Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 20. august 2019
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

71. Projekt Fremskudt Sundhedsindsats

Sagsnr.: 27.00.00-G01-45-17 Sagsbehandler: Ellen Aavad Holm  

Projekt Fremskudt Sundhedsindsats

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

  x

 

  x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På møde den 17. august 2015 vedtog Forebyggelseudvalget en ny forebyggelseshandleplan, version 2.0. Forebyggelseshandleplanen indeholder otte tværgående projekter, som er udvalgt på baggrund af dialogmøder og drøftelser med de øvrige fagudvalg. Projekt: Fremskudt Sundhedsindsats var et af de i alt otte projekter, som indgik i forebyggelseshandleplanen.

 

Projektet er gennemført i samarbejde med Social- og Sundhedsudvalget i perioden 1. september 2015 til den 31. december 2018.

 

I april 2019 er der udarbejdet en evaluering af projektet, som blev forelagt Forebyggelseudvalget til orientering den 27. maj 2019. Rapporten videresendes hermed til Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

I det følgende gives et resumé af evalueringen i forhold til de opstillede mål og delmål for projektet.

 

Målet var, via en fremskudt og opsøgende indsats at forebygge udviklingen af somatiske sygdomme og fremme sundhed og trivsel for mennesker, som er psykisk sårbare og/eller socialt udsatte.

Projektets delmål:

  • At sikre mennesker, som er psykisk sårbare og/eller socialt udsatte, en tidlig opsporing af sygdomme og en hurtig adgang til det etablerede sundhedssystem (undersøgelse, behandling og forebyggelse).
  •  At sikre mennesker, som er psykisk sårbare og/eller udsatte, det samme udbytte af ydelserne, som den øvrige del af befolkningen.
  • At fremme tilgængelighed og adgang til det etablerede sundhedssystem i forhold til målgruppen.

 

Baggrund

Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 15-20 år kortere end gennemsnitsbefolkningen. I litteraturen angives forskellige årsager. For det første at mennesker med psykiske sygdomme ofte har en mere usund livsstil samtidig med, at visse psykofarmaka er forbundet med øget risiko for hjertesygdomme og diabetes. For det andet at somatiske sygdomme ofte underdiagnosticeres og underbehandles hos mennesker med psykiske sygdomme. For det tredje at der er en fælles genetisk disposition til visse psykiske og somatiske sygdomme. 

 

Aktiviteter og indsatser i projektet

Projektets mål er søgt indfriet gennem etablering af et fremskudt sundhedsteam bestående af en sundhedsfaglig og en socialfaglig medarbejder, begge med erfaring og speciale i psykiatri. Det fremskudte sundhedsteam har gennem hele forløbet haft en opsøgende funktion som følge af henvendelser fra såvel eksterne samarbejdspartnere som medarbejdere i Social, Sundhed og Beskæftigelse. Henvendelser som dels var begrundet med en bekymring for borgeren, og at borgeren har brug for en indsats, som ligger ud over det den indsats, der umiddelbart er tilgængelig i det etablerede system og dels begrundes med, at samarbejdet med borgeren er udfordret på grund af borgerens psykiske sygdom og eventuelle misbrug. 

 

Derudover er der i projektet gennemført fire delprojekter med hvert sit fokus:

Delprojekt 1: En opsøgende kontakt til brugerne på tre væresteder i Herning Kommune.

Delprojekt 2: Opsøgende gadeplansarbejde i belastede boligområder.

Delprojekt 3: De organisatoriske rammebetingelsers rolle og betydning for indsatser målrettet mennesker, som er psykisk sårbare/social udsatte. 

Delprojekt 4: Rekruttering og uddannelse af frivillige sundhedsambassadører til det socialpsykiatriske område. Denne del er gennemført i samarbejde med en arbejdsgruppe nedsat omkring ”Sundhedshus i Sdr. Felding”.

 

Opsamling og evaluering af indsatsen

Beskrivelse af deltagerne i projektet i forhold til køn, alder og sociale forhold

I projektperioden har 142 borgere været i kontakt med det fremskudte sundhedsteam. Heraf var 59 % mænd og 41 % var kvinder. Aldersspredningen var fra 18 år og opefter med en overvægt i aldersgruppen 46-55 år, som udgør 20 %. For langt de fleste gælder, at de modtager overførselsindkomst i form af førtidspension, kontanthjælp, folkepension m.m. 77 % af deltagerne bor i lejebolig og 9 % var hjemløse. For de resterende borgere gælder, at boform enten er ukendt eller at borgeren bor i ejerbolig, på herberg eller på et kommunalt bosted.

 

Beskrivelse af deltagernes helbred, sundhedsvaner og livsstil - registeret på henvisningstidspunktet  

Af de 142 borgere har 73 % en psykisk sygdom/er psykisk sårbare. For de resterende 27 % gælder, at de har et misbrug, er i risiko for udsættelse af bolig eller andet med betydning for, at de skønnes at være socialt udsatte. I de 27 % indgår også borgere, hvor kontakten var så kortvarig, at det psykiske helbred ikke er vurderet.

   

Andelen blandt deltagerne, som har diabetes, udgør 11 %, lungesygdom 16 % og hjertesygdom 18%.

 

Andelen, som har flere af de ovennævnte kroniske sygdomme, udgør 25,4 %. I den opfølgende kontakt med borgerne er det blevet tydeligt, at flere også har forskellige infektionssygdomme, mave- og tarmlidelser og bevægeapparatsproblemer med mere. Andelen med kroniske og andre somatiske sygdomme, blandt deltagerne i projektet, vurderes derfor at være højt sammenholdt med tal for den generelle befolkning i Herning Kommune, jævnnfør tal fra Hvordan har du det? 2017, sundhedsprofil for region og kommuner.    

 

Opsamling, konklusion og anbefalinger i forhold til mål og delmål for projektet

Et af projektets mål var at sikre mennesker, som er psykisk sårbare og/eller socialt udsatte, en tidlig opsporing af sygdomme og en hurtig adgang til det etablerede sundhedssystem (undersøgelse, behandling og forebyggelse) og det samme udbytte af ydelserne, som den øvrige del af befolkningen.

 

Via en opsøgende, brobyggende og håndholdt indsats har det fremskudte sundhedsteam dels opsporet og dels støttet borgere med kroniske sygdomme og misbrugsproblematikker i kontakten med det etablerede behandlingssystem fx den praktiserende læge, sygehus, Misbrugscenter Herning eller hjemmesygeplejen. Ofte har der været tale om at få genetableret kontakten til det etablerede behandlingssystem, idet borgerne var afsluttet på grund af et ustabilt eller manglende fremmøde. Hvilket langt overvejende var på grund af borgerens psykiske helbred fx angstproblematikker, misbrug eller udfordringer i forhold til transportafstande.

 

Erfaringerne har vist, at mennesker, som er psykisk sårbare og/eller socialt udsatte, sjældent selv opsøger hjælp og støtte. Mange mangler viden og kompetencer, hvilket gør det svært at navigere i det etablerede system. Samtidig er der konstateret et behov for en håndholdt indsats i forhold til at fastholde mennesker, som er psykisk sårbare og/eller socialt udsatte, i et behandlingsforløb, som fx omfatter kontrolbesøg, genoptræning, livsstilsændringer, indtag af medicin med mere.  

 

På baggrund af erfaringerne fra projektet og ud fra et socialt- og sundhedsfagligt perspektiv vurderes det, at projekt Fremskudt Sundhedsindsats ikke skal sættes i drift i sin nuværende form. Istedet anbefales det, at der i de forskellige områder i Social, Sundhed og Beskæftigelse etableres muligheder for en håndholdt og brobyggende indsats, der er fleksibel i tid og i forhold til borgerens behov. Et tilbud, som kan startes op fra dag til dag, og som ikke kræver en forudgående visitation.

 

Der arbejdes allerede med dette i projekt Kommunal Akutfunktion til personer med fysiske og psykiske lidelser, som er et projekt i samarbejde mellem Akutteamet i Sundhed og Ældre og Socialpsykiatrien i Handicap og Psykiatri. Her afprøves forskellige samarbejdsstrukturer og indsatser til mennesker med psykisk sygdom, som er i risiko for eller har brug for hjælp her og nu på grund af fx selvmordstanker, misbrugsproblematikker, udadreagerende adfærd m.m. og muligheder for et ”næstedags tilbud” til de, der har brug for støtte efterfølgende.

  

Ligeledes i den social- og sundhedsfremmende indsats ved det social psykiatriske bosted, Skovlyset, som har tilbud, der kan iværksættes uden visitation. Formålet med indsatsen er at afklare borgerens ressourcer og støttebehov samt via en tidlig indsats at forebygge en forværring af funktionsnedsættelser og/eller sociale problemer. Indsatsen bygger på erfaringerne fra projekt Fremskudt Sundhedsindsats. 

 

Erfaringerne fra projektet har vist, at der mangler viden og indsigt om tilbud, såvel internt i organisationen som i forhold til eksterne samarbejdspartnere fx de praktiserende læger, regionspsykiatrien m.m. Med det formål at få øget viden og indsigt i de øvrige afdelinger og tilbud samt at opbygge en relationel kontakt, er der forslag om, at der afholdes ”fælles faglige dage” med deltagelse af de relevante aktører med kontakt til mennesker, som er psykisk sårbare og/eller social udsatte. Deltagelse af de praktiserende læger kan være med honorar, således at deres medvirken sikres. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at den forelagte evaluering af projekt Fremskudt Sundhedsindsatser tages til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

Beslutning

Til efterretning.

 

Bilag

  • Evaluering projekt Fremskudt Sundhedsindsats