Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 17. juni 2020
Mødested: På Hotel Eyde, Herning

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 14.00.08-A00-1-20 Sagsbehandler: Karin Locander  

COVID-19 - aktuel status

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

COVID-19 - Status på den aktuelle situation.

Sagsfremstilling

COVID-19 har stor betydning for Social- og Sundhedsudvalgets område. På udvalgsmødet gives en status på den aktuelle situation.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-17-19 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

FNs 17 Verdensmål

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Administrationen orienterer om igangværende indsatser og udviklingsperspektiver i forhold til de Verdensmål, som Social- og Sundhedsudvalget prioriterede på udvalgsmøde 17. februar 2020. Orienteringen danner udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om en proces for opfølgning på de prioriterede mål.

 

Sagsfremstilling

Budgetforlig 2020 fastslår, at de politiske fagudvalg i Herning Kommune løbende og minimum hvert kvartal skal arbejde med bæredygtighed og FNs Verdensmål.

 

Social- og Sundhedsudvalgets første drøftelse fandt sted på udvalgsmødet 17. februar 2020, hvor udvalget prioriterede at sætte primær fokus på verdensmål nr. 3 Sundhed og trivsel og nr. 17 Partnerskab for handling. Derudover blev det besluttet, at der til næste kvartalsdrøftelse af verdensmål ønskes et oplæg med udgangspunkt i "hvad kan vi" og "hvilke udviklingsperspektiver kan der arbejdes med".

 

Med afsæt i Social- og Sundhedsudvalgets beslutninger gives oplæg med udgangspunkt i henholdsvis Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget ud fra oplæggene drøfter den politiske retning i forhold til de prioriterede verdensmål.

Beslutning

Drøftet.

 

Sagsnr.: 27.42.00-P05-1-20 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Fremskyndelse af etablering af demensboliger

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Rene Frahm Jørgensen

Sagsresume

Serviceområdet 18, Sundhed og Ældre er udfordret på kapaciteten af demensboliger. Da plejeboligplan 2018-2028 blev udarbejdet, blev det aktuelle behov for demensboliger vurderet til at være ca. 70. Behovet for demensboliger er stigende. Aktuelt rådes over 49 demensboliger. Hertil rådes over seks midlertidige pladser målrettet borgere med demens.

Administrationen anbefaler, at etablering af flere demensboliger fremskyndes.

 

Bygningsreglementet er imidlertid ændret pr. 1. januar 2020, hvilket medfører ændrede forudsætninger for de planlagte udbygninger af eksisterende plejecentre. Det kan derfor få betydning for løsningsmulighederne ved fremskyndelse af etablering af flere demensboliger.

Sagsfremstilling

I investeringsoversigten er planlagt en række byggerier for at imødekomme plejeboligbehovet. Der er planlagt åbning af 12 plejeboliger på Kildehøj i 2023, 16 plejeboliger på Vesterled Plejecenter og 54 plejeboliger i Generationernes Hus i 2024, 50-60 plejeboliger på et privat plejehjem i Gødstrup i 2025 samt yderligere udbygninger af Rosenlund, Toftebo og Fuglsangsø Centret i 2027, jf. budgetforlig 2020.

 

En fremskyndelse af flere demensboliger kan eventuelt ske ved:

  • Fremskyndelse af dele af planen fra budgetforliget.
  • Omlægning af almindelige plejeboliger til demensboliger.
  • Omlægning af ældreboliger til demensboliger.

 

Det ændrede bygningsreglementet betyder imidlertid ændrede forudsætninger for de planlagte udvidelser.

 

Ændringer i bygningsreglementet

Bygningsreglementet er ændret med seneste opdateringer pr. 1. januar 2020. Dette medfører nye krav til bl.a. brandcertificering, hvis der sker bygnings- og anvendelsesmæssige ændringer på et plejecenter. Det kan fx være ved omlægning af ældreboliger til plejeboliger og tilbygninger til eksisterende plejecentre. Det ændrede bygningsreglement kan derfor indebære, at der flere steder ved ændringer skal etableres sprinkleranlæg på hele plejecentret. Der er indskærpet over for kommunerne, at bygningen ikke kan inddeles i sektioner, for at undgå kravet om sprinkleranlæg.

 

De nye krav kan have betydning for anlægsudgifterne til de kommende udvidelser af plejecentre, som er prioriteret af forligskredsen i budgetforlig 2020:

  • Udbygning af Kildehøj Plejecenter
  • Udbygning af Vesterled Plejecenter
  • Udbygning af Rosenlund Plejecenter
  • Omlægning til plejeboliger på Toftebo Plejecenter
  • Udbygning af Fuglsangsø Centret

 

På baggrund af det ændrede bygningsreglement pågår en bygningsgennemgang. For så vidt angår udbygningen af Kildehøj, så er der via rådgiver udarbejdet et overslag på den nævnte certificering. Konklusionen er, at der ikke skal foretages bygningsmæssige ændringer, men at ekstraudgiften til hhv. rådgiver og tredjepartsrådgiver i forbindelse med byggesagsbehandlingen anslås til en ekstraudgift på ca. 220.000-240.000 kr. Derudover foreligger der indtil videre et foreløbigt overslag for Toftebo Plejecenter, hvor der må påregnes en samlet anlægsudgift på op til 3,9 mio. kr., da der ifølge lovgivningen skal etableres et sprinkleranlæg på hele plejecentret i forbindelse med omlægning af 10 ældreboliger til plejeboliger. Anlægsudgiften vil afhænge af de lokale forhold på det enkelte plejecenter, herunder hvordan udvidelser ønskes foretaget. Da de øvrige udvidelser ikke er projekteret på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at give et kvalificeret overslag på størrelsen af merudgifter ved brandcertificering.

 

Anlægsudgifter til etablering af sprinkleranlæg vil skulle fordeles mellem boligdelen og servicearealet. En del af anlægsudgiften vil derfor skulle indregnes i de fremtidige huslejer, som må påregnes at stige. Huslejestigningen kan variere betydeligt mellem de enkelte plejecentre afhængigt af den bygningsmæssige gennemgang. Samtidig må det påregnes, at anlægsbudgetterne i investeringsoversigten vil skulle opjusteres.

 

Kapacitetsudfordringer og konsekvenser på demensområdet 

Personalet på plejecentrene har højere kompetencer inden for demensområdet i dag end tidligere. Samtidig har der været fokus på demensvenlig indretning i forbindelse med "demensvenlig kommune". Dette medfører, at borgere, som tidligere ville være blevet visiteret til et regionalt tilbud eller et specialiseret tilbud i en anden kommune, kan tilbydes et tilbud i Herning Kommune. Kapaciteten er ikke dimensioneret til denne udvikling.

 

Kapacitetsudfordringerne medfører, at der er 13 borgere på venteliste til en demensbolig i starten af juni 2020. Hertil er der pga. ventelisten de seneste år flyttet borgere i målgruppen til demensboliger ind i almindelige plejeboliger. Denne løsningsmodel er uhensigtsmæssig.

 

Borgerperspektivet:

  • Det er vanskeligere at skærme beboere med demenssygdom fra stimuli i almindelige plejeafsnit. De bliver oftere stressede, får en konfliktskabende adfærd og kan have svært ved at bevare deres "værdighed". Dette påvirker både den demente og de øvrige beboeres trivsel.
  • Flere beboere med demenssygdom forlader plejecentret uden selv at kunne finde hjem igen.

Pårørende-perspektivet:

  • Det kan belaste pårørende meget, når borgere er på venteliste til demensboliger og forbliver i eget hjem i ventetiden.
  • Midlertidige demenspladser anvendes til borgere på venteliste til demensbolig, hvorved der ikke er det nødvendige flow og pladser til aflastning.
  • Det kan give utryghed, hvis beboere med demenssygdom ikke kan skærmes tilstrækkeligt og forlader plejecentret uden selv at kunne finde hjem igen.

 Medarbejderperspektivet:

  • Personalet bliver udfordret grundet en lavere budgetteret normering i almindelige plejeafsnit, behov for større specialisering i demenssygdom, udfordringer med beboernes trivsel og risikoen for, at beboerne forlader plejecentret uden selv at kunne finde hjem igen. Personalenormeringen er 0,956 stilling pr. demensbolig mod 0,721 stilling pr. bolig i et almindeligt plejeafsnit
  • På plejecentrene opleves et dårligere arbejdsmiljø med stresssygemeldinger i almindelige plejeafsnit, som også rummer borgere i målgruppen til demensboliger.

 

Forslag til løsninger af kapacitetsmæssige udfordringer 

Behovet for etablering af flere demensboliger er presserende, hvorved der bør være fokus på løsninger, som realiseres inden for en kortere tidshorisont i eksisterende bygningsmæssige rammer.

 

Der er i dag demensboliger på Toftebo Plejecenter, Lindegården, Fuglsangsø Centret og Engholm Centret i Sdr. Felding. Driftsmæssigt er det hensigtsmæssigt at udbygge kapaciteten af demensboliger, hvor der allerede er demensboliger, da det kompetencemæssigt og driftsøkonomisk giver synergi. Alternativt skal der etableres et nyt større demensafsnit på et andet plejecenter. Driftsmæssigt er normeringen i små demensafsnit typisk ikke tilstrækkelig.

 

Der er set på fordele og ulemper ved forskellige løsningsmuligheder.

 

Toftebo Plejecenter – omlægning af ti ældreboliger til demensboliger

  • Plejecentret har kompetencerne på området.
  • Boligerne er velegnede til demensboliger. Der er en demensvenlig have med trappe direkte ned fra 1. salslejlighederne.
  • Omlægning af ti ældreboliger på Toftebo indgår i budgetforlig 2020 til gennemførelse omkring 2027, men kan påbegyndes i 2020, hvor der allerede nu kan omlægges tre boliger til demensboliger.
  • Der vil i en overgangsperiode være en blanding af borgere med demenssygdom og ældreboligborgere i afsnittet.
  • Bygningsreglementet er ændret pr. 1. januar 2020. Dette medfører nyt krav til sprinkleranlæg. Politisk skal derfor prioriteres yderligere anlægsmidler ved denne løsningsmulighed.
  • Generelt er der sjældent ledige ældreboliger i Hammerum.

 

Fuglsangsø Centret a) – omlægning af 16 ældreboliger til demensboliger

  • Plejecentret har kompetencerne på området.
  • Ældreboligerne er beliggende på 4. sal. Beliggenheden er ikke ideel, da borgere med demenssygdom ikke selv kan finde rundt og komme ud og ind.
  • Omlægningen kan påbegyndes i 2020.
  • Der vil i en overgangsperiode være en blanding af borgere med demenssygdom og ældreboligborgere i afsnittet.
  • Bygningsreglementet er ændret pr. 1. januar 2020 med nye krav til sprinkleranlæg. Der pågår en bygningsgennemgang. Eventuelle anlægsudgifter er ikke afdækket.

 

Fuglsangsø Centret b) – omlægning af fire almindelige plejeboliger til demensboliger

  • Plejecentret har kompetencerne på området.
  • Plejeboligerne kan placeres på 3. sal, men vil indebære en rokade af afsnittene på Fuglsangsø. Beliggenheden er ikke ideel, da borgere med demenssygdom ikke selv kan finde rundt og komme ud og ind.
  • Omlægningen kan først påbegyndes, når der kommer ledige boliger på Fuglsangsø og vil strække sig over en længere periode grundet rokaden.

 

Engholm Centret – omlægning af tre almindelige plejeboliger til demensboliger

  • Plejecentret har kompetencerne på området.
  • De tre plejeboliger ligger i tilknytning til plejecentrets demensafsnit.
  • Plejecentret er demensvenligt opført i ét plan med en demensvenlig have.
  • Omlægningen kan påbegyndes i 2020.
  • Det er imidlertid meget vanskeligt at rekruttere personale til plejecentret.

 

Kildehøj – etablering af ti demensboliger

  • Udbygningen af Kildehøj står færdig i 2023, hvilket er sent i forhold til det presserende behov.
  • Tilbygningen har ikke egne fællesarealer. Beboere i de nye boliger skal benytte eksisterende faciliteter. Beboere i målgruppen til demensboliger vil ikke kunne benytte disse, da de har behov for skærmning. Løsningen vil derfor kræve en tilbygning med køkken og opholdsareal, hvilket ikke er en del af anlægsprojektet. Politisk skal derfor prioriteres yderligere anlægsmidler ved denne løsningsmulighed.
  • Plejecentret har ikke særlige kompetencer på demensområdet.

 

Lindegården - omlægning af almindelige plejeboliger til demensboliger

  • Plejecentret har kompetencerne på området.
  • De bygningsmæssige rammer er ikke egnede til formålet, da de vender ud mod parkeringsarealer eller veje, hvilket giver for mange sansestimuli for beboere med demenssygdom.

 

Kastaniegården - etablering af nyt demensafsnit med syv boliger ved omlægning af almindelige plejeboliger

  • Dele af plejecentret er demensvenligt opført. Der kan ved opsætning af et hegn indrettes en demensvenlig have.
  • Der vil i en overgangsperiode være en blanding af borgere med demenssygdom og øvrige beboere på et det nye demenscenter. Aktuelt er tre ud af syv boliger ledige, og der er i afsnittet allerede to boliger, som anvendes til borgere med demens.
  • Omlægningen kan påbegyndes i 2020.
  • Plejecentret har ikke særlige kompetencer på området.
  • Plejecentret kan på sigt omdannes til et demenscenter, hvilket dog forventes at medføre krav til sprinkleranlæg, hvis der omdannes ældreboliger til demensboliger.

 

En omlægning af boliger på Lindegården kan ikke anbefales, da der ikke er en egnet placering på plejecentret, mens en omlægning på Engholm Centret kan ikke anbefales grundet rekrutteringsproblemer.

 

Ved eventuelle omlægninger på Toftebo Plejecenter, Fuglsangsø Centret og Kildehøj må påregnes anlægsudgifter enten til sprinkleranlæg eller etablering af køkken og fællesarealer, hvilket kan forsinke en fremskyndelse af flere demensboliger. Etableringen af flere demensboliger på Toftebo Plejecenter forventes dog at kunne påbegyndes hurtigere end på Fuglsangsø Centret a) og b) samt på Kildehøj, da der allerede nu er tomme ældreboliger på Toftebo.

 

Etableringen på Kastaniegården er ikke den fagligt bedste løsning, da kompetencerne først skal opbygges, men den kan iværksættes med det samme, der foreligger beslutning herom.

 

Økonomi

Der er foretaget en beregning af driftsudgifterne ved etableringen af ti demensboliger på Toftebo Plejecenter, syv demensboliger Kastaniegården samt etablering af henholdsvis a) 16 og b) fire demensboliger på Fuglsangsø

 

Nettodrifts
udgifter på årsbasis 

Toftebo

10 ældreboliger omdannes til demensboliger. 

Fuglsangsø a)

16 ældreboliger omdannes til demensboliger. 

Fuglsangsø b)

4 almindelige plejeboliger omdannes til demensboliger

Kastaniegården

7 almindelige plejeboliger omdannes til demensboliger.

Drift demens-
boliger

4,164 mio. kr.

6,662 mio. kr.

1,666 mio. kr.

2,915 mio. kr. 

Drift før omlægning

0 mio. kr.

0 mio. kr.

-1,259 mio. kr.

-2,243 mio. kr.

Netto-udgift

4,164 mio. kr.

6,662 mio. kr.

0,407 mio. kr.

0,672 mio. kr.

 

Den økonomiske konsekvens af ikke at etablere flere demensboliger kan blive større end udgiften til drift af disse, da mangel på demensboliger kan medføre, at Herning Kommune igen må tilbyde borgere med svær demenssygdom dyrere tilbud uden for kommunen.

 

Omlægningen af almindelige plejeboliger vil forventelig tage flere år. Den tid, som de nuværende beboere fortsat bebor deres bolig, vil påvirke indfasningstakten. En hurtigere indfasningen kan gennemføres, hvis nogle beboere ønsker at flytte til en anden bolig på frivillig basis.

 

Administrationen anbefaler, at der etableres demensafsnit på Kastaniegården i Aulum, samt at fire almindelige plejeboliger på Fuglsangsø b) omlægges til demensboliger. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender etablering af demensboliger ved omlægningen af almindelige plejeboliger på Kastaniegården i Aulum og Fuglsangsø Centret b)
at sagen sendes til orienteringen i Ældrerådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet, som løsning på udfordringen på den korte bane.

 

I forbindelse med den kommende udbygning af plejeboligkapaciteten skal der indarbejdes etablering af flere demenspladser.

 

Social- og Sundhedsudvalget anmoder om, at der på førstkommende møde fremlægges en sag om konsekvensen af Bygningsreglement 2018 (BR18) for udbygningen af plejeboligplanen, herunder konsekvensen for anlægspris, beboernes husleje mv.

 

Sagsnr.: 27.60.00-P00-1-19 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Fælles hjælpemiddeldepot mellem Herning og Ikast-Brande Kommuner

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune godkendte på udvalgsmøder i januar og februar, at der arbejdes på at etablere et fælles hjælpemiddeldepot mellem de to kommuner. I forlængelse heraf skulle der udarbejdes en enkel, retfærdig og gennemskuelig samarbejdsmodel, der kan sikre en effektiv og borgervenlig depotdrift i et ligeværdigt mellemkommunalt samarbejde. Hovedlinjerne i en sådan samarbejdsmodel præsenteres i nærværende sag, hvor også afdækningen af øvrige spørgsmål om placering, økonomi og serviceniveau mv. præsenteres.

Sagsfremstilling

Samarbejdsmodel

Et fælles hjælpemiddeldepot vil kunne realiseres på forskellig vis med forskellige fordele og ulemper til følge. Man kan således tale om et kontinuum af mulige løsninger.

  • I den ene ende af spektret er den stærkt formaliserede løsning med et hjælpemiddeldepot, der etableres som et § 60-selskab separat fra Ikast-Brande og Herning Kommune.
  • I midten er en løsning, der indebærer etableringen af et forpligtende samarbejde omkring et fælles hjælpemiddeldepot, der organisatorisk er forankret i den ene kommune, men løser depotopgaven for begge kommuner. Grundlaget for samarbejdet vil være en gensidigt forpligtende samarbejdsaftale, der rummer den nødvendige fleksibilitet.
  • I modsat ende kan der peges på en løsning, hvor der er en fælles bygning med to separate hjælpemiddeldepoter med egen drift og personale, som deles om udvalgte funktioner.

 

Administrationerne vurderer, at yderpolerne er uinteressante, da førstnævnte vurderes at være både ufleksibel, bureaukratisk og fordyrende, mens der ikke er nævneværdige gevinster at hente ved sidstnævnte. Et fælles hjælpemiddeldepot anbefales derfor at bygge på den midterste model.

 

Administrationernes vurdering er dog, at der på nuværende tidspunkt ikke er lovhjemmel til at indgå en sådan samarbejdsaftale. Dette skyldes, at Social- og Indenrigsministeriet i en udtalelse fra oktober 2019 har vurderet, at en samarbejdsaftale indgået mellem to kommuner om madproduktion ikke var lovlig. Etableringen af det juridiske grundlag for en samarbejdsmodel forventes derfor at kræve en lovændring. Dette forventes tidligst at være på plads i 2021. Regeringen og KL er jf. økonomiaftalen for 2021 enige om at se på muligheden for en mere fleksibel organisering af tværkommunale samarbejder på både myndigheds- og driftsområder med henblik på at forbedre mulighederne for at udnytte ekspertise og stordriftsfordele på tværs af kommunegrænserne.

 

På baggrund af afdækningen er der opstillet en række hovedprincipper for, hvordan et effektivt og fleksibelt depotsamarbejde bør se ud:

  • Der etableres en fælles depotbygning, hvorfra alle opgaver forbundet med hjælpemidler undtagen visitering så vidt muligt håndteres for begge kommuner. Da ejerskabet over hjælpemidlerne bevares hos den enkelte kommune, etableres der separate lagre i depotet, mens alle øvrige faciliteter er fælles, herunder biler og andet udstyr.
  • Depotet forankres i den ene kommune, således at denne kommune ejer/lejer bygningerne, mens den anden kommune lejer sig ind hos førstnævnte. Ligeværdigheden mellem de to kommuner sikres gennem en samarbejdsaftale. Placeringen og forankring afhænger af, hvad der driftsmæssigt er mest optimalt.
  • Driftsudgifterne fordeles mellem de to kommuner efter en enkel model. Driftsudgiften vil eksempelvis kunne fordeles efter befolkningstal eller efter antallet af borgere over en vis alder.
  • Alle medarbejdere på depotet skal have samme ansættelsessted og leder, og de betjener de to kommuner på lige fod uanset deres tidligere ansættelsessted. I de nuværende hjælpemiddeldepoter er der i begge kommuner ansat medarbejdere på særlige vilkår, det vil også være tilfældet i et nyt fælles depot.
  • Der indføres et fælles serviceniveau for depotets betjening af borgerne i de to kommuner. Serviceniveauet kan tilpasses efter gensidig aftale. Serviceniveau for bevilling af hjælpemidler samstemmes ikke.
  • Plejecentre, institutioner o. lign. i de to kommuner har ret til den samme service fra depotet, men der vil være forskel på, hvilke opgaver depotet udfører ift. kommunale samarbejdsparter i de to kommuner. Depotets leder vil indgå i tæt dialog med ledere på social- og sundhedsområdet i begge kommuner.
  • I samarbejdsaftalen beskrives, hvordan ejerskab, økonomi mv. skal håndteres i tilfælde af at samarbejdet ophører.

 

Placering

På nuværende tidspunkt har Herning Kommune et hjælpemiddeldepot på Wedellsborgvej i Tjørring, mens Ikast-Brande Kommune har på Grøddevej i Ikast. Der er set på to mulige alternative placeringer af et fælles depot, Birk Centerpark og HI-Parken. Disse fire alternativer er blevet sammenlignet. Resultaterne af afdækningen fremgår i tabellen nedenfor.

 

Set fra Herning Kommunes synspunkt er den nuværende placering på Wedellsborgvej det bedste af de fire alternativer, da den gennemsnitlige afstand fra depot til borger her er mindst. På samme vis er den nuværende placering på Grøddevej bedst set fra et Ikast-Brande perspektiv. Fra et fælles perspektiv vil den bedste alternative placering være i Birk Centerpark. Placeringen vil dog stadig øge det samlede kørselsbehov med hhv. 15,9 procent for Herning Kommune og 17,5 procent for Ikast-Brande Kommune. Det estimeres, at dette øgede kørselsbehov vil give en samlet merudgift på ca. 142.000 kr. årligt.

 

 

Gennemsnitlig afstand mellem hjælpemiddeldepot og borgere - opgjort i kilometer

Procentuel merkørsel ved flytning af depot til anden placering fra nuværende placering

Herning borgere

Ikast-Brande borgere

Fælles perspektiv

Herning borgere

Ikast-Brande borgere

Hernings nuværende depot (Wedellsborgvej 8, 7400 Herning

10,7

26,2

15,5

-

57,8%

Ikast-Brandes nuværende depot (Grøddevej 27B, 7430 Ikast

22,5

16,6

20,6

110,3%

-

Birk Centerpark, Herning

12,4

19,5

14,6

15,9%

17,5%

HI-Parken, Herning

15,7

17,4

16,3

46,7%

4,8%

 

Økonomi - drift

Det er for nuværende ikke muligt at udarbejde et fuldstændigt driftsbudget for et fælles depot, da alle driftsmæssige forudsætninger ikke er fastlagt. Det har særligt betydning, at man endnu ikke kender hverken detaljerne i samarbejdskonstruktionen, depotets beliggenhed eller stand og karakter af den konkrete depotbygning. Med disse forbehold in mente er der udarbejdet et overslag på driftsøkonomien. Der er i overslaget taget udgangspunkt i et fælles hjælpemiddeldepot med fælles serviceniveau og en placering i Birk.

 

Administrationernes vurdering er, at et fælles depot ikke vil medføre en driftsbesparelse. Vurderingen er, at et fælles depot vil betyde en samlet merdriftsudgift på ca. 246.000 kr. for de analyserede udgiftsposter. Merudgifterne vedrører for begge kommuner øget kørselsbehov, mens det for hhv. Herning og Ikast-Brande også vedrører ændret ledelsestilrettelæggelse og udligning af lønforskelle. For Ikast-Brandes vedkommende opvejes merudgifterne tilnærmelsesvis af stordriftsfordele på personale, dette er ikke tilfældet for Herning, da man allerede vurderes at have stordrift i dag. De analyserede udgiftsposter peger således på, at et fælles hjælpemiddeldepot vil betyde ekstra driftsomkostninger på 227.000 kr. for Herning Kommune.

Via de fælleskommunale indkøbsaftaler, er der allerede stordrift på indkøb i begge kommuner i dag.

Som det fremgår, er der en række ubekendte faktorer omkring etableringen, som kan betyde, at mer- og mindreudgifterne både kan blive større og mindre end beregnet. Hertil vil der være opstartsudgifter i forbindelse med fusion af depoterne, særligt i form af tidsforbrug.

 

Jf. hovedprincipperne for samarbejdet er det en forudsætning, at driftsudgifterne fordeles efter en enkel model. Ved en fordeling efter befolkningstal eller efter antallet af borgere over en vis alder, vil udgiften blive fordelt med 67,4-68,3 % til Herning Kommune og modsat 31,7-32,6 % til Ikast-Brande Kommune.

 

Økonomi - anlæg

Et hjælpemiddeldepot består af en eller flere lagerbygninger med tilhørende værksted, vaskerum, kontorer mv. Administrationerne vurderer, at kvadratmeterbehovet til et fælles depot med den beskrevne samarbejdsmodel er 2.375. kvadratmeter. Det skal bemærkes, at der er tale om behovet, som det ser ud med de to kommuners nuværende befolkningssammensætning, og at behovet forventes at stige i takt med den demografiske udvikling. Der skal derfor også være mulighed for at udbygge depotet, ligesom at kvadratmeterbehovet øges, hvis et værnemiddelslager skal inkluderes. Der er overordnet set tre scenarier for, hvordan et fælles hjælpemiddeldepot rent bygningsmæssigt kan etableres: 1) Leje og ombygning, 2) Køb og ombygning, 3) Nybyggeri.

 

Både administrationen i Herning- og Ikast-Brande Kommune har tidligere identificeret bygninger til salg eller leje, som kunne ombygges til et tidssvarende hjælpemiddeldepot. Et fælles depot skal dog være større end de tidligere identificerede bygninger, og en langtidsholdbar løsning forudsætter som nævnt, at der er plads til at bygge til. Sådanne bygninger er ikke nødvendigvis tilgængelige. Man kan derfor risikere at komme til at stå i en situation, hvor nybyggeri er eneste mulighed.

 

Der er ikke foretaget en konkret vurdering af, hvad det vil koste at bygge et fælles hjælpemiddeldepot. Et groft overslag vil være en pris på mellem 40 og 50 mio. kr. På kort sigt vil det formentligt være billigere at leje eller købe en eksisterende bygning. Det er ikke muligt give et konkret bud på udgifterne til køb/leje og ombygning før en konkret bygning er identificeret.

 

Serviceniveau

Et fælles depot forudsætter at serviceniveauet for depotets borgerbetjening samstemmes, og at der tages stilling til, hvordan depotet skal bistå øvrige kommunale interessenter. Den anbefalede løsning på dette præsenteres nedenfor.

 

1) Borgerbetjening

Administrationerne i de to kommuner vurderer, at det er en forudsætning for at have et fælles hjælpemiddeldepot, at der indføres et fælles serviceniveau for depotets betjening af borgerne. De nuværende serviceniveauer er derfor afdækket, og der er udarbejdet forslag til et fælles serviceniveau. Begge dele fremgår i sin helhed af notatet. Der er ikke store forskelle på de to kommuners nuværende serviceniveau på depotdrift. Det foreslåede serviceniveau vil derfor kun betyde mindre ændringer. Der vil primært være tale om ændringer for borgerne i Ikast-Brande, de væsentligste af disse ændringer er:

  • Fremrykning af den formelle deadline for bestilling af udbringning fra kl. 14 til kl. 11.
  • Borgeren får mulighed for at tilkøbe hjælp til af klargøring af hjemmet. Klargøring er ellers en opgave, borger/pårørende skal varetage.
  • Borgeren skal selv betale for vedligehold af sine hjælpemidler. Reparationer betales fortsat af kommunen.
  • Borgere, der har fået bevilget et hjælpemiddel, får mulighed for at benytte sig af en vagtordning, hvor en ekstern reparatør i særlige situationer kan tilkaldes uden for Hjælpemiddeldepotets åbningstid.

 

2) Depotets opgaver på plejecentre, institutioner mv.

De to nuværende hjælpemiddeldepoter har en lang række opgaver for andre enheder i den kommunale organisation. Opgaverne og særligt arbejdsfordelingen mellem de forskellige enheder varierer i høj grad kommunerne imellem. Disse forskelle gør, at det hverken er enkelt eller ønskværdigt at lave et fælles serviceniveau for disse opgaver, hvor man beskriver, hvilke konkrete opgaver depotet skal udføre for de to kommuner.

 

Løsningen er at indføre et fælles serviceniveau på et mere principielt plan i form af et generelt princip om, at kommunerne har ret til den samme service fra depotet. Det betyder ikke, at kommunerne i praksis skal benytte disse muligheder på samme vis. Kommunerne vil således kunne inddrage depotet i opgaveløsningen på de områder, hvor det opleves som meningsfuldt, og dette vil med de nuværende forskelle in mente alt andet lige variere kommunerne imellem. Modellen bygger på den enkelthed, som for begge kommuner har været en præmis for at gå ind i et samarbejde. Det er desuden i det tætte og fleksible samarbejde ind i kommunens øvrige drift, at hjælpemiddeldepotet i dag bidrager med værditilvækst og effektivitet ved at have fokus på helheden i samspillet.

 

Fordele og ulemper ved et fælles hjælpemiddeldepot

Set fra Ikast-Brandes side vil fordelene ved et fælles depot være øget driftssikkerhed, flere medarbejderkompetencer og løsning på de nuværende bygningsmæssige udfordringer. Ulemperne vil være tab af fleksibilitet og ledelsesmæssig styring af depotet. For Herning Kommune vil fordelen primært være, at et fælles depot er anledningen til at få nye og tidssvarende depotbygninger. Ulemperne vil være tab af fleksibilitet og øgede driftsudgifter.

 

Sagsfremstillingen forelægges til orientering hos Ældrerådet, Handicaprådet og medarbejderne på hjælpemiddeldepotet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at afdækningen tages til efterretning
at der tages stilling til, om der skal arbejdes videre henimod at etablere et fælles hjælpemiddeldepot
at et eventuelt fælles hjælpemiddeldepot vil bygge på den midterste samarbejdsmodel og de forudsætninger og principper, der i øvrigt er præsenteret i sagsfremstillingen.

Beslutning

Til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget anmoder Administrationen om at arbejde videre med et fælles hjælpemiddeldepot mellem Herning og Ikast-Brande Kommuner, hvor der bygges på den midterste samarbejdsmodel.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.57.00-A00-1-19 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Kommunalisering af Bytoften Bo- og Aktivitetscenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Bytoften Bo- og Aktivitetscenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Herning Kommune. Der er i en længere periode arbejdet henimod en kommunalisering af institutionen. Socialtilsyn Midt har nu i en høringsudgave, nygodkendt Bytoften Bo- og Aktivitetscenter, og dermed kan kommunaliseringen forventes.

 

Sagsfremstilling

Bytoften Bo- og Aktivitetscenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Herning Kommune. I sommeren 2019 blev iværksat en proces med henblik på kommunalisering af Bytoften Bo- og Aktivitetscenter pr. 1. juli 2020.

 

Herning Kommune har den 10. juni 2020 modtaget godkendelsen fra Socialtilsyn Midt til høring. Bytoften Bo- og Aktivitetscenter forventes således herefter at blive en kommunal institution, der forankres i Sundhed og Ældre.

 

Den ændrede organisering vil blive kommunikeret til medarbejdere, borgere, pårørende og andre kommuner, når den endelige godkendelse efter høring er modtaget. Dette indebærer bl.a. følgende:

  • Medarbejderne: Der afholdes personalemøder og ekstraordinært MED-møde, hvor medarbejderne orienteres om ændrede vilkår i henhold til reglerne for virksomhedsoverdragelse.
  • Borgere og pårørende: Der udsendes orienteringsbreve. Der nedsættes et bruger-pårørenderåd, som afløser Bestyrelsen.
  • Andre kommuner: Der udsendes orienteringsbreve til de kommuner, der pt. har borgere placeret på Bytoften, om kommunaliseringen og takstændringer. Derudover informeres alle kommunerne i vestklynge-samarbejdet.

 

Herning Kommune har en høringsfrist på 14 dage frem til den 24. juni 2020. Hvis ikke der er indsigelser fra Herning Kommune vil godkendelsen være en realitet.

 

Der vil på et kommende møde i Social- og Sundhedsudvalget blive fremlagt forslag om "Fremtidens Bytoften".

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen om forventet kommunalisering af Bytoften Bo- og Aktivitetscenter fra den 1. juli 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 27.36.00-I02-1-20 Sagsbehandler: Lilian Lyngholm Bertelsen  

Årlig revision af kvalitetsstandarder

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Administrationen har revideret Herning Kommunes kvalitetsstandarder under Sundhed og Ældre og fremsender disse til andenbehandling efter høringsperiode.

 

Sagsfremstilling

Efter førstebehandlingen i Social- og Sundhedsudvalget den 1. april 2020, punkt 41, har Ældrerådet og Handicaprådet haft de reviderede kvalitetsstandarder i høring.

 

Materialet der har været sendt i høring er vedlagt som bilag til sagen.

 

Ældrerådets høringssvar er vedlagt sagen. I høringssvaret gør Ældrerådet opmærksom på, at det er vigtigt, at personalet får uddannelse og videreuddannelse til at klare den særlige opgave i forhold til projekt "En værdig død".

 

Handicaprådet ikke afgivet høringssvar.

 

Ældrerådets høringssvar giver Administrationen anledning til at oplyse, at der i projektet om en værdig død, er gennemført tværgående kompetenceudvikling i forhold til indsatsen. Der vil også fremadrettet være opmærksomhed på, at de nødvendige kompetencer er til stede i organisationen. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender de reviderede kvalitetsstandarder

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.18.00-P00-1-13 Sagsbehandler: Ellen Bagge Grimstrup  

Evaluering af projektet ”Kommunal Akutfunktion til personer med fysiske og psykiske lidelse”

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Den 1. januar 2019 blev Den Psykiatriske Akutfunktion etableret i Herning Kommune i forlængelse af det allerede etablerede somatiske Akutteam. Sundhedsstyrelsen bevilgede 4.033.000 kr. til projektet ”Kommunal Akutfunktion til personer med fysiske og psykiske lidelser”. Projektet er et samarbejde mellem Sundhed og Ældre og Handicap og Psykiatri og siden januar 2019 har borgere i Herning Kommune modtaget tilbud i projektet.

Projektet fortsætter indtil den 31. december 2020. Der fremlægges en evaluering af projektets resultater indtil nu.

Sagsfremstilling

Den Psykiatriske Akutfunktion i Herning Kommune består af:

 

  • Socialpsykiatriens Akuttelefon (organisatorisk forankret i Handicap og Psykiatri), som er en borgerindgang, hvor borgere hjælpes via en personlig, støttende og afklarende samtale.

 

  • Det Psykiatriske Akutteam (organisatorisk forankret i Sundhed og Ældre), som er indgangen for fagpersoner i socialpsykiatrien, hjemmeplejen, misbrugscentret eller andre som leverer akutte besøg hos borgere.

 

På baggrund af interviews med borgere samt samarbejdspartnere fremgår det, at der er bred enighed om, at den Psykiatriske Akutfunktion bidrager til at forebygge indlæggelser hos borgere med sindslidelser samt opkald til 112 og lægevagten. Det fremgår også, at det Psykiatriske Akutteam bidrager til, at borgeres indlæggelse i Regionspsykiatrien kan afkortes. Borgere, der afsluttes i Socialpsykiatriens Akuttelefon, såvel som borgere, der har fået tilsyn af det Psykiatriske Akutteam udtrykker, at de oplever tryghed i at kunne få hjælp i den akutte og sub-akutte situation samt, at de finder hjælpen let tilgængelig.

 

Der er foretaget en optælling af henvendelser til den psykiatriske akuttelefon i 2019. Optællingen viser at ca. 80% af henvendelserne blev afsluttet i akuttelefonen, mens ca. 20% blev henvist til det psykiatriske akutteam. En foreløbig optælling af henvendelser i det første kvartal i 2020 viser, at en lidt større andel er blevet henvist til det psykiatriske akutteam, end vi så i 2019. Det er imidlertid for tidligt at vurdere, hvordan henvendelserne vil fordele sig for hele 2020. 

 

Registreringer viser desuden, at hele Akutfunktionen i alt har leveret 8.287 ydelser i 2019. Det fremgår også, at det estimeres, at antallet af leverede ydelser vil stige med ca. 29,5% i 2020 samt at antallet af opkald til Socialpsykiatriens Akuttelefon vil stige,hvilket er vurderet på baggrund af tallene for første kvartal af 2020. Det fremgår af evalueringen af projektet, at udvidelsen af Socialpsykiatriske Akuttelefon har medført, at flere borgere med sindslidelse henvender sig. Inden udvidelsen var det visiterede borgere, der kunne henvende sig til Nattelefonen, mens det nu er alle borgere, der kan henvende sig til Socialpsykiatriens Akuttelefon. 

 

Som en del af projektet har der været sparring mellem de Psykiatriske Akutsygeplejersker og de Somatiske Akutsygeplejersker samt hjemmesygeplejen. Sparringen har bidraget til, at de Somatiske Akutsygeplejersker samt hjemmesygeplejen har fået højere kompetenceniveau på det psykiatriske felt samt mere viden på området, som kan anvendes i arbejdet med borgerne.

 

Derudover er det planlagt at iværksætte systematisk undervisning baseret på borgerspecifikke cases. Der skal være somatikfaglig undervisning til socialpsykiatriske medarbejdere og psykiatrifaglig undervisning til hjemmesygeplejen, hjemmepleje og det Somatiske Akutteam. Desuden er der igangsat et tiltag, hvor en ”følgehjem”-ordning afprøves, som har til formål at skabe den bedst mulige overgang fra indlæggelse i Regionspsykiatrien til eget hjem for at undgå genindlæggelser.

 

Etablering af det Psykiatriske Akutteam i Herning Kommune betyder, at kompetencerne indenfor området øges, samt at Herning Kommune yder en mere sammenhængende og kvalificeret hjælp til den enkelte borger.

 

Borgere og samarbejdspartnere udtrykker et behov for mere bemanding i Socialpsykiatriens Akuttelefon samt døgndækning i det Psykiatriske Akutteam. Dette skal ses i lyset af, at det ikke har været muligt at opretholde, det forudsatte antal psykiatriske sygeplejersker i hele projektperioden. Under forudsætning af at de forudsatte ressourcer er til rådighed i den psykiatriske akutfunktion, forventes det, at borgere og samarbejdspartneres behov kan imødekommes. Fra ledelsen i Handicap og Psykiatri efterspørges yderligere ressourcer til betjening af Socialpsykiatriens Akuttelefon, da der på nuværende tidspunkt kun er ressourcer til udvidelse med to timer i døgnet, hvilket ikke er tilstrækkeligt til dækning af administrative og opfølgende opgaver.  

 

Projektet ”Kommunal Akutfunktion til personer med fysiske og psykiske lidelser” afsluttes den 31.december 2020. Fortsættelse af Den Psykiatriske Akutfunktion vil medføre årlige anslåede udgifter på i alt 2.100.000 kr., hvoraf ca. 500.000 kr. vedrører serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og 1.600.000 kr. vedrører serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Udgifterne kan ikke rummes indenfor områdernes nuværende ramme.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.57.00-P00-1-20 Sagsbehandler: Mie Klarsø  

Nedlæggelse af botilbuddet Fortuna

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalg blev på mødet den 18. august 2016 (punkt nr. 90) præsenteret for en business case for udvidelse af pladskapaciteten i Handicap og Psykiatri. I den business case fremgik et forslag om udvidelse af botilbuddet Mosaikken, med henblik på blandt andet at skabe nye boliger som erstatning for fire boliger i botilbuddet Fortuna, hvor de fysiske rammer er utidssvarende.

Udvidelsen af Mosaikken med otte pladser forventes færdig primo 2021, og som konsekvens heraf fremsætter forvaltningen forslag om nedlæggelse af de fire boliger i botilbuddet Fortuna.

Sagsfremstilling

Generelt om nedlæggelse af botilbud

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at nedlægge botilbud, som er etableret efter servicelovens § 108. Når nedlæggelse af botilbud indebærer, at beboere må flytte, har beboerne krav på et opsigelsesvarsel på tre måneder. Beboerne har ret til at få en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig som de er berettiget til i henhold til kommunens afgørelse. Kommunen skal desuden yde et beløb til dækning af indskud til beboere, hvis hidtidige botilbud nedlægges.

 

Beslutningen om at nedlægge et botilbud kan således træffes af Kommunalbestyrelsen. Beslutningen om, hvor beboerne tilbydes en ny bolig, er en myndighedsbeslutning, som foretages af visitationsudvalget i Handicap og Psykiatri, på baggrund af en vurdering fra rådgiverne i visitationen og i samarbejde med beboerne og deres pårørende.

 

Beslutninger om at nedlægge botilbud skal desuden behandles i et af de tværkommunale samarbejdsfora vedrørende social- og specialundervisningsområdet, dvs. i DASSOS eller Forretningsudvalget.

 

Generelt om nedlæggelse af aflastningstilbud

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at nedlægge aflastningstilbud efter servicelovens §84. Borgere har ret til at få en andet aflastningsplads stillet til rådighed, svarende til det, de er berettiget til i henhold til kommunens afgørelse. Beslutninger om at nedlægge aflastningstilbud skal ikke behandles i et tværkommunalt samarbejdsforum.

 

Forslag om nedlæggelse af Botilbuddet Fortuna

Botilbuddet Fortuna ligger på Herluf Trolles Vej i den sydlige del af Herning. Tilbuddet blev opført i år 2000 som daghjem og aflastningsboliger til borgere med udviklingshæmning. Fortuna har i dag tre boliger, som er etableret som længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, og en aflastningsbolig, som er etableret efter servicelovens § 84. Tilbuddets målgruppe er primært unge med behov for en pædagogisk tilgang, som er målrettet borgere med autismespektrumforstyrrelser.

 

Bygningen er ikke tidssvarende ift. boligstandard og arbejdsmiljøforhold og er ikke velegnet til målgruppen:

  • Bygningen består af etværelses boliger, som ikke har selvstændige køkkenfaciliteter, og som har toilet- og badefaciliteter uden direkte adgang fra boligerne.
  • Bygningens gulvkonstruktion gør, at der er meget lydt i bygningen.
  • Bygningen har ikke det nødvendige antal flugtveje til medarbejderne.

 

Dertil kommer, at en driftsenhed med så få pladser generelt ikke er økonomisk rentabel.

 

Botilbuddet Mosaikkens boliger og pædagogiske indsats er velegnede for Fortunas målgruppe. Kapacitetsudvidelsen på Mosaikken er til dels skabt med henblik på at erstatte kapaciteten på Fortuna. Fortunas nuværende beboere kan således, efter konkret individuel vurdering og visitation, tilbydes en bolig på Mosaikken.

 

Forvaltningen foreslår derfor, at Fortuna nedlægges i forbindelse med åbningen af de nye boliger på Mosaikken.

 

Ny arbejdsplads for Fortunas medarbejdere

Ved nedlæggelse af Fortuna vil Fortunas medarbejdere flytte arbejdssted til Mosaikken. Medarbejderne er orienteret om dette. For at sikre en god proces for medarbejderne, drøftes nedlæggelsen af Fortuna i Fortunas og Mosaikkens MED-udvalg, med fokus på alle relevante arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.  

Økonomi

Fortunas driftsbudget for 2021 er ca. 8,5 mio. kr. Ved nedlæggelse af Fortuna overføres Fortunas driftsbudget til Mosaikken. Det finansierer fire af Mosaikkens otte nye pladser.

 

Som følge af forventede stordriftsfordele vil der i Mosaikkens samlede budget for de otte nye pladser for 2021, herunder driftsbudgettet fra Fortuna, blive indregnet en besparelse på 6%. Det skal bidrage til handicap- og psykiatriområdets generelle budgetoverholdelse.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at forslaget om lukning af botilbuddet Fortuna sendes til høring i Handicaprådet
at forslaget om lukning af botilbuddet Fortuna sendes til godkendelse i DASSOS eller Forretningsudvalget
at sagen genbehandles med høringsbemærkninger på udvalgsmødet den 12. august 2020.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 82.20.00-P19-4-16 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Rehabiliteringscenter Herning – godkendelse af skema C og endeligt anlægsregn-skab

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

   X

 

 

 

 

   X

  X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Anna K. Stokholm, Susanne Rasmussen og Jan Märcher

Sagsresume

Herning Byråd har i forbindelse med budget 2018 - 2021 afsat midler til udvidelse af Rehabiliteringscenteret på Brændgårdsvej og Herning Byråd godkendte skema A og B på mødet d. 17. april 2018, punkt 91.

 

Rehabiliteringscenteret er udvidet med 10 pladser og indeholder i dag i alt 40 pladser.

 

Et ophold på Rehabiliteringscenteret er typisk af en varighed på 2-3 uger, hvor borgerne visiteres igennem Herning Kommunes Visitationsenhed. Opholdet har til formål at finde frem til et egnet botilbud, hvis borgeren ikke vurderes egnet til at bo i eget hjem. Ligeledes tilbydes de visiterede borgere mulighed for et rehabiliterende ophold med mulighed for pleje og træning.

 

Endeligt anlægsregnskab vedrørende udvidelse af pladser og servicearealer ved Rehabiliteringscentret fremlægges til politisk godkendelse.

Sagsfremstilling

Anlægsregnskabet for udvidelse af Rehabiliteringcentret med boligarealer og serviceareal er udfærdiget og godkendt af EY Revision, som har påtegnet regnskaberne uden bemærkninger den 9. juni 2020.

 

Godkendelsen indebærer,

  • at Kommunen godkender anlægsregnskabet (skema C) med den endelige anskaffelsessum på såvel boligdelen, som servicearealerne til projektet.

 

Godkendelse af anlægsregnskabet (skema C):

Sammenlignet med budgettet (skema B), kan det endelige regnskab (skema C) specificeres i følgende hovedtal:

 

 

Bevilling

Regnskab

Forskel

 

(Skema B)

(Skema C)

 

Boligdel (inkl. moms)

11.974.000 kr

11.580.302 kr

-393.698 kr

 

 

 

 

Servicedel (inkl. moms)

4.605.000 kr

4.195.372 kr

-409.628 kr

 

 

 

 

Anskaffelsessum i alt

16.579.000 kr

15.775.674 kr

-803.326 kr

 

Tallene er inkl. moms. Det kan oplyses at Statens maksimumsbeløb for boligdelen vedrørende denne sag var 14.166.000 kr.

 

Anlægsregnskab:

Jf. økonomisystemet kan projektets samlede udgifter eksl. moms specificeres således:

 

Stednr.:

Betegnelse:

Bevilling:

Regnskab:

Forskel:

Boligdel:

Inkl. moms

 

 

 

019.096.01

Boliger

11.974.000 kr

11.580.302 kr

-393.698 kr

Servicedel:

Ekskl. moms

 

 

 

018.096.01

Servicearealer

4.008.000 kr

3.692.061 kr

-315.939 kr

018.096.02

Servicearealtilskud

-400.000 kr

-400.000 kr

0 kr

 

I alt

15.582.000 kr

14.872.363 kr

-709.637 kr

Finansiering:

 

 

 

 

88% lån vedr. boligerne

 

-10.537.000 kr

-10.190.666 kr

346.334 kr

2% beboerindskud vedr. boligerne

 

-239.000 kr

-231.606 kr

7.394 kr

 

I alt

-10.776.000 kr

-10.422.272 kr

353.728 kr

 

 

 

 

 

Netto investering for Herning Kommune

I alt

4.806.000 kr

4.450.091 kr

-355.909 kr

  

Mindreudgiften ved servicearealerne på 0,315 mio. kr. fremkommer blandt andet på grund af gunstige priser og besparelse på velfærdsteknologi.

 

Ved skema B's godkendelse var der en overskridelse af bevillingen på servicearealerne på i alt 0,415 mio. kr. inkl. manglende finansiering af beboerindskuddet.

Herning Kommune er lejer af de 10 boliger og skal dermed udlægge beboerindskuddet i alt 0,232 mio. kr. for disse boliger. Mindre udgiften til servicearealerne kan dække finansieringen af beboerindskuddet.

 

Herning Kommunes reelle finansiering er på 4,682 mio. kr., da Herning Kommune også finansierer beboerindskuddet, hvilket betyder, at den reelle nettoinvestering er 124.303 kr. mindre end angivet i bevillingen.

 

Byggeriet er afleveret den 12. april 2019 og overgået til drift den 1. september 2019.

 

Husleje:

Huslejeniveauet ved Skema C er beregnet til 955 kr. pr. m2 årligt, svarende til en gennemsnitlig månedlig husleje på 4.759 kr. pr. bolig. Hertil kommer forbrugsafgifter svarende til ca. 178 kr. pr. m2 årligt eller gennemsnitlig 887 kr. pr. måned pr. bolig. Huslejen for tilbygningen er lavere end niveauet for det eksisterende byggeri.

 

Den endelige husleje opgøres i forbindelse med budgetlægning for 2021.

 

Afledt drift:

Udgifter til afledt drift, finansieres inden for rammen på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at skema C for boligdel og servicearealer godkendes med henholdsvis 11,580 mio. kr. og 4,195 mio. kr. (begge inkl. moms) og indberettes endeligt til BOSSINF. 
at anlægsregnskabet for boligdelen godkendes med 11,580 mio. kr. (inkl. moms). 
at anlægsregnskabet for servicedelen godkendes med 3,692 mio. kr. (ekskl. moms). 
at anlægsregnskabet for servicearealtilskud godkendes med indtægt på 0,400 mio. kr. 
at der hjemtages endeligt lån på 10,191 mio. kr. til finansieren af boligdelen. 
at den årlige husleje for boligerne på 955 kr. pr. m2 (ekskl. forbrugsafgifter) godkendes som grundlag for huslejefastsættelsen, indtil det endelige regnskab foreligger. 
at beboerindskud 0,232 mio. kr. finansieres med mindre udgiften på servicearealerne. 
at netto mindre udgiften på 0,124 mio. kr. tilgår de likvide reserver. 

Beslutning

Anbefales godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-4-16 Sagsbehandler: Jonas Røge  

Årsstatistik fra Ankestyrelsen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

En gennemgang af Ankestyrelsens klagestatistik for 2019.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen har udsendt deres statistik for de sager, de har behandlet i 2019. Set i forhold til resten af landet har Herning Kommune en omgørelsesprocent, der er tre procentpoint højere end landsgennemsnittet set over alle områder.

 

På servicelovens område har Herning Kommune haft en omgørelsesprocent på 39 %, hvilket er to procentpoint under landsgennemsnittet.

 

Serviceloven indeholder en række bestemmelser, der behandles i Børn og Unge. Hvis man alene ser på de bestemmelser, der behandles på voksenområdet, så er omgørelsesprocenten for Herning er omgørelsesprocenten 35 %. Landsgennemsnittet på samme område kan ikke ses af de tal vi har fra Ankestyrelsen.

 

Under kategorien øvrige er der en omgørelsesprocent på 0 % hvis man alene ser på det der hidrører fra Social, Sundhed og Beskæftigelses område.

 

Antallet af klager, som Ankestyrelsen har modtaget fra Herning Kommune udgør en relativ lille mængde set i forhold til indbyggertallet i Herning Kommune. I alt udgøre Herning Kommunes sager ved Ankestyrelsen 1,05 % af de modtagne sager i 2019. Befolkningstallet i Herning Kommune udgør 1,51 % af landets indbyggertal.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at ankestatistikken tages til efterretning.
at sagen sendes til orientering for Handicaprådet og for Ældrerådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-20 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Orientering om økonomiaftalen for 2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Regeringen og KL har den 29. maj 2020 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2021. Social- og Sundhedsudvalget orienteres om aftalen.

Sagsfremstilling

Økonomiaftalen for 2021 har betydning for Social- og Sundhedsudvalgets områder på en række punkter.

 

Håndtering af indsatsen mod Covid-19

 

Regeringen og KL er enige om, at kommunerne kompenceres for opgjorte mer- og mindreudgifter på netto 2,6 mia. kr. til håndtering af Covid-19. Beløbet dækker blandt andet merudgifter til rengøring, isolationsfaciliteter, værnemidler og personaleudgifter, og vedrører både børne- og voksenområdet. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et fyldestgørende overblik over samtlige COVID-19 relaterede mer- og mindreudgifter i kommunerne i 2020. Det skyldes bl.a., at det videre forløb af epidemien ikke kendes. Der vil derfor blive gennemført opfølgende drøftelser af økonomien ultimo 2020, når der er større klarhed over det videre forløb.

 

Kompensationen udmøntes til kommunerne 1. september 2020 med det fulde beløb, og vil som udgangspunkt ske efter indbyggertal.

 

Nærhedsreform

 

Ved folketingets åbning i oktober lancerede statsministeren ideen om en nærhedsreform, der skal sikre mindre detailstyring i den offentlige sektor. Med økonomiaftalen 2021 tilkendegiver aftaleparterne, at man sammen ønsker at sætte en ny retning for udvikling af velfærdssamfundet, hvor større frihed, tillid og professionelt handlerum giver ledere og medarbejdere mulighed for at koncentrere sig om at levere den bedst mulige velfærd for borgerne. Fremtidens velfærdsløsninger skal udvikles gennem et tæt samarbejde mellem medarbejdere, borgere, ledere, lokalpolitikere og myndigheder.

 

Regeringen, KL og Danske Regioner vil i efteråret 2020 drøfte rammerne for udviklingen af velfærdssamfundet i regi af nærhedsreformen.

 

Sundhedsaftale

 

Regeringen vil inddrage KL og Danske Regioner i processen frem mod et regeringsudspil om en sundhedsaftale. Der vil være fokus på det nære sundhedsvæsen. Erfaringer og læring fra sundhedsvæsenets håndtering af COVID-19-epi-demien skal indgå i arbejdet, og der skal i den forbindelse være særligt fokus på at fastholde og udvikle gode initiativer med nære sundhedstilbud, samarbejde på tværs af sektorer og innovative løsninger.

 

Det specialiserede socialområde

 

I efteråret 2020 indleder regeringen politiske drøftelser om den kommende hovedlov om helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer. Målet er, at kommunen skal have større frihed til at tilrettelægge en indsats, mens borgeren får en lettere indgang til kommunen samt en mere sammentænkt og effektfuld indsats, der vil hjælpe borgeren tættere på at kunne mestre eget liv og komme i beskæftigelse. KL inddrages i det lovforberedende arbejde. Samtidig fortsættes samarbejdet om en undersøgelse af, hvad der ligger bag aktivitetsudviklingen på det specialiserede socialområde.

 

Psykiatri

 

Regeringen igangsætter hurtigst muligt en 10-års plan for psykiatrien. Planen vil særligt fokusere på forebyggelse og bedre sammenhæng i indsatsen mellem almen praksis, hospitalspsykiatri og socialpsykiatri.

Endvidere gennemføres en justering af modellen for de særlige psykiatripladser (objektiv finansiering). Den skal sikre, at uudnyttede pladser kan anvendes i den almindelige psykiatri. Den kommunale betaling for disse pladser falder bort ved ændring af anvendelsen, og reduceres generelt for særlige pladser, der står tomme. Justeringen iværksættes pr. 1. september 2020. Herudover igangsættes en evaluering af modellen.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-663-17 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Ingen bemærkninger.