Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 29. maj 2019
Mødested: A1.158

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.30.00-G01-2-18 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Forårsopfølgning 2019 på Social- og Sundhedsudvalgets områder

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på baggrund af forbruget pr. 31. marts 2019 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

 

Samlet set forventes et merforbrug på 25,1 mio. kr. vedrørende drift og et mindreforbrug på 24,4 mio. kr. vedrørende anlæg.

 

Opfølgningen indgår i den samlede budgetopfølgning pr. 31. marts 2019, som behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. juni 2019 og i Byrådet den 25. juni 2019.

 

Sagsfremstilling

 

Budgetopfølgningen er foretaget af administrationen på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 31. marts 2019.

 

I nedenstående tabeller bliver afvigelsen generelt målt som forventet regnskab 2019 overfor det korrigerede budget 2019.

 

Driftsudgifter

 

Forventet regnskab 2019 – drift:

 

Afvigelsen dækker over både områder med selvforvaltning, projekter og områder henholdsvis indenfor og udenfor rammestyring. Specifikation fremgår af tabellen nedenfor.  

 

Opgørelsen af forventet regnskab 2019 - drift, med indregning af forventede bevillingsmæssige ændringer

 

Social, Sundhed og Beskæftigelse har primo 2019 gennemført en række organisatoriske tilpasninger. Det har medført en indstilling om bevillingsmæssige omplaceringer af budgetmidler fra Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri til henholdsvis Serviceområde 18, Sundhed og Ældre og Serviceområde 17, Forsørgelse og Beskæftigelse (se nedenstående afsnit om bevillingsmæssige ændringer). Omplaceringerne giver, sammen med øvrige budgetreguleringer, et ændret billede af det forventede regnskab for Social- og Sundhedsudvalgets områder:

 

 

Omplaceringerne medfører, at en andel af det forventede merforbrug på 2,675 mio. kr. overføres til Serviceområde 17 sammen med de budgetområder, forbruget kan henføres til.

 

I nedenstående bemærkninger til de enkelte serviceområder under Social- og Sundhedsudvalget er der taget udgangspunkt i tallene opgjort efter bevillingsmæssige ændringer.

 

Handicap og Psykiatri

 

Det forventede regnskab pr. 31. marts 2019 opgjort på resultatområder udgør følgende:

Efter organisationstilpasningerne er Handicap og Psykiatri reduceret fra 4 til 2 resultatområder. Som det fremgår, kan merforbruget primært henføres til resultatområdet Handicap. Som tidligere år er området udfordret af mangel på kapacitet. Antallet af ældre handicappede er stigende, og der er en øget kompleksitet hos de borgere, som er indskrevet.

 

Det forventede merforbrug udgør 13,707 mio. kr. Forbruget er opgjort ud fra en forudsætning om, at de decentrale driftsbudgetter bliver overholdt. Endvidere er det forudsat, at implementeringen af det nye klientsystem Cura kan finanasieres indenfor budgetrammen. Systemet skulle have været implementeret i 2018, men leverandøren har udsat idrifttagelse til 2019. De uforbrugte puljemidler i 2018 på 2,017 mio. kr. blev ikke overført fra 2018.

 

Merforbruget på 13,707 mio. kr. kan blandt andet henføres til følgende udfordringer:

 

  • Overført merforbrug fra 2018 på 4,7 mio. kr. på selvforvaltningsområdet

 

  • Stigning i den årlige udgift til finansiering af pladser på Kofoedsminde, 1,258 mio. kr., samt en efterregulering for 2017 på 0,617 kr.

 

  • Øvrige forventninger om takststigninger, 0,7 mio. kr., for borgere, der har et tilbud uden for Herning kommune

 

  • Medfinansiering af tomgang på de særlige psykiatriske pladser på sygehusene 1 mio. kr.

  

Det forventede merforbrug hos Handicap og Psykiatri er beregnet med udgangspunkt i de borgere, som i dag er indskrevet i et tilbud. Det betyder, at der ikke er indregnet forventninger om hverken afgang eller tilgang. I den forbindelse skal det bemærkes, at Herning kommune i dag har 30 borgere, som er visiteret til, og venter på et tilbud. Der er tale om borgere, som ikke har et andet tilbud i dag. Den årlige udgift til de 30 pladser skønnes til ca. 17 mio. kr.

 

 

Sundhed og Ældre

 

Der forventes et merforbrug på 6,158 mio. kr.

 

I december 2018 blev vedtaget en række spareforslag på Sundhed og Ældres område til løsning af de økonomiske udfordringer på Handicap- og Psykiatriområdet. Den skønnede effekt af forslagene udgjorde 2,1 mio. kr. i 2019. Forslagenes helårseffekt på 7 mio. kr. er imidlertid tilført Serviceområde 13 via en budgetomplacering allerede fra 2019. Herved opstod en engangsudfordring for 2019 på 4,9 mio. kr. Det forventede regnskab er opgjort ud fra en forudsætning om, at 50% af udfordringen hentes via generelle besparelser.

 

Herudover er resultatet præget af de kendte udfordringer på hjælpemiddelområdet, hvor merforbruget er skønnet til 5,3 mio. kr. Forbruget skal ses i sammenhæng med visitation af hjemmepleje, som viser et forventet mindreforbrug. Målet er at gøre borgerne mere selvhjulpne fremfor at bevilge hjemmepleje. Det forventede merforbrug på vederlagsfri fysioterapi udgør 2,3 mio. kr.

 

 

Anlægsudgifter

 

Forventet regnskab 2019 – anlæg:

Som det fremgår af ovenstående tabel, forventes et samlet mindreforbrug på 24,351 mio. i forhold til det korrigerede budget.

 

Anlægsbudgettet omfatter følgende projekter:

 

 

 

  • Udvidelsen på Rosenholm: Påbegyndes i 2019. Det forventes, at 2/3 af det afsatte anlægsbudget for 2019 anvendes i år.

 

  • Udvidelsen af Kildehøj: Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 11. december 2018 at udskyde udvidelsen af Kildehøj til åbning i 2024/2025. I et særskilt punkt på dagsordenen anmodes om flytning af det afsatte rådighedsbudget fra 2019/20 til 2024/25. Det forventede forbrug i 2019 svarer til de afholdte udgifter til projektarbejde.

 

  • Velfærdsteknologipuljen: 500.000 kr. forventes anvendt til bedre brug af digitale løsninger i Sundhed og Ældre i 2019.

 

 

Bevillingsmæssige ændringer

 

  • Ultimo 2018 udarbejdede Social, Sundhed og Beskæftigelse forslag til ny organisering af opgaveporteføljen i forvaltningen. Forslagene blev forelagt og godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 11. december 2018 og Beskæftigelsesudvalget den 5. december 2018. De organisatoriske tilpasninger i SSB medfører en indstilling om bevillingsmæssige omplaceringer af budgetmidler fra Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri til henholdsvis Serviceområde 18, Sundhed og Ældre og Serviceområde 17, Forsørgelse og Beskæftigelse i 2019. De budgetmæssige omplaceringer, herunder udmøntningen af de skønnede besparelser i forbindelse med organisationstilpasningerne, er beskrevet og specificeret i et bilag.

For budgetårene 2020 og frem vil omplaceringer i forbindelse med organisationstilpasningerne indgå i Økonomi- og Erhvervsudvalgets videre behandling af den tekniske rammeudmelding for budget 2020-23 den 17. juni 2019.

 

  • På Byrådets møde den 18. december 2018 blev vedtaget en række spareforslag på Sundhed og Ældres område til løsning af de økonomiske udfordringer på Handicap- og Psykiatriområdet. Forslagenes helårseffekt på 7 mio. kr. tilføres Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri fra 2019 og frem via en budgetomplacering fra Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

 

  • Sørvad Plejecenter og Plejecenter Kastaniegården har modtaget puljemidler fra Sundhedsstyrelsen, 62.000 kr., til finansiering af et læringsforløb tilrettelagt og afviklet af værdighedsrejseholdet. Projektet er forelagt Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 20. februar 2019. Der indstilles en indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling i 2019 på beløbet.

 

  • Fuglsangsø Centret har af Sundheds- og Ældreministeriet fået bevilget 147.000 kr. i 2019 til, at beboerne på plejecentret kan få besøg af to professionelle omsorgsklovne. Projektet er forelagt Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 20. februar 2019. Der indstilles en indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling i 2019 på beløbet.

 

Summen af de ovenfor beskrevne bevillingsmæssige ændringer vedrørende Social- og Sundhedsudvalgets området fremgår af tabellen nedenfor.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender de anførte bevillingsmæssige ændringer jf. sagsfremstillingen,

 

at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, hvorvidt der skal tages initiativ til yderligere korrigerende handlinger med henblik på håndtering af det forventede merforbrug på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri,

 

at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. juni 2019 og i Byrådet den 25. juni 2019.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Social- og Sundhedsudvalget vil på ekstraordinært møde den 24. juni 2019 blive præsenteret for et oplæg til en analyse af Serviceområdet 13 – Handicap og Psykiatri (jf. budgetforliget for 2019) for, hvordan merforbruget på serviceområdet kan håndteres i et flerårigt perspektiv.

 

Budgetmålene for 2020 vil indgå i overvejelserne.

 

Anne Marie Christensen forbeholder sig sin stilling til sagen, indtil Byrådets samlede behandling af forårsopfølgningen for 2019.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.57.08-Ø00-1-18 Sagsbehandler: Steen Holk Bank  

Status på finansieringen af pladser på Kofoedsminde

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget fik i september 2018 en orientering om, at udgifterne til Kofoedsminde er steget markant og også stiger fremadrettet.

 

Kofoedsminde på Lolland er den eneste sociale boform i Danmark med sikrede afdelinger til domfældte voksne med udviklingshæmning, der har begået personfarlig kriminalitet efter straffeloves § 16.

 

Herning Kommune har ikke borgere på Kofoedsminde aktuelt, men betaler en bestemt andel af de samlede udgifter. Det er i forhold til, at pladserne på Kofoedsminde er objektivt finansieret, hvilket vil sige, at der mellem kommunerne sker en fordeling af udgifterne efter folketal.

 

Udvalget får i denne sagsfremstilling de seneste tal i forhold til det beløb, som Herning Kommune skal betale til Kofoedsminde for 2019 samt en status på DASSOS (Den Administrative Styregruppe på Social- og Specialundervisningsområdet) og KL’s Koordinationsforums handlinger i denne sag.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har fået regningen for 2019 fra Region Sjælland, som viser, at den årlige betaling fra 2018-2019 er steget med 1.258.840 kr. Oven i det beløb er en efterregulering (ekstra regning) fra 2017 på 617.136 kr.

 

 

Ifølge Region Sjælland skyldes de øgede udgifter, at Kofoedsminde i en årrække har haft en betydelig overbelægning i forhold til de budgetterede 47 pladser. Kommunerne har hidtil betalt de øgede udgifter ved meropkrævning (ekstra regninger).

 

KL og DASSOS’ behandling

DASSOS og KLs Koordinationsforum har drøftet finansieringsformen og visiteringen til Kofoedsminde, som der er en bred utilfredshed med i kommunerne: ”Nogen visiterer og andre betaler”. De handlinger/konklusioner, der er gjort ind til videre, er:

 

  • At der på baggrund af en aftale mellem KL og Børne- og Socialministeriet er sket en præcisering af vejledningen til botilbud på Kofoedsminde. Det betyder bl.a., at det nu tydeligt fremgår, at borgere med domstype 2 skal anbringes på en åben afdeling til et mindre indgribende tiltag, og dermed ikke på Kofoedsminde. Det er også præciseret, at Lolland Kommune skal høres forud for en hver anbringelse. Aftalen blev indgået efter, at Justitsministeriet i efteråret 2017 sagde nej til ændring af finansieringsformen.

 

Koordinationsforummets konklusion på det seneste møde (d. 10. april 2019) er dog, at den nye vejledning ikke har betydet, at presset på Kofoedsminde er lettet. Kommunerne visiterer stadig for mange borgere til tilbuddet. Aktuelt har Lolland Kommune rejst to sager i Ankestyrelsen, hvor Lolland Kommune vurderer, at der kunne være brugt mindre indgribende tiltag.

 

  • At Koordinationsforrummet vurderer, at der er behov for en bedre belysning af sammenhængen mellem stigningen i udgifter og stigningen i antallet af pladser på Kofoedsminde. Der er et ønske om at se regnskabsdata fra Kofoedsminde og om tidligere kommunikation fra Region Sjælland i forhold til fremtidige regninger.  Det er med henvisning til et notat fra Region Sjælland (sendt ud d. 15 juni 2018) om aconto-opkrævning af den objektive finansiering i 2019. Kommunerne oplever det som en håbløs konstruktion, at der bliver eftersendt kæmpe regninger.

 

  • At Koordinationsforummet har besluttet at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe bestående af kommuner, region og af Børne- og Socialministeriet. Gruppen skal undersøge kvaliteten af tilbuddet på Kofoedsminde, om tilbuddet er det rette til målgruppen, samt undersøge tilgangen af borgere/stigningen i antal domme. Koordinationsgruppen retter en henvendelse til ministeriet.

 

Sagen behandles næste gang i DASSOS d. 22. maj 2019.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager status øget finansiering af Kofoedsminde til efterretning
at Social- og Sundhedsudvalget retter henvendelse til KL om sagen.

Beslutning

Taget til orientering. Der sendes brev til KL.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-19 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Budgettet for Social- og Sundhedsudvalgets områder - temadrøftelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har bedt om en præsentation af budgettet for udvalgets to serviceområder.

Sagsfremstilling

Administrationen præsenterer budgetterne for Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri og Serviceområde 18 Sundhed og Ældre. Der orienteres om budgettets opbygning og styring, og lægges op til en drøftelse af muligheder og udfordringer for de to serviceområder.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at budgetterne Social- og Sundhedsudvalgets områder drøftes.

Beslutning

Drøftet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-P05-1-19 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Udvalgte nøgletal for Sundhed og Ældre

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget orienteres hvert år om nøgletal for Sundhed og Ældre. Formålet er at give et overblik over området.

Sagsfremstilling

I nøgletalskataloget præsenteres nøgletal på følgende områder:

  • Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning
  • Hjemmehjælp og Sygepleje
  • Sygehusforbrug og forbrug af ydelser under sygesikring
  • Træning, aktivitet, hjælpemidler og madservice
  • Plejeboliger
  • Elever og uddannelse

 

Der fremhæves følgende udviklingstendenser i nøgletallene:

  • Der er et stigende antal borgere over 65 år (figur 2).
  • Herning Kommune visiterer en lavere andel af borgere over 65 år til hjemmehjælp end hovedparten af sammenligningskommunerne (figur 4).
  • Herning Kommunes udgiftsniveau til kommunal medfinansiering ligger lavere end landsniveauet (figur 7).
  • Der er en stigning i antal forebyggelige indlæggelser for borgere over 65 år (tabel 1 og 2).
  • Der er en stigning i antal genoptræningsplaner (figur 12).
  • Der er en stigning i antal medlemmer af aktivitetscentre/-huse (figur 14).
  • Der er en stigning i antal nye udlån af hjælpemidler (figur 15).
  • Ventelisten til plejeboliger har været faldende siden foråret 2018 (figur 19).
  • Der optages flere elever på SOSU-assistentuddannelsen og færre elever på SOSU-hjælperuddannelsen efter ny dimensioneringsaftale (figur 20).

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at nøgletallene tages til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Bilag

 

Sagsnr.: 03.02.00-Ø00-2-19 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Frigivelse af anlægsmidler til udvidelse af Kildehøj

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Anna K. Stokholm, Jan Märcher

Sagsresume

Herning Byråd afsatte i forbindelse med budgetforliget 2018 anlægsmidler til udvidelse af Plejecenter Kildehøj i Vildbjerg. I budgetforliget var antallet af boliger benævnt til "op til 20 boliger". Ved nærmere bearbejdning af behovet for plejeboliger i Herning Nord har behovet vist, at være væsenligt mindre og bla. for at tilpasse sig den eksisterende arkitektur på Kildehøj er udvidelsen reduceret til 12 boliger.

 

Kildehøj består i dag af 36 boliger og ønskes udvidet med 12 boliger.

 

Kildehøj drives af Danske Diakonhjem og bygningerne ejes af Herning Kommune. 

 

Den 28. december 2018 pkt. 293, tiltrådte Byrådet Social- og Sundhedsudvalgets indstilling til korrigerende handlinger til løsning af budgetmæssige udfordringer på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

Som en del af løsningsforslaget indgik udskydelse af tidspunktet for udvidelse af Kildehøj fra 2019/2020 til 2024/2025.

Sagsfremstilling

Herning Byråd afsatte i forbindelse med budgetforliget 2018 anlægsmidler til udvidelse af Plejecentret Kildehøj i Vildbjerg.

 

Jævnfør ”Plejeboligplan 2015-2025” er det politisk besluttet, at udbygge Kildehøj Plejecenter for at imødekomme et forventet stigende plejeboligbehov i den nordlige del af Herning Kommune frem til 2025. Budgetforligspartierne har derfor afsat i alt 26,8 mio. kr. i årerne 2019 og 2020 til etableringen af nye boliger. Pladserne etableres som en tilbygning til Kildehøj i Vildbjerg.

 

Der er budgetmæssigt afsat midler til udvidelse med 16 pladser.

 

Følgende er afsat til Kildehøj efter pris- og lønfremskrivningen til 2019:

Kildehøj

2019

2020

I alt

Sted nr. 019099.02.03

Kildehøj - Boligdel

13.668,00

13.668,00

27.336,00

Sted nr. 018099.02.03

Kildehøj - Servicedel

1.224,00

1.224,00

2.448,00

I alt Kildehøj

14.892,00

14.892,00

29.784,00

 

Arbejdsgruppen har udarbejdet programoplæg for udvidelse af Kildehøj, som omfatter en udvidelse på 12 boliger.

 

I forbindelse med besparelser på Handicap- og Psykiatriområdet besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 11. december 2018 at udskyde udvidelsen af Kildehøj til åbning i 2024/2025, hvorved det afsatte beløb til årlig afledt drift på 1,5 mio. kr. kan spares i årene fra 2020 og frem til åbningen.

 

Som følge af udskydelsen har administrationen derfor bedt ekstern rådgiver om at stoppe arbejdet.

Udgifter til projektarbejdet eksl. moms udgør på nuværende tidspunkt:

 Afholdte Udgifter

Leverandør

Pris eksl. moms

Kildehøj – Rådgivningshonorar

Sweco Danmark A/S

619.000,00

Kildehøj - Geoteknisk undersøgelse

Sweco Danmark A/S

15.000,00

Rådgivningshonorar

Kommunale Ejendomme

20.000,00

I alt

 

654.000,00

 

Ved genopstart af projektet skal det påregnes, at der vil komme ekstra udgifter til rådgiverhonorar mv., da projektet skal gennemgås for bl.a. at sikre, at nyeste lovgivning følges.

 

Da projektet ikke realiseres på nuværende tidspunkt, kan finansieringen ikke ske ved optagelse af lån mv. jf. almenboliglovens bestemmelser. Udgifter skal derfor dækkes af afsatte anlægsmidler til servicearealer.

 

De afholdte udgifter forslås finansieret som en nyt anlægsprojekt, der finansieres af de afsatte rådighedsbeløb i 2019 til finansiering af udvidelse af Kildehøj.

 

De resterende afsatte rådighedsbeløb til projektet udskydes til 2024/2025, hvor de indgår i arbejdet med investeringsoversigten.

 

Jens Bech Vestergaard deltager i sagens behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at forundersøgelser vedr. projektet, udvidelse af Kildehøj, afholdes af afsatte midler til servicearealer vedr. Kildehøj, konto 00.25.18, sted 018099.02.03 i alt 0,654 mio. kr. i 2019.
at der meddeles frigivelse af anlægsbevilling til serviceområde 18 Sundhed og Ældre, konto 00.25.18 Driftssikring af boligbyggeri, nyt stednr. 018099 Udvidelse af Kildehøj med i alt 0,654 mio. kr.
at rådighedsbeløb vedr. boligdelen på sted nr. 019099.02.03 i alt 27,336 mio. kr. flyttes fra 2019 og 2020 til 2024/2025 fordelt med 13,668 mio. kr. i 2024 og 13,668 mio. kr. i 2025.
at rådighedsbeløb vedr. servicedel på sted nr. 018099.02.03 i alt 1,794 mio. kr. flyttes fra 2019 og 2020 til 2024/2025 fordelt med 0,570 mio. kr. i 2024 og 1,224 mio. kr. i 2025.
at indarbejdet låneoptagelse på 08.55.77 Lån til ældreboliger i alt 22,512 mio. kr. i 2019 og 2020 flyttes til år 2024/2025 fordelt med 11,256 mio. kr. i 2024 og 11,256 mio. kr. i 2025.

 

 

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-19 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Budget 2020 - budgetforslag for Social- og Sundhedsudvalgets områder

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til budget 2020-2023 på Social- og Sundhedsudvalgets områder, herunder politiske årsmål for 2020, forelægges udvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling

Jfr. budgetproceduren for 2020 fremsendes forslag til budget 2020-2023 på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Budgetforslaget indeholder driftsbemærkninger og politiske årsmål, som er formuleret med udgangspunkt i de måltemaer, som Social- og Sundhedsudvalget vedtog på mødet den 3. april 2019.

 

Budgetmaterialet er vedlagt som bilag. Alle tal er i 2019-priser, idet fremskrivning til 2020-priser først sker senere i budgetprocessen.

  

Det foreliggende budgetforslag er udarbejdet med udgangspunkt i de budgetrammer, som er udmeldt af Økonomi- og Erhvervsudvalget i forlængelse af budgetkonferencen. Dagsordenpunktet med rammeudmeldingen er vedlagt som bilag.

 

Opmærksomhedspunkter i budgetlægningen:

 

  • De igangværende organisationstilpasninger i SSB på Social- og Sundhedsudvalgets og Beskæftigelsesudvalgets områder medfører flytning af budgetbeløb mellem serviceområder/fagudvalg. Ændringerne er indarbejdet i de 2 fagudvalgs budgetforslag. De rammemæssige konsekvenser som følge af ændringerne vil blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget til godkendelse på mødet den 17. juni 2019.

 

  • I modsætning til tidligere års praksis er demografiregulering for 2023 og korrektioner til demografiberegningerne for årene 2020-22 endnu ikke indregnet i budgetrammerne. Dette gælder alle kommunens demografiregulerede områder. Det skyldes usikkerhedsmomenter i reguleringen på Børne- og familieudvalgets områder. Det kan oplyses, at foreløbige beregninger viser en demografiregulering på ældreområdet på +6,1 mio. kr. i 2023 og en korrektion på -0,9 mio. kr. for hver af årene 2020-22. Samtlige demografireguleringer for budget 2020-2023 vil blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget til godkendelse på mødet den 17. juni 2019.

 

  • Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut er et tilbud efter Sundhedsloven, som bevilges efter lægehenvisning. Siden 2015 er konstateret et merforbrug på området på grund af stigende priser og et stigende antal patienter. Området er i dag omfattet af det rammestyrede område i Sundhed og Ældres budget. Det betyder, at et merforbrug bliver overført og reducerer budgettet for det efterfølgende år, jf. Herning Kommunes styringsvedtægter. Da udgiften bevilges efter lægehenvisning, er udgiftsniveauet ikke styrbart for Sundhed og Ældre. Det indstilles derfor, at budgettet i stedet placeres under området uden for rammestyring, hvor mer- eller mindreforbruget ikke overføres.

 

Indsatsområder og årsmål:

  

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri har formuleret et samlet årsmål, som omhandler

 

  • Et styrket fokus på menneske, faglighed og økonomi på fremtidens handicap- og psykiatriområde i Herning Kommune.

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre har formuleret følgende årsmål:

 

  • Det nære sundhedsvæsen og sundhedsreformen
  • Rekruttering og fastholdelse
  • Sundhedshus (fællesmål med Serviceområde 19 Forebyggelse)

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at budgetforslag 2020-23 og udkast til politiske årsmål 2020 godkendes

at budgetmaterialet, jf. budgetproceduren, videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.06.01-G01-1-18 Sagsbehandler: Susanne Haaning Rasmussen  

Rosenholm - godkendelse af skema A og skema B samt frigivelse af anlægsbevilling

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -Anna Stokholm, Jan Märcher, Steen Holk Bank, Jens Bech Vestergård

 

Sagsresume

Herning Byråd har i forbindelse med budget 2019 afsat midler til udvidelse af Rosenholm.

 

Rosenholm indeholder i dag 38 pladser og udbygges med 10 pladser og 3 aflastnings-pladser. Rosenholm er et botilbud til målgruppen udviklingshæmmede. Målgruppen er kendetegnet ved at have behov for døgndækket botilbud med støtte og hjælp efter Servicelovens §§ 83 og 85.

 

Arbejdsgruppen for udvidelse af Rosenholm, har udarbejdet et programoplæg og været involveret i arbejdet omkring udbuddet af anlægsopgaven.

 

Byggeopgaven har været i udbud og der har været afholdt licitation.

 

På baggrund af nævnte har Administrationen udarbejdet forslag til skema A og skema B til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Projektet omfatter en tilbygning på ca. 1.120 m². Den nye tilbygning indeholder 10 boliger med tilhørende fællesarealer og der indrettes 3 aflastningspladser..

 

Byggeriet omfatter desuden lokaler til medarbejdere, depot, køkken og kontorer.

 

Byggeprojektet har været udbudt i hovedentreprise. Tildelingskriteriet har været ”Laveste pris”.

 

Licitationen blev afholdt 3. maj. 2019 og den billigste entreprenør er fundet.

 

Satsen for grundkapitalindskud er fra Ministeriet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet sat til 10 %.

Økonomi

Skema A og B:

På baggrund af administrationens vurdering og de indkomne priser på byggeriet er der udarbejdet et skema A samt et tilhørende skema B for byggeriet.

 

Forslag skema A og B: (beløb i kr.)

 

 

 

 

Boliger

Servicedel

I alt

Grundudgifter

950.000

290.000

1.240.000

Håndværkerudgifter

16.520.000

5.045.000

21.565.000

Omkostninger

2.075.000

492.000

2.567.000

Inventar

690.000

388.000

1.078.000

Gebyrer

331.000

23.000

354.000

Anskaffelsesudgift i alt (skema B)

20.566.000

6.238.000

26.804.000

 

 

 

 

Momsrefusion

0

-1.222.000

-1.222.000

Investering i alt

20.566.000

5.016.000

25.582.000

 

 

 

 

Lån 88%

-18.098.000

 

-18.098.000

Beboerindskud 2%

-411.000

 

-411.000

Servicearealtilskud

 

-400.000

-400.000

Finansiering i alt

-18.509.000

-400.000

-18.909.000

 

 

 

 

Kommunal nettoudgift

2.057.000

4.616.000

6.673.000

 

Det skal bemærkes, at tallene for boligdelen i skema A og B er inkl. moms.

 

Investeringsoversigt Budget 2019:

 

Investeringsoversigt jf. vedtaget budget. (beløb i kr.)

 

 

Anskaffelsesudgift

21.522.000

7.191.000

28.713.000

Lån

-18.078.000

0

-18.078.000

Beboerindskud

0

0

0

Servicearealtilskud

0

-480.000

-480.000

I alt nugældende investeringsoversigt

3.444.000

6.711.000

10.155.000

 

 

 

 

 

Det medfører følgende ændringer i rådighedsbeløb:

 

Rådighedsbeløb (beløb i 1.000 kr.):

 

 

 

 

 

2019

I alt

Nuværende rådighedsbeløb

 

 

Boliger

 

21.522

21.522

Service

 

7.191

7.191

Beboerindskud

 

0

0

Servicearealtilskud

 

-480

-480

Lån

 

-18.078

-18.078

I alt

 

10.155

10.155

 

Nyt forslag

 

 

 

Boliger

 

20.566

20.566

Service

 

5.016

5.016

Beboerindskud

 

-411

-411

Servicearealtilskud

 

-400

-400

Lån

 

-18.098

-18.098

I alt

 

6.673

6.673

 

Ændringer

 

 

 

Boliger

 

-956

-956

Service

 

-2.175

-2.175

Beboerindskud

 

-411

-411

Servicearealtilskud

 

80

80

Lån

 

-20

-20

I alt

 

-3.482

-3.482

 

 

Konklusion på skemaet

For boligdelen er finansieringsudgiften i alt 1,387 mio. kr. lavere for Herning Kommune og for servicedelen 2,095 mio. kr. lavere.
I alt en mindreudgift for Herning Kommune på 3,482 mio. kr.

 

Boligdelen bliver 0,956 mio. kr. lavere end beløbet medtaget i investeringsoversigten.

Finansieringsdelen forhøjes med beboerindskud 0,411 mio. kr. og med lån 0,020 mio. kr.

Servicearealer bliver netto 2,095 mio. kr. lavere end beløbet medtaget i investeringsoversigten.

 

Forskellen på rådighedsbeløbet og forslaget er begrundet med mindre antal kvadratmeter end først budgetteret.

 

Projektet vil give en netto mindreudgift på 3,482 mio. kr. som tilgår de likvide aktiver.

 

Husleje

Huslejeniveauet for projektet er beregnet til ca. 1.111 kr. pr. m² årligt, svarende til en månedlig husleje på 7.944 kr. gennemsnitlig pr. bolig. Hertil kommer forbrugsafgifter svarende til ca. 182 kr. pr. m² årligt eller 1.301 kr. gennemsnitlig pr. måned pr. bolig.

 

Ved sammenlægning af den nye afdeling (nybyggeriet) og den eksisterende afdeling vil det forventede niveau for huslejen på Rosenholm fremover svare til niveauet i dag som er på 1.067 kr. pr. m² svarende til en månedlig husleje på 7.487 kr. gennemsnitlig pr. bolig. Forskellen på den beregnede månedlige husleje og den forventede månedlige husleje på 457 kr. skyldes at de nye boliger er lidt større end de eksisterende.

 

Det bemærkes at anskaffelsessummen svarer til statens maksimumsbeløb.

 

Afledt drift

Udgifter til afledt drift finansieres inden for rammen på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri.

  

Hovedtidsplan  

 

Politisk behandling af projekt i Social- og Sundhedsudvalget

29 maj 2019

Politisk behandling af projekt i Økonomi- og Erhvervsudvalget

17 juni 2019

Politisk behandling af projekt i Byrådet

25 juni 2019

 

 

Aflevering af byggeriet til Social- og Sundhedsudvalget uge 20 - 2020

12 maj 2020

Ibrugtagning

18.maj 2020

 

 

 

Jens Bech Vestergård deltager under punktets behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at

skema A og skema B for tilbygning til Rosenholm godkendes. Herunder at den samlede anskaffelsesskum for boligdelen udgør 20,566 mio. kr. inkl. moms og for servicedelen 6,238 mio. kr. inkl. moms,

 

 

at

der meddeles frigivelse af anlægsbevilling til serviceområde 13 Handicap og Psykiatri, sted nr. 019099 01 03 Rosenholm, boligdel med 20,566 mio. kr. i udgift i 2019. Der oprettes nyt sted nr. til boligdelen.

 

at

der meddeles frigivelse af anlægsbevilling til serviceområde 13 Handicap og Psykiatri, stednr. 018099 01 03 Rosenholm, servicedel med 5,016 mio. kr. i udgift i 2019. Der oprettes nyt sted nr. til servicedelen.

 

 

at

der meddeles frigivelse af anlægsbevilling til serviceområde 13 Handicap og Psykiatri, stednr. 018099 01 03 Rosenholm, servicedel med 0,4 mio. kr. i indtægt (servicearealtilskud) i 2019. Der oprettes nyt sted nr. til servicearealtilskud.

 

 

at

bevillingen på serviceområde 28 optagne lån samt serviceområde 24, finansforskydninger vedrørende beboerindskud tilrettes i overenstemmelse med forslag til ændringer i rådighedsbeløb jf. skema i dagsordensteksten,

 

at

ændringer til rådighedsbeløb vedr. boligdel, servicedel og servicearealtilskud tilrettes administrativt beløbene i skema B,

 

 

at

netto mindreudgiften på 3,482 mio. kr. tilgår de likvide reserver,

 

at

omkostninger i byggeperioden finansieres via optagelse af byggekredit,

 

 

at

den årlige husleje for boligerne på 1.111 kr. pr. m², svarende til en måedlig husleje på 7.944 kr. gennemsnitlig pr. bolig (ekskl. Forbrugsafgifter) godkendes som grundlag for huslejefastsættelsen, indtil det endelige regnskab foreligger.

 

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.32.04-S55-1-18 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Flytning af Bo- og Støttecenter Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Kirsten Bundgaard

Sagsresume

 

I forbindelse med Herning Kommunes budgetforlig 2019 besluttede Byrådet at gennemføre en større lokalerokade på Børn og Unge-området. Rokaden omfattede blandt andet at flytte Ungdomscenter Knudmosen til et samlet tilbud på matrikel Lindegårdsvej og Herluf Trollesvej. Ungdomscenter Knudmosen hører i dag hjemme på både Åmoseskolen på Holtbjerg og på Lindegårdsvej.

 

Rokaden har indvirkning på de lokaler, som vedrører tilbuddet Bo- og Støttecenter Herning. Det eksisterende tilbud omfatter administrationslokaler, mødelokaler og caféfunktion med køkken m.m.

 

Social- og Sundhedsudvalget blev orienteret om flytningen på udvalgsmøderne 23. oktober 2018, punkt 104, og 11. december 2018, punkt 118.

 

Administrationen opstiller tre scenarier, og indstiller, at der arbejdes videre med en model, hvor caféen og dennes funktioner på Bo- og Støttecenter Herning etableres på Dueoddevej i Tre Birkes lokaler.  

 

Sagsfremstilling

Administrationen for Bo- og Støttecenter Herning er primo januar 2019 flyttet til ejendommen på Lykkesvej 18 i Herning. Ejendommen er ikke sat i stand, men der vil kunne komme udgifter til blandt andet ventilation m.v. for at overholde nyeste bygningsreglements krav (BR18). Administrationen på Rådhuset anslår denne udgift til 0,40 - 0,46 mio. kr.

 

Café-funktionen for Bo- og Støttecenter Herning kan fortsætte på Herluf Trollesvej indtil sommerferien.

 

Administrationen på Rådhuset har undersøgt muligheden for nye placeringer. Det har imidlertid ikke været muligt at finde lokaler tæt på, bortset fra Lykkesvej/Enghavevej, som har kunnet rumme administration, mødelokaler og cafétilbuddet for Bo- og Støttecenter Herning.

 

Enghavevej 17, som er nabobygning til Lykkesvej 18, har fra april 2019 været ledig. Denne bygning har tidligere været anvendt af Herning Kommunes dagpleje.

Hedebocentret (Børn og Unge-området) har tidligere anvendt Lykkesvej 18 til administrationsbygning. 

 

Scenarier

Følgende scenarier er undersøgt:

 

Scenarie 1: Modernisering af Enghavevej 17 til Caféfunktion m.m.

Enghavevej 17 er indrettet ad mange omgange og har ikke direkte kunnet anvendes i nuværende indretning. Det er derfor undersøgt, hvad en ombygning vil kunne koste. En lokal rådgivervirksomhed har projekteret og udbudt et ombygningsprojekt til lokale entreprenører.

 

Billigste entreprenør samt øvrige projektomkostninger ved modernisering og nyindretning af køkken, samtalelokaler m.m. koster ca. 3,0 – 3,3 mio. kr.

Billigste entreprenør har vedståelsesfrist til den 27. juni 2019.

 

Administrationen finder denne løsning for dyr.

 

Scenarie 2: Nedrivning af Enghavevej 17 og opsætning af pavilloner

Administrationen på Rådhuset har lavet et overslag over omkostningerne ved nedrivning af eksisterende bygning på Enghavevej 17 og opsætning af sammenhængende pavilloner med de ønskede funktioner til køkken, samtalelokaler, caféfunktion m.m.

Leje af pavilloner i fem år inklusiv nedrivning, indretning, køkken og projektomkostninger m.m. koster ca. 1,7 mio. kr.

Køb af pavilloner inklusiv nedrivning, indretning, køkken og projektomkostninger m.m. koster ca. 2,2 mio. kr.

 

I forbindelse med etablering af pavilioner i et villa kvater vil der kunne komme indsigelser fra naboer m.m.

 

 

Scenarie 3: Caféfunktion på Tre Birke

Handicap og Psykiatri har vurderet, at en mulig løsning på en anden matrikel er, at etablere caféen og de understøttende funktioner på Dueoddevej i Tre Birkes lokaler. Mange af Cafe`ens brugere er i dag kendte med Tre Birkes omgivelser.

 

Caféfunktionen kan placeres på Tre Birke, når kantinen er ledig fra kl. 13.30 mandag-torsdag og fredag fra kl. 10.30.

 

Der er behov for at undersøge følgende nærmere:

 

  • Kortlægning af hvor mange borgere, der ikke kan transportere sig selv (der kører ingen bybusser) 
  • Ressourcer til at køre Tre Birkes busser for de borgere, der ikke kan transportere sig selv og hvilke alternativer der er til transport.
  • Tre Birke skal areale optimere så der bliver plads til caféens køkkenpersonale, opbevaring m.m.
  • Tre Birke skal afgive plads til gruppevejledning
  • Der skal findes et mødelokale til 12-14 medarbejdere hver onsdag formiddag
  • Behovet for at renovere, eventuelt udbygning samt indkøb af nyt inventar.

 

Der er ikke beregnet omkostninger på ovenstående.

  

Administrationen vurderer, at scenarie 3 er den bedste og formodenligt den billigste løsning.

 

Økonomi

I samarbejde med Teknik og Miljø er der set på løsninger omkring finansiering af anlægsøkonomien. 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at administrationen bemyndiges til at arbejde videre med scenarie 3.

 

 

Beslutning

Godkendt som indstillet med henblik på opstart umiddelbart efter sommerferien.

 

Forudsætningen for scenarie 3 er, at løsningen er billigere end de øvrige scenarier.

 

Social- og Sundhedsudvalget gør opmærksom på, at medarbejderne som vanligt inddrages via MED-systemet.

 

Sagsnr.: 27.03.22-A00-1-19 Sagsbehandler: Kirsten Bundgaard  

Orientering om ændringer på dagtilbudsområdet.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På Byrådets budgetseminar den 8. april 2019 drøftedes muligheden for at tilpasse handicapområdets dagtilbud gennem en større differentiering af tilbuddene efter borgernes individuelle behov.

 

Der har været arbejdet med dette på handicapområdet og her foreslås dels nogle generelle ændringer for driften af området og dels nogle specifikke tiltag, som anbefales at starte op nu.

 

Ændringerne drejer sig om en ny modulopbygning af dagtilbuddene, at gøre dagtilbuddene til en større del af nærmiljøet og udvikle medarbejderne fagligt.

 

Konkret foreslås tilpasning af døgntilbuddet Rosenholm, at undersøge mulighederne for et lokalt tilbud i Aulum og indførelse af fredelige fredage

 

Sagen fremlægges med henblik på en drøftelse af de forskellige initiativer.

Sagsfremstilling

De generelle ændringer vil skulle udvikles og beskrives nærmere i et tæt samarbejde mellem borgere, medarbejdere og ledere på handicapområdet inden forslagene fremlægges til endelig godkendelse i udvalget.

 

Modulopbygning af dagtilbuddene i Herning Kommune

I dag kan borgerne være indskrevet på halv tid, som er 2(3) hele dage om ugen og hel tid, som er alle hverdage.

I fremtiden foreslås moduler af 1 – 5 dage, fordelt på formiddag og eftermiddag. Dermed bliver det muligt at give borgerne dagtilbud, der er væsentligt bedre tilpasset den enkeltes behov. Det bliver også muligt at planlægge udnyttelsen af dagtilbuddene mere optimalt.

 

Eventuelle ændringer i den enkelte borgers tilbud, vil fortsat ske efter en individuel og konkret vurdering.

 

Hvis nogle af de borgere som bor på kommunens døgntilbud har behov for at være mere hjemme, vil man skulle tilpasse medarbejdernes fremmøde og opgaver. Endvidere kan der samlet set forventes et mindre kørselsbehov.

 

For at dette kan implementeres skal handicapområdets serviceniveaubeskrivelser tilpasses. Disse vil skulle fremlægges til udvalgets godkendelse på et efterfølgende møde.

 

Dagtilbud som en del af nærmiljøet.

Dagtilbuddene i Herning Kommune skal blive en større og mere naturlig del af det nærmiljø, de er placeret i. Det vil betyde, at man skal åbne mere op for, at civilsamfundet bliver en naturlig del af aktiviteterne med og omkring borgerne.

Der skal arbejdes med strategier og tiltag indenfor:

  • Inddragelse af civilsamfundet og ”ikke-professionelle”
  • Arbejdsmarkedsorientering så de borgere, der kan løse arbejdsopgaver inde i huset og ude på arbejdsmarkedet, får muligheden for det, herunder stærkere samarbejde med beskæftigelsesområdet.

 

Faglig udvikling af medarbejderne

Det er en væsentlig forudsætning for disse ændringer at medarbejdernes faglig profil udvikles i retning af, at tilgange og aktiviteter i højere grad sikrer borgernes udvikling til mere selvstændige og deltagende mennesker.

 

Konkrete tiltag

Som de første bud på konkrete tilpasninger af dagtilbuddene har en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere og ledere på Tre Birke og Aktivitetshuset udarbejdet forslag om at etablere et lokalt aktivitetstilbud i Aulum, en justering af Rosenholms tilbud (Sysle-ting) og ”fredelige fredage” for de borgere, som vil have glæde af en længere weekend.

 

Tilbud til aldrende borgere på Rosenholm
En del af de ældre borgere, der bor på døgntilbuddet Rosenholm kan muligvis have glæde af at stoppe i deres nuværende dagtilbud, mod at der sker nogle passende dagaktiviteter på Rosenholm i stedet – ”Sysle-ting”.

 

Der vil være tale om en målgruppe der:

  • Trives med at sove lidt længere
  • Har brug for mere tid til at komme op og til at komme i gang
  • Kan have behov for hvile og pauser op til flere gange om dagen
  • Har et aktivitetsbehov, der rækker til korte gåture, stille aktiviteter og ”sysle-ting”.


Det vurderes at 6 – 8 beboere vil kunne høre ind under denne gruppe.

 

Lokalt tilbud i Aulum
For at styrke tilknytningen til nærmiljøet, foreslås det at etablere et lokalt aktivitets- og samværstilbud i Aulum.

Det vil sige et tilbud til en lokal målgruppe på 6-8 personer som:

  • Selv kan gå til og fra dagtilbuddet
  • Selv kan bestemme hvor længe og hvor meget, de vil benytte det
  • Kan have behov for støtte til at benytte øvrige lokale aktiviteter og handelsliv.

 

I første omgang er der dog behov for at undersøge de konkrete fordele og ulemper ved at etablere dette aktivitets- og samværstilbud.

 

Fredelige fredage

Det anbefales at de borgere, som kan trives med en længere weekend, ikke skal i dagtilbud om fredagen.

 

For de borgere, som bor på de kommunale botilbud, vil der eventuelt skulle etableres alternative aktiviteter i dette regi.

 

Samlet vil der komme et mindre kørselsbehov, hvis dette kan sættes i værk.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at serviceniveaubeskrivelserne for dagtilbuddene tilpasses og fremlægges på et kommende møde til udvalgets godkendelse
at Rosenholm etablerer alternative aktiviteter - ”Sysle-ting” - til aldrende borgere
at fordele og ulemper ved et lokalt tilbud i Aulum undersøges nærmere
at der planlægges med ”fredelige fredage” for de borgere, som vil have glæde ved en længere weekend
at dag- og døgntilbud tilpasses, så der opnås optimal udnyttelse af pladserne og ressourcerne. 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.18.00-A00-1-19 Sagsbehandler: Søren Liner Christensen  

Bytoften Bo- og Aktivitetscenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

 Social- og Sundhedsudvalget behandlede på mødet den 8. maj 2019, punkt 47, sag om status på drøftelser med Bestyrelsen for Bytoften Bo- og Aktivitetscenter om en eventuel kommunalisering.

 

Social- og Sundhedsudvalget har efterfølgende anmodet Bestyrelsen på Bytoften om en redegørelse for, hvordan Bestyrelsen på kvalificeret vis kan varetage den overordnede ledelse og genoprette et mere tillidsfuldt forhold til Herning Kommune.

 

Frist for indsendelse af redegørelse blev fastsat til den 21. maj 2019. Anne Marie Christensen kunne ikke tiltræde indstillingen.

 

Sagen fremlægges med henblik på en drøftelse af Bestyrelsens redegørelse.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Bestyrelsens redegørelse for Bytoften Bo- og Aktivitetscenter drøftes.

Beslutning

Drøftet.

 

Det anerkendes, at et flertal i Bestyrelsen for Bytoften Bo- og Aktivitetscenter peger på en kommunalisering i den videre proces. Sagen udsættes derfor til endelig beslutning den 24. juni 2019. Der kan ikke forventes yderligere udsættelse.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.30.08-A00-1-18 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Godkendelse af Sundhedsaftalen - 2019-2023

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Den 30. april har Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland godkendt Sundhedsaftalen 2019-2023 – ”Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance”.

Aftalen sendes nu til endelig politisk godkendelse i kommunerne.
 

Sagsfremstilling

Aftaleteksten har været til høring i kommunerne og hos en række interessenter i januar og februar 2019. Social- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på mødet i februar, punkt nr. 9.

Sundhedskoordinationsudvalget, som består af repræsentanter fra kommuner, regionen og almen praksis, har efter høringen tilrettet indholdet i sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen 2019-2023 er således godkendt med følgende ændringer til høringsversionen:

 

  • At inddragelse af pårørende og borgerens eget ansvar præciseres i afsnit om visioner under 'På borgerens præmisser’
  • At et klart fokus på det tværsektorielle samarbejde i de prioriterede indsatser tydeliggøres i afsnit om visioner under ’Sundhedsløsninger tæt på borgeren’ og indsatsområdet ’Fælles investering i forebyggelse’
  • At den fælles forpligtelse i de prioriterede indsatser tydeliggøres i indsatsområdet 'Sammen om ældre borgere' under akutområdet
  • At forsøg med fælles ledelse og økonomi tilføjes afsnittet om bærende principper under 'At bryde med vanetænkning'
  • At kompetenceudvikling tilføjes under afsnittet ’Implementering og opfølgning’
  • At inddragelse af relevante parter i udmøntning af sundhedsaftalen i samarbejdsaftaler tilføjes under afsnittet ’Implementering og opfølgning’
  • At opfølgning på sundhedsaftalen ændres fra to gange årligt til én gang årligt og at der løbende følges op på implementeringen af samarbejdsaftaler (tilføjes afsnittet om ’Implementering og opfølgning’)

 

Administrationen vurderer, at Herning Kommune kan godkende Sundhedsaftalen for 2019-2023.

 

Sundhedsaftalen træder i kraft den 1. juli 2019.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender indholdet i Sundhedsaftalen 2019-2023.

 

at Social- og Sundhedsudvalget efterfølgende sender sagen til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

 

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-4-16 Sagsbehandler: Jonas Røge  

Årsstatistik fra Ankestyrelsen 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

En gennemgang af Ankestyrelsens klagestatistik for 2018

Sagsfremstilling

Ankestyrelsens statistik for de sager, de har behandlet i 2018, er indhentet fra Ankestyrelsens hjemmeside. Set i forhold til resten af landet har Herning Kommune en omgørelsesprocent, der er ét procentpoint højere end landsgennemsnittet set over alle områder.

 

I forhold til lovområderne serviceloven, sygedagpengeloven og lov om social pension ligger Herning Kommune tæt på landsgennemsnittet og inden for et procentpoint af Herning Kommunes omgørelsesprocent for sidste år.

 

På voksenområdet er omgørelsesprocenten for hele landet 30,56 % og for Herning er omgørelsesprocenten 22,22 %.

 

Det fremgår endvidere, at Ankestyrelsen har behandlet 338 sager i alt fra Herning Kommune, og at dette er en forøgelse på 36 sager set forhold til sidste år. Desuden skal det bemærkes, at det ikke længere opgøres særskilt, hvor mange sager, der afgøres efter retssikkerhedsloven. Det kan forklares, med at handle- og betalingskommune-sager ikke længere behandles som afgørelser, da Ankestyrelsen betragter sig som et tvistløsningsnævn i sådanne sager.

 

Antallet af de sager som Ankestyrelsen behandler, der kommer fra Herning Kommune udgøre en relativ lille mængde set i forhold til indbyggertallet i Herning Kommune. I alt udgøre Herning Kommunes sager ved Ankestyrelsen 1,2 % af de sager Ankestyrelsen har behandlet i 2018. Befolkningen i Herning Kommune udgør 1,51 % af landets indbyggertal.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at ankestatistikken tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-663-17 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Administrationen orienterede om henvendelser vedrørende friplejehjem.