Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 18. april 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1525-11 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Regnskab 2011, herunder overførsler 2011-2012 på Social- og Sundhedsudvalgets område

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Jf. regnskabsvejledningen for 2011 fremsendes overordnede bemærkninger til regnskabsresultatet for 2011 samt overførselsønsker 2011-2012 til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Jfr. regnskabsvejledningen for 2011 fremsendes overordnede regnskabsbemærkninger samt overførselsønsker (drift og anlæg) til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget forud for indgåelse i de samlede sager vedrørende henholdsvis regnskab 2011 og overførselssag, der behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 30. april 2012 og Byrådet den 8. maj 2012.

 

Bemærkninger til regnskabsresultatet - drift:

Samlet set udviser regnskabsresultatet 2011 (drift) for Social- og Sundhedsudvalget et mindreforbrug på ca. 24,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 872,8 mio. kr.

 

Områder udenfor rammestyring (ældreboliger, ekskl. lejetab) udgør et merforbrug på 0,6 mio. kr., som i henhold til styringsprincipperne dækkes af de likvide aktiver. Beløbet har direkte sammenhæng med renter og afdrag på hovedkonto 7 og 8.

 

Resultatet indenfor rammestyring udviser hermed et samlet mindreforbrug på 25,5 mio. kr.

 

I denne afvigelse er indeholdt et overført merforbrug fra 2010 på 33,1 mio. kr., hvortil der foreligger afviklingsplan godkendt af Byrådet i december 2010. Samlet afdrag i 2011 jfr. planen er 9,3 mio. kr., hvormed  restgælden ved udgangen af 2011 udgør 23,8 mio. kr.
 
Ses bort fra gælden er der i 2011 reelt set realiseret et mindreforbrug på 49,3 mio. kr. i forhold til det budgetterede, hvoraf 24,8 mio. kr. vedrører områder med selvforvaltningsaftaler.  

 

Nærmere forklaring til afvigelserne på de enkelte serviceområder samt overførselsønsker til 2012 fremgår nedenfor.

 

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri:

Regnskabsresultatet udviser et merforbrug på 17,4 mio. kr. I beløbet er indeholdt mindreforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende ældreboliger, som styringsmæssigt betragtes som værende udenfor rammestyring. Resultatet indenfor rammestyring er hermed et merforbrug på 17,5 mio. kr.

 

26,8 mio. kr. heraf vedrører overført gæld fra 2010 (oprindelig gæld på 33,1 mio. kr. samt Handicap og Psykiatri´s 2011-afdrag på 6,3 mio. kr.).

 

Regnskabsresultat ekskl. 2010-gæld viser således et mindreforbrug på 9,3 mio. kr., hvoraf 1,6 mio. kr. vedrører opsparede midler på decentrale enheder med selvforvaltningsaftaler og 2,6 mio. kr. forskydninger vedrørende projekter med ekstern finansiering. Disse beløb søges i henhold til styringsprincipperne overført til 2012.

 

Det resterende mindreforbrug på 5,1 mio. kr. kan primært tilskrives merindtægter vedrørende statsrefusion pga. berigtigelser vedrørende 2010 på udsatteområdet.

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Regnskabsresultatet udviser et mindreforbrug på 42,3 mio. kr. I beløbet er indeholdt et merforbrug på 0,6 mio. kr. vedrørende ældreboliger, som styringsmæssigt betragtes som værende udenfor rammestyring. Resultatet indenfor rammestyring er hermed et mindreforbrug på 42,9 mio. kr. Af dette mindreforbrug vedrører 3 mio. kr. afdrag på 2010-gæld jfr. afviklingsplan.

 

Regnskabsresultatet ekskl. afdrag på gæld er hermed et mindreforbrug på 39,9 mio. kr., hvoraf 23,2 mio. kr. vedrører opsparede midler på decentrale enheder med selvforvaltningsaftaler. Herudover er der forskydninger mellem årene for i alt 3,4 mio. kr. fordelt med 2,9 mio. kr. vedrørende opsparinger til PDA´er og 0,5 mio. kr. som skal tilbagebetales i 2012 pga. for høj vaskeritakst i 2011.  Disse beløb søges i henhold til styringsprincipperne overført til 2012.
 
Det resterende mindreforbrug på 13,3 mio. kr. kan, ud over en række mindre afvigelser +/-, primært tilskrives følgende årsager:

  • merindtægter vedrørende mellemkommal refusion 4,7 mio. kr.

  • mindreforbrug vedrørende hospice og færdigbehandlede patienter 2,3 mio. kr. 

  • mindreforbrug vedrørende handicapkørsel, ledsagerordninger og plejevederlag 5,1 mio. kr.

  • mindreforbrug vedrørende hjælpemidler samt boligindretninger 2 mio. kr.

 

Det forventes, at en række af ovenstående mindreforbrug også i et vist omfang vil gøre sig gældende i 2012. Imidlertid er det et faktum, at mindreforbruget i 2011 skyldes en kombination af flere årsager:

  • éngangsbesparelser, som kan tilskrives indkøbsstop, ansættelsesstop etc. - altså virkemidler, som kun er holdbare for organisationen i en kort periode.

  • adfærdsændringer og større fokus på vagtplanlægning, håndtering af sygefravær etc. - tiltag som fortsætter fremadrettet.

  • atypisk lavt udgiftsniveau på flere områder, f.eks. hjælpemidler og boligindretninger - mindreudgifter som ikke umiddelbart kan forventes fremadrettet.

 

Præcist hvor meget, der vil kunne tilskrives hver af de nævnte årsager i 2012, er vanskeligt at vurdere alene på baggrund af regnskabsresultatet, hvorfor svaret herpå nødvendigvis må afvente de løbende budgetopfølgninger i 2012.

Første egentlige budgetopfølgning i 2012 er forårsopfølgningen, som foretages på baggrund af forbrugstal pr. 31. marts 2012. Sagen behandles i Social- og Sundhedsudvalget den 30. maj 2012.

 

Overførsler - drift:

Driftsoverførslerne på Social- og Sundhedsudvalgets område ser i henhold til de gældende styringsprincipper ud som følger:

[image]

 

Konsekvensen af de ovenfor skitserede overførsler vil være, at merforbruget fra 2010 overføres jfr. afviklingsplanen til afbetaling i 2012 og 2013 og at der saldooverføres på decentrale enheder og områder, hvor der er forskydninger mellem regnskabsår enten pga. projektmidler eller opsparinger. Overførselsscenariet betyder, at der samlet set overføres 7,009 mio. kr. til 2012, hvormed der tilføres de likvide aktiver 18,520 mio. kr.

 

Fra 2010-2011 blev der samlet set på Social- og Sundhedsudvalgets område overført et merforbrug på 29,072 mio. kr.

 

Specifikation af driftsoverførslerne er vedlagt som bilag.

 

Alternativt scenarie - driftsoverførsler:

Der har siden sommeren 2011, hvor regnskabsresultatet for 2011 begyndte at tegne sig, været talt om muligheden for at afvikle 2010-gælden fuldt ud i 2011. Hermed vil afdragene kunne spares i budgettet for 2012 og 2013, hvilket vil medvirke til at

udfordringer, der ikke er indarbejdet i det vedtagne budget 2012 (friplejehjem m.v.), kan håndteres inden for den eksisterende budgetramme.

 

Administrationen skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på de drøftelser, der i løbet af 2011 har været på politisk niveau i forhold til ønske om at afdrage den samlede gæld så hurtigt som muligt.

 

På den baggrund foreslås følgende alternative scenarie i forhold til overførsler fra 2011-2012 for Social- og Sundhedsudvalgets område, således at gælden er afviklet fuldt ud ved udgangen af 2011: 

[image]

 

Konsekvensen af det alternative overførselsscenarie vil være, at der samlet set overføres 12,489 mio. kr. til 2012, hvormed de likvide aktiver tilføres 13,040 mio. kr.

 

2010-gælden afvikles fuldt ud i 2011, hvilket sker ved at de decentrale enheder, som har haft merforbrug, får hele dette overført til 2012 jfr. styringsprincipperne, og at de decentrale enheder, som har haft mindreforbrug, kun får overført halvdelen i lighed med den beslutning, der var ifm. regnskab 2010 på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri.

 

Denne bøjning af styringsprincipperne giver et bidrag på 3,524 mio. kr. på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og 14,806 mio. kr. på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

 

Hermed resterer 5,480 mio. kr. af gælden, som foreslås finansieret via en reduktion i det mindreforbrug på 18,520 mio. kr. på centrale konti, der jfr. styringsprincipperne skulle tilgå de likvide aktiver.

 

Scenariet medfører selvsagt, at de decentrale enheder kommer til at bidrage til gældsafviklingen. Modsat kan store decentrale overførsler set i lyset af den gældende sanktionslovgivning umiddelbart være problematiske. I udgangspunktet skal det oprindeligt vedtagne budget overholdes. Forbrug af overførte midler vanskeliggøres hermed, og overførslerne kan risikere at komme til at henstå som "låste midler", der ikke kan aktiveres.  

 

Herudover er det et faktum, at der p.t. foreligger et 2012-budget på 2011-niveau, hvormed der alt andet lige i udgangspunktet bør være et vist råderum henset til mindreforbruget i 2011. Overførslerne spiller derfor ikke en væsentlig rolle i forhold til opretholdelse af det fastlagte serviceniveau i 2012 - snarere tværtimod.

 

Det kan oplyses, at de ændrede overførselsbeløb ikke har nogen konsekvens for de eventuelle takstreguleringer, der skal foretages på rammeaftaleområdet i 2013, idet der allerede er afsat midler hertil.  

 

Specifikation af det alternative driftsoverførselsscenarie er vedlagt som bilag.

 

 

Bemærkninger til regnskabsresultatet - anlæg:

Samlet set udviser regnskabsresultatet 2011 (anlæg) for Social- og Sundhedsudvalgets område et mindreforbrug på 105 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget på 142 mio. kr. Heraf søges 66,7 mio. kr. overført til 2012.

 

I afvigelsen er indeholdt afsatte rådighedsbeløb på 32,2 mio. kr. til udvidelse af Mosaikken, som skal tilgå de likvide aktiver, idet projektet er udgået. Herudover tilgår et rådighedsbeløb på 2 mio. kr., som var afsat til ombygning af Nørregades plejehjem, de likvide aktiver, idet projektet indgår som en del af Fuglsang Sø Centret.

 

Hermed resterer en forskel på 4,1 mio. kr. mellem regnskabsresultatet og de ønskede overførsler, som primært vedrører projektet Søglimt, hvor anlægsregnskabet er under udarbejdelse.  

 

Overførsler - anlæg:

Samlet set ønskes vedrørende anlæg overført 66,7 mio. kr. fra 2011-2012. Overførslerne fordeler sig med 1,9 mio. kr. vedrørende Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og 64,8 mio. kr. vedrørende Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

 

Samtlige overførselsønsker vedrører jfr. styringsprincipperne saldooverførsler vedrørende ikke færdiggjorte projekter.

 

Fra 2010-2011 blev der samlet set på Social- og Sundhedsudvalgets område overført et mindreforbrug på 46,978 mio. kr. vedrørende anlæg.  

Specifikation af anlægsoverførslerne er vedlagt som bilag.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at regnskabsresultatet for 2011 tages til efterretning.

 

at overførselsønskerne fra 2011-2012 vedrørende henholdsvis drift og anlæg jfr. bilag, som er i tråd med de gældende styringsprincipper, godkendes.

 

at sagen videresendes og indgår i den samlede regnskabs- og overførselssag, der behandles i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 30. april 2012 og Byrådet den 8. maj 2012.

Beslutning

Regnskabsresultatet for 2011 tages til efterretning.
 
I forhold til overførsler fra 2011-2012 indstiller Social- og Sundhedsudvalget til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det i sagen skitserede alternative overførselsscenarie følges.
 
Hermed godkendes, at decentrale merforbrug overføres fuldt ud, og at decentrale mindreforbrug halveres - en model, der også i 2010 blev anvendt på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri.
 
Modellen reducerer de decentrale overførsler med 3,524 mio. kr. på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og med 14,806 mio. kr. på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre - i alt 18,330 mio. kr.
 
Reduktionen i de decentrale overførsler anvendes til ekstraordinært afdrag på 2010-gælden, som herefter udgør 5,480 mio. kr. Denne rest foreslås finansieret via en reduktion i det mindreforbrug på 18,520 mio. kr. på centrale konti, der jfr. styringsprincipperne skulle tilgå de likvide aktiver.
 
Med ovenstående er 2010-gælden indfriet fuldt ud i 2011.
 
Indstillingen skal ses i lyset af den ekstraordinære situation, der foreligger på udvalgets område ved udgangen af 2011, hvor der er realiseret et mindreforbrug på 49,3 mio. kr., når der ses bort fra overført 2010-gæld.
 
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at vurdering af den økonomiske situation i 2012 på udvalgets område, herunder stillingtagen til eventuelle rammekorrektioner, afventer forårsopfølgningen.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-12 Sagsbehandler: Anne Marie Muff Grønkjær  

Forslag til nye mål for budget 2013 samt målopfølgning for 2011

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Opfølgning på politiske mål, herunder kvalitetsmål for 2011 på Social- og Sundhedsudvalgets område fremsendes til godkendelse. Samtidig fremsendes administrationens forslag til nye indsatsområder og årsmål for 2013.

Sagsfremstilling

Jfr. budgetproceduren for 2013 skal fagudvalgene afrunde det forgangne år med opfølgning på årsmålene og samtidig indlede drøftelserne af de overordnede målsætninger for det kommende budgetår.

 

Administrationen har foretaget opfølgning på målsætningerne for 2011 for henholdsvis Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Samtidig er foretaget opfølgning på kvalitetsmålene for de to serviceområder.

 

Opfølgningerne, der er vedlagt denne dagsorden som bilag, forelægges til godkendelse i udvalget.  

 

Forslag til nye indsatsområder og årsmål for 2013 er opsamlet i afdelingerne og efterfølgende drøftet i SSB´s chefgruppe ultimo marts 2012.

 

Oplægget til første drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget består herefter af følgende  hovedoverskrifter:

 

Fællesmål for Serviceområde 13, Handicap og Psyiatri og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

  • Teknologiske hjælpemidler

  • Frivillighed

 

Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri:

  • Strukturomlægning på det specialiserede socialområde

 

Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

  • Ressourceorienteret helhedsindsats for at understøtte borgernes egen mestring - ansvar for det gode liv

  • Det nære sundhedsvæsen - færre genindlæggelser/forebyggelige indlæggelser (fælles mål med Forebyggelsesudvalget, Serviceområde 19, Forebyggelse)

 

Uddybende beskrivelser af de enkelte indsats- og fokusområderne er vedlagt som bilag.

 

Der er i budgetproceduren for 2013 lagt op til, at budgetmålene for 2013 samtidig udgør serviceområdernes kvalitetsmål for 2013 for den andel, der er borgerrettede. Hermed vil der ikke blive udarbejdet særskilte kvalitetsmål for 2013.

 

De fremsendte forslag skal ses som første udkast til indsatsområder/kvalitetsmål for 2013 til videre drøftelse i udvalget.

 

Endelige indsatsområder/kvalitetsmål skal foreligge til behandlingen af det samlede budgetforslag for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område, som sker på mødet den 30. maj 2012.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at målopfølgningen - årsmål såvel som kvalitetsmål - for 2011 på henholdsvis Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre godkendes.

 

at de skitserede forslag til indsats- og fokusområder for budget 2013 jfr. bilag drøftes.

 

at der tages stilling til eventuelle ændringsønsker frem mod fagudvalgsbehandlingen af budgetforslag 2013 den 30. maj 2012, hvor indsatsområderne indgår.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1543-11 Sagsbehandler: Antonio M. Barahona  

Fritvalgstakster

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Martin Skøtt

Sagsresume

Der er beregnet nye priser for mad 2012,  jf. Byråds beslutning den 13.december 2011 (punkt 327).

 

Nedenstående sagsfremstilling opdeles i 2 dele: Den ene del vedrører priser for udbragt mad i eget hjem; den anden del vedrører fuldkostpriser på plejehjem og plejecenter.

 

Det bemærkes, at denne nye beregning af madpriser er af teknisk karakter og ikke ændrer noget ved den takst, som borgere skal betale for mad i Herning Kommune (jf. vedtaget takstoversigten i budget 2012), da madpriserne stadig ligger over den maximale pris, som borgere skal betale for mad, som lovgivningsmæssigt er fastsat i 2012. Prisloftet i 2012 er følgende:

For udbragt mad i eget hjem: 47 kr. pr. hovedret inkl. transport.

For fuldkost i plejehjem og plejecenter: 107 kr. pr. dag.

 

Den tekniske beregning vedrørende fritvalgspris for udbragt mad skal anvendes til afregning af private leverandør.

Sagsfremstilling

Madpriser for borger i eget hjem

 

Madpriser for borger i eget hjem er omfattet af fritvalgsregler. Derfor skal der beregnes 2 forskellige priser. Den ene afspejler den omkostning som det kommunale leverandør har for at producere og aflevere maden (fritvalgsprisen); den anden afspejler den del af omkostning, som kommunen kan opkræve af borgere ifølge reglerne (produktionspris).

 

Forskellen imellem fritvalgsprisen og produktionspris forklares i nedenstående tabel:

 

[image]

 

Administrationen har beregnet de nye priser for 2012. Desuden er der foretaget beregninger for endelige priser i 2011. De vises i nedenstående tabel:

 

[image]

 

Tabellen viser at produktionsprisen i 2012 ligger på 47 kr, mens den faktiske produktionspris i 2011 har været 55 kr. Dette er højere end den forventede produktionspris for 2011, som var fastlagt til 49 kr. Forklaringen for afvigelsen er, at den kommunale leverandør ikke har nået at hente fuldt provenu af de besparelser, som området har været igennem i 2011. Det forventes dog, at dette vil ske i 2012.


Det bemærkes yderligere, at produktionsprisen for 2012 ligger på det niveau, som er politisk besluttet (maksimale borgertakst).

 

Fuldkostprisen i plejehjem og plejebolig

 

Administrationen har beregnet de nye priser for 2012. Desuden er der foretaget beregninger for endelige priser i 2011. De vises i nedenstående tabel:

 

[image]

 

Tabellen viser, at taksten for 2012 ligger på det niveau, som er politisk besluttet (maksimale borgertakst + DUT kompensationen).

 

Den endelige takst for 2011 ligger over det niveau, som oprindelige var politisk fastlagt. Det skyldes, at det kommunale leverandør ikke har nået at hente fuldt provenu af de besparelser, som området har været igennem i 2011. Det forventes dog, at dette vil ske i 2012.

Økonomi

Priserne for 2012 er beregnet med udgangspunkt i de budgetter, som den kommunale leverandør har fået til rådighed og en realistisk forventning til de antal portioner, som skal sælges i 2012. Det er Administrationens vurdering, at de nye priser ikke har nogle bevillingsmæssige konsekvenser. Usikkerheden ligger i de antal portioner, som forventes at blive produceret i 2012. Hvis det kommunale leverandør sælger færre portioner end forudsat vil det medføre en stigning i priserme. En eventuel stigning i prisen får ingen konsekvens for borgerne men er alene en kommunal budgetudfordring. Den kommunale leverandør er dog opmærksom på problemstillingen og vil sikre yderligere kapacitetstilpasninger, hvis det viser sig, at efterspørgelsen falder.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget indstiller fritvalg prisen for udbragt mad i 2012 på 49,82 kr. til godkendelse, 

 

at Social- og Sundhedsudvalget tager til efterretning, at madpriser for 2012 for udbragt mad og fuldkost ligger på det niveau, som tidligere besluttet af udvalget,

 

at Social- og Sundhedsudvalget tager til efterretning, at madpriser for 2011 for udbragt mad og fuldkost ligger over det niveau, som tidligere besluttet af udvalget.

Beslutning

Godkendt, idet 2. "at" udgår.

 

Sagsnr.: 27.35.08-G01-1-12 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Frivilliges brug af aktivitetscentre og aktivitetshuse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Elin Mogensen

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget vedtog på mødet den 17. december 2008 "Mål & Rammer" for Aktivitetscentre/Aktivitetshuse, herunder indførelsen af medlemskortbetaling.


Social- og Sundhedsudvalget har på møde d. 16.06.2010 (punkt 101) besluttet at permanentgøre frivilliges mulighed for dispensation fra betaling af medlemsskab til aktivitetscentre og -huse. Udvalgets beslutning var, at centerrådene har mulighed for at dispensere fra brugerbetalingen i særlige tilfælde på baggrund af konkret forespørgsel.

 

Social- og Sundhedsudvalget har ønsket en drøftelse af, hvorvidt de gældende rammer i tilstrækkelig grad fremmer den frivillige indsats.

Sagsfremstilling

Målgruppen for kommunens aktivitetscentre og aktivitetshuse er borgere over 60 år samt førtidspensionister.

 

Brugere af aktivitetscentre/ aktivitetshuse køber et ”kommunalt medlemskort” på 300 kr. Midlerne fra medlemskortbetalingerne går til afholdelse af drifts-, lokale- og forbrugsudgifter. Det ”kommunale medlemskort” skal suppleres med et ”lokalt medlemskort” til det aktivitetscenter/ aktivitetshus, hvor man som medlem ønsker at deltage. Det ”lokale medlemskort” koster 100 kr. og det lokale centerråd råder over dette beløb. Ønsker man at deltage flere forskellige steder, vil tilkøbet alene være det lokale medlemskort.

 
Det enkelte centerråd kan lokalt beslutte, om man i enkeltstående særlige tilfælde, i relation til frivillige, vil benytte sig af en mulighed for undtagelsesvist at dispensere fra de skrevne regler for alles betaling af medlemskab. Dispensationen betyder, at den frivillige får betalt det kommunale medlemskort på 300 kr. af centerrådet.


Centerrådene tilslutter sig i langt de fleste tilfælde Mål & Rammers intention om, at alle betaler for et medlemskort. Kun på Rosenlund Centret i Snejbjerg har centerrådet truffet beslutning om dispensation. Generelt ønsker centerrådene ikke at påtage sig opgaven at afgøre ”om” og ”hvem”, der i givet fald skal fritages for/ pålægges medlemskortbetaling. Centerrådene giver de frivillige ”belønning” i form af kaffebilletter og f.eks. inspirationsture, kurser, udflugter og fester.

 

Det har i mange år været Herning Kommunes målsætning på ældreområdet at rekruttere frivillige i gruppen af friske ældre, som kommer på centrene til aktivitet/træning - og at disse frivillige motiveres til at yde bidrag til alle målgrupper på centrene. Dette betyder, at borgere under 60 år - bortset fra førtidspensionister - ikke pt. har mulighed for at blive frivillige på kommunens aktivitetscentre og aktivitetshuse.

 

I Mål & Rammer er dette beskrevet som:

"Alle borgere over 60 år samt førtidspensionister bosiddende i Herning Kommune, der ønsker at deltage i fællesskabet på aktivitetscentre/ aktivitetshuse betaler medlemskort. Medlemskabet beror på, at man køber sig værdi i form af muligheder og livskvalitet uanset hvilken form for aktivitet, der er tale om. Afhængig af den enkeltes ressourcer og interesser vil medlemskabet kunne indebære såvel at yde som at nyde – begge dele som væsentlige sider af menneskelig trivsel i bred forstand.”

 

Nedenstående tabel viser antal frivillige på de enkelte aktivitetscentre/-huse og antallet af givne dispensationer.

Område
Aktivitetscenter/-hus
Antal frivillige
Antal dispen- sationer
Vest
Aktiv Centret Brorsonsvej, Herning
110
0
Vest
Tjørring Aktivitetshus, Tjørring
50
0
Øst
Aktivitetscenter Koloritten, Herning
120
0
Øst
Toftebo Centret, Hammerum
107
0
Øst
Holtbjerg, Herning
54
0
Syd
Rosenlund Centret, Snejbjerg
80
6
Syd
Kildevang, Lind
21
0
Syd
Engholm Centret, Sdr. Felding
7
0
Nord
Sunds Aktiv Center, Sunds
46
0
Nord
Kastaniegården, Aulum
75
0
Nord
Aktivitetscenter Ågården, Vildbjerg
42
0
Nord
7'eren, Haderup
17
0
Ialt
 
729
6


De frivilliges arbejdsfunktioner registreres hvert sted på Frivillig-erklæringer. De frivillige arbejdsfunktioner fordeler sig på blandt andet ledelse af hold, råds- og udvalgsarbejde, cafédrift, værtsbordsopgaver, hjælper ved personalestøttede aktiviteter mm.


Det samlede antal brugere af aktivitetscentrene og -husene er ca. 3400, hvilket betyder, at ca. 21 % af brugerne også er frivillige. Der foreligger ikke nogen opgørelse over, hvor mange brugere, der udelukkende fungerer som frivillige uden samtidig at deltage i aktivitetstilbud på samme eller i andre aktivitetscentre/ aktivitetshuse.

 

Der kan umiddelbart opstilles 4 scenarier omkring ændret betaling af medlemskort.

  1. fritagelse for betaling af medlemskort for frivillige, der udelukkende fungerer som holdledere

  2. fritagelse for betaling af medlemskort for alle, der udelukkende fungerer som frivillige

  3. fritagelse for betaling af medlemskort for alle frivillige, også selv om de er brugere

  4. fritagelse for betaling af medlemskort for alle brugere

 

De fire scenarier medfører forskellige udfordringer, hvoraf nogle er skitseret nedenfor.

 

Vedr. 1) fritagelse for betaling af medlemskort for frivillige, der udelukkende fungerer som holdledere

 

  • Såfremt holdledere fritages for medlemskortbetaling - og herefter finder interesse for/ eller andre forsøger at motivere vedkommende til også at være behjælpelig ved f.eks. cafédrift, udvalgsopgaver eller ved værtsbordet - så skal der ”betales medlemsskab” for at udvide sit engagement til andre frivillige ydelser end holdledelse, hvilket kan påvirke motivationen til at yde den ekstra indsats.

  • Det anspores, ved en opdeling af rettigheder for fritagelse, til at nogle frivillige indsatsområder vurderes mere væsentlige end andre.

 

Vedr. 2) fritagelse for betaling af medlemskort for alle, der udelukkende fungerer som frivillige

 

  • Det kan ofte være en udfordring at skelne mellem, hvornår man er frivillig og deltager

  • Den glidende overgang mellem dét at være frivillig og bruger er en del af kulturen i aktivitetscentrene

  • Det vil påhvile ”nogen” at vurdere, hvornår et frivilligt engagement berettiger til fritagelse. Ved tab af funktionsevne skal det vurderes, om indsatsen stadig berettiger til fritagelse eller ej. Understøttelse af den glidende overgang i en kritisk fase af tilværelsen, hvor vedligeholdelse af netværk og færdigheder er væsentlig, kan her blive konfliktfyldt.  

  • Frivillige kunne overveje at droppe den ekstra-aktivitet de også deltager i, hvis de dermed kan blive fritaget for at indløse medlemskort ved udelukkende at være frivillig.

  • En fritagelse for brugerbetaling ved at være frivillig formodes at fremme antallet af frivillige.

 

Vedr. 3) fritagelse for betaling af medlemskort for alle frivillige, der også selv om de er brugere

  • ligesom ved punkt 2 vil det påhvile "nogen" at vurdere, hvornår et frivillig engagement berettiger til fritagelse

  • det vil kunne motivere til at gøre en frivillig indsats

 

Vedr 4) fritagelse for betaling af medlemskort for alle brugere

  • dette vil sandsynligvis give flere brugere, men ikke nødvendigvis flere frivillige.

  • det vil have økonomiske konsekvenser for kommunen og centerrådene. De 100 kr. om året, der betales som lokalt medlemskort forvaltes af centerrådet med henblik på at skabe, udvikle og fastholde aktivitetstilbud og understøtte det frivillige engagement. De 300 kr. om året, der betales som kommunalt medlemskort udgør samlet knap 1 mio. kr. årligt, som går til finansiering af husleje, lys, vand, varme og inventar på de enkelte aktivitetscentre/ aktivitetshuse.

 

Vedr. punkterne 1-3 er det ikke muligt at vurdere de nøjagtige økonomiske konsekvenser, idet opgørelsen af frivillige ikke indeholder grupperinger af denne slags.

 

Mål & Rammer er skabt i en demokratisk proces med høj grad af brugerinvolvering. Enhver ændring vil påvirke kulturen om lige betalingsvilkår. Administrationen anbefaler, at en eventuel ændring omkring medlemskortbetaling drøftes og belyses i forbindelse med en samlet evaluering af driften af aktivitetscentre og -huse.

 

Elin Mogensen deltager under drøftelsen af punktet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget drøfter frivilliges betaling for medlemskort til aktivitetscentre og -huse,
at Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der i efteråret 2012 skal udarbejdes en evaluering af målgruppe, betaling, rammer og retningslinier for driften af kommunens aktivitetscentre/aktivitetshuse.

Beslutning

De opstillede scenarier blev drøftet. Nuværende praksis fortsætter, idet udvalget genoptager drøftelsen i forbindelse med evalueringen af mål og rammer i efteråret 2012.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1163-11 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Kriterier for tildeling af handicapkørsel og kørsel til aktivitetscentre

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har ønsket en orientering om kriterier for tildeling af handicapkørsel og kørsel til aktivitetscentre.

 

Denne orientering forelægges hermed udvalget.

Sagsfremstilling

Tilbud om kørsel til handicappede kan opdeles i et generelt tilbud og i et specifikt tilbud om transport til læge/speciallæge samt behandling/genoptræning på sygehus (pensionister).

 

Kriterier for handicapkørsel fremgår nedenfor.

 

Handicapkørsel generelt 

Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber af 24. juni 2005, § 11 om individuel handicapkørsel
Formål
At borgere med et længerevarende svært bevægelseshandicap, der ikke kan benytte det ordinære kollektive trafiksystem, kan blive kompenseret i form af tilbud om individuel kørselsordning.
Modtagere af
ydelsen
Borgere, der:
- er svært bevægelseshæmmet og anvender et ganghjælpemiddel
- har fast bopæl i Herning Kommune
- har langvarigt handicap, der strækker sig ud over 12 måneder
- er afskåret fra at benytte kollektiv trafik på normale vilkår - det vil sige, at borgeren ikke er i stand til at stige på/af bussen
Ydelsens indhold
- generel kørsel
- mulighed for at medtage
a) op til 2 betalende medrejsende
b) små dyr i taske/førerhund
c) ganghjælpemiddel + 1 ekstra
d) minicrosser
Følgende indgår ikke i ydelsen
Kørsel til/fra egen læge/speciallæge samt behandling/genoptræning på sygehus.

Kvalitetsstandarden er godkendt d. 12.10.2011.

 

Specifikt i forhold til transport til læge/speciallæge samt behandling/genoptræning på sygehus (pensionister).

Lovgrundlag
Sundhedsloven, § 170 (Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse for nødvendig befordring til og fra alment praktiserende læge/speciallæge)
Formål
At sikre, at borgere i sygdomstilfælde kan få kørsel til egen læge/nærmeste speciallæge.
Modtagere af ydelsen
Borgere, der:
- er omfattet af Lov om Social Pension
- er bosat i Herning Kommune
- er gruppe 1 forsikret
- har svært ved eller ude af stand til at benytte offentlig transport pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
- typisk behov for grundlæggende eller kompleks pleje
Ydelsens indhold
- kørsel til/fra egen læge/nærmeste speciallæge med henvisning fra egen læge/speciallæge
- transport til nærmeste sygehus med henvisning fra egen læge/speciallæge med henblik på eksempelvis røntgen og blodprøver
Følgende indgår ikke i ydelsen
Kørsel til eks.:
- tandlæge/tandtekniker
- fysioterapeut
- bandagist
- høreklinik
- optiker
- behandling i regionsregi

Kørsel til aktivitetscentre

Bevillingskriterierne er, at aktivitetscenterkørslen er for borgere, der pga. helbredsmæssige forhold ikke kan benytte offentlige transportmidler eller selv kan befordre sig til aktivitetscentret.

 

Kørsel til Aktivitetscentre bevilges af teamleder/ terapeut på det pågældende aktivitetscenter.


Kriterier for kørsel til aktivitetscentrene:

  • Kørsel til visiterede daghjemspladser efter behov (1-5 gange ugentlig)

  • Kørsel til træning efter Serviceloven som et tidsbegrænset tilbud svarende til det bevilgede træningsforløb (1-2 gange ugentlig)

  • Kørsel til vedligeholdende aktivitet på aktivitetscenter pga. vurderet behov (1-2 gange ugentlig)

Borgernes egenbetaling for kørslen er 15,90 kr. pr. enkelttur – eller køb af et månedskort på 478 kr. (2012-takster)

Der er op mod 250 borgere tilmeldt kørslen og det svarer til omkring 450 kørsler ugentlig, heraf udgør daghjemsbrugernes kørsel 2/3.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1269-11 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Brugerundersøgelsen vedrørende hjemmehjælp

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har igangsat en brugerundersøgelse på hjemmehjælpsområdet for at følge op på tilfredsheden med den tildelte og udførte hjemmehjælp. Brugerundersøgelsen giver et grundlag for politisk beslutningstagen i forhold til den videre udvikling af hjemmehjælpen.
 
Resultaterne af brugerundersøgelsen forelægges hermed udvalget.

Sagsfremstilling

Formålet med undersøgelsen er at belyse brugernes oplevede kvalitet af de leverede ydelser – herunder at give et billede af brugernes oplevede af selve udførelsen af de tildelte ydelser og hvorvidt medarbejderne opleves som kvalificerede og imødekommende. For at belyse behovet for hjemmehjælp er hjemmehjælpsmodtagerne endvidere blevet spurgt, om den tildelte hjemmehjælp er tilstrækkelig.


Denne undersøgelse er den første siden dannelsen af den nuværende Herning Kommune. Der har inden sammenlægningen været gennemført ad hoc brugerundersøgelser i de gamle kommuner Aulum-Haderup, Aaskov, Trehøje og Herning. I gammel Herning Kommune er den seneste brugerundersøgelse udarbejdet i 2005.

Undersøgelsens resultater
Der er indkommet 834 besvarelser ud af 1745 spørgeskemaer, hvilket giver en svarprocent på 48 %. Det ville være ønskeligt med en højere svarprocent. At svarprocenten ikke er så høj betyder, at resultaterne skal tages med forbehold. De indkomne besvarelser er repræsentative i forhold til fordeling på køn, civilstand og type af hjælp.

  

 
Personlig pleje
Praktisk hjælp
Samlet
Tilfredshed med de udførte ydelser
82 %
66 %
72 %
Tilfredshed med at de tildelte ydelser dækker det selvvurderede behov
81 %
66 %
Ikke målbart

Figuren viser brugernes tilfredshed med de udførte ydelser og tilfredshed med de tildelte ydelser i forhold til det selvurderede behov. Der ses især en høj tilfredshed med den personlige pleje og dækningen af selvvurderet behov for personlig pleje. Vurderingen af den praktiske hjælp kan ses i lyset af de seneste års besparelser på især ydelser inden for den praktiske hjælp.


Der er stor tilfredshed med de hjælpere, som kommer i hjemmet, idet 94 % af brugerne angiver, at de bliver behandlet med respekt og at hjælperne i 89 % lader brugerne gøre det, de kan (fokus på selvhjulpenhed). Medarbejdernes fokus på "ansvar for det gode liv" med henblik på at gøre borgerne mere selvhjulpne eller opretholde deres nuværende funktionsevne er således godt på vej til at blive integreret i hjemmeplejen.    
33 % af brugerne oplever, at det er de samme hjælpere, der kommer og en tilsvarende andel angiver, at hjælpen er af samme kvalitet uanset hvilken hjælper, der kommer. Dette kan så sammenholdes med, at ca. 77 % angiver, at de oplever, at de forskellige fagpersoner har kendskab til den enkelte borgers situation. Dette betyder, at på trods af flere forskellige hjælpere, så foregår der en tilfredsstillende overlevering af informationer mellem hjælperne i ca. 80 % af tilfældene.

35 % har kendskab til velfærdsteknologiske løsninger, mens 10 % er positiv overfor de muligheder, der kunne være med indførsel af velfærdsteknologiske løsninger. Overordnet set vil der være et udviklingspotentiale på dette område, hvilket hænger godt sammen med satsningen på velfærdsteknologiske løsninger.  


Ca. 65 % er tilfredse med kommunens visitatorer. Grundet visitationens myndighed kan visitationen opfattes som en modspiller ved tildeling af ydelser, når der skal gennemføres besparelser.

Samlet set har brugerundersøgelsen givet et signal om brugernes oplevelse af det nuværende serviceniveau og dermed er den et værdifuldt redskab til den fremtidige udvikling af hjemmeplejen.

 

Indsatsområder i 2012
Foruden det stadige fokus på at lave smidigere arbejdsgange vil der være specifikt fokus på:

  • videreudvikling og –implementering af konceptet ”ansvar for det gode liv”. Hverdagsrehabillitering vil understøtte brugeren i at vedligeholde det nuværende/tidligere funktionsevneniveau. I den forbindelse vil der ligeledes være fokus på mulighederne for inddragelse af velfærdsteknologi med henblik på at gøre brugeren så selvhjulpen som muligt.

  • forventningsafstemning: således at det sikres at brugeren (og eventuelt også pårørende) opnår en forståelse – og i bedste fald en accept - for omfanget af de tildelte ydelser. Dette skal ske gennem et fokus på dialog/kommunikation og kompetenceudvikling hos medarbejderne.

  • brugerinddragelse: hvilket vil sige, at brugerne er involveret i andet og mere end blot at give oplysninger - det kan for eksempel være at finde frem til problemstillinger, prioritere temaer, udvikle ideer og løsninger eller evaluere indsatser. Det vil sige, at det i høj grad drejer sig om at udvikle vores tilbud i et samarbejde med brugerne.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager resultaterne til efterretning,
at de skitserede forslag til handlinger drøftes og igangsættes,
at rapporten fremsendes til Ældrerådet og Handicaprådet til orientering

 

Beslutning

Godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.60.00-P20-1-12 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Forslag til konkrete projekter indenfor velfærdsteknologi

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I forbindelse med budgetforlig 2012 blev der prioriteret 1 million til velfærdsteknologi. Social- og Sundhedsudvalget har i den forbindelse ønsket, at der i 2012 igangsættes 3 konkrete projekter.


Tidligere har Social- og Sundhedsudvalget godkendt projektet KMD Omsorg online, som indebærer indkøb af skærme til blandt andet gennemførelse af træningsaktiviteter og sygeplejeydelser på distance. Projektet KMD Omsorg Online er budgetteret til 377.805 kr. excl. moms.

 

Projektet "Intelligente senge" budgetteres til 232.800 kr. excl. moms ved indkøb af 2 automatiske senge og 2 halvautomatiske senge.

 

Disse to projekter vil således beslaglægge 610.605 kr. af den prioriterede pulje til velfærdsteknologi. Der vil herefter være 389.395 kr. til rest i puljen.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 7. december 2011 (punkt 167) at sætte fokus på områderne innovation, velfærdsteknologi og inddragelse af frivillige.


Velfærdsteknologi defineres som brugerrettede teknologier og er en teknologisk understøtning og forstærkning af for eksempel tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Teknologien er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader.


Velfærdsteknologien skal således sikre:

  • en øget livskvalitet hos brugerne

  • at borgerne bliver mere selvhjulpne

  • mere omsorg, nærvær og pleje for eksisterende ressourcer

  • at kerneopgaver kan blive løst på en smartere måde med færre ressourcer

  • et bedre arbejdsmiljø for hjælperne

 

Projekt ”Intelligente senge”
Der er to typer af senge. Borgeren kan i den fuldautomatiske seng ved hjælp af elektrisk betjening dreje madrassen op og ud, så vedkommende kommer op i siddende stilling og derved ofte selv kan stå ud af sengen. Erfaringer viser, at denne seng er velegnet til de lidt mere selvhjulpne borgere (i eget hjem). Borgeren vil således ofte blive endnu mere selvhjulpen med denne seng.

 

Den halvautomatiske seng kan ved hjælp af elektrisk betjening få borgeren op at sidde, hvorefter madrassen skal drejes manuelt rundt af en hjælper. Denne seng benyttes ofte i de situationer, hvor der i forvejen er behov for tilstedeværelse af hjælpere. Dette kunne være på plejecentre og ved midlertidige pladser, hvor der ofte vil være behov for, at der er hjælpere til stede. En situation kunne være en borger, der kan gå en smule, men som har brug for hjælp til at komme ud og ind i sengen. Borgeren har brug for adskillige hvil dagligt. I stedet for at flere hjælpere skal komme samtidigt flere gange dagligt, kan der nu oftest nøjes med at være én hjælper til at hjælpe borgeren ind og ud af sengen.
 
Generelt vurderes det, at sengene kan anvendes i de situationer, hvor en almindelig plejeseng ikke er tilstrækkelig, hvor der ikke er loftslifte til rådighed eller hvor anvendelse af lift ikke kan anbefales.
 
De ovennævnte typer senge har været afprøvet i blandt andet Viborg Kommune. Erfaringerne er så gode, at Viborg Kommune har indgået kontrakt om indkøb af flere senge.
  
På baggrund af Viborg Kommunes erfaringer forventes indkøb af intelligente senge at give effekter på følgende områder:

  • en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø for hjælperne

  • en stigning i antallet af brugere, der er mere selvhjulpne og dermed opnår øget livskvalitet

  • en reduktion i antallet af borgere, der har behov for 2 hjælpere

 
Der foreslås indkøb af 2 fuldautomatiske og 2 halvautomatiske senge. Der kunne afsættes en afprøvningsperiode på 6 måneder til indsamling af erfaringer, for eksempel at få konkretiseret, hvilke typer af borgere der med fordel kan benytte sengene. Ved indkøb af 4 senge vil der være mulighed for, at 2 ældreområder hver kan få stillet en fuldautomatisk og en halvautomatisk seng til rådighed.
 
Indkøbsprisen for en fuldautomatisk seng er 73.200 kr. (excl. moms), mens den halvautomatiske seng har en indkøbspris på 43.200 kr. (excl. moms). Dette betyder, at der ialt vil blive beslaglagt 232.800 kr.

Økonomi

Af den prioriterede pulje på 1 million kr. er der ved indkøb af senge disponeret:

 

Konkrete projekter
Kr.
KMD Omsorg online
377.805
Intelligente senge
232.800
I alt
610.605

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der indkøbes 2 halvautomatiske senge,
at der indkøbes 2 fuldautomatiske senge,
at indkøbet af senge til i alt 232.800 kr. finansieres af puljen i 2012 til velfærdsteknologi.

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-130-11 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Elektronisk nøglesystem

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Nøglesystemet, der anvendes i hjemmeplejen hos borgere, der ikke selv kan låse op
for hjemmeplejen, er utidssvarende og lever ikke op til forventelig sikkerhed i 2012.
Systemet bør udskiftes.


Der fremlægges forslag om anskaffelse af en sikker og tidssvarende løsning.

Sagsfremstilling

Nøglesystemet i Herning Kommune er gammelt og består af systemer fra de 4
sammenlægningskommuner. Systemet med nøglebokse er ikke udskiftet i forbindelse med kommunalreformen, og det anbefales derfor at skifte til en tidssvarende løsning.

Et nyt elektronisk system indebærer, at den enkelte medarbejder udstyres med kort, chip eller anden anordning, der kodes til at være adgangsgivende. Med et elektronisk system kan adgangsanordning let spærres, når den enkelte medarbejder ikke længere er ansat, eller hvis medarbejderen har mistet sit kort/chip. Et elektronisk system vil samtidig kunne levere en logliste til dokumentation af, hvem der har låst sig ind hos borgeren. Endvidere kan det anvendes som dokumentation for, at hjemmeplejen har været hos borgeren, der ikke husker at have haft besøg.

   

Det estimeres, at 1.000 borgere i Herning Kommune har en nøgleboks.

Udfra forespørgsel hos andre kommuner anslås, at det vil koste ca. 4 millioner at udskifte det eksisterende system til et tidssvarende elektronisk system. 

 

Områdeledergruppen i Sundhed og Ældre foreslår, at finansieringen sker indenfor den eksisterende budgetramme for serviceområde 18 i 2012.

 

Grundet beløbets størrelse skal udskiftning af nøglesystemet i udbud. Der er hertil nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at lave udbudsmateriale til et nyt elektronisk system. Udbudsmaterialet forventes klart i løbet af april måned.


Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at nøglesystemet udskiftes,
at der igangsættes udbud,
at finansiering på ca. 4 mio. kr. efter anbefaling fra områdeledergruppen sker indenfor den eksisterende budgetramme i 2012, serviceområde 18.

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-95-10 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Status på rapportering af utilsigtede hændelser 2011

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 x
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Lisbeth Vandborg

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har på mødet d. 2. februar 2011, pkt. 21 besluttet, at der fremadrettet skal ske en årlig afrapportering af de utilsigtede hændelser (UTH). 

 

Denne afrapportering forelægges hermed udvalget.

Sagsfremstilling

Utilsigtede hændelser (UTH) forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed og er hændelser og fejl, der

  • ikke skyldes patientens sygdom

  • er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende

 

Herning Kommune har siden 1. september 2010 været forpligtiget til at indrapportere og analysere utilsigtede hændelser, der relaterer til sundhedsfaglige ydelser efter Sundhedsloven med henblik på læring og forebyggelse. At fremme patientsikkerhed handler ikke om at placere skyld på enkeltpersoner, men om at lære af de utilsigtede hændelser og opbygge systemer, der mindsker risikoen for, at de sker igen.

 

Autoriserede sundhedspersoner samt personer, der handler på disses vegne, er således forpligtiget til at rapportere utilsigtede hændelser i en landsdækkende database, forankret i Sundhedsstyrelsen. I Herning Kommune er følgende omfattet af indberetningspligten:

  • Sundhed og Ældre: plejecentre, hjemmesygeplejen og genoptræning

  • Handicap og Psykiatri: døgninstitutioner samt stof- og alkoholbehandling

  • Børn og Unge: tandplejen, sundhedsplejen og døgninstitutioner

 

I perioden 01.01.2011 - 31.12.2011 er der indberettet i alt 252 hændelser. Heraf er 16 hændelser administrativt afvist/slettet grundet manglende data eller manglende relation til en sundhedsfaglig ydelse.
 
Områderne oplever, at der har været opstartsproblemer med at indberette utilsigtede hændelser, da opgaven er en ekstra opgave, der skal prioriteres. Antallet af indberetninger vil formentlig stige i de kommende år, når flere medarbejdere får indarbejdet arbejdsgange omkring indberetninger og systemet er fuldt implementeret. Derfor kan de nuværende indberetninger ikke betragtes som dækkende. I forlængelse af dette er der ligeledes behov for, at områderne arbejder med at få udviklet en kultur, hvor indberetninger af hændelser sker med henblik på læring og forebyggelse af gentagelser - og ikke opfattes som et udtryk for fejlfinding.

 
Fordeling på hændelsessted 
[image]
Figuren viser, at hovedparten af de indberettede hændelser er inden for Sundhed og Ældre, hvilket også er forventeligt, da Sundhed og Ældre er det største indberetningspligtige område. 


Fordeling af hændelsestyper
[image]
Figuren viser det samlede antal hændelser fordelt på hændelsestyper.

Langt det største antal af utilsigtede hændelser er i forhold til medicinhåndtering. Denne tendens viser sig også i andre kommuner og regioner. Årsagen til dette er mange. Medicineringsprocessen er ofte meget kompleks med deltagelse af mange aktører

Fremadrettet kommer medicinhåndteringen i fokus på flere måder i Herning Kommune. Dels ved fortsat at indberette utilsigtede hændelser og dels indføres elektronisk journal og fælles medicinkort hos borgerne. Endvidere har Social- og Sundhedsudvalget d. 23.11.11 (punkt 64) iværksat gennemførelse af et kompetenceudviklingsprojekt i 2012 for ansatte, der tager sig af medicinhåndtering. Projektet gennemføres med henblik på at sikre en korrekt håndtering af medicin.
  
Tværsektorielle hændelser
Tværsektorielle hændelser er hændelser, hvor hændelsen sker i sektorovergangene mellem sygehus/praksis og kommune. Der er indberettet 3 hændelser i 2011.

Rapporter fra patienter og pårørende
Sundhedsloven er fra den 1. september 2011 udvidet, så patienter og pårørende har mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er ingen rapporter modtaget i 2011. 

 

Indsatsområder 2012

Netværksgruppen for UTH har besluttet følgende indsatsområder i 2012:

  1. Fortsat fokus på indberetning af utilsigtede hændelser

  2. Medicinhåndtering

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning,
at Ældrerådet og Handicaprådet får årsrapporten tilsendt til orientering.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1604-09 Sagsbehandler: Steen Holk Bank  

Testning af WebSyn

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 x
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Center for Kommunikation ønsker at indgå aftale med Kennedy Centret omkring testning og implementering af WebSyn på Center for Kommunikation.
 
Som honorering for testning af WebSyn modtager Center for Kommunikation 50.000 kr.
Endvidere modtager Center for Kommunikation 50.000 kr. for implementering af WebSyn.
I alt modtager Center for Kommunikation 100.000 kr. for testning og fortsat registrering til WebSyn.

Sagsfremstilling

WebSyn-databasen er en landsdækkende, klinisk kvalitetsdatabase, som er administrativt forankret i Kennedy Centrets Øjenklinik. Center for Kommunikation ønsker at teste og bidrage til databasen, da denne vil blive væsentlig i det fremtidige arbejde på synsområdet i Danmark.
 
Aftalen omfatter test af indberetning og afrapportering af data til WebSyn-databasen i henhold til beskrevne retningslinjer og vilkår – se vedlagte bilag. Dette kan ske via Kingo-indberetningsmodul, som Center for Kommunikation allerede har. Testperioden er 3½ måned startende fra underskrivelse af aftalen.
 
Endvidere omfatter aftalen implementering af WebSyn og fortsat registrering hertil.

 

Center for Kommunikations omkostninger til indberetning og afrapportering modsvares af kompensationen som modtages af Kennedy Centret.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at der bevilliges en indtægtsbevilling til Center for Kommunikation, seviceområde13, Handicap og Psykiatri på 100.000 kr. i 2012 for honorering for testning og implementering af WebSyn.
at der bevilliges en udgiftsbevilling til Center for Kommunikation, seviceområde13, Handicap og Psykiatri på 100.000 kr. i 2012 for honorering for testning og implementering af WebSyn.

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsnr.: 29.09.00-A00-4-12 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Høring i forbindelse med forebyggelseshandleplan

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 X
 X
 X
 X
 X
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Den 15. august 2011 godkendte Forebyggelsesudvalget et kommissorium for udarbejdelsen af en forebyggelseshandleplan. Administrationen har i et samarbejde på tværs af forvaltninger udarbejdet et udkast til en forebyggelseshandleplan, der arbejder med de udfordringer, Herning Kommune står over for på sundhedsområdet.
 
I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev der afsat ekstra 2 mio. kr. til forebyggelsesarbejdet. Heraf er 1,5 mio. kr. målrettet børne- og ungeområdet.
 
Forebyggelseshandleplanen er nu i en høringsfase, og Forebyggelsesudvalget ønsker at indhente høringssvar hos fagudvalgene i Herning Kommune.
 
Efter høringsfasen prioriteres indsatserne i forebyggelseshandleplanen endeligt af Forebyggelsesudvalget den 30. april 2012.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har ifølge Sundhedslovens § 119 ansvaret for at skabe rammer for sund levevis i forhold til kommunens borgere. Forudsætningen for at skabe sunde rammer er, at der i kommunen arbejdes på tværs af politiske udvalg og forvaltninger med at iværksætte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag for borgerne.
 
Formålet med forebyggelseshandleplanen er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for det politiske niveau i forhold til at implementere tiltag på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet.  
 
Forebyggelseshandleplanen er blevet til i et tværgående samarbejde i Herning Kommune og har sit udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik samt Forebyggelsesudvalgets mission og vision. Herning Kommunes sundhedsmæssige udfordringer beskrives på baggrund af data og undersøgelser på området, og på denne baggrund foreslås en række forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Tiltagene er baseret på evidens og gode erfaringer og er udvalgt, så de har en sammenhæng med eksisterende tiltag, og så de så vidt muligt går på tværs af forvaltningsområder. 
 
De beskrevne tiltag deles op i fire kategorier, nemlig tiltag i forhold til kost, overvægt og motion, tiltag i forhold til rygning og alkoholmisbrug, tiltag i forhold til trivsel og sundhedsfremme og endelig tværgående sundhedsindsatser.

 

Udvalget bedes tage overordnet stilling til planen, idet alle indsatser er interessant for udvalgets arbejde, men de foreslåede tiltag:

  • punkt 11. Ældre og alkohol

  • punkt 17. Hygiejnekampagne

  • punkt 18. Hjertestartere

  • punkt 20. Sundhedskonsekvensvurdering

  • punkt 21. Herning Kommunes forebyggelsespris

 

har speciel interesse for den ældre del af befolkningen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at udvalget drøfter sit høringssvar i forhold til forebyggelseshandleplanen.

Beslutning

Der udtales anerkendelse af det grundige arbejde og der er tilslutning til Forebuyggelsesudvalgets forslag til tiltag.

 

Der er følgende konkrete bemærkninger til forslagene:

  • Hjertestartere skal primært prioriteres i det offentlige rum, idet der på plejecentre er sundhedsfagligt uddannet personale.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1594-11 Sagsbehandler: Pia Bjerring Strandbygaard  

Tilsynsenhedens Årsrapport for Sundhed og Ældre, Handikap og Psykiatri og Beskæftigelse 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Tilsynsenhedens årsrapportering retter sig mod Social- og Sundhedsudvalget, og fag cheferne i Herning kommune. Afrapporteringen indeholder en overordnet gennemgang af tilsynets vurderinger på de områder, der er omfattet af tilsynsforpligtigelsen.


Rapporten indeholder en samlet konklusion, der har til formål at beskrive det tilsynet har kunnet se som værende fælles udfordringer på tværs af fagområder. Rapportens bilag beskriver vurderingerne på de enkelte fagområder. Rapporten indeholder desuden konklusionen på tilsynet med de Private opholdssteder og botilbud som Herning Kommune har godkendt.

På alle områder er der beskrevet nogle kvalitetsmål, som er begrundet i Politiske målsætninger, love og anerkendte faglige standarder, målene fremgår i rapporten for hvert område. Kvalitetsmålene anvendes af tilsynet til at sikre et målrettet tilsyn.

Sagsfremstilling

Det kommunale tilsynet 2011 på Sundhed og Ældre, Handikap og Psykiatri og Beskæftigelse er beskrevet i vedlagte årsrapport. Konklusionen er følgende:
 
Generelt fungerer tilbuddene i Herning Kommune tilfredsstilende.

   

Magtanvendelser

Håndtering af reglerne omkring magtanvendelse er tilfredsstillende. Magtanvendelserne har været stigende på nogle områder og faldende på andre i forhold til 2010. Stigningen skyldes få borgere med særlig udafreagerende adfærd. Faldet skyldes bl.a. ændringer i lovgrundlaget og en bevidst ændring i den pædagogiske tilgang.  

 

Dokumentation

Den faglige dokumentation er et udviklingspunkt. Dokumentationen er kendetegnet ved, at være ustruktureret, mangler målrettethed, refleksion og evaluering. De ansvarlige chefer for tilbuddene er bekendt med Tilsynets observationer og der arbejdes med at forbedre dokumentationen på alle områder.  

 

Borgernes retssikkerhed

Generelt er samarbejdet med pårørende en udfordring for mange tilbud. Særligt er at bemærke, at der hvor der er klare forventningsafstemninger håndterer man udfordringerne bedst.

På både Handikap, Psykiatri- og Ældreområdet opleves der usikkerhed i forhold til håndtering af reglerne omkring inddragelse af pårørende.
På Handikap området er det særligt borgere over 18 år, som ikke altid i stand til, at give et informeret samtykke, der giver udfordringer. Det skyldes, at forældrene før det 18. år har været fuldt inddraget, men efter det 18. år, er adgangen til oplysninger væsentlig begrænset.


Der er en stigende opmærksomhed på, at anvende økonomiske værger til de unge, der fylder 18 år frem for, at det er personalet på de enkelte tilbud, der varetager økonomien. Dette er både med til at sikre, at personalet ikke har ansvar for borgernes penge og at borgerne får en optimal økonomisk vejledning.  

 

Medicin

Generelt er der en tilfredsstilende håndtering og administration af medicin på alle områder.

 

Der er givet henstillinger på tre plejecentre i forhold til medicin administration. Lederne på de tre plejecentre har overfor tilsynet redegjort for, at der er rettet op på fejlene.

 

Der er fra Sundhedsstyrelsens side krav om, at personale uden en sundhedsfaglig uddannelse, som håndterer og administrerer medicin skal have modtaget kompetencegivende undervisning inden de kan varetage opgaven.
Tilsynet har kunnet konstatere, at der hverken i Herning kommune eller fra ekstern udbyder findes undervisning, der er defineret som kompetencegivende, da det er op til de ansvarlige ledere, at definere hvad der er kompetencegivende i Herning Kommune ud fra Sundhedsstyrelsens krav.
 
Behovet for undervisning er særligt aktuelt for Tilbud inden for Handikapområdet og private opholdssteder og botilbud.
 
Tilsynsenheden vil på baggrund af ønske fra Handikap afd. tilbyde kompetencegivende kurser i samarbejde med embedslægeinstitutionen til alle medarbejdere uden en sundhedsfaglig uddannelse i kommunens tilbud og de private tilbud,  med embedslægeinstitutionens godkendelse.

 

Private botilbud og opholdssteder for børn unge og voksne

Konklusionen her vil også fremgå af Tilsynsrapporten for Børne og unge området, da der er flere tilbud, der dækker begge områder.  

 

De private tilbud fungerer generelt på et fagligt tilfredsstillende niveau. Der er på alle private tilbud ført minimum et anmeldt, et uanmeldt og lavet en økonomisk gennemgang.  

 

På tilsynene er den faglige dokumentation på borgerne gennemgået, der er talt med beboere i det omfang det har været muligt og der er talt med personale og ledelse. Tilsynet har desuden været observerende i forhold til de ting der foregik i dagligdagen på tilsynsdagen. Tilsynet har set vagtplaner og dagsprogrammer og gennemgået andre oplysninger, der har betydning for kvaliteten af tilbuddet, og for at kontrollere, at borgerne fik den rette hjælp.  

 

Der er enkelte borgere der har henvendt sig til Tilsynsenheden omkring få private tilbud. Alle henvendelser er blevet efterprøvet enten gennem ekstra kontrol, uanmeldte og/eller anmeldte tilsyn. Tilsynet har i forbindelse med disse ekstra tilsyn og kontroller ikke kunnet konstatere forhold, der gav anledning til bemærkninger.  

 

Et tilbud har i 2011 været under skærpet tilsyn på grund af alvorlige mangler på flere områder. Dele af bestyrelsen, ledelsen og personalet er udskiftet på stedet, og der er set en markant ændring i tilgangen. Tilbuddet ville formentlig, hvis udviklingen var fortsat, være ophørt med at være under skærpet tilsyn i begyndelsen af 2012. Under årsrapportens udfærdigelse februar 2012 har dette tilbud indgivet konkursbegæring og er dermed ophørt som opholdssted.  

 

På et andet tilbud, har der været særlig opmærksomhed omkring økonomien. Problemerne omkring økonomien har primært handlet om opstilling af realistiske budgetter, og regnskabsaflæggelse. Revisionsfirmaet KPMG har været inddraget som uvildig konsulent. Dette har givet anledning til, at Tilsynet har revideret procedurerne for det økonomiske tilsyn og det private tilbud har korrigeret deres budgetter og regnskabsaflæggelse.

 

Afdelingsleder for Tilsynsenheden Pia B. Strandbygaard deltager under sagens behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Årsrapporten tages til efterretning,

 

at Årsrapporten sendes til orientering for Ældrerådet og Handicaprådet.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.12.00-G01-115-11 Sagsbehandler: Ulla Bitsch Andersen  

Tilskud til drift af Den Blå Mølle fra og med 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I henhold til dagsordenspunkt af 11. januar 2012 skal Handicap og Psykiatri fremlægge forslag til finansiering af forhøjet tilskud til Den Blå Mølle i Kibæk fra og med 2013.

 

Forhøjelsen af tilskud til Den Blå Mølle er indarbejdet i det udfordringskatalog, som Handicap og Psykiatri har fundet finansiering for fra og med 2013 på serviceområde 13.

 

Handicap og Psykiatri indstiller derfor, at Social- og Sundhedsudvalget godkender tilskud til Den Blå Mølle på 820.000 kr. i 2013 stigende til 895.000 kr. pr. år fra 2014.

Sagsfremstilling

Samværstilbuddet Den Blå Mølle i Kibæk har i efteråret 2011 gjort opmærksom på, at det tildelte tilskud fra Herning Kommune på 407.000 kr. i 2012 og herefter 462.000 kr. pr. år fra 2013 og frem ikke er tilstrækkeligt til at drive stedet. Den Blå Mølle har oplyst, at en minimumsbemanding på stedet kræver et tilskud på 820.000 kr. i 2013 stigende til 895.000 kr. pr. år fra 2014.
 
Den Blå Mølle har i perioden 2009-2012 modtaget supplerende satspuljemidler. Før bevilling af satspuljemidler i 2009 modtog Den Blå Mølle årligt over 700.000 kr. pr. år fra Herning Kommune.

 

På møde den 14. september 2011 blev det besluttet, at administrationen skulle optage forhandlinger på finansieringsbehov til Den Blå Mølle i 2012 særskilt og herefter for 2013 og fremefter. På det efterfølgende budgetseminar blev det desuden besluttet, at Den Blå Mølle skulle fremsende en evaluering af perioden for satspuljefinansiering.
 
Den 11. januar 2012 fremstillede Handicap og Psykiatri Den Blå Mølles evaluering for Social- og Sundhedsudvalget. Desuden fremstillede Handicap og Psykiatri en midlertidig finansieringsplan for 2012

 

Begge blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget. Handicap og Psykiatri blev bedt om at pege på finansiering af et forhøjet tilskud til Den Blå Mølle.
 
Efterfølgende har Handicap og Psykiatri indarbejdet forhøjelsen af tilskud i det udfordringskatalog, som Handicap og Psykiatri har fundet finansiering for fra og med 2013. Såfremt Social- og Sundhedsudvalget godkender forhøjelsen som en del af udfordringskataloget kan Handicap og Psykiatri således anvise finansiering af det forhøjede tilskud på serviceområde 13 fra og med 2013.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender forhøjelsen af tilskud til Den Blå Mølle på 820.000 kr. i 2013 stigende til 895.000 kr. pr. år fra 2014,

 

at forhøjelsen af tilskud til Den Blå Mølle finansieres af serviceområde 13,

 

at udvalget i forbindelse med budgetlægningen for 2013 søger den manglende finansiering af tilskud indarbejdet i budgettet, med 358.000 kr. i 2013 og 433.000 kr. fra 2014.

Beslutning

Udkast med henblik på nærmere belysning af budgetniveauerne de seneste år, herunder konsekvenserne af et reduceret serviceniveau.

 

Christian Bjerre deltog ikke under behandlingen af dette punkt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1786-10 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Referater fra møder i Ældrerådet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Referater fra møderne i Ældrerådet sendes til orientering i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Referater fra møderne den 22. februar 2012 samt den 21. marts 2012  i Ældrerådet sendes til orientering.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at  referaterne tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Sigga Kristensen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

  • Udvalget er inviteret af Centerrådet Brorsonsvej til at deltage i bortauktionering af egne malede billeder den 8. september kl. 10.00.

  • Formanden deltaget i møde med Udsatterådet, som ønsker en sundhedsindsats på gadeplan.

 

Sagsnr.: 27.12.00-G01-107-11 Sagsbehandler: Ulla Bitsch Andersen  

Ejendomssag

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-4-12 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Personsag