Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 27. maj 2020
Mødested: Skype-møde

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 14.00.08-A00-1-20 Sagsbehandler: Karin Locander  

COVID-19 - aktuel status

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

COVID-19 - Status på den aktuelle situation.

Sagsfremstilling

COVID-19 har stor betydning for Social- og Sundhedsudvalgets område. På udvalgsmødet gives en status på den aktuelle situation.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-20 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Budget 2021 - Budgetforslag på Social- og Sundhedsudvalgets områder

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til budget 2021-24 på Social- og Sundhedsudvalgets områder forelægges til godkendelse.

Sagsfremstilling

 

Jfr. budgetproceduren for 2020 fremsendes forslag til budget 2021-2024 på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Budgetforslaget indeholder driftsbemærkninger og politiske årsmål.

 

Budgetmaterialet er vedlagt som bilag. Alle tal er i 2020-priser, idet fremskrivning til 2021-priser først sker senere i budgetprocessen.

  

Det foreliggende budgetforslag er udarbejdet med udgangspunkt i de budgetrammer, som er udmeldt af Økonomi- og Erhvervsudvalget. Dagsordenpunktet med rammeudmeldingen er vedlagt som bilag.

 

Opmærksomhedspunkter i budgetlægningen:

 

  • Demografiregulering for 2024 og korrektioner til demografiberegningerne for årene 2021-23 endnu ikke indregnet i budgetrammerne. Dette gælder alle kommunens demografiregulerede områder. Reviderede demografimodeller for serviceområderne 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og Ungdomsskoler og 18 Sundhed og Ældre samt ny procedure for håndtering af demografireguleringer i budgetrammerne gældende fra og med budget 2021 blev fremlagt til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 27. april 2020 sammen med rammeudmeldingen. Udvalget valgte imidlertid at udsætte beslutningen om en ny demografimodel. I stedet er igangsat demografiberegninger efter den gamle model.

 

  • Regnskabsresultatet 2019 og forårsopfølgningen for 2020 viser, at budgetrammen for Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri er presset. Regnskabet for 2019 viser et underskud på 17,3 mio. kr., mens det forventede merforbrug for 2020 udgør 10,8 mio. kr. I forbindelse med sidste års budgetforlig blev tilført 6,5 mio. kr. til driftsrammen i 2020, faldende til 2,5 mio. kr. fra 2021 og frem.

 

Den vedtagne udviklingsplan for området har en skønnet effekt på 2,5 mio. kr. i 2020, stigende til 15,8 mio. kr. i 2024. Der er dog en række usikkerhedsmomenter i den beregnede effekt, blandt andet fordi hverken til- eller afgang af borgere i Handicap og Psykiatris målgruppe kan forudsiges med bare nogenlunde sikkerhed.

 

I forbindelse med behandlingen af forårsopfølgningen 2020 (andet punkt på dagsordenen) anmoder administrationen om, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, om der skal udarbejdes forslag til korrigerende handlinger for at imødegå de økonomiske udfordringer.

 

 

Indsatsområder og årsmål:

  

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri har formuleret et samlet årsmål, som omhandler et styrket fokus på balancemodellen – balance mellem fokus på menneske, faglighed og økonomi - på fremtidens handicap- og psykiatriområde i Herning Kommune.

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre har formuleret følgende årsmål:

 

  • Det nære sundhedsvæsen
  • Rekruttering og fastholdelse

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at budgetforslag for 2021-24 samt politiske årsmål for 2021 godkendes
at Økonomi- og Erhvervsudvalgets rammeudmelding drøftes
at budgetmaterialet, jf. budgetproceduren, videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget

Beslutning

Godkendt som indstillet.
Social- og Sundhedsudvalget er opmærksomme på, at der ikke er afsat midler til den løbende udbygning af plejeboligkapaciteten. 

Udvalget er endvidere opmærksomme på det forventede underskud på SO 13 – Handicap og Psykiatri. 

Ud fra drøftelserne tilpasses årsmål ”Rekruttering og fastholdelse” på Serviceområde 18 – Sundhed og Ældre.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-19 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Forårsopfølgning 2020 på Social- og Sundhedsudvalgets områder

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på baggrund af forbruget pr. 31. marts 2020 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

 

Samlet set forventes et merforbrug på 21,418 mio. kr. vedrørende drift og et merforbrug på 0,513 mio. kr. vedrørende anlæg.

 

Opfølgningen indgår i den samlede budgetopfølgning pr. 31. marts 2020, som behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. juni 2020 og i Byrådet den 22. juni 2020.

Sagsfremstilling

 

Budgetopfølgningen er foretaget af administrationen på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 31. marts 2020.

 

I nedenstående tabeller bliver afvigelsen generelt målt som forventet regnskab 2020 overfor det korrigerede budget 2020.

 

Driftsudgifter

 

Forventet regnskab 2020 - drift:

 

Social- og Sundheds-

udvalget, drift

 

 

 

1.000 kr., 2020-pl

Oprindeligt

budget

 2020

  

 

A

Genbe-

villinger

2020

 

 

B

Tillægsbe-

villinger/

omplace-

ringer

2020

C

Korrigeret

budget

2020

 

 

D=(A+B+C)

Forventet

regnskab

2020

 

 

E

Afvigelse

 

 

 

 

F=(D-E)

Serviceområde 13

327.480

2.090

-3.505

326.065

336.913

-10.848

Serviceområde 18

737.428

-4.001

8.295

741.722

752.292

-10.570

Driftsudgifter ialt

1.064.908

-1.911

4.790

1.067.787

1.089.205

-21.418

  

Tillægsbevillinger/omplaceringer på -3,505 mio. kr. på Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri vedrører primært en teknisk budgetjustering i forbindelse med organisationstilpasningerne i 2019.

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre har blandt andet fået en tillægsbevilling i forbindelse med differentieret lønfremskrivning for sygeplejepersonale mv., 7,2 mio. kr.

 

Handicap og Psykiatri

 

Det forventede regnskab pr. 31. marts 2020, opgjort på resultatområder, udgør følgende:

 

Social og Sundhedsudvalget,

SO 13

 

1.000 kr. 2020-pl

Korrigeret

budget 2020

Forventet

regnskab 2020

Afvigelse

Handicap

254.230

260.350

- 6.120

Sindslidende

65.368

69.582

- 4.214

Blå Kors Varmestue

3.044

3.336

- 292

Tværgående

3.423

3.645

- 222

Ialt

326.065

336.913

- 10.848

 

Som det fremgår, forventes et merforbrug på 10,848 mio. kr. i 2020. Resultatet bygger på følgnede forudsætninger:

 

  • Der er indregnet en forventet nettoudgift på 4,0 mio. kr. i forbindelse med åbning af nye pladser på Rosenholm.
  • Tilgang og afgang af borgere i øvrigt er forudsat at være i balance. Dette vil dog altid være et usikkerhedsmoment, specielt i forhold til særligt dyre enkeltsager. F.eks. har tilgangen af én borger medført en resultatændring på 2,3 mio. kr. inkl. statsrefusion.
  • Der er indregnet forventede ekstraudgifter på 5,6 mio. kr. til objektiv finansiering af det regionale tilbud Kofoedsminde, som er landets eneste lukkede tilbud til voksne udviklingshæmmede, samt de særlige psykiatriske pladser på sygehusene. På Kofoedsminde har Herning kommune ingen borgere indskrevet. Én borger har været indskrevet på en af de særlige psykiatripladser frem til 31. marts i år, og pt. betales en tomgangsudgift på 135.000 kr. pr. måned. Udfordringen med merudgifter til objektitivt finansierede områder er ikke unik for Herning Kommune. Alle kommuner har fået ekstraudgifter, og KL er i gang med at analysere området.

 

På mødet i januar 2020 vedtog Social- og Sundhedsudvalget en udviklingsplan med 4 spor, som skal skabe den langsigtede økonomiske balance i Handicap og Psykiatri. Kataloget indeholder et skøn over den økonomiske effekt af de enkelte spor. Den skønnede effekt for 2020 på 2,5 mio. kr. er indregnet i det forventede resultat.

 

Tiltag

Økonomisk effekt (1.000 kr.)

 

2020

2021

2022

2023

2024

Flere tilbud i Herning Kommune til

herningborgere - kapacitetsplan

- 250

- 1.600

- 2.350

- 3.100

- 3.850

Etablering af alternative og nye løsninger

- 250

- 1.250

- 1.750

- 2.250

- 2.750

Visitationen - nye tilgange

- 1.500

- 2.000

- 2.500

- 3.000

- 3.000

Tidligere kendskab til borgerne og livsfaser

Overgang fra ung til voksen

Ældreområdet

 

0

- 500

 

- 100

- 1.000

 

- 150

- 2.000

 

- 200

- 3.000

 

- 250

- 6.000

Ialt

- 2.500

- 5.950

- 8.750

- 11.550

- 15.850

 

De skønnede økonomiske effekter er forbundet med stor usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at udviklingen i antallet af borgere, der har krav på et tilbud fra Herning kommune, kun kan estimeres ud fra nogle generelle betragtninger. Hverken til- eller afgang kan forudsiges med bare nogenlunde sikkerhed.

 

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

 

Det forventede regnskab pr. 31. marts 2020 udgør et merforbrug på 10,570 mio. kr. Heri indgår et overført merforbrug fra 2019 på 4,001 mio. kr. Merforbruget i 2019 skyldtes primært en uudmøntet besparelse på 4,9 mio. kr. til løsning af de økonomiske udfordringer på Handicap- og Psykiatriområdet.

 

Hjælpemiddelområdet er udfordret, med et forventet merforbrug på 7,2 mio. kr. Heri indgår engangsudgifter på 1,2 mio. kr. til udskiftning af låsesystem. Hjælpemiddelområdet er en kendt udfordring, men merforbruget er stigende. Prisniveauet på de enkelte hjælpemidler stiger løbende, mens budgettet er faldet en smule over de seneste år på grund af 0,3 %-reduktionerne.

 

Sundhed og Ældres budgetter er generelt belastet af de manglende pl-reguleringer på varekøb og tjenesteydelser. For budget 2020 udgør den manglende regulering ca. 4 mio. kr.

 

Vederlagsfri fysioterapi har et forventet merforbrug på 1,7 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til tidligere år, hvor merforbruget har udgjort ca. 3 mio. kr. Det skyldes en lavere aktivitet i forbindelse med nedlukninger pga. Covid-19. I forbindelse med aflæggelsen af årsregnskab for 2019 indstillede Social- og Sundhedsudvalget, at budgettet for vederlagsfri fysioterapi skulle placeres på området uden for rammestyring, hvor mer- eller mindreforbrug ikke overføres. Området er svært styrbart, fordi ydelsen bevilges efter lægehenvisning. Ved Byrådets behandling af Årsregnskabet blev det besluttet, at vederlagsfri fysioterapi stadig skal være en del af det rammestyrede område.

 

elevområdet forventes et merforbrug på 2 mio. kr. Tallet bygger på den forventede rekruttering. Udgifterne vil blive større, hvis det lykkes at få de assistentelever, som Herning Kommune er dimensioneret til.

 

På området for erhvervet hjerneskade har man oplevet en tilgang af borgere, herunder én enkeltsag, som forventes at koste 2,2 mio. kr. inkl. statsrefusion. Forbruget er indeholdt i Visitationens budget.

 

Sygeplejen forventer at den vedtagne balanceplan har den ønskede effekt. Det afhænger dog af, at sygeplejeklinikkerne kommer i fuld drift, og at den nye IV-aftale med Region Midtjylland ikke forsinkes på grund af Covid-19.

 

 

Konsekvenser af Covid-19

For Social- og Sundhedsudvalgets områder er der stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af Covid-19. Trænings- og dagsaktiviteter mv. er lukket ned eller reduceret, mens der er behov for at tilføre ekstra ressourcer til plejefunktioner og døgntilbud. I det forventede resultat er indregnet forventede udgifter til værnemidler på 1 mio. kr.

Overordnet er det forudsat, at driften normaliseres efter sommerferien. Der er dog en række potentielle udfordringer som følge af Covid-19-situationen, også på længere sigt:

 

  • Øgede personalemæssige udgifter i forhold til et øget antal syge medarbejdere, opnormering af deltidsansatte, omlægning af vagter, vikarudgifter, indkaldelse af fratrådte samt oplæring af ekstra kapacitet
  • Yderligere udgifter til værnemidler. Der er udviklet en national model for fordeling af værnemidler til kommunerne, som administreres af Århus kommune. Herfra er oplyst, at der er samlet er placeret ordrer på køb af værnemidler for 1 mia. kr., svarende til en andel på ca. 15. mio. kr. til Herning kommune.
  • Yderligere udgifter til ekstra engøring og vask samt arbejdsbeklædning.
  • Øgede udgifter til håndtering af borgere, som udskrives fra sygehuset for at skabe kapacitet på sygehuset. De første er begyndt at komme på psykiatriområdet.
  • Borgere, der mister færdigheder som følge af nedlukninger og derfor får behov for øget støtte og pleje

 

Regeringen har meldt ud, at landets kommuner vil blive kompenseret under ét for merudgifterne i forbindelse med Covid-19. Størelsen af den faktiske kompensation, som kommer til at tilfalde Herning kommune, er usikker, og indgår ikke i det forventede regnskab.

 

 

Anlægsudgifter

 

Forventet regnskab 2020 – anlæg:

 

Social- og Sund-

hedsudvalget,

anlæg

 

1.000 kr., 2020-pl

Oprindeligt

budget

2020

 

A

Gen-

bevilinger

 2020

 

B

Tillægs-

bevillinger/

omplaceringer

2020

C

Korrigeret

 budget

2020

 

D=(A+B+C)

Forventet

regnskab

2020

 

E

Afvigelse

 

 

 

F=(D-E)

Serviceområde 13

23.257

18.068

- 446

40.879

41.924

- 1.045

Serviceområde 18

312

586

-

898

366

532

Anlægsudgifter ialt

23.569

18.654

- 446

41.777

42.290

- 513

 

Som det fremgår af ovenstående tabel, forventes et samlet merforbrug på 0,513 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

 

Anlægsbudgettet omfatter følgende projekter:

 

Social- og Sundhedsudvalget, anlæg

 

1.000 kr., 2020-pl

Korrigeret

budget

2020

 Forventet

regnskab

2020

 Afvigelse

Serviceområde 13:

Tilbygning på Rosenholm

Udvidelse af Mosaikken

Blå Kors Varmestue

Fleksibel anlægspulje

Caféfunktion for Bo- og Støttecenter Herning

 

16.862

18.716

2.101

2.000

1.200

 

16.862

18.366

3.500

2.000

1.196

 

0

350

- 1.399

0

4

Serviceområde 13 ialt

40.879

41.924 

- 1.045 

Serviceområde 18:

Udvidelse af Rehabiliteringscentret 

Pulje til projekter (papirpenge)

Velfærdsteknologi

 

675

- 416

639

 

368

- 306

304

 

307

- 110

335

Serviceområde 18 ialt

898

366

532

Anlægsudgifter SOS ialt

41.777

42.290

- 513

 

  

Rosenholm:

Byggeriet afsluttes i 2020. Det forventes, at udgifterne kommer til at svare til de afsatte anlægsmidler.

 

Mosaikken:

Byggeriet forventes færdig januar 2021. Der kan restere honorarudgifter mv. til afholdelse i 2021.

 

Blå Kors Varmestue:

Det skønnede forbrug i 2020 på 3,5 mio. kr. er forbundet med usikkerhed.

  

Velfærdsteknologi:

Sundhed og Ældre havde planlagt en udrulningsbølge af forskellige tiltag i foråret 2020. Nye initiativer er forsinket eller sat i stå grundet Corona. Såfremt der bliver en mere normal driftssituation efter sommerferien, vil flere initiativer blive igangsat.

 

 

Bevillingsmæssige ændringer

 

  • Tre plejecentre i Herning Kommune har af Sundhedsstyrelsen fået tildelt puljemidler på i alt 919.000 kr. til projektet ”Taktil sansestimulering som naturligt arbejdsredskab på plejecentre”. Projektet er forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 22. januar 2020. Der indstilles en indtægts- og en udgiftsbevilling på 622.000 kr. i 2020, 260.000 kr. i 2021 og 37.000 kr. i 2022, i alt 919.000 kr., på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

 

  • Herning Kommune er blevet godkendt af Socialstyrelsen som VISO-leverandør af specialiseret rådgivning til andre kommuner og borgere indenfor demensområdet, med særlig fokus på Huntingtons Sygdom. På baggrund af rammekontrakten forventer Herning Kommune at levere ca. 1.000 timer på årsbasis. Indtægten forventes at udgøre 815.000 kr. i 2020, 890.000 kr. i 2021 og 297.000 kr. i 2022. Indtægten modsvares af tilsvarende udgifter ved levering af ydelsen. Der indstilles en indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling på beløbene på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

 

  • Herning Kommune har fået tildelt 724.000 kr. til forskningsprojektet ”En bedre hverdag” fra Den kommunale kvalitetsudviklingspulje. Projektet er forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 10. marts 2020. Der indstilles en indtægts- og udgiftsbevilling på beløbet i 2020  til Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

 

  • Socialstyrelsen har tildelt Herning kommune puljemidler på i alt 3.750.000 kr. fra den sociale investeringspulje til projektet "Styrmand i eget liv" fra 2020 til 2022. Puljemidlerne fordeler sig med 1.267.000 kr. i 2020, 1.824.000 kr. i 2021 og 659.000 kr. i 2022. Social- og Sundhedsudvalget er orienteret om projektet den 22. januar 2020. Der indstilles en indtægts- og udgiftsbevilling på beløbene til Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri.

 

  • Som en del af Handicap og Psykiatris udviklingsplan er det besluttet at ansætte en kontraktforhandler, der skal sikre en tættere opfølgning på køb af pladser udenfor kommunen. Handicap og Psykiatri ønsker, at stillingen skal indgå som en del af afdelingens visitation, der er placeret på Serviceområde 20. Det indstilles, at Handicap og Psykiatris visitationsafdeling under Serviceområde 20 tilføres 500.000 kr. fra Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri fra budgetåret 2020 og fremefter.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender de anførte bevillingsmæssige ændringer.
at udvalget tager stilling til, hvorvidt der skal udarbejdes forslag til korrigerende handlinger som følge af udfordringerne på hjælpemiddelområdet og vederlagsfri fysioterapi under Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.
at udvalget tager stilling til, hvorvidt der skal udarbejdes forslag til yderligere korrigerende handlinger på Handicap og Psykiatriområdet for at imødekomme det forventede merforbrug
at Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning, og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. juni 2020 og Byrådet den 22. juni 2020.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Social- og Sundhedsudvalget anmoder Administrationen om at udarbejde forslag til korrigerende handlinger for ca. 7 mio. kr. årligt på hjælpemiddelområdet – SO 18, Sundhed og Ældre.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at der rettes henvendelse til ministeren vedrørende finansieringen af Kofoedsminde og særlige psykiatripladser.

 

Sagsnr.: 27.36.00-S00-1-16 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Status på balanceplan for Sygeplejen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Sygeplejen i Herning Kommune har i flere år været økonomisk udfordret. På denne baggrund vedtog Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 22. januar 2020, punkt 4, en balanceplan for Sygeplejen med seks initiativer, med samlet økonomisk effekt på ca. 5 mio. kr., for at skabe økonomisk balance.

Der gives en status på balanceplanen.

Sagsfremstilling

Der gives hermed en status på de seks initiativer:

  • KvaliCare genforhandles for 2020 og opsiges fra 2021.
    Planlagt besparelse: 0,148 mio. kr. i 2020 og 0,233 mio. kr. fra 2021 og frem.
    Initiativet er gennemført.
  • Udvidet brug af sygeplejeklinikker og etablering af nye sygeplejeklinikker.
    Planlagt besparelse: 0,590 mio. kr. i 2020 og 1,480 mio. kr. fra 2021 og frem.
    Aktiviteten i de eksisterende sygeplejeklinikker er udvidet, men har været påvirket af Corona-situationen.
    Sygeplejen er ved at etablere nye sygeplejeklinikker i tilknytning til Koloritten på Møllegade i Herning og på Rosenlund Plejecenter i Snejbjerg.
    Klinikken i Møllegade åbner i nærmeste fremtid. Åbning af klinikken i Snejbjerg afventer afklaring om besøgsrestriktioner i forbindelse med Corona, da klinikken ligger på plejecentret. Den tredje klinik planlægges i forbindelse med tilbygningen af Sunds Aktiv Center på Søglimt Plejecenter i 2021.
  • Ny IV-aftale pr. 1. april 2020 (aftale om intravenøs behandling)
    Planlagt besparelse: 0,893 mio. kr. fra 2020 og 1,190 mio. kr. fra 2021 og frem.
    Den nye IV-aftale er godkendt. Planlægningen af opstart i Region Midtjylland er forsinket grundet Corona-situationen. Status er, at Region Midtjylland har meddelt, at opstart forventes pr. 1. september 2020 - og at aftalen om honorering har opstart 1. april 2020.
  • Revisitation
    Planlagt besparelse: 0,200 mio. kr. fra 2020 frem.
    Revisitationen er gennemført. Der gennemføres fremadrettet kontinuerlig revisitation.
  • Afregning fra institutioner for ydelser i vagttid
    Planlagt besparelse: 0,500 mio. kr. fra 2020 og frem.
    Initiativet er gennemført.
  • Omlægning af ydelser fra Sygeplejen til Visitationsenheden
    Planlagt besparelse: 2,000 mio. kr. fra 2020 og frem.
    Omlægningen gennemføres med fuld effekt i 2020. Evaluering af tiltaget udskydes til efteråret 2020 grundet Corona-situationen.

 

Forårsopfølgningen for Sygeplejen viser, at der på trods af Corona-situationen forventes økonomisk balance i 2020. Det bemærkes dog, at Corona-situationen gør det yderst vanskeligt at forudsige det økonomiske resultat.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 27.00.00-P05-4-20 Sagsbehandler: Mie Klarsø  

Udviklingskatalog for Handicap og Psykiatri: halvårlig status

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Steen Holk Bank

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 17. december 2019, punkt 115, et udviklingskatalog for Handicap og Psykiatri. Udviklingskataloget er udarbejdet med afsæt i de politiske budgetmål for Handicap og Psykiatri samt anbefalinger fra konsulentfirmaerne Incitare og Muusmanns undersøgelser på handicap- og psykiatriområdet

 

Det er besluttet, at Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status på udviklingskataloget halvårligt og at der sker i sammenhæng med budgetopfølgningerne. Denne rapport er således den første af to status-rapporter i 2020.

 

Sagsfremstilling

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 17. februar 2020, punkt 16, blev udvalget orienteret om status på de konkrete anbefalinger, som fremgik af konsulentundersøgelser fra Incitare og Muusmann. Udvalget blev ved samme lejlighed orienteret om, at der i efterfølgende opfølgninger tages udgangspunkt i de fire udviklingsspor i Handicap og Psykiatris Udviklingskatalog, som skal være retningsgivende for udviklingen af Handicap og Psykiatri i de kommende år:

 

  • Spor 1: Flere tilbud i Herning Kommune til herningborgere - kapacitetsplan
  • Spor 2: Etablering af alternative og nye løsninger
  • Spor 3: Visitationen - nye tilgange
  • Spor 4: Tidligere kendskab til borgere og livsfaser

 

En oversigt over status på udviklingskatalogets fire spor fremgår af bilag 1. I oversigten gøres status på:

  • Igangsatte og planlagte handlinger
  • Sporenes forventede økonomiske effekt (i det omfang, beregningen kan foretages på nuværende tidspunkt)

 

Generel status er, at der er igangsat initiativer til 'sporarbejde' på alle fire spor. Spor 1 og 4 er fortsat i en analyse- og planlægningsfase, mens de konkrete investeringer i etablering af nye stillinger i spor 2 og 3 allerede viser resultater på borgerniveau og deraf følgende økonomisk effekt.

 

Generel status er imidlertid også, at den igangværende Corona-krise har bremset en del af sporarbejdet, da der har været behov for prioritering af konkrete opgaver omkring sikker drift af Handicap og Psykiatris tilbud og sikring af både borgere og medarbejdere mod smitte. Det fremgår af oversigten, hvordan de enkelte spor er påvirket af Corona-relaterede forhold.

 

Bemærkninger til anbefalinger, som ikke indgår i de fire spor

 

Ledelsesstruktur og medarbejderspænd:

På baggrund grund af 1) organisationsændringerne i Social, Sundhed og Beskæftigelse pr. 1.1.2019, 2) anbefalinger fra konsulentfirmaet Muusmann om øget medarbejderspænd og 3) en vakant lederstilling i Visitationen, er det besluttet at skabe en ny ledelsesstruktur i Handicap og Psykiatri, som er kendetegnet af:

  • En smallere afdelingsledelse med et markant øget fokus på tværgående samarbejde, og
  • En fladere struktur hvor lederne af driftstilbuddene referer direkte til handicap- og psykiatrichefen.

 

I 2020 er der derfor nedlagt to lederstillinger, og der er oprettet en ny stilling som chef for samarbejde, rådgivning og visitation:

  • Stillingen som afdelingsleder for de Sociale Tilbud er nedlagt pr. 30. april 2020.
  • Stillingen som afdelingsleder for Visitationen er nedlagt pr 30. april 2020.
  • Visitationen ledes af den nye chef for samarbejde, rådgivning og visitation, som refererer til Handicap- og Psykiatrichefen.

 

Reorganiseringen af ledelsesstrukturen betyder, at Handicap og Psykiatri er gået fra 22 til 21 ledere. Handicap og Psykiatri fastholder fokus på effektivisering af særligt de øverste ledelseslag.

 

Mindset:

En af konsulentfirmaet Muusmanns anbefalinger handlede om at skabe et ændret mindset i Handicap og Psykiatri. Sammen med HR-afdelingen planlægges en udviklingsproces for medarbejdere og ledelse på hele området. Processen skulle være igangsat med en tema-eftermiddag for 50 ledere og centrale medarbejdere den 12. marts 2020, men arrangementet blev aflyst pga. Corona-krisen. Processen genoptages, når håndtering af Corona-krisen når et niveau som tillader, at organisationen som helhed har overskud til udviklingsarbejdet.

 

Økonomi

Nedenstående tabel viser den forventede økonomiske effekt af tiltagene i udviklingsplanens fire spor i 2020, samt aktuel status på opnåelse af den økonomiske effekt:

 

Spor

Tiltag

Økonomisk effekt, 2020

Forventning

1

Flere tilbud i Herning Kommune til herningborgere - kapacitetsplan

-250.000 kr.

Forventes opnået i år

2

Etablering af nye og alternative løsninger

-250.000 kr.

Forventes opnået i år

3

Visitationen – nye tilgange      

-1.500.000 kr.

Forventes opnået i år

4 a

Tidligere kendskab til borgerne (overgang fra ung til voksen)

*0 kr.

Opnået

4 b

Livsfaser (ældreområdet)

-500.000 kr.

Forventes ikke opnået i år

Alle

-2.500.000 kr.

 

 * I punkt 4a er der ikke indregnet forventning om effekt før i 2021 - 2024. Samlet økonomiske effekt for perioden er 0,7 mio. kr.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen om status på Udviklingskatalog for Handicap og Psykiatri tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.45.00-P00-1-20 Sagsbehandler: Mie Klarsø  

Lukning og flytning af aflastningspladser på handicapområdet.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Nete Kragelund

Sagsresume

På møde den 25. juni 2019, punkt 150, godkendte Byrådet planerne for og anlægsbevillingen til udvidelse af botilbuddet Rosenholm. Udvidelsen indebærer, at Rosenholm udvides med ti boliger og tre aflastningspladser.

Der er ikke behov for en kapacitetsudvidelse i handicapområdets aflastningstilbud, som aktuelt er underbelagt. Derfor foreslår administrationen, at en del af de eksisterende aflastningspladser i Bo- og Støttecenter Herning lukkes, og de resterende aflastningspladser flyttes til Rosenholm.

Forslaget blev behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. marts 2020, punkt 29, og er efterfølgende sendt til høring i Handicaprådet.

 

Sagsfremstilling

Aflastning gives efter Servicelovens § 84 og er et tilbud om gentagne korte overnatningsophold af op til flere dages varighed til borgere over 18 år, som fortsat bor hos deres forældre. De borgere, som får et aflastningstilbud, vil ofte på sigt være i målgruppen for et længerevarende botilbud som eksempelvis Rosenholm.

 

Forslag om lukning af aflastningspladser 

Handicapområdet har 4,5 døgnaflastningspladser i Aflastningen Virkelyst, som er en del af Bo- og Støttecenter Herning. Aktuelt anvendes pladserne på skift af 11 borgere fra Herning Kommune og fire borgere fra en anden kommune. Borgerne har aflastning i 50-120 døgn pr år. I løbet af forår/sommer 2020 reduceres antallet af borgere fra Herning Kommune til syv, fordi fire borgere forventes at få en botilbudsplads på Rosenholm.

 

Aflastningspladserne havde en belægning på 91,4% i 2019 og foreløbigt 78,9% i 2020. Økonomien i tilbuddet reguleres i forhold til belægningen, og som følge af den lave belægning er tilbuddet ikke længere økonomisk rentabelt.

 

Administrationen foreslår derfor, at en del af aflastningspladserne lukkes, og antallet af pladser reduceres til 3. Det indebærer, at der skal ske en tilsvarende driftstilpasning gennem reduktion i antallet af medarbejdere. Medarbejdere, som opsiges i forbindelse med driftstilpasningen i Bo- og Støttecenter Herning, tilbydes anden ansættelse på Rosenholm, hvor udvidelsen i antallet af botilbudspladser giver behov for flere medarbejdere.

 

Forslag om flytning af aflastningspladser til Rosenholm

Med udvidelsen af Rosenholm etableres tre nye aflastningspladser. Belægningen i den nuværende aflastning viser, at der ikke er behov for en udvidelse af kapaciteten i aflastningspladserne i Herning Kommune. Administrationen foreslår derfor, at aflastningspladserne og de resterende medarbejdere fra aflastningen i Bo- og Støttecenter Herning, flyttes til de nyetablerede aflastningspladser på Rosenholm. At flytte aflastningen til Rosenholm vil i en periode være ressourcekrævende for de berørte borgere, pårørende og medarbejdere. Det sikres i derfor, at der gives den fornødne forberedelse til og støtte i forbindelse med flytningen.

 

Flytningen har en række menneskelige, faglige og økonomiske fordele, eksempelvis:

  • Tryg overgang fra aflastning til botilbud, for borgere og pårørende.
  • Mulighed for sociale relationer og deltagelse i weekendaktiviteter på Rosenholm for borgere i aflastning.
  • Medarbejdere i botilbuddet får tidligere og mere indgående kendskab til borgere, som på sigt skal have en botilbudsplads.
  • Stordriftsfordele i relation til arbejdstidsplanlægning, natdækning, transport, sygdom/fravær.

 

Flytning af aflastningen fra Bo- og Støttecenter Herning til Rosenholm påvirker ikke Bo- og Støttecenter Hernings øvrige indsatser.

 

Borgere fra andre kommuner

Herning Kommune er ikke forpligtet til at tilbyde aflastning til borgere fra andre kommuner. Administrationen er derfor i dialog med den kommune, som køber aflastningspladser i Bo- og Støttecenter Herning, om at de fremover anvender et andet aflastningstilbud, for eksempel i egen kommune. Det sker både som en del af driftstilpasningen og som en del af ambitionen i Udviklingskataloget for Handicap og Psykiatri om, at pladser i Herning Kommune er tilgængelige for herningborgere.

 

Plan for processen

Lukning og flytning af aflastningspladserne sker i forbindelse med åbningen af de nye pladser på Rosenholm, som vil være færdige i løbet af sommeren 2020.

 

Borgere og pårørende, som berøres af en eventuel flytning af aflastningspladserne, er blevet orienteret om at forslaget om flytning fremsættes til politisk behandling. Hvis forslaget godkendes, vil borgere og pårørende modtage yderligere og mere konkret information.

 

Dialogen med den kommune, som køber aflastningspladser i Herning Kommune er påbegyndt.

 

Medarbejdere, som berøres af lukning og flytning af aflastningspladserne, er blevet orienteret, og flytteprocessens konsekvenser i forhold til arbejds-, personale-, sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold er blevet behandlet i MED-systemet i Handicap og Psykiatri. I både LokalMED og Sektor MED er der opbakning til forslaget og opmærksomhed på at skabe en god overflytning af medarbejderne. SektorMED besluttede at arbejde videre med et forslag om etablering af et underudvalg, som understøtter en god overflytning af medarbejderne fra Bo- og Støttecenter Herning til Rosenholm.

  

Høring

Forslaget er sendt til høring i Handicaprådet, som har afgivet høringssvar. Af høringssvaret fremgår, at Handicaprådet er enige i, at antallet af pladser skal tilpasses kommunes behov. Handicaprådet er tilfredse med, at lukning og flytning af aflastningspladser sker i forbindelse med åbningen af de nye pladser på Rosenholm. Handicaprådet kan dog være bekymrede for, om tre aflastningspladser er tilstrækkeligt og tilstrækkeligt fleksibelt, og foreslår derfor at der oprettes enkelte aflastningsmuligheder på andre botilbud.

 

Forvaltningen vurderer, at der med en kapacitet på tre aflastningspladser på Rosenholm, fortsat vil være kapacitet til at imødekomme en vis stigning i behovet.

 

Handicaprådets høringssvar er vedhæftet som bilag.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at antallet af aflastningspladser på handicapområdet reduceres til tre
at aflastningspladser på handicapområdet flyttes til botilbuddet Rosenholm.

Beslutning

Godkendt som indstillet. 

Social- og Sundhedsudvalget anmoder Administrationen om at følge udnyttelsen af kapaciteten på aflastningspladserne.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.00.00-A00-1-20 Sagsbehandler: Louise Theilgaard Nikolajsen  

Nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget puljemidler til nedbringelse af sygefraværet i ældreplejen. I alt har Kommunen modtaget 861.880 kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Midlerne skal primært bruges til at udarbejde en strategi til at forebygge sygefravær i ældreplejen. På baggrund af en analyse af den aktuelle indsats på sygefraværsområdet skal der udarbejdes en forebyggelsesstrategi for nedbringelse af sygefraværet generelt i Sundhed og Ældre med særligt fokus på de områder, hvor der er højt sygefravær blandt medarbejdere i ældreplejen.

 

Sagsfremstilling

Herning Kommune har i relation til indsatsen for at forebygge og nedbringe sygefravær blandt andet personalepolitik, arbejdsmiljøpolitik, sygefraværspolitik og sundhedspolitik.

Sundhed og Ældre har generelt et lavt sygefravær i ældreplejen sammenlignet med landsgennemsnittet, men det anses som vigtigt at blive endnu bedre til at nedbringe forebyggeligt sygefravær. Projektet inddrager udvalgte områder og enheder i henholdsvis plejecentre, hjemmepleje og sygepleje hvor de, modsat andre enheder i Kommunen, har et sygefravær der ligger over landsgennemsnittet. Med projektet udarbejdes redskaber, der kan bruges til at reducere sygefraværet i hele Sundhed og Ældre.

 

I projektet deltager følgende områder/enheder: 

  • Rosenlund Plejecenter
  • Hjemmepleje Nord
  • Hjemmepleje Vest
  • Rehabiliteringscentret
  • Nat (Hjemmepleje)

 

I projektet vil deltage lidt over 300 medarbejdere (inkl. lokal ledelse).  

 

Med afsæt i analysens resultater og anbefalinger udarbejdes en strategi for at forebygge og nedbringe sygefraværet på ældreområdet i Herning Kommune. I analysen involveres ledere, medarbejdere og tillidsvalgte.

 

Det forventes at forebyggelsesstrategien er klar til implementering ultimo 2020. Implementeringen skal ske i 2021, hvorefter der udarbejdes en evalueringsrapport ultimo 2021.

Økonomi

Puljemidlerne fordeles over to år med 669.565 kr. i 2020 og 192.315 i 2021.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning,
at der meddeles en indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 669.565 kr. i 2020 på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre
at de bevillingsmæssige konsekvenser medtages i førstkommende budgetopfølgningssag.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.01.00-A00-7-20 Sagsbehandler: Louise Theilgaard Nikolajsen  

Rekruttering til Sundhed- og ældreområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune står overfor store rekrutteringsudfordringer på sundheds- og ældreområdet. Flere plejekrævende ældre, færre ansøgere på social- og sundhedsuddannelserne og et højt antal medarbejdere, som snart går på pension betyder, at udfordringerne bliver større i de kommende år. Derfor er blandt andet rekrutteringen til sundheds- og ældreområdet én af de væsentligste velfærdsdagsordener i årene frem. Herning Kommune er allerede i gang med indsatser der både her og nu og på sigt skal sørge for en bæredygtig ældreomsorg.

Dette betyder et behov for øget rekruttering til området, fastholdelse af elever i og kvalificering af uddannelsen, så det sikres at der uddannes og sikres så dygtige medarbejdere som muligt. I denne sag orienteres der om de tiltag, der enten er igangsat eller er på vej. Tiltagene vil givetvis skulle suppleres af yderligere indsatser, der skal bidrage til at sikre sundheds- og ældreområdet i Herning Kommune.

Sagsfremstilling

I Herning Kommune er der stort fokus på at rekruttere og uddanne nok social- og sundhedsmedarbejdere. Vi arbejder på at få flere til at vælge uddannelserne og på at gøre uddannelserne endnu bedre, så vi får så gode medarbejdere ud af det som muligt. Vi har fokus på at rekruttere flere voksne der ønsker et brancheskift, ligesom et stort fokus er lagt på at fastholde eleverne i uddannelsen. Der orienteres her om hvilke tiltag, der er igangsat for at imødekomme udfordringen om bæredygtig ældreomsorg.

 

Tiltag der er igangsat for at øge generel rekruttering af unge til social- og sundhedsuddannelserne:

  • Fritidsjob for 13-17-årige
  • Heartwork
  • Imagepleje og branding – fx billeder af hjemmeplejen, instagram osv.
  • Toptunet uddannelsesmiljø (Indsatser under målet `Her skaber vi de gode historier´- kvalitetsikring af uddannelsen)

 

Tiltag der er igangsat for at øge rekrutteringen til og fastholde voksne der ønsker SOSU-uddannelse og/eller bracheskift til social- og sundhedsuddannelserne:

 

  • IGU – integrationsgrunduddannelsen (afsluttes i efteråret 2021).
  • Voksenlærlingeordning
  • Ansættelse med løn under Grundforløb 2 på Social og Sundhedsskolen Herning
  • Fra ufaglært til faglært

 

Tiltag der er igangsat for at fastholde elever og medarbejdere i Sundhed- og Ældre

 

  • Teameffect på plejecentrene
  • "Min tid” – forsøg med indflydelse på egen arbejdstid
  • Toptunet uddannelsesmiljø (Indsatser under målene "Her har vi plads til dig", "Her bygger vi din fremtid", "Her lærer vi forskelligt", "Her er det spændende at være" og "Forbedret vejlederfunktion")

 

En kort beskrivelse af tiltagene er vedlagt som bilag til sagen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.00.00-A00-2-20 Sagsbehandler: Lilian Lyngholm Bertelsen  

Generationernes Hus - Status

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Budgetforliget for 2020 indeholder en aftale om opførelse af et "Generationernes Hus" i Herning By. På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. marts 2020, blev der godkendt en procesplan for første del af projektet. Grundet Covid-19 situationen har det været nødvendigt at justere processen. Der gives status på fremdriften i projektet, de foreløbige data bliver præsenteret og tematikker drøftes. 

Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2020 er det aftalt, at der skal opføres et "Generationernes Hus" i Herning. Som et led i udmøntningen af plejeboligplanen skal byggeriet indeholde 54 plejeboliger. Ud over plejeboligerne kan forskellige andre boligtyper tænkes ind i byggeriet - eksempelvis familieboliger, ungdomsboliger, seniorboliger og ældreboliger. 

Projektet skal udvikles af Social- og Sundhedsudvalget.

 

Med henblik på at afdække, hvad Herning By opnår ved et "Generationernes Hus", er der planlagt en proces hen over foråret og sommeren 2020. Målet med processen er indledningsvist, at Social- og Sundhedsudvalget udarbejder en vision for Herning Kommunes bud på et "Generationernes Hus". Målet er også at afdække, hvad Herning Kommune ønsker sig og, hvilken forskel Generationernes Hus skal gøre - dels for dets beboere, men også for byen og kommunen som helhed.

 

Processen bliver gennemført som en åben og inddragende proces, hvor borgerne i Herning Kommune, forskellige foreninger i lokalsamfundet, faggrupper og andre fagudvalg og forvaltninger i kommunen inviteres til at give input.

 

Grundet Covid-19 situationen har det været nødvendigt at tilpasse processen, men de fleste aktiviteter er gennemført, omend i justeret udgave. 

 

Der er gennemført interviews med repræsentanter for de forskellige beboermålgrupper (unge, familier og seniorer) og der er oprettet en sparringsgruppe med medlemmer fra Ældrerådet, og én med ledere og pårørende fra kommunens plejecentre. For at overholde Sundhedsstyrelsens Covid-19 retningslinjer, er interviewene primært gennemført telefonisk eller som videokonference. Der er ligeledes indledt en møderække med repræsentanter fra Herning Kommunes øvrige forvaltninger.

 

Der er oprettet en hjemmeside for projektet. Her kan borgere læse om baggrunden og tankerne bag Generationernes hus, blive opdateret om sidste nyt og de kan tilmelde sig som sparringspartner til projektet. https://generationerneshus.herning.dk/

For at skabe opmærksomhed omkring projektet og motivere til at tilmelde sig som sparringspartner er der gennemført kampagner på de sociale medier. Projektet er desuden omtalt i Herning Folkeblad.

 

Der har været fortaget interviews med eksterne fagpersoner med erfaring på området F.eks. har der været dialog med Realdania, Bovieran, Årstidernes arkitekter og OK fonden, som alle har erfaringer med at etablere boligfællesskaber. 

 

Få aktiviteter er udsat. Social- og Sundhedsudvalgets besøg hos Generationernes Hus i Aarhus, der skulle være gennemført i april, forsøges planlagt på udvalgsmødet i juni eller august 2020. Et offentlige event, ”Generationernes fest”, var tænkt gennemført på biblioteket i Herning, men omdannes i stedet til et antal ”Generationsmøder”, så forbuddet mod forsamlinger på over 10 personer kan overholdes. 

 

Indsamlingen af ovenstående data, samt gennemgang af eksisterende rapporter og undersøgelser, begynder at give klarhed over de ”samfundstendenser” der berettiger et ”Generationernes Hus”. Den tværgående analyse giver også pejlinger i forhold til ”tematikker” og ”erfaringer”, der går igen og som kan ligge til grund for den kommende udvikling af koncept og vision (Bilag 1)

 

Tematikker og erfaringer der fremgår at bilaget er foreløbige og vil udvikle sig som dataindsamlingen skrider frem. Indtil nu har det været tematikker og erfaringer som: ”Et ønske om at flytte fokus fra mig til os”, ”Balanceret åbenhed mod omverdenen” ”Bo på mindre, hav adgang til mere” og ”Fællesskab omkring en værdi eller stedbunden identitet” der har vist sig at træde særligt frem.

 

Ved datagennemgangen begynder der at tegne sig et profilbillede af en kommende beboer i ”Generationernes Hus”, som værende et menneske med et erkendt behov for fællesskab, et ønske om et ”naboskab+”, fokus på hverdagslivet og værdierne miljø, fællesskab og frivillighed. (Bilag 1)

 

Der pågår en proces med at sammentænke tematikker og erfaringer med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter om der er tematikker og erfaringer, der er særlig interessante eller overraskende og som ønskes yderligere afdækket
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter om der er tematikker og erfaringer, der er særlig vigtige at prioritere i det videre arbejde med udvikling af vision/koncept for Generationernes Hus.

Beslutning

Til efterretning. 

Der arbejdes videre ud fra drøftelsen på udvalgsmødet herunder opmærksomhed på plejeboligerne.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.42.40-A00-1-20 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Orientering om midlertidige besøgsrestriktioner på plejehjem m.v. samt retningslinjer for forebyggelse af smitte med COVID-19 ved besøg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Anne Marie Muff

Sagsresume

Administrationen orienterer om besøgsrestriktioner på plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser i forbindelse med håndtering af COVID-19 samt om retningslinjer for forebyggelse af smitte med COVID-19 ved besøg på plejecentre m.v.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Patientsikkerhed gav den 18. marts 2020 kommunalbestyrelserne påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser. Efterfølgende er besøgsrestriktionerne den 5. april reguleret med bekendtgørelse om midlertidigt forbud mod besøg på plejehjem m.v. i forbindelse med håndtering af COVID-19. Formålet med forbuddet er at mindske spredning af COVID-19-smitte og at beskytte svage og udsatte borgere mod potentielt livstruende sygdom.

 

På baggrund heraf har Sundhedskrisestaben i Herning Kommune på vegne af det politiske niveau indført besøgsrestriktioner på plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser. Dette er offentliggjort på Herning.dk.

 

Besøgsrestriktionerne har betydning for alle plejehjem m.v. i kommunen.

 

Forbuddet mod besøg omfatter ikke besøg i kritiske situationer fra en persons nære pårørende.

 

Hvis en pårørende til en borger i et af de nævnte tilbud vurderer, at et besøg er uopsætteligt, skal pågældende kontakte den lokale leder af tilbuddet.

 

1. maj 2020 indgik Regeringen og Folketingets partier "Aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19". På baggrund heraf har Sundhedsstyrelsen 12. maj 2020 udarbejdet retningslinjer om forebyggelse af smitte med COVID-19 ved besøg på plejecentre (vedlagt som bilag). Formålet med retningslinjerne er at komme med anbefalinger til, hvordan besøg på plejecentre kan organiseres og gennemføres i kritiske situationer med nære pårørende indendørs og ellers på plejecentrets udearealer. De nye retningslinjer udvider ikke muligheden for at have besøg. Hvem der må besøges er fortsat underlagt det gældende påbud om besøgsforbud. De nye anbefalinger handler om, hvordan besøg, der allerede kan gennemføres i dag, kan ske med fokus på forebyggelse af smittespredning:

 

  • Ledelsens ansvar
    Ledelsen har ansvaret for at sikre, at rammerne for besøg organiseres og gennemføres på en kontrolleret måde. Det indebærer blandt andet, at ledelsen skal sikre, at der udarbejdes en instruks, som sikrer, at de nødvendige smitteforebyggende tiltag efterleves, og at instruksen er kendt og følges af medarbejderne.
  • Planlægning af besøg
    Retningslinjerne indeholder anbefalinger om, at besøgende skal være uden symptomer på sygdom, at antallet af besøgende skal tilpasses, så besøget kan gennemføres med to meters afstand mellem alle besøgende m.v.
  • Konkrete anbefalinger til at forebygge smittespredning
    Retningslinjerne anbefaler rammer for håndhygiejne, rengøring, afstand m.v. Herudover beskriver Sundhedsstyrelsen særlige anbefalinger for udendørs besøg og indendørs besøg, hvor sidstnævnte kun er aktuelt i kritiske situationer.

  

Økonomi

Regeringen og Folketingets partier er enige om afsætte 100 mio. kr. til nye løsninger for at fastholde social kontakt med beboere på plejehjem, herunder borgere med demens, under situationen med besøgsrestriktioner. Midlerne vil blive udmøntet til kommunerne som et særtilskud på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet, og dermed uden forudgående ansøgning.

 

Herning Kommunes andel af midlerne er beregnet til at udgøre 1,515 mio. kr., og der søges om udgiftsbevilling på beløbet i 2020 til anvendelse af særtilskuddet.

 

Særtilskuddet tilgår Herning Kommune som en del af midtvejsreguleringen for 2020, og de bevillingsmæssige ændringer for så vidt angår indtægtsbevilling på beløbet foretages i forbindelse med denne.

 

Det er kommunernes ansvar at sørge for, at beboere på alle plejehjem i kommunen – både offentlige og private – får glæde af midlerne. Alle kommuner skal således med udgangen af 2020 indsende en redegørelse til Sundheds- og Ældreministeriet, hvor de angiver, hvad midlerne er brugt til. Redegørelsen udarbejdes og indsendes af Sundhed og Ældre.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning
at der meddeles udgiftsbevilling på 1,515 mio. kr. i 2020 til Serviceområde 18 Sundhed og Ældre, funktion 05.30.27, til nye løsninger for at fastholde social kontakt med beboere på plejehjem. Finansiering sker via særtilskud i 2020, som tilgår Herning Kommune i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2020.

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.42.40-A00-1-20 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Orientering om midlertidige besøgsrestriktioner på socialområdet samt retningslinjer for genoptagelse af aktiviteter på det sociale område

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 x

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Administrationen orienterer om besøgsrestriktioner på botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af COVID-19 samt om retningslinjer for genoptagelse af aktiviteter på det sociale område

Sagsfremstilling

Styrelsen for Patientsikkerhed gav den 18. marts 2020 kommunalbestyrelserne påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til kommunale og private anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet. Efterfølgende er besøgsrestriktionerne den 5. april reguleret med bekendtgørelse om midlertidigt forbud mod besøg på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af COVID-19. Formålet med forbuddet er at mindske spredning af COVID-19-smitte og at beskytte svage og udsatte borgere mod potentielt livstruende sygdom.

 

På baggrund heraf har Sundhedskrisestaben i Herning Kommune på vegne af det politiske niveau indført besøgsrestriktioner på socialområdet i Herning Kommune. Dette er offentliggjort på Herning.dk.

 

Besøgsrestriktionerne har betydning for alle sociale bosteder i kommunen. På det kommunale voksensocialområde omfatter det alle botilbud på handicap- og psykiatriområdet. På det kommunale børn- og ungeområde omfatter det tilbuddene i Døgn og Familiestøtte Herning.

 

Forbuddet mod besøg omfatter ikke besøg i kritiske situationer fra en persons nære pårørende eller forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et mindreårigt barn eller lignende tungtvejende grunde.

 

Hvis en pårørende til en borger i et af de nævnte tilbud vurderer, at et besøg er uopsætteligt, skal pågældende kontakte den lokale leder af tilbuddet.

 

Med ikrafttræden 13. maj 2020 har Social- og Indenrigsministeriet udsendt en ny bekendtgørelse, som lemper på besøgsrestriktionerne på socialområdet. Hovedelementerne i lempelsen er:

 

  • De hidtidige regler om adgang til kritiske besøg gælder fortsat
  • Alle borgere på botilbud kan nu få besøg på udearealer
  • Borgeren kan få besøg af 1-2 faste besøgspersoner, der udpeges blandt beboerens nære pårørende
  • Der gives mulighed for, at borgere under visse betingelser får mulighed for at modtage besøg på indendørs arealer, som de selv råder over
  • Visse dagtilbud undtages helt fra besøgsforbuddet. Det drejer sig om sociale akuttilbud, sociale stofmisbrugsbehandlingstilbud, beskyttede beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud.

 

Lempelserne skal være implementeret på de enkelte tilbud inden for syv dage efter bekendtgørelsen er trådt i kraft.

 

15. maj 2020 har Socialstyrelsen offentliggjort retningslinjer, som er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og vejledninger, og som blandt andet giver anvisninger på håndteringen af de lempede besøgsrestriktioner. Retningslinjerne er vedlagt som bilag.

 

Retningslinjerne handler blandt andet om:

  • Udsatte voksne, herunder hvordan man afholder møder med borgere og fører tilsyn
  • Borgere i botilbud, herunder hvordan man arrangerer besøg på sociale tilbud, undgår smitterisiko og tilrettelægger aktiviteter
  • Borgere der modtager støtte i eget hjem, herunder hvordan man håndterer coronasmitte og skaber trivsel for borgeren
  • Borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug, herunder blandt andet initiativer for at reducere smittespredning.

 

Socialområdet er et kritisk område, som ikke har været lukket ned i forbindelse med COVID-19, men flere aktiviteter har været sat helt eller delvist i bero. Disse skal nu gradvist genoptages. Retningslinjerne skal bidrage til, at det kan ske på en forsvarlig og tryg måde, og de skal understøtte de fagprofessionelle på socialområdet i deres arbejde med at sikre, at de berørte borgere gradvist kan få en mere normal hverdag tilbage.

 

På det sociale område i Herning Kommune vil der nu med udgangspunkt i ovenstående retningslinjer blive taget fat på en gradvis åbning af de aktiviteter, som har været berørt, herunder blandt andet Varmestuen.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.42.00-S55-1-19 Sagsbehandler: Jytte Vind Kristensen  

Godkendelse af takster for friplejehjem

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der foreligger nye beregninger på takster til afregning for friplejeboliger i Herning Kommune, som fremlægges til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Den 1. juli 2015, blev der vedtaget en ny afregningsmodel for friplejeboliger. Denne afregningsmodel medførte, at takster for afregning til friplejehjem herefter skal beregnes med udgangspunkt i udgiftsniveauet i de enkelte kommuner, hvor der tidligere var tale om landsdækkende faste takster.

 

I de kommuner, hvor der forventes etableret nye friplejeboliger, samt der, hvor leverandører ønsker at overgå til de nye regler, skal man lave et skøn for udgifterne.

 

Friplejehjem der er etableret efter den 1. juli 2015, skal afregnes efter den nye model. Eksisterende friplejehjem kan frivilligt overgå til den nye model, eller forblive på den gamle i op til 10 år.

 

I Herning Kommune har der hidtil kun været friplejehjem på den gamle ordning. Der er tale om friplejehjemmet Højbo i Arnborg, som fik friplejehjemsstatus pr. 1. april 2012 og friplejehjemmet i Ørnhøj, som fik friplejehjemsstatus pr. 1. oktober 2012. Jf. lovændringen pr. 1. juli 2015 skal alle friplejehjem senest 10 år efter etableringen overgå til den nye model. Det vil altså sige, at begge friplejehjem i Herning Kommune i 2022 skal overgå til afregning efter den nye model.

 

Der har endvidere i den seneste tid været flere forespørgsler fra private aktører på området med interesse for at oprette friplejehjem i Herning Kommune.

 

Forvaltningen har derfor bedt Revisionsfirmaet EY om at beregne afregningspriser for friplejehjem på baggrund af gennemsnitsprisen for tilsvarende tilbud i kommunen. Beregningsmetode og lovgrundlag fremgår af vedhæftede bilag om beregning af takster til afregning af friplejeboligleverandører. EY har endvidere beregnet takster på baggrund af udgifterne til drift af de kommunale plejecentre i Herning Kommune. Efterfølgende har administrationen delt takstbregningen op i henholdsvis almindelige pladser, demenspladser og sygeplejeydelser.

 

På denne baggrund er taksterne for 2020 beregnet til

  • Almindelige pladser eksklusiv sygeplejeydelser 1.150 kr. pr. døgn
  • Demenspladser eksklusiv sygeplejeydelser 1.403 kr. pr. døgn
  • Sygeplejeydelser  139 kr. pr. døgn 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at taksterne for afregning af private leverandører vedrørende drift af friplejehjem godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-15 Sagsbehandler: Julie Solveig Jessen  

Rammer for samarbejdet på udsatteområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

   X

 X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Samarbejds- og driftsaftaler mellem Herning Kommune og eksterne samarbejdspartnere på udsatteområdet står til at blive fornyet med henblik på et øget samarbejde mellem Herning Kommune og tilbuddene.

 

Til det formål er der udarbejdet vedhæftet tids- og procesplan. 

Sagsfremstilling

Social- og Beskæftigelsesafdelingen indgår i et samarbejde med eksterne samarbejdspartnere omkring udsatteområdet. De formelle rammer omkring samarbejdet udmøntes aktuelt i henholdsvis driftsaftaler og samarbejdsaftaler mellem Herning kommune og tilbuddene.

 

Aftalerne står til at blive fornyet, hvor der i den forbindelse vil være fokus på de formelle rammer omkring samarbejdet, med et ønske om øget fokus på samarbejde mellem Herning Kommune og tilbuddene. Formålet er at optimere og sikre et fortsat positivt partnerskab om socialt udsatte i Herning Kommune.

 

Der er udarbejdet tids- og procesplan for arbejdet, hvilket fremgår af vedlagte bilag.

 

Sagen fremlægges for henholdsvis Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget. Med henblik på at Social- og Sundhedsudvalget har det politiske ansvar for Blå Kors Varmestue og Beskæftigelsesudvalget for de øvrige områder.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget drøfter retninger for driftsoverenskomster og samarbejdsaftaler/partnerskaber
at Social- og Sundhedsudvalget tager tids- og procesplan til efterretning.

Beslutning

Drøftet.
Punktet udsættes og genfremsættes til videre drøftelse som temadrøftelse på førstkommende fysiske møde.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-663-17 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Anne Marie Christensen spurgte ind til status for Fred og Forsoning.

 

Mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 25. november 2020 flyttes til eftermiddagsmøde med mødestart kl. 13.00.