Dagsordener og referater

Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Mødedato: 15. juni 2016
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 27.42.00-P10-1-15 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Koncept for demenslandsby - fremtidens bofællesskab til borgere med fremskreden demens

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jens Bech Vestergaard.

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 9. marts 2016, at der udarbejdes et Herning-koncept for en demenslandsby.

På mødet præsenteres forslag til Herning-konceptet for en demenslandsby - også kaldet et bofællesskab til borgere med fremskreden demens.

Sagsfremstilling

I konceptudarbejdelsen har der været inddraget relevante interessenter, herunder borgere og pårørende, demenskonsulenter, personale og ledere, som arbejder med borgere med demens, Ældreråd, Seniorråd og interesseorganisationer.

 

I processen har der været afholdt fokusgruppeinterviews, temamøder for interessentgrupper og innovationsworkshops.

 

På udvalgsmødet vil konsulentfirmaet Innohow ved Søren Hejne Hansen præsentere det udarbejdede Herning-koncept. Præsentationen har en varighed på ca. 15 minutter med efterfølgende drøftelse i udvalget.

 

Procesplan for det videre arbejde omkring Herning-konceptet for et bofællesskab til borgere med fremskreden demens:

 

  • Justering af Herning-Konceptet på baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets drøftelse, juni-august 2016
  • Afklaring af mulighed for præsentation af koncept på budgetkonferencen, 29.-30 august 2016
  • Social- og Sundhedsudvalget behandler projekt "Bofællesskab til borgere med fremskreden demens", 14. september 2016

 

 

Søren Hejne Hansen og Jeanette Ejsing Møberg fra konsulentfirmaet Innohow samt chefkonsulent Jens Bech Vestergaard fra Staben for Social, Sundhed og Beskæftigelse deltager under behandling af punktet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Herning-konceptet for demenslandbyen - et bofællesskab til borgere med fremskreden demens godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Budgetforslag og politiske mål 2017 for Social- og Sundhedsudvalgets områder

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 x

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Budgetforslag 2017-20 og de endelige årsmål 2017 for Social- og Sundhedsudvalgets områder forelægges til godkendelse.

Sagsfremstilling

Jfr. budgetproceduren for 2017 fremsendes forslag til budgetbemærkninger 2017-2020 på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Endvidere forelægges de endelige politiske årsmål for 2017, som blev forelagt udvalget i udkast på mødet den 25. maj 2016. Udvalgets bemærkninger fra mødet er indarbejdet.

 

Generelt om budgetforslaget:

 

Budgetmaterialet omfatter årsmål, driftsbemærkninger, ændringsskema og takstoversigt. Alt er vedlagt som bilag.

Alle tal er i 2016-priser, idet fremskrivning til 2017-priser først sker senere i budgetprocessen.

 

 

Budgetforslaget på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri:

 

Det foreliggende budgetforslag er udarbejdet inden for de udmeldte rammer.

 

Der arbejdes aktuelt med udmøntningen af Handleplan 2015. Via handleplanen arbejdes målrettet på at sikre balance i budgettet for 2017.  

 

Som et styringsmæssigt tiltag er Handicap og Psykiatri fra 2016 overgået til resultatområder med rammestyring. I det vedlagte budgetforslag for 2017 er de udmøntede besparelser budgetteret særskilt på hvert resultatområde. Udmøntningen vil komme til at påvirke taksterne, og dermed indtægterne fra salg af pladser, i det omfang der bliver tale om serviceforringelser på tilbuddene. Denne konsekvens er ikke indregnet i budgettet.


Budgetforslaget på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:


Det foreliggende budgetforslag er udarbejdet inden for de udmeldte rammer.

 

Der ses en del budgetmæssige udsving for området. De skyldes primært de to besparelsesrunder for budget 2015 og 2016. Endvidere er der tilført 10 mio. kr. i demografimidler i 2017-budgettet. Midlerne blev midlertidigt trukket ud af Sundhed og Ældres budget ved budgetforliget 2016-19 i forbindelse med en vurdering af demografimodellen.

 

Der er iværksat en tilpasningsplan for Sygeplejen med henblik på at skabe balance i forhold til budgettet. Effekten af tilpasningsplanen er usikker på grund af den løbende opgaveglidning fra det regionale sundhedsvæsen.

 

Øvrige opmærksomhedspunkter i budgetlægningen:

 

Vederlagsfri fysioterapi:

Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut er et tilbud efter Sundhedsloven, som bevilges efter lægehenvisning. Siden 2015 er konstateret et merforbrug på området på grund af stigende priser og et stigende antal patienter. Området er i dag omfattet af det rammestyrede område i Sundhed og Ældres budget. Det betyder, at et merforbrug bliver overført og reducerer budgettet for det efterfølgende år, jf. Herning Kommunes styringsvedtægter. Da udgiften bevilges efter lægehenvisning, er udgiftsniveauet ikke styrbart for Sundhed og Ældre. Det indstilles derfor, at budgettet i stedet placeres under området uden for rammestyring, hvor mer- eller mindreforbruget ikke overføres.

 

Værdighedsmilliarden:

Sundhed og Ældre har i 2016 har fået tildelt 14,8 mio. kr. til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik. Midlerne skal ligge ud over de vedtagne budgetter, og kommunen skal redegøre for anvendelsen af midlerne over for Sundheds- og Ældreministeriet. Herning Kommune har blandt andet besluttet at anvende midlerne til at højne serviceniveauet på plejecentre, og til opnormering af pladser. Der forventes en tilsvarende tildeling for 2017. Midlerne er ikke indregnet i budgettet idet der i årene 2017 - 2019 årligt skal ansøges om midlerne.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at budgetforslaget for 2017-20, herunder politiske årsmål, godkendes,

 

at budgettet for vederlagsfri fysioterapi, funktion 04.62.84 overføres fra det rammestyrede område til området uden for rammestyring,

 

at    budgetforslaget jfr. budgetvejledningen for 2017 videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Administrationen tilretter budgetbemærkningerne ud fra drøftelserne på mødet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A26-2-16 Sagsbehandler: Nete Kragelund  

Ny strategi for det socialpsykiatriske område

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: René Frahm Jørgensen

Sagsresume

En arbejdsgruppe, bestående af ledere og medarbejdere fra socialpsykiatrien, har i fællesskab udarbejdet forslag til en ”Ny strategi for det socialpsykiatriske område”.


Strategien foreslår, at socialpsykiatrien deles op i ”to spor” med én leder af hvert spor.

 

Ved at etablere to spor vil fremtidens socialpsykiatri have en organisering, der kan møde de udfordringer og tendenser, der påvirker og har indflydelse på den kommunale indsats.

 

Strategien har den konsekvens, at medarbejderne i det nuværende Socialpsykiatrisk Center Herning skal fordeles i de to spor og er derfor ikke længere en selvstændig organisatorisk enhed.


Indsatserne overfor borgeren i begge spor ændrer sig også. Meget af den fremtidige bostøtte vil blive gruppebaseret.


Den udmeldte besparelse er på de tre tilbud på ca. 2,9 mio. kr. De er indregnet i den nye organisering. Dette sker ved, at Skovlyset og Skiftesporet har undladt at besætte ledige stillinger. Derved bærer de to tilbud hele besparelsen, indtil den fremtidige organisering på psykiatriområdet er godkendt. Etablering af to spor understøtter, at der ikke skal ske opsigelser for at opnå budgetbalance, samlet set. Skal der ikke være to spor, skal besparelsen effektueres på anden vis.

Sagsfremstilling

I efteråret 2015 blev ”Handleplan 2015” godkendt, men efter en offentlig debat besluttede Social- og Sundhedsudvalget d. 23. september, at psykiatriområdet ikke var omfattet af handleplanen.

 

Debatten omkring handleplanen viste, at der var behov for at forbedre samarbejdet og at samordne tilbuddene og indsatserne på psykiatriområdet. Derfor blev der igangsat en proces, hvor det arbejde, der var i gang i forhold til udarbejdelse af en strategi på psykiatriområdet, blev genstartet i en ny proces. Denne gang med en bredere inddragelse. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med ledere og medarbejderrepræsentanter fra Skovlyset, Skiftesporet og Socialpsykiatrisk Center Herning. Målet var at udarbejde en ”Ny strategi for det socialpsykiatriske område”.

 

Af kommissoriet fremgår det, at formålet med den nye strategi er at styrke koordinering og samarbejde omkring den samlede indsats overfor borgere med behov for en socialpsykiatrisk kommunal indsats efter Servicelovens bestemmelser. De nuværende og fremtidige kommunale udfordringer på psykiatriområdet skal håndteres i en ny samarbejdsstruktur.


Der skal foretages en vurdering af, om områdets nuværende organisering og måde at løse opgaver på er hensigtsmæssig, eller den ud fra hensynet til en bedre koordinering og ressourceudnyttelse med fordel kan ændres. Arbejdsgruppen skal komme med en anbefaling.

 

Strategien har til formål at sikre, at der i socialpsykiatrien samarbejdes for at nå de fælles og politiske fastlagte mål.

Dertil kommer, at indsatsen i forhold til borgeren skal være helhedsorienteret, tidsafgrænset og have til formål at støtte borgeren i egen recovery-proces. Derved er der styrket fokus på koordination af indsatser, aktører i borgerens sag, fleksibilitet i selve tilrettelæggelsen, udførelsen af støtteindsatsen, effektivitet i forhold til opstart og afslutning af indsatserne. Dette for at opnå den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne og tilbyde den bedst mulige indsats ud fra den økonomiske ramme.

 

Der skal også tages stilling til håndtering af den økonomiske udfordring, området står over for i 2015 og 2016, herunder eventuel udmøntning af besparelser. Psykiatriområdet er blevet pålagt at skulle finde reduktioner på 2,9 mio. kr. i budget 2016 og frem.


Arbejdsgruppen har analyseret følgende:

- borgersammensætningen i forhold til forsørgelsesgrundlag og støttebehov
- hvilke metoder og faglige tilgange tilbuddene tilsammen råder over
- tendenser i samfundet, herunder at flere og flere skal behandles ambulant, det vil sige i eget hjem
- økonomi og fordele/ulemper ved sammenlægning af tilbud.


På baggrund af ovenstående er arbejdsgruppen nået frem til, at det vil være hensigtsmæssigt, at fremtidens socialpsykiatri bliver organiseret i ”to spor”.


Det ene spor vil være til den målgruppe, hvis primære støttebehov ligger ift. at få hverdagslivet til at hænge sammen. Her vil støtten have fokus på opretholdelse af meningsfulde hverdagsstrukturer, samt at støtte borgeren i at opretholde og deltage i forskellige former for fællesskaber, for eksempel familie- og venskabsnetværk og fritidsliv.
Dette spor rummer tilbud som Skovlyset, dagtilbud og bostøtte.


I det andet spor tages afsæt i en fælles aftale mellem borger og støttesystemet, og støtten vil i udgangspunktet have fokus på, at borgeren kan blive selvforsørgende enten gennem uddannelse eller arbejde. Det vil sige støtte, rettet imod at kunne håndtere og begå sig på uddannelsesinstitutioner eller på arbejdspladser.
Sporet består af Skiftesporet, dagtilbud, Horisont og bostøtte.

Gældende for begge spor er, at det bliver muligt at skrue op for, eller ændre sammensætningen af, støtten fra den ene til den anden dag; også når der bliver behov for aften- og weekendstøtte til borgere i eget hjem.

Arbejdsgruppen har ikke defineret indholdet, det vil sige hvilke støtteformer og tilbud, der skal ligge i de to spor, idet der først efter eventuel godkendelse af strategien, vil blive en proces med bred medarbejderinddragelse, der skal definere de indsatser, der er behov for i de to spor.

Den overordnede tanke er, at der er forskel på indsatser og støttebehov, alt efter om det retter sig mod det at få hverdagslivet til at hænge sammen, eller om det retter sig mod det at kunne håndtere og begå sig på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Derfor kræver det også, at medarbejderne besidder forskellige kompetencer og kan mestre forskellige metoder samt faglige tilgange, alt efter det mål, der er sat op for borgeren og indsatsen.

 

Det foreslås således, at fremtidens socialpsykiatri bliver organiseret således:

 

 

Af fordele er, at fagligheden, herunder de metoder, der anvendes i de to spor, skærpes. Det gør de, fordi enhver indsats er overvejet (og skriftliggjort) i forhold til borgerens mål, progression og recoveryproces. Udvælgelsen af indsats vil ske i en flerfaglig kontekst, forstået på den måde, at der vil være flere metoder og faglige tilgange at vælge mellem – nu hvor det er spor med sammensatte medarbejderkompetencer. Således bliver indsatsen skarp i forhold til de opstillede mål. Det bliver muligt at designe indsatser til borgeren, alt efter hvad der er brug for.
Der vil være en indbygget evalueringsstruktur, når alle indsatser i udgangspunktet skal være tidsafgrænsede, og det vil blive nemmere at måle effekten – virker det, vi går og gør?


Volumenen i de to spor både i forhold til driftsøkonomi og medarbejderressourcer gør, at sporene har mulighed for at tilrettelægge og omlægge indsatserne mere fleksibelt end tidligere. Der er en robusthed i driftsgrundlaget, der gør det nemmere at møde den udvikling, der er i omgivelserne. Blandt andet i regionspsykiatrien, hvor borgere med psykiatriske sygdomme og problemstillinger skal behandles mere ambulant.


Der er også centrale opmærksomhedspunkter ved ændring af strukturen i de nuværende tilbud i socialpsykiatrien. Det første og største er, at medarbejderne og deres kompetencer i Socialpsykiatrisk Center Herning skal fordeles i de to spor og dermed referere til hver deres (nye) leder. Det vil være vigtigt, at medarbejderne har en høj grad af medindflydelse på, hvilket spor de ønsker, og har kompetencer til, at komme på.
En sammenbragt medarbejdergruppe skal sammen udvikle en ny samlende kultur, og det vil kræve tid og proces i begge spor. Lederne af de to spor udarbejder implementeringsplaner.
Da en del af fremtidens bostøtte vil foregå i grupper, skal der være opmærksomhed på, om målgruppen magter at indgå i grupper og rent faktisk evner at opsøge gruppeforløbene.


Der har været bred inddragelse af ledere og medarbejdere ved udarbejdelse af strategien, og forslaget har været behandlet i de lokale MED-udvalg og Sektor-MED. Der er bred tilslutning til strategien, men medarbejderne ved Socialpsykiatrisk Center Herning har bekymring for faglighed og arbejdsmiljø ved en opsplitning af bostøtten i to spor.


Med den ”Nye strategi på det socialpsykiatriske område”, mener arbejdsgruppen, at socialpsykiatrien i Herning Kommune er rustet til, fortsat, at kunne levere ydelser af god kvalitet og samtidigt sikre et økonomisk fundament, der gør det muligt at omlægge og justere indsatserne efter behov. Strategien viser, at samarbejde og koordination er et integreret element i fremtidens socialpsykiatri.

 


Nete Kragelund og René Frahm Jørgensen deltager under behandlingen af punktet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at strategien godkendes.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.15.10-A26-2-16 Sagsbehandler: Anne Boel-Pedersen  

Nøgletal i Handicap og Psykiatri

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Karina Malmkjær Andersen, Antonio Barahona

Sagsresume

Handicap og Psykiatri udarbejder mindst én gang årligt KPI'ere (Key Performance Indicator), som er nøgletal for udviklingen på området. Tilgangen til KPI'ere er KL's anbefaling omkring styring af Det specialiserede socialområde, hvor der arbejdes med 3 elementer: Pris, mængde og varighed. Prisen er vanskelig at isolere, så den suppleres med udviklingen i de samlede udgifter.

 

Pris: Takstreduktioner på ca. 22 % (indgår ikke i rapporten).

Udgift: Udgifterne er steget med 6 % siden 2008 og har i flere omgange været oppe på en stigning på 10 %.

Mængde: Rapporten viser, at der siden 2008 har været en stigning i antallet af borgere på 20 %.

Varighed: Varigheden - længden af et ophold - er faldet med 2 % set over hele perioden.

Sagsfremstilling

KPI'erne er primært lavet ud fra regnskabstal på udgifter og antal borgere. Dermed forholder de sig som udgangspunkt ikke til afvigelser i forhold til budgettet, men i stedet til udviklingen siden 2008. Alle priser er i 2016-niveau.

 

Generelt er prisen/taksten faldet, da alle kommuner via Rammeaftalen på det sociale område har været pålagt takstreduktioner i flere omgange. Der er gennemført takstreduktioner på ca. 22 % (indgår ikke i rapporten). Kommunerne i Region Midt har alle oplevet en stigning i presset på det specialiserede socialområde. Den handling, som alle har været enige om at bruge for at opnå budgetoverholdelse, har været takstreduktioner. Prisen på en plads er i gennemsnit reduceret med 22 % både i Herning Kommune og i andre kommuner. Det er op til den enkelte driftsherre at beslutte, hvilke tilbud, reduktionen konkret skal fordeles på.

 

Rapporten er bygget op omkring styringselementernes udgift, mængde og varighed. Derudover sammenlignes der under hvert styringselement på alder, foranstaltning og tyngde.

 

Udgift (kr.): De samlede udgifter på området er på ca. 350 mio. kr. Udgifterne er steget med 6 % siden 2008 og har i flere omgange været oppe på en stigning på 10 %.

 

Den dyreste aldersgruppe er de unge (17-25 år). Her bruges der ca. 80 mio. kr. årligt. Den aldersgruppe, som er steget mest over perioden, er de 46-55 årige, som er steget med 70 %. Derefter kommer aldersgruppen 65+, som er steget med 40 %. Borgere i målgruppen lever generelt længere end tidligere.

 

Målt på foranstaltning, så er længerevarende botilbud det omkostningstunge område med ca. 50 % af de samlede udgifter, svarende til 175 mio. kr. Bostøtte er den foranstaltning, som har haft den største stigning i udgifter med en fordobling fra 40 til 80 mio. kr.

 

Målt på tyngde er det de borgere, som koster over 1 mio. kr., der er steget mest over hele perioden (50 %). Dette er de særligt dyre enkeltsager. De seneste 3 år (2013-2015) har udviklingen været stabil på de dyre enkeltsager.

 

Mængde (antal borgere): Rapporten viser, at der siden 2008 har været en stigning i antallet af borgere på 20 %.

 

Udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper viser, at det er de 17-25 årige, som sammen med de 46-55 årige og de 65+ årige er steget mest med omkring 30-40 %. Ungegruppen er, udover at den er vokset med 35 %, også den største gruppe med 200-275 borgere i perioden.

 

Målt på foranstaltning, så er bostøtte både det største område, og det område med størst stigning i antal borgere. Der er ca. 600 borgere, som modtager bostøtte.

 

Målt på tyngde, så er det de særligt dyre enkeltsager - borgere over 1 mio. kr. - som er steget mest med 40 %. Samlet set er det den mindste gruppe med ca. 70 borgere. Den største gruppe er den billigste gruppe, som har stort sammenfald med borgere, som modtager foranstaltningen bostøtte.

 

Varighed (længde af ophold): Varigheden er faldet med 2 % set over hele perioden.

 

Der er en tendens med, at varigheden for de unges ophold er faldende. Omvendt er det med aldersgruppen 46-55 år, hvor varigheden er steget.

 

Der er en tendens med, at borgere får længere tids bostøtte en tidligere.

 

Steen Holk deltager under sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.09.00-A00-2-16 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Godkendelse af revideret forløbsprogram for diabetes type 2

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Den 17. marts i år godkendte Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland det reviderede forløbsprogram for type 2 diabetes.

 

KOSU vurderer, at ændringerne i det reviderede forløbsprogram ikke medfører markante udgiftsændringer for kommunerne.

 

Forløbsprogrammet fremsendes nu til godkendelse i regionen og i kommunerne.

Sagsfremstilling

Forløbsprogrammet for type 2 diabetes er i overensstemmelse med Sundhedsaftalen 2015-2018 blevet revideret af en tværsektoriel forløbsprogramgruppe. De væsentligste ændringer i det reviderede forløbsprogram er:

  • Udvikling af en ny model til at opdele borgerne, alt efter hvilket sygdomsstadie de befinder sig i. Borgeren kan kun rubriceres (placering i modellen) i ét sygdomsstadium, så det tydeligt fremgår, hvem der er ansvarlig for behandlingen, og hvilke indsatser der er relevante hvornår i sygdomsforløbet. For hvert stadium er det beskrevet:
    • Hvilke sygdomskarakteristika der skal være opfyldt for, at borgeren kan indplaceres på det givne stadium
    • Formål med den sundhedsfaglige indsats
    • Intervention og behandlingsmål
    • Ansvars- og opgavefordeling.  
  •  

  • En patientuddannelse som i højere grad end nu tilpasses den enkelte borgers behov, situation og ressourcer. Patientuddannelsestilbuddet kan være relevant på alle sygdomsstadier og bør tilbydes, når borgeren er motiveret til at modtage det.
  • En organisatorisk ændring i forankringen af patientuddannelsen, der giver mulighed for, at nogle af de patienter, der i dag bliver henvist til diabetesskole på et hospital, i stedet tilbydes et kommunalt patientuddannelsestilbud.
  • Udvidet beskrivelse af det tværsektorielle samarbejde i forhold til øjenundersøgelser, fod-undersøgelser og diabetiske fod-sår.

 

Forløbsprogrammet forventes fuldt implementeret i løbet af den eksisterende sundhedsaftaleperiode (2015-2018). De fem klyngestyregrupper, hvor hospitalets samarbejde med de tilhørende kommuner er forankret, er ansvarlige for at koordinere implementeringen af ændringerne i det reviderede forløbsprogram.

 

 

Administrationen i Sundhed og Ældre har følgende kommentarer til det reviderede forløbsprogram:

 

  • Det bør være lægen og borgeren i samarbejde, der finder ud af, hvilken type tilbud der er behov for: Hjælp til en livsstilsændringen (kommunen) eller sygdomsspecifik viden og opkvalificering (regionen).

 

  • Det anføres, at tilbuddet om rådgivning ikke som førhen kun skal gives til ny-diagnosticerede, men skal gives til borgere, der er motiverede for et tilbud. Dette kan udgøre en kapacitetsmæssig udfordring for Herning Kommunes rehabiliteringstilbud til borger med type 2 diabetes.

 

  • De kliniske retningslinjer, der henvises til i programmet, er omfattende og anbefaler primært rådgivning af en diætist, hvilket er en opgave der tidligere er blevet varetaget af Regionen, men som er besluttet at reducere i forbindelse med en besparelse i Hospitalsenheden Vest. Kommunerne er i dialog med Hospitalsenheden Vest om, hvordan opgaven skal varetages efter besparelsen.

 

  • Samlet set giver det faglige indhold i forløbsprogrammet rigtig god mening. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med det nationale initiativ om udvikling af forløbsplaner den 9. marts 2016 udgivet anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med type 2 diabetes. Anbefalingerne omhandler mange af de samme temaer som forløbsprogrammet.

 

  • KOSU vurderer, at det reviderede program ikke giver anledning til markante udgiftsændringer for kommunerne. Administrationen er dog af den opfattelse, at sammenfaldet mellem den organisatoriske ændring, i form af, at flere patienter skal henvises til det kommunale rehabiliteringstilbud, og regionens beslutning om at beskære Hospitalsenheden Vests diabetesskoletilbud medvirker til at øge usikkerheden omkring de økonomiske konsekvenser for Herning Kommunes rehabiliteringstilbud til borgere med type 2 diabetes.

 

Der er enighed mellem Hospitalsenheden Vest og kommunerne, at forløbsprogrammet følges tæt - såvel i forhold til faglige som i forhold til økonomiske aspekter. 

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender forløbsprogrammet.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.36.00-S00-1-16 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Økonomisk pres på Hjemmesygeplejen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Hjemmesygeplejen i Herning Kommune har de seneste år været økonomisk udfordret af udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Der er i 2015 iværksat handleplaner for at imødegå udfordringerne. Det viser sig imidlertid, at der behov for yderligere initiativer for at sikre økonomisk balance.

 

Orienteringen har fokus på de udfordringer, som Hjemmesygeplejen står overfor, og karakteren af de tilpasninger, som kan blive nødvendige at gennemføre, når der skal sikres økonomisk balance i Hjemmesygeplejen. Tilpasningerne medfører serviceforringelser overfor borgerne.

Sagsfremstilling

Udfordringer i det nære sundhedsvæsen

Udfordringerne i Hjemmesygeplejen kan primært henføres den generelle udvikling på sundhedsområdet, hvor der sker omlægninger på hospitalerne.

 

Uagtet udviklingen på hospitalerne skal Hjemmesygeplejen efterleve Sundhedsloven og er forpligtet på den indgåede Sundhedsaftale. ”Sundhedsaftalens formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet ….”

 

Herning Kommune kan konstatere, at der gennem en årrække er sket omlægninger på hospitalerne:

  • Hospitalerne omlægger behandlinger til ambulante besøg. Der er en stagnation/mindre fald i antal sygehusudskrivninger og en stigning i antal ambulante besøg.
    Flere operationstyper omlægges til dagkirurgi, hvorved flere patienter færdigbehandles og afsluttes i Hjemmesygeplejen.
  • Hospitalerne afkorter indlæggelsesforløbene, hvorved flere af de borgere, som udskrives, skal færdigbehandles og afsluttes i Hjemmesygeplejen. Dette kan eksempelvis være nyopererede patienter fra dagkirurgi.
  • Hjemmesygeplejen får flere og flere borgere, som udskrives til IV-behandling (behandling med drop).

De borgere, som Hjemmesygeplejen overtager fra hospitalerne, er således dårligere i dag, end de var for blot få år siden, og har behov for væsentlig mere sygepleje på grund af kompleksiteten.

 

Den nyeste tiltag i Region Midtjylland indebærer:

  • Ambulancepersonalet, som inddrages i behandlingen af primært medicinske og geriatriske (ældre) patienter med henblik på at forebygge og afkorte indlæggelser, hvilket givetvis medfører yderligere pres på syge- og hjemmepleje.
  • Hospitalerne forespørger om udskrivning af borgere til Rehabiliteringscentret og aflastningspladserne på plejecentrene. Hospitalerne skal imidlertid udskrive borgere til eget hjem, hvorefter Herning Kommune træffer afgørelse om, hvilket tilbud der skal gives. De nyeste tiltag har principiel karakter, da de vil give yderligere pres på både Hjemmesygeplejen, Rehabiliteringscentret og plejecentrenes aflastningspladser.

 

Samtidigt har Sundheds- og Ældreministeriet meldt ud, at der i efteråret 2016 fremlægges forslag i Folketinget om en markant stigning i den takst, kommunerne betaler for egne borgere på hospitalerne, når borgeren er færdigbehandlet og endnu ikke kan hjemtages til kommunen. Hvis dette bliver vedtaget, vil det yderligere presse Herning Kommunes akutpladser og hjemmesygepleje.

 

Økonomiske udfordringer og tilpasninger i Hjemmesygeplejen

 

Hjemmesygeplejen har i flere år haft budgetoverskridelser.

 

Kilde: ØS-indsigt.

 

Herning Kommunes udgifter til hjemmesygepleje ligger markant lavere end niveauet på landsplan og regionsniveau.

 

Kilde: FLIS, funktion 05.32.32, grp. 004, dranst 1.

Note: I Herning Kommune afholdes udgifter til uddelegerede sygeplejeydelser under Hjemmesygeplejen. Det er ikke alle kommuner, som har denne praksis, hvilket betyder, at disse kommuner ligger lavere udgiftsmæssigt, end de ellers ville have gjort.

 

I Vest-Klyngen omkring Hospitalsenheden Vest er Struer Kommune den eneste kommune med et lavere udgiftsniveau end Herning Kommune i 2015. Imidlertid har Struer Kommune ikke bogført uddelegerede sygeplejeydelser under sygeplejen i 2015, hvorved udgiftsniveauet i Struer Kommune reelt ligger højere end i Herning Kommune i 2015.

 

Aktivitetsmæssigt har der været en stigning i antallet af borgere i hjemmesygeplejen i Herning Kommune siden 2013. Hjemmesygeplejen leverer samlet set flere besøg hos borgerne.

 

For at imødegå aktivitetspresset er der iværksat handleplaner, som bl.a. omfatter:

  • Gennemførelse af effektivisering af medicinhåndtering.
  • Indførelse af standardtider for ydelser hos borgerne for at sikre ensartet serviceniveau og samtidigt nedbringe tidsforbruget.
  • Optimering af snitflader mellem Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen i forhold til uddelegerede sygeplejeydelser.
  • Der oprettes flere sygeplejeklinikker, så ”mobile” borgerne selv skal komme til Sygeplejen i stedet for, at Hjemmesygeplejen kommer til borgeren.

 

En opfølgning på handleplanerne viser, at der leveres færre timer hos borgerne i 2015 på trods af, at flere borgere får besøg. Med andre ord: Sygeplejerskerne anvender kortere tid hos den enkelte borger. Dette kan både være udtryk for en effektivisering og en serviceforringelse.

 

Samtidig indikerer sundhedsdata, at borgerne får mere komplekse plejebehov over årene. Borgere med komplekse plejebehov kræver en større grad af forberedelse, faglig opdatering, kommunikation med praktiserende læger, Akutteam og hospitalet, opdatering af fælles medicinkort m.m. Denne typer opgaver registres ikke som en del af den leverede tid hos borgerne.

 

I forhold til den iværksat handleplan med effektiviseringer i 2015, viser det sig nødvendigt at gennemføre yderligere initiativer for at sikre økonomisk balance.

 

For at anskueliggøre størrelsesordenen af tilpasningen er denne omregnet til antal sygeplejersker. Hvis budgettet skal bringes i balance til udgangen af 2017, vil det kræve, at 1 ud af 7 sygeplejersker er fratrådt på dette tidspunkt. Dette svarer til, at der fremadrettet vil være 16 fuldtidsstillinger færre i Hjemmesygeplejen.

 

Tilpasningen kræver, at der iværksættes nye initiativer, hvor dele af de nuværende opgaver ikke længere løses i Hjemmesygeplejen.

 

Tilpasninger og konsekvenser heraf i Hjemmesygeplejen

Den 2. juni 2016 indgik Regeringen forlig om fordeling af 805 mio. kr. til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Det er endnu ikke kendt, hvordan forliget vil få indvirkning på Herning Kommunes økonomi på området.

 

Det kan således blive nødvendigt at gennemføre tilpasninger i det nuværende serviceniveau for at sikre økonomisk balance.

 

Tilpasninger i samarbejdet med Region Midtjylland:

  • Hjemmesygeplejen vil ophøre med IV-behandling (behandling med drop) af borgere i eget hjem. Aftalen med Hospitalsenheden Vest opsiges, og opgaven går tilbage til hospitalet, hvilket giver en besparelse på 1,8 mio. kr. Det vil betyde længere indlæggelsestid for den enkelte borger.
  • I spidsbelastningsperioder vil Hjemmesygeplejen ikke kunne modtage færdigbehandlede patienter fra hospitalerne, hvorved de må forblive indlagt på hospitalet til færdigbehandlingstakst.
  • Det vil ikke være muligt at bistå almen praksis og Region Midtjylland i forhold til opdatering af fælles medicinkort.

Tilpasningerne har en sådan karakter, at der påbegyndes en drøftelse med Hospitalsenheden Vest om udmøntningen.

 

Tilpasninger i samarbejdet internt i Herning Kommune:

  • Der planlægges yderligere opgaveglidning til Hjemmeplejen i det omfang, det er fagligt forsvarligt.
  • Hjemmesygeplejen vil ikke altid have mulighed for at støtte hjemmeplejen ved henvendelser omkring borgerne. Tilsvarende vil det i mindre omfang være muligt at understøtte eksempelvis Visitationen og Demensteam ved sygeplejefaglige spørgsmål.
  • Akutteamets ressourcer borgerrettes yderligere.

 

Tilpasninger med særlige konsekvenser for borgerne:

  • Hjemmesygeplejen vil ikke altid have mulighed for at kunne tilse og lave sårpleje på patienter efter dagkirurgiske operationer samt borgere med andre typer sår. Det bliver derved ikke muligt at udføre den optimale sårpleje, hvorved borgerne får et længere sygdomsforløb.
  • Tidlig opsporing vil blive gennemført i mindre omfang, hvorved borgerne risikerer indlæggelse og alvorligere sygdom grundt manglende opsporing af sygdom.
  • Hjemmesygeplejen vil i mindre omfang kunne opretholde og gennemføre udskrivningsbesøg efter indlæggelser. Konsekvensen vil blive faldende kvalitet og sikkerhed for borgere og risiko for genindlæggelse

Ovenstående tiltag vil få betydelige konsekvenser for borgere og pårørende i forhold til at kunne opretholde og fremme deres sundhed og fortsat være herre i eget liv.

 

Hjemmesygeplejens tilpasninger vil medføre, at flere borgere skal konsulteres af de praktiserende læger.

 

Tilpasningerne i Hjemmesygeplejen vil få afledte økonomiske konsekvenser særligt for udgifter til den kommunale medfinansiering i form af flere indlæggelser, genindlæggelser, ambulante besøg og flere konsultationer ved egen læge på Serviceområde 19, Forebyggelse. Herudover er der afledte økonomiske konsekvenser for udgifterne til færdigbehandlede patienter på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

 

Afhængigt af resultatet af økonomiforhandlingerne mellem Regeringen og KL samt forliget om den ældre medicinske patient vil Hjemmesygeplejens tilpasninger skulle justeres.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Sagsnr.: 29.18.00-P00-1-13 Sagsbehandler: Birthe Lodahl Haxholm  

Evaluering af Akutteamet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Steen Blæsbjerg Nielsen

Sagsresume

Den 1. maj 2014 etableredes et Akutteam i Herning Kommune på baggrund af "ældremilliarden", der blev udmøntet på finansloven for 2014. Efter to års drift fremsættes på baggrund af Social - og Sundhedsudvalgets ønske evaluering af Herning Kommunes Akutteam.

Sagsfremstilling

Akutteamet i Herning kommune har til formål at

1.       Sikre høj kvalitet, tryghed og tillid for borgere og pårørende i sygeplejefagligt akutte og komplekse situationer

2.       Forebygge indlæggelse eller genindlæggelse

3.       Muliggøre hurtigere hjemtagning

4.       Øge kompetencer, videndeling og tryghed i indsatserne blandt kommunale hjemmesygeplejersker og plejecentre i forbindelse med akutte og komplekse opgaver

 

Evalueringen består af kvantitative data fra kommunens omsorgssystem. Dertil kvalitative data fra interviews med fem borger/pårørende, fire plejecentre, hjemmesygeplejen, Akutteamet, Herning Kommunes visitation, to praktiserende læger samt forskellige afsnit i Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest.

 

Akutteamets målgruppe, opgaver og roller

Akutteamet har primært kontakt med akutte og komplekse borgere. Særligt har de kontakt med ældre borgere med medicinske problemstillinger, som bliver akut dårlige og kræver behandling med det samme. Der ses overordnet tre typer af opgaver hos borgerne:

 

1.  Akutte og komplekse opgaver og situationer: Situationer som kræver en stor grad af analyse, vurdering, overblik, faglig viden og erfaring samt særlige måleredskaber som hjemmesygeplejersker og plejecentersygeplejersker ikke har til rådighed. Der kræves handling med det samme, og alternativet er indlæggelse eller praksis/vagtlæge.

 

2. Komplekse opgaver og situationer: Situationer som er vanskelige at varetage for en hjemmesygeplejerske, idet hun ikke har rutinen i at udføre dem, da opgaven sjældent forekommer på plejecentre eller i hjemmeplejen. Dertil komplekse udskrivelser fra hospitalet. Nogle opgaver kan med undervisning varetages af en hjemmesygeplejerske.

 

3. Almindelig sygeplejefaglige opgaver: Akutteamet varetager jævnligt/dagligt helt almindelige sygeplejefaglige opgaver for at hjælpe hjemmesygeplejen, når der mangler personale i hjemmesygeplejen, og når der ikke er sygeplejerske til stede på plejecentre - primært om aftenen, natten og i weekender og helligdage.

 

Øvrige opgaver og roller. Akutteamet

  • Anvendes af praksislæger som ”en forlænget arm” til bla. specielle undersøgelser, opsyn, vurderinger, smertelindring, væsketerapi og tager sig af psykosociale problemer osv.
  • Varetager myndighedsopgaven ved bevilling af midlertidige pladser, når der ikke er visitatorer på arbejde aften, nat, weekend og helligdage
  • Sparrer og deler meget viden med andre kommunale medarbejdere
  • Laver meget dokumentation, som især praksislæger og kommunal visitation anerkender
  • Modtager faglig ajourføring for at sikre rette kompetencer og videndeling

 

Tidsregistrering af akutteamets arbejdsopgaver

 

Akutteamet har registreret følgende tidsforbrug i analyseperioden: 

 

De borgerrelaterede opgaver udgør ca. 64 % af den registrerede tid.

 

Transport udgør en stor andel af Akutteamets tidsforbrug. Omfanget er ikke overraskende, da Akutteamets løser opgaver i hele kommunen både dag, aften og nat.

 

 

Kvalitet i den akutte og komplekse situation

Undersøgelsen viser at kvaliteten af indsatserne i den akutte og komplekse situation afhænger af tre temaer.

 

Tid: Akutteamet har mere tid til rådighed end den almindelige hjemmesygepleje, hvilket gør det muligt at være i beredskab samt lave grundige og helhedsorienterede vurderinger.

 

Måleredskaber: Akutteamet har måleredskaber, som ikke er tilgængelige for den almindelige hjemmesygeplejerske. De kan derfor måle parametre, som giver større indsigt i borgerens tilstand.

 

Kompetencer: Akutteamet beskrives som meget kompetente og erfarne sygeplejersker, som tænker meget i løsninger og kan tage beslutninger, og praksis lægen stoler på observationer og overvejelser fra dem. Der er enighed om, at akutteamets kompetencer overstiger den gennemsnitlige almindelige hjemme- eller plejecentersygeplejerskes kompetenceniveau, og at det er nødvendigt for at sikre kvalitet og videndeling i og om de akutte og komplekse situationer og opgaver.

 

Kvalitet, tryghed og tillid for borger og pårørende i den akutte og komplekse situation

Der er enighed hos borgere og pårørende om, at de hos Akutteamet mødes med den nødvendige tid, får den hjælp de efterspørger, og at Akutteamet er imødekommende, meget kompetente og fleksible. Alle giver udtryk for stor tryghed og tillid til dét, Akuttemaet hjælper dem med, og det giver sikkerhed at vide, at de kan få hurtig hjælp i og udenfor hjemmet. De har alle erfaret, at Akutteamet kan komme hurtigere end hjemmesygeplejen og har bedre tid i opgaveløsningen, hvilket opfattes som god kvalitet.

 

Borgere og pårørende ønsker primært at blive i eget hjem fremfor indlæggelse, idet en indlæggelse eller et akutbesøg på hospitalet opleves som en belastning.

 

Forebygge indlæggelse og gen indlæggelse samt muliggøre hurtig hjemtagning

Der er bred enighed om, at Akutteamet med sikkerhed bidrager til at forebygge indlæggelser, og der gives mange konkrete og forskelligartede eksempler på hvordan det foregår i praksis – se rapport.

 

Der er ikke samstemmende data om, hvorvidt Akuttemaet bidrager til at undgå gen indlæggelser. De færreste har erfaringer med det og kan ikke vurdere det.

 

Der er bred enig om at borgerne udskrives hurtigt fra sygehuset - Akutteam eller ej. Når borgeren kommer hjem med mange sygeplejefaglige opgaver, fx IV-behandling, kan Akutteamet tage over i starten.

 

Videndeling og betydning af den

Akutteamet omtales som ”en ven i nøden” eller ”en professional ven”, og der er ingen tvivl om, at Akutteamet bidrager til at øge kompetencer, tryghed og videndeling blandt kommunens plejecentre og hjemmesygepleje.  Samtidigt opleves det til tider svært for hjemmesygeplejen og sygeplejerskerne på plejecentrene at tage sig tid til at lære nyt. Videndelingen ses i tre former:

 

Sparring: Akutteamet anses som en faglig sparringspartner og et par ekstra øjne i utrygge situationer, hvor man ellers står alene. Akutteamet anslår at være telefonisk sparringspartner 5-6 gange i løbet af natten (især på plejecentrene), og 2-3 gange i dagvagten.

 

Oplæring: Der er bred enighed om at Akutteamet er meget villige og gode til at tilbyde oplæring i forskellige sygeplejefaglige opgaver, som de almindelige sygeplejersker selv ønsker at varetage. Det signalerer ro og tryghed overfor borgeren, og styrker den faglige viden og selvtillid, når de selv kan klare opgaverne.

 

Undervisning: Alle har en oplevelse af, at de altid kan efterspørge undervisning inden for konkrete temaer, men ikke alle har fundet det relevant endnu. Det giver opdatering og tidligere viden kommer frem igen.

 

Øvrige effekter

Almen praksis og vagtlæge har sandsynligvis færre opkald og sygebesøg, da hjemmesygeplejen og plejecentrene kalder på Akutteamet før lægen.

 

Lettere rekruttering af medarbejdere til aften- og nattevagt i hjemmeplejen, pga. back up fra Akutteamet.

 

Akutteamet og Hospitalsenheden Vest angiver, at Akutteamet vil kunne varetage endnu flere opgaver, som angiveligt kan hindre indlæggelser eller sikre hurtigere hjemtagning af borgere fra hospitalet. Det vil kræve yderligere kompetencer og rammeordination, da opgaverne i dag varetages hos almen praksis eller på hospitalet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at evalueringen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.42.00-K07-1-14 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejecentrene - 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget Sundhedsstyrelsens rapport om tilsyn på Herning Kommunes plejecentre i 2015.

 

Der er gennemført tilsyn på i alt 10 plejecentre. På 3 af plejecentre blev der konstateret alvorlige fejl og mangler.

Sagsfremstilling

Formålet med Sundhedsstyrelsens uanmeldte tilsyn er, at belyse de sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede forhold på kommunens plejecentre.

 

Sundhedsstyrelsen har i 2015 gennemført tilsynsbesøg på i alt 10 plejecentre i Herning Kommune. Der blev foretaget 30 stikprøver hos de 416 beboere

 

Fem plejecentre har været undtaget for tilsyn i 2015, fordi der i 2014 ikke blev konstateret fejl og mangler med patientsikkerhedsmæssige konsekvenser:

 

  • Lind Pleje- og Aktivitetscenter
  • Rosenlund Centret
  • Friplejehjemmet Højbo
  • Engholm Centret
  • Sandfeldgården

 

 

Hvad måles der på? 

I forbindelse med tilsyn undersøges følgende målepunkter:

 

  • Skriftlige instrukser og hygiejne
  • Dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser
  • Medicinhåndtering
  • Patienters retsstilling

 

 

Resultatet af tilsynsbesøgene

Tilsynet arbejder med fem forskellige konklusionskategorier. Nedenstående oversigt viser fordelingen af Herning Kommunes plejecentrene indenfor de fem kategorier i forbindelse med tilsynet i 2015:

 

 

Konklusionskategorier

 

Antal plejecentre

Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger

 

1

Tilsynet har fundet få fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden

3

Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer patientsikkerhedsmæssige risici

3

Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler

 

3

Tilsynet har fundet anledning til alvorlig kritik

 

0

 

 

Fire plejecentre er blevet undtaget for tilsyn i 2016, da der ikke blev konstateret fejl og mangler ved tilsynet i 2015. Det drejer sig om:

 

  • Fuglsangsø Centret
  • Vesterled
  • Katanjegården
  • Kildehøj

 

De tre plejecentre, hvor der blev konstateret alvorlige fejl og mangler, er:

  • Toftebo
  • Sørvad
  • Ørnhøj Friplejehjem 

 

De konstaterede fejl og mangler på de tre plejecentre omhandler dokumentation og medicinhåndtering.

 

Tilsynsrapportens anvendelse

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen er et godt redskab til at få sat fokus på områder af betydning for borgernes patientsikkerhed på plejecentrene. Rapporten bliver derfor anvendt aktivt og gennemgås på de enkelte plejecentre med henblik på læring og udveksling af erfaringer på tværs af centrene.

 

Konklusion

Samlet kan det konkluderes, at de generelle sundhedsforhold på plejecentrene i Herning Kommune er tilfredsstillende. På de tre plejecentre, hvor der blev fundet alvorlige fejl og mangler, er der efterfølgende igangsat de nødvendige indsatser, bl.a. i form af handleplaner. Efterfølgende er der gennemført et opfølgende tilsynsbesøg i 4. kvartal 2015, hvor tilsynet konstaterede, at der var sket en klar forbedring af de sundhedsfaglige forhold på de tre plejecentre.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at

        Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning,

at

        rapporten sendes til orientering i Ældrerådet.

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-P05-1-16 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen  

Udvalgte nøgletal for Sundhed og Ældre

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget orienteres 2 gange årligt om nøgletal for Sundhed og Ældre.

Formålet er at give et overblik over området.

Sagsfremstilling

I nøgletalskataloget præsenteres udvalgte nøgletal under følgende emner:

  • Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning
  • Hjemmehjælp og sygepleje
  • Sygehusforbrug og forbrug af ydelser under sygesikring
  • Træning, aktivitet og madservice
  • Plejeboliger.

 

Følgende udviklingstendenser kan særligt fremhæves:

  • I Herning Kommune visiteres en lavere andel af borgerne over 65 år til hjemmehjælp end i sammenligningskommunerne (figur 4).
  • Herning Kommunes udgiftsniveau til kommunal medfinansiering ligger lavere end landsniveauet (figur 7).
  • Der er et fald i antal sygehusudskrivelser og en stigning i antal ambulante besøg (figur 8).
  • Der er et fald i antal forebyggelige indlæggelser for borgere over 65 år (tabel 1 og 2).
  • Udgifter til vederlagsfri fysioterapi er stigende (figur 13).
  • Medlemstallet på aktivitetscentre og i aktivitetshuse er stigende (figur 14). 
  • Der er en stigning i antal borgere med privat madserviceleverandør (figur 15).

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at nøgletallene tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2089-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Administrationen orienterede om henvendelse fra Solglimt, Vildbjerg.

 

Sagsnr.: 27.00.00-Ø00-1-16 Sagsbehandler: René Frahm Jørgensen  
 

Sagsnr.: 27.00.00-A26-1-15 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Institutionssag