Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 25. maj 2016
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

51. Politiske budgetmål 2017

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Politiske budgetmål 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget drøftede temaer for politiske budgetmål 2017 på mødet den 5. april 2016, punkt 39. Med udgangspunkt i resultatet af drøftelserne har Administrationen udarbejdet udkast til 3 budgetmål.

 

Udkast til budgetmål 2017 fremlægges hermed til første behandling.

 

Sagsfremstilling

I henhold til budgetproceduren for 2017 skal fagforvaltningerne aflevere budgetforslag 2017 senest den 10. juni 2016. Materialet skal omfatte de politiske årsmål.

Social- og Sundhedsudvalget blev i år inddraget tidligere i processen omkring fastsættelse af budgetmålene, idet der på mødet i april var en drøftelse af mulige temaer med udgangspunkt i perspektivnotaterne for 2017.

 

På baggrund af drøftelserne har administrationen udarbejdet 1. udkast til 3 budgetmål for 2017:

 

SO 13, Handicap og Psykiatri:

 

  • Forebyggende indsats i forhold til sårbare unge

 

SO 18, Sundhed og Ældre:

 

  • Demensområdet 2020
  • Rekruttering og fastholdelse

 

Budgetmålene fremlægges til endelig godkendelse i forbindelse med behandlingen af budget 2017 - 2020 på udvalgets møde den 15. juni 2016.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at udkast til politiske budgetmål drøftes.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Drøftet.

 

Målene fremlægges til endelig godkendelse på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 15. juni 2016.

Bilag

  • Mål for SO 13 - 2017
  • Mål for SO18 - 2017 Demens
  • Mål for SO18 - 2017 Rekruttering og fastholdelse
 

52. Forårsopfølgning 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets områder

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Forårsopfølgning 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets områder

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen har foretaget budgetopfølgning på det forventede regnskab for 2016. Opfølgningen bygger på forbruget pr. 31. marts 2016.

 

Opfølgningen på driftsudgifter viser et samlet forventet merforbrug i forhold til det korrigerede budget på 6,564 mio. kr.

En særskilt vurdering af servicedriftsudgifterne viser et merforbrug på 5,727 mio. kr., målt i forhold til det korrigerede budget.

Anlægsregnskabet viser et forventet merforbrug på 10,1 mio. kr. 

 

Sagsfremstilling

Drift:

 

Det forventede regnskab for 2016 er her målt i forhold til det korrigerede budget:

 

Som tabellen viser, forventes et samlet merforbrug på 6.564 mio. kr.

 

Merforbruget fordeler sig således mellem centrale konti, herunder puljer og projekter med ekstern finansiering, og områder med selvforvaltning:

 

Sanktionslovgivning:

Ved vurderingen af kommunens overholdelse af budgettet i relation til sanktionslovgivningen tages udgangspunkt i servicedriftsudgifterne. Budgettet adskiller sig fra det samlede driftsbudget, idet indtægtsområder som den centrale refusionsordning og ældreboliger ikke indgår.

Det forventede regnskab for servicedriftsudgifterne (SDU), målt i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler, udgør følgende:

 

 

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri:

 

 I 2016 er der indført rammestyring i resultatområder i Handicap og Psykiatri. Rammestyringen er gældende for 3 ud af 4 resultatområder – sindslidende har stadig aktivitetsbestemt ressourceregulering.

Det forventede regnskab pr. 31. marts 2016 opgjort på resultatområder udgør følgende:

 

 

Det forventede merforbrug på i alt 6,560 mio. kr. er opgjort før overførsel af merforbrug fra 2015 på 8,9 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til resultatområderne Handicap og Misbrug/Udsatte. Det er samtidig områderne med de største styringsudfordringer.

 

Handicap:

Opfølgningen viser et forventet merforbrug på 2,865 mio. kr., svarende til 1,2 %. Området er udfordret af mangel på kapacitet, hvilket betyder at der er mangel på pladser til egne borgere i forhold til efterspørgslen. Udgifter til køb af pladser uden for kommunen er ofte dyrere og mindre styrbart.

Handicapområdet har 196 pladser til længerevarende botilbud. En prognose for de næste 3 år viser, at der forventes en tilgang til området på i alt 66 borgere. Der udskrives typisk ca. 1 borger pr. måned, svarende til 36 borgere for en 3-årig periode.

 

Misbrug/Udsatte:

Der forventes et merforbrug på 2,7 mio kr på resultatområdet svarende til 6,9 %. Misbrug / udsatteområdet er udfordret af selvhenvenderprincippet, som gælder for hele misbrugsområdet og på hovedparten af udsatteområdet. Selvhenvenderprincippet medfører, at borgeren visiteres af tilbudslederen uden mulighed for kommunal indflydelse. 

På misbrugsområdet er der behandlingsgaranti. Selv om det er lykkedes at nedbringe antallet af borgere i §110 området fra 160 i 2011 til 128 i 2015 ligger udgiften stabilt på 100 mio. kr pga. øget kompleksitet. 

 

Aktivitet:

For det samlede handicap- og psykiatriområde har der i 2014 og 2015 været større afgang end tilgang, målt på antal borgere. Samtidig har der været en stigning i varigheden af indskrivningen på grund af større kompleksitet. Stigningen i varighed har i 2015 mere end opvejet effekten af det faldende antal, hvilket medførte et merforbrug. Som det fremgår af nedenstående figur, er der en forventning om et fald i de samlede udgifter i 2016 i forhold til 2015 som en effekt af tiltagene områdets Handleplan 2015.

 

 

 

Den øgede kompleksitet vil udgøre en betydelig udfordring i 2016. Dyre borgere, som er indskrevet sent på året i 2015, vil slå igennem med en stor helårseffekt i 2016.

Der har været en tilgang af særligt dyre årgange fra Børn og Unge de seneste år. Årgang 1997, som slår igennem med helårseffekt i 2016, giver alene en omkostningstilgang på 14 mio. kr., hvilket er 5 mio. kr. mere end en gennemsnitlig årgang.

Aktiviteten på området er endvidere præget af den stigende levealder i befolkningen. Antallet af ældre borgere er i perioden 2012-2015 steget med 40 %, svarende til 8,3 mio. kr.

 

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

 

Det forventede regnskab for Sundhed og Ældre pr. 31. marts 2016 er stort set i balance, set i forhold til det korrigerede budget. Det skal bemærkes, at det overførte merforbrug fra 2015 endnu ikke er indregnet.

 

Der er væsentlige afvigelser på følgende områder:

 

  • Merforbrug på Sygeplejen
  • Merforbrug på vederlagsfri fysioterapi
  • Merforbrug på elevområdet (behandles under særskilt punkt på dagsordenen)
  • Mindreforbrug i Visitationen og Hjemmeplejen.

  

Sygepleje:

Der er beregnet et forventet merforbrug på 6.588 mio. kr. Heri er ikke indregnet den forventede tilførsel af 3 mio. kr. via udmøntningen af værdighedsmilliarden 2016.

Sygeplejen har siden 2013 oplevet et stigende antal opgaver med en stigende kompleksitet, hvilket skyldes opgaveglidningen fra hospitalerne.

 

Udviklingen i aktiviteten i Sygeplejen fremgår af nedenstående figur:

 

 

 

Vederlagsfri fysioterapi:

Det forventede merforbrug udgør 2,2 mio. kr.

 

Nedenstående tabel viser udviklingen i udgifter, ydelser og patienter for perioden 2010 – 2015.

 

 

Som det fremgår, er gennemsnitsprisen pr. patient og antallet af patienter stigende i perioden, samtidig med at antallet af ydelser pr. patient er faldende.

Vederlagsfri fysioterapi gives efter lægehenvisning, hvilket gør at området er svært styrbart for kommunerne. Herning Kommune deltager i et forberedende arbejde mellem KL, regioner og kommuner om den fremtidige overenskomst på området.

 

Korrigerende handlinger:

 

For Social- og Sundhedsudvalgets områder er igangsat korrigerende handlinger til håndtering af de beskrevne udfordringer:

 

Serviceområde 13:

Der arbejdes aktuelt med udmøntningen af Handleplan 2015, som er beskrevet i et særskilt punkt. Via handleplanen arbejdes målrettet på at sikre balance i budgettet for 2017.

 

Serviceområde 18:

Der er iværksat en tilpasningsplan for Sygeplejen med henblik på at skabe balance i forhold til budgettet. Dette vil ske via en effektivisering og neddrosling af ydelser inden for området. Effekten af tilpasningsplanen er indregnet med et forsigtigt skøn i det forventede regnskab.

  

Overførsler fra 2015:

 

I henhold til Herning Kommunes styringsprincipper er overført et merforbrug på 8,9 mio. kr. for Serviceområde 13 og 13,3 mio. kr. for Serviceområde 18 fra 2015 til 2016. Overførslerne indgår ikke i de korrigerede budgetter pr. 31. marts 2016. Der må derfor forventes en tilsvarende forøgelse af de forventede merforbrug for områderne i forbindelse med halvårsopfølgningen.

 

Anlæg:

 

Det forventede regnskab for 2016 er her målt i forhold til det korrigerede budget:

 

 

Som tabellen viser forventes et merforbrug på 10,105 mio. kr. forbruget skal ses i sammenhæng med bevilgede overførsler fra 2015 på 9,758 mio. kr., som ikke er indregnet i det korrigerede budget pr. 31. marts 2016. Efter indregning af overførslen er der et forventet merforbrug på 1,2 mio. kr. vedrørende Ågården (politisk behandlet ultimo 2015) og et mindreforbrug på puljen til projekter på 0,853 mio. kr.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at

forårsopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede forårsopfølgning, der behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 13. juni 2016 og i Byrådet den 21. juni 2016,

at

Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, hvorvidt der skal tages initiativ til yderligere korrigerende handlinger med henblik på håndtering af det merforbrug, der opstår som følge af overførsler fra 2015.

 

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Social- og Sundhedsudvalget ønsker ikke på nuværende tidspunkt at foretage yderligere korrigerende handlinger med henblik på håndtering af det merforbrug, som er overført fra 2015 til 2016.

 

For Serviceområde 13 - Handicap og Psykiatri ønsker Social- og Sundhedsudvalget, at der holdes fokus på at håndtere den langsigtede udfordring med at bringe udgifter i balance med budgettet - Handleplan 2015. For Serviceområde 18 - Sundhed og Ældre vil Social- og Sundhedsudvalget holde nøje øje med, hvorvidt der i løbet af 2016 vil blive mulighed for at indhente merforbruget for 2015.

 

53. Udmøntning af handleplan 2015 - Handicap og Psykiatri

Sagsnr.: 27.00.00-A26-1-15 Sagsbehandler: Søren Liner Christensen  

Udmøntning af handleplan 2015 - Handicap og Psykiatri

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Ejnar Tang

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget blev på møde den 9. marts 2016 og den 5. april 2016 (sag nr. 38) orienteret om, at der ved en tidlig vurdering af forbruget på budget 2016 var udsigt til en budgetoverskridelse på 10 - 15 mio. kr. Vurderingen er i tråd med den udfordring, som blev forelagt udvalget i forbindelse med vedtagelse om udmøntning af Handleplan 2015 på møde d. 27. oktober 2015. Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Der gøres i sagsfremstillingen rede for udmøntning af handleplan 2015. Der er efter udmøntning af handleplanen udsigt til et underskud på 6,5 mio. kr., idet der fortsat arbejdes målrettet på at sikre balance i budgettet fra 2017.

 

Parallelt med udmøntningen har Byrådet d. 27. april 2016 truffet afgørelse om, at underskuddet fra 2015 på 9,5 mio. kr. skal overføres. Det betyder, at der nu er udsigt til et underskud på 15,5 mio. kr.

Sagsfremstilling

 

Tabel 1 viser fordelingen af underskuddet på resultatområder inden udmøntning af Handleplan 2015:

 

Tabel 1: 

Resultatområder

Forventet
Regnskab 2016

Budget 2016

Udfordring Netto

1

HANDICAP

253.654

243.566

10.088

2

KOMMUNIKATION

8.232

7.882

350

3

PSYKIATRI

67.933

65.035

2.898

4

MISBRUG/UDSATTE

41.191

39.333

1.858

5

TVÆRGÅENDE

2.726

2.660

66

Hovedtotal

373.736

358.476

15.260

Udfordring i procent

 

 

4,3%

 

Tabel 2 viser status efter udmøntning af Handleplan 2015 ved udgangen af april, fordelt på de enkelte resultatområder:

 

Tabel 2: 

Resultatområder

Forventet
Regnskab 2016

Budget 2016

Udfordring Netto

1

HANDICAP

248.354

245.489

2.865

2

KOMMUNIKATION

8.204

7.974

230

3

PSYKIATRI

63.600

62.826

774

4

MISBRUG/UDSATTE

41.725

39.036

2.689

5

TVÆRGÅENDE

3.364

3.399

-34

Hovedtotal

365.247

358.724

6.523

Udfordring i procent

 

 

1,8%

 

 

Udmøntningen af Handleplan 2015 er sket i de 4 resultatområder. Ledere og medarbejdere (Sektor MED- og lokale MED-udvalg) blev orienteret om budgetudfordringen medio marts 2016. Herefter har det været op til lederne i de enkelte resultatområder at træffer afgørelse om, hvilke tilpasninger, der skal gennemføres i 2016 og aftale, hvordan de skal udmøntes. Det er lederen af de enkelte tilbud, der har effektueret på egne tilbud, det er sket i første uge af maj 2016.  

 

Udgangspunktet for udmøntningen har været, at der ved indgangen til 2017 skal være balance mellem grundbudgettet og de bagvedliggende aktiviteter. Der har således været fokus på helårsvirkningen. Indfasningstiden for de beslutninger, der gennemføres nu, er isoleret set ikke nok til at bringe budgettet i fuld balance for 2016 (Jf. tabel 2). Der skal derfor i videst muligt omfang sikres balance ved at undgå besættelse af vakante stillinger, engangstiltag udskydelse af køb m.v.

 

Der er for hver udmøntningstiltag lavet en kortfattet beskrivelse af den aktivitet, der ændres helt eller delvist bortfalder. Der er desuden foretaget en vurdering af konsekvenserne i forhold til borgerne, dernæst i forhold til medarbejdere og ledere, endelig øvrige konsekvenser. Der er ud over ovennævnte skemaer modtaget flere konsekvensvurderinger, som er stilet direkte til Social- og Sundhedsudvalget, disse vedlægges dagsorden.

 

Social- og Sundhedsudvalget blev den 5. april 2016 forelagt serviceniveaubeskrivelser for området. Serviceniveaubeskrivelserne er et udtryk for, hvad borgerne kan forvente i bo- og dagtilbud ud fra de økonomiske ressourcer, der i dag udgør tilbuddenes budgetramme. I og med at der samlet set skal løses flere opgaver på området for den samme budgetramme, vil serviceniveaubeskrivelserne blive tilpasset den nye virkelighed. 

 

Ved udmøntning af Handleplan 2015 bliver ca. 60 medarbejdere berørt ved afskedigelser eller timetalsreduktion. Omsat i fuldtidsstillinger er 12,7 medarbejder afskediget. Hertil kommer nedlæggelse af 11,5 stillinger, som har været vakante og undladt besat siden vedtagelse af handleplanen i oktober 2015. Afskedigelserne skal ses i forhold til, at der er i alt 749 personer ansat i handicap- og psykiatriområdet. I og med at flere end 30 medarbejdere bliver berørt af hel eller delvis afskedigelse, træder regler om masseafskedigelser i kraft. Der har således i tilknytning til udmøntningen været afholdt forhandlinger med de faglige organisationer, og der er sket indberetning til det regionale arbejdsmarkedsråd.   

 

De decentrale ledere på området har, helt i tråd med intentionerne omkring rammestyring i resultatområderne, ønsket at få større indflydelse på visitationen til området. Lederne ønsker så at sige at sidde med omkring visitationsbordet, når det vurderes, hvilke tilbud, der skal bevilges til borgerne. Lederne har siden januar 2016 været en del af beslutningerne på visitationsmøderne, men vil fra opstarten af en sag være med til at præge det forløb, der skal planlægges. Arbejdet med udvikling af et styrket samarbejde mellem visitation og drift er allerede igangsat.

 

Der er i Handicap- og Psykiatriområdet tre højt specialiserede tilbud: Center for Kommunikation, Horisont som er et tilbud til spiseforstyrrede under Skiftesporet og bo- og genoptræningsafdelingen på Bytoften. Alle tre områder har været eller er i fokus for den nationale koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen hvert år udpeger områder, hvor de har vurderet, at der er risiko for, at kommunerne hver for sig eller samlet set ikke længere er i stand til at give borgerne et tilstrækkeligt fagligt kvalificeret tilbud. En konsekvens af budgettilpasninger giver en risiko for, at Herning Kommune ikke længere er i stand til at opretholde den nødvendige specialiseringsgrad.

 

Taksterne skal afspejle de faktiske omkostninger, når der ændres i servicedriftsrammen. Til de enkelte tilbud skal vi i henhold til rammeaftalen indmelde takstreduktioner til 2017. Der kan ligeledes i 2018 blive tale om tilbagebetaling, hvis vi har opkrævet for høje takster, der skal dog ikke reguleres indenfor et spænd på +/-  5%. Det kan først opgøres ved regnskabsafslutningen.

 

Bemærkninger til udmøntning på Handicapområdet:

Der er på Handicapområdet udmøntet besparelser for i alt 10,1 mio. kr.

 

I udmøntningen er der taget hensyn til tilbuddenes forskellige vilkår for at indhente disse besparelser, hvorfor der er foretaget en kollektiv fordeling. Det betyder, at nogle tilbud holder mere for end andre, men alle bidrager til at indhente merforbruget.

 

Der er primært tale om personalereduktioner. Opsigelserne træder i kraft fra nu og resten af året, alt efter anciennitet. Derfor er der varierende gennemslag i indeværende år, og det har været nødvendigt med yderligere tiltag for at hente merforbruget i 2016.

 

Der bliver i 2016 hentet ca. 5.5 mio. kr. samlet for området ved at stoppe indkøb, minimere brug af vikarer, fjerne personalegoder og indstille al kursus- og uddannelsesvirksomhed.

 

Der er lavet aftale om at minimere brugen af vikarer under medarbejdernes sygdom og ferie. Der er tilbud, hvor der er brug for hænder for at kunne hjælpe og støtte borgeren i fornødent omfang, og her bruges flere vikarer end andre steder. Ved fravær tilrettelægges dagens arbejde ud fra, hvad der kan lade sig gøre med de medarbejdere, der er på arbejde.

 

Bemærkninger til udmøntning på Kommunikationsområdet:

På Kommunikationsområdet skal der i forbindelse med udmøntning af Handleplan 2015 findes besparelser for i alt 350.000 kr. Center for Kommunikation (CfK) er eneste tilbud i resultatområdet.

 

Bestyrelsen anviser ikke konkrete forslag til besparelser. Det hænger sammen med at CfK har en samlet økonomiske udfordring på 1,5 mio. kr. i 2016. Det skyldes dels tidligere besparelsesrunder, dels fuld egenfinanciering af Herning Kommunes abonnementsandel til høreomsorg og kognigtive hjælpemidler. Besparelser i denne størrelsesorden kan ikke gennemføres inden for rammerne af den fælles abonnementsaftale, som er hele grundlaget for CfK drift og grunden til, at der fortsat kan opretholdes et specialiseret tilbud.

 

Forvaltningen er i dialog med CfK om en løsning af den aktuelle økonomiske udfordring

 

Bemærkninger til udmøntning på Psykiatriområdet:

Der er på psykiatriområdet udmøntet besparelser for i alt 2,9 mio. kr. Konkret vil den samlede besparelse ske via manglende genbesættelse af vakante stillinger på i alt 5 ½ årsværk, samt ændret tilgang til anvendelse af vikardækning, samt generelle budgettilpasninger på de selvejende tilbud.

 

For så vidt angår det selvejende tilbud Nyboder, så er der på nuværende tidspunkt ikke opnået enighed omkring udmøntningen, og Danske Diakonhjem overvejer pt. det fremtidige samarbejde. Nyboder har givet udtryk for, at deres værdier og menneskesyn ikke kan efterleves, hvis disse besparelseskravene gennemføres. Besparelseskravet anses derfor som værende urealistisk fra Nyboders side.

 

Udmøntningen har samtidig en klar sammenhæng med de organisatoriske ændringer, der forventes at træde i kraft, når den nye psykiatristrategi forventes godkendt på Social- og Sundhedsudvalgsmødet i juni måned 2016. De nye strategiske initiativer vil tage afsæt i 2 forskellige spor, der vil omhandle henholdsvis ”det gode hverdagsliv” og ”det gode liv som selvforsørgende” – og vil medføre, at det nuværende Socialpsykiatrisk Center vil være en integreret del af henholdsvis Skovlyset og Skiftesporet for at sikre en større helhed i løsningen.

 

For begge spor gælder det, at indsatsen vil rette sig mod at give den enkelte borger muligheden for udvikling/progression.

 

Bemærkninger til udmøntning på Misbrug- og Udsatteområdet:

Der er på Misbrug-/Udsatteområdet udmøntet besparelser for i alt 1,9 mio. kr.

 

I resultatområdet, der består af Hjemløseteamet, Lyngblomsten, Misbrugscenter Herning, Den Blå Mølle, Blå Kors Pensionatet og Blå Kors Varmestue har det indenfor den givne tidsramme ikke været muligt at finde en samlet løsning.

 

De 2 sidstnævnte tilbud har ikke på nuværende tidspunkt leveret et konsolideret oplæg til budgettilpasningen, og der pågår pt. drøftelser med begge tilbud – både i forhold til fornyet driftsaftale (Pensionatet) samt Varmestuen, hvor drøftelserne går på selve grundlaget for en fremtidig drift af tilbuddet. Det forventes, at der inden udgangen af juni 2016 er en afklaring i forhold til de 2 nævnte tilbud, hvorefter der forventes større ændringer på de nævnte tilbud. Dog er der for nuværende opsagt en rengøringsassistent hos Varmestuen. Denne opgave skal efter fratrædelse varetages af nattevagten.

 

For så vidt angår de øvrige tilbud, så er der fundet budgetmæssige besparelser på godt 1 mill. kr. i både engangsbesparelser, men også varige besparelser i form af ændret personaleforbrug. Ændringen i personaleforbrug sker via nedlæggelse af i alt 2,75 vakante årsværk hos Hjemløseteamet og Misbrugscenter Herning.

 

Administrationen vil i den kommende tid afsøge muligheden for at omlægge dele af indsatsen til en SKP-ordning (§99), hvor dokumentationskravet er mindre. Der kan frigives noget tid fra medarbejderne, hvis de ikke skal dokumentere indsatserne, som det er tilfældet med bostøtten via § 85.

 

For så vidt angår Misbrugscenter Herning, så er besparelserne fundet ved bl.a. ændrede åbningstider, mindre rådgivning til pårørende på både alkohol- og stofmisbrug, stop af urinprøvekontrol og indførelse af intern afregning (omkostningsdækning) ved tværfaglige kurser afholdt for andre områder internt i Herning Kommune. Kurserne afholdes primært for frontpersonalet i Børn og Unge, og der undervises og trænes i at spotte børn, der lever i udsatte familier, hvor misbrug er fremherskende.

 

Konsekvenserne ved ovenstående ændringer vil være et lavere serviceniveau for både borgere, eksterne samarbejdspartnere og internt i øvrige afdelinger i Herning Kommune.

 

Tilbuddet til udsatte hos Den Blå Mølle i Kibæk har fundet de nødvendige besparelser ved at reducere antallet af timer hos en ansat. Tilbudslederen giver udtryk for, at tilbuddet er sårbart grundet sin størrelse – og en reduktion af antallet af timer vil betyde flere lukkedage og nedsat åbningstid. Det vil igen betyde mindre mulighed og tid til at få hjælp af både menneskelig og praktisk karakter fra uddannet personale på værestedet.

 

 

Sektor MED har afholdt ekstraordinært møde d. 18. maj 2016.

 

De faglige organisationer har spillet en aktiv rolle overfor medlemmerne i forbindelse med udmøntning af handleplanen. Her skeles der ikke til, at der et tale om budgetoverholdelse, men konsekvenserne af at der skal gennemføres besparelser for 15 mio. kr.

 

Status på kapaciteten april 2016:

Kapaciteten på handicap- og psykiatriområdet er fuldt udnyttet. Herning Kommune har ingen ledige pladser, men der sker dog til stadighed forskydninger, idet der udskrives gennemsnitlig en borger pr. måned. Der opgøres løbende en vente- og tilgangsliste, hvor den kendte tilgang fra Børn og Unge opgøres, men den medtager også borgere, som har bestemte ønsker, som de frivilligt ønsker at afvente.

 

Alene på handicapområder vil der de næste 3 år komme 66 borgere, som afventer et tilbud. Det svarer næsten til 2 nye borgere hver måned. Kapaciteten er dermed maksimalt presset i handicapområdet, og handlemulighederne inden for lovgivningens rammer er minimale. Har kommunen ikke selv en ledig plads, så skal den købes uden for kommunen, hvilket ofte er dyrere og mindre styrbart.

 

Status på serviceniveauet:

Udmøntningen af handleplanen er i vid udstrækning sket via personalereduktioner. Reduktioner som her og nu betyder nedgang i serviceniveauet.

 

Der arbejdes med udvikling af nye tilgange og løsninger blandt andet i visitionen, som på længere sigt vil sikre at serviceniveauet ikke forringes.

 

Overordnet vurdering:

Det er Direktørens overordnede vurdering, at Handicap og Psykiatri er under et voldsomt pres. Der arbejdes fra ledere og medarbejdere loyalt og hårdt for at bringe grundbudgettet i balance. Et grundbudget, som til stadighed vil være under pres jævnfør udviklingen på området samt den demografiske udvikling for Herning Kommune (Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. maj 2016).

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen om udmøntning af Handleplan 2015 tages til efterretning, idet resultatet af forårsopfølgningen indgår i udvalgets videre behandling af budgettet for 2017.

 

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

  • Driftsbemærkninger, budgetopfølgning pr 31_03_2016
  • Medarbejderudtalelser ifm. budgetoverholdelse
  • Oversigt over udmøntning af handleplan 2015
 

54. SOSU-elevområdet

Sagsnr.: 29.00.00-A26-2-16 Sagsbehandler: Lone Juulsgård Henriksen  

SOSU-elevområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget behandlede den 13. august 2014 mulighedskataloget for 2015-2018. Herunder besluttedes, at elevområdet skulle undersøges nærmere. EUD-reformen for SOSU-uddannelserne er trådt i kraft den 1. januar 2016, og der kan konstateres et økonomisk pres på elevområdet.

 

På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 5. april 2016 (sagsnr. 43) blev redegjort for de økonomiske udfordringer og handlemuligheder på SOSU-elevområdet.

 

Punktet blev udsat, hvilket giver administrationen mulighed for at komme med en opdateret status på økonomien.

Sagsfremstilling

Siden mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 5. april 2016 er der på de 2 måneder mellem den første sag, som skulle være klar medio marts til denne sag har bevirket, at der er kommet flere refusioner ind som vedrører regnskab 2015, men først tilfalder området i indeværende regnskabsår. Dette betyder, at der kan optages flere sosu-assistentelever end oprindeligt beregnet og at der ikke forventes at være flere udgifter fremadrettet end ved optag efter KKRs anbefalinger.

 

Den 1. januar 2016 er EUD-reformen trådt i kraft. Den betyder, at uddannelsesforløbet for en SOSU-hjælperelev fortsat varer 14 måneder, men at skoleopholdet afkortes med 7 uger, og at praktikken forlænges tilsvarende. Sundhed og Ældre udbetaler løn til eleven under hele uddannelsen og får refusion for skoleperioderne. Da skoleperioderne afkortes med EUD-reformen, vil refusionsindtægterne falde. Samtidigt får driften elevernes arbejdskraft i længere tid.

Nedenfor belyses tre scenarier for optaget af SOSU-elever og de økonomiske konsekvenser heraf:

 

1. Fastholdelse af tidligere års optag (dimensioneringen i 2015)

Det tidligere optag på 131 sosu-hjælperelever og 29 sosu-assistentelever fastholdes. Dette vil give et forventet merforbrug på ca. 3,7 mio. kr. om året.

 

2.a Ny dimensionering (KKRs anbefalinger)

KKR vurderer, at behovet for sosu-hjælpere i fremtiden vil falde, mens behovet for sosu-assistenter vil stige. KKR anbefaler derfor, at Herning Kommune optager 113 sosu-hjælperelever og 31 sosu-assistentelever i 2016. 

 

Beregninger viser, at et optag på 113 sosu-hjælperelever og 31 sosu-assistentelever vil give et forventet merforbrug ca. 1,8 mio. kr. om året.

 

2.b

Optaget i 2016 peger foreløbigt på, at det ikke bliver muligt at ansætte 113 sosu-hjælperelever, idet antallet af ansøgere er faldet. Der bliver sandsynligvis ansøgere, så der kan optages 84 sosu-hjælperelever, hvilket forventes at give balance i økonomien.

 

3. Balance i økonomien

Hvis der skal være balance i økonomien på elevområdet fra 2017, kan der ligeledes optages ca. 84 sosu-hjælperelever og 31 sosu-assistentelever om året.

 

Der er generelt usikkerhed i forhold til hvilket regnskabsår refusionerne indhentes. Det har økonomisk betydning, hvornår på året sosu-hjælpereleverne optages, da udgifterne og refusioner falder over to regnskabsår. Det kan derfor give mening at se områdets økonomi over flere år.

 

Forudsætningerne i beregningerne beror på en række usikkerheder, herunder blandt andet frafald, fravær og forlængelser i forbindelse med eksempelvis barsler, hvilket kan påvirke både udgifter og refusioner.

 

Nedenstående tabel viser de tre scenarier i forhold til hinanden.

 

  

 

Med EUD-reformen får driften elevernes arbejdskraft i fire ekstra uger i forhold til tidligere. Omvendt er elevområdet finansieret af driftens budget, således at det i normeringen er indregnet, at der ansættes 131 sosu-hjælperelever pr. år. Eleverne kommer således i fremtiden til at mangle i driften.

 

Uddannelsesbehovet i forhold til ansættelsesbehovet i fremtiden

Kommunernes kerneopgave på sundheds- og ældreområdet er i konstant forandring i takt med udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Der er brug for medarbejdere med de rette kompetencer, som kan følge med udviklingen og løse de stadigt mere komplekse opgaver. Dette kan betyde, at der kan være behov for flere SOSU-assistenter frem for SOSU-hjælpere. Optagelseskravene til SOSU-uddannelserne er blevet skærpet i forbindelse med EUD-reformen.

 

I fremtiden bliver det desuden en udfordring at rekruttere medarbejdere nok, idet ungdomsårgangene bliver mindre. Alderssammensætning på ældreområdet betyder, at der i de kommende år vil blive relativt stor personaleafgang fra området. Ses der på Sundhed og Ældres alderssammensætning for denne personalegruppe vurderes det, at der inden for de næste 10-12 år er 300 medarbejdere, som vil gå på efterløn eller pension.

 

Herudover må det formodes, at der er brug for yderligere personale, idet antallet af 80+-årige i Herning Kommune vil stige, hvorved behovet for personale alt andet lige vil stige.

 

Nedenstående er et forsigtigt skøn for, hvordan antallet af ansat sosu-personale udvikler sig i forhold til befolkningsprognosernes forventninger til antallet af 80+ årige. Der er set på alderssammensætningen af personalet og vurderet på, hvor mange, der ønsker at stoppe på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der i dag 0,25 sosu-personale pr. 80+ årig i kommunen, hvor der i 2025 vil være 0,11 sosu-personale pr. 80+ årig. Selvom sundhedstilstanden hos de ældre vurderes stigende, er der stadig et stort behov for uddannet personale i fremtiden, hvilket nedenstående figur illustrerer.

 

 

Politisk fokus

Herning Byråd har i flere budgetforlig tilkendegivet, at der er politisk fokus på uddannelse og praktikpladser.

 

Budgetforlig 2014

”I forbindelse med førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen og den kommende reform af erhvervsuddannelserne vil der i kommunerne komme øget fokus på den gruppe af unge, som i øjeblikket i stort tal dropper ud af en påbegyndt ungdomsuddannelse, eller som slet ikke påbegynder en uddannelse. Samlet set vil reformerne medføre større krav om, at flere unge fra denne ”restgruppe” gennemfører en uddannelse samtidig med, at der kan forventes skrappere adgangskrav til erhvervsuddannelserne.”

 

Budgetforlig 2015

”Byrådet er opmærksom på vigtigheden af, at der oprettes flere lære- og praktikpladser. Med henblik på at understøtte dette, ønsker forligspartierne en forstærket dialog med arbejdsmarkedets parter og relevante virksomheder herom, eventuelt via projektet ”Industrien Som Karrierevej.”

 

Budgetforlig 2016

”Byrådet har stærkt fokus på at få unge i arbejde og uddannelse. Budgetforligspartierne ønsker derfor på forårets budgetkonference at blive præsenteret for et overblik over situationen omkring praktikpladser og en status på, hvordan det ser ud i de enkelte brancher.

Byrådet drøfter analysen med henblik på at drøfte muligheden for at oprette flere praktikpladser.”

 

I forhold til den aktuelle budgetsituation på elevområdet i Sundhed og Ældre, skaber dette et dilemma. Politisk ønsker man at få flere unge i arbejde og uddannelse; omvendt er der pga. økonomien ikke mulighed for at optage flere SOSU-elever.

 

Konklusion

Overholdelse af det nuværende budget vil betyde:

 

  • færre praktikpladser og dermed færre i uddannelse og færre uddannede social- og sundhedshjælpere i Herning Kommune
  • at Herning Kommune ikke kan leve op til KKR’s anbefalinger for dimensioneringen i 2016
  • at det bliver svært for Herning Kommune at få det nødvendige antal medarbejdere i fremtiden

 

Det bemærkes, at en reform af sosu-assistentuddannelsen træder i kraft den 1. januar 2017. Det vides ikke, hvad indholdet er, og hvilke økonomiske konsekvenser det kan få for Herning Kommune.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der i 2016 ansættes det antal sosu-hjælperelever, der giver balance i økonomien,

at der fra 2017 og frem ansættes elever jf. KKRs anbefalinger.

 

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

55. Sammenhænge på sundhedsområdet

Sagsnr.: 27.12.00-G01-249-07 Sagsbehandler: Lone Juulsgård Henriksen  

Sammenhænge på sundhedsområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har efterspurgt en analyse af sammenhængene på sundhedsområdet. Analysearbejdet har haft til formål at klarlægge borger-/patientflowet mellem hospital og kommunen for de 65+ årige og belyse sammenhænge mellem indsatser i Sundhed og Ældre på Serviceområde 18, og den kommunale medfinansiering på Service område 19, Forebyggelse.

Sagsfremstilling

I anden sag på dagsordenen skabes et overblik over planlagte handlingsplaner og igangværende udvalgsarbejder på sundheds- og ældreområdet på nationalt niveau. De igangværende udvalgsarbejder danner tilsammen et billede af udfordringerne i udviklingen af det danske sundhedsvæsen.

 

De kommunale opgaver

Herning Kommune oplever ligesom øvrige kommuner, at borgerne udskrives stadigt hurtigere fra hospitalerne; den såkaldte opgaveglidning. Det er derfor nødvendigt, at der sker en øget specialisering af den kommunale hjemmesygepleje. Herning Kommune har et stærkt hjemmesygeplejefagligt personale, et akutteam – og særligt uddannede sygeplejersker med forskellige specialer.

 

Figuren nedenfor viser, hvordan hospitalerne specialiserer sig, hvilket symboliseres af den ”dybe” grå kasse, og hvordan hospitalsindlæggelser afkortes. På hver side af hospitalsindlæggelsen markerer de skraverede områder, hvor borgeren før var indlagt, og hvor kommunen i dag har ansvaret. Kommunerne har således fået en større rolle både op til og efter indlæggelsen, end det var tilfældet tidligere.

 

For kommunerne er det en udfordring at finansiere opgaveglidningen.

 

Kommunerne betaler en takst, når borgerne behandles i det regionale sundhedsvæsen; den kommunale medfinansiering. Formålet med dette er at give kommunerne et incitament til at forebygge indlæggelser for egne borgere.

 

Sundhedsfremme og forebyggelse (SO19) tager sig i Herning Kommune af den ”borgerrettede forebyggelse”, dvs. første trin i trappen, mens Sundhed og Ældre (SO18) tager sig af de resterende trin, både før og efter indlæggelse, dvs. ”tidlig indsats – "kronisk sygdom” og ”rehabilitering" – "patientrettet forebyggelse” inden borgeren bliver indlagt og ”opfølgning efter udskrivelse”, ”rehabilitering” og ”palliation” efter udskrivelse. Det giver derfor mening at se den kommunale medfinansiering på serviceområde 19 i sammenhæng med indsatserne i Sundhed og Ældre på serviceområde 18.

 

Konklusioner fra analysen

Der er udarbejdet en analyse af sammenhængen mellem hjemmesygeplejen på serviceområde 18 og den kommunale medfinansiering på serviceområde19. Det konkluderes, at hjemmesygeplejens ydelser bevirker, at Herning Kommune isoleret set betaler mindre i kommunal medfinansiering for de borgere, der har en kontakt med hjemmesygeplejen.

 

For nogle diagnoser er betydningen større end for andre. For de fleste diagnoser er det vigtigt at have kontakt til hjemmesygeplejen så tæt på indlæggelsen som muligt, hvis sygeplejens ydelser skal have en økonomisk betydning. Det vil sige, at jo tættere på indlæggelsestidspunktet sygeplejen er i kontakt med borgeren, des mere spares der på den kommunale medfinansiering på den konkrete borger.

 

For indlagte borgere over 65 år har kontakten til hjemmesygeplejen endnu større betydning for udgifterne for den kommunale medfinansiering end for befolkningen som helhed. Når det gælder borgere, der behandles ambulant, sparer hjemmesygeplejens indsats mere, jo yngre borgeren er.

 

Der er en økonomisk sammenhæng mellem hjemmesygeplejens ydelser og de udgifter, Herning Kommune har til borgere i det regionale sundhedsvæsen. Den statistiske forklaringskraft er dog forholdsvist lav. Det skyldes, at der er mange andre faktorer, end hvad hjemmesygeplejen gør, som har betydning for, om borgeren bliver indlagt, og hvilke udgifter der bliver for borgeren. Kommunen kan ikke styre praksislægernes henvisninger, hospitalernes kapacitet, borgernes reaktionsmønstre eller efterspørgsel efter behandling.

 

Herning Kommune betaler en takst pr. dag for borgere, der er færdigbehandlede, men stadig ligger på hospitalet. Taksten er dyrere end den gennemsnitlige udgift for både rehabiliteringscenteret, og en almindelig aflastningsplads i Herning Kommune. Herning Kommune har relativt få udgifter til færdigbehandlede patienter Det er ikke muligt helt at undgå udgifter til færdigbehandlede patienter.

 

Det er meget svært at konkludere, om øgede investeringer i hjemmesygeplejen har en økonomisk betydning på kort sigt. Mange sygeplejeydelser medfører færre udgifter til kommunal medfinansiering, men der er mange andre faktorer, der har indflydelse på økonomien.  Det er dog væsentligt at bemærke, at sygeplejen ud fra et borger- og et samfundsøkonomisk perspektiv har stor betydning, idet sygeplejen i mange tilfælde bevirker, at der er mindre behandlingsbehov i sygehussektoren – til gavn for borgeren.

 

Nøgletallene nedenfor underbygger, at Herning Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering, hjemmesygepleje mv. er forholdsvis lave sammenlignet med andre kommuners, regions- og landsgennemsnittet.

 

Herning Kommune er placeret både under regions- og landsgennemsnit. Det skal bemærkes, at Silkeborg og Viborg Kommuner, som har høje udgifter til sygeplejen også ligger højt i kommunal medfinansiering. Det er endvidere interessant, at konstatere at Favrskov Kommune har høje udgifter til sygepleje, men lave udgifter til kommunal medfinansiering.

 

 

Kilde:eSundhed og Danmarks statistik

 

Kilde:Udgifter til hjemmesygepleje i kommunerne i Region Midtjylland, 2015. FLIS.

 

Nedenstående figur viser udviklingen i den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser inden for somatik, psykiatri og sygesikring på landsplan og i Herning Kommune i perioden 2012-2015. Herning Kommune ligger under landsgennemsnittet.

 

 

Kilde: eSundhed, marts 2015.
Note: Index 100 = år 2012, landsplan.

 

Pga. de mange andre forhold end sygeplejens ydelser, der påvirker den kommunale medfinansiering, vil det være vanskeligt at opstille en konkret investeringscase i hjemmesygeplejen med tilsvarende fald i den kommunale medfinansiering. Årsagssammenhængen er til stede og kan indirekte sandsynliggøres.

 

Analysen viser nogle forhold, som giver anledning til følgende anbefalinger:

  • Sygeplejeudgifterne bør ses mere tværgående mellem Sundhed og Ældre (Serviceområde 18) og Forebyggelse (Kommunal medfinansering) (Serviceområde 19). Indsatser i hjemmesygeplejen har isoleret set betydning for den kommunale medfinansiering.
  • Der bør også fremover arbejdes med fuld belægning på kommunens akutpladser, da det er billigere end at lade de færdigbehandlede patienter blive på hospitalet.
  • Niveauet på udgifter til færdigbehandlede er ikke alarmerende
  • Psykiatriens udgifter er stigende over tid, hvilket bør analyseres nærmere.

 

Administrativt teknisk-økonomisk bilag vedlægges sagen ved eventuel yderligere interesse.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at analysen tages til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

  • Analyse af sammenhænge på sundhedsområdet_endelig udgave
 

56. 2. behandling af kvalitetsstandard for §83 og §86 og handicapkørsel §11

Sagsnr.: 27.36.00-P23-1-16 Sagsbehandler: Mie Kaastrup Toft  

2. behandling af kvalitetsstandard for §83 og §86 og handicapkørsel §11

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Birgitte Nystrup Andersen

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 5. april 2016 forslag til revision af kvalitetsstandarderne for hjemmehjælp under §83 og §86 i Lov om social service samt §11 i lov om trafikselskaber. Efter at have været sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet fremsendes kvalitetstandarderne nu til endelig godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne beskriver de rammer og det serviceniveau, der er i dag for hjemmehjælp, træning samt handicapkørsel.

Sagen godkendes endeligt i Social- og Sundhedsudvalget

 

Kvalitetsstandarderne har været i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Der foreligger nu følgende svar:

 

  • Handicaprådet ønsker, at der i kvalitetsstandard §83 under levering af madservice tilføjes, at aftalen også kan foretages telefonisk.

 

  • Ældrerådet har ingen bemærkninger.

 

 

 Administrationen i Sundhed og Ældre har forslag til følgende tilføjelse i kvalitetsstandarden for madservice under punktet levering:

 

  • Hvis modtageren ikke er hjemme kan der laves en aftale med chaufføren om at stille maden uden for døren.

 

Tilføjelsen giver større fleksibilitet for borgerne for levering af mad, hvis de undtagelsesvis ikke er i stand til at være hjemme på leveringstidspunktet. Nyt forslag er vedlagt som bilag 1.

I bilag 2 er der en oversigt over §§ der revideres i denne sag.

Bilag 3 og 4 viser svar fra Handicaprådet og Ældrerådet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarderne for §83 og §86 i lov om social service og kvalitetsstandarden for handicapkørsel §11 i lov om trafikselskaber.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

  • Oversigt over kvalitetsstandarder til revision 2016
  • Kvs. Madservice - SOS-mødet 25. maj 2016
  • Beslutning fra Handicaprådets møde 12 april 2016 omkring revision af kvalitetsstandarder
  • Høringssvar fra Ældrerådet
 

57. Opsigelse af kontrakter med Herning Kommune

Sagsnr.: 27.39.16-Ø54-1-14 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Opsigelse af kontrakter med Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Fritvalgsleverandørerne BR Service og Tina-Ren har begge ønsket at opsige deres kontrakter med Herning Kommune om levering af praktisk bistand på hjemmehjælpsområdet.

Sagsfremstilling

BR Service

Firmaet BR Service har i november 2015 overfor Herning Kommune udtrykt ønske om at indstille sine aktiviteter som fritvalgsleverandør af praktisk bistand på hjemmehjælpsområdet i Herning Kommune med virkning fra den 1. juni 2016. Visitationsenheden har hjulpet de berørte borgere med at finde en ny leverandør.

 

BR Service blev godkendt som fritvalgsleverandør af hjemmehjælp i Herning Kommune i 2009.

 

Tina Ren

Firmaet Tina Ren har ligeledes ønsket at stoppe som fritvalgsleverandør af praktisk bistand på hjemmehjælpsområdet i Herning Kommune med virkning fra udgangen af april 2016. Baggrunden for ønsket er en strukturel omlægning af virksomheden. Visitationsenheden har hjulpet de berørte borgere med at finde en ny leverandør.

 

Tina Ren blev godkendt som fritvalgsleverandør af hjemmehjælp i Herning Kommune i foråret 2015.

 

Opsigelserne har berørt et fåtal af borgere.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Til efterretning.

 

58. Oversigt over nationale udvalgsarbejder og handlingsplaner på sundheds- og ældreområdet

Sagsnr.: 29.00.00-A00-1-16 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Oversigt over nationale udvalgsarbejder og handlingsplaner på sundheds- og ældreområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Følgende notat har til formål at skabe et overblik over igangværende handlingsplaner og udvalgsarbejder på sundheds- og ældreområdet på nationalt niveau og på den måde skabe et samlet billede af de udfordringer, der er i fokus i forbindelse med udviklingen af det danske sundhedsvæsen. En mere fyldestgørende beskrivelse af udvalgsarbejderne er vedhæftet som bilag

Sagsfremstilling

Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

I forbindelse med Økonomiaftalen for 2016 besluttede Regeringen, KL og Danske Regioner at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag, der kan indgå i en plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen.

Udvalgets forslag skal understøtte, at behandlingen af patientgrupper med tværsektorielle forløb sker sammenhængende, borgernært, omkostningseffektivt (LEON) og er af høj kvalitet.

Udvalgets arbejde skal afsluttes i 2016.

 

Udvalget om National handlingsplan for den ældre medicinske patient

Regeringen har med finanslovsaftalen og satspuljeaftalen for 2016 afsat i alt knap 2 mia. kr. i perioden 2016-2019 til en målrettet indsats over for ældre patienter og borgere med demens. Det er således med finanslovsaftalen for 2016 besluttet at afsætte 320 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder en akutpakke målrettet nedbringelse af overbelægning på sygehusene. Indholdet i handlingsplanen for den ældre medicinske patient fastlægges i foråret 2016 af partierne bag finansloven for 2016.

 

National handlingsplan for demens

Antallet af borgere, der er diagnosticeret med en demenssygdom eller som lider af demenssygdom forventes at stige de kommende år. Dette er baggrunden for at partierne bag satspuljeaftalen for 2016 har afsat midler til en ny national handlingsplan for demens. Handlingsplanen skal indeholde en række konkrete initiativer på tværs af sundheds- og socialområdet til gavn for borgere med demens.

 

Lægedækningsudvalg

Regeringen besluttede i efteråret 2015 at nedsætte et lægedækningsudvalg. Baggrunden for beslutningen er et ønske om at alle borgere skal have adgang til en praktiserende læge, og at behandlingskvaliteten hos lægerne skal være på samme høje niveau, uanset hvor man bor. Udvalget skal analysere og skabe overblik over udfordringerne med at sikre en tilstrækkelig lægedækning over hele landet og komme med løsningsforslag til, hvordan man kan sikre en bedre lægedækning. Arbejdet i udvalget er påbegyndt i 2016 og løsningsforslagene forventes afleveret til sundheds- og ældreministeren i løbet af 2016.

 

Kræftplan IV

Regeringen ønsker i løbet af 2016 at fremlægge en ny kræftplan, der understøtter den langsigtede udvikling af kræftområdet. I forbindelse med Økonomiaftalen mellem KL og Danske Regioner besluttede parterne at igangsætte et fagligt forarbejde for Kræftplan IV. Det faglige forarbejde udarbejdes i regi af Sundhedsstyrelsen. Målet er at Sundhedsstyrelsen kan afslutte det faglige forarbejde medio 2016.

 

Udvalget for kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet

I forbindelse med Økonomisaftalen for 2014 mellem Regeringen og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte et udvalg, som skulle evaluere den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. Udvalgsarbejdet blev afsluttet med en samlet evalueringsrapport i foråret 2015.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

  • Oversigt over udvalgsarbejder
 

59. Årsstatistik fra Ankestyrelsen

Sagsnr.: 27.00.00-A00-4-16 Sagsbehandler: Jonas Røge  

Årsstatistik fra Ankestyrelsen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Ankestyrelsen har udgivet deres årsstatistik for 2015. Generelt er det vurderingen, at Herning Kommune gennemsnitligt ligger godt i forhold til landsgennemsnittet set hen over alle lovområder.

Sagsfremstilling

Omgørelsesprocenten er antallet af hjemviste, ændrede og ophævede sager set i forhold til det samlede antal behandlede sager.

 

Omgørelsesprocenten for 2015 er samlet set på 22% hvor landsgennemsnittet ligger på 27%.

 

Herning Kommune ligger over landsgennemsnittet er sager indenfor retssikkerhedsloven. Ankestyrelsen har dog alene haft et begrænset antal sager inden for retssikkerhedsloven, hvorfor omgørelsesprocenten ikke vurderes at kunne give et retvisende billede af Herning Kommunes behandling af disse sager.

 

Hvis man sammenholder årsstatistikken fra 2015 med statistikken fra 2014 er de mest markante ændringer, at

  • der samlet set har været et fald i behandlede klagesager ved Ankestyrelsen, faldet er på 12,3%
  • omgørelsesprocenten i sagen indenfor serviceloven er faldet med ca. 10 procentpoint

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at ankestatistikken tages til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

  • Ankestatistik - Herning Kommune - Fra AST
  • Årsstatistik fra Ankestyrelsen 2015
 

60. Regelforenkling i Social, Sundhed og Beskæftigelse

Sagsnr.: 00.15.00-A00-6-16 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Regelforenkling i Social, Sundhed og Beskæftigelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Orientering om foreslåede temaer til regelforenkling i Social, Sundhed og Beskæftigelse.

Sagsfremstilling

På Budgetkonferencen 25. april 2016 blev Byrådet præsenteret for temaer, som administrationen har indsamlet i forbindelse med processen omkring regelforenkling.

 

De temaer, som er blevet foreslået i Social, Sundhed og Beskæftigelse, og som administrationen ønsker at arbejde videre med nu, kan primært grupperes under følgende overskrifter:

 

  • Dokumentation
  • Administration af udlæg med videre
  • Borgeren "på tværs"
  • Borgerens økonomi

 

Forslagene er markeret med grønt i vedhæftede skema. Derudover er der nogle forslag, som administrationen eventuelt kan arbejde videre med senere samt forslag, som administrationen vurderer, at der ikke skal arbejdes videre med nu. Disse er markeret med henholdsvis gult og rødt i skemaet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Til efterretning.

 

Social- og Sundhedsudvalget udtrykker tilfredshed med tilbagemeldingerne og det arbejde, der er opnået.

Bilag

  • Regelforenklinger SOS 160525
 

66. Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Formanden orienterede om møde med de faglige organisationer om Handleplan 2015 på Handicap- og Psykiatriområdet.

 

61. Aftalesag

Sagsnr.: 27.42.00-G01-2-15 Sagsbehandler: Karin Locander  

Aftalesag

 

62. Drift af plejecentre i Herning Kommune

Sagsnr.: 27.42.00-S55-1-12 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Drift af plejecentre i Herning Kommune

 

63. Tilsynsrapport 2016 - Ørnhøj Friplejehjem

Sagsnr.: 27.42.00-K09-1-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Tilsynsrapport 2016 - Ørnhøj Friplejehjem

 

64. Blå Kors Varmestue

Sagsnr.: 27.00.00-Ø00-1-16 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  

Blå Kors Varmestue

 

65. Personsag

Sagsnr.: 27.00.00-G01-36-16 Sagsbehandler: Anne Boel-Pedersen  

Personsag