Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 17. juni 2014
Mødested: C3.17

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 27.42.00-G01-3-14 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Temadrøftelse om plejecentre - herunder visitationskriterier til plejehjem

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde d. 2. april 2014 (punkt 40) besluttet at drøfte emnet plejecentre inkl. visitationskriterier til plejecentre.
 
Der gives et oplæg fra Sundhed og Ældre.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har i alt 11 plejecentre og derudover er indgået aftaler med 3 plejecentre (Danske Diakonhjem). Samlet er der 688 pladser (inkl. Fuglsangsø Centret). Pladserne fordeler sig jf. nedenstående tabel:

 

Område
Plejehjem
Antal pladser
Nord/Syd
Sørvad Plejehjem
20
 
Kastaniegården
31
 
Søglimt
50
 
Lind Plejecenter
64
 
Rosenlund
25
 
Engholm
33
 
 
 
Vest
Lindegården
102
 
HC-bofællesskab
18
 
Vesterled
80
 
 
 
Øst
Toftebo
55
 
Fuglsangsø Centret
 90
 
 
 
Danske Diakonhjem
Birketoft
51
 
Kildehøj
36
 
Sandfeltgården
33
 
 
 
TOTAL
Efter 1. august 2014
688

 

Tildeling af en plads på et plejecenter sker ud fra det fastlagte serviceniveau, som skitseres i kvalitetsstandarderne. I 2013 blev der givet 5 afslag på ansøgning om plejebolig. Der blev behandlet i alt 237 ansøgninger.

 

At bo på et plejecenter betyder, at den enkelte har ret til og får plads til at være sig selv i en hjemlig atmosfære. 

 

Det overordnede fokus for ledelse og medarbejdere er således at sikre beboerne et godt og aktivt hverdagsliv ved at tage udgangspunkt i den enkelte beboers evner, ønsker og behov. 

 

Til orientering udkom Ældrekommissionen i 2012 med en rapport om livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Det tidligere Social- og Sundhedsudvalg drøftede rapportens anbefalinger på sit møde d. 30. maj 2012 (punkt 68). 

 

Den overordnede tanke i Kommissionens anbefalinger var, at der ikke skal fokuseres på dårligdomme og skavanker. I stedet skal plejehjemsbeboernes ressourcer fremhæves og understøttes, så beboerne kan leve et værdigt liv, der er deres eget. Derudover fremhæves, at det ikke er beboeren, der skal indordne sig under systemet, men systemet skal være så fleksibelt, at de kan tilpasses den enkelte beboers behov.

 

Ovenstående er helt i overensstemmelse med det gældende mindset, der er på Herning Kommunes plejecentre.

 

Afdelingsleder for Visitationsenheden Birgitte Nystrup Andersen og områdeleder for område nord/syd Hedvig Toftgaard deltager under punktet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at temadrøftelsen gennemføres.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-14 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Budget 2015 - budgetforslag på Social- og Sundhedsudvalgets område

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til budget 2015-2018 på Social- og Sundhedsudvalgets område, herunder indsatsområder og årsmål for 2015, forelægges udvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri:


Det foreliggende budgetforslag er udarbejdet inden for de udmeldte rammer.


Budgetforslaget på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:


Det foreliggende budgetforslag er udarbejdet inden for de udmeldte rammer.

  

Forårsopfølgningen 2014 og budgetlægningen for 2015 har vist, at der er økonomiske udfordringer hos Sundhed og Ældre i 2015 og frem.
I den tekniske budgetramme er indregnet en forventet udfordring på ca. 26 mio. på serviceområdet. Udfordringen behandles under et særskilt punkt på udvalgets dagsorden.

 

Særlige områder:

På tidligere møder i Social- og Sundhedsudvalget i 2014 har følgende temaer været drøftet som opmærksomhedspunkter i budgetlægningen:

  • Driftsmidler til udvidelsen af Rehab, som tidligst er klar til ibrugtagning ultimo 2016

  • Visitationskriterier til plejecentre.
     

Indsatsområder og årsmål:


Jfr. beslutning på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 5. marts 2014 er formuleret nye konkrete mål for SO 13, Handicap og Psykiatri, vedrørende ny strategi for udsatte og misbrugere.

 

For SO 18, Sundhed og Ældre, er formuleret mål for det nære sundhedsvæsen med fokus på effekten af nyt sygeplejeteam.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at budgetforslaget for 2015-2018, herunder indsatsområder og årsmål, godkendes,

 

at budgetforslaget jfr. budgetvejledningen for 2015 videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.
 
Der udarbejdes budgetforslag, hvor driftsomkostninger til udvidelsen af Rehab indarbejdes i overslagsårene. Endvidere udarbejdes beregning på lempelse af visitationskriterierne svarende til 64 pladser samt beregning af forslag om rickshaw-projekt, hvor forslag til organisering samt vurdering af omkostninger indgår. Forslagene fremlægges på det kommende møde.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-3-14 Sagsbehandler: Lone Juulsgård Henriksen  

Beskrivelse af økonomiske udfordringer på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forårsopfølgning 2014 og budgetlægningen for 2015 samt yderligere analyser af den økonomiske situation i Sundhed og Ældre viser, at der er økonomiske udfordringer.
Udfordringerne fordeler sig på følgende 4 overordnede områder:

  • Kendte udfordringer

  • Ændring i plejetyngde

  • Mellemkommunale indtægter  

  • Fuglsang Sø Centret

 

 

 [image]

De samlede udfordringer i 2015 beløber sig til ca. 26 mio. kr. Usikkerhed omkring tallene betyder, at der arbejdes i et interval på 10-20 mio. kr.

Sagsfremstilling

Rammen for Sundhed og Ældre, SO18 ser således ud:
 

[image]


Nøgletal - KL
KL har samlet en række relevante nøgletal for sammenligning kommuner.
[image]

Kilde: Brug nøgletal i styringen - hvor ligger din kommune? KL kommunaløkonomisk Forum 

 

Det ses i tabellen, at Herning Kommune har den laveste andel visiterede til hjemmehjælp, mens de visiterede får forholdsvis meget hjælp.
 

Udfordringer i Sundhed og Ældre

Kendte udfordringer
De kendte udfordringer kan opdeles i 4 underpunkter, som ses i tabellen nedenfor. 
[image]
 
Sundhed og Ældres andel af udfordringer på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri, behandlet på Social- og Sundhedsudvalgsmøde 19. februar 2014 (punkt 9).

Forholdsvise beregninger på de enkelte serviceområders andel af Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri udfordringer beløber sig til ca. 1 mio. kr.
 
Målgruppeafgrænsning, behandlet på Social- og Sundhedsudvalgsmøde 19. februar 2014 (punkt 9).

Der sker en målgruppeafgrænsning for borgere, der ligger i grænsefeltet mellem Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri, og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Handicap og Psykiatri skal tage sig af den specialiserede indsats. Handicap og Psykiatri overtager opgaven i det øjeblik, alle muligheder i normaltilbud er udtømt eller ved behov for socialpædagogisk støtte.
Målgruppeafgrænsningen udgør 2 mio. kr. 

Potentialeafklaring vedrørende udbud på ældreområdet behandlet på Social- og Sundhedsudvalget den 19. februar 2014 (punkt 14), og på Økonomi- og Erhvervsudvalget den 24. marts 2014 (punkt 108).

Den 1. april 2013 trådte nye regler for udbud og frit valg i kraft. De nye regler giver i langt højere grad end tidligere kommunerne mulighed for at bruge udbud på ældreområdet. Der er indarbejdet en besparelse på 1 mio. kr. fra 2013 og frem på serviceområde 20. Økonomi- og Erhvervsudvalget anmoder Social- og Sundhedsudvalget om at anvise alternativ finansiering.

Erstatningslejemål til personale i henholdsvis Område Øst og Hjælpemiddelenheden, som tidligere har haft lokaler på Nørregades Plejehjem behandlet i Herning Byråd den 29. oktober 2013 (punkt 326).  

Det er besluttet at de løbende driftsudgifter til lejemål på Markedspladsen finansieres inden for budgetrammen på serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Der er i den forbindelse ikke anvist finansiering. 

 

Ændring i plejetyngde
Der er analyseret på udviklingen i visiterede tid i hjemmehjælp. En statistisk analyse af plejetyngden viser en stigning i tyngden. Stigningen i plejetyngden udgør 4,3 timer årligt pr. borger, der modtager hjemmehjælp. Dette svarer til en samlet stigning på ca. 2,2 mio. kr. ved det nuværende antal borgere. Dette hænger sammen med udviklingen i det nære sundhedsvæsen, der gør, at antallet af borgere med komplekse plejebehov stiger. 

 

Mellemkommunale indtægter
De mellemkommunale indtægter vedrørende borgere fra andre kommuner på plejecentre har igennem flere år været stigende. Budgettet er ligeledes blevet justeret efter de forventede stigninger. Nu er kurven på indtægter knækket.

[image]

Fuglsang Sø Centret
Huslejetab ved tomgang
Der forventes at være ledig plejeboligkapacitet frem til 2020, hvor dækningsgraden (antal plejeboliger pr. 80+ årige borgere) ifølge befolkningsprognosen igen er på niveau med perioden før åbningen af nye plejecentre. Ledig kapacitet betyder, at huslejetabet over for boligselskabet dækkes af Herning Kommune.
 
Praktisk bistand og personlig pleje (hjemmehjælp)
I forudsætningerne for finansieringen af Fuglsang Sø Centret lå en forventning om, at borgerne ville flytte til Fuglsang Sø Centret fra eget hjem med hjemmehjælp, hvorved der ville kunne spares på hjemmehjælpen. Der er borgere på venteliste til Fuglsang Sø Centret, men da der ikke kan sammenlignes fuldt ud med tidligere erfaring, er det usikkert, om borgerne i øvrigt vil komme fra eget hjem, fra andre plejecentre eller direkte fra eget hjem/sygehus uden tidligere at have fået hjemmehjælp. Dermed er det usikkert, om de forudsatte besparelser i hjemmehjælpen kan realiseres.

 
Usikkerhed

Udfordringerne er forbundet med en vis usikkerhed. Indflytningstakten til Fuglsang Sø Centret kendes ikke og heller ikke den faktiske besparelse på hjemmehjælp. Usikkerheden medfører en formodet merudgift på SO18 i intervallet mellem 10-20 mio. kr. Snarere 20 mio. kr. end 10 mio. kr.


Der gøres opmærksom på, at 1 % af budget 2015 svarer til 5,8 mio. kr. Det betyder, at selv små procentvise udsving er af en vis økonomisk betydning.


Ældrepuljen giver en budgetmæssig binding. Det betyder, at det ikke er muligt at reducere sygeplejeområdets budget uden at skulle tilbagebetale midlerne fra puljen.  

 

Proces
Administrationen foreslår følgende proces i overensstemmelse med den ordinære budgetproces 2015-2018.

17. juni 2014: Fremlæggelse af sag om udfordringerne på SO18 for Social- og Sundhedsudvalget.
Juni-august 2014: Der udarbejdes mulighedskatalog i en intern proces med involvering af de decentrale ledere.
13. august 2014: Mulighedskatalog fremlægges til behandling i Social- og Sundhedsudvalget med mulighed for dialog med de decentrale ledere.
18. august 2014: Mulighedskatalog fremlægges til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
8. september 2014: 1. behandling af budget i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning
at proces godkendes - herunder behandling af mulighedskatalog på SOS den 13. august 2014.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-14 Sagsbehandler: Karin Locander  

Økonomiaftalen for 2015

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Regeringen og KL indgik den 3. juni 2014 økonomiaftalen for kommunerne for 2015.

 

Aftalen vedlægges til orientering for Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-P05-1-14 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Udvalgte nøgletal for Sundhed og Ældre

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Inge Voer Laursen

Sagsresume

Formålet med nøgletallene er at præsentere et overblik over området. Nøgletallene opdateres 2 gange årligt.

Nøgletallene forelægges hermed til udvalgets orientering.

Sagsfremstilling

I nøgletalskataloget præsenteres udvalgte nøgletal for 2014 under følgende emner:

  • overordnede nøgletal for økonomi og befolkning

  • hjemmehjælp og sygepleje

  • sygehusforbrug og forbrug af ydelser under sygesikring

  • træning og madservice

  • plejeboliger

 

Der kan specielt fremhæves:

  • stigningen i antallet af sygeplejeydelser (figur 5)

  • stigningen i andelen af hjemmehjælp, der bliver udført af privat leverandør (figur 7)

  • faldet i forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser (tabel 5)

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager nøgletallene til efterretning

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.42.00-K07-1-14 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Orientering om Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejeboliger i Herning Kommune 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - områdeleder for område Øst, Gitte Rasmussen

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget Sundhedsstyrelsens årsrapport for 2013 for tilsyn med plejecentre.

Der er i 2013 foretaget tilsynsbesøg på 9 plejecentre, hvoraf de 4 ikke vil modtage tilsyn i 2014 grundet meget tilfredsstillende sundhedsforhold. Der blev foretaget stikprøver hos 27 beboere - fordelt på de 9 plejecentre.

Den generelle konklusion er, at sundhedsforholdene på plejecentrene i Herning Kommune er tilfredsstillende, idet der kun på et plejehjem (Toftebo) fandtes alvorlige fejl og mangler. Disse fejl og mangler var ved en stikprøve ved 3 beboere manglende dokumentation, manglende systematik i de sygeplejefaglige optegnelser samt manglende udarbejdelse af ernæringsplaner. Toftebo vil blive besøgt igen i 1. halvår 2014.


Social- og Sundhedsudvalget forelægges hermed årsrapporten til orientering.

Sagsfremstilling

Formålet med de uanmeldte plejehjemstilsyn er at forbedre den sundhedsfaglige indsats overfor de ældre i plejehjem og plejehjemslignende boligenheder.

I tilsynet gennemgås:

  • sundhedsadministrative forhold: instrukser

  • sundhedsfaglige forhold: sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og patientrettigheder

  • sundhedsrelaterede forhold: hygiejne, ernæring samt fysisk aktivitet og mobilisering

 

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen er et redskab, der bliver anvendt aktivt, når den modtages, idet den bliver gennemgået på tværs af plejecentrene med henblik på læring og udveksling af erfaringer. Således at kravene og anbefalingerne bliver gennemgået og håndteret.

Nedenfor gengives udvalgte resultater af Sundhedsstyrelsens sammenfatning af vurderinger og krav:

  • sundhedsfaglige instrukser: 8 ud af 9 plejecentre havde udarbejdet de nødvendige instrukser og på 7 ud af 9 plejecentre kendte personalet til instrukserne og anvendte dem.

  • sundhedsfaglige optegnelser: den elektroniske journal, hvori alle sundhedsfaglige optegnelser føres, blev fremhævet.

  • medicinhåndtering: i stort set alle stikprøver blev medicinen håndteret korrekt.

  • patientrettigheder: i stort set alle stikprøver var der dokumentation for vurdering af borgerens mulighed for selv at varetage sine helbredsmæssige interesser.

  • hygiejne: i årsrapporten fra 2012 blev hygiejne udpeget som et fokusområde. I årsrapporten fra 2013 fulgte stort set alle plejecentre (8 ud af 9) anbefalingen om ikke at bære ure og smykker på hænder/underarme.

  • ernæring: i ca. halvdelen af stikprøverne var målepunkterne under ernæring opfyldt. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor, at der fremadrettet bør fastholdes et fokus på det ernæringsfaglige område.

  • fysisk aktivitet og mobilisering: stikprøverne hos de relevante beboere viste, at der i de sygeplejefaglige optegnelser var dokumentation for vurdering og behandling i forhold til risiko for udvikling af tryksår. Endvidere var effekten af den igangsatte træning dokumenteret i optegnelserne.

 

Problemstillingerne på det ene plejehjem var ved en stikprøve ved 3 beboere manglende dokumentation, manglende systematik i de sygeplejefaglige optegnelser samt manglende udarbejdelse af ernæringsplaner. Arbejdet med at få disse mangler udbedret er planlagt og igangsat.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
at rapporten sendes til orientering hos Ældrerådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.36.04-G01-2-14 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Opfølgning på temadrøftelse om hjemmeplejen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget havde på sit møde d. 7. maj 2014 (punkt 42) en temadrøftelse omkring hjemmeplejen.

 

I den forbindelse var der ønske om opfølgning på midlertidig hjemmehjælp og brugerbetaling samt opfyldelse af borgernes individuelle ønsker i forhold til tidspunkt for morgenvækning.

 

Social- og Sundhedsudvalget får hermed en opfølgning på forespørgslerne.

Sagsfremstilling

Midlertidig hjemmehjælp og brugerbetaling

Når en borger får bevilget midlertidig hjemmehjælp, kan borgeren blive opkrævet en brugerbetaling på maksimalt 195 kr. i timen. Borgerens egenbetaling beregnes overordnet på grundlag af borgerens indkomst to år tidligere.

 

I Herning Kommune beregnes en eventuel brugerbetaling i forhold til alle ydelser under midlertidig hjemmehjælp. Det vil sige, hvis en borger midlertidigt har behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktiske opgaver.

 

Der er mulighed for at kommunalbestyrelsen kan fastsætte andre regler jf. nedenstående:

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt der skal opkræves betaling for hjælp, der ydes midlertidigt efter servicelovens § 83, stk. 1, herunder om der opkræves betaling for enkelte ydelseskategorier, og om der skal fastsættes en minimumsgrænse for, hvornår der opkræves betaling. 

I 2013 var den samlede brugerbetaling på ca. 130.000 kr. og dette beløb var fordelt ud på 188 borgere. Den gennemsnitlige brugerbetaling pr. borger var ca. 700 kr. Det højeste beløb var ca. 8.800 kr.

 

Opfyldelse af borgernes ønsker omkring tidspunkt for morgenvækning

Som udgangspunkt opfyldes den enkelte borgers ønske i forhold til tidspunktet, hvor den pågældende ønsker at komme op. I hjemmeplejen skal borgeren være oppe senest kl. 10.30 og det vil som udgangspunkt være dem, der ønsker at sove længe, der kommer senest op. Der kan være tilfælde, hvor en hjælper først har hjulpet med morgenmad og medicin, hvorefter der senere kommer hjælp til plejen og/eller påklædning.

 

De borgere, der skal på daghjem, kommer som regel først op, da de skal være klar til at komme med bussen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 27.39.04-G01-1-14 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Orientering om godkendte private leverandører - fritvalg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget orienteres hermed om nye godkendte private leverandører af hjælp til personlig pleje og praktisk bistand.

Sagsfremstilling

Dino Rengøring er pr. 1. april 2014 godkendt til praktisk hjælp i områderne Øst og Vest.  
Bells Rengøring er blevet godkendt som leverandør af praktisk hjælp i hele Herning Kommune pr. 1. juni 2014. Bells Rengøring har hidtil fungeret som underleverandør for Jobsensor. Grundet at Jobsensor har opsagt kontrakten med Herning Kommune, har Bells Rengøring valgt at blive godkendt i stedet.

 

Nedenstående private leverandører er allerede godkendt:

 

Personlig pleje og praktisk bistand:

  • Privat Pleje og Omsorg

  • Spar 2

  • Svane Service

 

Praktisk bistand:

  • ABJ-Rengøring

  • BR-Service

  • Flexipleje

  • Toms Rengøring

  • Vikar- og hjemmeservice MIDTVEST

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 29.00.00-P20-1-14 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Afrapportering fra projekt omkring medicinhåndtering i Sundhed og Ældre

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - områdeleder for sygeplejen Gitte Nørgaard

Sagsresume

Det tidligere Social- og Sundhedsudvalg afsatte 315.000 kr. til ansættelse af en farmaceut i Sundhed og Ældre fra puljen til udviklingsinitiativer og velfærdsteknologi på sit møde d. 12. december 2012 (punkt 146).


Social- og Sundhedsudvalget får hermed en afrapportering fra projektet.

Sagsfremstilling

Formålet med projektet var at udvikle værktøjer/metoder til at fastholde viden om korrekt medicinhåndtering samt at påbegynde en påvirkning af kulturen, således at fokus på korrekt medicinhåndtering fastholdes.

Projektet indeholder tilknytning af en farmaceut til både plejecentre og hjemmeplejen. Farmaceutens opgave har været dels at opkvalificere medarbejdere og dels at kunne yde specifik rådgivning og sparring.

Projektet blev igangsat med forventninger om at højne kvaliteten i medicinhåndteringen, at reducere antallet af utilsigtede hændelser, der skyldes medicin samt at kunne videregive erfaringer til Handicap og Psykiatri.

Projektets resultater

  • nyhedsbrev udsendt 1 gang månedligt: indholdet i nyhedsbrevet er viden om eksempelvis praktisk lægemiddelanvendelse, retningslinier og behandlingsvejledninger

  • farmaceut gennemgået medicin hos specifikke borgere i samarbejde med plejen og sygeplejen.

  • gennemført undervisning med generelt sigte og specifikt i forhold til opkvalificering af viden hos forskellige faggrupper. Det vil sige, at undervisningen har været specifikt i forhold til efterspørgsel i det enkelte team/den enkelte leder og i andre tilfælde har undervisningen været for alle.

  • fast ugentlig aftale på Rehabiliteringscenter i forhold til gennemgang af medicin hos specifikke borgere, besvarelse af spørgsmål og diskussion af problemstillinger. Denne løsning er valgt, da borgere ofte udskrives med mange slags forskellige medicin. Der er derfor behov for, at farmaceuten gennemgår deres medicin.

  • ved urolige borgere kontaktes farmaceuten for at vurdere, om der kunne laves ændringer i medicinen. Herefter kontaktes lægen, som er den ansvarlige for ordinering. Disse gennemgange har medført, at borgerne eksempelvis får det bedre, at brugen af fast vagt undgås eller en egentlig indlæggelse undgås.

  • eksempelvis samarbejde med Handicap og Psykiatri, risikomanager (utilsigtede hændelser) og farmaceut ansat i Århus kommune med henblik på sparring.

 

Tilbuddet om farmaceutisk viden til medarbejderne har været efterspurgt. Der er stor tilfredshed hos medarbejdere og ledere. Alle teams har gjort brug af farmaceuten.

Endvidere har der i Vestklyngesamarbejdet (Holstebro, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommuner) været stor interesse for projektet.

Effekterne af projektet har været:

  • jf. Sundhedsstyrelsens rapport om tilsyn på plejecentre i Herning Kommune 2013 er der sket en forbedring i forhold til medicinhåndtering generelt - set i forhold til 2012. Derved er målet om en højere kvalitet i medicinhåndteringen opfyldt.

  • der er et begyndende samarbejde med Handicap og Psykiatri i forhold til opkvalificering af viden på området

  • der er sket fald i indrapporterede hændelser, der vedrører medicin. Det er dog ikke muligt at fastslå, om faldet skyldes dette projekt eller en generel lavere indrapportering.

 

På baggrund af de gode resultater er der efterfølgende ansat en farmaceut i sygeplejeområdet. Udgiften er finansieret indenfor området.


I forbindelse med at flere og flere opgaver skal kunne klares i det nære sundhedsvæsen, vil det i stigende grad være nødvendigt med en løbende opkvalificering af medarbejdernes kompetencer, således at der også fremadrettet er fokus på en korrekt medicinhåndtering.

Økonomi

De afsatte midler til projektet på 315.000 kr. er brugt til aflønning af farmaceut i projektet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at afrapporteringen godkendes og tages til efterretning

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 27.60.14-A00-2-14 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Indkøb af transportrobot til Fuglsangsø Centret

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Jens Bech Vestergård

Sagsresume


Administrationen ønsker Social- og Sundhedsudvalgets stillingtagen til, om Herning Kommune vil deltage i et pilotprojekt med firmaet Blue Ocean Robotics omkring indkøb, afprøvning og evaluering af en transportrobot på Fuglsangsø Centret.

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med arbejdet omkring udvikling af anlægsprojektet Fuglsangsø Centret har administrationen fået bistand af Teknologisk Institut til at lave en rapport, som afdækker arbejdsmønstre og logistik på et plejecenter i Herning Kommune. Denne rapport har dannet grundlag for det udbudsmateriale, som har været grundlaget for arkitektkonkurrencen vedrørende anlægsprojektet Fuglsangsø Centret.


Fuglsangsø Centret er udviklet med fokus på blandt andet korte transportveje, let adgang til trappe og elevatorer samt særligt fokus på placering af depotrum og personalestuer med mere.


Centret består af 90 plejeboliger og 16 ældreboliger. Boligerne er fordelt i to bygnings- kroppe med henholdsvis tre og fire etager. Hvert boafsnit er fordelt med 16 boliger, som har et fælles område med fælles køkken, spiseafsnit og opholdsstue. I forbindelse med fællesområderne er der placeret personalekontorer med mere. Der er i alt syv fællesområder, hvoraf det ene afsnit tilhører ældreboligerne.


De seks områder har det tilfælles, at de tilhører plejeboligerne, og at der for disse områder dagligt skal leveres og transporteres mad, medicin, bleer, intern post, store affaldsmængder med mere.


Fuglsangsø Centret er næsten færdigbygget og står klar til indflytning, og de første beboere flytter ind primo august 2014.

 

Pilotprojektet
Administrationen har haft et indledende møde med firmaet Blue Ocean Robotics om at indgå et pilotprojekt om en transportrobot på Fuglsangsø Centret.

Transportrobotter har været anvendt igennem flere år og har vist et klart potentiale i forhold til at effektivisere logistikopgaver ved transport af givne emner i forskellige dele af den industrielle produktion.
 
Brugen af industrirobotter i sundhedssektoren i Europa er ikke udbredt. I Danmark har der kun forsøgsvist været anvendt industrirobotter på Sygehus Sønderjylland. Her har transportemnerne primært været blodprøver.

Administrationen har fået oplyst, at Horsens Kommune har købt en transportrobot til afprøvning. Nærmere omkring levering og tidsplan for Horsens Kommunes projekt er ikke endeligt oplyst. Den model, som Horsens Kommune har købt, er dog ikke sammenlignelig med den model, som indtænkes i dette pilotprojekt.

Der er i dag ikke afprøvet lignende løsninger med brugen af transportrobotter i et plejecenter.

Ved at deltage i et pilotprojekt om brugen af en transportrobot i plejesektoren vil vi kunne afdække, om der vil kunne være et arbejdsmæssigt potentiale for plejeområdet set i forhold til blandt andet:

  • Omkostningen til transport af mad, medicin, bleer, intern post, store affaldsmængder med mere på traditionel vis

  • Effektivisering af arbejdsgange

  • Frigivelse af arbejdstid til andre opgaver

  • Medarbejdertilfredshed i brugen af transportrobotter på området

  • Afprøvning på andre store plejecentre

 

Økonomi
Der er for projektet anslået følgende udgifter (angivet i d.kr)
 
[image]
Økonomisk vurdering
Blue Ocean Robotics har lavet en vurdering af transportrobottens rentabilitet. Denne fremgår af Bilag 1 i vedhæftede dokument "Transportrobotter på Fuglsangsø Centret".

Set ud fra erfaringerne fra eneste sammenlignelige projekt - Sygehus Sønderjylland - anslås investeringen at have en tilbagebetalingstid på 2,5 år.
 
Administrationen vurderer imidlertid, at på nuværende tidspunkt vil en direkte sammenligning med projektet på Sygehus Sønderjylland ikke være mulig. I Herning Kommune vil vi gennemføre pilotprojektet på et nyopstartet center, hvor der vil være en lang række dagligdags adfærdsmønstre og rutiner, som endnu ikke er indkørt. Det vil påvirke målingerne af, hvor rentabel transportrobotten er. Administrationen vurderer derfor, at en estimeret tilbagebetalingstid på tre til fire år vil være mere realistisk.  

 

Indkøbet tænkes finansieret inden for puljen til udviklingsinitiativer og velfærdsteknologi. Driftsudgiften på 29.500 kr. finansieres i fire år.
 
Tidsplan
Tidsplanen for projektet er nærmere beskrevet i vedhæftede bilag. 

  • Juni 2014 Aftalen indgås

  • Juni – Juli 2014 Import, told, hjemtagning

  • August 2014 Installation opstart – Fuglsangsø Centret

  • September 2014 Indledende øvelser og opstart – første fase

  • Ultimo september 2014 Præsentation af transportrobot i forbindelse med officiel indvielse af Fuglsangsø Centet

  • Oktober 2014 – februar 2015 Implementering og test

  • Marts 2015 Formidling af resultater

  • Marts 2015 Afslutningsevent for området, pressen med mere

 

Jens Bech Vestergaard deltager i sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, at Herning Kommune indgår i pilotprojekt omkring indkøb og afprøvning af transportrobot på Fuglsangsø Centret

Beslutning

Godkendt som indstillet.
 
De faldne bemærkninger indgår i det videre arbejde.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-34-14 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Ny strategi på udsatteområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

Sagsresume

I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelse af besparelser på Handicap- og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget til at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af nye strategier på udsatteområdet.
 
Social- og Sundhedsudvalget vil blive præsenteret for følgende nye strategier, i takt med at de bliver færdige:

  • Udsatteområdet

  • Visitation - opfølgning - køb

  • Misbrugsområdet

  • Psykiatriområdet

  • Udviklingshæmmede og autismeområdet

 
Formålet med de nye strategier er, at der skal arbejdes ud fra fælles og politisk fastlagte målsætninger, samarbejdet på området skal styrkes, indsatsen skal koordineres og effektiviseres, og udgiftsudviklingen skal styres.
 
En strategi er en langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål.
 
Social- og Sundhedsudvalget skal fastlægge mål og rammer for strategien. Herefter skal forvaltningen sikre, at de mange aktører på området agerer inden for de fastlagte mål og rammer.

Sagsfremstilling

Der anvendes årligt brutto 45,4 mio. kr. (netto ca. 35,4 mio. kr.) på området, svarende til ca. 11 % af budgettet på serviceområde 13, Handicap og Psykiatri, heraf bruges alene 25,4 mio. kr. på køb af forsorgshjemspladser, botilbud og aktivitets- og samværstilbud. Den nuværende indsats på området er præget af mange forskellige kommunale, private og frivillige aktører, og der er mange forskellige interesser og tilgange til opgaveløsningen. Målgruppens behov er mangfoldig og indsatsen på området er mangfoldig. Den nye strategi er ikke et opgør med de mange aktører og mangfoldigheden. Mangfoldigheden er en styrke, som skal fastholdes, men den nye strategi skal sikre, at indsatsen sker under kommunal koordinering.
 
Der vil blive sat fokus på vores nuværende organisering af området, hvor det må forventes, at der i takt med at strategien udfoldes, og indsatsen udvikles, vil ske mange forskydninger, og der kan opstå interessemodsætninger. Det er derfor centralt, at de nuværende aktører inddrages i processen, og Blå Kors, som er en helt central aktør, har allerede været inddraget i drøftelserne.
 
En ny organisering skal bygge på de muligheder, potentialer og synergier, der opstår i forandringen. Indsatsen skal bygge på kendt viden, som retter sig mod både hjemløshed, sundhed, misbrug, men også beskæftigelse for den bedst fungerende del af målgruppen.
 
Indsatsen på udsatteområdet er efter Styrelsesvedtægten forankret i Social- og Sundhedsudvalget, men indsatsen skal eksempelvis på boligområdet ske i samspil med Økonomi- og Erhvervsudvalget og på beskæftigelsesområdet i samspil med Beskæftigelsesudvalget.
 
I de bilag, der er vedlagt dagsordenen, beskrives rammerne for en ny strategi på udsatteområdet. Der foretages en afgrænsning af den målgruppe, som indsatsen rettes mod. Der opstilles forslag til overordnede politiske målsætninger for indsatser, som retter sig mod hhv. hjemløshed, forbedring af sundhedstilstanden, misbrug og mod beskæftigelse af den mest velfungerende del af målgruppen. Dernæst beskrives de centrale delelementer, der skal indgå i indsatsen for at bryde den sociale isolation. Endelig beskrives økonomien og rammerne for den fremtidige organisering af området. Den konkrete indsats er beskrevet i en oversigtsform, herunder de mange konkrete indsatser, der skal arbejdes med for at indfri målsætningerne.
 
Målsætninger 
De socialt udsatte er ikke en veldefineret gruppe. Social udsathed er en betegnelse, som beskriver en kompleksitet af problemstillinger i nogle borgeres livssituation. En livssituation som indebærer alvorlige sociale problemer for den enkelte. Socialministeriet definerer socialt udsatte som
 
”Personer der lever i samfundets yderkanter, personer der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne”.

Den sociale deroute, der typisk kendetegner deres liv, foregår ofte uden kontakt med det offentlige system. Og problemerne og deres årsager er tit komplekse. For eksempel er en person måske ikke alene hjemløs, men også sindslidende.  

Social- og Sundhedsudvalget skal fastlægge de overordnede målsætninger på området. Det er forvaltningens opgave at konkretisere og operationalisere målene gennem delmål og planlægning af indsatser.
 
I betragtning af den meget brede og komplekse målgruppe siger det sig selv, at det er umuligt at opstille entydige og endelige mål for indsatsen i forhold til den enkelte. Målsætningerne har således mere karakter af pejlemærker, hvor indsatsen består af en række forskellige indsatsområder, som i en samlet værdikæde skal bidrage til at trække den udsatte ud af den sociale isolation.
 
Det overordnede mål er, at den socialt udsatte borger får et værdigt liv, et liv som de magter. Så vidt det er muligt et liv, hvor borgeren er selvhjulpen og uafhængig af offentlig hjælp.
 
Muligheden for at løsrive sig af social isolation afhænger af en række individuelle forhold, alder, psykisk tilstand, misbrug m.v. Igangsætning af den personlige udvikling ud af social isolation afhænger også af den offentlige hjælp, der tilbydes, og det må realistisk set forventes, at mange udsatte borgere vil have behov for livslang støtte. Omsorg for den enkelte er den nødvendige indgang, men det ændrer imidlertid ikke ved, at vi skal møde borgeren med krav og forventninger, der er en helt afgørende forudsætning for udvikling.
 
Udviklingen ud af social isolation er betinget af et samspil mellem flere indsatsområder, der hver især rummer flere individuelt tilrettelagte aktiviteter. Det afspejles i nedenstående målsætninger, der retter sig mod både hjemløshed, sundhed, misbrug og beskæftigelse. Tilsammen skal målsætningerne og de indsatser, der knytter sig til målene, skabe værdi i form af løsrivelse fra social isolation, fastholdelse af bolig, forbedring af sundhedstilstanden, reduktion af misbrug og i bedste fald beskæftigelse. 

Målsætninger der retter sig mod hjemløshed:

  • Sikring af en fast bopæl er første forudsætning for vejen ud af social udsathed.

  • Antallet af hjemløse skal frem til 2020 reduceres med mindst 25 procent. Der er i dag ca. 150 hjemløse i Herning Kommune. På landsplan er det regeringens målsætning at reducere antallet af hjemløse til højst 4000 personer. Det svarer til, at der i Herning Kommune kun må være ca. 60 hjemløse.

  • Det skal gennem en individuelt forebyggende indsats og en boligsocial indsats sikres, at borgeren fastholdes i egen bolig, så hjemløshed forhindres.

  • Ingen borgere på 18 – 25 år skal opholde sig på forsorgshjem.

  • Indskrivningstiden på forsorgshjem må maksimalt være 120 dage. Der skal allerede første uge efter indskrivningen udarbejdes en individuel opholdsplan og en handleplan for udskrivning.

Målsætninger der retter sig mod forbedring af sundhedstilstanden

  • Helbredelse af sygdomme, en stabil ernæringstilstand og god personlig hygiejne er et grundlæggende krav i et værdigt liv.

  • Der skal gives et aktivt tilbud om forebyggende og sundhedsfremmende ydelser til misbrugere.

  • Der skal sikres tilgængelighed til nødvendig lægebehandling, tandbehandling og sygebehandling.

  • Der skal være let adgang til ernæringsrige og billige måltider.

  • Der skal tilbydes gratis prævention og rene kanyler.

Målsætninger der retter sig mod misbrug:

  • Der skal gennem en målrettet forebyggende indsats gives et aktivt tilbud om en helhedsorienteret misbrugsbehandling, hvor målet er stoffrihed, ædruelighed eller reduktion af misbrug.

  • Misbrugsindsatsen skal være opsøgende og tilgængelig

  • Der skal gennem det teamsamarbejde, der er med Regionspsykiatrien, sikres koordination mellem den psykiatriske behandling og misbrugsbehandlingen for borgere med dobbeltdiagnoser. For den enkelte fastlægges behandlingstilbuddet i den individuelle handleplan.

  • I 2020 skal 50 % af de iværksatte behandlinger afsluttes med stoffrihed, ædruelighed eller reduktion af misbruget.

Målsætninger der retter sig mod beskæftigelse:

  • I de mest vellykkede forløb er beskæftigelse slutmålet for løsrivelse af social isolation.

  • Hvor det er relevant. skal der gennemføres individuelt tilrettelagte ressourceforløb

Social- og Sundhedsudvalget anmodes om at tage stilling til den nye strategi på udsatteområdet, mål og rammer for indsatsen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Målsætninger og rammer for den nye strategi på udsatteområdet godkendes
at Udsattestrategien sendes til høring i Udsatterådet.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2091-09 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Forslag til vedtægtsændring for Bytoften Bo- og Aktivitetscenter

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Bestyrelsen for Bytoften Bo- og Aktivitetscenter sender forslag til ændringer af vedtægten til Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse.
 
Forslaget skal ses i sammenhæng med den handleplan, Bestyrelsen for Bytoften igangsatte i november 2012, hvor et af elementerne var styrkelse af ledelses- og arbejdsgrundlaget. Der er i overvejende grad tale om mindre justeringer i ordvalg og moderniseringer som følge af ændrede strukturer.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Bytoften igangsatte i november 2012 handleplan for udviklingsarbejde på Bytoften. Handleplanen falder i fire hovedområder:
- Ledelsesstruktur
- Serviceniveau
- Samarbejde
- Økonomi
 
Forslaget til vedtægtsændringer indgår som et af flere elementer i styrkelse af ledelsesstrukturen.
 
Bestyrelsen har gennem 2013 udarbejdet et arbejdsgrundlag for Bytoften som et element i styrkelse af den samlede ledelse på Bytoften. Arbejdsgrundlaget handler om, hvordan bestyrelsesarbejdet skal udmøntes. Der er en beskrivelse af Bytoftens ledelsesstruktur, mission, vision, målsætninger og værdier.
 
Formålet med arbejdsgrundlaget er at sikre, at bestyrelsen har overblik og fælles billede af ansvarsområder og konkrete opgaver. Herigennem sker der en forventningsafstemning mellem bestyrelsen og bestyrelsens samarbejdspartnere, og der skabes et fælles billede af, hvem der gør hvad.
 
Bestyrelsen vedtog på møde d. 30. september oprindeligt et forslag til nye vedtægter, som betød udvidelse af bestyrelsen fra 5 til 7 medlemmer. Social- og Sundhedsudvalget behandlede forslaget d. 30. oktober 2013 og besluttede at udsætte sagen med henblik på en drøftelse mellem formandskabet i Social- og Sundhedsudvalget og Bytoftens Bestyrelse. Efter drøftelserne fastholder Bestyrelsen nu den oprindelige størrelse og sammensætning af bestyrelsen. Bestyrelsen sammensættes således:

  • 1 medlem udpeges af Herning Kommune,

  • 1 medlem udpeges blandt pårørende,

  • 1 medlem udpeges af Danske Handicaporganisationer (DH),

  • 1 medlem udpeges af Handicaprådet fra Herning Kommune,

  • 1 medlem udpeges af bestyrelsen.

Det er endvidere som nyt fremhævet, at ”Bestyrelsen vil tilstræbe at sikre bestyrelsens samlede kompetencer inden for geografisk dækning, økonomi, jura, forretningsdrift/-udvikling og repræsentation fra relevante handicaporganisationer”
 
Der udpeges endvidere observatør uden stemmeret:

  • 1 repræsentant fra brugerrådet eller beboerrådet

  • 1 medarbejderrepræsentant (næstformand i MED)

  • 1 person udpeget af Social- og Sundhedsdirektøren i Herning Kommune

 
Forvaltningen har foretaget en vurdering af vedtægtsændringerne set i lyset af den forpligtelse, Herning Kommune har til at sikre beboernes interesser jf. de rammer, loven sætter, og det serviceniveau, vi måtte have fastsat i kommunen. Endvidere sikring af en forsvarlig styring af økonomien i overensstemmelse med de beslutninger, Social- og Sundhedsudvalget træffer, og de retningslinjer, administrationen er bemyndiget til at udsende. Endelig en juridisk vurdering af vedtægternes lovlighed.
 
Herning Kommune har en række muligheder for at øve indflydelse og regulere den daglige drift af Bytoften og herigennem sikre kommunens interesser:

  • Gennem repræsentation i bestyrelsen, ved den politisk udpegede repræsentant og ved den administrativt udpegede observatør.

  • Gennem Det Sociale Tilsyn

  • Ved den driftsoverenskomst, som senest er fornyet i 2011. Her reguleres pladsantal, ledelses- og personaleforhold, økonomi, bygning m.v.

  • Gennem løbende budgetkontrol

Den bedste varetagelse af beboernes interesser og størst sikkerhed for driften opnås gennem en velfungerende bestyrelse, som i kombination med ledelsen råder over de nødvendige kompetencer.
 
Vedtægterne er i overensstemmelse med gældende lov og gældende retningslinjer i
Herning Kommune. Samlet set vurderes forslag til vedtægtsændringerne at opfylde de krav, Herning Kommune i almindelighed stiller til selvejende institutioner med driftsoverenskomst.
 
De bemærkes, at Social- og Sundhedsudvalget i henhold til Styrelsesvedtægten for Herning Kommune er bemyndiget til at godkende vedtægtsændringerne.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-2212-13 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Opfølgning på udmøntning af besparelser på serviceområde 13, Handicap og Psykiatri

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Byrådet vedtog d. 1. april en række besparelser på handicap- og psykiatriområdet. Social og Sundhedsudvalget følger udviklingen, og forvaltningen har i løbet af maj foretaget en evaluering på de decentrale tilbud. Der fremlægges en status på udmøntningen af besparelserne.

Sagsfremstilling

Det følger af Byrådets beslutning d. 1. april, at besparelserne udmøntes som a) konkrete besparelser, b) generelle personalereduktioner og c) engangsbesparelser i 2014 jf. nedenstående oversigt:

 

[image]

I forbindelse med forberedelsen og vedtagelsen af et så omfattende sparekatalog er det svært at forudsige og beskrive alle konsekvenser, og ofte viser der sig ved udmøntningen uforudsete hindringer, men også andre muligheder for løsninger, end de der blev forudsat ved beskrivelsen og vedtagelsen af forslagene.
 
På nuværende tidspunkt er der stadig planer og aftaler, som ikke er endeligt på plads, men det følger af den status, der gives på mødet, at udmøntningen er i fuld gang.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-33-14 Sagsbehandler: Karin Locander  

Konkurrenceudsættelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Thomas Herskind

Sagsresume

I budgetforliget for 2014 indgår følgende: ”Herning Kommune vil fra 2014 øge bestræbelserne på at finde områder, hvor konkurrenceudsættelse og eventuel efterfølgende udlicitering kan give borgerne mere og bedre service for skattekronerne”. Samtidig er indlagt en besparelse på 5 mio. kr. fra 2015 og frem som følge af konkurrenceudsættelse.
 
Byrådet er senest i forbindelse med budgetkonferencen i april 2014 blevet præsenteret for tankerne omkring konkurrenceudsættelse og sagen dagsordensættes nu til behandling i fagudvalgene med henblik på stillingtagen til mulige emner for konkurrenceudsættelse.
 
Byrådet behandler tilbagemeldingerne fra fagudvalgene på mødet den 24. juni 2014.

Sagsfremstilling

Direktionen rapporterede på budgetkonferencen den 8. april 2014 om status for arbejdet med konkurrenceudsættelse, herunder det videre forløb, som indebærer, at fagudvalgene nu inddrages med det formål, at udvalgene selv skal have lejlighed til at udpege relevante emner. Der tages afsæt i inspirationslisten fra budgetkonferencen.
 
Hvis konkurrenceudsættelse af de offentlige opgaver skal give gevinst for kommunen skal den medføre samme service til en billigere pris eller bedre service til samme pris. Derfor er det afgørende at vide, hvad der sker med kvaliteten, når en offentlig serviceydelse udliciteres. Dette er et væsentligt opmærksomhedspunkt, idet det er velkendt, at der mangler dokumentation for fordele og ulemper, hvis man udliciterer f.eks. ældrepleje og børnepasning. Således har Roskilde Universitet i samarbejde med en række faglige organisationer påbegyndt et storstilet forskningsprojekt, som skal afdække fordele og ulemper.
 
Produktivitetskommissionen bemærker, at uanset om ydelsen leveres af det offentlige selv eller af en privat virksomhed, er det centralt, at opgaven er tilstrækkeligt godt beskrevet, at der er en god og ansvarlig ledelse, og at der føres et effektivt løbende tilsyn med kvaliteten i opgaveløsningen for at påse at serviceniveauet ikke glider.
 
Flere studier af området tyder på, at det ikke er de private aktører i sig selv, men konkurrencesituationen, som skaber besparelser, når der påvises lavere priser.
 
Det afgørende er ikke, om opgaven ender med at blive udført i offentligt eller privat regi, men at der skabes konkurrence. Der er således i flere tilfælde også opnået besparelser i den offentlige sektors egne bud (kontrolbud) og flere studier viser, at forskellen mellem offentlige og private alternativer bliver mindre over tid.
 
Herning Kommune vil benytte kontrolbud da det sikrer, at de medarbejdere, der i dag løser opgaverne i kommunalt regi, får mulighed for at synliggøre, om de er konkurrencedygtige i forhold til private leverandører.
 
Konkurrenceudsættelse af kommunale driftsopgaver er en omfattende proces. En umiddelbar vurdering er, at det vil være realistisk at udbyde 3-4 opgaver årligt afhængig af de valgte områders omfang og kompleksitet.
 
Udbudsprocessen kan tage op til 1 år afhængigt af omfang og detaljeringsniveau. Herefter følger implementeringen af den valgte løsning, inden den økonomiske effekt kan realiseres.
 
I forhold til at opnå en økonomisk effekt på 5 mio. kr. i 2015 og frem er det nødvendigt at udvælge områder til konkurrenceudsættelse i 2014 og dermed igangsætte udbudsprocessen i 2. halvår af 2014.
 
Med udgangspunkt i inspirationslisten fra budgetkonferencen foreslår administrationen, at følgende temaer kan indgå i udvalgets drøftelse af områder til konkurrenceudsættelse:
 

  • Madproduktion,

  • Hjælpemiddelområdet,

  • Hjemmehjælpsområdet (praktisk bistand)

  • Botilbud til voksne handicappede.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at udvalget drøfter emner for udlicitering og fremsender disse til Byrådets behandling den 24. juni 2014.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget indstiller de af administrationen valgte områder i den nævnte rækkefølge.

Bilag

 

Sagsnr.: 54.34.06-A00-1-14 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Social- og Sundhedsudvalgets studietur

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til datoer og rejsemål for Social- og Sundhedsudvalgets studietur

i efteråret 2014 fremsættes til godkendelse.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget har tidligere udtrykt ønske om at gennemføre en studietur i efteråret 2014.

Administrationen foreslår, at studieturen gennemføres i et af følgende tidsrum:

1) Onsdag den 5. november til og med lørdag den 8. november (hjemrejsedag)

2) Søndag den 16. november til og med onsdag den 19. november (hjemrejsedag).

Social- og Sundhedsudvalgets møde 19. november 2014 bliver holdt i løbet af studieturen eller på hjemturen.

Forslagene kolliderer ikke med møder i andre fagudvalg, som medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget skal deltage i.  

Administrationen foreslår, at målet for studieturen er Holland, og at et af besøgsmålene bliver demenslandsbyen De Hogeweyk i byen Weesp en halv times kørsel fra Amsterdam. Demenslandsbyen - eller plejehjemmet - har udviklet en banebrydende måde at drage omsorg for mennesker med demens. To centrale principper ligger til grund for stedets design og pleje. For det første en målsætning om at afbøde angst, forvirring og vrede ved at skabe et trygt, velkendt og menneskeligt miljø. For det andet en målsætning om at maksimere livskvaliteten hos de mennesker, som bor på plejehjemmet, ved at sørge for at holde alle aktive og fokusere på det, beboerne kan.

Udover demenslandsbyen kan et interessant fokus på studieturen være misbrug og udsatte, alternativt psykiatri, udviklingshæmning og/eller autisme.

Studieturen bliver arrangeret af Det Danske Kulturinstitut.

 

Social- og Sundhedsudvalget vil på et kommende møde blive præsenteret for foreløbigt program samt budgetoverslag for studieturen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, hvornår studieturen skal finde sted
at administrationen bemyndiges til at arbejde videre med Holland som rejsemål

Beslutning

Godkendt som indstillet, således at Social- og Sundhedsudvalget fastlægger studieturen i perioden ultimo marts – primo april 2015.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Ingen bemærkninger.

 

Sagsnr.: 27.54.00-G01-1-14 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Flytning af Aktivitetshusets lokaler i Vildbjerg

 

Sagsnr.: 27.36.24-A00-1-14 Sagsbehandler: Søren Liner Christensen  

Konkurrenceudsættelse - Storkøkken