Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 18. august 2015
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 27.42.00-K07-1-14 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Orientering om Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejecentre i Herning Kommune, 2014

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget Sundhedsstyrelsens rapport om tilsyn på Herning Kommunes plejecentre i 2014.

 

Der er gennemført tilsyn på i alt 11 plejecentre. I ingen af tilfældene blev der konstateret alvorlige fejl og mangler.

Sagsfremstilling

Formålet med Sundhedsstyrelsens uanmeldte tilsyn er, at belyse de sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede forhold på kommunens plejecentre.

 

Sundhedsstyrelsen har i 2014 gennemført tilsynsbesøg på i alt 11 plejecentre i Herning Kommune. Der blev foretaget tilsyn hos 33 ud af 418 beboere.

 

Fire plejecentre har været undtaget for tilsyn i 2014, fordi der i 2013 ikke blev konstateret fejl og mangler med patientsikkerhedsmæssige konsekvenser:

  • Kastaniegården
  • Plejecentret Birketoft
  • Kildehøj
  • Plejehjemmet Lindegården

 

Hvad måles der på? 

I forbindelse med tilsyn undersøges følgende målepunkter:

  • Skriftlige instrukser og hygiejne
  • Dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser
  • Medicinhåndtering
  • Patienters retsstilling
  • Tema 2014: Antipsykotisk behandling

 

 

Resultatet af tilsynsbesøgene

Det overordnede resultat af tilsynsbesøgene er, at:

  • 5 plejecentre bliver undtaget for tilsyn i 2015, da der ikke blev konstateret fejl og mangler. Det drejer sig om:
    • Lind Pleje- og Aktivitetscenter
    • Rosenlund Centret
    • Friplejehjemmet Højbo
    • Engholm Centret
    • Sandfeldgården
  • der ikke blev fundet alvorlige fejl og mangler på nogen af plejecentrene
  • på 5 plejecentre blev der fundet få fejl og mangler, som samlet set indebærer ringe risiko for patientsikkerheden
  • på 6 plejehjem blev der fundet fejl og mangler, som indebærer patientsikkerhedsmæssige risici

 

Samlet kan det derfor konkluderes, at de generelle sundhedsforhold på plejecentrene i Herning Kommune er tilfredsstillende. I de 6 tilfælde, hvor der er fundet fejl og mangler med risiko for patientsikkerheden, drejer det sig om utilstrækkelig skriftlig dokumentation. Der er efterfølgende igangsat de nødvendige indsatser for at rette op på de konstaterede fejl og mangler i forbindelse med dokumentationen.

 

Tilsynsrapportens anvendelse

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen er et godt redskab til at få sat fokus på områder af betydning for borgernes patientsikkerhed på plejecentrene. Rapporten bliver derfor anvendt aktivt og gennemgås på de enkelte plejecentre med henblik på læring og udveksling af erfaringer på tværs af centrene.  

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning,
at rapporten sendes til orientering i Ældrerådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.35.08-A00-1-15 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Aktivitetscenterstrategi - endelig godkendelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Efter at have været behandlet i Ældrerådet og Handicaprådet fremlægges Aktivitetscenterstrategien hermed til endelig godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget principgodkendte forslag til ny Aktivitetscenterstrategi på sit møde den 18.  februar 2015, pkt. 22.

 

Aktivitetscenterstrategien har herefter været til behandling i Handicaprådet og Ældrerådet.

 

Handicaprådets kommentarer

Handicaprådet havde kun positive kommentarer til indholdet i strategien.

 

Ældrerådets høringssvar

Ældrerådet havde to bemærkninger til indholdet i strategien:

 

  • at reglerne for fritagelse for medlemsskab bør synliggøres i de forskellige centeråd.
  • at beboerne på plejecentrene inddrages mere i aktiviteterne på plejecentrene

 

Synligheden omkring regler for fritagelse for medlemsskab håndteres i forbindelse med revisionen af "Mål og rammer", som er det notat der beskriver udmøntningen af aktivitetscenterstrategien.

 

Øget inddragelse af beboerne på plejecentrene er en god hensigtserklæring, som allerede er en del af aktivitetscenterstrategien. Udfordringen kræver særlig opmærksomhed i plejecenterorganisationen og i aktivitetscenterorganisationen og er knyttet til spørgsmålet om ressourcer. Administrationen vil dog tage initiativ til en drøftelse med de involverede parter om, hvordan denne udfordring kan håndteres i praksis i forbindelse med næste sæson 2015/2016.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at aktivitetsstrategien godkendes endeligt.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1702-09 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Privat fritvalgsleverandør konkurs: Tom's Rengøring

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Firmaet Tom's Rengøring er gået konkurs. De berørte borgere har fået hjælp til at vælge ny fritvalgsleveradør.

Sagsfremstilling

Firmaet Tom's Rengøring meddelte i uge 27 til Visitationsenheden, at firmaet er gået konkurs.

 

På tidspunktet for konkursen modtog 22 borgere praktisk hjælp fra Tom's Rengøring. Visitationsenheden har efterfølgende kontaktet de berørte borgere og tilbudt dem hjælp til valg af ny leverandør.

 

Firmaet Tom's Rengøring har været godkendt fritvalgsleverandør i Herning Kommune siden 2009.

 

Som en konsekvens af konkursen vil kommunens godkendelsesdokument blive revideret. Sundhed og Ældre vil gennemgå indholdet i dokumentet med henblik på, at sikre Herning Kommune bedst muligt.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning,
at det reviderede godkendelsesdokument efterfølgende fremlægges til behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-14 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Halvårsopfølgning 2015 på Social- og Sundhedsudvalgets område

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

 

Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 30. juni 2015 foretaget budgetopfølgning på henholdsvis drifts- og anlægsudgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område.


Drift:


Det forventede driftsregnskab for 2015 viser et samlet merforbrug på 26,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget pr. 30. juni 2015 jfr. nedenstående tabel:

 

 

Det betyder, at Social- og Sundhedsudvalget overskrider det oprindelige budget med 26,6 mio. kr.
 
Merforbruget fordeler sig således mellem centrale konti, herunder puljer og projekter med ekstern finansiering, og områder med selvforvaltning:

 

 

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri:

 

På serviceområdet forventes et samlet merforbrug på 14,2 mio. kr.


Centrale konti – merforbrug på 13,3 mio. kr.:

På Visitationen i Handicap og Psykiatri forventes et merforbrug på 13,6 mio. kr. Samlet set er længden i borgernes indskrivning stigende, hvilket er en konsekvens af, at det nødvendige tilbud til den enkelte borger generelt er mere kompleks end hidtil.

 

Selvforvaltningsområder (decentrale enheder) – merforbrug på 0,9 mio. kr.:

Området omfatter et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedrørende projekter med tilskud og et merforbrug på 2,4 mio. kr. vedrørende decentrale enheder med selvforvaltningsaftaler. Heraf viser Bytoften Bo- og Aktivitetscenter et forventet underskud på 0,6 mio. kr., som jf. aftale skal afdrages løbende.  

 

Forslag til initiativer:

Handicap og Psykiatri har løbende arbejdet med håndtering af den konstante budgetudfordring. På udvalgsmødet den 17. juni 2015 godkendte Social- og Sundhedsudvalget administrationens udkast til overordnede målsætninger for området og drøftede fremlagte forslag til planlagte og nye tiltag. Det har resulteret i en samlet handleplan, som indeholder en række forslag til ny økonomisk styringsmodel, organisatorisk udvikling, omstilling og effektivisering.

 

Handleplanen behandles særskilt under pkt. 71. Hvis handleplanen godkendes, forventes merforbruget reduceret til ca. 5-8 mio. kr. i 2015.

 

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

 

Det forventede merforbrug på 11,8 mio. kr. kan primært henføres til følgende områder:

 

  • Restudfordring på ca. 7,2 mio. kr. i 2015 i forbindelse med arbejdet med mulighedskataloget for budget 2015-18. Den skyldes, at forslagene ikke har fuld gennemslag før 2016.
  • Ny lovgivning omkring friplejeboliger, 1,2 mio. kr.
  • Merforbrug på hjemmesygeplejen på ca. 6,2 mio. kr. Merforbruget skyldes stigende aktivitet, som er en konsekvens af opgaveglidningen fra hospitalerne.

 

Ovenstående modsvares af mindreforbrug på en række områder, blandt andet 2,1 mio. kr. på driftsikring af boligbyggeri, som indeholder en ikke budgetteret indtægt ved midlertidig udlejning af ældreboliger til flygtninge.

  

Forslag til initiativer:

Det skal bemærkes, at de økonomiske udfordringer på Serviceområde 18 primært kan henføres til budgettet for 2015 hvor forslagene fra mulighedskataloget endnu ikke har fuld gennemslag. Sundhed og Ældre har overvejet forskellige tiltag i 2. halvår 2015, som kan reducere merforbruget. Tiltagene og de afledte konsekvenser er nærmere beskrevet i et bilag. Det estimerede effekt i 2015 skønnes at udgøre følgende:

 

 

Det betyder, at det samlede merforbrug for 2015 kan reduceres til ca. 7 mio. kr. hvis ovennævnte tiltag vedtages og gennemføres.

 

Det skal bemærkes, at de skønnede besparelser er forbundet med stor usikkerhed, både for Serviceområde 13 og 18.

 

 

Anlæg:

 

Det forventede anlægsregnskab for 2015 udviser pr. 30. juni 2015 et mindreforbrug på 11,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget pr. 30. juni 2015 jfr. nedenstående tabel:

 

 

Heraf kan 9,9 mio. kr. henføres til Fuglsang Sø Centret, hvor anlægsprojektet forventes afsluttet september 2015. En andel på ca. 1,4 mio. kr. vil tilgå Herning kommune, idet den resterende del af mindreforbruget kan henføres til beboerindskud og lån. Mindreforbruget vil have en positiv afsmitning på beboernes husleje.

 

Budgetomplaceringer:

 

 Der ønskes i forbindelse med opfølgningen foretaget følgende budgetomplacering:

 

Finansiering af hjerneskadekoordinator (fremover forankret i Visitationen, Serviceområde 18, jf. beslutning i Social og Sundhedsudvalget den 10. december 2014 og Beskæftigelsesudvalget den 21. januar 2015):

96.000 kr. overføres fra Serviceområde 13 til Serviceområde 18.

48.000 kr. overføres fra Serviceområde 17 til Serviceområde 18.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der foretages budgetomplaceringer som beskrevet i sagen
at administrationens forslag om ansættelsesstop og indkøbsstop året ud på Serviceområde 18 drøftes og godkendes
at administrationens forslag til korrigerende handlinger på Serviceområde 13 behandles under punkt 71

at halvårsopfølgningen i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, der behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 7. september 2015 og i Byrådet den 15. september 2015.

 

 

Beslutning

Godkendt som indstillet, dog således at Social- og Sundhedsudvalget ikke kan tiltræde indstillingen om ansættelses- og indkøbsstop på Serviceområde 18.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A26-1-15 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Handleplan 2015 - Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Som konsekvens af halvårsregnskabet for Serviceområde 13 - Handicap og Psykiatri er der udarbejdet "Handleplan 2015", som indeholder forslag til håndtering af en del af det forventede underskud på 14,2 mio. kr. i 2015 samt en række gennemgribende forslag til ny økonomisk styring, organisatorisk udvikling, omstilling og effektivisering. Handleplanen er samtidig udmøntning af den overordnede strategi på handicap- og psykiatriområdet, som Social- og Sundhedsudvalget vedtog den 17. juni 2015.

 

Der fremlægges i handleplanen forslag til:

  • Håndtering af en del af det forventede merforbrug i 2015
  • En ny ressourcestyringsmodel med rammestyring
  • Etablering af økonomisk og fagligt bæredygtige enheder
  • Styrket koordinering og fælles opgaveløsning
  • Udarbejdelse af en ny handicap- og psykiatripolitik

Sagsfremstilling

Halvårsregnskabet

Handicap og Psykiatri har i 2015 et korrigeret budget på 353,8 mio. kr. Halvårsopfølgningen viser et forventet merforbrug på 14,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

 

Grunden til de tilbagevendende budgetunderskud har hovedsageligt tre forklaringer: For det første er et stigende antal borgere berettiget til hjælp. For det andet modtager borgerne hjælp i længere tid, de indskrives i dag yngre end før og lever længere. Endelig er prisen på foranstaltningerne stigende, fordi borgerne har mere komplekse problemstillinger end hidtil. Alene den stigende kompleksitet har ud fra de indskrevne borgere pr. 1. januar 2015 til i dag vist et forventet merforbrug på 5,4 mio. kr.

 

Der er i budgetrammen lagt forudsætninger ind som på grund af de mange usikkerhedsfaktorer, har vist sig ikke at holde stik:

 

  • Ved årets indgang var der beregnet et underskud på 5,4 mio. kr., som skulle indhentes ved skærpet visitation og gennem implementering af en række strategier. Ved halvårsregnskabet viser det sig, at underskuddet tværtimod er vokset til 6,0 mio. kr.

 

  • Til- og afgang blev sat til at udligne hinanden i 2015. Det skete ud fra en analyse af udviklingen fra 2008 til i dag, hvor der har været ganske store udsving, men over flere år udlignet hinanden. Ved halvårsregnskabet har der været en nettotilgang på 18 borgere, svarende til 4,0 mio. kr.

 

  • Den skærpede indsats, som er fastlagt i strategien på udsatteområdet, forventedes at slå igennem med fuld effekt i 2015. Ved halvårsregnskabet viser opfølgningen på udsatteområdet en forbedring på ca. ½ mio. kr. i forhold til 2014-niveauet, men stadig med en budgetoverskridelse på 2,6 mio. kr. netto målt i forhold til budgettet.

 

Initiativer i 2015

Med udsigt til et betydeligt underskud i 2015 traf forvaltningen 16. juni 2015 beslutning om at iværksætte øjeblikkelige initiativer, som kan dæmme op for merforbruget.

 

Der er indtil årets udgang indført midlertidigt stop for køb af botilbud uden for kommunen og stop for bevilling af tillægsydelser.

 

Det betyder, at de decentrale enheder påtager sig at modtage borgere, hvor udgiften til eventuelle omforandringer afholdes af centrale rammer indenfor serviceområdet men at der ikke tildeles yderligere driftsmidler.

 

I august måned igangsættes nye tiltag med henblik på at nedbringe merforbruget yderligere.

 

Der igangsættes genforhandling af de dyreste borgersager i andre kommuner med et mål på en reduktione på 10 % og der forslåes en rammereduktion af budgetterne for de decentrale enheder på 1,5 % for at sikre en tilgang med en meget stram decentral udgiftsstyring med serviceniveautilpasninger som overgang til rammestyring i 2016.

 

Den økonomiske effekt er usikker men skønnes til ca. 8 mio. kr.

 

Med de nævnte intiativer forventes merforbruget således at kunne blive nedbragt fra 14,2 mio. kr. til 5 - 8 mio. kr.

 

Handlingsplan - udmøntning af den overordnede strategi for handicap- og psykiatriområdet.

 

Ressourcestyring

Som led i styrkelsen af økonomistyringen foreslås det for det første, at den nuværende aktivitetsbestemte ressourcetildeling til de decentrale enheder erstattes af et fast rammebudget. For det andet opdeles budgettet i 4 resultatområder, hvor Visitationen og de driftsenheder, der indgår i et givent resultatområde, skal sikre budgetoverholdelse. For det tredje vil kapacitets- og serviceniveaustyringen fremover indgå aktivt i den politiske budgetopfølgning og budgetlægning.

 

Som konsekvens af rammestyring er det nødvendigt, at der samtidigt gennemføres organisatoriske ændringer og etableres større, økonomisk og fagligt mere bæredygtige enheder.

 

Etablering af økonomisk og fagligt bæredygtige enheder

Økonomisk og faglig bæredygtighed handler om at skabe et økonomisk og ledelsesmæssigt råderum, for dermed også at kunne fastholde de nødvendige faglige kompetencer. Det skal sikre den faglige bæredygtighed, som opnås ved muligheden for en mere fleksibel udnyttelse af medarbejdernes kompetence og gennem en mere rationel arbejdstilrettelægning.

 

Handleplan 2015 handler derfor om organisatorisk udvikling, omstilling og effektivisering. Det er nødvendigt ud fra hensynet til både økonomi, opgaveløsningen, medarbejderne, lederne og borgerne.

 

De konkrete forslag til organisationsændringer er:

 

Bo- og Støttecenter Herning:

Det nye center er en sammenlægning af Socialpædagogisk Center, Lindekollegiet og Aflastningen.  Det nye center skal tage sig af de samme opgaver, som man gør i dag, men opgaverne skal omlægges, og der skal udvikles nye tilbud. Herunder nye botilbudsformer, praktisk og social mestringsstøtte til pårørende og omlægning af aflastningen. Forslaget skal muliggøre, at flere opgaver kan løses i egen kommune, og det betyder kapacitetsudvidelse, som der skal findes finansiering for.

 

"Ældrecenter" for udviklingshæmmede:

Der etableres et ”ældrecenter” for udviklingshæmmede over 55 år. Tilbuddet skal efter nærmere vurdering normeres til 16 pladser.

 

Center for Socialpsykiatri:

Det nye center er en sammenlægning af Skovlyset, Socialpsykiatrisk Center og Skiftesporet. Centeret bliver inddelt i to spor. Et spor til de (16) 18 – 26 årige og et spor for de borgere, der er over 26 år. Hvert spor består af botilbud, dagtilbud, et bostøttekorps samt opgangsfælleskaber/fleksible boliger. Sporet for de (16) 18-26 årige bliver etableret omkring Skiftesporet. Sporet for dem på 26 år og opefter bliver etableret omkring Skovlyset. Dagtilbudsdelen vil indeholde forskellige typer af lærings- og udviklingstilbud, behandlingstilbud samt sundhedsfremmende tilbud.

 

Blå Kors Herning – Pensionat og Varmestue:

Tilbuddet er en sammenlægning af Blå Kors Varmestue og Blå Kors Pensionat. Sammenlægningen skal forhandles med Blå Kors Danmark og de lokale bestyrelser.

 

Styrket koordinering og fælles opgaveløsning.

Der orienteres om nedenstående forslag til styrket koordinering og fælles opgaveløsning

  • Samarbejde og koordination internt i Herning Kommune og til den regionale behandlingspsykiatri ud fra modellen for ”Psykiatriens hus”.
  • Fælles målsætninger for sårbare unge
  • Lav-interventions-tilbud
  • Koordinering på senhjerneskadeområdet
  • Samdrift af madproduktion, rengøring og vedligeholdelse
  • Serviceniveaubeskrivelse

 

Ny Handicap- og psykiatripolitik 

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ny politik for handicap- og psykiatriområdet, som omfatter børn, unge og voksne.

 

Den nuværende Handicappolitik er fra december 2007. Den fokuserer på voksenområdet, den medtager ikke psykiatriområdet, og den afspejler ikke den kraftige omstilling, der har været på området siden 2007 og de aktuelle udfordringer på området. Det drejer sig ikke blot om de økonomiske udfordringer, men i høj grad om de strukturelle ændringer i opgavefordelingen mellem forskellige sektorer internt i Herning Kommune og i forhold til Regionen.

 

De indstillede forslag er mere uddybende beskrevet i bilaget. Der gøres opmærksom på, at i de senere implementeringsplaner kan komme ændringer. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge alle detaljer.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

 

at de beskrevne tiltag i 2015 godkendes,

 

at  Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri overgår til rammestyring

 

at  Administrationen bemyndiges til at igangsætte arbejdet med etablering af økonomisk og fagligt bæredygtige enheder:

 

  • Etablering af Bo- og Støttecenter Herning, ved sammenlægning af Socialpædagogisk Center, Lindekollegiet og Aflastningen på området for udviklingshæmmede.

 

  • Etablering af ’ældrecenter’ for udviklingshæmmede.

 

  • Etablering af Center for Socialpsykiatri, ved sammenlægning af Skovlyset, Socialpsykiatrisk Center og Skiftesporet på psykiatriområdet.

 

  • Etablering af Blå Kors Herning – Pensionat og Varmestue ved sammenlægning af Blå Kors Varmestue og Blå Kors Pensionat.

 

at orientering om styrket koordinering og fælles opgaveløsning tages til efterretning, idet forvaltningen bemyndiges til at iværksætte forslagene.

 

at der på sigt udarbejdes ny handicap- og psykiatripolitik.

 

at "Handleplan 2015" sendes i høring i MED-systemet og i Handicaprådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-54-15 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Ny tilgang til opgaveløsning og fælles mål for indsatsen overfor sårbare unge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Der har på tværs af Børn og Unge og Social, Sundhed og Beskæftigelse været flere tværsektorielle drøftelser omkring koordineringen af indsatserne i forhold til sårbare unge i alderen 15 – 25 år. Det vurderes, at der er behov for fælles politiske og administrative målsætninger for den kommunale indsats på området.


Direktionen har 26. maj 2015 besluttet at igangsætte en radikal tværfaglig innovationsproces. Næste skridt er udarbejdelsen af forslag til konkrete projekter, som kan skabe nye og anderledes løsninger på de velkendte udfordringer på området.

Sagsfremstilling

Der er en stigende tendens til, at flere sårbare og udsatte unge marginaliseres i det danske samfund. Deres muligheder for fodfæste i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i egen selvstændige bolig bliver tiltagende ringere, jo længere tid der går, inden vi forstår at inkludere dem i samfundsfællesskabet. Gruppen er præget af svære personlige og sociale problemer, som det offentlige på mange måder forsøger at tage hånd om.


Restgruppeproblematikken er velkendt. Af en ungdomsårgang vil 80 % klare sig selv i ungdomsuddannelse og arbejde. Af de resterende 20 % vil de 10 – 15 % kunne hjælpes i gang med støtte. Den gruppe af sårbare unge, vi skal have i fokus, er de ca. 5 + 5 %, hvor det gennem en massiv og koordineret indsats skal lykkes, at flere får fodfæste i samfundet.


Den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige indsats over for de sårbare unge er med forskellige tilgangsvinkler og med varierende afgrænsninger af målgruppen kortlagt og analyseret i mange sammenhænge.

 

  • Strukturanalysen på det specialiserede socialområde i april 2013
  • Beskæftigelsesafdelingen har i juni 2014 foretaget en kortlægning af den specialiserede ungeindsats i Herning Kommune. Hovedvægten ligger på den beskæftigelsesrettede indsats, men medtaget er også Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) og botræning.
  • Direktionen har i september 2014 forholdt sig til en missionsdrevet indsats for ”Uddannelse til Alle” (UTA).
  • Der er i 2013 etableret projektet ”Industrien som karrierevej”, hvor der er et mindre sammenfald i målgrupperne.


Herning Kommune og andre offentlige aktører iværksætter ofte parallelt forskellige individuelle tilbud i uddannelsessystemet, på beskæftigelsesområdet, i sundhedsvæsenet, politi, kriminalforsorg m.v. Uagtet den omfattende indsats, havner mange i livslang kommunal forsørgelse, og tendensen går i retning af, at der udvikles mere og mere specialiserede og mere indgribende sociale tilbud.


Udviklingen skal vendes, primært af hensyn til den enkelte unge og deres pårørende, men også af økonomiske hensyn. Det kræver, at der investeres i de rigtige indsatser, at hjælpen sættes ind tidligt, og at det sker på et evidensbaseret grundlag. Det kræver også bedre koordinering mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet, mellem uddannelse og beskæftigelse og mellem beskæftigelse og den specialiserede sociale indsats. Der arbejdes på de respektive områder ud fra velbegrundede og fagligt velfunderede målsætninger, men der mangler fælles målsætninger for indsatsen.


Den sociale investering skal give de unge et afkast i form af tilknytning til uddannelse og arbejde, større indflydelse på eget liv og et aktivt liv i sociale fællesskaber. De skal give kommunen et langsigtet afkast i form af færre udgifter til forsørgelse og udgifter til indgribende og livslange sociale støtteforanstaltninger.


Direktionen har den 26. maj 2015 besluttet at igangsætte en radikal tværfaglig innovationsproces, som skal resultere i fælles politiske målsætninger og forslag til investering i konkrete projektforslag, som kan skabe nye og anderledes løsninger på de velkendte udfordringer på området.


Fælles mål

Formålet med projektet er, at Herning Kommune gennem investering i de sårbare unge, skal forebygge marginalisering og afhængighed af sociale tilbud. Der skal arbejdes målrettet med fastholdelse af tilknytningen til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det skal ske ved:

 

  • En indsats, som gør det muligt, at den unge kan vælge et forpligtende socialt fællesskab; i klassen, på arbejdspladsen, i fritidslivet og i lokalsamfundet
  • Udvikling af undervisnings- og beskæftigelsestilbud, som inkluderer de sårbare unge
  • En indsats, som udvikler den unge og understøtter deres mulighed for et selvstændigt liv i egen bolig
  • En tværgående opgaveløsning mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet
  • Partnerskaber med ungdomsuddannelsesinstitutioner, fritidsforeninger, samarbejde med erhvervslivet.

 

Målgruppen

Målgruppen for de sociale investeringer er sårbare unge i alderen 15 – 25 år, hvor der er udtalt risiko for marginalisering, herunder

 

Psykisk sårbare unge

  • Psykiatrisk diagnose eller symptomer og/eller adfærd, der er udtryk for en psykisk sårbarhed
  • Har vanskeligt ved at begå sig socialt
  • Har ofte afbrudte uddannelsesforløb bag sig
  • Har svært ved at se uddannelses- og jobmuligheder
  • Mangler ofte struktur i hverdagen
  • Har ofte spiseforstyrrelser (overvægt/undervægt)

 

Unge med massive sociale problemer

  • Socialt belastet opvækst med problemer som ledighed, misbrug og psykisk sygdom
  • Ofte anbragt på institution i barndommen
  • En dårlig skolebaggrund – fagligt svag og svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse – ofte mobning
  • Har svage sociale netværk og svært ved at begå sig socialt
  • Lavt selvværd
  • Manglende forældre-/voksenopbakning (ofte ressourcesvage forældre)
  • Mangler ofte struktur i hverdagen
  • Adskillige udsat for seksuelle overgreb

 

Unge med aktivt misbrug

  • Størstedelen af de unge er mænd, som misbruger hash og/eller alkohol eller lider af ludomani. Ofte er misbruget kombineret med psykiatriske diagnoser
  • Har ofte dårligt socialt netværk som følge af misbruget
  • Opvækst præget af skoleskift – ofte mobning
  • Mangler ofte struktur i hverdagen og har det svært ved at klare de basale daglige gøremål
  • Kriminalitetstruede eller kriminelle
  • Ofte boligløse

 

Unge med konkrete funktionsnedsættelser

  • Unge, der er udviklingshæmmede, har medfødt/erhvervet hjerneskade, med diagnoser inden for autismespekteret, der er døve og/eller blinde eller med generelle indlæringsvanskeligheder
  • Vanskeligt ved at begå sig socialt
  • Mangler ofte struktur i hverdagen

 

Investering – afkast  

Bevilling af sociale ydelser og indsatser i forhold til målgruppen tager overvejende udgangspunkt i, at der skal være en "udløsende social begivenhed". Borgerne skal kvalificere sig negativt, før der kan iværksættes foranstaltninger til afhjælpning af problemet. Tilgangen står i skærende kontrast til den evidens, der er for, at tidlige intensive indsatser forebygger udvikling og forværring af sociale problemer.  

 

Det er nødvendigt at investere i udvikling af nye velfærdsløsninger gennem offentlige partnerskaber og eventuelt privat/offentligt partnerskab. Der er i budgettet allerede afsat midler til undervisningstilbud, beskæftigelsestilbud og sociale tilbud til målgruppen, men opgaveløsningen og den økonomiske styring er fastlåst og sektoropdelt. De nuværende indsatser skal nytænkes og reorganiseres, og koordineringen styrkes. Det kræver et opgør med den sektoropdelte budgetstyringsmodel.

 

Direktionen skal som led i en langsigtet budgetstyringsstrategi lave et beslutningsoplæg til Byrådet, som skitserer udviklingsmulighederne i nye velfærdsløsninger for de sårbare unge. De budgetter som allerede anvendes på målgruppen, skal ”geares” ved først og fremmest at anvende pengene anderledes og mere målrettet. Dernæst skal der afsættes midler til investering i en fremrykket og intensiv indsats i et forebyggende rehabiliterende perspektiv. Investeringstilgangen betyder, at de kommunale udgifter øges i opstarten af indsatserne. Investeringen skal tilbagebetales og forrentes gennem målfaste tidsafgrænsede indsatser, som sandsynliggør færre udgifter på længere sigt. Endelig skal der ske en afsøgning af mulighederne for at søge diverse statslige puljer og muligheder for at indgå partnerskaber med andre offentlige institutioner, sociale fonde og private institutionelle investorer. Der skal i tråd med budgetforliget for 2015 sikres sammenhæng til øvrige igangværende initiativer omkring sociale investeringer.

 

Proces

Byrådet har indgået forlig om Mulighedskataloget, og der skal frem mod og i 2016 gennemføres en række besparelser. I kølvandet opstår der et brændende grundlag for opstilling af nye ambitioner og nye mål – en ny langsigtet budgetstyringsstrategi på tværgående udfordringer. Det er nødvendigt med konstant fokus på de kortsigtede effektiviseringer, men det skaber samtidig en faglig og organisatorisk udfordring, som kræver tværgående politiske og overordnede administrative beslutninger, som muliggør omstilling til de skærpede vilkår på langt sigt.


Med det afsæt er det vigtigt, at der politisk allerede nu igangsættes en radikal tværfaglig innovationsproces.


Innovationsprocessen skal resultere i forslag til fælles politiske målsætninger og forslag til konkrete investeringsprojekter, som kan skabe nye og anderledes løsninger på de velkendte udfordringer på områderne.


Investeringsprojekterne skal inddrage mulighederne for en ny tværgående opgaveløsning mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet, og der skal udvikles partnerskaber med ungdomsuddannelsesinstitutioner, fritidsforeninger og samarbejde med erhvervslivet.


Direktionen har nedsat en styregruppe for den tværsektorielle innovationsproces, som sikrer koordination til de øvrige initiativer på området. Styregruppen har sammensat en projektgruppe, som med udgangspunkt i de fælles målsætninger, beskriver konkrete projektforslag i forhold til målgruppen af sårbare unge.


Processen skydes i gang med en fælles opstartskonference i efteråret med deltagelse af Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget.


Der skal med henblik på sikring af større sammenhæng i de tilbud, som gives til målgruppen, samtidig foretages en afdækning af den nuværende kommunale indsats og overlap til andre igangværende projekter i forhold til målgruppen.


Det forudsættes, at der sker inddragelse af konsulentbistand og eksterne aktører med henblik på at skabe nye løsninger på de velkendte udfordringer på området.

 

Denne sag behandles samtidigt på Social- og Sundhedsudvalget den 18. august 2015, Børne- og Familieudvalget 19. august 2015 og Beskæftigelsesudvalget 19. august 2015.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Direktionen igangsætter en radikal tværfaglig innovationsproces, som har til formål at anvise ny tilgang til opgaveløsning og fælles mål for indsatsen overfor sårbare unge.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Økonomiaftalen for 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

KL og regeringen indgik den 3. juli 2015 aftale om rammerne for kommunens økonomi for 2016. . Aftalen indeholder flere elementer, som har betydning for Social- og Sundhedsudvalgets områder.

Sagsfremstilling

Omprioriteringsbidraget

Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste 4 år, så der kan frigøres ressourcer til politisk prioritering. Det betyder, at kommunernes økonomiske ramme som udgangspunkt reduceres med 1 % om året fra 2016 til 2019, svarende til 2,4 mia. kr. i 2016. Heraf vil 1,9 mia. kr. dog blive tilbageført til kommunerne i 2016. Tilbageførslen af de 1,9 mia. kr. i 2016 skal via finanslovsaftalen anvendes til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældreområdet.

 

Omlægning af ældremilliarden

Det oprindelige tilskud til ældreområdet via ældremilliarden omlægges fra og med 2016 til bloktilskuddet. Tilskuddet blev afsat i forbindelse med finansloven for 2014 som en pulje, der blev udmøntet til kommunerne for et år af gangen i 2014 og 2015 på baggrund af ansøgninger. Omlægningen sker for at spare kommunerne for bureaukrati og samtidig styrke kommunernes mulighed for prioritering af midlerne.

 

Plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen

Regeringen og KL er enige om, at der sammen med Danske Regioner skal igangsættes et udvalgsarbejde, der skal munde ud i en samlet plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen. Der gives i økonomiaftalen udtryk for, at en fremtidig effektiv ressourceudnyttelse på sundhedsområdet kræver et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor almen praksis og kommunerne har mulighed for at aflaste sygehusvæsenet. Der skal skabes bedre sammenhæng mellem sundshedsområdet og øvrige velfærdsområder, så som social-, ældre- og beskæftigelsesområdet.

 

Anlægsudgifter  - udmøntning fra Kvalitetsfonden

I forbindelse med en kvalitetsreform i 2007 etablerede regeringen en kvalitetsfond på 50 mia. kr., som i perioden 2009-2018 skulle bruges til medfinansiering af investeringer i en moderne og effektiv sygehusstruktur, bedre fysiske rammer på borgernære serviceområder i kommunerne samt til arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer. Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2016 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Kommunerne har ingen bindinger i forbindelse med udmøntning af kvalitetsfondsmidlerne.

 

Økonomiaftalen vedlægges til orientering for Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-9-15 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Rammeaftale 2016 på det specialiserede socialområde

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 x

 x

 x

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Ejnar Tang

Sagsresume

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

 

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen).  

 

KKR Midtjylland har på møde den 11. juni 2015 behandlet udkast til Rammeaftale 2016. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.

 

Udkast til Rammeaftale 2016 er sendt i høring i Handicaprådet med deadline 17. august 2015. Handicaprådets eventuelle høringssvar sendes til Social- og Sundhedsudvalget inden udvalgsmødet.  

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Rammeaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.

 

Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategi 2016 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Regionen, hvor kommunerne er blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem deres behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt driftsherrers overvejelser om tilbudsviften. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil.

 

Nyt i Udviklingsstrategi 2016 (i forhold til 2015) er de nye fokus- og udviklingsområder, som kommuner og region har aftalt:

 

Socialpsykiatri

Kommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb.  Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse.  I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag:

 

  • Samarbejdstiltag
  • Mestring
  • Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte
  • Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund

 

Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år, jf. Rammeaftalens bilag 7. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe.  I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger.

 

Styringsaftalen

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser.

 

Udvikling i taksterne

Der er enighed om følgende udvikling i taksterne:

 

  • At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.
  • At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.
  • At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse.
  • At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.
  • At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %.
  • At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år.
  • Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden 2016-2018, med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til 2015.
  • Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering.
  • I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående.
  • De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen.

 

Netto-takstprincip vs. bruttotakst-princip vedr. egenbetaling:

Der skal særskilt gøres opmærksom på, at kommunerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden er blevet opmærksomme på, at opkrævningsreglerne for borgeres egenbetaling af kost og logi mv., fortolkes forskelligt af kommunerne og Socialtilsynet.

 

I den nuværende praksis i Midtjylland og Hovedstaden anvender kommunerne et ”netto-takstprincip”, jf. Styringsaftalens bilag 2, afsnit 3.2, hvor taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for kost og logi mv. Socialtilsynet fortolker derimod reglerne således, at tilbuddene skal tage indtægterne vedr. borgernes egenbetaling ud af budgetterne og dermed gå over til et ”brutto-takstprincip” (hvorved taksterne stiger lidt). I givet fald er det handlekommunes ansvar – og ikke tilbuddet, at opkræve egenbetaling vedr. kost og logi mv.  

 

Fordelen ved at anvende et ”netto-takstprincip” er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Det forekommer også naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet, hvilket kan bidrage til at gøre borgerne bevidste om og ansvarlige for deres egne økonomiske forpligtelser. Desuden kan det i visse tilfælde være vanskeligt for handlekommunen at nå at opkræve egenbetalingen, førend borgerne er videre i et nyt tilbud (forsorgshjem mv.).

 

Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) anbefaler en fortsat anvendelse af ”netto-takstprincippet” og finder en eventuel overgang til ”brutto-takstprincippet” unødvendig bureaukratisk. DASSOS vil – sammen med Styregruppen i Hovedstaden - påklage det uhensigtsmæssige i ”brutto-takstprincippet” i et brev til ministeriet og afventer en afgørelse i sagen.

 

Udkast til Rammeaftale 2016 er sendt i høring i Handicaprådet med deadline for høringssvar 17. august 2015. Handicaprådets eventuelle høringssvar sendes til Social- og Sundhedsudvalget inden udvalgsmødet mødet.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Handicaprådets eventuelle høringssvar drøftes,
at Social- og Sundhedsudvalget godkender udkast til Rammeaftale 2016: Udviklingsstrategi og Styringsaftale.

Beslutning

Handicaprådets høringssvar af 11. august 2015 var udsendt forud for mødet. Høringssvaret blev taget til efterretning.

 

Anbefales godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Tilsyn med plejecentre drøftet.

 

Sagsnr.: 03.00.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Blå Kors - Projektplan