Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 27. oktober 2015
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-14 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 for Social- og Sundhedsudvalget

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen har foretaget budgetopfølgning på det forventede regnskab for 2015. Opfølgningen bygger på forbruget pr. 30. september 2015.

 

Opfølgningen viser, at der er et samlet merforbrug i forhold til det korrigerede budget på 19,412 mio. kr.

En særskilt vurdering af servicedriftsudgifterne viser et merforbrug på 23,128 mio. kr., målt i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler.

For anlægsudgifterne forventes et mindreforbrug på 11,075 mio. kr.

 

Sagsfremstilling

Opfølgningen er opdelt i tre hovedområder: drift, anlæg og budgetomplaceringer.

 

Drift:

 

Det forventede regnskab for 2015 er her målt i forhold til det korrigerede budget:

 

N.B. I afvigelseskolonnerne yderst til højre er negative tal merudgifter og positive tal er mindreudgifter.

 

Opfølgningen viser, at der er et samlet merforbrug i forhold til det korrigerede budget på 19,412 mio. kr. I forhold til halvårsopfølgningen er der tale om en forbedring af resultatet på 1,4 mio. kr. for SO 13 og 5,2 mio. kr. for Serviceområde 18.

 

Merforbruget fordeler sig således mellem centrale konti og områder med selvforvaltning:

 

 

Det forventede regnskab for servicedriftsudgifterne (SDU), målt i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler, udgør følgende:

 

 

 

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri:

 

På serviceområdet forventes et samlet merforbrug på 12,8 mio. kr. Der er siden halvårsopfølgningen foretaget en omplacering af budgetmidler inden for området. Budgettet for de decentrale enheder er reduceret med 1½ %, svarende til 3,9 mio. kr. Midlerne er i stedet blevet tilføjet Visitationens budget.

 

Centrale konti:

På Visitationen i Handicap og Psykiatri forventes et merforbrug på 9,8 mio. kr. Årsagen er et stigende antal borgere, som er berettiget til hjælp. Samtidig er længden i borgernes indskrivning stigende, hvilket er en konsekvens af, at det nødvendige tilbud til den enkelte borger generelt er mere kompleks end hidtil.

 

Selvforvaltningsområder (decentrale enheder):

Området omfatter et forventet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedrørende projekter med tilskud og et merforbrug på 4,5 mio. kr. vedrørende decentrale enheder med selvforvaltningsaftaler. Tages der højde for ovennævnte reduktion af budgetrammen med 3,9 mio. kr. er det skønnede merforbrug for de decentrale enheder faldet med 1,8 mio. kr. siden halvårsopfølgningen.

Bytoften Bo- og Aktivitetscenter har et forventet underskud på 0,698 mio. kr. Iflg. aftale skal underskuddet afdrages løbende, og Bytoften er foran den aftalte afviklingsplan.

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

 

Opfølgningen viser et forventet merforbrug på 6,6 mio. kr. Afvigelserne i forhold til budgettet kan primært henføres til følgende områder:

 

  • Restudfordring på ca. 7,2 mio. kr. i 2015 i forbindelse med arbejdet med mulighedskataloget for budget 2015-18. Den skyldes, at forslagene ikke har fuld gennemslag før 2016.
  • Ny lovgivning omkring friplejeboliger, 1,2 mio. kr.
  • Merforbrug på hjemmesygeplejen på ca. 6 mio. kr. Merforbruget skyldes stigende aktivitet, som er en konsekvens af opgaveglidningen fra hospitalerne.
  • Merforbrug på ca. 4 mio. kr. vedrørende vederlagsfri behandling hos fysioterapeut. En andel heraf skyldes en ekstraregning for tidligere år på 2,7 mio. kr. vedrørende Bytoften. Udgifterne på området er generelt stigende på landsplan. Herning kommune har i den forbindelse deltaget i et forberedende arbejde mellem KL, regioner og kommuner om den fremtidige overenskomst på området. Endvidere har der været afholdt møde med praktiserende læger og fysioterapeuter i Herning Kommune.
  • Mindreforbrug pga. forskydning i investeringer (IT mv.) på ca. 4 mio. kr.
  • Et samlet mindreforbrug på visitation og hjemmehjælp på ca. 5 mio. kr. Mindreforbruget er blandet andet et udslag af, at revisitationen af modtagere af plejeydelser har givet en større økonomisk effekt end forventet.
  • Mindreforbrug på ca. 2 mio. kr. på driftsikring af boligbyggeri, som indeholder en ikke budgetteret indtægt ved midlertidig udlejning af ældreboliger til flygtninge.

 

Korrigerende handlinger:

På Social- og Sundhedsudvalgets område er igangsat forskellige handlinger til håndtering af det forventede underskud.

 

På Handicap- og Psykiatriområdet arbejdes med en række tiltag via Handleplan 2015. Som nævnt er der foretaget en rammereduktion af budgetterne for de decentrale enheder på 1,5 %. Den aktivitetsbestemte ressourcetildeling til de decentrale enheder erstattes på handicapområdet af rammestyring fra 2016. Der etableres større, økonomisk og fagligt mere bæredygtige enheder på området.

Der er indtil nu kun målt en begrænset effekt på forventningerne til regnskabet for 2015 i forbindelse med de nye tiltag. Reduktionen på 1,5 % blev effektueret efter sommerferien, hvilket betyder, at den mulige påvirkning på det faktiske forbrug pr. 30. september 2015 er begrænset. Der er stor usikkerhed om effekten af tiltagene for årets sidste 3 måneder, men der arbejdes hen mod en positiv udvikling.

 

På Sundheds- og Ældreområdet er igangsat en række besparelser i forbindelse med mulighedskatalogerne 2015 og 2016, som endnu ikke er færdigimplementeret. Endvidere er igangsat en handleplan for Sygeplejen.

 

Anlæg:

 

Det forventede regnskab for 2015 er her målt i forhold til det korrigerede budget:

 

N.B. I afvigelseskolonnerne yderst til højre er negative tal merudgifter og positive tal er mindreudgifter.

 

Som tabellen viser forventes en afvigelse på 11,075 mio. kr.

 

En andel af mindreforbruget på 9,593 mio. kr. kan henføres til Fuglsang Sø Centret. Anlægsprojektet er nu afsluttet. Det endelige anlægsregnskab behandles under et særskilt punkt på dagsordenen.

 

Budgetomplaceringer:

 

Der er behov for følgende budgetomplacering:

 

En omorganisering af opgaven vedrørende bevilling af biler til borgere bevirker et ønske om omplacering af 87.000 kr. fra Visitationens administration (05.32.32) Til Hjælpemiddelenheden (05.35.40).

Fra 2016 og frem udgør budgetomplaceringen 352.000 kr.

 

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der foretages budgetomplacering som beskrevet i sagen.
at budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. november 2015 og i Byrådet den 17. november 2015.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A26-1-15 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Udmøntning af Handleplan 2015 - Ressourcestyring i Handicap og Psykiatri

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget behandlede Handleplan 2015 på møderne d. 18. august og 23. september 2015. Her blev administrationen bemyndiget til at igangsætte arbejdet med overgang til rammestyring på Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri. Der er i sagsfremstillingen taget højde for de korrektioner, Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 23. september 2015 vedr. organisering og ressourcetildeling på psykiatriområdet.


Det forslag, der fremlægges nu, går i korthed ud på, at ressourcetildelingen til de decentrale enheder ændres fra den nuværende aktivitetsbestemte ressourcetildeling til et fast rammebudget. Budgettet opdeles i 4 resultatområder. Inden for de enkelte resultatområder har den centrale administration og de decentrale driftsenheder et fælles ansvar for at sikre budgetoverholdelse. Det betyder samtidig organisatoriske ændringer og ændringer i visitationsprocedurerne. Den nuværende adskillelse mellem myndighedsudøvelsen i Visitationen og opgaveløsningen i driften, afløses af en fælles koordinering af de sociale tilbud, der tilbydes borgeren. Samtidig skal Social- og Sundhedsudvalget, som led i den løbende budgetopfølgning og budgetlægning, fastlægge den kapacitet og det serviceniveau, der skal være på området.

Sagsfremstilling

Det foreslås, at ændringerne i ressourcestyringen træder i kraft fra 1. januar 2016. Med udgangspunkt i en ny organisations- og samarbejdsmodel for Handicap og Psykiatri gøres der nedenfor rede for de enkelte elementer i den nye tilgang til ressourcestyring, herunder:

  • Afgrænsning af resultatområderne
  • Ny visitationsmodel
  • Afledte organisatoriske ændringer
  • Kapacitetsstyring
  • Serviceniveau

 

De enkelte elementer er uddybende beskrevet i det notat, der er vedlagt dagsordenen.


Resultatområder

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri, opdeles i 4 resultatområder, som inden for den samlede økonomiske ramme hver tildeles en fast budgetramme. De tre afdelinger i den centrale forvaltning og de decentrale sociale tilbud har et samlet bevillings- og budgetansvar inden for de enkelte resultatområder.

Alle opgaver skal løses inden for det enkelte resultatområdes rammebudget, dels de opgaver som i forvejen løses inden for resultatområdet, men også de opgaver, der fremover kommer til. Det vil med andre ord sige, at resultatområderne skal løse flere opgaver for de penge, der er til rådighed. Det kan kun lade sig gøre ved en mere fleksibel opgaveløsning, omprioriteringer af ressourcer og samarbejde omkring indsatserne inden for hvert resultatområde. Det kræver samtidig opmærksomhed på styring af kapaciteten. Er den tilstrækkelig, er den sammensat rigtigt i forhold til behovene, og udnyttes den fleksibelt? 

 

Tabel 1 viser den økonomiske udfordring, der er i 2016 fordelt på de fire resultatområder.

 

  • Kolonne 1 er udtryk for det estimerede forbrug i 2016 ud fra de udfordringer, vi kender i dag.
  • Kolonne 2 viser det faktiske budget for 2016.
  • Kolonne 3 viser den nettoudfordring, vi har ved indgangen til 2016

 

Tabel 1: 

Resultatområder

Forventet
Regnskab 2016

Forholdsmæssigt
Budget 2016

Udfordring Netto

1

UDVIKLINGSHÆMMEDE

162.293

156.761

5.532

 

AUTISME

44.260

42.752

1.508

 

FYSISK HANDICAPPEDE

36.621

35.372

1.249

2

KOMMUNIKATION

8.450

8.162

288

3

PSYKIATRI

69.859

67.478

2.381

4

MISBRUG

25.757

24.879

878

 

SÆRLIGE SOCIALE PROBLEMER

19.034

18.385

649

 

TVÆRGÅENDE

1.599

1.545

54

Hovedtotal

367.873

355.335

12.538

Udfordring i procent

 

 

3,4%

 

Nettoudfordringen forventes, ud fra de nuværende iværksatte foranstaltninger, at være på 12,5 mio. kr. svarende til 3,4 % netto. Som led i Handleplan 2015 er der igangsat forhandling af serviceniveau og pris for de dyreste enkeltsager med de omkringliggende kommuner. Hvis det lykkedes, vil udfordringen blive reduceret til 7,7 mio. kr. svarende til 2,1 %.

Det følger af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning d. 23. september 2015, at psykiatriområdet fortsætter med de nuværende styringsprincipper, men området skal bære en forholdsmæssig andel af det aktuelle merforbrug. Samtidig blev det besluttet, at området ikke skal indgå i den fremtidige visitationsmodel. Ændringerne i ressourcestyringen på de øvrige områder træder i kraft fra 1. januar 2016.


Ny visitations- og samarbejdsmodel

Samarbejdet med borgeren omkring iværksættelse og bevilling af de sociale tilbud er hidtil overvejende sket i Visitationen. Visitationen har som den centrale bestillerenhed bestemt hvilke tilbud, der skulle iværksættes på grundlag af den handleplan, der skal udarbejdes. Der har været et entydigt ansvar placeret i Visitationen mellem den, der bestiller og den, der betaler, . De enkelte driftstilbud, interne såvel som eksterne, har i den hidtidige styringsmodel fået aktivitetsbestemt afregning i forhold til det antal ydelser, de har leveret.

I konsekvens af rammestyring inden for resultatområderne får driftstilbuddene fremover også ansvar for overholdelse af den samlede budgetramme. Det entydige ansvar mellem bestiller og betaler skal fastholdes, og det følger heraf, at de decentrale ledere også skal have indflydelse på hvilke foranstaltninger, der iværksættes. Skovlyset, Nyboder og Skiftesporet indgår ikke i visitationen, men som hidtil i samarbejde og koordination omkring borgeren.

 

Afledte organisatoriske ændringer

Udgangspunktet for Handleplan 2015 var samling af en række mindre selvstændige enheder for at understøtte rammestyring i resultatområder gennem centerdannelser i større, økonomisk og fagligt mere bæredygtige enheder. Det følger af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning d. 23. september 2015, at der ikke sker ændringer på psykiatriområdet.


På handicapområdet etableres Bo- og Støttecenter Herning, som er en samling af Lindekollegiet, Socialpædagogisk Center og Aflastningen. Ændringen trådte i kraft 1. oktober og er i færd med at blive indfaset.

Blå Kors Varmestue og Blå Kors Pensionat kan ikke uden videre fusioneres. Som alternativ undersøger forvaltningen pt. mulighederne for indgåelse af et mere forpligtende samarbejde, som vil muliggøre en strammere kapacitetsstyring og sikring af samarbejdet i resultatområdet. 


Debatten omkring Handleplan 2015 har med al tydelighed vist, at der et markant behov for samarbejde og samordning af indsatsen, særligt på psykiatriområdet, men også på det øvrige handicap- og psykiatriområde. Organisationen er præget af, at det er den stramme økonomi, der har sat dagsordenen de senere år. Der har været mange forcerede beslutninger med skiftende mål, mange besparelser og organisatoriske omlægninger. Fra debatten i MED-systemet, i ledergruppen, men også i Byrådet, er der sendt klare signaler om bedre dialog og bred medinddragelse af borgere, medarbejdere og ledere. Organisationen må ikke briste, og det er nødvendigt, at der nu gives bedre tid til proces, hvis det langsigtede mål om balance mellem budgetrammer og opgaver skal nås.


Til udvalgets orientering vil der blive fremsendt forslag til organisationsændringer af den centrale administration til behandling i ledergruppen og MED-systemet. Der er behov for mere ledelseskraft for at skabe sammenhæng omkring ressourcestyring, kapacitetsstyring, fastlæggelse af serviceniveau og samarbejdet mellem myndighed og drift i den nye visitations- og samarbejdsmodel. Den centrale administration fastholder visitationen som i dag, men ledelsen af driften opdeles i to hovedområder for hhv. handicapområdet og psykiatri-, misbrugs-, udsatteområdet. Ændringerne planlægges at træde i kraft fra 1. januar 2016.  


Den ledelsesmæssige prioritering er i første omgang indsatsen på psykiatriområdet, hvor arbejdet med en ny strategi bliver genstartet. Det bliver en proces, hvor ledere og medarbejdere skal sætte fokus på de udfordringer, vi står overfor. På helt kort sigt skal den økonomiske udfordring på området og for fremtiden lægge spor for, hvordan vi skal gribe opgaverne an. Vi skal tage stilling til fælles mål og metodeudvikling, dernæst hvad der er den rigtige organisering, og hvordan der skal samarbejdes omkring opgaven. Dels samarbejde mellem de tilbud, vi har i dag og dels samarbejde omkring visitationen. Det er et arbejde, vi forventer at kunne afslutte i foråret 2016. Arbejdet sættes i gang i begyndelsen af november. Der bliver udpeget en styregruppe med deltagelse af centrale og decentrale ledere samt medlemmer af sektor-MED.


Kapacitetsstyring

Det er et centralt element i den nye ressourcestyringsmodel, at der skal være fleksibilitet i kapaciteten. Social- og Sundhedsudvalget skal således tage aktivt stilling til kapacitetens størrelse i de enkelte resultatområder, herunder etablering af nødvendige kapacitetsudvidelser og eventuel finansiering. Hele området er allerede ved overgangen til den nye styringsmodel økonomisk udfordret. 

Kapacitetsstyring er en kompleks afvejning af de aktuelle og fremtidige muligheder, der er for at håndtere en forventet udvikling. Der kan og må ikke lægges et absolut loft over antallet af tilbud. I det omfang vi ikke kan klare forsyningen i egen kommune, er vi forpligtet til at afsøge mulighederne ved andre offentlige eller private leverandører. Borgerne skal inden for rimelig tid have det tilbud, de er berettiget til, og de må ikke stå på venteliste alene med den begrundelse, at der ikke er plads.


Hverken en simpel rammeudvidelse eller simpel besparelse kan løse den økonomiske udfordring på området. Løsningen ligger i kombinationen af en fleksibel opgaveløsning og de rette økonomiske og faglige incitamentsstrukturer. Det kræver en kapacitetsplanlægning, der er mere langsigtet end det enkelte budgetår, en strategisk, organisatorisk og faglig udvikling, som respekterer andet end økonomiske udfordringer og budgetoverholdelse. Omsat i procenter ligger den aktuelle økonomiske udfordring på mellem 2,1 % og 3,4 % af det samlede budget på handicap- og psykiatriområdet.


Serviceniveaustyring

Serviceniveaustyring er det politisk fastlagte niveau for den sammenhæng, der skal være mellem økonomiske rammer, produktivitet og det tilbud, borgeren kan forvente at modtage. Det er balancen mellem input og forventet output.

Der er ved fastlæggelse af serviceniveauet en række, men diffuse rammebetingelser, som ikke kan fraviges. Lovgivningen fastlægger, at den enkelte borgers behov skal vurderes og imødekommes individuelt. I betragtning af de store forskelligheder, der er i borgernes funktionsniveau på området, siger det sig selv, at der ikke kan – og at der ikke må – opstilles ensartede standarder for de tilbud, borgeren kan forvente at modtage. Trods disse forbehold udelukker det ikke, at der kan opstilles rammer for serviceniveauet, men beskrivelserne skal give mulighed for differentiering mellem forskellige niveauer, tilpasset den enkelte. Beskrivelse af serviceniveauet blive forelagt Social- og Sundhedsudvalget i januar 2016.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at    Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri fra 1. januar 2016 inddeles i 4 resultatområder for henholdsvis

 

Udviklingshæmmede, autister og fysisk handicappede

Kommunikation

Psykiatri

Misbrug og socialt udsatte

 

at    fordelingen på resultatområder godkendes. 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 03.02.00-Ø00-1-15 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Fuglsangsø Centret - godkendelse af skema C og endeligt anlægsregnskab.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Anna K. Stokholm, Jan Märcher

Sagsresume

Herning Byråd godkendte på mødet den 14. maj 2013 skema B for byggeriet af Fuglsangsø Centret.

Projektet fik i forbindelse med budgetforlig 2013, indarbejdet yderligere 10 daghjemspladser fra Koloritten og 6 plejeboliger udgik. Generelle kapacitetstilpasninger på Sundhed og Ældre området, har ligeledes været medvirkende til ændringer i projektet.

 

Fuglsangsø centret omfatter i alt et nyt aktivitetscenter, administration, 90 plejeboliger, 16 ældreboliger og 20 daghjemspladser.

Endeligt anlægsregnskab vedrørende etablering og opførelse af boliger og servicearealer ved Fuglsangsø centret fremlægges til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Anlægsregnskabet for nybygning af Fuglsangsø centret med boligarealer og serviceareal er udfærdiget og godkendt af EY revision, som har påtegnet regnskaberne uden bemærkninger den 8. oktober 2015.

Godkendelsen indebærer,

  • at kommunen godkender anlægsregnskabet (skema C) med den endelige anskaffelsessum på såvel boligdelen som servicearealerne til projektet.

 

 

Godkendelse af anlægsregnskabet (skema C):

Sammenlignet med budgettet (skema B), kan det endelige regnskab (skema C) specificeres i følgende hovedtal:

 

Bevilling

 

Regnskab

 

Forskel

 

 

(Skema B)

 

(Skema C)

 

 

 

Boligdel (inkl. moms)

148.992.000

kr.

140.799.310

kr.

-8.192.690

kr.

 

 

 

 

 

 

 

Servicedel (inkl. moms)

76.193.000

kr.

75.520.700

kr.

-672.300

kr.

 

 

 

 

 

 

 

Anskaffelsessum i alt

225.185.000

kr.

216.320.009

kr.

-8.864.991

kr.

 

Staten udmelder et bindende maksimumbeløb hvert år, som alment boligbyggeri skal opføres indenfor.

Hensigten med maksimumsbeløbsordningen er, at afskære det dyre byggeri, samt at fastholde et rimeligt lejeniveau.

Det kan oplyses at statens bindende maksimumbeløb for boligdelen vedrørende denne sag, var 168,959 mio. kr.

Anlægsregnskab:

Projektets samlede udgifter kan specificeres således:

Stednr.:

Betegnelse:

Bevilling:

Regnskab:

Forskel:

Boligdel:

Inkl. moms

 

 

 

530.080

Boliger

148.992.000

140.799.310

-8.192.690

Servicedel:

Ekskl. moms:

 

 

 

018.080.01

Servicearealer

61.976.000

61.589.106

-386.894

018.080.02

Servicearealtilskud

-4.720.000

-4.720.000

0

 

I alt

206.248.000

197.668.416

-8.579.585

Finansiering:

 

 

 

 

88% lån vedr. boligerne

 

-131.112.960

-123.903.393

7.209.567

2% beboerindskud vedr. boligerne

 

-2.979.840

-2.815.986

163.854

 

I alt

-134.092.800

-126.719.379

7.373.421

 

 

 

 

 

Netto finansieringen for Herning Kommune

I alt

72.155.200

70.949.037

-1.206.163

 

 

Bemærkninger til anlægsregnskabet:

Netto finansieringen for hele projektet er 70,949 mio. kr., mod bevillingens 72,155 mio. kr. Det vil sige en mindreudgift på 1,206 mio. kr.

Budgettet for anlægssagen blev udarbejdet i 2011, og de medvirkende faktorer til mindreudgiften har blandt andet været, at indexreguleringen ikke blev så høj som forventet, da byggeriet er gennemført i årene med særdeles lav prisudvikling. Ligeledes har renteudgifterne været betydelig lavere end forventet. Udbudsform og gennemførelse af byggeriet har desuden vist sig, at være meget konkurrencedygtig for så vidt angår udgifter til projektændringer og uforudsete udgifter.

88 % af udgiften til boligdelen på 140,799 mio. kr., svarende til 123,903 mio. kr., kan finansieres med optagelse af lån hos KommuneKredit. Der er i 2014 optaget et foreløbigt lån på 110,0 mio. kr. Derfor hjemtages der lån på det resterende beløb 13,903 mio. kr.

Byggeriet er afleveret 2. juni 2014, og overgået til drift pr. 1. august 2014.

 

Ved godkendelse af bevillingen (skema B) var huslejen beregnet til ca. 984 kr./m² pr. år., svarende til en gennemsnitlig månedlig husleje på 5.822 kr. pr. bolig. Hertil kommer forbrugsafgifter svarende til ca. 174 kr. pr. m² årligt, eller 1.030 kr. pr. måned pr. bolig.

Huslejen for Fuglsangsø Centeret for 2016 er fastsat til kr. 5.822 kr. pr. bolig/984 kr./m² pr. år.

 

Huslejeniveauet svarer til de øvrige boliger på SSB område. Eksempelvis er huslejeniveauet for 2016 på Lind pleje- og aktivitetscenter 964 kr./m² pr. år, og på Lindegården 1.020 kr./m².

 

Velfærdsteknologi:

Der var jf. budgettet afsat 4 mio. kr. til velfærdsteknologi.

 

Der er anvendt i alt 4,864 mio. kr. til indkøb og implementering af velfærdsteknologi på Fuglsangsø Centeret.

Heraf er der anvendt i alt 0,500 mio. kr. indkøb og udvikling  af wellness badekabine i samarbejde med en privat producent af velfærdsteknologisk udstyr, og 2,630 mio. kr. på LED-belysning (Døgnrytmen styrer belysning af boliger og tilhørende servicearealer på et boligafsnit på 16 boliger og tilhørende 10 boliger til demente). Projekterne omkring wellnes kabinen og LED belysningen er ikke endelig afsluttet.

 

Det resterende beløb kr. 1,734 mio. kr. er hovedsaglig brugt på indkøb af:

Bidettoiletter. Der er indkøbet 2 forskellige modeller af bidettoiletter. 20 stk. i alt.

Informationsskærme i aktivitets- og plejecenterdelen.

Wayfinding – Elektronisk tavle med fingertouch. Elektronisk ”vej viser” opsat i indgangsområdet.

4 stk. Højdejusterbare badestole.

Særlige stole med massage funktion - 2.stk. Særlig velegnet til demente borgere.

 

Udgifterne til ny teknologi er hovedsaligt indkøbt til servicearealerne. Bidettoiletter og badestole er indkøbt til boligarealerne.


Regnskabet (skema C) for henholdsvis boliger og servicearealer samt revisionspåtegning vedr. det fremlagte anlægsregnskab ligger på sagen. 

 

Jens Bech Vestergaard deltager i sagens behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at regnskabet (skema C) for boligdel og servicearealer godkendes med henholdsvis 140,799 mio. kr. og 75,521 mio. kr. (begge inkl. moms)
at anlægsregnskabet for boligdelen godkendes med 140,799 mio. kr. (inkl. moms)
at anlægsregnskabet for servicedelen godkendes med 61,589 mio. kr. (ekskl. moms)
at anlægsregnskabet for servicearealtilskud godkendes med en indtægt på 4,720 mio. kr.
at der hjemtages det resterende lån på 13,903 mio. kr. til finansieren af boligdelen, således at den samlede låneoptagelse bliver 123,903 mio. kr.

 

 

 

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.54.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Ombygning af Ågården i Vildbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 X

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Anna Kjærgaard Stokholm

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 22. oktober 2014 programoplæg for ombygning af Aktivitetscentret Ågården. Opgaven har krævet en ny indretning af de kommunale arealer, for at kunne rumme Aktivitetshuset (Handicap og Psykiatri) sammen med de aktiviteter der allerede foregår i huset i dag.

 

Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra brugere af Aktivitetcentret, leder af daghjem, leder af Aktivitetshuset, arkitekt, rådgiver fra kommunale ejendomme og konsulent fra Staben.

 

Der er indhentet priser på opgaven over 2 udbudsrunder.

 

Social og Sundhedsudvalget er senest på mødet d. 23 september blevet orinteret omkring de indkomne priser i forbindelse med udbudsrunde 2. Ved indhentning af priser for anden gang har det ikke været muligt at opnå en samlet besparelse, der er en afvigelse på 1,154 mio. kr. over budgetrammen for ombygningen af Ågården.

 

Sagen fremlægges med henblik på, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, hvordan projektet kan fortsætte.

Sagsfremstilling

Projektet har i begge udbudsrunder været udbudt i hovedentreprise og administrationen har vurderet om en ny udbudsrunde udsendt som fagentreprise, vil kunne give en yderligere besparelse.

 

Administration vurder at et nyt udbud i fagentreprise vil give en besparelse på under kr 100.000,- når der tages højde for ekstra omkostninger til nyt udbud, omprojektering m.m. Det vurderes ligeledes at det vil være svært, at hjemtage priser i et nyt udbud, da flere af de adspurgte håndværkere ikke har ønsket at medvirke i 2. udbudsrunde.

 

Administrationen har vurderet følgende muligheder for projektet.

 

  • Aktivitetshuset på Park Alle fraflyttes ikke og de eksisterende lokaler, som Sundhed og Ældre råder over på Ågården renoveres. Renoveringen finansieres af det beløb i invisteringsoversigten, som er afsat til Ågården.

 

  • Social- og Sundhedsudvalget anmoder Økonomi- og Erhvervsudvalget om finansiering af det resterende beløb på ialt 1,154 mio. kr. til gennemførsel af ombygningen af Ågårdens lokaler, så lokalerne kan rumme Aktivitetshuset, daghjem og Aktivitetscentret. Aktivitetshuset lokaler fraflyttes og Kommunale Ejendomme kan herefter sætte ejendommen på Park Alle 5 til salg.

 

Økonomi

Jf. investeringsoversigten er der for Ågården afsat 3,882 mio. kr. i 2014 og 4,190 mio. kr. i 2015. I alt er der afsat 8,072 mio. kr. til projektet.

 

Ved indhentning af priser for anden gang har det ikke været muligt at opnå en samlet besparelse, der er en afvigelse på 1,154 mio. kr. over budgetrammen for ombygningen af Ågården.

 

 

Jens Bech Vestergaard deltager i sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Ågården renoveres med henblik på at opnå en standard som på andre centre
at lejemålet på Park Alle bibeholdes til Aktivitetshuset (Handicap og Psykiatri)

alternativt indstilles,

at Social- og Sundhedsudvalget anmoder Økonomi- og Erhvervsudvalget om finansiering af de resterende kr. 1,154 mio kr. til gennemførsel af ombygningsprojektet. Lejemålet på Park Alle opsiges og Aktivitetshuset flytter til Ågården.
at såfremt Økonomi- og Erhvervsudvalget bevilger finansiering af de resterende 1,154 mio kr., anmodes der om frigivelsen af anlægsbevillingen i alt kr. 8,072 mio. kr. på sted nr. 018078 01, samt frigivelse af anlægsbevilling vedr. servicearealtilskud i alt kr. 1,240 mio. kr. på sted 018078 02.

 

 

 

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget anmoder Økonomi- og Erhvervsudvalget om finansiering af de resterende 1,154 mio. kr. med henblik på, at projektet gennemføres som besluttet 22. oktober 2014, punkt 114.

 

Sagsnr.: 27.42.00-G01-9-12 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Orientering om anmeldelse af byggeskader til Byggeskadefonden - Vesterled Plejecenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Anna K. Stokholm.

Sagsresume

Vesterled Plejecenter blev ombygget i 2007, og siden ombygningen har der været en række generelle problemer med bygningerne særligt omkring indeklima og klimaskærm.

 

Administrationen har vurderet at en større og mere gennemgribende undersøgelse af problemerne var nødvendig, og der er efterfølgende anmeldt 3 sager til Byggeskadefonden.

Sagsfremstilling

Vesterled Plejecenter har siden ombygningen haft en række problemer omkring indeklima, som kan relateres til ombygningen i 2007.

 

Hen over årene er der løbende foretaget undersøgelser af forholdene for at få klarlagt problemerne blandt andet med indeklima, vandindtrængning i bygningen, skader i murværket og dårligt fungerende vinduer.

 

Administrationen har undersøgt forholdene omkring en række indeklimaproblemer og trækgener i løbet af 2009 og forskellige tiltag blev efterfølgende igangsat for at få en løsning på problemerne.

 

Ventilationsanlægget er blevet nærmere efterset af flere omgange og i 2011 blev der opsat udvendige persienner for at få en løsning på blandt andet indklima problematikken i en stor del af kanapperne til boligerne i byggeriet.

 

Opsætning af persienner har haft en positiv indvirkning på indeklimaet, men der er stadig problemer med vandindtrængning og flere steder er der i forbindelse med byggeriets årlige gennemsyn i 2014 konstateret markant dårlige vinduer, samt fugtskader i enkelte lejligheder og revnedannelser i murværket.

 

Administrationen fik herefter i oktober 2014 udarbejdet en rapport til vurdering af kanapper og murværk. Rapporten viste at omfanget kunne være større og mere omfattende end først antaget. I juni 2015 blev en tømrer kontaktet for nedtagning af facadeplader på en udvalgt kanap så konstruktionerne kunne besigtiges. Det kunne efter nedtagning af facadepladerne konstateres, at der i flere samlinger ikke var anvendt korrekte og anviste materialer og flere steder har vandpåvirkning forårsaget tegn på nedbrydning af kanapvæggen.

 

Administrationen har fremsendt 3 skadesanmeldelser til Byggeskadefonden medio september 2015 og afventer en tilbagemelding. Byggeskadefonden har gennemgået byggeriet i forbindelse med 1 og 5 års gennemgang.

  

Social- og Sundhedsudvalget orienteres når der foreligger nye oplysninger i sagen. 

 

Jens Bech Vestergaard deltager i sagens behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 27.12.00-G01-3-15 Sagsbehandler: Søren Thomsen  

National kortlægning af hjemløshed i Danmark 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tina Ladefoged Hansen, Leder af Hjemløseteam Herning

Sagsresume

Den netop offentliggjorte kortlægning af hjemløshed i Danmark viser, at der i uge 6 i 2015 var 6.138 hjemløse borgere i hele landet. Det er 318 personer flere end ved den forrige kortlægning i 2013, svarende til en stigning på ca. 5%. Siden 2009, hvor hjemløsetallet var 4.998, er der sket en stigning på ca. 23%. I Herning Kommune er antallet af hjemløse steget fra 149 personer i 2013 til 178 i 2015, svarende til en stigning på ca. 19 %. Både for Danmark som helhed, som for Herning Kommune, gælder det, at det særligt er hos gruppen, der overnatter midlertidigt hos venner og familie på grund af hjemløshed, at vi ser en stigning over de senere år. I Herning Kommune er 42 registreret som "sofasufere".

Sagsfremstilling

Den femte nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark baserer sig på en hjemløsetælling i uge 6 i 2015. Kortlægningen gennemføres hvert andet år for at følge udviklingen både på landsplan og i de enkelte kommuner. Rapporten er udarbejdet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og resultatet er, at antallet af hjemløse borgere fortsat stiger.

 

Generelt ses en stigning i region Midtjylland, og den sker i områdets store og mellemstore byer. Herning Kommune er sammen med Aarhus ”topscorer” og har det, der svarer til 1,9 hjemløse pr. 1.000 indbyggere. Aarhus Kommune har 2,1 hjemløse per 1.000 indbyggere. Sammenlignes der med kommuner af ca. samme størrelse som Herning, har Viborg og Horsens henholdsvis 0,9 og 1,3 hjemløse per 1.000 indbyggere. I rapporten nævnes det, at ”særligt hvad angår det forholdsvis høje antal hjemløse borgere i Herning, skal det bemærkes, at når tallet er højere end i de øvrige byer af samme størrelse, skyldes det i høj grad beliggenheden af den statslige §110 boform Møltrup Optagelseshjem i kommunen”.

 

Resultaterne viser, at årsagerne til hjemløshed skal findes i samfundsmæssige og individuelle forhold. En betydelig del af borgere, der rammes af hjemløshed, er personer med psykisk sygdom eller misbrugsproblemer. Det er socialt udsatte borgere, der i høj grad er afhængige af samfundets hjælp til at få et sted at bo, ligesom disse borgere ofte har brug for social og praktisk støtte i hverdagen for at kunne bo i egen bolig.

 

En væsentlig årsag til det stigende antal hjemløse er kraftig mangel på billige boliger. En gruppe, der er særlig sårbar, er de udsatte unge, som på grund af den lavere kontanthjælp har endnu vanskeligere ved at betale en husleje.

 

En anden mulig forklaring på, at Herning Kommune oplever en stigning i antallet af hjemløse i perioden 2013 - 2015 er, at Blå Kors pensionat er en del af registreringen for første gang.

 

Herning Kommune fortsætter indsatsen på området, som koordineres igennem Udsattestrategien.

 

Det kan endvidere oplyses, at SFI-rapporten i øvrigt omhandler:

- Definition af hjemløshed

- Metode og data

- Hjemløshedens omfang og udvikling

- Demografisk profil

- Geografisk fordeling

- Helbred og misbrug

- Hjemløse unge

- Faktorer bag hjemløshed

- Sociale indsatser

 

Rapporten kan rekvireres.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.39.04-A00-2-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Konkurrenceudsættelse - praktisk bistand

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I forbindelse med budgetforliget for 2014 besluttede budgetforligspartierne at finde områder, hvor konkurrenceudsættelse og eventuel udlicitering kan give borgerne mere og bedre service for skattekronerne.

 

Praktisk bistand på hjemmehjælpsområdet er et af de udvalgte områder.

 

For nuværende anvender Herning Kommune godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet. Konkurrenceudsættelse af området for praktisk bistand, har konsekvenser for hhv. borgere, forsyningsforpligtelsen, det lokale erhvervsliv og den administrative styring af området.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2014 besluttede budgetforligspartierne at finde områder, hvor konkurrenceudsættelse og eventuel udlicitering kan give borgerne mere og bedre service for skattekronerne.

 

På den baggrund har direktionen i juni 2014 fremlagt en ”bølgeplan” for de områder, der skal konkurrenceudsættes. Området for praktisk bistand på hjemmehjælpsområdet er et af områderne. Bølgeplanen er behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget som punkt nr. 182 den 16. juni 2014 og som punkt nr. 69 i Social- og Sundhedsudvalget den 17. juni 2014.

 

Denne sagsfremstilling har til formål at beskrive konsekvenserne af en konkurrenceudsættelse af den praktiske bistand for hhv. borgerne, forsyningsforpligtelsen, det lokale erhvervsliv, den administrative styring og det økonomiske potentiale i Herning Kommune sammenlignet med den nuværende godkendelsesmodel.

 

Lovgivningen på fritvalgsområdet

Serviceloven fastslår, at kommunerne er forpligtet til at sikre borgere i eget hjem frit valg af leverandør af hjemmehjælp. Borgerne skal således kunne vælge mellem mindst 2 leverandører, hvoraf den ene kan være kommunal.

 

Kommunen har forsyningsforpligtelsen på hjemmehjælpsområdet hvilket betyder, at uanset valg af model, skal den kommunale leverandør med kort varsel kunne tilvejebringe et nødberedskab i tilfælde af, at en private leverandør går i betalingsstandsning eller begæres konkurs.

  

Fritvalgsområdet i Herning Kommune

Herning Kommune har valgt at benytte godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet. Timeprisen, som leverandørerne afregnes efter, beregnes årligt på baggrund af de udgifter, den kommunale leverandør har i forbindelse med løsningen af den kommunale del af opgaven.

 

En opgørelse fra juli 2015 viser, at de private leverandører leverer hjemmehjælpsydelser til 23 % af borgerne, mens den kommunale leverandør leverer ydelser til 77 % af borgerne. Borgerne benytter dermed i høj grad det frie valg til at vælge den kommunale leverandør.

 

Afregning i perioden januar-juni 2015 viser, at 84% af de samlede udgifter til personlig pleje og praktisk bistand udbetales til den kommunale leverandør mens 16 % udbetales til private leverandører.

 

De to største private leverandører - hhv. Privat Pleje og Omsorg og Spar 2 - får udbetalt 93 % af de samlede udgifter til private leverandører. De resterende 7 private leverandører får udbetalt mellem 0,11% og 2,46% af de samlede udgifter.

 

De to største private leverandører kan levere såvel personlig pleje som praktiske bistand. Når borgerne vælger private leverandører, ser det dermed ud til, at de foretrækker dem, der kan levere ydelser indenfor såvel pleje som praktisk bistand.

 

Opgørelser fra juli 2015 viste, at den private leverandør, der har flest borgere, har 204 borgere mens den der har færrest har 4. Der er dermed stor forskel på, hvor mange borgere de private leverandører har.

 

Muligheder og krav til virksomhederne

Alle virksomheder, der søger om godkendelse som leverandør, kan i princippet godkendes - hvis de opfylder betingelserne oplistet i Sundhed og Ældres godkendelsesdokument. Det betyder, at der ikke er noget øvre loft for antallet af leverandører.

 

Pr. 1 september 2015 har Herning Kommune ud over den kommunale leverandør 6 private leverandører, der udelukkende leverer praktisk bistand og 3 private leverandører, der leverer både praktisk bistand og personlig pleje.

  

Navn på leverandør

Praktisk bistand

Personlig pleje

Den Kommunale Hjemmepleje

X

(Hele døgnet)

X

(Hele døgnet)

Privat Pleje og Omsorg

X

(Hele døgnet)

X

(Hele døgnet)

Spar 2

X

(Kl. 07:00-23:30)

X

(Kl. 07:00-23:30)

Svane Service

X

(Kl. 07:00-23:30)

X

(Kl. 07:00-23:30)

ABJ-Rengøring

X

 

Bells rengøring

X

 

BR-Service

X

 

Flexipleje

X

 

Tina-Ren

X

 

Akurat

X

 

 

 

Når en virksomhed skal godkendes som leverandør af hjemmeplejeydelser skal den leve op til en række krav med henblik på at kunne levere det samme serviceniveau og den samme kvalitet som den kommunale leverandør. De private leverandører er således på samme måde som den kommunale leverandør underlagt de forvaltningsretlige regler om tavshedspligt, notatpligt og oplysningspligt samt til at levere ydelser på baggrund af de politisk vedtagene kvalitetsstandarder.

 

Rammerne for at levere hjemmehjælpsydelser i Herning Kommune er meget fleksible. Det er således muligt at blive godkendt til at levere udelukkende praktisk bistand og til at levere ydelser i dele af kommunen. For leverandører af både personlig pleje og praktisk bistand er det også muligt kun at levere plejeydelser i dele af døgnet.

 

Baggrunden for fleksibiliteten er dels at tilgodese de mindre virksomheder og dels at sikre borgerne mange leverandører at vælge imellem.

  

Nedenstående oversigt viser, hvordan de private leverandører benytter sig af fleksibiliteten på fritvalgsområdet i Herning Kommune. Oversigten er eksklusiv den kommunale leverandør på området. Den kommunale leverandør leverer alle typer af ydelser i alle fire geografiske områder i kommunen - hele døgnet.

 

Geografisk fleksibilitet

 

Antal aktører, der leverer ydelser i hele Herning Kommune

Antal aktører, der leverer ydelser i udvalgte geografiske områder

Praktisk bistand

5

1

Personlig pleje og praktisk bistand

3

0

 

 

Tidsmæssig fleksibilitet

 

Antal private leverandører, der leverer ydelser i hele døgnet

Antal private leverandører, der ikke leverer ydelser hele døgnet

Personlig pleje og praktisk bistand

1

2

 

Ovenstående opgørelser viser, at de private leverandører generelt ikke benytter sig af den geografiske fleksibilitet, men at de private leverandører, der leverer både praktisk bistand og personlig pleje, i høj grad gør brug af den tidsmæssige fleksibilitet.

  

 

Området for praktisk bistand

Udgifterne til praktisk bistand alene udgør 9 % af de forventede årlige udgifter til personlig pleje og praktisk bistand i 2015 (i alt 123 mio. kr.). Udgifterne til praktisk bistand er fordelt med 3 mio. kr. årligt til private leverandører og 8 mio. kr. til den kommunale leverandør – i alt 11 mio. kr. årligt. Udgifterne til den praktiske bistand udgør således kun en lille del af de samlede udgifter på hjemmehjælpsområdet.

 

Herning Kommunes fritvalgstimepris

Det er muligt at sammenligne fritvalgstimeprisen i Herning Kommune med andre kommuners fritvalgstimepris på www.fritvalgsdatabasen.dk. Potentialeafklaringen fra 2012, udarbejdet af Udbudsportalen i KL viste, at Herning Kommunes fritvalgstimepriser på såvel praktisk bistand som personlig pleje lå i den billigste tredjedel af kommunerne. Dette er fortsat tilfældet hvilket illustreres nedenfor.

 

Kategori

Pris pr. time/enhed i Herning Kommune

Herning Kommunes placering på landsplan i forhold til den billigste kommune

Kommune med billigste pris pr. time/enhed

Kommune med dyreste pris pr. time/enhed

Praktisk hjælp

Herning Kommune:

398,95

33

Aabenraa: 290,52

Samsø

576,25

Personlig pleje, hverdagstimer

Herning Kommune:

447,12

31

Dragør:

316,25

Solrød

610,00

Fritvalgsdatabasen, den 17. september, 2015

 

Konsekvenser af udbud af området for praktisk bistand

Udbudsmodellen er omfattet af de generelle regler for udbud. Ved brug af udbudsmodellen skal Byrådet på baggrund af en udbudsrunde indgå en kontrakt med mindst 2 leverandører, af de forskellige hjemmehjælpsydelser. Kontrakterne skal indgås med de leverandører, der har afgivet det mest fordelagtige tilbud i forhold til de fastsatte kvalitetskrav.

 

Afregningsprisen dannes på baggrund af udbuddet, og det er derfor ikke nødvendigt med den administrative beregningsproces som under godkendelsesmodellen. Udbuddet kan medføre afregning af flere forskellige timepriser til de forskellige leverandører på området for praktisk bistand. Timepriserne kan ligge såvel over som under den kommunale timepris.

 

Antallet af leverandører efter et udbud afhænger af, hvor mange leverandører man ønsker at indgå kontrakt med, og om kommunen skal fortsætte som leverandør på området. En konkurrenceudsættelse af området for praktisk bistand vil alt andet lige betyde, at antallet af private leverandører begrænses, idet ikke er alle af de nuværende leverandører, kapacitetsmæssigt vil kunne magte hele området for praktisk bistand hele Herning Kommune.

 

Borgerne

Et færre antal leverandører vil kunne opleves af borgerne som en begrænsning af det frie valg. Omvendt vil borgerens valg af leverandør blive mere overskueligt.

 

I forbindelse med at borgerne skal træffe beslutning om valg af leverandør, fremviser Visitationsenheden en oversigt over de leverandører, som borgeren kan vælge imellem. For borgerne kan et stort antal leverandører skabe en uoverskuelig frit-valgs-situation. Ligeledes kan det være svært at gennemskue, hvad der adskiller den ene leverandør fra den anden, når de alle i udgangspunktet skal levere ydelser af den samme kvalitet.

 

Borgere, der modtager såvel praktisk bistand som personlig pleje vil med en adskillelse mellem praktisk bistand og personlig pleje i højere grad end nu kunne opleve, at der kommer mere end én leverandør i huset. Dette skyldes, at leverandører der leverer personlig pleje ikke nødvendigvis også kan levere praktisk bistand, hvis de ikke har vundet udbuddet. Dermed er der risiko for at borgerne oplever den samlede indsats som mindre sammenhængende end den, de kender under godkendelsesmodellen i dag.

 

Levering af praktisk bistand på hjemmeplejeområdet adskiller sig fra levering af rengøring til private. Dels fordi der følger forpligtelser med i forhold til notatpligt, oplysningspligt osv. og dels fordi de private leverandører på samme måde som den kommunale leverandør pålægges at skulle arbejde med et rehabiliterende sigte og dermed at skulle understøtte at borgerne kan så meget selv som muligt. Dette stiller særlige krav til det personale der udfører den praktiske bistand.  

 

Forsyningsforpligtelsen 

Kommunen kan lade sin egen leverandørvirksomhed fortsætte uanset resultatet af udbuddet, og på den måde sikre, at kommunen kan fortsætte som leverandør og forsyningsforpligtelsen dermed sikres. Der skal dog gøres opmærksom på dette i udbudsmaterialet. En ulempe ved udbud knyttet til forsyningsforpligtelsen er, at den kommunens udgifter hertil ikke afspejles i den markedsbestemte pris.

 

Som følge af, at godkendelsesmodellen bygger på en beregnet fritvalgstimepris, undgår man en for ensidig vægtning af prisen og dermed også at presse de private leverandører mere end den kommunale leverandør. Dette medvirker til at reducere risikoen for prisdumping og konkurs og er derfor medvirkende til at stabilisere leverancesikkerheden overfor borgerne. Herning Kommune har siden 2010 oplevet 2 konkurser på fritvalgsområdet.

 

Det lokale erhvervsliv

Et udbud af den praktiske bistand i Herning Kommune vil som tidligere nævnt betyde, at ikke alle de nuværende private leverandører vil kunne fortsætte som leverandør af praktisk bistand. Afhængigt af deres markedsandel af visiterede borgere i kommunen vil det kunne have større eller mindre konsekvenser for deres virksomhed.

 

Den administrative styring

Der vil være et højt administrativt ressourcetræk i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale, idet der stilles store krav til beskrivelsen af den ønskede kvalitet i den ydelse, der skal leveres for derved at sikre den rette balance mellem pris og kvalitet og de krav, der stilles til tværgående samarbejde og koordinering mellem de private leverandører og kommunen.

 

Et udbud af den praktiske bistand vil betyde færre og større private leverandører, hvilket giver gode muligheder for et tættere samarbejde med Herning Kommune omkring udviklingen af hjemmeplejen og en mere effektiv implementering af ny lovgivning og særlige indsatser.

 

I forbindelse med et udbud er der behov for et øget fokus på virksomhedernes soliditet og særligt vigtigt er det, at størrelsen på anfordringsgarantien afspejler den aktivitet, som vinderne af udbuddet får i kommunen.

 

Det økonomiske potentiale

Udgifterne til praktisk bistand udgør som tidligere nævnt kun 9 % af udgifterne til hjemmeplejeområdet og udgør dermed kun en mindre del af de samlede udgifter til området - svarende til 11 mio. kr. årligt.

 

Hvis en konkurrenceudsættelse af den praktiske bistand resulterede i en fritvalgstimepris på niveau med den billigste kommune ville der være tale om en potentiel årlig besparelse på 3 mio. kr. Som følge af at Herning Kommunes fritvalgstimepris for praktisk bistand ligger blandt den laveste tredjedel af kommunerne må det formodes, at der kun er et mindre besparelsespotentiale at hente ved en konkurrenceudsættelse.

 

Eftersom Herning Kommune allerede har en forholdsvis lav timepris er det spørgsmålet, hvor realistisk det er at hente en effektiviseringsgevinst på 27 % i forhold til det nuværende prisniveau. I KLs potentialeafklaring fra 2013 konkluderer Udbudsportalen således, at Herning Kommune vil have begrænsede muligheder for at indhente en effektiviseringsgevinst svarende til den beregnede andel for Herning Kommune af det udregnede potentiale for samtlige kommuner.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Herning Kommune, af hensyn til forsyningsforpligtigelsen, fortsat skal være leverandør af praktisk bistand og personlig pleje

 

at personlig pleje indgår i konkurrenceudsættelsen sammen med konkurrenceudsættelse af praktisk bistand

 

at processen med konkurrenceudsættelse igangsættes.

 

Beslutning

Der gennemføres ikke konkurrenceudsættelse på området.

 

Sagsnr.: 03.30.05-P19-1-15 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Orientering om udvikling af boligsociale indsatser i Holtbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 X

 

 X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Karin Locander; Preben Siggaard

Sagsresume

Holtbjerg er den bydel, hvor der er flest almene boliger i Herning Kommune. Boligområdet er på forskellige måder socialt udsat, og kommunen, boligselskaberne Fællesbo og Lejerbo samt Landsbyggefonden er sammen om et udviklingsarbejde, der skal tage hånd om udfordringerne i området. Alle relevante forvaltningsområder er involveret i samarbejdet.  

Sagsfremstilling

Boligselskaberne, politiet og kommunen har gennem de sidste 18-24 måneder fulgt udviklingen i Holtbjerg. Særligt grupperinger af unge i området fremkalder opmærksomhed og behov for indsatser.

 

Landsbyggefonden har tradition for 4 årige indsatsplaner. Erfaringerne viser imidlertid, at der typisk er behov for langvarige indsatser for at skabe den nødvendige forandring. Det er afgørende, at indsatserne er koordinerede og forankrede på tværs for at have god effekt.

 

Ift. Holtbjerg er derfor aftalt en helt ny proces: I perioden 01.01.2016 – 31.07.2017 gennemføres et udviklingsprojekt. På baggrund af projekterfaringerne skal der i løbet af 2016 tages stilling til indholdet i en egentlig boligsocial helhedsplan for Holtbjerg.

 

Kommunen, boligselskaberne Fællesbo og Lejerbo samt Landsbyggefonden er sammen om opgaven, der de næste 1½ år har to mål:

 

  1. der skal sættes ind og dæmmes op for de mest alarmerende behov her og nu
  2. det langsigtede indsatsbehov i området skal afdækkes

 

Børn og Unges arbejde med Holtbjerg Kraftcenter indgår i projektsamarbejdet. Det samme gør kultur- og fritidsområdet, der bidrager dels med lokaler på Kulturama og dels med medarbejdertimer for en lokal kulturmedarbejder.

Økonomi

Landsbyggefonden har principper for fordelingsnøglen ift. boligsociale indsatser. Fonden bidrager med ca. 75 %. Resten finansieres lokalt fordelt mellem kommune og boligselskab.

 

Den samlede økonomi i projektperioden på 1½ år er 2,5 mio. kr. Heraf kommer Landsbyggefonden med 1,9 mio. kr. Boligselskaberne og kommunen betaler hver 0,3 mio. kr. Den kommunale medfinansiering leveres som medarbejdertimer fra spydspids-indsatser i området samt lokalefaciliteter.  

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Administrationen orienterede om projekt ”Min livshistorie”.

 

Møde med Ældrerådet 2015 fastlægges til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 9. cember 2015 . Administrationen fastlægger temaer i samarbejde med formandsskabet for Ældrerådet.