Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 28. november 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

142. Skæve boliger i Bethaniagade

Sagsnr.: 27.45.04-G01-1-12 Sagsbehandler: Ulla Bitsch Andersen  

Skæve boliger i Bethaniagade

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 X
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Blå Kors Danmark ønsker at indlede et samarbejde med boligselskabet Fruehøjgaard om at ombygge en ejendom i Bethaniagade, som i dag er indrettet med 14 værelser og udlejes af Blå Kors Danmark til hjemløse.

 

Boligselskabet Fruehøjgaard og Blå Kors Danmark vil ombygge ejendommen til at indeholde 7 mindre lejligheder, hvoraf de 3 kan rumme plejekrævende beboere. Projektet betinges af, at Herning Kommune vil stå for visitationen og dermed også garantere huslejebetaling og udgifter ved mislighold og restancer. Formodet årlig udgift på 236.000 kr.

Sagsfremstilling

Ejendommen i Bethaniagade er nedslidt og værelserne er meget små. Desuden er det i dag sådan, at folkeregistrering på adressen Bethaniagade 28 betyder, at Herning Kommune overtager handle- og betalingsforpligtelse på borgere, som kommer fra andre kommuner.

Blå Kors Varmestue har fremsendt en projektbeskrivelse, som gengives nedenfor.

 

Projektbeskrivelse:

Blå Kors Varmestue har igennem en lang årrække udlejet værelser til hjemløse. Udlejningen er foregået i Bethaniagade nr. 28. Lejlighederne i stuen og på 1. sal er udlejet som værelser sammen med de værelser der altid har været på 2. sal. Der er til sammen 14 værelser, der på hver etage skal dele køkken og bad.
Efter 25 år er bygningen nedslidt og skal renoveres. Værelserne er ikke længere i en stand, hvor de er egnet til udlejning.
I de sidste år har det været vanskeligere at få etableret ro på den enkelte etage, hvor en del uro kommer i forbindelse med at beboerne skal dele køkken og bad.
  
Brugergruppen i dag 
Brugergruppen, der har brugt værelserne i nr. 28 i Bethaniagade, er hjemløse. Deres hjemløshed skyldes mange forskellige årsager. De hyppigste årsager er misbrug og en ikke altid diagnosticeret psykisk lidelse, som sammen med misbruget ikke kan behandles. Der har været forsøgt en boligløsning med en almindelig lejlighed, men det er meget ofte endt med udsmidning, misvedligeholdt lejlighed og boliggæld. At bo på et værelse i nr. 28 er ikke nogen god løsning, men for mange har det været eneste mulighed for at få tag over hovedet.
 
Der er derfor et behov for at ombygge nr. 28 til små lejligheder med eget bad og køkken samtidig med, at en social vicevært yder daglig støtte til beboerne.
Ombygningen søges gennemført med støtte fra Socialministeriet pulje for ”skæve boliger”. Der ydes et tilskud på 400.000 kr. pr. lejlighed. Boligforeningen Fruehøjgård er ejer af projektet og er ansvarlig for etableringen i samarbejde med Blå Kors Varmestue. Boligforeningen Fruehøjgård vil foretage de nødvendige ansøgninger om tilladelser og støtte fra puljen til ”skæve boliger”. 
 
Størrelse 
Der er mulighed for at etablere 7 lejligheder i forskellige størrelser fra 29 m2 til 40 m2.

Der vil i etableringen blive taget hensyn til, at lejligheder i stuen på længere sigt kan bruges som plejeboliger. Etableringen sker efter det regelsæt, der er ved etablering af skæve boliger. Der er et loft over huslejen på 3000 kr. Der må misbruges i lejligheden og der skal være helt særlige grunde til en udsmidning. Det er erfaringen fra andre projekter med ”skæve boliger”, at misbruget bliver mindre og beboerne i de ”skæve boliger” bliver bedre til at tage ansvar for eget liv. 
  
Etablering 
Boligerne etableres i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 17/2/2009, om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særlig udsatte grupper (skæve boliger).
Indretning og udformning vil ske i tæt samarbejde med de kommende beboere, Blå Kors Varmestue og Herning Kommune.
Boligerne etableres som en afdeling under Boligselskabet Fruehøjgaard, med visitationsret fra Herning Kommune. Herning Kommune stiller dermed sikkerhed for betaling af husleje.
  
Brugergruppen i fremtiden 
I debatten om hjemløse anvendes ofte to betegnelser; nemlig hjemløs og funktionelt hjemløs, hvor
1. Hjemløse set i snæver boligmæssig sammenhæng kan forstås som en person, som ikke råder over sin egen bolig og som bor på en § 110-boform eller på gaden
2. Funktionelt hjemløse er en person, der råder over egen bolig, men som ikke formår at gøre sin bolig til et hjem eller som af andre årsager ikke kan/vil opholde sig der
 
Bag disse to typer af hjemløse, hvor boligproblemet fremtræder i betegnelsen, ”gemmer” sig imidlertid det faktum, at der for det første er tale om mennesker med meget komplekse sociale og psykiske problemer og meget ofte misbrugsproblemer, som spiller en afgørende rolle for deres adfærd og livsstil.
Det kan være vanskeligt at afgøre om hjemløsheden er en konsekvens af de komplekse problemer, eller om problemerne er en konsekvens af hjemløsheden.
 
For det andet at hjemløse også rummer nogle af de tungeste og mest behandlingskrævende klienter i det sociale, somatiske og psykiatriske behandlingssystem. Der er ofte tale om mennesker, som dropper ud af - ikke får adgang til – de relevante behandlingstilbud eller som cirkulerer mellem behandlingstilbuddene, fordi de vurderes som værende belastende, eller fordi de er bærere af flere diagnoser (de såkaldt dobbeltdiagnosticerede).
Hjemløsebetegnelsen omfatter således både mennesker, som af mange forskellige grunde er hjemløse eller funktionelt hjemløse og mennesker, som cirkulerer mellem forskellige behandlingstilbud. Ud over boligmæssige vilkår er der tale om mennesker med mere eller mindre komplekse sociale og psykiske problemer, herunder ofte også misbrugsproblemer, som spiller en afgørende rolle for deres adfærd og livsstil.
 
Når talen er om hjemløse, er der snarere end at være tale om en gruppe, tale om forskellige individuelle personer med hver deres sociale baggrund, forskellige helbredsmæssige og psykiske problemer og forskellige misbrugsproblemer. Citat fra ”Boliger og hjem for særligt udsatte”.
 
Blandt de mest udsatte brugere af forskellige tilbud i Herning kommune kendes navne på op mod 10 borgere, som lever et liv som hjemløs og hvor de tilbud, der er sat i gang, ikke har fungeret.
Det er først og fremmest blandt de 10 borgere fra Herning kommune lejerne af de 7 skæve boliger vil blive fundet. De er hjemløse, i misbrug og har kontakt til flere indsatsområder i kommunen (Misbrugscenteret, Hjemløseteamet, Varmestuen, SKP, Hjemmeplejen o. lign.) Endelig er der nogle få personer mellem de 10, som kun i perioder kan gøre brug af ovenstående tilbud. Enten kan de ikke finde ud af at bruge tilbuddet eller de bliver bortvist på grund af en for vanskelig eller voldelig adfærd. 
 
Støttebehov 
Til projektet vil der blive tilknyttet støttetimer fra lov om social service § 85 og i form af en social vicevært. Hertil kommer tildeling af hjemmepleje i henhold til gældende regler og serviceniveau. Det er støtte- og plejeopgaver, der rækker lige fra personlig hygiejne og rengøring af lejligheden til støtte i kontakten til de andre beboere i huset og øvrige kontakter til f.eks. læge og politi.
 
Det er erfaringen fra lignende projekter i andre kommuner, at der vil blive et mindre behov for forskellige indsatsområder på den enkelte borger. Mindre brug af sygehusindlæggelser, mindre behov for ophold på afrusningstilbud uden for kommunen, bedre sundhedstilstand og generelt mindre misbrug og deraf mindre kriminalitet.
Resultatet skyldes en kombination af ordnede boligforhold, som kan rumme beboeren og støtte i hverdagen til at få mere orden på de personlige forhold. Det giver ro i dagligdagen og mindre stress. Tilsammen bringer det ofte beboeren ind i en selvforstærkende, positiv udvikling.  

Såfremt Herning Kommune godkender projektet, herunder accepterer at skulle have anvisningen og dermed den løbende forpligtelse til at sikre huslejeindbetaling, vil Blå Kors og boligselskabet Fruehøjgaard arbejde videre med projektet.

 

Økonomi

Der bliver tale om 7 boliger i størrelsesorden 29-40 m2. Beboerne betaler indskud på typisk 3 gange husleje.

Typisk vil beboerne blive boende i en del år, så der er måske 1-2 lejligheder, som skal gøres op pr. år med en udgift på gennemsnitligt 200.000 kr. i forventet tab pr. år.

 

Herudover kommer tab på husleje, som følge af manglende betaling inden evt. udsættelse. Beløbet anslås til 36.000 kr., svarende til et års leje på 1 af de 7 lejligheder. 

 

Etablering af "Skæve boliger" kan således betyde en merudgift på om imod 236.000 kr. Det afhænger dog helt af beboersammensætningen. Hvis de boligerne i konkrete tilfælde er et alternativ til døgntilbud, kan der omvendt være tale om en mindreudgift. Finansieringen sker inden for rammerne af serviceområde 13, nærmere bestemt fra eksternt køb af pladser på længerevarende tilbud til aktive misbrugere, som ikke forventes at kunne bo i egen bolig som følge af aktivt misbrug og meget uhensigtsmæssig adfærd.

Økonomi

236.000 kr. finansieres fra serviceområde 13.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender projektet, herunder at skulle have anvisningen og dermed den løbende forpligtelse til at sikre huslejebetaling.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Udsat.