Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 7. maj 2014
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 27.36.04-G01-2-14 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Temadrøftelse om hjemmeplejen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde d. 2. april 2014 (punkt 40) besluttet at drøfte emnet hjemmeplejen inkl. hverdagsrehabilitering.

 

Der gives et oplæg fra Sundhed og Ældre.

Sagsfremstilling

Hjemmeplejen er opdelt i praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje. Hjemmeplejen ydes til de borgere, der ikke selv er i stand til at varetage egne behov.

 

Tildeling af hjemmepleje sker ud fra det fastlagte serviceniveau, som skitseres i kvalitetsstandarderne.

 

Hjemmehjælpskommissionen publicerede i juli 2013 deres rapport "Fremtidens hjemmehjælp - ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats", hvor der blev fremlagt 29 anbefalinger om fremtidens hjemmehjælp. Det tidligere Social- og Sundhedsudvalg er blevet orienteret om anbefalingerne (møde d. 18. september 2013, pkt. 89). 

Rapporten bygger på det overordnede paradigme, at der skal ske et skifte fra "at gøre noget for borgeren til at gøre noget i samarbejde med borgeren". Borgerens egne ressourcer skal dermed bringes meget mere i spil.

 

Dette paradigme har Herning Kommune arbejdet med gennem længere tid via konceptet "ansvar for det gode liv", som også indgår som en indsats under Ældrepuljen i 2014.

 

Med baggrund i oplæg fra Sundhed og Ældre lægges op til en drøftelse af Herning Kommunes hjemmepleje, som har baggrund i tankegangen omkring hverdagsrehabilitering.

 

Afdelingsleder for Visitationsenheden Birgitte Nystrup Andersen og områdeleder Gitte Rasmussen deltager i mødet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at temadrøftelsen gennemføres.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.30.00-Ø00-1-13 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Forårsopfølgning 2014 på Social- og Sundhedsudvalgets område

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Hanne Østergaard Rasmussen

 

Sagsresume

Forårsopfølgning på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 31. marts 2014 forelægges Social- og Sundhedsudvalget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 31. marts 2014 foretaget budgetopfølgning på henholdsvis drifts- og anlægsudgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område.
 
Drift:


Det forventede driftsregnskab for 2014 viser et samlet merforbrug på 18,432 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget pr. 31. marts 2014, jfr. nedenstående tabel:
 [image]
 *) Budgettet pr. 31. marts 2014 indeholder ikke overførsler fra 2013, idet disse først forventes godkendt af Byrådet den 6. maj 2014. Social- og Sundhedsudvalget har godkendt overførsler på i alt 13,612 mio. kr. på mødet den 2. april 2014.   

 

Merforbruget fordeler sig således mellem centrale konti, områder med selvforvaltning (decentrale enheder), områder uden for rammestyring samt pulje- og projektmidler:
 
[image]
 
 
 Der knytter sig følgende kommentarer til afvigelserne på de to serviceområder:
 
Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri
 
Opfølgningen viser et forventet merforbrug på 1,9 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget. Beløbet fordeler sig således: 


Centrale konti
Den forventede balance er resultatet af indførelse af Ressourcereguleringsmodel på Handicap og Psykiatri og engangsbesparelser på 17 mio. kr. Der er indregnet 2 forudsætninger for at resultatet også viser sig ved årets slutning, nemlig gennemførelse af Mulighedskatalogets punkt 5.2 Målgruppeafgrænsning (2 mio. kr.) og skærpet visitation på SEL§107 midlertidige botilbud (3 mio. kr.), besluttet på Social- og Sundhedsudvalget i efteråret 2013.
 
Forventet kommende tilgang fra Børn og Unge er en faktor, som historisk set har vist sig meget vanskelig at fremregne i forventningen. Derfor er de afsatte forventede udgifter på 2,9 mio. kr. behæftet med noget usikkerhed, og denne usikkerhed bliver forstærket i 2015, hvor nye brugere i 2014 får fuld gennemslag økonomisk.
 
Decentrale enheder
Der er et forventet merforbrug på 2,9 mio. kr. på decentrale enheder med selvforvaltningsaftale.
 
Den primære årsag til det forventede merforbrug er besparelser gennemført i forbindelse med mulighedskataloget. Besparelserne har ikke kunnet effektueres med den nødvendige hastighed grundet opsigelsesvarsler. De decentrale enheder vil derfor komme til at overføre et merforbrug til 2015. Heri indgår Bytoften med afvikling af gæld.
 
Projekter med tilskud
Projekterne er dækket af eksterne midler, hvilket betyder at overskydende budget på 1 mio. er øremærket til projekterne. Ubrugte midler overføres til 2015 eller returneres til Staten.
   

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:
 
Der forventes et merforbrug på 16,549 mio. kr. inden den forventede overførsel fra 2013 på 14,185 mio. kr.
 
Herudover vil der blive overført midler fra ældrepuljen. Ældrepuljen er ikke indarbejdet i forventningerne i forårsopfølgningen, da midlerne skal anvendes til indsatser, der ligger ud over det eksisterende budget. Det forventes dog, at en del af midlerne kan anvendes til en styrkelse af sygeplejen.
 
Der er store udsving mellem de centrale og decentrale konti i det forventede regnskab, set i forhold til budgettet. Samlet set er det dog på nuværende tidspunkt vurderingen, at området vil balancere.  
Merforbruget fordeler sig således:
 
Centrale konti - merforbrug på 36,194 mio. kr.:
Af merforbruget kan ca. 13,161 mio. kr. henføres til investeringer i nøglebokse, IT-investeringer og Udviklingspulje. Der er tale om udgifter, som er budgetteret i 2013, men først faldet i 2014. De indgår således i overførslerne fra 2013.
 
Et merforbrug på 17,1 mio. kr. vedrører Visitationens § 83, Hjemmehjælp. Posten skal ses i sammenhæng med den forsinkede åbning af Fuglsangsø Plejecenter, som påvirker de forventede udgifter til plejecentre med et forventet mindreforbrug på 18 mio. kr.
Der er usikkerhed om de vedvarende konsekvenser for hjemmeplejen ved åbning af Fuglsang Sø Centeret, men udviklingen følges tæt.
 
Endvidere forventes en mindreindtægt på 3,448 mio. kr. i mellemkommunale indtægter på den del, der vedrører indtægter på borgere i plejebolig.
I forbindelse med åbning af flere plejeboliger har der været en forventning om en stigning i mellemkommunale indtægter, hvorfor budgettet er øget. Denne forudsætning ser ikke ud til at holde.
 
Sundhed og Ældre har fået til opgave at håndtere 1 mio. kr. vedr. potentialeafklaring. Endvidere har området en udfordring vedrørende huslejeudgifter til Koloritten på Markedspladsen. Udfordringen udgør ca. 2 mio. årligt. Endelig har Sundhed og Ældre fået til opgave at håndtere ca. 1 mio. kr. i forbindelse med målgruppeafgrænsningen i forhold til Handicap og Psykiatri.
Alle tre udfordringer er indregnet i forventet forbrug. Den vedvarende udfordring håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2015.  


Selvforvaltningsområder (decentrale enheder) - samlet mindreforbrug på 19,5 mio. kr.:
Posten indeholder et mindreforbrug hos plejecentrene på 17,637 mio. kr., hvilket kan henføres til den forsinkede åbning af Fuglsangsø Plejecenter d. 1. juli 2014. De forventede udgifter til drift af Fuglsangsø er dog meget usikre, idet belægningsgraden i årets sidste måneder er meget svær at forudsige. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med merforbruget på Hjemmeplejen. 
Herudover er der nogle mindre udsving på øvrige selvforvaltningsområder, blandt andet Hjemmehjælp og Hjemmesygepleje.   
Forårsopfølgningen i relation til sanktionslovgivningen:
 
Det bemærkes, at Social og Sundhedsudvalget overskrider oprindeligt budget med ca. 19 mio. kr. Administrationen følger nøje kommunens samlede budgetudvikling i forhold til nødvendigheden af at foretage korrigerende handlinger for at undgå sanktioner. 


Anlæg:
 
Det korrigerede anlægsbudget for 2014 udgør 78,9 mio. kr. Heri er ikke taget højde for forventede overførsler fra 2013 på 21,5 mio. kr. Det forventes, at budgettet balancerer for 2014 når overførslerne indregnes.  

 


Budgetomplaceringer: 


Der ønskes i forbindelse med opfølgningen foretaget følgende budgetomplacering på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:
 
0,900 mio. kr. fra 04.62.82 til 05.32.32 som følge af budgettilpasning til faktiske forhold i 2014 på genoptræningsområdet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at
der foretages budgetomplaceringer som beskrevet i sagen

  

at
forårsopfølgningen i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede forårsopfølgning, der behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 16. juni 2014 og i Byrådet den 24. juni 2014.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-29-14 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Målgrupper og bevillingsniveauer på handicap- og psykiatriområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget er i henhold til Styrelsesvedtægten for Herning Kommune § 16 stk. 2 af Byrådet tillagt kompetence til at træffe afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner i henhold til lovgivningen på det sociale og sundhedsmæssige område. Denne beslutningskompetence er delegeret til administrationen, og myndigheden udøves i praksis af ledere og medarbejdere i Handicap og Psykiatri.
 
Som led i de besparelser, der i 2014 og efterfølgende år skal gennemføres på handicap- og psykiatriområdet, har vi skærpet fokus på afgrænsning af målgruppen til de specialiserede ydelser på området og skærpet fokus på fastlæggelse af serviceniveauer. Der skal således fastlægges en ny ansvarsfordeling og niveauer for bevilling i sagerne, som understøtter den økonomiske styring af området.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget tog i forbindelse med behandling af mulighedskataloget blandt en række andre forslag stilling til målgruppeafgrænsning og sikring af flow på handicap- og psykiatriområdet. Formålet med fastlæggelse af målgruppe og bevillingsniveauer er at skærpe medarbejdere, centrale og decentrale lederes fokus på:

  • Afgrænsning af målgruppen til de specialiserede ydelser

  • Etablering af den rette foranstaltning for borgeren ud fra en samlet vurdering af behov og økonomi.

  • Etablering af fagligt kvalificerede og omkostningseffektive løsninger i eget regi.

Målgruppen for Handicap og Psykiatri er voksne borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil sige borgere, der har behov udover, hvad der må anses for at være en del af en almindelig livscyklus (som f.eks. let / middel depression, skilsmisse, sorg/krise etc.)
 
Det er ikke en konkret diagnose, der afgør, om en borger er i målgruppen til HOP, men omfanget af borgerens funktionsnedsættelse. Ofte vil målgruppen til HOP være borgere med en eller flere af nedenstående diagnoser eller problemfelter:

  • En svær sindslidelse (f.eks. tilbagevende svær angst eller svære depressioner, PTSD, gennemgribende personlighedsforstyrrelse, skizofreni, spiseforstyrrelse o.l.)

  • Udviklingshæmning (så som Downs syndrom, eller borgere som er retarderet grundet en medfødt udviklingshæmning)

  • En udviklingsforstyrrelse (Autisme, Asperger-syndrom)

  • Hjerneskade – (medfødte eller erhvervet)

  • Fysisk handicappede, der har behov for en særlig socialpædagogisk indsats.

  • Alvorlig misbrugsproblematik (Alkohol, euforiserende stoffer, medicin o.l.)

  • Socialt udsatte "særlige sociale problemer" (Hjemløshed, hvor borgeren har vanskeligt ved at opretholde bolig på egen hånd / evt. kombineret med psykosociale problemstillinger).

Stillingtagen til en ansøgning tager altid udgangspunkt i borgerens funktionsniveau, og der foretages en individuel og konkret vurdering af borgerens samlede behov og den aktuelle situation.
 
Det er ikke altid entydigt, hvilken del af forvaltningen der skal behandle en borgersag, men følgende fælles principper lægges til grund ved sagsbehandlingen:

  • Borgeren mødes med forventning om, at de skal klare mest muligt selv.

  • Der iværksættes altid kun den mindst indgribende, men fagligt mest hensigtsmæssige og forsvarlige foranstaltning.

  • Borgeren tilbydes i udgangspunktet tilbud på normalområdet, som retter sig mod generhvervelse af funktionsevne, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

  • Normalområdet og specialområdet samarbejder, dels for at udnytte vores fælles faglige ekspertiser bedst muligt, dels for at undgå ethvert incitament til kassetænkning.

  • Medarbejderne optræder altid som repræsentant for en samlet kommunal helhed i forhold til den enkelte borger.

  • Der sigtes mod, at der er færrest mulige forskellige medarbejdere omkring borgeren.

  • Der vælges altid den mest omkostningseffektive løsning på kommuneniveau til det fastsatte serviceniveau, og hvor det er fagligt og kvalitetsmæssigt hensigtsmæssigt og forsvarligt.

På trods af, at Social- og Sundhedsudvalget har fastlagt serviceniveauer på en række områder, vil disse i nogle tilfælde ikke være tilstrækkeligt retningsgivende ved afgørelser. Særlige individueller forhold og komplekse situationer nødvendiggør, at der i få situationer skal foretages særlige ledelsesmæssige og politiske vurderinger, inden der kan træffes afgørelse i en sag.
 
Social- og Sundhedsudvalget anmodes på baggrund af ovenstående om at fastlægge bevillingsniveauer på handicap- og psykiatriområdet.

  • Sagsbehandlerne har kompetence til at bevilge ydelser op til en årlig udgift på maksimalt 160.000,- kr., svarende til niveauet for bostøtte. Eventuelle tvivlstilfælde drøftes med lederen eller i det faglige team.

  • Leder af visitationsafdelingen har kompetence til at bevilge ydelser op til en årlig udgift på maksimalt 990.000,- kr. Visitations- og matchklyngen høres i sager med udgifter over 500.000 kr., inden der træffes afgørelser. Ved uenighed om afgørelsen træffer Chefen for Handicap og Psykiatri afgørelsen.

  • Social- og Sundhedsudvalget har kompetencen til at træffe afgørelser i sager af principiel karakter, eller hvor de årlige udgifter beløber sig til mere end grænsen for statsrefusion i særligt dyre enkeltsager, svarende til 990.000,- kr. pr. år. (2014 takst)

Faglige team: Visitationsafdelingen har 2 faglige teams. Det ene team dækker fagområdet psykiatri og misbrug, det andet team dækker fagområdet handicap. Der sidder 4 sagsbehandlere i hvert team, og de mødes ugentligt for at træffe afgørelse i deres individuelle sager.
 
Leder af visitationsafdelingen: Kan deltage ad hoc på afdelingernes faglige teammøder, og kan her træffe afgørelse i de sager, som overstiger teamets kompetence.
 
Visitations- og matchklyngen: Består af lederne af de forskellige udfører-tilbud, fagkonsulenten, leder af Sociale tilbud, leder af visitationsafdelingen og ad hoc deltagelse af de respektive sagsbehandlere. Klyngerne mødes i de respektive faggrupper, samt samles der hvor en borger-sag går på tværs af faggrupperne. Der er møde i klyngen hver anden uge.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at forslag til målgruppeafgrænsning og fællesprincipper for sagsbehandlingen godkendes

 

at forslag til bevillingsniveauer på handicap- og psykiatriområdet godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet, dog således at ændringen i bevillingsniveauer for de dyreste anbringelser (over 990.000 kr.) evalueres efter 1 år.

 

Sagsnr.: 29.09.00-G01-1-14 Sagsbehandler: Steen Holk Bank  

Indtægtsbevilling til "Metodeprogram for stofmisbrugsbehandling"

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Hanne Østergaard Rasmussen

Sagsresume

Misbrugscenter Herning har søgt om støtte til projekt Udvikling og implementering af dokumenteret metodeprogram - specifikt til unge mellem 15 og 25 år. Ansøgningen har tidligere været behandlet på Social- og Sundhedsudvalget den 29. januar 2014.

 

Ansøgningen er imødekommet med et samlet tilskud på 2,4 mio. kr. fra 2014 til 2018.

 

Handicap og Psykiatri indstiller at projektet endeligt godkendes, og at der afgives indtægt- og udgiftsbevilling til projektet.

Sagsfremstilling

I oktober 2012 blev der lanceret et udspil på stofmisbrugsområdet ”Bedre kvalitet i Stofmisbrugsindsatsen”, den såkaldte stofmisbrugspakke. Udspillet indeholder en række initiativer målrettet den sociale stofmisbrugsbehandling.
 
Stofmisbrugspakken skal samlet set bidrage til at løfte kvaliteten af den sociale stofmisbrugsbehandling gennem brug af viden og metoder, der har en dokumenteret effekt for borgerne. Samtidig er formålet at sikre fokus på en helhedsorienteret social indsats og opfølgning på den enkelte borger.

 

Misbrugscenter Herning har ansøgt puljen med et projekt på 4½ år. Social- og Sundhedsudvalget har på møde den 29. januar 2014 behandlet og godkendt ansøgningen. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har imødekommet ansøgningen med en samlet budgetramme på 2,4 mio. kr.

 

Den primære målgruppe for projektet er unge og unge voksne mellem 15-25 år af begge køn med et behandlingskrævende forbrug af cannabis, centralstimulerende stoffer og/eller hallucinogener.

 

Det primære formål med projektet på Misbrugscenter Herning er at styrke den kommunale stofmisbrugsindsats med afsæt i evidensbaserede behandlingsmetoder. Desuden afprøves og udvikles en metode med henblik på at fastholde de positive behandlingsresultater samt forebygge tilbagefald. Projektet skal således sikre, at den unges ønske om varig stoffrihed eller reduktion heraf, i højere grad indfries.

 

En forudsætning for indfrielse af målene er, at misbrugsbehandlingen sættes ind i en større sammenhæng. Det er således også projektets formål at etablere samarbejdsrelationer med relevante aktører både lokalt og regionalt med henblik på en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

 

Misbrugscenter Herning er sammen med Handicap og Psykiatri i gang med formulering af ny strategi på misbrugsområdet. Forebyggelse og fastholdelse er centrale temaer i en overordnet strategi, hvor evidens og helhedsorientering udgør grundpillerne. De overordnede målsætninger i strategien er i tråd med projektet formål.


Da projektet også henvender sig til unge under 18, er der etableret samarbejde med Børn og Unge.

Økonomi

Der er i alt afsat 36 mio. til projektkommunerne i projektperioden (2013-2018).  
Misbrugscenter Herning har fået bevilliget 2,4 mio. fordelt over 4½ år. Beløbene fordeler sig således:
 
2014: 314.485 kr.

2015: 506.047 kr.

2016: 506.047 kr.

2017: 526.362 kr.

2018: 506.992 kr.  

 

I 2017 er der afsat 20.000 kr. til etablering af Åben rådgivning, som efter projektperioden vil blive et integreret tilbud i Misbrugscenter Herning.


Hvis effekterne ved projektophør kan dokumenteres, implementeres metoderne i stofmisbrugsbehandlingen indenfor den økonomiske ramme på serviceområde 13, Handicap og Psykiatri. Herning Kommune påføres ingen udgifter, hverken i forbindelse med afvikling af projektet eller efter projektets afslutning.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at projektet "Udvikling og implementering af dokumenteret metodeprogram - specifikt til unge mellem 15 og 25 år" godkendes.

 

at der bevilliges indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling på 314.000 kr. i 2014, 506.000 kr. i 2015, 506.000 kr. i 2016, 526.000 kr. i 2017 og 507.000 kr. i 2018 på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri.

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.06.08-A00-1-13 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Udviklingsstrategi 2015 på det sociale område m.v.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 X
 X
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Ejnar Tang

Sagsresume

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.  

 

Udkast til Udviklingsstrategi 2015 er lavet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland.  


I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne vurderet behovet for og forventet forbrug af tilbud i 2015. Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale 2015. Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel, Udviklingsstrategien, og en kapacitets- og økonomistyringsdel, Styringsaftalen. Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 1. juni og Styringsaftalen den 15. oktober.  

 

Udviklingsstrategi 2015 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Rammeaftalen er lavet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland. Dermed er der skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.  


Nyt i Udviklingsstrategi 2015 i forhold til 2014 er de nye fokus- og udviklingsområder:  


1.
Lovgivningsmæssigt er ministertemaet givet som nyt fokus- og udviklingsområde. Ministertemaet i Rammeaftale 2015 er ”Anbragte børn og unges undervisning/ uddannelse”. En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel. Det er også nøglen til selv-forsørgelse og et velfungerende voksenliv. Anbringelse af børn og unge sker ofte på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt med fokus på tværgående koordinering. Ministeren opfordrer til, at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejdet på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem - med afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer.
 
2.
”Fælles metodeudvikling af omkostnings-effektive og fagligt kvalificerede tilbud” er igen i 2015 et fælles fokus- og udviklingsområde - som i 2014 med ekstra fokus på implementeringsdelen, for at få metoderne forankret i kommuner og region. Et væsentligt element er også nye måder at styre udgiftsudviklingen på. Styring af udgiftsudviklingen har været centralt hos kommuner og region gemmen flere år, men der kan med fordel arbejdes videre med nye styringsformer på det specialiserede socialområde.  

3.
Socialpsykiatrien er ligeledes fokus- og udviklingsområde i 2015. Mennesker med psykiatriske problemer kan ikke vente på diagnoser – de skal håndteres. Derfor skal psykiatri og somatik i højere grad integreres, og i fællesskab skal vi udvikle på sammenhængende indsatser på tværs af psykiatri og somatik – mellem kommuner og region. De midtjyske kommuner og Region Midtjylland vil arbejde for tværgående modeller, hvor behandlings- og socialpsykiatri samt beskæftigelsesindsats leveres i sammenhængende tilbud med fælles værdier og mål for at sikre, at flere borgere rehabiliteres og får del i et aktivt samfundsliv på lige fod med andre borgere.
 
I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne vurderet behovet for og forventet forbrug af tilbud i 2015. Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale 2015. Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi.  

 

KKR Midtjylland har på møde den 14. marts 2014 behandlet udkast til Udviklingsstrategi 2015. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.  

Bilagene til Udviklingsstrategi 2015 forefindes på sagen.
 
Fagudvalgsbehandlingen kan gennemføres inden for fristen 1. juni, mens Byrådet først behandler sagen 24. juni. Efter fagudvalgenes behandling af Udviklingsstrategien orienterer administrationen derfor Sekretariatet for Rammeaftaler om udfaldet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at udkast til Udviklingsstrategi godkendes.

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-2-14 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Kontaktmøder i Social, Sundhed og Beskæftigelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget har på mødet 5. marts 2014, punkt 22, efterspurgt en model for øget samarbejde mellem Social- og Sundhedsudvalget og det decentrale niveau.

 

Administrationen foreslår følgende model:

 

Modellen udspringer af Social- og Sundhedsudvalgets ønske om formaliseret kontakt med decentrale ledere inden for udvalgets ressortområde.

 

I november/december holdes et separat møde på hvert af områderne Sundhed og Ældre og Handicap og Psykiatri mellem Social- og Sundhedsudvalget og de decentrale ledere. Fra administrationen deltager relevante repræsentanter fra Chefgruppen i Social, Sundhed og Beskæftigelse.
 
Formålet med de årlige kontaktmøder er at drøfte tendenser på området som input til det forestående arbejde med perspektivnotater og målformuleringer til kommende budgetår.
 
Kontaktmødernes omdrejningspunkt er 3-4 oplæg til drøftelse mellem det politiske niveau og de decentrale ledere. Temaerne kan tage udgangspunkt i lovgivning på området, statslige strategiudspil og/eller forhold, der har udspring lokalt i Herning Kommune.
 
Administrationen opsamler hovedsynspunkterne, så de kan indgå i det efterfølgende arbejde.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at modellen for kontaktmøder godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet, dog således at der afholdes 2 årlige møder henholdsvis efterår og forår. Møderne afholdes på de decentrale enheder.

 

Sagsnr.: 09.00.00-G01-5-13 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Grønt Regnskab 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 X
 X
 X
 X
 X
 X
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Line Thastum

 

Sagsresume

Herning Kommune udarbejder årligt Grønt Regnskab, som består af flere temarapporter og af Grønt Overblik, som er en udvalgt sammenfatning af årets resultater og aktiviteter. Regnskabet dækker både kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område.

 

Temarapporter vil være at finde på kommunens Intranet under: På Tværs, Grøn Kommune fra den 16. maj. : http://intranet.herning.dk/Koncern?item=895 

 

Grønt Overblik er 24. april 2014 behandlet i Direktionen, som står for ledelsens evaluering af grønt regnskab.

 

Grønt Overblik indstilles til godkendelse i alle fagudvalg inden behandling i Byrådet 24. juni 2014.

Sagsfremstilling

Om Grønt Regnskab
Grønt Overblik fortæller de gode historier om grønne aktiviteter og projekter, og hvordan en bæredygtig udvikling kan gå hånd i hånd med sundhed og det gode liv, økonomisk sund fornuft og erhvervsfremme. Desuden viser regnskabet udviklingen i forhold til de grønne mål som byrådet har vedtaget, ligesom det viser, at vi lever op til den grønne profil, der har været kendetegnende for Herning Kommune gennem årene.
 
Regnskabet er også et styringsredskab, som giver overblik over, hvor der er behov for indsats og et godt grundlag for at vurdere, hvor vi får mest miljø for pengene.  

Endelig er det en af vores forpligtelser som medlem af miljøsamarbejdet Green Cities og dokumentation for vores indsats i forhold til Partnerskab for offentlige grønne indkøb, Klimakommuneaftalen og den Europæiske borgmesterpagt, som Byrådet har tilsluttet sig.
 
At skabe og fastholde en grøn profil lykkes kun, hvis der er et fælles engagement på tværs af fagområder og forvaltninger. Derfor samarbejdes der på tværs af forvaltningerne for grøn udvikling og opfyldelse af mål, og derfor bliver Grønt Regnskab behandlet i alle fagudvalg.  


Væsentlige
overordnede temaer fra Grønt Regnskab 2013: 

Klima og energi
CO2-udledningen falder både for kommunen som virksomhed og som geografisk område. Det sker, fordi andelen af vedvarende energi stiger samtidig med energibesparelser. Skal vi nå Green Cities-målet om 25 % CO2-reduktion i 2015, skal udledningen dog falde hurtigere. Når det ikke går hurtigere, skyldes det blandt andet øget udledning fra transporten. Her ses den samme tendens i kommunen som geografisk område og i kommunen som virksomhed.

 

Nedenstående figur illustrerer CO2-udledningen fra kommunal kørsel i 2013 fordelt på kommunale områder, herunder Sundhed og Ældre (tidligere benævnt Aktivitet og Pleje).

 

[image]
 
De gode erfaringer fra virksomhedssamarbejdet Carbon 20 sammen med revision af kommunens klimaplan i 2014 viser vej for initiativer, der kan sætte turbo på CO2-reduktionen. I Carbon 20 projektet sparede 15 Herningvirksomheder med støtte fra kommune og energiselskab 24 % CO2 over 3 år, og øgede samtidig deres konkurrenceevne.
 
Kommunalt byggeri
Kommunen er bygherre for store byggerier. Ved at stille miljøkrav når vi bygger, kan vi sikre sundhed, miljø, klima og kvalitet, og dermed en langsigtet god økonomi og holdbarhed. Miljømærkede byggeprodukter stiller nemlig krav til alle disse områder, og energieffektivt byggeri sparer ressourcer på den lange bane.
 
I 2013 brugte vi bæredygtige materialer i den indvendige skolerenovering. Det har givet erfaringer, som kan udbredes til andet kommunalt byggeri og renovering, og være med til at opfylde målet fra Partnerskab for offentlige grønne indkøb.

 

På plejeområdet er der i 2013 bygget i alt ca. 7.700 m2, nemlig Lind Pleje og aktivitetscenter og Rosenholm dagcenter. Begge byggerier erstatter ældre bygninger og er dermed mere energivenlige. I 2014 vil plejeområdet i endnu højere grad bidrage til at nedbringe energiforbrug og CO2-udledning i det det nye Fuglsang Sø-byggeri følger målet fra ”Partnerskab for offentlige grønne indkøb” om, at kommunalt byggeri skal være energimæssigt bedre end lovstandard. Samtidig integreres der blandt andet solceller og grønne regnvandsløsninger.


Borger- og erhvervssamarbejde
Alene kan kommunen ikke skabe en grøn udvikling; samarbejde og initiativer fra borgere og erhvervsliv er helt nødvendige og viser vejen frem. Derfor uddeler kommunen hvert år anerkendelser for en aktiv klima- og miljøindsats til lokale ildsjæle. Vi afholder også en årlig grøn uge, hvor mange lokale aktører bidrager til at sætte miljø, energi og sundhed på dagsordenen, ligesom vi har en borgerrettet cykelindsats gennem ”Herning Cykler”, og flere grønne erhvervssamarbejder.
 
Fremadrettet er det målet at tænke grønne aspekter med i flere aktiviteter for borgere og virksomheder på tværs af kommunale fagområder og få fordele af at koble miljø, sundhed, livskvalitet og økonomisk sund fornuft!

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Grønt Overblik godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.00-G01-4-14 Sagsbehandler: Rasmus Bartholdy Jensen  

Herning Cykler fase 4 puljeansøgning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 x
 x
 x
 
 
 x
 (x)
 (x)

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Teknik- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 22. april 2014, punkt 71, følgende sag:

 

"Transportministeriet har med Cykelpuljen åbnet for ansøgninger til den, indtil videre, sidste tilskudsrunde.


I den anledning har forvaltningen udarbejdet forslag til hvilke projekter, der kan indeholdes i en cykelpuljeansøgning, samt kommunens medfinansiering.
 
Forvaltningen anbefaler, at der fremsendes en puljeansøgning på de foreslåede projekter med en samlet egenfinansiering på 7,2 mio. kr. fordelt over 2 år (2015 og 2016).

Sagsfremstilling

Herning Kommune har via Klimaplanen en målsætning om at flytte mindst 5% daglige bilture til cykler og/eller kollektiv trafik, og der arbejdes hen imod dette mål ved hjælp af en lang række tiltag under det samlede projektnavn "Herning Cykler".
 
I tre omgange har Herning Kommune fået tilsagn om støtte til cykelrelaterede projekter fra Transportministeriets Cykelpulje i hhv. fase 1, 2 og 3. Puljen støtter med 40 % af udgifterne.
 
Cykelpuljeansøgningen til Herning Cykler fase 4 anbefales at indeholde følgende elementer:
 

Projekt    
 
Udgift
mio. kr.
 
Puljeandel (40%) mio. kr.
 
Egenfinansiering (60%) mio. kr.
 
Afledt
drift kr.
Anlæg:
 
 
 
 
 
 
 
 
Supercykelsti Herning - DNV Gødstrup
 
7,300
 
2,920
 
4,380
 
55.000
Cykelfaciliteter i midtbyen
 
0,800
 
0,320
 
0,480
 
12.000
Cykelsti langs Pugdalvej, Vildbjerg  
 
2,000
 
0,800
 
1,200
 
20.000
Adfærdstiltag:
 
 
 
 
 
 
 
 
Generelle kampagner og information
 
0,400
 
0,160
 
0,240
 
 
2 ambassadørskoler, inkl. anlæg
 
0,500
 
0,200  
 
0,300
 
 
Boligforeninger på cykel
 
0,275
 
0,110
 
0,165
 
 
Samlet ruteregistrering inkl. cykelkort  
 
0,300
 
0,120
 
0,180
 
 
Evaluering:
 
 
 
 
 
 
 
 
Statusundersøgelse, tællinger, spørgeundersøgelser og projektevaluering  
 
0,425
 
0,170
 
0,255
 
 
I alt
 
12,000
 
4,800
 
7,200
 
87.000

 
Projekterne er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.
 
Det skal bemærkes, at Transportministeriet lægger stor vægt på, at puljeansøgninger ikke kun indeholder anlæg af nye cykelstier, men også at der gennemføres projekter, hvor inddragelse af borgere/brugere er afgørende, og hvor det at ændre adfærd til mere cykling er i fokus.



Direktøren for Teknik og Miljø indstiller, 22. april 2014, pkt. 71:

at der fremsendes cykelpuljeansøgning med det anførte indhold til en samlet udgift på 12 mio. kr., hvoraf 40 % dækkes af puljen,

 

at de årlige driftsudgifter på 87.000 kr. indgår i den almindelige prioritering ved budgetprocessen, som en afledt driftsudgift i forbindelse med arbejdet med investeringsoversigten.



Teknik- og Miljøudvalget, 22. april 2014, pkt. 71:

Udvalget besluttede at sende sagen i høring i de 3 fagudvalg, som ønskes at bidrage til medfinansiering til projektet, inden sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Økonomi

Der er ikke afsat særskilt rådighedsbeløb til projektet på investeringsoversigten 2014 - 2017.

 

Cykelpuljeansøgningen foreslås derfor finansieret og indarbejdet i investeringsoversigten for 2015 - 2018 med følgende beløb: 
 

Mio. kr.
2015
2016
Projektudgift
4,700
7,300
Statsbidrag
1,880
2,920
Egenfinansiering
2,820
4,380 
Finansiering:
 
 
Sunds omfartsvej, stednr. 222074
2,192
 
Sikre skoleveje, stednr. 223099
 
0,524
Pulje til projekter, stednr. 222095
 
0,324
Thrigesvej, stednr. 222088
 
1,028
Momhøjvej, 223099
0,628
 
Sundhedsområdet
 
0,165
Skoleområdet
 
0,300
Rehabiliteringscentret,stednr. 530099/532099
 
2,039  
I alt
2,820
4,380

 
Bemærkninger til finansieringen:

Der er et mindreforbrug på Sunds omfartsvej på 2,192 mio. kr. De anførte rådighedsbeløb på sikre skoleveje, pulje til projekter (papirpenge), Thrigesvej, Momhøjvej og Rehabiliteringscentret er indarbejdet i gældende investeringsoversigt 2014 - 2017. Der finansieres 2,039 mio. kr. af afsat rådighedsbeløb på investeringsoversigten i 2016 på Serviceområde 18 Sundhed og Ældre, stednr. 530099/532099 Rehabiliteringscentret, Brændgårdvej, idet forudsætningerne for dette projekt er ændret, således at en del af investeringsbehovet flyttes til 2018, hvilket indebærer, at der er prioriteret 2 mio. kr. af det ledige rådighedsbeløb i 2018.

 

Med baggrund i ovenstående finansieringsmodel indstilles det, at der fremsendes cykelpuljeansøgning med det anførte indhold til en samlet udgift på 12 mio. kr., hvoraf 40 % dækkes af puljen.
 

De årlige driftsudgifter på 87.000 kr. kan finansieres på en af følgende måder:

  • indenfor driftsbudgettet på Serviceområde 09 Trafik

  • alternativt indgå i den almindelige prioritering ved budgetprocessen, som en afledt driftsudgift i forbindelse med arbejdet med investeringsoversigten.

 

Cykelprojektet kan alternativt søges tilpasset et mindre beløb i egenfinansiering.

Trafikministeriet vil i så fald skulle vurdere, om de vil opretholde tilskuddet fra puljen til Herning Kommune. Der vil i givet fald skulle tages stilling til hvilke delelementer af cykelprojektet, der prioriteres.

 

Herning Kommune forpligter sig ikke til gennemførelse af projektet ved fremsendelse af ansøgning.

 

Et eventuelt tilsagn forventes at skulle godkendes af kommunen i november 2014."

 

Social, Sundhed og Beskæftigelse bemærker, at der ikke er ændringer i forudsætningerne for Rehabiliteringscentret. I den aktuelle investeringsoversigt er der afsat midler til en renovering af centret med 4,916 mio. kr. i 2016 og 4,916 mio. kr. i 2017.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget afgiver tilkendegivelse af, hvorvidt udvalget kan give opbakning til, at renovering af Rehabiliteringscentret udskydes til afslutning i 2018, idet kompetencen til at træffe beslutning om ændringer i investeringsoversigten ligger hos Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget ønsker ikke at udskyde tilbygningen ved Rehabiliteringscentret og kan således ikke anbefale en ændring af de afsatte beløb i investeringsoversigten.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

  • Udvalgsformanden orienterede om konstituerende møde på Bo- og Aktivitetscentret Bytoften.

  • Møde i Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 18. juni flyttes til tirsdag den 17. juni 2014 kl. 13.00.

 

Sagsnr.: 29.30.08-P00-1-14 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Drøftelse af udkast til politiske visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland som består af politikere fra Region Midtjylland og kommunerne samt repræsentanter for praktiserende lægers organisation, har udarbejdet et første udspil til politiske visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018.
 
Der lægges op til, at udvalget drøfter udspillet og kommer med input til det videre arbejde i Sundhedskoordinationsudvalget.

Sagsfremstilling

Det er et lovgivningsmæssigt krav til regioner og kommuner at udarbejde en sundhedsaftale. Sundhedsaftalens formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune.
 
Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.

Der er fire obligatoriske indsatsområder, der skal laves aftaler om:
· Forebyggelse
· Behandling og pleje
· Genoptræning og rehabilitering
· Sundheds-it og digitale arbejdsgange.

Den nye sundhedsaftale skal bidrage til, at vi tager et skridt i retning af et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen er derfor en aftale, der skal fungere som pejlemærke og være retningsanvisende for de kommende års arbejde med at udvikle det sammenhængende og nære sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen vil også være retningsanvisende i forhold til Praksisplanen.

Sundhedskoordinationsudvalget har nu udarbejdet et første udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen, som er samlet i nedenstående figur:

 

[image]

 

Ud over dette vil indholdet i sundhedsaftalen forudsætte et løbende fokus på kompetenceudvikling.

 

Med visionspapiret ønskes blandt andet et opgør med kassetænkning, da der er fokus på, hvad der tjener borgeren bedst - inden for den givne økonomiske ramme, der er til rådighed. De rette ydelser skal gives hver gang på den mest effektive måde.
 
Den videre proces for udarbejdelse af sundhedsaftalen

Primo maj 2014
Visionspapir udsendes til kommuner og region som et afsæt for en lokal politisk drøftelse.
27. juni 2014
Sundhedskoordinationsudvalget behandler input fra kommuner, region, praktiserende læger og borgere.
Ultimo august 2014
Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder et udkast til en sundhedsaftale, der kan sendes i høring.
Primo september – 23. oktober 2014
Høringsperiode.
Primo december 2014
Sundhedskoordinationsudvalget behandler høringssvar og godkender den endelige udgave.
December/januar
Behandling af endelig aftale i kommuner og region.
31. januar 2015
Sundhedsaftalen sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at udvalget giver en meget positiv tilbagemelding på udspillet til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen.
at der i den positive tilbagemelding indarbejdes et opmærksomhedspunkt omkring økonomien, idet borgernes bevægemønstre skal have betydning for de økonomiske mønstre.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-30-14 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Orientering om personsager

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-130-11 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Aftalesag