagens højdepunkter, det vil sige har evnen til at være værter/værtinder ved bordet.

 

I værdighedspolitikken fremgår det, at den enkelte skal have mulighed for at vælge. Personalet oplever dette som en udfordring, da der reelt ikke er mulighed for at vælge frit. Borgerne på plejecentrene har ofte kun mulighed for at vælge til selve måltidet, inden for den menu, der på forhånd er bestilt til hele afdelingen eller plejecenteret. Der er dog mulighed for at få suppe, grød eller lignende, som ligger i fryser og kan varmes op efter behov.

 

Det kan konstateres, at kun 2 ud af 64 borgere har ønske om at have indflydelse på menuplanen. De øvrige har ikke noget ønsker om det, og nogle begrunder det med stor forståelse for, at det ikke er muligt, når der er så mange der skal tages hensyn til.

 

Øvrige observationer:

 

På daghjemmene uden for Herning by, er det observeret, at der er en meget ustabil kørselsordning, og det betyder, at borgerne kommer for sent ind på daghjemmet. Nogle borgere er op mod 1 time forsinket. Dette har stor betydning, når man kun har 2,5 time på daghjemmet. Det kan udgøre et problem ved demente borgere med brug for struktur, borgere med ernæringsproblemer eller borgere, der skal have hjælp til særlig medicin på faste tidspunkter. Desuden blev det observeret, at flere borgere skulle have træning i fysioterapien, som måtte aflyses. Der er ikke tale om enkeltstående hændelser, da det har været et vedvarende problem i flere måneder.

 

Magtanvendelser:

Der har i 2016 været øget fokus på at tilføre viden til ledere og personale i Herning Kommune på voksenområdet, i forhold til magtanvendelser. Dette er gjort gennem uddannelse af ressourcepersoner og 4 årlige netværksmøder. I årsberetningen for 2015 blev det oplyst, at vi forventede at det øgede fokus og uddannelse ville give flere indberetninger på magtanvendelser, hvilket nu kan konstateres er korrekt. Der har samlet set været 153 indberetninger med akutte magtanvendelser i Herning Kommune i 2016, mod 95 i 2015.  Dette er en stigning på 62 %. Af de indberettede hændelser er 88 % lovlige. I  2015 var 82 % lovlige.

 

Der har samlet set været 153 indberetninger med akutte magtanvendelser i Herning Kommune i 2016, mod 95 i 2015.  Dette er en stigning på 61 %. Af de indberettede hændelser er 88 % af de indberettede hændelser er lovlige. I 2015 var 82% lovlige.

 

Der har i 2016 været i alt 71 ansøgninger om at måtte anvende en foranstaltning efter magtanvendelsesreglerne. I 2015 var der i alt 24 ansøgninger. Det vil sige en stigning på ca. 195 % på antallet af ansøgninger.

Der er givet tilladelser til de 61 af ansøgningerne, svarende til 86 %. De resterende er afvist idet de ikke er fundet omfattet af betingelserne. I 2015 blev alle 24 godkendt.

Magtanvendelserne fordeler sig over 52 borgere i Sundhed og Ældre og 39 borgere i Handikap og Psykiatri. 

 

Stigningen vurderes ikke at være et udtryk for, at der foretages flere magtanvendelser i 2016 end tidligere, men hovedsageligt at personale og ledere er blevet mere bevidste om, hvornår en handling er omfattet af magtanvendelsesreglerne.

 

Det kan desuden i lighed med de øvrige år konstateres, at det er ganske få borgere, som i perioder bliver meget dårlige og får en udadreagerende adfærd, og/eller mister evnen til at varetage egen personlige hygiejne. En stor del af magtanvendelserne omfatter disse borgere. Borgerne er ikke de samme år efter år, og der ses en meget tilfredsstillende indsats for at finde løsningen for den enkelte som gør, at det ikke længere er nødvendigt at anvende magtanvendelser.

 

Ressourcepersonsnetværket og uddannelsen af disse fortsættes i 2016, og det forventes at antallet af magtanvendelser vil være det samme eller mindre i 2017, som følge af at der er blevet langt større fokus på at undgå magtanvendelser.

 

Pia Bjerring Strandbygaard deltager i sagens behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Social- og Sundhedsudvalget blev orienteret om fokus og det videre arbejde i henholdsvis Sundhed og Ældre og Handicap og Psykiatri i forhold til dokumentationsopgaven.

 

Endvidere blev udvalget orienteret om, at de observerede udfordringer på kørselsordningen nu er bragt i orden.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.42.00-P10-1-15 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Bofællesskab til borgere med svær demens - fordele og ulemper

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I fremtiden bliver der behov for flere plejeboliger til borgere med særlige behov i forbindelse med deres demenssygdom. I forbindelse med budgetforlig 2017 blev det besluttet, at der frem mod budgetkonferencen i foråret 2017 undersøges fordele og ulemper ved et bofællesskab for svært demente, erfaringer fra andre steder i Danmark og sammenhæng med kommende opgaver i plejeboligplanen.

Sagsfremstilling

Behovet for boliger til borgere med særlige behov i forbindelse med deres demenssygdom er stigende i årene, der kommer. Behovet indgår implicit i plejeboligplanen og er derved en del af det samlede plejeboligbehov.

 

Byrådet vil blive præsenteret for undersøgelsen på budgetkonferencen. Der er udarbejdet et udkast til redegørelse, som vil indgå i materialesamlingen til budgetkonferencen.

Præsentationen på budgetkonferencen vil blive baseret på redegørelsen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget drøfter udkast til redegørelse.

Beslutning

Drøftet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.60.14-A00-3-13 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Velfærdsteknologi

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Birthe Lodahl Haxholm

Sagsresume

Udviklingen indenfor velfærdsteknologi giver mange muligheder.

 

I forbindelse med budgetforliget 2017 ønsker man at løfte livskvaliteten hos særligt ældre borgere med skærpet fokus på muligheder og perspektiver i øget brug af velfærdsteknologi.

 

Hvordan Herning Kommune og dermed borgerne, kan drage yderligere fordel af de teknologiske muligheder, ønskes præsenteret på budgetkonferencen i foråret 2017. Til at realisere projekter på området afsættes en pulje på en mio. kr. i 2017.

Sagsfremstilling

Fremadrettet ses især muligheder for større anvendelse af sansestimulerende velfærdsteknologi til borgere med demens, telesundhed samt teknologier der understøtter borgers selvhjulpenhed og medarbejderes arbejdsmiljø.

 

Vedlagt er et notat, der beskriver indholdet i forskellige velfærdsteknologier og giver et overblik over brugen af velfærdsteknologi i Sundhed og Ældre.

 

Byrådet vil blive præsenteret for indholdet i notatet på budgetkonferencen. Der er udarbejdet et udkast til redegørelse, som vil indgå i materialesamlingen til budgetkonferencen. Præsentationen på budgetkonferencen vil blive baseret på redegørelsen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget drøfter udkast til redegørelse.

Beslutning

Drøftet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-P15-2-16 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Endelig godkendelse af pårørendestrategi

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Birthe Lodahl Haxholm

Sagsresume

Administrationen har udarbejdet en pårørendestrategi, der omfatter pårørende til borgere, der er brugere af indsatser og ydelser inden for sundheds- og ældreområdet i Herning Kommune. Pårørendestrategien skal ses i sammenhæng med Herning Kommunes Værdighedspolitik og demensstrategi.

 

Pårørendestrategien, der blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 10 januar, punkt 5, har været til høring i Ældrerådet og er kommenteret af Ældresagen. 

 

Pårørendestrategien fremlægges hermed til endelig godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Pårørendestrategiens indhold er udarbejdet i samarbejde med dem det handler om: borgere samt tidligere og nuværende pårørende, Ældresagen og andre lokale interesseorganisationer, Senior- og Ældreråd samt medarbejdere i Sundhed og Ældre som til dagligt samarbejder med pårørende.

 

Der er således afholdt en workshop i efteråret 2016, hvor formålet var at høre om deltagernes erfaringer med kommunens indsatser relateret til pårørende samt deltagernes ønsker til ændringer og justeringer – med henblik på at skabe værdighed og livskvalitet for pårørende og deres nærtstående.

 

Pårørendestrategien indeholder en række målsætninger og sigtelinjer, som tilsammen sætter retningen for indsatser for pårørende til borgere, der er tilknyttet Sundhed og Ældre i Herning Kommune. Sundhed og Ældre vil arbejde med pårørendestrategien decentralt, så ledere og medarbejdere får indholdet i strategien omsat til praksis.

 

Undervejs i processen med udarbejdelsen af pårørende strategien er der fremkommet en række konkrete forslag og ideer til indsatser pårørendeområdet. Disse er medtaget i et Idékatalog, som kan bruges som inspiration for ledelse og medarbejdere. Idékataloget er vedhæftet pårørendestrategien.

 

Ældrerådet er den den 18 januar 2017 blevet orienteret om pårørendestrategien og har afgivet høring. Ældrerådet tager orienteringen til efterretning og vil gerne orienteres, når der er sket en opfølgning/evaluering af pårørendestrategien.

 

Sundhed og Ældre følger i løbet af 2019 op på, hvordan pårørendestrategien udmøntes.

 

Ældresagen deltog på den workshop, som ligger til grund for udkastet til pårørendestrategien og har på den baggrund kommenteret udkastet. Ældresagen foreslår, at udtrykket ”svækkede personer” benyttes fremfor begrebet ”borgere”, da personerne skal støttes pga. svækkelse.  

 

Administrationen benytter begrebet borger for at undgå stigmatisering af de personer, der er brugere af indsatser og ydelser indenfor såvel sundheds- som ældreområdet i Herning Kommune. Således foreslås fastholdelse af begrebet borger i pårørendestrategien.

 

Ældresagen foreslår at flytte punktet ”Pårørendevejleder – professionel vejleder, som kender alle muligheder og tilbud” fra Idekataloget s. 10 til et ekstra punkt under ”Vejledning af pårørende” s. 9. Punktet kaldes ”Ansætte pårørendevejleder til at hjælpe de pårørende”.

 

Administrationen foreslår at fastholde punktet i idékataloget som en fremtidig udviklingsmulighed.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning
at Social- og Sundhedsudvalget godkender pårørendestrategien endeligt.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.36.24-P05-1-17 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Madservice - tilfredshedsundersøgelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har ønsket at undersøge tilfredsheden hos hjemmeboende borgere, der er visiteret til levering af madservice.

 

Revisions- og konsulentvirksomheden BDO er derfor blevet bedt om at udarbejde en evaluering af madserviceordningen på baggrund af en tilfredshedsundersøgelse. Resultaterne af undersøgelsen fremlægges hermed for Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Serviceloven giver mulighed for at hjemmeboende ældre borgere kan visiteres til at få leveret tilberedt mad i eget hjem. I Herning Kommune har borgere, der bliver visiteret til levering af madservice, mulighed for at vælge mellem tre leverandører:

 

Madservice Herning – Dit lokale køkken

Madservice Herning er den kommunale leverandør af madservice. Madservice Herning leverer kølemad til alle ugens dage én gang om ugen. Borgerne skal herefter selv varme maden på den dag, de ønsker at spise den.

 

Det Danske Madhus

Det Danske Madhus har været godkendt som leverandør af madservice i Herning Kommune siden 2011 og leverer også kølemad efter samme koncept som Madservice Herning.

 

TKC

TKC-Mad har været godkendt som leverandør af madservice siden foråret 2014. TKC-Mad leverer dagligt varm mad midt på dagen til borgerne.

 

Alle tre leverandører af madservice er underlagt de samme krav til kvalitet, holdbarhed og udbud af retter. Alle tre leverandører skal desuden levere specialkost.

 

Med henblik på at undersøge borgernes tilfredshed med udvalget af leverandører og kvaliteten af maden har Herning Kommune bedt BDO om at evaluere ordningen omkring levering af madservice til hjemmeboende borgere.

 

Metoden bag evalueringen

Evalueringen er opbygget omkring seks temaer:

  • Hvilke faktorer påvirker borgernes valg af leverandør?
  • Madens kvalitet
  • Kvantiteten af maden
  • Udbud af mad
  • Leveringssikkerhed
  • Kommunikation mellem borger, leverandør og bestiller(myndighed)

 

Der er udsendt i alt 790 spørgeskemaer til borgerne. Spørgeskemaerne er dels sendt med posten med frankeret svarkuvert og dels udleveret af hjemmeplejen. BDO har efterfølgende modtaget 343 udfyldte spørgeskemaer. Svarprocenten er således 43%.

 

Efterfølgende er der gennemført interviews med otte borgere udvalgt af Herning Kommune.

 

Hvilke faktorer påvirker borgernes valg af leverandør

Borgerne er ligeligt fordelt i forhold til, om de foretrækker at få leveret kold eller varm mad. Den gruppe borgere, som vælger at få leveret kold mad én gang om ugen, er glade for den fleksibilitet, det giver, når de ikke er afhængige af at skulle være hjemme til at tage imod maden. For de borgere, der vælger at få leveret varm mad hver dag, er det vigtigt, at de kan få varm mad leveret.

 

Især borgere, der har valgt TCK-Mad, lægger stor vægt på betydningen af omtale og reklame. Dette er ikke på samme måde gældende for borgere, der har valgt Det Danske Madhus og Madservice Herning.

 

Madens kvalitet

Borgernes overordnede tilfredshed med madens kvalitet er høj hos alle tre leverandører: 100% af TKC-Mads borgere er således enten ”tilfreds” eller ”delvist tilfreds” med maden. Det samme tal er 99% for Det Danske Madhus og 93% hos Madservice Herning. Når borgerne spørges til, om de har ønsker til deres leverandør, så nævner de kvaliteten af kartoflerne. Det er primært borgerne, der får leveret kold mad, der er utilfredse med kvaliteten af kartoflerne.

 

Mængden af mad

Generelt er der en høj tilfredshed med portionsstørrelserne hos borgerne. Der er en tendens til at borgere, der får mad fra TKC-Mad, er lidt mere tilfredse med portionsstørrelserne. Op imod halvdelen af borgerne deler deres portion med andre.

 

Udbud af mad

Borgerne er generelt set tilfredse med variationen af retterne hos alle tre leverandører. Det at kunne vælge mellem flere forskellige retter er et parameter, der vægtes højt hos borgerne hos alle tre leverandører.

 

Leveringssikkerhed

Borgerne oplever leveringssikkerheden, her forstået som leveringstidspunkt og korrekt indhold i leveringen, som høj hos alle tre leverandører.

 

Kommunikation mellem borger, leverandør og bestiller(myndighed)

Mange borgere får hjælp til at udfylde bestillingssedlen. Der er flest borgere der får hjælp til dette hos Madservice Herning, hvor kun 56% selv udfylder bestillingssedlen. Hos Det Danske Madhus er andelen 82% og hos TKC er andelen 90%.

 

En forholdsmæssig stor andel af borgerne ønsker mere generel vejledning om levering af madservice. Mange oplever selv at skulle finde frem til informationen omkring de muligheder bevilling til madservice giver.

 

Konklusion

På baggrund af evalueringen er det muligt at konkludere, at borgerne overordnet set er tilfredse med madserviceordningen i Herning Kommune. Den sikrer dem en tilfredsstillende kvalitet og udbud af mad og giver mulighed for at vælge mellem forskellige koncepter hhv. varm og kold mad.

 

BDO kommer i forlængelse af evalueringen med en række anbefalinger, der har til formål at forbedre borgernes oplevelse af madserviceordningen. Evalueringens resultater og anbefalinger vil indgå i overvejelserne omkring den fremtidige organisering af den kommunale madproduktion til såvel hjemmeboende borgere som i forbindelse med overgangen til leve-bo miljøer på plejecentrene.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P20-1-13 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Satspuljemidler til demensvenlig indretning på plejecentret Vesterled

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Plejecentret Vesterled har fået et satspuljetilsagn om i alt 240.000 kr. til demensvenlig indretning af inde- og udearealer.

Sagsfremstilling

På baggrund af en ansøgning om midler til demensvenlig indretning af inde- og udearealer har plejecentret Vesterled fået tilsagn om i alt 240.000 kr. fra en pulje under Satspuljeaftalen for 2015.

 

Midlerne skal bruges til at imødekomme beboernes behov for sikkerhed og tryghed når de færdes inde og ude på plejecentret og i haven. Konkret skal midlerne bruges på to områder:

 

  1. Opsætning af wallstickers (foto-tapet) på døre og glaspartier ved indgangene med henblik på at forebygge at beboerne forlader plejecentret
  2. Ændring af den omgivende haves indretning, så stierne ikke leder beboerne ud på en nærliggende trafikeret vej.

 

Tiltagene skal være gennemført inden udgangen af 2017.

 

Sundhed- og Ældreministeriet har i denne uddelingsrunde uddelt 16 millioner kroner til 48 projekter i 39 kommuner. Det er den anden af to uddelingsrunder af en pulje til demensvenlig indretning på plejecentre på i alt 48 millioner kroner.

 

I forbindelse med den første uddelingsrunde fik fire plejecentre i Herning Kommune tildelt i alt 1.587.000 kr. til demensvenlig indretning. De fire plejecentre var:

 

  • Plejecenter Lindegården
  • Engholm Centret
  • Lind Plejecenter
  • Rosenlund Plejecenter

 

Puljen er en del af satspuljeaftalen fra 2015 og skal bruges til mindre ombygninger og nyindretninger af plejecentre, så de i højere grad tilgodeser behov hos borgere med demens. Puljen kan søges af kommuner, selvejende institutioner og andre der driver plejecentre. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

at

der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 240.000 kr. i 2017 på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

 

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-Ø00-1-16 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Redegørelse Blå Kors Varmestue/Herberg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har truffet beslutning om besparelser på Blå Kors tilbuddet på lige fod med alle andre tilbud på handicap- og psykiatriområdet. Blå Kors har efter en langvarig dialog med Herning Kommune nu besluttet, at de i begyndelsen af januar 2017 lukker Varmestuen om natten og indskrænker åbningstiden til kl. 8 – 22 alle ugens dage. Desuden er antallet af værelser på Herberget reduceret fra 15 senge i 4 fællesrum til 6 enkeltværelser.

 

Der er oparbejdet et underskud på ca. 2 mio. kr., der skal betales tilbage til Herning Kommune i de kommende år via et mindreforbrug.

 

Beslutningen er truffet efter forudgående drøftelser med Herning Kommune og Socialtilsynet.

Sagsfremstilling

Den overordnede vurdering af Blå Kors´ udmøntning af besparelserne:

 

  1. Der har igennem de seneste år været en træghed i forhold til at udmønte de besparelser, der er blevet pålagt. Samtidig har der også være problemer med at efterleve den strategiske retning for udsatteområdet, der er lagt af Herning Kommune. Den ledelsesmæssige ændring i efteråret har dog betydet et klart forbedret fokus – både socialfagligt, strukturelt og økonomisk.
  2. Natlukningen af Varmestuen er en serviceforringelse, men det skal understreges, at fåtallet af brugerne om natten er hjemløse. Det er i overvejende grad psykisk syge og sårbare, som har vendt op og ned på nat og dag. De har egen bolig, men søger fællesskabet i Varmestuen. Antallet af besøgende på Varmestuen om natten svinger meget – helt ned til under en håndfuld.
  3. En reduktion i antallet af herbergspladser fra 15 til 6 er en serviceforringelse, men den vurderes ikke til at være markant. Der har de seneste år været en belægningsprocent på herberget på under 50 % og ved at ændre herbergspladserne til enkeltværelser (fra 4 fællesrum), så imødekommes anbefalingerne fra Socialtilsynet omkring forholdene for den udsatte borger (privatliv). Der vil samtidig blive suppleret med en forbedret socialfaglig indsats overfor den enkelte borger. Såfremt der er optaget på samtlige pladser i herberget, så vil den hjemløse blive henvist til andet forsorgshjem i området.
  4. De nævnte ændringer skal foretages indenfor den nærmeste fremtid, da Socialtilsynets godkendelse er betinget af de beskrevne ændringer. Ændringerne forventes iværksat den 6. februar 2017. De lokalemæssige ændringer vil blive foretaget uden fuld nedlukning og vil blive finansieret af Blå Kors Danmark.
  5. Forvaltningen forventer, i forlængelse af de foreslåede ændringer, et konstruktivt samarbejde med Blå Kors Varmestue og Herberg.

Økonomi

Der har igennem de seneste år været massive overskridelser af budgetterne. Det skyldes de generelle budgetudfordringer som hele Handicap og Psykiatri har været underlagt, men det skyldes også en utilstrækkelig styring af tilbuddet.

 

Budgetoverblik

 

 

 

 

 

 

 

 

2015

2016

2017

Budget - årets start

    6.815.000

     6.826.000

         6.505.000

 

 

 

 

Overført fra tidligere år

      -556.000

       -989.000

endnu ikke klarlagt  

 

 

 

 

Udmeldte besparelser

        -92.000

       -491.000

 

 

 

 

 

Øvrige budgetændringer

          -7.000

           48.000

 

 

    6.160.000

     5.394.000

         6.505.000

 

I 2016 er der således på nuværende tidspunkt en negativ overførsel på i alt 1.480.000 kr. (989.000 + 491.000 kr.) og det forventes samtidig en overskridelse af det oprindelige budget på ikke under 500.000 kr. grundet den fortsatte manglende styring igennem store dele af 2016, højt sygefravær og ekstraordinære udgifter til bl.a. fratrædelse af leder og souschef.  

 

Der er derfor et oparbejdet underskud i omegnen af 2 mio. kr., der skal betales tilbage til Herning Kommune i de kommende år via et mindreforbrug.

 

René Frahm Jørgensen deltager i sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at redegørelsen tages til efterretning,
at der arbejdes videre med et nyt koncept for varmestue/herberg.

Beslutning

Redegørelsen blev taget til efterretning.

 

Social- og Sundhedsudvalget er orienteret om den proces, der er aftalt med Blå Kors om effektuering af Forligskredens beslutning af 6. februar 2017. Varmestuen natåbnes så hurtigt, det er praktisk muligt.

 

Udvalget er endvidere orienteret om det arbejde, Administrationen har igangsat med fremtidige alternative modeller for driften af udsatteområdet i Herning midtby. Sagen dagsordensættes til udvalgsmødet den 14. marts 2017.

 

Der sikres løsning af udfordring på lukning af Herberget i ombygningsperioden. Social- og Sundhedsudvalget ønsker en løsning her og nu eventuelt via et samarbejde med Blå Kors Pensionat i Møllegade.

 

Anne Marie Christensen kan tiltræde beslutningen men er ikke enig i, at den kan holdes inden for den økonomiske ramme.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.12.26-K04-1-17 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Høring af udkast til Region Midtjyllands Psykiatriplan 2017 -

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Bo U. Bertelsen

Sagsresume

Social, Sundhed og Beskæftigelse har modtaget udkastet til Region Midtjyllands nye psykiatriplan i høring. Psykiatriplanen er blevet til på baggrund af input fra brugere, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere.

  

Handicap og Psykiatri har sammen med Børn og Unge forberedt indhold til et høringssvar og ønsker i den forbindelse samtidig at høre udvalget om mulige bemærkninger.

Sagsfremstilling

Der gøres indledningsvist opmærksom på, at Psykiatriplan 2017 er interessant for flere af sektorområderne i kommunen, hvorfor punktet behandles i både Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

 

Der er tale om en strategisk plan, der udstikker retningen for udviklingen af behandlingen af mennesker med psykisk sygdom i Region Midtjylland i de kommende år. Psykiatriplan 2017 bygger videre på de tidligere psykiatriplaner. Visionen er derfor fortsat "Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom". Dertil føjes "på patientens præmisser", som er den overordnede vision for sundhedsvæsnet i Region Midtjylland. Dermed markeres det dels, at alle handlinger og indsatser skal have patientens perspektiv for øje, og dels at psykiatrien og somatikken skal integreres endnu mere i de kommende år.

 

De konkrete initiativer vil blive udmøntet via årsplaner, hvor der udpeges konkrete indsatsområder for det kommende år. Dermed er der mulighed for løbende at tage højde for, at patienternes behov og psykiatriens behandlingsmetoder kan ændre sig.

 

Med Psykiatriplan 2017 inviterer og opfordrer Region Midtjylland til et styrket samarbejde på tværs af sektorer og vil bidrage til, at der skabes nye samarbejdsformer med fokus på den bedste kvalitet og sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykisk sygdom.

 

Indenfor de seneste år er der sket en kraftig stigning i aktiviteten – således er antallet af kontakter til psykiatrien pr. borger steget med 50% fra 2007 til 2015. Stigningen er i høj grad sket på de ambulante behandlinger, og der har frem til 2011 været et fald i antallet af sengepladser i psykiatrien, hvorefter kapaciteten er nogenlunde konstant. I de kommende år tager regionen nybyggede og renoverede psykiatriske afdelinger i brug og i det hele taget integrerer psykiatrien sammen med de somatiske afdelinger.

 

Som de væsentligste udfordringer nævner Psykiatriplan 2017 blandt andet ændringer i sygdomsbilledet, rekrutteringsbehov, behov for bedre behandlingsmetoder og utilstrækkelig og uklar opgavefordeling. Set i lyset af denne udvikling rummer psykiatriplan 2017 blandt andet følgende interessante kommunale temaer:

 

Udskrivning og samspil med øget specialisering og ambulante behandlinger

Det nævnes i Psykiatriplan 2017, at nogle mennesker med psykisk sygdom oplever, at der kommer et hul i forløbet, eksempelvis fordi kommunen eller almen praksis ikke er klar til at tage over umiddelbart efter udskrivelsen.

 

Der ønskes fra Herning kommunes side en konkret dialog med regionale samarbejdsparter i forhold til følgende punkter:

  • Hvilke huller er der adresseret i overgangen?
  • Hvordan ses de ambulante regionale tilbud og indsatsen fra den kommunale psykiatri at spille bedre sammen?

 

Inklusion

Der sættes fokus på, at mennesker med psykisk sygdom får mulighed for at anvende deres ressourcer aktivt til den enkeltes bedste. Herning Kommune ønsker at sætte lys på, om der er behov for særlige tiltag i forhold til ungepsykiatrien.

 

Flere sunde leveår

Det fremgår af Psykiatriplan 2017, at relevante fagpersoner systematisk skal screene for KRAM faktorerne og henviser til relevante kommunale forebyggelsestilbud.

  • Kræver det nye kommunale tilbud?
  • Er der overvejelser om, hvordan psykiatrien kan bidrage til mere forebyggelse af psykiske lidelser?

 

Forskning

Region Midtjylland og Aarhus Universitet har i samarbejde fastlagt fire fokusområder som forskere indenfor psykiatri skal samle forskningsekspertisen om i de kommende år. Er der interesse for, at kommunerne går ind i dette samarbejde?

 

Der skal afslutningsvis orienteres om, at Psykiatriplanen 2017 fra Region Midtjylland vil blive drøftet på møde i DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i den midtjyske region) d. 23. januar 2017 og referat vil blive vedlagt sagsfremstillingen så snart det er tilgængeligt. Sekretariatet for DASSOS vil herefter følge op på kommunernes høringssvar og lægge op til en fortsættelse af drøftelserne i første omgang i KKR Midtjylland d. 27. februar 2017 og dernæst i de tværsektorielle politiske og administrative udvalg.

 

Referat fra mødet i DASSOS d. 23. januar 2017:

DASSOS drøftede temaer af særlig interesse for psykiatrien:

- Dobbeltdiagnoser og oligofreni

- Metoder i behandlingspsykiatrien, fx brug af elektrochok

- Udgiftsopdriften og behovet for sammenhængende indsatser

- Kobling til beskæftigelsesområdet og deres tiltag i fx rehabiliteringsteams

 

Der var enighed om, at disse bemærkninger formentlig samles op via kommunernes input til høring af psykiatriplanen, der i øvrigt har et godt fokus på recovery.

 

I forhold til KKR vil det være naturligt at drøftelsen munder ud i en revitalisering/revidering af det fælles rammepapir på voksenpsykiatriområdet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning og der er i udvalget er en drøftelse af mulige bemærkninger til høringssvar.

Beslutning

Til efterretning.

 

Der afgives ikke høringssvar.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.06.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Uddeling af fælleslegatet 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Hvert år uddeler Herning Kommune legatmidler fra "Fælleslegatet for værdigt trængende i Herning Kommune". Fælleslegatet er en sammenlægning af en række smålegater og formålet er at yde støtte til særligt vanskeligt økonomisk stillede borgere i Herning Kommune.

 

På møde den 7. november 2007 har Social- og Sundhedsudvalget bemyndiget forvaltningen til at træffe afgørelse vedrørende fordeling af midler fra "Fælleslegatet for værdigt trængende i Herning Kommune".

 

Kapitalen for legatet udgør pr. 31. december 2016 1.250.091,82 kr. I følge fundatsen skal grundkapitalen forblive urørt.

Renteindtægterne fra kapitalen uddeles til legatansøgerne. Dog skal først fratrækkes udbetaling til faste legatmodtagere m.v., jfr. fundatsen.

 

Fordelingen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering. 

 

Sagsfremstilling

Ved vurdering af ansøgernes berettigelse til legatmidler er der specielt kigget på de pågældendes indkomst, forsørgerbyrder samt huslejeudgift.  

 

I de tilfælde, hvor det er muligt, indhenter forvaltningen supplerende oplysninger om ansøgernes økonomiske situation. Langt hovedparten af ansøgerne har overførselsindkomster som forsørgelsesgrundlag, det vil sige pension, sygedagpenge, kontanthjælp m.v.  

 

I 2016 er der uddelt 52.700 kr. fra legatet. I fundatsen står, at det er en betingelse for at modtage legatportioner, at man skal bo i Herning Kommune og være økonomisk værdigt trængende.

Der er sket udbetaling til i alt 37 ud af 54 ansøgere. Hertil kommer udbetaling af 9.263,74 kr. til faste legatmodtagere m.v., jfr. fundatsen.


I 2015 var der 58 ansøgere.  
 
Uddelingen fordeler sig så ledes:
4 x 2.000 kr.
9 x 1.800 kr.  
9 x 1.500 kr.  
15 x 1.000 kr.

  
Den foretagne fordeling er sket ud fra en vurdering af de økonomiske forhold set i relation til forsørgerbyrden for hjemmeboende børn.
 
Således har modtagere af legater på:
2.000 kr. mindst 4 børn
1.800 kr. 3 børn
1.500 kr. 2 børn
1.000 kr. 1 barn eller ingen hjemmeboende børn
 
De 37 personer der har modtaget legater, har følgende forsørgelse:
27 modtager kontanthjælp under en eller anden form
8 modtager social pension
2 modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, SU eller er lønmodtager med store forsørgerbyrder.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.01.00-A00-3-17 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Indsigelse til forslag til Kommuneplan 2017-2028

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der foreligger en indsigelse til Kommuneplansforslag 2017-2028 til behandling i Social- og Sundhedsudvalget. Indsigelsen vedrører behovet for centralt placerede ældreegnede boliger i Haderup.

Sagsfremstilling

By, Erhverv og Kultur har anmodet Social- og Sundhedsudvalget om at behandle en indsigelse fra Haderup og Omegns Borgerforening til forslag til Kommuneplan 2017-2028.

Borgerforeningen påpeger, at der er behov for centralt placerede ældreegnede boliger, eventuelt i område 02.C1. Det er centerområde ved Nygade i Haderup. Området ligger nord for Åbakkevej og øst for Nørregade.

 

 

Administrationen anbefaler, at bemærkningen ikke indarbejdes i kommuneplanen, og at Herning Kommune giver Haderup og Omegns Borgerforening følgende tilbagemelding:

 

"Muligheden for at etablere ældreegnede boliger er allerede en mulighed i område 02.C1. Der er ikke planer om egentlige ældreboliger eller plejeboliger, da der dels er ledige almene ældrevenlige boliger i området, dels netop er nedlagt et antal boliger".

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at bemærkningen ikke indarbejdes i kommuneplanen,
at Borgerforeningen får en tilbagemelding med nævnte ordlyd.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Orientering om godkendelse af frikommuneforsøg.

Beslutning

Administrationen orienterede om status for frikommuneforsøg.

 

Der blev orienteret om, at pulje til klippekort til plejecentre nu bliver frigivet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-74-16 Sagsbehandler: Ejnar Tang